Nr. 42 juli 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK. Nyhedsjournalen. Særnummer. Foto: Sebastiao Salgado

Transkript

1 Nr. 42 juli 2002 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Nyhedsjournalen Særnummer Foto: Sebastiao Salgado Angola sulter Borgerkrigen er slut, men adgangen til hidtil lukkede områder har afsløret en hungerkatastrofe. Mellem ti og 25 procent af befolkningen er så udsultede, at de ikke selv kan indtage føde. Folk dør i et tempo, der betyder, at op til 20 procent af befolkningen i de berørte områder vil være væk i løbet af et år, hvis de ikke modtager hjælp.

2 Nyhedsjournalen nr. 42 Med en våbenhvile i april er der omsider sat punktum for Angolas lange borgerkrig. Men freden har afsløret en ny katastrofe: sult! Befolkningen i de enorme områder, som krigen de seneste år gjorde utilgængelige, er blevet udsultet af krigens parter. Først nu har det været muligt at nå disse mennesker. Deres tilstand er katastrofal. Når de voksne lider af underernæring er det tegn på, at situationen er ekstremt alvorlig. Og her er mange af de voksne underernærede. BRIGITTE, FRANSK LÆGE Foto: Sebastiao Salgado Foto: Sebastiao Salgado Vi ser næsten ingen børn under fem år. Mange af dem er allerede døde. En hel bakke udenfor landsbyen er blevet dækket af nye grave siden september. MERCEDES TATAI, MEDICINSK NØDHJÆLPS-KOORDINATOR Hvorfor har du ikke set dette i fjernsynet? Det internationale Læger uden Grænser, MSF, har siden april udsendt 16 pressemeddelelser om hungerkatastrofen i Angola og har kontaktet journalister overalt for at skabe opmærksomhed om den katastrofe, som hver dag koster menneskeliv. Alligevel er der næsten ingen, der har reageret. Hverken medierne, Angolas regering, FN eller andre hjælpeorganisationer. Og den smule hjælp der kommer til Angola er fortsat utilstrækkelig. Vi håber, at du vil reagere og vil støtte Læger uden Grænsers omfattende indsats for at redde menneskeliv i Angola.

3 Den demokratiske republik Congo Soyo Atlanterhavet Ambriz Luanda Porto Amboim Lobito Benguela Namibe Malanje ANGOLA Menongue Lubango Namibia Saurimo Luena Zambia Hjælpearbejde i 11 provinser Læger uden Grænser hjælper Angolas befolkning i 11 af landets 18 provinser. Men det dækker kun de allermest presserende behov. Der er stadig titusinder af mennesker, der er udenfor rækkevidde af nødhjælp. Hvis ikke der meget hurtigt kommer mad til de tidligere Unita-soldater i opsamlingslejrene, risikerer vi, at de vender tilbage til bushen og genoptager krigen. SYGEPLEJERSKE LONE GRAVGÅRD Den 4. april blev Angolas regering og oprørshæren Unita enige om en våbenstilstand i landets 27 år gamle borgerkrig. Krigen medførte blandt andet, at henimod 80 procent af landet gennem de seneste fire år har været lukket af for omverden. Våbenstilstanden har givet mulighed for adgang til hidtil utilgængelige områder og har afsløret en befolkning, der for længst har passeret grænsen til en sultkatastrofe. På undersøgelsesmissioner i de lukkede områder har Læger uden Grænser opdaget titusinder af sultende og syge mennesker og en fattig og nedbrudt befolkning, der ikke har modtaget nogen form for humanitær hjælp i mange år. Erfarne hjælpearbejdere fortæller, at katastrofen i Angola er noget af det værste de har set i Afrika de seneste ti år. Civilbefolkningen er blevet forfulgt og terroriseret af begge parter under den lange krig. Afgrøderne er blevet brændt af, landsbyer er systematisk blevet jævnet med jorden og indbyggerne jaget på flugt. Under disse forhold har befolkningen været afskåret fra at dyrke deres jord og sikre deres afgrøder, og arbejdet i de lukkede områder har været alt for usikkert og farligt for hjælpeorganisationerne. Mange uden for rækkevidde Der er anslået omkring en halv million mennesker i de nyåbnede områder. Læger uden Grænser har til dato undersøgt tilstanden hos af dem. Men mange områder er stadig utilgængelige på grund af landminer og ødelagte veje og broer. I langt de fleste af de undersøgte områder er mellem en fjerdedel og halvdelen af befolkningen alvorligt underernæret. Mellem ti og 25 procent er så udsultede, at de ikke selv kan indtage føde. Dødeligheden i områderne ligger 7-10 gange over det normale for et u-land. Det betyder, at op til 20 procent af befolkningen i de berørte områder vil være væk i løbet af et år, hvis ikke de modtager hjælp. Sidst i maj ankom hver uge omkring mennesker fra de nyåbnede områder til flygtningelejre og modtagelsescentre rundt om i landet. Folk vandrer over 50 kilometer for at komme til ernæringscentrene og overlever undervejs på grønne bananer, svampe og vilde kartofler. Dansk sygeplejerske var vidne - Vi ser kolonner af kvinder, børn og gamle, som bærer på meget få ejendele, siger den danske sygeplejerske Lone Gravgård, der netop er tilbage i Danmark efter 15 måneders arbejde i Angola. - Folk bærer præg af at have været på vandring i lang tid. Normalt har folk potter og pander med sig, for det er det de bruger til at overleve - men dem vi finder nu har stort set intet med sig. Lige nu koncentrerer Læger uden Grænser alt arbejde i Angola om at give de mest udsatte angolanere mad. Fra januar til maj fordoblede Læger uden Grænser antallet af terapeutiske ernæringscentre fra 11 til 22, og antallet af behandlingskrævende mennesker i centrene - først og fremmest børn under fem år - steg fra til Vi udvider vores aktiviteter og bygger nye behandlingscentre alle vegne, siger Lone Gravgård. - Overalt hvor vi kommer frem finder vi sultne og forkomne mennesker. Det værste er at opleve befolkningens apati. Der er ingen børn der leger på stierne. Pånær børnenes klynken og mødrenes sørgesang er der stille i landsbyerne. Man har givet op." "Hver dag bevæger vi os ind i nye områder af landet og finder rystende underernæring og dødelighedsniveauer," siger læge Morten Rostrup, Læger uden Grænser/ MSFs internationale rådsformand. "Siden april har vi delt vore oplysninger med FN, med regeringen i Angola og med andre hjælpeorganisationer, men reaktionen har været skammeligt langsom og chokerende utilstrækkelig. FNs afdelinger har ikke indset hvor presserende den nuværende krise er, og har derfor endnu ikke begyndt nogen generel uddeling af fødevarer til mange af de steder, hvor vi arbejder. De angolanske myndigheder har ikke vist megen opmærksomhed for krisens katastrofale omfang, og fortsætter med at føre en politik af kronisk kriminel forsømmelse af deres eget folk. Jeg er rystet over at være vidne til den direkte ignorering af en sådan desperat situation. Verden lader med vilje angolanerne dø af sult, og tallet er allerede oppe i tusinder." Læs mere på Dødelighed er målestok for katastrofens omfang - Dødeligheden i en befolkning er et af målene for befolkningens sundhedstilstand. Under normale forhold i et u-land er dødeligheden omkring 0,68 per mennesker per dag. Definitionen på en nødsituation er, når dødeligheden overstiger et dødsfald per indbyggere. I de værst ramte områder i Angola er dødeligheden i dag på 7-10 per mennesker per dag. Det svarer til, at en femtedel af befolkningen vil være borte på et år.

4 Livreddende behandling Nyhedsjournalen nr. 42 Læger uden Grænser har mange års erfaring i at redde livet for mennesker, som er ramt af underernæring. Behandlingen af børn, gravide og ammende mødre består i den kritiske fase af terapeutisk forplejning fulgt op med supplerende kost og vægtkontrol. Behandlingen med lavdosis mælk og skånsom specialkost sker i de såkaldte terapeutiske forplejningscentre (TFC) eller fra supplerende forplejningscentre (SFC). I et TFC kan der være fra 20 til 200 børn under intensiv behandling. I et SFC behandles op til børn ad gangen. Arbejdet, som i et TFC består af små måltider givet med ske, kop eller sonde 8-10 gange i døgnet, varetages af Læger uden Grænsers læger, sygeplejersker og ernæringseksperter i samarbejde med lokalt personale. Foto: Sebastiao Salgado Foto: Thomas Roy

5 Vores forplejningscentre bliver oversvømmet af alvorligt underernærede børn. Næsten alle de mødre, vi har talt med, har mistet et eller to børn for nylig. Dem vi ser er de overlevende. Vi ved, at lige så mange findes ude i bushen i en endnu værre tilstand. For dem vil hjælpen komme for sent. ELS ADAMS, PROJEKTKOORDINATOR I MALANGE Foto: Sebastiao Salgado De har brug for din hjælp nu! Under en sultkatastrofe hvor børnene er blevet for svage til selv at spise har de brug for kontrolleret forplejning i ekstreme tilfælde med sondemad suppleret med medicin og vitaminer. Behandlingen, som i første omgang skal sikre børnenes overlevelse, består af otte måltider i døgnet gentaget over flere dage. Et underernæret barn forbliver i behandling i den intensive fase i omkring fem dage. Herefter overflyttes barnet til supplerende forplejning, hvor det modtager tre måltider om dagen og kontrolleres for vægtstigning i yderligere 2-3 uger. Med 200 kr. kan vi behandle og pleje et barn i 23 dage eller ca. den tid det tager at sikre barnets overlevelse. Dit bidrag redder børn fra sultedøden.

6 Nyhedsjournalen nr. 42 Børn, hvis øjne for blot få dage siden var lukkede på grund af ødemer, ser jeg nu åbne øjnene igen og se sig omkring. Der findes ikke meget arbejde, der er så livsbekræftende som dette. Els Adams, projektkoordinator i Malange Foto: Joanna Ladomirska Nyhedsjournalen udgives af Læger uden Grænser, Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup, telefon , fax , info@msf.dk, / Giro , Ansvarshavende redaktør Philip Clarke, Redaktion og tekst Michael Sander Loua, Nikolaj Lykke Nielsen, Redaktionen afsluttet 21. juni 2002, Oplag stk., ISSN Dette nyhedsbrev er udgivet med støtte fra Arco Grafisk A/S, Repro og trykning, og Nina Grut, Grafisk design,