Sultkatastrofen i Angola 2002 En analyse af pressedækningen i Danmark og internationalt.

Transkript

1 Sultkatastrofen i Angola 2002 En analyse af pressedækningen i Danmark og internationalt. Lise-Lotte Tullin Januar

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 3 2. Baggrund Side 3 3. Den mediemæssige dækning af sultkatastrofen i Angola Side 5 4. Sammenligning af sultkatastrofen i Angola i 2002 med sultkatastrofen i Sudan 1998 Side 7 5. Hvordan sælges en historie? Side Hvornår blev nødhjælpsorganisationerne hørt af den danske presse? Side Den internationale pressedækning af sultkatastrofen i Angola Side Afslutning Side Bilag - kilder Side 16 2

3 1. Indledning: Sultkatastrofen i Angola 2002 En analyse af pressedækningen i Danmark og Internationalt Efter borgerkrigen i Angola ophørte i april 2002, blev det klart for visse nødhjælpsorganisationer og FN, at situationen i oprørsområderne havde udviklet sig til en hungerkatastrofe. Som følge heraf igangsatte Læger uden Grænser (MSF) flere initiativer for at gøre verdenen opmærksom på, at der var en krise, og at mange mennesker havde et stort behov for hjælp. Disse initiativer omfattede for så vidt angår kommunikation til den danske presse bl.a. andet 9 pressemeddelelser, 5 interviews samt forskellige andre tiltag. Dette afstedkom 9 avisartikler, hvor MSF blev nævnt, heraf bragte Information alene 4 artikler. Generelt tegner der sig et billede af, at sultkatastrofen i Angola ikke blev omtalt tilstrækkeligt i de danske medier katastrofens omfang taget i betragtning. I dette notat redegøres der nærmere for årsagerne hertil. Hvorfor har sultkatastrofen i Angola i 2002 ikke haft den mediedækning, som katastrofens omfang synes at berettige? 2. Baggrund: Den 4. april 2002 kom endelig afslutningen på den 27 år lange borgerkrig i Angola. Siden 1998 havde de UNITA-kontrollerede områder været lukket for FN og nødhjælpsorganisationerne. Da krigen sluttede, strømmede flere hundrede tusinde angolanere fra de tidligere oprørs-kontrollerede områder mod regerings-kontrollerede byer i søgning efter mad. Nødhjælpsarbejdere i disse byer var chokeret over disse menneskers dårlige ernæringstilstand. Det blev hurtigt klart, at Angola var udsat for den værste hungerkatastrofe set i det sydlige Afrika i det sidste årti. Ca. ½ million mennesker led af sult, og det viste sig, at dødelighedsraterne var op til 3-4 gange højere end grænseværdierne for katastrofesituationer. I Chipendo døde anslået mennesker ud af en befolkning på ca i perioden september 2001 til juni I juni måned 2002 behandlede MSF mennesker, fortrinsvis børn, i 44 ernæringscentre for moderat og alvorlig underernæring. 4 millioner af landets 14 millioner indbyggere var blevet interne fordrevne på grund af krigen. Følgende illustration viser, at underernæringen ikke blot var et regionalt men også et landsdækkende problem i Angola. 3

4 UNDERERNÆRING I ANGOLA 3. JUNI 2002 HUIGE - I TFC, 78 modtagere af nødhjælp. 44 indlæggelser pr. uge MALANJE - I Malanje TFC (4), 379 modtagere af nødhjælp. I Cangandala 1 forplejningscentre og 1 mobil klinik Huambo I Caala 3 TFCs, 900 modtagere af nødhjælp. I Bailundo, 10 TFC og SFC, 5 % alvorlig og 34% generel underernærede. BIE I 6 TFCs 1484 modtagere af nødhjælp. I 4 TFCs i Kuito, 808 modtagere af nødhjælp. I Camacupa TFC 409 modtagere af nødhjælp Huila Telt hospital i Bunjei har 50 nye patienter pr. dag, døde pr. uge. I Chipindo TFC 400 modtagere af nødhjælp. TFC Terapeutisk lægelig fødevarecenter der bibringer særlig omsorg for de mest underernærede særlig børn (børnene er under 70% den normale vægt). TFC bliver alene oprettet ved hungerkatastrofer. LUANDA SUL I saurimo TFC, 60 modtagere af nødhjælp MOXICO I Luena TFC (2) situationen synes stabil CUANDO CUBANGO Mange nye indlæggelser. Menongue TFC for øjeblikket 220 modtagere af nødhjælp. 6 forplejningssteder i dette område. Antal TFC: I januar 2002 var der 11 TFC. I Juni 2002 var der 23 TFCer. Set i lyset af ovenstående blev omfanget af sultkatastrofen ikke på behørig vis dækket af de danske medier. Indgangsvinklen i de danske medier har oftest været en beskrivelse af den politiske situation i Angola med følgende indgangsvinkler: Endnu et afrikansk land i et kontinent hærget af krig og ødelæggelse. Der blev ofte fokuseret på andre afrikanske lande f.eks. Congo, men Angola bliver sidenævnt som eksempel. Umulig politisk situation og mulighed for, at endnu en krig opstår i fremtiden Et rigt land med olie- og diamantforekomster, hvorfor landet selv bør kunne klare problemerne. Det er deres egen skyld, at det går dårligt til! De danske mediers dækning af katastrofen i Angola står direkte i modsætning til artiklen den 30. maj 2002 i Paris Match Il faut sauver les enfants de Chipindo (Børnene fra Chipindo skal reddes) 1. Dette er en meget god og grundig bearbejdet artikel, som giver en anden fokus på situationen: 1 Jævnfør bilag D. 4

5 Klar profilering af MSF s arbejde. MSF har været i Angola i 23 år. Vidnesbyrd journalisten har selv flere gange været i området. Det primære er de fattiges tilstand. Det er sekundært, at landet er rigt, for det er de svageste, der er ofrene. Håb om at krigens ophør betyder, at der kommer en politisk stabil løsning. Angola har en fremtid, men dette afhænger af, at nødhjælpsarbejdet lykkes. Det gør altså en forskel, hvis man donerer og yder hjælpearbejde. Artiklen er på fransk, og det i sig selv kan være én af årsagerne til, at artiklen ikke har været anvendt som kildemateriale i de danske medier. De danske medier har anvendt andre kilder, hvor indgangsvinklen og fokus ikke umiddelbart har været til gunst for nødhjælpsarbejdet i Angola. 3. Den mediemæssige dækning af sultkatastrofen i Angola Diagram 1 nedenfor viser antallet af artikler i danske medier i perioden april august Det bemærkes, at situationen i Angola beskrives mere intenst i de sidste 3 måneder. Diagram 1: Antal artikler om Angola, opdelt i artikler, der nævner og ikke nævner ordene sult og nød i perioden april august 2002 Antal April Maj Juni Juli August Tid Artikler, der specifikt omhandler situationen i Angola og IKKE indeholder ordene "sult" og "nød" Artikler, der omhandler den generelle hungersnød i det Sydlige Afrika (nævner perifært Angola) og indeholder ordene "sult" og "nød" Artikler, der specifikt omhandler hungersnøden i Angola og indeholder ordene "sult" og "nød". Det ses, at flertallet af avisartiklerne faktisk fokuserer på sultkatastrofen i Angola, men særlig i august måned er der flere artikler som vedrører det sydlige Afrika herunder Angola - frem for alene at fokusere på hungersnøden i Angola. Dette skyldes bl.a. BBC-programmet den 25. juli 2002 How to help famine victims, som vedrører regionen generelt og Røde Kors` pressemeddelelse den 5. august 2002, hvis fokus ligeledes er på det sydlige Afrika frem for specifikt Angola. 5

6 Diagram 2 nedenfor viser effekten af de enkelte nødhjælpsorganisationers initiativer og pressemeddelelser i perioden april august MSF har bedst respons på sine udmeldinger i juni og juli måned. Pressemeddelelserne fra MSF møder derimod ingen respons i august måned. Diagram 2: Effekt af initiativer og pressemeddelelser i perioden april august April Antal initiativer Avis omtale Antal August Juli juni maj Antal initiativer Avis omtale Antal initiativer Avis omtale Antal initiativer Avis omtale Antal initiativer Avis omtale IBIS Folkekirkens Nødhjælp Røde Kors Læger uden Grænser (MSF) Red Barnet Generel omtale af Angola Det ses, at antallet af artikler, som generelt omtaler Angola, er dominerende. Der er således større fokus på andre forhold vedrørende Angola end de største danske nødhjælpsorganisationers udmeldinger. Disse artikler omhandler FN, Angolas politik, olie - og diamantforekomster Forskellen i respons på Røde Kors` og MSF`s initiativer illustreres i diagram 3. Diagram 3: Måling af respons på initiativer foretaget af 2 Bilag A giver en mere udførlig oversigt. 6

7 Røde Kors og MSF i perioden april august 2002 Ratio 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 April Maj Juni Juli August Tid Læger Uden Grænser Røde Kors Ratio = antal artikler sat i forhold til antal tiltag for den pågældende måned Diagram 3 viser - selvom datagrundlag er en smule spinkelt - at et givent tiltag fra Røde Kors har en større mediemæssig respons end et tilsvarende fra MSF. I maj, juli og august, hvor Røde Kors har iværksat tiltag, er Røde Kors` ratio således større end MSF s ratio. Den eneste pressemeddelelse fra MSF, som direkte følges op af en artikel er, da den internationale formand for MSF Morten Rostrup kritiserede FN s indsats i Angola (Information den 15. juni ). Udgangspunktet for de resterende 8 artikler er alle udtalelser fra personer i felten og således ikke pressemeddelelser 4. Ud fra de initiativer, som MSF har foretaget, er det tydeligvis udtalelser fra læger/sygeplejersker m.m., som har størst chance for at påkalde sig mediernes opmærksomhed. 4. Sammenligning af sultkatastrofen i Angola i 2002 med sultkatastrofen i Sudan 1998 Sultkatastrofen i Sudan i 1998 havde i højere grad mediernes bevågenhed end sultkatastrofen i Angola i Diagram 4 viser, at der i perioden maj oktober måned var en gennemsnitlig dækning pr. måned på 25 artikler som specifikt omhandlede sultkatastrofen i Sudan i Dækningen af sultkatastrofen i Angola havde til sammenligning en gennemsnitlig dækning på 8 avisartikler pr. måned i perioden april september måned 3 Jf. bilag E 4 Jf. bilag D 7

8 Diagram 4: Oversigt over de største danske dagblades dækning af sultkatastrofen i Sudan i 1998 i perioden maj oktober Antal Maj Juni Juli August September Oktober Den danske presses dækning af Sudan var i hele perioden meget omfattende, især efter USAs bombning af Sudan den 21. august Bombningerne synes ikke at have haft nogen særlig effekt på mediedækningen af sultkatastrofen i Sudan, dette på trods af, at der var mere end 500 artikler om Sudan i medierne fra 21. august til 27. august Situationen blev i stedet, at den politiske dagsorden i højere grad kom i fokus i den danske presse. Det synes sandsynligt, at terroraktionen mod USA den 11. september 2001 og den deraf afledte fokus på Afghanistan og Irak førte til mindre pressedækning af sultkatastrofen i Angola i Den internationale politiske dagsorden synes således at have en større vægt end tilfældet er for sultkatastrofer. Der ses i det følgende på MSF s initiativer under sultkatastrofen i Sudan i I forbindelse med sultkatastrofen i Sudan udsendte MSF alene 3 pressemeddelelser, men MSF s arbejde og behovet for nødhjælp til Sudan blev alligevel formidlet i den danske presse. Diagram 5 viser, hvor mange gange MSF blev nævnt i de danske aviser i forbindelse med sultkatastrofen i Sudan. 5 Kilde: Infomedia, POLINFO 8

9 Diagram 5: Oversigt over antal gange MSF blev nævnt i de danske aviser i forbindelse med sultkatastrofen i Sudan i perioden maj oktober Sudan Maj Juni Juli August September Oktober Antal artikler i alt Antal store dagblade Antal sultbilleder i alt Kort over Sudan Det ses, at der er mange artikler i juli og august måned men ingen i september. Særlig er der fokus på situationen i Sudan i juli måned, hvor 5 store dagblade fordelt på 8 artikler har skrevet om sultkatastrofen i Sudan. Ekstra Bladet og BT har hver skrevet en stor artikel. Det ses endvidere, at der ofte er flere sult billeder i forbindelse med de enkelte artikler. Politiken har i oktober måned en meget stor artikel på 4 sider med 12 meget stærke sultbilleder. Århus Stiftstidende har endvidere skrevet 2 meget store artikler indeholdende flere stærke sultbilleder i slutningen af august. Diagram 6 viser, hvor mange gange MSF blev nævnt i de danske aviser i forbindelse med sultkatastrofen i Angola. Det ses, at den mediemæssige respons omkring MSF s nødhjælpsarbejde var betydelig mindre under sultkatastrofen i Angola end for Sudan. Diagram 6: Oversigt over antal gange MSF blev nævnt i de danske aviser i forbindelse med sultkatastrofen i Angola i perioden april august Angola april maj juni Juli August September I alt antal artikler Antal sultbilleder i alt Antal store dagblade Kort over Angola 6 Jf. Bilag G. 7 Jf. Bilag G. 9

10 Diagram 5 og 6 viser endvidere, at karakteren af artiklerne har ændret sig i forhold til artiklerne om Sudan. Der er således færre billeder, og der er meget få artikler med kort over Angola. Alt for Damerne havde en artikel - Den hvide kirurg - om Rose Marie Lopés arbejde i Angola. Fokus var på lægegerningen. Der var et lille afsnit med fakta oplysninger men intet kort. I denne artikel synes fokus i for høj grad lagt på lægegerningen frem for nødhjælpsarbejde, og læsernes egen mulighed for at støtte sagen blev ikke i tilstrækkelig grad belyst. Der har været megen rationalisering og sammenlægning i den danske presse siden sultkatastrofen i Sudan. Det er muligt, at aviserne ikke længere har de samme ressourcer til artikler med et svært tilgængeligt budskab. Det kan anbefales, at MSF i forbindelse med pressemeddelelser tilføjer et ikon med faktuelle oplysninger på dansk samt et kort over det pågældende land i nød. Der bør tages højde for læsernes manglende indsigt i lokale geografiske forhold. 5. Hvordan sælges en historie? Læsere har ofte svært ved at forholde sig til, at tusinder dør. Det er nemmere at forholde sig til et enkelt individs skæbne. Nødhjælpsarbejdet har således et generelt problem, når der formidles et budskab, hvor der overvejende benyttes oplysninger baseret på fakta. Informations klumme af 31. juli giver et meget godt billede af denne problematik: havde mennesket hjerne til at fatte alle de uheldsvangre informationer, som vi løbende fyldes med fra hele kloden, ville hjertet givetvis briste. Tag nu blot gårsdagens Information, som på forsiden kunne fortælle med foto og hele svineriet at 100 mennesker hver dag dør af sult i Angola, fordi nødhjælpen ikke når frem i tide. Den slags er bare for meget for de fleste danskere, det er ikke til at rumme. Der er for mange barneøjne, som lukkes for evigt, det er ikke til at holde ud at tænke på, og derfor må man tænke på noget andet Det er svært for nødhjælpsorganisationerne at opnå den fornødne medieopmærksomhed, når det drejer sig om en humanitær katastrofe i Afrika - historien er svær at sælge. Det er svært at formidle endnu en sult-historie. Dette illustreres udmærket i følgende uddrag fra en tema-artikel den 4. juni 2002 i Information 9 : Det vurderes vanskeligt at hente omkostningerne hjem ved en indsamling, før der for alvor er skriverier og billeder i medierne. Vi har en regel om, at vi skal have de omkostninger, der er ved at lave en indsamling, fire gange igen. Derfor venter vi med en eventuel kampagne, til der mere mediebevågenhed. Siger programchef i Red Barnet Niels Hjortdal. Det er altid svært at formidle endnu en typisk sult-historie, hvor slagsbrødre ødelægger nogle ellers frugtbare lande. Mange vil sikkert i starten tænke, at det er endnu en dødssyg Afrikahistorie siger han 8 Jf. bilag E. 9 Jf. bilag E. 10

11 6. Hvornår blev nødhjælpsorganisationerne hørt af den danske presse? Pressemeddelelserne som alene sigter på at beskrive faktuelle oplysninger synes, ikke at blive hørt af pressen. I pressedækningen af krisen i Angola blev organisationerne således hørt når: MSF - læger, sygeplejersker m.m. - udtalte sig i felten eller når de kom tilbage til Danmark efter et ophold i Angola. Ligeledes formand Søren Brix Christensens kommentar i DR1 s Dagens Spids. Røde Kors` pressechef Helge Kvam tager til Angola. Mimi Stilling Jacobsen (Red Barnet) besvarede i en forespørgsel fra en journalist, at Red Barnet ikke har kostpolitik i henhold til chokolademader, men at deres kostpolitik går ud på at redde børn i Angola. Ydermere har MSF haft respons på deres kritik af FN s indsats i Angola. 7. Den internationale pressedækning af sultkatastrofen i Angola Der ses i det følgende på den internationale pressedækning af sultkatastrofen i Angola i perioden april til september Diagram 7 viser, den internationale pressedækning af sultkatastrofen i Angola fordelt på indslag på BBC og CNN samt artikler i de største aviser i USA og England. Diagram 7: Oversigt over de største engelske og amerikanske mediers dækning af sultkatastrofen i Angola i perioden 1. april 31. august I alt Kun sult I alt Kun sult I alt Kun sult I alt Kun sult I alt Kun sult April Maj Juni Juli August BBC CNN US aviser UK aviser Note: Kun sult betyder også artikler om det Sydlige Afrika som region, hvor Angola nævnes perifert. De 5 største aviser var USA og UK BBC har en løbende dækning af sultkatastrofen i Angola. Dette illustreres ved diagram 8, som er en oversigt over, hvor meget de største aviser i henholdsvis USA, England og Danmark i gennemsnittet har dækket katastrofen sat i forhold til BBC og CNN s dækning. 10 Jf. Bilag F 11

12 Diagram 8: Hvor mange artikler i USA, England og Danmarks, der i gennemsnittet dækkede sultkatastrofen i Angola i perioden 1. april 31. august 2002 sat i forhold til BBC og CNN I alt Kun sult I alt Kun sult I alt Kun sult I alt Kun sult I alt Kun sult April Maj Juni Juli August BBC CNN Gns. US aviser Gns. UK aviser Gns. DK aviser Note: Kun sult betyder også artikler om det Sydlige Afrika som region, hvor Angola nævnes perifert. Gennemsnittet er beregnet med udgangspunkt i de 5 største aviser i henholdsvis USA, England og Danmark. BBC er det medie, som havde den mest omfattende dækning af sultkatastrofen i Angola. I forhold til katastrofens omfang synes den engelske og amerikanske presses dækning af katastrofen ikke at være omfattende henover perioden. BBC havde mange stærke udsendelser i juli måned. En særlig udsendelse var BBC programmet den 9. juli 2002 Angola gripped by mass starvation 12, hvor Hilary Andersson udtaler It is the worst starvation to hit southern Africa in over a decade. På trods af dette, havde programmet ikke særlig stor indflydelse på dækningen af sultkatastrofen i den danske presse og heller ikke generelt i den internationale presse. Det førte til et indslag om sultkatastrofen i Nyhederne på dansk TV. Programmet har imidlertid den effekt, at Røde Kors begynder at handle. Phil Clarke (MSF) havde den 13. juni et møde med de andre NGO er i dansk Angola-forum om situationen i Angola, hvor fotografen Sebastian Salgado`s opsigtsvækkende billeder fra Angola blev vist. Det var først ved mødet den 16. juli 2002, hvor Phil Clarke fremlagde et oplæg 13 i den humanitære kontaktgruppe i Udenrigsministeriet, at det syntes at have en effekt på de andre nødhjælpsorganisationer. Røde Kors valgte at sende sin pressechef til Angola. Dette får den danske presse til at vågne og syntes at forstå, at katastrofen måtte være alvorlig. Det ses, at Røde Kors` handlinger bliver nøje fulgt af den danske presse. BBC`s program den 25. juli 2002 How to help famine victims 14 viser til gengæld, at BBC kan have en markant indflydelse på den internationale mediemæssige dækning. Aviser verden over havde de efterfølgende dage mange artikler, som dækkede katastrofen i det sydlige Afrika. Allerede 4 dage efter dør historien imidlertid og katastrofen blev ikke længere behandlet af den brede 11 Jf. bilag F 12 Jf. bilag F: Artikel baseret på BBC programmet Angola gripped by mass starvation. 13 Jf. bilag G udleveret materiale på mødet. 14 Jf. bilag F: Artikel baseret på programmet How to help famine victims. 12

13 internationale presse. Herefter var det igen kun de største aviser, som havde nogle få artikler om katastrofen. Årsagen til at netop dette program havde så stor en gennemslagskraft skyldtes, at alle de største nødhjælpsorganisationer var gået sammen om en kampagne til støtte for det Sydlige Afrika. Desuden var de Sydafrikanske lande og særlig Zimbabwe allerede i fokus på daværende tidspunkt. Inden BBC programmet den 25. juli 2002 var de engelske avisers fokus lige så meget på den politiske situation i Angola som hungersnødkatastrofen. Den politiske indgangsvinkel var til tider meget kritisk og unuanceret. Fra den 15. juni 2002 og en måned frem var der næsten ingen artikler om Angola i den engelske presse. Efter den 30. juli 2002 var artiklerne primært unuanceret, hvor fokus var Angolas problemer som følge af bloddiamanter, korruption m.m. Det var således ikke nøden i Angola, som blev omtalt. The Guardian og The Financial Times 15 havde imidlertid i perioden løbende flere nuancerede artikler om situationen i Angola. USA's største aviser dækkede generelt sultkatastrofen med få artikler. Der var dog flere politiske og nuancerede artikler i april måned. Den politiske indgangsvinkel var generelt set kritisk men nuanceret, hvor der blev fokuseret på forskellige forslag til løsning af Angolas politiske situation. Der var således ikke i den amerikanske presse den samme tendens som i den engelske til kritiske og unuancerede artikler om Angola. Særlig havde New York Times 16 få men løbende nuancerede artikler om situationen i Angola. BBCs indflydelse ses ligeledes af, at de 2 gange CNN (hhv. den 20. juli og 26. juli 2002) behandler katastrofen i Angola er i forlængelse af et BBC program den foregående dag. Newsweek, NBC NEWS og Time har ikke i nævneværdigt grad behandlet sultkatastrofen i Angola i perioden. Først da Mia Farrow rejser til Angola bliver katastrofen nævnt i NBC NEWS den 28. august BT nævner ligeledes den 30. august for første og eneste gang situationen i Angola i forlængelse af denne rejse. Dette indikerer igen, hvor megen gennemslagskraft en kendt person kan have. Den manglende dækning i den amerikanske og engelske presse af katastrofen i Angola skal ses i lyset af, at situationen i Zimbabwe i samme periode var meget i fokus. Dette kan således have haft negativ indflydelse på avisernes dækning af Angola Jf. bilag F. 16 Jf. bilag F. 17 Jf. bilag F. 13

14 Tabel 1. Oversigt over USA s og UK s pressedækning af sult i det Sydlige Afrika i perioden 1. april 31. august 2002 (Søgeord:hunger/famine/starvation) Lande i det Sydlige Afrika US NEWS UK NEWS Angola Rwanda Mozambique Namibia Swaziland Zaire Zambia Zimbabwe Kilde: Lexis-nexis Tabel 1 viser, at der særlig er mange artikler om Zimbabwe, ligeledes er der flere artikler om Zambia og Mozambique end om Angola i den pågældende periode. Zambia oplevede pressens bevågenhed som følge af, at det var det eneste land fra det sydlige Afrika, som fuldt ud afviste indførelsen af genmanipulerede fødevarer (GM Corn/Crops). Dette på trods af at Zambia som de øvrige lande var udsat for en kommende hungerkatastrofe. Dette førte til flere artikler om, hvordan et land, hvis folk der sulter, kan tillade sig at have principielle holdninger, som ellers alene synes forbeholdt Vesten. Tabel 2 illustrerer hvilke emner de engelske og amerikanske aviser overvejende skrev om i perioden 1. april til 31. august Emner som kunne have taget fokus fra sultkatastrofen i Angola. Tabel 2: Hvilke emner valgte den engelske og amerikanske presse at skrive om i artikler om Zimbabwe og det Sydlige Afrika i perioden 1. april 31. august 2002 US NEWS UK NEWS Zimbabwe & AIDS 785 (369) 729 (394) Zimbabwe & Mugabe 899 (342) 1308 (381) Zimbabwe & White Farmers 462 (212) 506 (173) Zimbabwe & GM Food 22 (15) 19 (14) Det Sydlige Afrika & World 731 (149) 417 (66) Summit Kilde: Lexix-nexis Note: Tal i ( ) er artikler, der også handler om sult, søgeordene er hunger/famine/starvation. GM Food = Gen manipuleret fødevarer Den fokus som de amerikanske og engelske medier havde på situationen i Zimbabwe skyldtes Zimbabwes præsident Robert Gabriel Mugabe. I marts måned 2002 gennemførte Mugabe en valgkamp, hvis fremgangsmåde og procedurer blev fordømt af det internationale samfund. Den 14

15 megen opmærksomhed om Mugabe, skal ellers generelt søges forklaret ved den landreform, som han indførte i år Ved denne reform lod han krigsveteraner besætte landbrugsejendomme, ejet af White Farmers. Denne omfordeling af land skabte en eksodus af hvide, som oprindelig kom fra England, hvilket forklarer den megen opmærksomhed fra specielt England. Desuden viser tabel 2, at der er mange artikler om AIDS. Afholdelsen af the World Summit der blev afholdt den 26. august 2002 kan være en forklaring på, hvorfor der ikke var så mange artikler om Angola sidst i august måned. Generelt gælder det, at BBC har megen fokus på folk i nød, og programmerne har en meget professionel, saglig og kritisk indgangsvinkel. BBC s programmer kan have meget stor indflydelse på den øvrige presse. 8. Afslutning Angola opgaven havde til formål at gøre rede for, hvorfor sultkatastrofen i Angola i 2002 ikke havde den mediedækning, som katastrofens omfang synes at berettige. Opgaven viser, hvor synlig (MSF) har været i forhold til de øvrige interesseorganisationer. Desuden fremgår det af opgaven, hvordan den mediemæssige dækning har været i den internationale presse (USA/UK) sammenlignet med den danske presse. Rapporten viste, at Mediedækningen i den danske presse vedrørende sultkatastrofen i Angola 2002 var betydelig mindre end dækningen af sultkatastrofen i Sudan i Ingen af de danske nødhjælpsorganisationer var særlig synlig i den danske presse. Røde kors havde imidlertid større respons på pressemeddelelser end MSF. MSF havde meget lidt respons på deres initiativer vedr. Angola i Dette skal ses i forhold til, at MSF havde en forholdsvis god respons på organisationens initiativer under sultkatastrofen i Sudan i Den danske mediedækning af sultkatastrofen i Angola var lidt større end den internationale dækning. BBC var det eneste nyhedsmedie i den angelsaksiske medieverden, som behandlede katastrofen i overensstemmelse med omfanget af katastrofen. 15

16 9. Bilag Kilder Nedenstående bilagsmateriale er tilgængeligt. Kontakt Lise-Lotte Tullin, MSF tlf Bilag A: Oversigt over den mediemæssige respons på nødhjælpsorganisationers initiativer i forbindelse med ophøret af borgerkrigen i Angola i perioden april august 2002 Bilag B: Artikler vedr. Angola. Hentet fra Intermedie (Polinfo), i perioden 1. april 31. august 2002 Bilag C: Pressemeddelelser m.m. MSF s kommunikation til medierne om Angola i perioden efter våbenhvileaftalen den 4. april 2002 Bilag D: Artikel fra Paris Match, den 30. maj 2002 Bilag E: Danske avisartikler omhandlende katastrofen i Angola i perioden 1. april 31. august Bilag F: Bilag G: Bilag H: Bilag I: 1. Oversigt over de største udenlandske avisartiklers/nyhedsmediers dækning af situationen i Angola i perioden 1. april 31. august BBC News: Gripped by mass starvation, tirsdag den 9. juli How to help famine victims, torsdag den 25. juli Sudan danske avisers pressedækning af MSF s nødhjælpsarbejde i Sudan i perioden 1. maj. 31. oktober Angola danske avisers pressedækning af MSF s nødhjælpsarbejde i Angola i perioden 31. april 31. september Baggrundsmateriale: Médécins Sans Frontières International Situations Report, Angola 11. juli (Uddelt ved Phil Clarkes møde den 16. juli 2002 i den humanitære kontaktgruppe i UM). 2. Baggrundsmateriale: Mortality among Internally Displaced Persons i Camacupa Municipality Bié Province, Angola, August Artikler vedr. Darfur. Hentet fra Infomedia (Polinfo), i perioden 1. oktober januar