LIVTAG. Løsningen er en mund-mus og et fod-spillebræt Læs om de kreative løsninger fra Teknologi i Praksis side 34

Transkript

1 Dit medlemsmagasin fra PTU LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE Løsningen er en mund-mus og et fod-spillebræt Læs om de kreative løsninger fra Teknologi i Praksis side 34 Uden de frivillige går det ikke side 10 LIVTAG #

2 BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN VI TILBYDER: Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig. København Århus Tlf Tlf bhf@formidlingen.dk

3 I INDHOLD SAMMEN MED DETTE BLAD FÅR DU PTU'S ÅRSBERETNING FOR 2011 OG DEN NYE BROCHURE FOR PTU'S FERIE- HUSE. GOD LÆSELYST. TEMA: FRIVILLIG Hanne Nikodam er frivillig i PTU 6 Frivillige elsker at gøre gavn 8 Uden de frivillige går det ikke 10 Knogler og knogleskørhed 16 NYT! rådgivningstilbud 42 HAR DU STYR PÅ ØKONOMIEN Var det noget med en ferie til Mallorca? 21 Danske Patienter et talerør for alle patienter Giv din krop et kick 26 Hvordan er det at være traumepatient? 28 Har du styr på økonomien? 32 Du bliver måske snart ringet op af PTU 33 Løsningen er en mund-mus og et fod-spillebræt 34 En vrimmel af hjælpemidler 40 Hvert nummer Leder 5 Medlem til medlem 14 PTU s partnere 15 Værd at vide 18 Brevkasse 24 Opgavesiden 30 Medlemssider 42 Aktuelle kredsarrangementer 45

4 Når ulykken er er ude... Personskade Muligheden for erstatning kan være afgørende Muligheden for både erstatning økonomien, kan være fremtiden afgørende for og både familien. økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering Kontakt os, og få en vurdering af af din din sag, sag, eller eller læs læs mere mere på på Gitte Møller Iversen Gitte Møller Iversen Rikke Lenette Omme Advokaterne Store Torv 16 Elmer & Partnere Grove & Partnere HjulmandKaptain Kirk Larsen - Ascanius Esbjerg. Herning.. Skjern Tlf.. Tlf Rikke Lenette Omme Anne Katrine Bay Advokat POUL RASMUSSEN (H) Advokat LOTTE ANKJÆR (L) Advokat LISELOTTE MIKKELSEN (L) Advokaterne STORE TORV ÅRHUS C TEL FAX PTU s advokatgruppe ADVOKAT- RÅDGIVNING - når skaden er sket Elmer && Partnere Partnere yder har rådgivning 5 erfarne om advokater, alle juridiske der spørgsmål kan rådgive efter en om personskade, uanset alle væsentlige spørgsmål om den er efter opstået en på personskade. arbejde eller Det i fritiden. gælder Vi overfor repræsenterer modparten, udelukkende i forhold de skadelidte. til egne forsikringer Vi er 7 specialiserede og de sociale advokater, myndigheder. 3 fuldmægtige, Læs studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mere på Brug en advokat, der har viden og erfaring. mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og Henvendelse erfaring. til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk. Henvendelse til Karsten Høj pr. kh@elmer-adv.dk ELMER & PARTNERE ADVOKATER ADVOKATAKTIESELSKAB TELEFON STORE KONGENSGADE 23 TELEFAX BAGHUSET KBH K Erstatning og forsikring Hjælp til erstatning? Hos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain har vi specialiseret os i: Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfaring med Personskadeerstatning Vi har tilknyttet egen speciallæge. og hjælper hvert år Tal mere med Karina end Kellmer, skadelidte Lingsie Jensen, med Henrik deres Uhrenholdt, sag. Tag en gratis Marianne og uforpligtende Fruensgaard, John snak Arne med Dalby én eller af vores specialister ved at Anker ringe Laden-Andersen. på tlf Du kan også læse mere om os på Aalborg Hjørring Sæby Frederikshavn Skagen Tlf HjulmandKaptain er blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte heraf 24 i en højt specialiseret mail@ dk afdeling for erstatnings- og forsikringsret års erfaring GROVE & PARTNERE ADVOKATFIRMA Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret. Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder. Vi yder kun bistand til skadelidte. erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater. i European Whip-lash Association. Sankt Annæ Plads 7, st København K. Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité Telefon Fax Mød ww.grove-partnere.dk os på hjemmesiden: ere.dk gp@grove-partnere.dk

5 LEDER // LIVTAG # PTU MED INTERNATIONALT UDSYN LI 5 Siden midten af halvfemserne har PTU været engageret i ulandsarbejde. Det begyndte med et projekt på Filippinerne støttet af Børnenes Ulandskalender Breaking Barriers for Children. Den bærende idé med projektet var at etablere træningscentre for børn med handicap således, at børnene kunne modtage fysio- og ergoterapi. Med tiden udviklede projektet sig til at omfatte flere komponenter såsom opbygning af landsorganisation, etablering af forældreforening i tilknytning til centrene, indsats for at få børnene i skole og uddanne lærere i specialundervisning. Projektet blev en kæmpe succes og sluttede i sin fjerde og sidste version i 2011, blandt andet med en ungevinkel, hvor unge med handicap rehabiliteres til uddannelse og arbejde. Projekterne på Filippinerne blev ledsaget af et projekt i Lesotho med kapacitetsopbygning, og i 2006 begyndte PTU sit engagement i Vietnam. Projektet i Lesotho blev hurtigt udfaset, mens projektet i Vietnam nu går ind i sin tredje fase. I Vietnam handler projektet om at hjælpe Disabled People Hanoi med at styrke sin organisation og øge sin evne til at arbejde for mennesker med handicaps rettigheder i Vietnam. PTU har en forpligtelse PTU har som sit formål at arbejde for ligestilling og ligebehandling af mennesker med handicap i henhold til FN s Handicapkonvention. Det er ikke afgrænset til herhjemme, men gælder også mennesker ude i verden. PTU ønsker at stille sin erfaring og viden om rehabilitering, rettighedsarbejde og organisationsopbygning til rådighed for mennesker med handicap i ulandene. Den udvikling, vi har gennemgået, og de fremskridt, vi har opnået, kan komme andre til gavn, og PTU s ulandsarbejde afspejler det ansvar, PTU føler herfor. PTU har en moralsk forpligtelse til at støtte mennesker med handicap i mindre udviklede lande til at skabe sig en platform, hvorfra de har kapaciteten til at advokere og arbejde for inklusion og lige muligheder. Samarbejde med DH PTU s ulandsarbejde er imidlertid under forudsætning af administrationsindtægter til at dække udgiften til en ulandsmedarbejder. Med kun et projekt i Vietnam har det desværre vist sig nødvendigt at indgå et samarbejde med Dansk Handicap Forbund om at videreføre projektet. Ikke desværre på grund af samarbejdspartneren, men fordi PTU har drevet ulandsarbejde alene og med stor succes gennem 17 år og gerne havde fortsat med det. Det vigtigste er dog sikring af projektets videreførsel, og PTU ser frem til samarbejdet med Dansk Handicap Forbund. Internationalt udsyn Ulandsarbejde er det mest i øjnefaldne eksempel på PTU s internationale ansvar og udsyn. Men PTU involverer sig også i europæiske og nordiske organisationer for vores målgrupper. Det gælder European Polio Union, European Whiplash Association og NORR. Hvor de to første giver sig selv, arbejder sidstnævnte med forhold for rygmarvsskadede i Norden. PTU har været drivkraften bag etableringen af de to førstnævnte, og mens den europæiske whiplash-forening for tiden er på standby, afholdt PTU den første verdenskonference om post polio sammen med den europæiske poliounion i sensommeren sidste år i København. Det var en stor succes og vidner om PTU s evne og vilje til på en og samme tid at se ud i verden samtidig med, at indsatsen bærer frugt for medlemmerne herhjemme. PTU bestræber sig altid på at målrette aktiviteterne derhen, hvor de gør mest gavn. Det har vi en strategi for. Primært er det PTU s medlemmer, der nyder og skal nyde godt heraf, men indimellem kan et internationalt udsyn skabe udvikling og læring ikke bare ude, men også hjemme. Derfor vil PTU fortsat engagere sig internationalt, og forhåbentlig vil PTU igen en dag kunne have et selvstændigt og bæredygtigt ulandsarbejde. Janus Tarp Næstformand, PTU Livtag udgives af: Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede Protektor: Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. Kallehauge Ansvarshavende redaktør: direktør Philip Rendtorff Redaktør: Kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: Philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita Tougaard, Inga Bredgaard, Kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og Kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre tlf.: fax: adresse: livtag@ptu.dk. Hjemmeside: Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N. tlf , fax crp@rosendahls.dk Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: Thomas Søndergaard Oplag 7000 ISSN nr EFTERTRYK MED KILDEANGIVELSE TILLADT Næste nummer af Livtag udkommer Deadline: Redaktion Annoncer

6 HANNE NIKODAM, FRIVILLIG: Jeg vil gerne være med til at gøre noget for whiplashpatienter, for det at have et usynligt handicap er altså en særlig udfordring.

7 TEMA: FRIVILLIG // LIVTAG # T 7 Livtag sætter i en serie portrætter fokus på nogle af de mennesker, der gør en stor og uvurderlig frivillig indsats for PTU. Dette første portræt er af Hanne Nikodam, der er et af de medlemmer, du kan ringe og få en snak med på medlem til medlem telefonen hver mandag og onsdag fra kl , tlf Frivillig i PTU: Med i whiplashgruppen på den nye medlem til medlem telefon. Har typisk et par vagter om måneden hjemmefra, hvor hun sidder klar ved telefonen til at tale med de medlemmer, der ringer og har brug for en snak. Derudover deltager hun i møder med de andre frivillige. Frivilligt arbejde andre steder: Er blevet formand for den lille ejerforening, hvor hun bor Valby. AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Christian Grønne Alder: 53 år Familie: Kæreste med Kjeld, har Frederik på 24 år og Ann Sophie på 21 år fra tidligere ægteskab samt bonussønnen Mads på 28 år. Ulykken: Hanne fik whiplash, da hun var 37 år. Hun var på ferie i Schweiz, havde river-raftet og skulle prøve paragliding. Men 15 meter oppe kommer hun til at trække i en forkert snor, faldskærmen folder sig sammen, og hun styrter ned. Da Hanne ankommer til hospitalet, er hun lam i den ene arm, har store smerter i nakken og har mistet noget af hørelsen. Armen og hørelsen kommer sig, men nakken giver hende vanvittige smerter og andre ubehag. I årevis går hun til den ene undersøgelse efter den anden, men der er ikke meget forståelse i systemet for, at det er nakken, den er gal med og ikke hovedet, så diagnosen whiplash får hun først meget senere. Det var som om ingen ville anerkende, at der var noget fysisk i vejen med mig, selv om jeg indtil da aldrig havde vist tegn på hypokondri eller noget i den retning, siger hun i dag. Uddannelse/job: Hanne var lige blevet afdelingssygeplejerske, da ulykken skete. Elskede sit job og havde altid nydt stor anerkendelse. Prøvede at hænge fast ved sin profession ved blandt andet at videreuddanne sig til leder. Blev leder af hjemmeplejen i et område, men havde hovedpine 24 timer i døgnet og kunne ikke få fleksjob. Var for 10 år siden nødt til at tage imod en førtidspension, men savner stadig tilknytningen til sit fag og arbejdsmarkedet. Interesser: Arbejde og læsning har altid været Hannes store passion. Før ulykken elskede hun desuden krævende fysisk udfoldelse som tungt havearbejde, svømning på tid og den slags. I dag er det i stedet lettere havearbejde, lange gåture, rolig svømning og meditation, der er med til at give hende livskvalitet. Også den kinesiske bevægelsesform Qi Gong har haft stor betydning for Hanne efter ulykken, ligesom hun har taget et kursus i akupunktur og behandler sig selv. Endelig kan hun efter en pause igen læse og er begyndt at synge i et gospelkor, hvilket hun er fantastisk glad for. Hvorfor frivillig: "Jeg har i mange år haft lyst til at arbejde frivilligt men været bange for at binde mig, fordi der har været dage, hvor jeg intet har kunnet. Men efterhånden har jeg fået mere styr på medicin og har det bedre, så da jeg hørte om medlem til medlem telefonen, besluttede jeg mig for at prøve det. Jeg føler, at jeg med min baggrund som sygeplejerske har en form for pligt til give mine erfaringer kombineret med min viden på sundhedsområdet videre, nu hvor jeg er klar til det. Jeg håber på at kunne lytte og hjælpe mennesker på vej. Jeg kunne i hvert fald godt selv have brugt en snak med en, der var kommet ud på den anden side, da jeg sad midt i det hele," siger Hanne. Udbytte: "Ud over at bidrage til samfundet, som jeg tror alle gerne vil, hvis de overhovedet har mulighed og overskud til det, betyder det noget for mig forhåbentlig at kunne hjælpe andre. Igen at være en del af et fællesskab, hvor jeg mødes med frivillige kolleger, er med til at påvirke noget og få ting til at ske. Det betyder afgjort også noget for min selvtillid, som stadig ikke er helt, hvad den var engang, selv om jeg efterhånden er kommet overens med, at det er godt nok bare at være til, være en god mor og i det hele taget gøre sit bedste." Hanne synger gospel i den lokale kirke.

8 T TEMA: FRIVILLIG // LIVTAG # FRIVILLIGE ELSKER AT GØRE GAVN Hvordan skaber vi de bedste rammer for vores frivillige? Det spørgsmål har LIVTAG stillet konsulent i Center for Frivilligt Social Arbejde, Anders Jacobsen. AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Lars Just/PTU Center for Frivilligt Arbejde Center for Frivilligt Socialt Arbejde er en selvejende institution under Socialog Integrationsministeriet. Det er landsdækkende og ligger i Odense.

9 LIVTAG # Anerkendelse er ikke det samme som ros. Vi skal selvfølgelig huske at sige: Flot arbejde, godt gået, og klappe hinanden på skulderen, men anerkendelse går dybere og kræver mere indlevelse. Den del glemmer man ofte, siger Anders Jacobsen. Han er akademiker og har igennem flere år arbejdet med at analysere og rådgive omkring frivillige i Center for Frivilligt Socialt Arbejde, hvor han er ansat. Selv om det er svært at generalisere, ser han nogle tydelige tendenser. Rosen skal selvfølgelig være der, men anerkendelse er også meget væsentlig. Den handler blandt andet om, at der skal være plads til de frivilliges forskellige holdninger. Det duer ikke, at der er nogen, der sidder og ruller med øjnene, hvis en frivillig stiller sig op på årsmødet og siger nogle ting, som man ikke bryder sig om, siger konsulenten. Det er bedre at have lidt færre frivillige og så virkelig have tid til at tage sig af dem og bevare deres kompetencer, i stedet for hele tiden at skulle optræne nye. Indflydelse og intro Foreningens rummelighed er central, hvis man gerne vil have mange og dygtige og trofaste frivillige, men der er mange andre aspekter, man som forening skal være opmærksom på. Anders Jacobsen understreger, at det for den frivillige er meget væsentligt at have indflydelse både på foreningens arbejde generelt men ikke mindst på det stykke arbejde, han/hun selv udfører. Kan man ikke som frivillig få lov til at gøre tingene, som man finder det bedst, vil man ofte søge et andet sted hen, siger Anders Jacobsen. En anden helt grundlæggende forudsætning for det velfungerende frivillige arbejde er, at de frivillige føler sig klædt på til opgaverne. Oplever at de har de nødvendige redskaber. Der skal være en form for introduktion til foreningen og opgaven, hvor man fx også får nogle ting at vide om tavshedspligt og den slags. Ligesom det til nogle typer af opgaver er nødvendigt med deciderede kurser, siger Anders Jacobsen. Dialogen skal fortsætte Men det er ifølge konsulenten ikke nok med en intro. Nej, det er faktisk en fortsat dialog, der skal til, forklarer han. En af de ansatte skal simpelthen have som opgave mindst hvert halve år at tage en snak med den enkelte frivillige, om hvordan det går. I virkeligheden kan man sammenligne situationen med en arbejdsplads, hvor man jo også regelmæssigt taler med sin overordnede om, hvordan det går. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke, siger Anders Jacobsen. Han kan i det hele taget godt lide at tænke den frivilliges situation lidt ligesom den ansattes. Der er selvfølgelig den væsentlige forskel, at den ene får løn, og den anden ikke gør, men derudover oplever han, at motivationerne for at blive ved med at arbejde for en forening er meget ens for de to grupper. Det handler jo om at have nogle spændende opgaver, som man kan se resultaterne af og som udvikler en, og så at blive anerkendt og set. Hvis de ting ikke var i orden for mig som ansat, ville jeg begynde at se mig om efter et nyt sted, og sådan fungerer det også for mange frivillige, siger Anders Jacobsen. Særlige evner, interesser og tid Han opfordrer i det hele taget til, at man igen ligesom i et ansættelsesforhold kigger på den enkelte frivilliges resurser. Hvad er det, det her menneske kan? Og har interesse for? Og hvor meget tid har vedkommende lyst til at bruge? Det er vigtigt at få afstemt forventningerne og få fundet ud af, hvordan foreningen kan bruge den frivilliges evner og interesser bedst. På den måde vil den frivillige, brugerne og foreningen få det bedste ud af samarbejdet, siger Anders Jacobsen. Ifølge konsulenten melder langt de fleste frivillige sig til at tage en tørn, fordi de godt kan lide at se ting lykkes, gerne vil bruge deres talenter og kan lide at gøre en forskel. Derfor er det selvfølgelig altafgørende for den frivilliges fortsatte lyst til arbejdet, at vedkommende oplever at gøre en forskel for nogle mennesker, at det bliver påskønnet og anerkendt af foreningen, og at han føler, at han bruger sine evne evner på en god måde. For mange frivillige Det er dejligt at have mange frivillige, men ifølge Anders Jacobsen kan man også have for mange. Det er bedre at have lidt færre frivillige og så virkelig have tid til at tage sig af dem og bevare deres kompetencer, i stedet for hele tiden at skulle optræne nye. Har man for mange, risikerer man, at der bliver en meget stor udskiftning, siger han. Han oplever mange foreninger, som efter hans mening vil alt for meget måske netop fordi, de er i stand til at mobilisere så mange frivillige. Ambitionsniveauet ude i foreningerne fejler i hvert fald ikke noget. Men indimellem er det godt lige at stoppe op og overveje, om man drager omsorg nok for sine 3-4 kerneområder eller måske spreder sig over for meget, siger konsulent Anders Jacobsen fra Center for Frivilligt Socialt Arbejde. 9

10 T TEMA: FRIVILLIG // LIVTAG # UDEN DE FRIVILLIGE GÅR DET IKKE AF Merete Rømer Engel, journalist FOTO Thomas Willads/PTU ILLUSTRATION Essensen De to mænd i spidsen for PTU Philip Rendtorff og Holger Kallehauge er enige om, at de frivillige både giver PTU den nødvendige troværdighed og styrke. Samtidig er de garanter for, at medlemmernes ønsker altid er i centrum. PTU er jo skabt af frivillige nemlig forældre til polioramte børn tilbage i Vi bygger på frivilligt arbejde. I dag er det selve det gode samspil mellem de ansatte og de frivillige, der gør PTU unik, siger bestyrelsesformand Holger Kallehauge. Direktør Philip Rendtorff kunne ikke være mere enig. Han har netop de seneste år arbejdet meget intenst på at sætte medlemmernes ønsker i fokus ved at øge både antallet af medlemmer, der arbejder frivilligt, og den indflydelse de har på PTU. Det sker blandt andet ved, at det er medlemmerne selv, der udgør PTU s fem interessegrupper og her gennem frivilligt arbejde tager initiativer til de arrangementer, forbedringer og netværk, som de mener, PTU skal arbejde med. Vi ansatte skal være der for medlemmerne og ikke omvendt. Men ingen af os kan undvære hinanden. Vi skal supplere hinanden, og det synes jeg, vi er blevet rigtig gode til, siger Philip Rendtorff. Holger Kallehauge udtrykker de professionelle og de frivilliges forskellige styrker sådan her: De professionelle er dygtige fagfolk, og dem kan vi slet ikke undvære. Men vi frivillige, som selv har haft et handicap i mange år, kan huske, hvor svært det var i starten og kan byde ind med idéer til, hvordan man lærer at leve godt med sin funktionsnedsættelse. Det er lidt af en kunst at undgå skuffelse og tab af selvværd, men det kan læres. Bestyrelsesformanden mener, at eksemplets magt er meget stor, og at det derfor er altafgørende, at de nyskadede medlemmer møder de erfarne medlemmer, taler med dem og oplever, at det kan lade sig gøre at få et godt liv med et alvorligt handicap. Og direktøren supplerer:

11 LIVTAG # Det er medlemmerne, der ved, hvor skoen trykker. Vi ansatte skal lytte til behovene og med vores professionalitet støtte op om dem både økonomisk og organisatorisk. PHILIP RENDTORFF HOLGER KALLEHAUGE Han mener, at de frivillige både skal opleve, at der bliver lyttet til deres idéer, at de får udrettet noget væsentligt, og at de selv bliver klogere. Det er medlemmerne, der ved, hvor skoen trykker. Vi ansatte skal lytte til behovene og med vores professionalitet støtte op om dem både økonomisk og organisatorisk. Flere frivillige Og det er ikke bare snak, når de to ledere siger, at de frivillige er altafgørende for PTU. De har de seneste år arbejdet ihærdigt på at øge antallet af frivillige i foreningen, og det er lykkedes. Fra i 40 erne at have været en forening bestående af forældre til polioramte børn og samfundsspidser, der gerne ville gøre et stykke frivilligt socialt arbejde, skete der en udvikling op igennem 60 erne og 70 erne, hvor det i højere grad var de ansatte, der kom til at tegne foreningen, men den udvikling er vendt. I dag har de frivillige medlemmer igen indtaget en meget væsentlig rolle, og der er nu i foreningen, der arbejder frivilligt. Og det er faktisk en stigning på over 50%, som er sket inden for bare de seneste tre år. De frivillige tager dels en tørn rundt i kredsbestyrelserne med at planlægge arrangementer og i det hele taget skabe lokale sammenhæng og netværk blandt medlemmerne. Men de frivillige sidder også i de omtalte interessegrupper samt bemander den nye medlem til medlem telefon, og de udgør den store gruppe af bisiddere, der for nyligt er blevet uddannet. Antallet af frivillige er steget markant de seneste år. Vi oplever, at hvis vi skruer nye tiltag sammen som konkrete projekter, vil medlemmerne meget gerne bidrage med det, de er gode til, siger Philip Rendtorff. Således var der straks 30, der meldte sig, da man for et par år siden søgte frivillige bisiddere gennem LIVTAG. Og det sjove var, at der dukkede nye folk op, som nok var medlemmer, men som vi slet ikke kendte fra det frivillige arbejde. Der var både socialrådgivere, en tidligere kommunaldirektør og andre med fantastisk relevante kompetencer i forhold til det at være bisidder, fortæller direktøren.

12 T TEMA: FRIVILLIG // LIVTAG # ØGET FOKUS PÅ DET FRIVILLIGE ARBEJDE I 2012 har PTU fokus på det frivillige arbejde. I takt med at antallet af frivillige er steget, er der et øget behov for, at PTU udarbejder en strategi for det frivillige arbejde. Strategien skal være med til at sikre, at alle de kompetencer og ressourcer, de mange frivillige besidder, anvendes bedst muligt. Samtidig skal den fastlægge hvilke initiativer, der skal til for fortsat at gøre det attraktivt at være frivillig i PTU, så alle de gode frivillige kræfter, bliver ved med at have lyst til at gøre en forskel for PTU s medlemmer. Læs mere om det frivillige arbejde i PTU: I dag har de frivillige medlemmer igen indtaget en meget væsentlig rolle, og der er nu i foreningen, der arbejder frivilligt. Og det er faktisk en stigning på over 50%, som er sket inden for bare de seneste tre år. Indflydelse og påskønnelse Men hvordan får man så de frivillige til at blive, og hvordan tiltrækker man nye dygtige frivillige? Det er spørgsmål, der beskæftiger direktøren meget, for han er helt klar over, at man i dag ikke som i 1940 erne er frivillig i den samme forening hele sit liv, hvis man ikke føler, at man får noget tilbage. Der findes mange flere tilbud i dag også om at arbejde frivilligt i spændende organisationer, fodboldklubber og på skoler, så vi vælger de steder, hvor det rykker, siger direktøren. Han mener, at de frivillige både skal opleve, at der bliver lyttet til deres idéer, at de får udrettet noget væsentligt, og at de selv bliver klogere. Alle disse ønsker prøver vi at opfylde ved i fx interessegrupperne at lade de frivillige styre næsten 100%, forklarer direktøren.

13 LIVTAG # Men hvordan får man så de frivillige til at blive, og hvordan tiltrækker man nye dygtige frivillige? Det er spørgsmål, der beskæftiger direktøren meget. NY BOLIG? - hvis du har fået nye behov Vi hjælper dig med - at skitsere dine idéer - myndighedskrav, ansøgninger - projekt og udførelse Ring til arkitekt Peter Wahlberg og hør om dine muligheder tlf: I hver interessegruppe, som typisk består af 5-8 mand, sidder der ud over de frivillige også en medarbejder og et hovedbestyrelsesmedlem. Men de sidder der ifølge direktøren absolut ikke for at kontrollere. De sidder der for at danne et kommunikationsled til resten af organisationen. Og alle de forslag, de frivillige i interessegrupperne kommer med, er som regel så fornuftige, at vi straks bevilger penge til dem. Folk kender jo godt vores økonomi, så de foreslår ikke helt urealistiske ting, siger Philip Rendtorff. De pårørende frem på banen Endelig spiller de pårørende også en større og større rolle i PTU. Både fordi de har behov for råd og støtte men også fordi, de har en masse kompetencer, der kan styrke PTU s arbejde. Udover at de hjælper med praktiske ting til arrangementerne, som vores egne medlemmer ikke kan klare rent fysisk, så har de jo masser af kompetencer i kraft af deres forskellige jobs, siger direktøren. Philip Rendtorff er desuden blevet tiltagende bevidst om, at mange af de faktorer som medindflydelse og påskønnelse, der motiverer de frivillige, naturligvis også virker motiverende for de ansatte. Når det gælder de ansatte, er lønnen selvfølgelig en motivationsfaktor, men man skal bestemt ikke undervurdere, hvor meget egen indflydelse og påskønnelse betyder for arbejdsglæden, hvad enten man er ansat eller frivillig, siger direktøren. Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger til den offentlige sektor Vi står bag dig Vi står til rådighed med: Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed. PIA PERNILLES Handicapservice ApS - Tlf Kontortider: Mandag til torsdag / Fredag

14 LIVTAG # TIL Har du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af PTU s nye flotte indkøbsnet. Bedste tip! AFTENSKOLE FOR VOKSNE MED HANDICAP Hej Livtag Jeg vil gerne anbefale et link til Livtags læsere. Jeg har netop fået viden om aftenskolekurser for voksne med handicap i hovedstadsområdet. Aftenskole er ikke helt dækkende, da der er kurser, som starter om morgenen. Jeg håber, andre kan få glæde af det. Læs mere på HJÆLP MED AT SYNLIGGØRE PTU Fredag d. 20. januar havde PTU Roskilde Kreds en bod på Fredagsbazaaren i Roskilde. I boden havde vi balloner, kuglepenne, plastikposer og bolsjer med logo fra PTU, samt PTU s brochur på engelsk, arabisk, tyrkisk og selvfølgelig dansk. Vi havde ligeledes nøgleringe og keyhangers med PTU s logo. Vi arrangerede et lotteri, hvor gevinsten bl.a. var muleposer fra PTU. Vi havde pyntet boden med vores banner, hvorpå der står PTU Livet efter ulykken. I løbet af dagen kom rigtig mange hen for at spørge, hvad vi er for en forening, og hvad logoet står for. Det gav selvfølgelig anledning til en dialog og gjorde os opmærksomme på, hvor vigtigt det er for os at komme ud og synliggøre os, NETOP fordi vores navn ikke fortæller, hvem vi er og hvem vi hjælper. På vegne af PTU Roskilde Kreds. Rita Block. Alle tiders tilbud Jeg har en kørestolsbillet til»cirque du Soleil oplevelse med Michael Jackson tema«i Herning torsdag d. 25/ kl. 20, som jeg vil sælge for 300 kr. Billetten koster 515,00. Jeg kan desværre ikke selv komme derover. Jeg tror, det bliver en forestilling helt ud over det sædvanlige. Jeg var i Ålborg og se dem for 3 år siden det var en MEGET STOR OPLEVELSE!!! Kontakt Lars, hvis du er interesseret på tlf eller mail til lars@soevejen.dk SELVHJÆLPS- GRUPPE FOR FYSISK HANDICAPPEDE Jeg søger andre kørestolsbrugere eller handicappede i Århus-området. Jeg kunne forestille mig samtaler og meningsudvekslinger om fx livet som handicappet, jeg blev selv kørt ned af en spritbilist i 1971 og blev på et splitsekund kørestolsbruger. Andre emner kunne være arbejde eller ej, fritidsaktiviteter, problematikken ved at være arbejdsgiver over for sine hjælpere eller noget helt tredje? Vi kan mødes hos mig eller at andet sted. Hvor ofte skal det være? Hver tredje uge eller hver måned måske det er ikke så væsentligt, bare vi mødes en gang imellem. Jeg håber, det lykkes. Kontakt Lars: lars@soevejen.dk eller tlf

15 LIVTAG # BLIV PARTNER MED PTU 15 Bliv partner med PTU Som PTU Partner støtter din virksomhed PTU s arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem tre forskellige partnerskaber: toppartner, pluspartner og erhvervspartner. Læs mere om de tre partnerskaber på: SÅDAN BLIVER DU PTU PARTNER Kontakt Conny Pallesen fra Rosendahls Mediaservice på eller via crp@rosendahls.dk også hvis du har spørgsmål! top partnere plus partnere Vil du være partner med PTU og støtte foreningens vigtige arbejde? erhvervs partnere

16 LIVTAG # Som fysisk handicappet er det særligt vigtig at forebygge, at man brækker et ben eller en arm, fordi man allerede kan være på kanten af sine resurser, og det derfor kan tage ekstra lang tid at komme på fode igen efter et knoglebrud. Det siger sig selv, at du har mindre risiko for knoglebrud, og det samtidig forebygger knogleskørhed, hvis du har stærke knogler. KNOGLER OG KNOGLESKØRHED AF Lise Kay, overlæge, PTU FOTO Colourbox Knogler er levende I modsætning til hvad man ellers kunne tro, justeres knoglerne hele livet igennem. Der sker løbende minimale opbygninger og nedbrydninger, så knoglerne konstant tilpasses kroppens aktiviteter. Knogleopbygningen stimuleres primært ved, at musklerne bruges og dermed trækker i de knogler, som de sidder fast på. Manglende brug af muskler betyder, at knoglenedbrydningen kan blive dominerende og knoglerne skøre. Når man rammes af et fysisk handicap, bliver man pludseligt i større eller mindre grad forhindret i at bruge sine muskler. Det har forskellig konsekvens alt efter hvornår i livet, handicappet opstår. Bliver man ramt som voksen, betyder det, at knoglenedbrydningen tager over, og knoglerne bliver svage. I ekstreme tilfælde vil den kalk, der herved frigives, udfælde sig som forkalkninger i muskler og sener. Bliver man derimod ramt i barndommen, hvilket jo er tilfældet for mange, der fik polio, medfører muskelsvækkelserne, at væksten af knoglerne hæmmes, og det svage ben eller arm bliver mindre. Når man efter genoptræning igen opnår en stabil muskelfunktion, indstiller knoglerne sig på kroppens nye funktionsniveau, og der kommer atter balance mellem knoglenedbrydning og opbygning, om end knoglernes styrke er på et andet niveau. Knogleopbygnng kræver byggesten Knogleopbygning kræver, at de relevante byggesten er til stede. Er det ikke tilfældet, vil knoglerne nedbrydes, selvom kroppens aktivitetsniveau er stabilt. Knoglernes byggesten er primært kalk og D-vitamin. Kalk får du gennem mælkeprodukter (mælk, ost, yoghurt, ymer o lign). Skal du opfylde dit kalkbehov gennem kosten, kan du f.eks dagligt spise en ostemad og en portion ymer. Kroppens D-vitamin behov dækkes for en stor del ved, at kroppen selv danner D-vitamin, når huden bliver udsat for sollys. Herudover indeholder fisk, kød, æg og mælk D-vitamin, men ikke i så stor grad, at det alene kan dække behovet. Du skal altså også have sol.

17 LIVTAG # Alder svækker knogleopbygningen Det er generelt kendt at kvinder, der har passeret overgangsalderen, får øget risiko for at få knogleskørhed. Det skyldes, at den manglende østrogen i kroppen ikke længere kan bidrage til at stimulere knogleopbygningen. For mænd sker der en tilsvarende nedsættelse af stimulationen, men den sker mere gradvis og begynder først at gøre sig gældende efter de 65 år. Flere andre faktorer giver også øget risiko for knoleskørhed. Det gælder nedsat kønshormonproduktion, arvelig belastning, rygning, stort alkoholforbrug samt behandling med binyrebark hormon (prednison). Hvad kan jeg selv gøre? Som handicappet er det vigtigt at sørge for, at kroppen har de byggesten, der skal til for at opbygge knoglerne, det vil sige, at du får tilstrækkeligt med kalk og D-vitamin. Den generelle anbefaling er et dagligt indtag af 1-1,5 g. kalk og 7,5 mikrogram D-vitamin. Det gælder også, hvis du er blandt dem, som har fået forkalkninger i musklerne, fordi du er handicappet. Der er fortsat brug for kalk til den vedligeholdende opbygning af knoglerne, og muskelforkalkningerne er indkapslede og kan ikke komme over i blodet og bidrage til knogleopbygningen. Udover kalk og D-vitamin i kosten bør du bruge dine muskler så meget, som det er muligt og begrænse dit tobaks- og alkoholforbrug. Hvis du føler, at der er risiko for, at du har knogleskørhed, bør du tale med din læge, om det evt. er nødvendigt med behandling. DML Dynamic Motion Lab DML transportabelt gang analyse system! Med DML kan vi analysere hvor stor en gangmæssig effekt, du vil have af en skinne såvel som en protese. Vi kan udarbejde kvalitetsmåling og dokumentere dit resultat før og efter træningsforløb. Har du brug for en rapport, tager vi gerne de nødvendige mål af din gang, også på dit træningssted. Du er velkommen til at kontakte os for information eller se Vi vil så gerne dele vores viden! Bandagist Jan Nielsen A/S Telefon klinik@bjn.dk MØD OS Gratis VIP-billetter til livsstilsmesse Se mere på gmcare.dk

18 V VÆRD AT VIDE // LIVTAG # VÆRD AT VIDE Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Livtags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra PTU, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til eller ringe SNYD IKKE DIG SELV FOR ERSTAT- NING Hvert år valfarter op mod danskere på skiferie. Men desværre kommer tusinder galt afsted, og nogle får endda varige mén af deres skade. Er du så uheldig, kan du både få erstatning fra din ulykkesforsikring og ulykkesforsikringen på din rejseforsikring. Mange danskere har den seneste tid været nordpå i fjeldene eller sydpå i alperne for at stå på ski. Hvis du er så uheldig at komme til skade, og din skade er så alvorlig, at den medfører et varigt mén på mere end fem pct., har du krav på en erstatning fra dine ulykkesforsikringer. Får du et varigt mén på mere end fem pct., så får du et økonomisk plaster på såret fra din ulykkesforsikring. Din ulykkesforsikring dækker nemlig også følger af ulykketilfælde, der sker, mens du er i udlandet. Har du også købt en rejseforsikring, så indeholder den typisk også en ulykkesforsikring, og så har du krav på to erstatninger, siger Riccardo Krogh Pescatori, konsulent i Forsikringsoplysningen. Det er faktisk sådan, at har du flere ulykkesforsikringer, og kommer du ud for en ulykke, der medfører varigt mén på mere end fem pct., har du ret til erstatning fra alle dine ulykkesforsikringer, da det er fuldt lovligt at have flere ulykkesforsikringer, siger Riccardo Krogh Pescatori. Anmeld skaden i tide Ifølge Forsikringsoplysningen bør du anmelde skaden, så snart du er hjemme fra ferien igen. Du kan vente med at anmelde din tilskadekomst til efter, du er kommet hjem, men sørg for at få en rapport eller lægeerklæring med fra behandlingsstedet. Og så er det en god idé at gøre det straks efter hjemkomsten, og du skal huske at anmelde skaden til alle de selskaber, hvor du har en ulykkesforsikring. Hvis du glemmer at anmelde skaden, risikerer du at miste retten til erstatning, siger Riccardo Krogh Pescatori. (Kilde forsikring & Pension)

19 LIVTAG # ER DU FORSIKRET VED SOLO- ULYKKER? TJEK DIN MEDICIN PÅ MOBILEN Har du spørgsmål om din medicin, kan en ny gratis app til mobiltelefoner hjælpe dig med svarene. Medicintjek er en app, der fås til både nyere iphone- og androidtelefoner, 12 og som Lægemiddelstyrelsen stiller gratis til rådighed for alle interesserede. Med Medicintjek i mobiltelefonen har du én samlet indgang til information fra hjemmesiderne medicinpriser.dk, medicinkombination.dk, indlaegsseddel.dk og laegemiddelstyrelsen.dk, som alle drives af Lægemiddelstyrelsen. Medicintjek kan bl.a. bidrage til overblik over de mange lægemidler på det danske marked, der indeholder det samme aktive indholdsstof, men som bliver solgt under forskellige produktnavne. Med Medicintjek kan du se en liste over alle de produkter, som kan erstatte hinanden. Med Medicintjek har du endvidere altid adgang til den nyeste indlægsseddel, som producentvirksomheden har lagt i indlægsseddeldatabasen. Der kommer løbende ny viden om medicin, og derfor opdateres indlægssedler med ny information. Medicintjek er udstyret med en scannerfunktion. Ved at scanne stregkoden og tilføje et produkt til den personlige medicinliste er det let at lave et opslag i medicintjek. Find mere information på Mange danske bilister risikerer at stå uden forsikringsdækning ved soloulykker. Få styr på forsikringen, lyder rådet fra Forsikringsoplysningen. Sørg for at have førerulykkesforsikring på bilforsikringen og/eller en ulykkesforsikring. Kaskoforsikringen dækker skaderne på bilen, og ansvarsforsikringen dækker personskader på eventuelle passagerer, men du risikerer som fører af bilen at stå uden forsikringsdækning, hvis du kommer til skade. Føreren er kun dækket, hvis man supplerer bilforsikringen med en førerulykkesforsikring, 12 eller hvis man i forvejen har en privat ulykkesforsikring, forklarer konsulent Riccardo Krogh Pescatori fra Forsikringsoplysningen. Hvis der i modsætning til en soloulykke er en modpart involveret i ulykken, så er det modpartens ansvarsforsikring, der dækker de personskader, du måtte have pådraget dig. Dette som udgangspunkt, uanset hvem der er skyld i ulykken med mindre der er alkohol involveret eller lignende. SÅDAN DÆKKER EN FØRERULYKKESFORSIKRING: som lovligt og med forsikringstagerens tilladelse benytter bilen. den bil, der er nævnt i forsikringspolicen. Som kørselsuheld betragtes også skade sket under ud- og indstigning. SÅDAN DÆKKER EN ALM. PRIVAT ULYKKESFORSIKRING: ulykkestilfælde forstås typisk en pludselig hændelse, der forårsager personskade. hvorfor det altid er en god idé at tjekke ordlyden i sin egen forsikringspolice. (Kilde: forsikring og pension)

20 V VÆRD AT VIDE // LIVTAG # HEALTH AND REHAB SCANDINAVIA maj 2012 i Bella Centeret, København. Hovedtemaet på messen er innovativ velfærdsteknologi. Der er gratis adgang, hvis du registrerer dig på j y s k h a n d i Vi har altid en god løsning på opgaven. ALT ER MULIGT Mød os på Health & Rehab Messen i Bella Center d maj w w w. a - s t o l e. d k Besøg os på Rehabmessen Stand nr. C3010 A Stole er lette, lækre manuelle kørestole til børn og voksne. Hver stol er lavet til den enkelte i frækt italiensk design. T l f Print din messebillet på: Vi er eksperter i AALBORG specialtilpasning af biler! HERNING AARHUS RIBE FREDERICIA GLOSTRUP HANDICARE DELTAGER PÅ HEALTH & REHAB I BELLA CENTER MAJ 2012 HEALTH & REHAB SCANDINAVIA VI HAR OVER 15 ÅRS ERFARING OG ER DANMARKS STØRSTE OPBYGGER AF HANDICAPBILER TIL KOMMUNER, INSTITUTIONER, ERHVERV OG PRIVATE! VI KAN KLARE ENHVER OPGAVE! SE MERE PÅ HANDICARE.DK! HERNING KØBENHAVN AALBORG RIBE AARHUS FREDERICIA Baggeskærvej 48 Fabriksparken 4-6 Vidalsvej 4 A Industrivej 22 Bredskiftevej 6 A Fabriksvej 5 DK-7400 Herning DK-2600 Glostrup DK-9230 Svenstrup DK-6760 Ribe DK-8210 Aarhus V DK-7000 Fredericia