BETÆNKNING PENSIONSFORHOLDENE FOR LÆRERE VED DE UNDER UNDERVISNINGSMINISTERIET HØRENDE PRIVATE SKOLER

Transkript

1 BETÆNKNING ANGÅENDE PENSIONSFORHOLDENE FOR LÆRERE VED DE UNDER UNDERVISNINGSMINISTERIET HØRENDE PRIVATE SKOLER TREDIE DEL AFGIVET AF DET AF UNDERVISNINGSMINISTERIET DEN 27. OKTOBER 1947 NEDSATTE UDVALG J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITET S-BOGTRYKKERI KØBENHAVN 1952 Det administrative bibliotek Slotsholmsgade København K TI!. (01)

2

3 Indledning. Efter afgivelsen af 2. del af betænkningen angående pensionsforholdene for lærere ved de under undervisningsministeriet hørende private skoler, hvori fremsattes forslag om en nyordning af efterlønskassen for lærere og lærerinder i friskolerne og efterskolerne, har udvalget overvejet en fremtidig pensionsordning for lærere og lærerinder ved de statsanerkendte højskoler og landbrugsskoler. Det til brug for overvejelserne tilvejebragte materiale er bearbejdet i et underudvalg, bestående af formanden, hovedrevisor Dybdal, kontorchef i finansministeriet H. Salicath og fuldmægtig i undervisningsministeriet V. Hammer. I en række af møderne har tillige højskolelærer F. Hasseriis deltaget. Endvidere har udvalgets rådgivende aktuar, underdirektør i Statsanstalten for Livsforsikring H. P. Rasmussen, og fg. fuldmægtig i undervisningsministeriet B. Brynskov ydet teknisk bistand som særligt sagkyndige. Underudvalget har gennemgået materialet vedrørende det omhandlede pensionsområde, indhentet supplerende oplysninger, foranstaltet den fornødne aktuarmæssige beregning opstillet samt på grundlag af de i det samlede udvalg fastlagte hovedretningslinier udarbejdet udkast til vedtægt for en ny pensionskasse for højskoler og landbrugsskoler. Det foreliggende vedtægtsudkast, jfr. afsnit III, har derefter været gennemgået og behandlet i det samlede udvalg, som har vedtaget at godkende udkastet. Udvalget har endvidere foretaget undersøgelser og overvejet mulighederne for i forbindelse med en pensionsordning for højskolerne og landbrugsskolerne at tilvejebringe en nyordning af pensionsforholdene for lærerinder ved de statsanerkendte husholdningsskoler, der hidtil har haft adgang til medlemsskab af Pensionskassen for lærerinder (lærere) ved de statsanerkendte husholdningsskoler og de kommunale fortsættelseskursus. Sagen har været behandlet i det foran omhandlede underudvalg under medvirkning af kassens formand, husholdningslærerinde frk. Johanne Sørensen, og spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for foreningen af husholdningslærerinder, hvorfra udvalget gennem undervisningsministeriet havde modtaget en henvendelse om tilvejebringelse af en pensionsordning for foreningens medlemmer. Udvalget har imidlertid ment at burde udskyde behandlingen af dette spørgsmål til et afsluttende betænkningsafsnit.

4 4 3. DEL Pensionsordningen for lærere ved de statsanerkendte højskoler og landbrugsskoler. I. Lønforholdene. Den danske folkehøjskole har som bekendt frem for nogen anden skoleform taget sigte på personlighedsudviklingen mere end på kundskabsmeddelelse, idet den har formået at samle elever over 18 år til et flere måneders frivilligt skoleophold med almenmenneskelig oplysning og ikke faglig dygtiggørelse eller eksamen som hovedformål. Dette særpræg har medført, at højskolen må være en fri skole i videst muligt omfang, herunder også med hensyn til lederens frihed til at vælge sine medarbejdere og indrette undervisningen efter det, han skønner er elevernes behov. Denne frihed afspejler sig også i lærerkræfternes aflønningsforhold, idet det principielt er overladt til skolerne selv at træffe nærmere aftale med den enkelte lærer om en aflønning i overensstemmelse med, hvad forholdene kræver, og skolen formår. Der er imidlertid i højskoleloven opstillet en række nærmere regler for beregningen af løntilskud til skolerne omfattende dels en minimumsløn som betingelse for ydelse af statstilskud, dels visse maksimumsgrænser, som tilskuddet ikke kan overskride, og rent faktisk vil skolernes aflønning falde inden for disse rammer. De gældende regler for tilskud til højskoler og de hermed nært beslægtede landbrugsskoler er fastsat i lov nr. 311 af 4. juli 1942 med senere ændringer, jfr. undervisningsministeriets lovbekendtgørelse af 16. september 1947 (højskoleloven), og går i hovedtrækkene ud på følgende: Staten refunderer halvdelen af skolens udgifter til lærerløn. Herved medregnes imidlertid kun lønninger, der for de pågældende lærere efter timetallet svarer mindst til lønnen (grundløn + samtlige tillæg, bortset fra stedtillæg) for andre lærere" i folkeskolen på landet efter reglerne i lærerlønnings]oven af 12. juli b beregnet under hensyn til den pågældendes tjenestealder (den såkaldte minimumsløn). En højskolelærers pligtige timetal er sat til 540 timer årlig, eller for lærere, der underviser i mindre end 8 måneder årlig, til 68 timer månedlig. Dette timetal har til udgangspunkt, at det traditionelle højskolekursusår omfatter et 3 måneders sommerkursus og et 5 måneders vinterkursus, hvorfor 8 måneders beskæftigelse i overensstemmelse hermed regnes for fuld årsbeskæftigelse i tilskudsmæssig henseende. Mindst 540 timers undervisning i mindst 8 måneder kræver således udredelse af den fulde minimumsårs]øn, medens undervisning i et større antal timer eller måneder ikke får indflydelse på denne løn. For lærere, der læser mindre end 540 timer årlig eller mindre end 8 måneder årlig, reduceres minimumslønnen forholdsmæssigt, således at månedslønnen for lærere med mindst 68 timer månedlig udgør 1 / 8 af minimumsårslønnen og timelønnen 1/540 af denne årsløn. Minimumslønnen til en 5 måneders-lærer med fuldt timetal udgør således 5 / 8 af årslønnen. I de første to år, der delvis kan betragtes som en fortsat uddannelse til den særlige gerning, udgør minimumslønnen dog kun 75 pct. af den for fast ansatte lærere normerede løn. For lærere med ikke over 30 timer månedlig kan lønnen beregnes efter et pligtigt timetal af 720 timer årlig, en regel der særlig tager sigte på lærere i specielle fag som gymnastik, sang o. 1.

5 5 Endvidere medregnes i den tilskudsberettigede løn ikke den del af en lærers årsløn, der overstiger den højeste løn for en lærer ved et statsseminarium med fradrag af kr. svarende til højeste alderstillæg fra staten (den såkaldte maksimumsløn). Endelig må det samlede lærerlønstilskud til en skole ikke overstige halvdelen af gennemsnitslønnen for overlærere med lønning efter lærerlønningslovens 32 d for samtlige de af skolens forstander og lærerpersonale læste timer, beregnet i forhold til et pligtigt timetal af 540. Til forstanderløn ydes et tilskud med halvdelen af en for forstar deren efter hans timetal som lærer beregnet løn svarende til begyndelseslønnen for andre lærere" i folkeskolen efter 33 b i lærerlønningsloven af 12. juli timer regnes for fuldt timetal for en forstander i den omhandlede henseende. Har skolen mindre end 8 måneders undervisning årlig, nedsættes tilskuddet forholdsmæssigt. Tilskuddet er et rent beregnet tilskud, der ydes, uanset om forstanderen selv ejer skolen og uden hensyn til hans faktiske aflønning, hvis han er ansat med en fast løn. Foruden den foran omhandlede refusion af en del af skolens udgifter til lærerløn m. v. ydes der af staten under visse nærmere betingelser et direkte tilskud til forstanderes og læreres løn. Til forstandere og de lærere, der er fast ansatte ved en af de heromhandlede skoler, hvortil kræves, at de har et samlet årligt timetal af ikke under 540 timer og en årsløn fra skolen af mindst begyndelseslønnen med almindeligt pensionsgivende tillæg og reguleringstillæg for andre læreife" efter lærerlønningslovens 33 b, ydes der således af statskassen et direkte alderstillæg med 600 kr. efter 5 års fast ansættelse, kr. efter 10 og kr. efter 15 år. Lærere, der ikke har en årlig undervisningstid af 8 måneder, men som underviser mindst 5 måneder med et månedligt timetal af ikke under gennemsnitlig 68 timer, og som oppebærer en løn, der svarer til 1 / 8 månedlig af den foranomhandlede løn efter lærerlønningslovens 33 b, oppebærer alderstillæg af 75 kr. månedlig efter at have opnået en tjenestealder af 5 år, i hvilke de nævnte betingelser er opfyldt, 150 kr. månedlig efter en tjenestealder af 10 år og 225 kr. månedlig efter en tjenestealder af 15 år. Forstandere ved skoler, der ikke har mindst 8 måneders undervisning om året, oppebærer kun en forholdsmæssig del af alderstillægget. En forstanders tjenestealder i henseende til alderstillæg regnes fra begyndelsen af det finansår, i hvilket en af de ved skolen ansatte lærere har opnået en årsløn svarende til grundløn med pensionsgivende tillæg og reguleringstillæg for andre lærere" på landet, i aspiranttiden 75 pct. deraf, og har til forudsætning, at denne betingelse vedblivende opfyldes. Under nærmere betingelser kan ved overgang til forstanderstilling tidligere erhvervet læreranciennitet medregnes i forstanderancienniteten. En lærers tjenestealder i henseende til alderstillæg regnes fra begyndelsen af det finansår, i hvilket han har opnået det foreskrevne timetal og en årsløn som foran angivet. År, i hvilke en lærer har undervist mindre end 8 måneder, men dog mindst 5 måneder med et månedligt timetal af ikke under gennemsnitlig 68 timers undervisning og med en hertil svarende forholdsmæssig løn, medregnes forholdsmæssigt i tjenestealderen, d. v. s. f. eks. 5 måneders årlig virksomhed med 5 / 8 år. En lærer med undervisning i 5 måneder årligt opnår således først statens alderstillæg efter 8 års forløb. Da ancienniteten i hensende til minimumsløn principielt fastsættes efter samme principper som for lærere i folkeskolen, kan ancienniteten i denne henseende således fravige ancienniteten i henseende til statens alderstillæg.

6 6 II. Pensionsforholdene og disses nyordning. 1. Adgangen og pligten til deltagelse i pensionsordningen. Som det fremgår af redegørelsen i det indledende afsnit V i nærværende betænknings 1. del, er pensionsforholdene for lærere ved høj- og landbrugsskoler ordnet gennem pensions- og understøttelseskassen for lærere (lærerinder) ved de statsanerkendte højskoler og landbrugsskoler (understøttelseskassen). Kassen er imidlertid ikke nogen egentlig pensionskasse, men en opsparingskasse med statstilskud, idet størrelsen af et medlems efterløn afhænger af, hvad han ved sin afgang måtte have opsparet på sine konti. Spørgsmålet om en forbedring af høj- og landbrugsskolernes pensionsforhold ved en nyordning af understøttelseskassen blev gjort til genstand for forhandlinger i det af undervisningsministeriet i 1935 nedsatte udvalg angående privatskolelæreres pensionsforhold. Udvalget drøftede bl. a. mulighederne for gennemførelse af en pligt for højskolens lærere til indtræden i kassen og en omdannelse af denne til en egentlig pensionskasse, men understøttelseskassens repræsentanter i udvalget var af forskellige årsager ikke stemt for en sådan ændring på daværende tidspunkt, hvorfor den hidtidige ordning blev opretholdt. I den af undervisningsministeriets ungdomsudvalg i december 1940 afgivne betænkning henledtes påny i forbindelse med fremsættelsen af forslag til en ny højskolelov opmærksomheden på, at det ville være af betydning for tilgangen af unge lærere til højskolerne, om der var mulighed for en tilfredsstillende ordning af deres pensionsforhold, når de fra virksomhed i højskolens tjeneste overgår til ansættelse i statens, folkekirkens eller folkeskolens tjeneste, således at deres virksomhed ved højskolen kunne blive taget i betragtning ved fastsættelsen af pensionsalderen i det nye embede. Forudsætningen herfor måtte imidlertid være en omdannelse af understøttelseskassen til en egentlig pensionskasse, og udvalget var af den opfattelse, at de muligheder for en bedring af højskolelærernes økonomiske forhold, som forslaget iøvrigt rummede, ville gøre det lettere for lærerne at gå ind under en sådan pensionsordning. Udvalget ønskede dog ikke at stille forslag i så henseende, da der endnu ikke var klarhed med hensyn til højskolernes stilling til en sådan nyordning. Ved gennemførelsen af den nye højskolelov af 4. juli 1942, der i det væsentlige bygger på ungdomsudvalgets forslag, blev der i overensstemmelse hermed ikke stillet forslag om nye regler på dette område, men loven fastsætter alene, at forstandere ved de heromhandlede skoler samt lærere, der har ret til statens alderstillæg i henhold til lovens 8, stk. 2 og 3, skal være medlemmer af understøttelseskassen. Det fastslås endvidere, at staten som hidtil til kassen yder et årligt tilskud svarende til det beløb, der af kassens medlemmer ydes i årligt bidrag. Kassen, hvis nugældende vedtægter efter en revision i tilslutning til den nye højskolelov er godkendt af undervisningsministeriet den 3. januar 1944, er således fortsat en opsparingskasse, men fra højskolernes side har man nu fremsat ønske om, at kassen må blive omdannet til en egentlig pensionskasse i lighed med pensionskassen af 1925 og efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen, idet udviklingen i stadigt stigende grad har vist, at dette er en nødvendighed for tilgangen af kvalificerede lærerkræfter og forstandere, ligesom den efterløn, de nu tjenstgørende lærere og forstandere vil kunne opnå efter den gældende ordning, har vist sig ganske utilfredsstillende efter de senere års prisudvikling. Udvalget må for sit vedkommende være enigt i det rimelige og ønskelige i, at der nu søges gennemført en nyordning af pensionsforholdene for forstandere og lærere ved

7 7 højskoler og landbrugsskoler efter samme principper som dem, der er fulgt ved revisionen af de private eksamensskolers pensionskasse og efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen, således at alle disse skoleformer får adgang til pensionstilskud fra staten i samme omfang til en efter forsikringsmæssige principper opbygget pensionskasse, hvis pensionsydelser principielt og omfangsmæssigt svarer til pensionsydelserne efter statstjenestemandsloven og lærerlønnings]oven. Som det fremgår af det foran anførte, har den hidtidige pensionsudvikling indenfor højskoleområdet været forsinket i forhold til udviklingen indenfor de hidtil reviderede pensionsområder, og der er derfor ved udvalgets overvejelser om tilvejebringelse af en tilsvarende ordning for det heromhandlede skoleområde opstået en række særlige vanskeligheder herunder navnlig forsåvidt angår spørgsmålet om inddragelse af understøttelseskassens nuværende medlemmer under nyordningen. Ved tilvejebringelse af pensionsordninger efter samme principper som dem, der er gældende for statens tjenestemænd, har det hidtil været en forudsætning, at lønforholdene indenfor området har udviklet sig på en sådan måde, at de i det væsentlige svarer til forholdene indenfor staten og folkeskolen. Som det fremgår af redegørelsen under afsnit I, er aflønningsforholdene indenfor højskolen af en ganske særlig beskaffenhed, bl. a. derved ät der ikke opereres med faste lønningsklasser og et sædvanligt avancement indenfor disse, hvortil kommer, at det særlige alderstillæg, der ydes direkte fra staten, er særegent for denne skoleform (og husholdningsskolerne) i henseende til størrelse og opbygning. Det har derfor været et spørgsmål, som har givet anledning til særlige overvejelser, hvorledes der for forstandere og lærere indenfor det heromhandlede område hensigtsmæssigt kunne opbygges en pensionslønningsskala, der på tilfredsstillende måde vil kunne danne grundlag for de pågældendes pensionering, og hvorved man samtidig iagttager de i betænkningens 1. og 2. del anførte almindelige pensionsmæssige principper, herunder om at der ikke kan svares bidrag og opnås pension af en højere løn end den faktisk oppebårne med fradrag af et til statens reguleringstillæg og midlertidige tillæg svarende beløb. Ved de af udvalget foretagne undersøgelser har det vist sig, at det overvejende flertal af lærerne faktisk aflønnes med den i højskoleloven som betingelse for statstilskud fastsatte minimumsløn, og udvalget har derfor fundet det rimeligt at lade denne lønning danne udgangspunkt ved opbygningen af pensionsskalaen. Udvalget har endvidere ment ved fastsættelsen af pensionslønningen at måtte tage hensyn til det direkte alderstillæg fra staten, der udgør en ikke uvæsentlig del af lønningen for de lærere, som efter udvalgets opfattelse bør kunne optages under nyordningen. Da skolerne ikke er forpligtet til ved fastsættelsen af reguleringstillægget til lønningen at medtage det nævnte alderstillæg, har man dog ikke ment at kunne medregne det i pensionslønningen med det fulde beløb, men kun med en kvotadel, som man efter de foreliggende forhold har fundet passende kunne fastsættes til 2 / 3. Fastsættelsen af en tilfredsstillende pensionslønningsskala har yderligere været vanskeliggjort derved, at forhøjelserne af det direkte alderstillæg fra staten kun sker hvert 5. år, medens de tilsvarende forhøjelser for det almindelige lønmæssige alderstillæg sker med 3 års mellemrum, hvortil kommer, at tjenestealderen i henseende til de nævnte alderstillæg ikke behøver at være sammenfaldende. Udfra samtlige foreliggende forhold har man i udvalget efter indgående overvejelser opnået enighed om med udgangspunkt i det foran anførte at stille forslag om følgende pensionslønningsskala:

8 8 1. prøveår kr år derefter derefter Denne skala, der i alt væsentligt ligger på linie med førstelærerløn indenfor folkeskolens område, må efter udvalgets opfattelse antages at opfylde den tidligere nævnte principielle forudsætning, således at ingen højskolelærer efter denne skala opnår pension af en større løn end den, han faktisk oppebærer. Ved fastsættelsen af den nævnte skala har man ikke kunnet tage hensyn til, om enkelte lærere faktisk måtte oppebære en højere løn end den i højskoleloven fastsatte minimumslød. Dette må imidlertid efter udvalgets opfattelse erkendes at være mindre tilfredsstillende for sådanne skoler, der som en fast ordning aflønner en eller flere lærere på tilsvarende måde som lærerne ved statsseminarierne eller med en lønning, der mindst svarer hertil, jfr. herved det i afsnit I anførte om den af højskoleloven fastsatte maksimumsløn. Efter de af udvalget anstillede undersøgelser finder sådan aflønning for tiden sted ved Askov, Krogerup og Ollerup højskoler samt Dalum og Ladelund landbrugsskoler. Under hensyn til det anførte har man, uanset at der som tidligere nævnt ikke finder normalt avancement sted fra en lønklasse til en anden, i udvalget anset det for rimeligt at stille forslag om adgang til pensionering efter en lønning som seminarielærer, idet man herved bl. a. har lagt vægt på, at denne lønsats som foran anført er lovfæstet i høj skolelovens tilskudsbestemmelser, ligesom mangelen på en pensionsadgang efter denne skala måtte befrygtes at ville afskære højskolen fra tilgang af særligt kvalificerede lærerkræfter. Som følge af de mange upåregnelige forhold i forbindelse med anvendelsen af den nævnte skala, bl. a. skolernes frihed til selv at fastsætte aflønningen, har udvalget imidlertid fundet det nødvendigt, at der fastsættes en række betingelser for pensionering efter denne skala. Det må således efter udvalgets opfattelse kræves, at den pågældendes løn er fastsat, således at han til enhver tid oppebærer en lønning, der, eventuelt incl. det direkte alderstillæg fra staten, efter hans anciennitet mindst svarer til lønningen med alle tillæg (bortset fra stedtillæg) for lærere ved statsseminarierne i henhold til tjenestemandsloven af 6. juni b. Endvidere har man udfra tilsvarende betragtninger som dem, der er redegjort for i betænkningens 2. del side 7, stillet forslag om, at henførelse til seminarielærerskalaen ikke sker efter det fyldte 50. år, ligesom det må være en forudsætning, at den pågældende inden det fyldte 50. år vil have opnået 5 alderstillæg som seminarielærer. Man har dog foreslået indsat en bestemmelse, hvorefter pensionskassens bestyrelse under særlige omstændigheder kan tillade fravigelse fra de sidstnævnte regler efter indhentet erklæring fra kassens aktuar. For så vidt angår forstandere foreslår udvalget, at de, uanset om de driver skolen for egen regning eller er ansat med fast løn ved denne, henføres til den forannævnte pensionslønningsskala for lærere, således at henførelsen finder sted i overensstemmelse med den anciennitet i henseende til minimumsløn, som skolen skulle yde den pågældende, såfremt han var ansat som lærer ved skolen. For forstandere, der er ansat med fast løn, fore-

9 9 slår udvalget dog, at de skal kunne henføres til seminarielærerskalaen under samme betingelser som foran for lærere anført, ligesom man har ment at kunne foreslå, at forstandere, der driver skolen for egen regning, henføres til den nævnte skala, såfremt den pågældende aflønner en eller flere af skolens fuldt beskæftigede lærere med seminarielærerlønning. Det må dog efter udvalgets opfattelse også for sådanne forstandere kræves, at henførelsen til eller overgangen til seminarielærerskalaen normalt ikke sker efter det fyldte 50. år, og at forstanderen, såfremt han havde været fastlønnet, ville have opnået 5 alderstillæg som seminarielærer. Man har endvidere i udvalget på tilsvarende måde som ved gennemgangen af pensionsforholdene for lærerne ved de private eksamensskoler og ved friskolerne og efterskolerne indgående drøftet spørgsmålet om omfanget af den beskæftigelse, der skal kunne danne grundlag for optagelse i pensionskassen. Som det fremgår af redegørelsen i afsnit I, anses mindst 8 måneders virksomhed med mindst 540 timers undervisning ifølge højskoleloven for fuld beskæftigelse i henseende til tilskud fra staten. Omend udvalget har måttet nære nogen betænkelighed ved at lade en beskæftigelse af det nævnte omfang danne grundlag for en pensionsordning efter tjenestemandslovens regler, herunder med ydelse af det for statens pensionister gældende reguleringstillæg, har man dog anset det for forsvarligt også i pensionsmæssig henseende at anvende det for fuld beskæftigelse i højskoleloven opstillede kriterium, der som tidligere anført hviler på højskolens særlige traditioner og forudsætninger. Man har i denne forbindelse indenfor udvalget været opmærksom på, at arbejdet ved højskoler og landbrugsskoler ikke alene kan måles i det pligtige timetal, idet timerne i vidt omfang er baseret på foredragsvirksomhed og kræver en betydelig forberedelse, ligesom det forudsættes, at lærerne i vidt omfang er til rådighed for skolen og eleverne udover den tid, som timetallet angiver. Endvidere har man været opmærksom på, at højskoleåret på 8 måneder omfatter 8 måneders effektiv undervisning, d. v. s. eksklusive sommerferie. Man har i den anførte henseende også fundet det naturligt at tage hensyn til, at det tidligere omtalte alderstillæg fra staten ydes på grundlag af en beskæftigelse af det fornævnte omfang. Større betænkeligheder har udvalget næret overfor de fra højskolens side fremsatte ønsker om medtagelse under pensionsordningen af lærere med en årlig beskæftigelse på mindre end 8 måneder. Man har i så henseende henvist til, at der i den hidtidigeunderstøttelseskasse har været adgang til optagelse for lærere med 5 måneders årlig beskæftigelse og for lærerinder endog med 3 måneders virksomhed, samt at det foran omhandlede særlige alderstillæg fra staten ydes for mindst 5 måneders årlig beskæftigelse. Der er indenfor udvalget enighed om, at det ikke vil føre til noget tilfredsstillende resultat at kræve mindst 8 måneders årlig undervisning, når henses til de særlige forhold indenfor højskolernes område, hvor praktiske hensyn indenfor et betydeligt antal skoler bevirker, at en del af lærerkræfterne kun kan medvirke ved undervisningen i en del af året. Høj- og landbrugsskolernes kursus er nemlig i overvejende grad tilrettelagt således, at sommerskolen er for unge piger og vinterskolen for unge mænd, hvilket ikke mindst ved landbrugsskolerne har til følge, at skolerne ikke er i stand til at tillægge en række af de faste lærerkræfter undervisning udover 5 måneder årlig. De omhandlede lærere vil derfor ofte være nødsaget til at have en anden beskæftigelse i sommermånederne for landbrugsskolelærernes vedkommende som oftest som landbrugskonsulenter o. lign.

10 10 Tilsvarende synspunkter kan derimod efter udvalgets opfattelse ikke gøres gældende med hensyn til kortere årlig virksomhed end 5 måneder, og principielle pensionsmæssige grunde må i hvert fald udelukke, at en så kortvarig årsbeskæftigelse gøres til grundlag for en statsunderstøttet pensionsordning. Udvalget har herefter ment det forsvarligt at foreslå, at der under den nye pensionsordning medtages lærere med mindst 5 måneders årlig beskæftigelse, dog under forudsætning af passende kauteler med hensyn til beskæftigelsens omfang inden for undervisningsperioden og til imødegåelse af dobbeltpensionering. Man foreslår således, at der for høj- og landbrugsskolelærere i alle tilfælde kræves mindst 68 undervisningstimer månedlig (fuldt timetal) svarende til højskolelovens forudsætning for ydelse af det særlige alderstillæg fra staten som vilkår for adgang til pension. Endvidere foreslår man til imødegåelse af dobbeltpension regler, hvorefter der kun kan oppebæres een fuld pension ved beskæftigelse inden for højskoleområdet og henholdsvis andre områder med statsunderstøttede pensionsordninger og pensionsordninger henhørende under pensionskassetilsynsloven, jfr. nedenfor side 12. Man har i udvalget overvejet spørgsmålet om, hvorledes pensionen bør beregnes i de tilfælde, hvor der i overensstemmelse med det anførte ikke er fuld beskæftigelse. Der har herunder været enighed om, at bidragsbetalingen i disse tilfælde må nedsættes forholdsmæssigt. Som følge af de i højskolelovens 8, stk. 4, 3. afsnit, fastsatte særlige regler om beregning af lønancienniteten for de lærere, der ikke har fuld beskæftigelse, har udvalget, for at der ikke ved de pågældendes optagelse skal påføres kassen et aktuarmæssigt underskud, fundet det nødvendigt at foreslå, at der i vedtægten indsættes en bestemmelse, hvorefter der i disse tilfælde ydes et forhøjet bidrag eller foretages en særlig reduktion af pensionen. Det har i udvalget været en forudsætning, at medlemsskabet i pensionskassen i lighed med den ordning, der er gældende såvel for lærerne ved de private eksamensskoler som i friskolerne og efterskolerne, bør være obligatorisk for alle ledere og lærere, der opfylder betingelserne for optagelse under nyordningen. Da der efter det for udvalget oplyste vil kunne forekomme tilfælde, hvor en skole er organiseret som de i højskoleloven omhandlede skoler og oppebærer tilskud efter de i denne lov indeholdte principper, men hvor særlige forhold afskærer fra en godkendelse direkte i henhold til loven, har man yderligere ment at burde åbne adgang for bestyrelsen til at optage ledere og lærere ved sådanne skoler under forudsætning af undervisningsministeriets godkendelse. En sådan bestemmelse vil bl. a. være en forudsætning for, at leder og lærere ved Skolegården Fjordvang", der nu er medlemmer af pensions- og understøttelseskassen, fremtidig vil kunne optages under pensionsordningen. Det bemærkes, at Skolegården Fjordvang" er et forsøg på én nydannelse inden for høj- og landbrugsskolerne og er godkendt og oppebærer tilskud efter højskolelovens regler i henhold til en tekstanmærkning på finansloven. Endvidere forudsætter man, at der efter nyordningens iværksættelse efter de almindelige principper i tjenestemandsloven og de i overensstemmelse med dennes regler opbyggede pensionskasser kun kan finde optagelse sted af personer, der er under 40 år. Dog kan undervisningsministeriet udfra tilsvarende principper som de i overensstemmelse med statens praksis indenfor de øvrige pensionskasser anvendte efter indstilling fra kassens bestyrelse meddele dispensation. Endelig må det efter udvalgets opfattelse være en forudsætning for optagelse i kassen, at der præsteres en helbredsattest svarende til den, der til enhver tid kræves ved fastansættelse i statstjenestemandsstilling. I lighed med den ved tjenestemandsloven af 6.

11 11 juni 1946 indførte ordning foreslår udvalget imidlertid, at der gives adgang til optagelse af personer med invaliditeter eller helbredsmangler, som vel ikke er til hinder for, at den pågældende kan bestride vedkommende stilling, men dog medfører forøget risiko med hensyn til tidlig afgang fra tjenesten, under forudsætning af, at helbredsmangelen er af en sådan beskaffenhed, at den vil kunne vurderes af det ved finansministeriets cirkulære af 25. september 1947 oprettede nævn for helbredsbedømmelser i tjenestemandssager. Som det fremgår af den af aktuaren foretagne opgørelse, jfr. bilaget, vil et årligt pensionsbidrag på 15 pct. af den pensionsgivende lønningsindtægt være nødvendigt for at sikre pensionskassens medlemmer pension i henhold til udvalgets forslag. Når der her kræves en bidragsstatus på 15 pct., medens normalbidraget i eksamensskolernes pensionskasse og efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen som anført i betænkningens 1. og 2. del er fastsat til 14 pct., skyldes dette, som der nærmere er redegjort for af aktuaren, jfr. bilaget, at den forannævnte af udvalget opbyggede pensionsskala i aktuarmæssig henseende er ugunstigere end de pensionslønninger, der er gældende indenfor de fornævnte områder. I overensstemmelse med ordningen indenfor de øvrige siden tjenestemandslovrevisionen af 1946 stedfundne nyordninger af forholdene indenfor statsunderstøttede pensionsområder har udvalget også her ment at måtte stille forslag om et pensionsbidrag fra medlemmerne på 6 pct. af den pensionsgivende lønning, således at statens årlige tilskud til denne pensionskasse normalt kommer til at andrage 9 pct. Det nævnte pensionsbidrag på 6 pct. fra medlemmerne og 9 pct. fra staten gælder for alle medlemmer, hvis alder ved indtrædelse i pensionskassen ligger inden det fyldte 31. år. Sker indtrædelsen efter dette tidspunkt, forøges statens tilskud til 10 pct. For de medlemmers vedkommende, der optages i pensionskassen efter det fyldte 32. år, finder der derhos i lighed med den ordning, der er gældende indenfor de andre efter forsikringsmæssige principper opbyggede pensionsområder, en nærmere fastsat reduktion sted af såvel egen- som enkepension, dog at medlemmet i stedet for at få pensionen nedsat kan vælge at svare et forhøjet bidrag. Der har været enighed om ved en bestemmelse i vedtægten at give bemyndigelse for bestyrelsen til under særlige omstændigheder med undervisningsministeriets samtykke at dispensere fra den nævnte regel, ligesom der på tilsvarende måde ved ansættelsen kan tillægges et medlem en forhøjelse af pensionsancienniteten, alt under forudsætning af, at der som efterbetaling af pensionsbidrag indskydes et beløb, fastsat på grundlag af en af pensionskassens aktuar foretagen beregning. 2. Revision af pensionsreglerne under hensyn til de i tjenestemandsloven af 6. juni 1946 gældende bestemmelser. Ved udarbejdelsen af pensionsbestemmelserne har man på tilsvarende måde som ved revisionen af pensionskassen af 1925 og efterlønskassen for friskoler og efterskoler i alt væsentligt bygget på tjenestemandsloven af 6. juni Således har man anvendt den nævnte lovs skala både for egenpension og for enkepension og samtidig optaget tilsvarende regler om børnepedsionstillæg som de i tjenestemandsloven indeholdte. Endvidere har man stillet forslag om tilskadekomstpension efter tjenestemandslovens almindelige regler og om tuberkulosepension i overensstemmelse med bestemmelserne i tuberkuloseloven samt om efterindtægt i 3 måneder til en pensionists enke eller hans uforsørgede børn under 18 år.

12 12 I lighed med bestemmelsen i tjenestemandslovens 58 er der som for de fornævnte pensionsområders vedkommende, jfr. betænkningens 1. del side 20 og 2. del side 11, stillet forslag om, at man ikke samtidig kan oppebære pension efter vedtægtens regler og lønning fra en stilling ved de under vedtægten hørende undervisningsvirksomheder eller samtidig egen- og enkepension. På tilsvarende måde foreslås det endvidere, at man ikke kan oppebære pension fra pensionskassen samtidig med løn eller pension fra staten, folkekirken, folkeskolen, Københavns kommunale skolevæsen eller en stilling, hvortil er knyttet medlemsskab i en anden statsunderstøttet pensionsordning. Under hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende indenfor undervisningsområderne med hensyn til deling af undervisningsvirksomhed mellem institutioner henhørende under flere pensionsområder foreslås det imidlertid også her, ligesom i vedtægten for pensionskassen af 1925 og efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen, at medlemmer, der har udført arbejde dels ved højskoler eller landbrugsskoler, dels indenfor det offentlige eller i en stilling, som har været forbundet med medlemsskab af en anden statsunderstøttet pensionskasse, har adgang til at oppebære en i forhold til undervisningens omfang nedsat pension fra nærværende pensionskasse, dog således at den samlede pension ikke må overstige fuld tjenestemandspension beregnet forholdsmæssigt efter de forskellige stillinger, i hvilke den pågældende har virket. For nærværende pensionsområdes vedkommende gør der sig endvidere det særlige forhold gældende, at de lærere ved landbrugsskoler, hvis undervisningsvirksomhed kun strækker sig over 5 eller 6 måneder årlig, ofte tillige virker som landbrugskonsulenter, for hvilke der findes en særlig statsunderstøttet pensionsordning, idet staten til en forsikringsordning for de pågældende på visse nærmere angivne vilkår indbetaler 6 pct. af konsulenternes årlige lønning, dog for tiden højst kr. Omend udvalget ud fra almindelige pensionsmæssige betragtninger må nære nogen betænkelighed ved at give medlemmer af landbrugskonsulenternes pensionsordning adgang til samtidigt medlemsskab i højskolernes pensionskasse efter dennes nyordning, har man dog, når hensyn tages til de her foreliggende særlige forhold, ikke ment at kunne udelukke de pågældende fra en sådan ordning. For at dette ikke skal føre til et fra almindelige pensionsmæssige principper afvigende resultat, har man imidlertid foreslået optaget en bestemmelse i vedtægten, der hindrer, at man i disse tilfælde i samlet pension fra de 2 ordninger opnår et beløb, der overstiger den pension, som den pågældende ville have opnået ved fuld beskæftigelse (8 måneder årlig) indenfor højskolernes område, idet pensionen fra pensionskassen i givet fald reduceres med det overskydende beløb. En tilsvarende reduktion foreslås efter bestyrelsens nærmere bestemmelse i tilfælde, hvor den pågældende måtte være medlem af ikke statsunderstøttede, men under loven om tilsyn med pensionskasser henhørende pensionskasser, hvortil virksomheden yder tilskud. Udvalget finder anledning til at bemærke, at det fornævnte forslag næppe giver en helt tilfredsstillende ordning, idet der efter udvalgets opfattelse hertil måtte kræves, at såvel pension som bidrag fra de 2 områder blev nøje afstemt efter hinanden ud fra rationelle kriterier. Efter det for udvalget oplyste behandler man for tiden i et af landbrugsministeriet nedsat udvalg spørgsmålet om en revision af landbrugskonsulenternes forhold, herunder de pågældendes pensionsforhold. Det nævnte udvalgs arbejde er imidlertid efter de foreliggende oplysninger ikke så vidt fremskredet, at der på indeværende tidspunkt vil kunne

13 13 tages endelig stilling til pensionsordningen, og man har herefter for ikke at forsinke afgivelsen af nærværende betænkning ment at måtte stille det fornævnte forslag, som efter udvalgets opfattelse under de forhåndenværende forhold giver den mest hensigtsmæssige løsning af det heromhandlede spørgsmål. Efter det foreliggende forslag, hvorefter pensionsreglerne i alt væsentligt er bragt i overensstemmelse med tjenestemandslovens principper og de indenfor de øvrige statsunderstøttede undervisningsområder gennemførte nyordninger, har udvalget stillet forslag om indførelse af lignende regler som de her gældende om overførsel af pensionsanciennitet og pensionsbidrag ved overgang mellem stillinger som ledere eller lærere ved højskoler eller landbrugsskoler og tilsvarende stillinger indenfor det offentlige eller andre statsunderstøttede pensionsordninger. Endvidere har man under hensyn til, at der ofte må antages at finde overgang sted mellem stillinger under nærværende pensionsområde og stillinger, der er forbundet med medlemsskab i den foran nævnte for landbrugskonsulenter gældende statsunderstøttede pensionsordning, foreslået optaget en særlig bestemmelse i vedtægten om hel eller delvis overførsel af pensionsanciennitet og pensionsbidrag i sådanne tilfælde. Reglerne om medlemmernes rettigheder ved deres udtræden af pensionskassen uden ret til pension er udarbejdet i lighed med den på dette område indenfor eksamensskolernes pensionskasse og efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen gældende ordning. Man har endvidere udover de almindelige regler om udtrædelsesgodtgørelse på lignende måde som indenfor de fornævnte pensionsområder foreslået optaget en bestemmelse, hvorefter der under nærmere angivne særlige forhold kan tillægges et medlem, hvis pensionsalder i kassen ved hans udtræden af denne andrager mindst 15 år, en efter forsikringsmæssig beregning på grundlag af de opsparede bidrag fastsat pensionsydelse. 3. Administration og revision. Bestemmelserne om pensionsordningens administration og revision er udarbejdet i nøje lighed med den ordning, der er gennemført i pensionskassen af 1925 og efterlønskassen for lærere i friskolen og efterskolen. Der er herefter stillet forslag om, at kassen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf 2 beskikkes af undervisningsministeriet, det ene efter forudgående forhandling med finansministeriet. De 3 andre bestyrelsesmedlemmer, der afgår skiftevis, foreslås valgt for et tidsrum af 3 år ad gangen af et årligt medlemsmøde. For hvert af disse medlemmer vælges samtidig en suppleant. Endvidere foreslås det, at ethvert af bestyrelsens medlemmer er berettiget til at forelægge en af bestyrelsens flertal truffen beslutning til endelig afgørelse i undervisningsministeriet. Til varetagelse af pensionskassens løbende forretninger antager bestyrelsen en forretningsfører, der ikke samtidig må være medlem af bestyrelsen. Pensionskassens regnskab foreslås revideret af 2 revisorer, hvoraf den ene udpeges af 4. hovedrevisorat, medens den anden vælges for et tidsrum af 3 år blandt pensionskassens medlemmer af det samme medlemsmøde, som foretager valg af medlemsrepræsentanter i bestyrelsen.

14 14 4. Afløsning af det hidtidige dyrtidstillæg med statens reguleringstillæg og midlertidige løntillæg. Som anført i betænkningens 1. del side 11, er der siden 1. april 1948 ved særlig bevilling på finanslov og tillægsbevillingslov ydet et midlertidigt dyrtidstillæg af statskassen til de på grundlag af medlemsskab af højskolernes understøttelseskasse opnåede ydelser, hvilket tillæg siden 1. april 1951 har udgjort 50 pot. af pensionsydelsen, dog højst kr. Der har i udvalget været enighed om, at dette dyrtidstillæg ud fra de samme betragtninger som dem, der nærmere er redegjort for i betænkningens 1. og 2. del, må anses for utilstrækkeligt og mindre hensigtsmæssigt, og at dyrtidstillægget efter det foreliggende forr.lag, hvorefter pensionsreglerne iøvrigt er bragt i overensstemmelse med tjenestemandslovens piir.cipper, også på dette område på samme måde som indenfor de øvrige allerede reviderede pensionsområder bør afløses af reguleringstillæg efter statens regler. Efter udvalgets opfattelse bør der på lignende måde som i pensionskassen af 1925 og efter!ønskassen for lærere i friskolen og efterskolen finde en forholdsmæssig nedsættelse sted i reguleringstillægget i tilfælde, hvor grundpensionen er nedsat som følge af, at der ikke har været fuld beskæftigelse. På tilsvarende måde har der været enighed om at foreslå en bestemmelse, hvorefter man ikke kan oppebære reguleringstillæg efter vedtægten samtidig med reguleringstillæg til løn eller pension fra «taten, folkeskolen, folkekirken eller en stilling, hvortil er knyttet medlemsskab i en anden statsunderstøttet pensionsordning, ligesom et medlem, som oppebærer kvotapensioner hidrørende fra virksomheder under forskellige skoleområder, jfr. foran side 12, ikke kan oppebære et større samlet reguleringstillæg end det, der svarer til den samlede ydelse fra de forskellige virksomheder. Endelig har man foreslået, at reguleringstillægget i tilfælde, hvor der finder en regulering sted af grundpensionen som følge af, at den pågældende tillige er medlem af den for landbrugskonsulenterne gældende statsunderstøttede pensionsordning eller andre pensionsordninger, med hensyn til hvilke de foran side 12 anførte regler ikke kan komme til anvendelse, beregnes i forhold til den herefter regulerede pension fra pensionskassen. Til belysning af hvilke pensioner, der vil kunne opnås i henhold til udvalgets forslag, skal anføres følgende eksempler: Regulerings- Grundpension tillæg m. v. I alt 1. Højeste egenpension kr kr kr. (pensionslønningsskala 5, stk. 2) 2. Højeste enkepension kr kr kr. (pensionslønningsskala 5, stk. 2) 3. Højeste pension på grundlag af virksomhed som 5-måneders lærer kr kr ,60 kr. ( 5, stk. 8) 4. Højeste enkepension kr kr kr. ( 5. stk. 8) 5. Højeste pension på grundlag af seminarielærerskalaen kr kr kr. ( 5, stk. 3) 6. Højeste enkepension kr kr kr. ( 5, stk. 3) Det bemærkes, at reguleringstillæget m. v. er beregnet efter de fra 1. april 1952 gældende satser.-

15 15 De i henhold til den nuværende kasses vedtægter ydede pensioner er som tidligere anført fastsat på et grundlag, hvorfra det nu foreslåede afviger så stærkt, at man har fundet det af mindre interesse at opstille en sammenligning mellem de nuværende og de foreslåede ydelser. 5. Ordningen for de nuværende medlemmer af understøttelseskassen. Udvalget foreslår, at nyordningen får virkning fra 1. april 1952, og at de nuværende medlemmer af pensions- og understøttelseskassen overgår som medlemmer af pensionskassen, der overtager pensions- og understøttelseskassens forpligtelser og indestående midler. Det bemærkes herved, at det i det hele er en forudsætning for nyordningens gennemførelse, at opløsningen af pensions- og understøttelseskassen vedtages i overensstemmelse med reglerne i 31 i vedtægten af 3. januar 1944, samt at foreningen for høj- og landbrugsskoler, hvortil understøttelsesfonden efter nævnte bestemmelse skal overføres, giver sin tilslutning til, at fondens midler indgår i den nye pensionskasses formue. Som tidligere anført har den omstændighed, at pensions- og understøttelseskassen ikke har været nogen pensionskasse i den forstand, at den har ydet medlemmerne aldersog invalidepensioner samt enke- og eventuelt børnepensioner efter principperne i de offentlige pensionsordninger eller efter andre på forsikringsmæssigt grundlag opbyggede principper, men kun en opsparingskasse, givet udvalget anledning til særlige overvejelser af spørgsmålet om, i hvilket omfang de nuværende medlemmer af nævnte kasse kan optages under nyordningen med adgang til pension efter vedtægtens ordinære regler. Der er imidlertid enighed om, at det må anses for meget ønskeligt, at de pågældende i videst muligt omfang opnår en sådan pensionsadgang uanset deres alder ved nyordningens ikrafttræden. Ved de tidligere stedfundne revisioner indenfor statsunderstøttede pensionsområder er alle medlemmer af de hidtil gældende pensionsordninger medtaget under nyordningen, således at også de ældre lærere m. v. indenfor disse områder har fået adgang til pension, og det ville med god grund føles utilfredsstillende for de ældre nuværende højskolelærere, om de som følge af, at pensionsordningen indenfor deres område gennem tiden ikke har haft en tilsvarende udvikling, skulle blive stillet anderledes end lærerne indenfor de undervisningsområder, hvis pensionsforhold hidtil er revideret. En sådan ordning ville heller ikke tilvejebringe den harmoni indenfor de heromhandlede undervisningsområder, som har været tilsigtet i kommissoriet. Under hensyn hertil har udvalget anset det for forsvarligt og rigtigt i nogen grad at bortse fra principielle forudsætninger, som i almindelighed må gøre sig gældende med hensyn til indtrædelse i en egentlig pensionsordning i en yngre alder, og hovedsagelig overvejet de ældre højskolelæreres optagelse ud fra økonomiske synspunkter. Ved de af udvalget til brug herved foranstaltede beregninger har det vist sig, at der mellem understøttelseskassen og de andre tidligere reviderede pensionskasser ikke er nogen afgørende forskel med hensyn til økonomisk dækning for de ældre læreres optagelse, idet kassens formue i forbindelse med bidrag efter den nye skala efter den foretagne aktuarmæssige beregning, jfr. bilaget er af en sådan størrelse, at den i det væsentlige vil kunne afgive dækning for pensionerne efter de nye regler under forudsætning af, at pensionerne beregnes på grundlag af den af udvalget foreslåede pensionslønningsskala (grundskalaen), og når bortses fra et beløb svarende til det ved tjenestemandsloven af 6. juni 1946 indførte almindelige pensionsgivende tillæg. Man skal i denne forbindelse henvise til, at der ved tid-

16 16 ligere stedfundne revisioner indenfor statsunderstøttede pensionsområder uden efterbetaling af pensionsbidrag fra medlemmerne er ydet dem en pensionsmæssig forbedring i forhold til en forhøjelse af deres lønninger med et til det nævnte tillæg svarende beløb. Under hensyn til det anførte har man i udvalget været enig om at foreslå, at alle de ved vedtægtens ikrafttræden fast ansatte ledere og lærere, der er medlemmer af pensionsog understøttelseskassen, uanset deres alder kan optages i pensionskassen ved dennes oprettelse med adgang til pension efter vedtægtens ordinære regler, forudsat at de i overensstemmelse med den foreslåede almindelige regel underviser mindst 5 måneder årlig og har fuldt timetal, d. v. s. ikke under gennemsnitlig 68 timer månedlig. Det må dog efter udvalgets opfattelse i overensstemmelse med de sædvanligt fulgte principper indenfor statstjenestemandsloven og dermed beslægtede områder være en forudsætning for en sådan optagelse, at de pågældende har været medlemmer af pensionsog understøttelseskassen inden det fyldte 40. år. Endvidere må det være en forudsætning for optagelse med adgang til pension efter vedtægtens ordinære regler, at de pågældende, der ikke ved deres optagelse i understøttelseskassen har skullet præstere helbredsattest, ved fremlæggelse af en helbredserklæring, udfærdiget efter en af bestyrelsen nærmere foreskrevet formular, dokumenterer tilfredsstillende helbred. For medlemmer af pensions- og understøttelseskassen, som ikke opfylder de fornævnte betingelser for optagelse under nyordningen med adgang til ordinær pension, foreslår udvalget en ordning, hvorefter de pågældende efter bestyrelsens bestemmelse kan optages i pensionskassen, således at de får adgang til ved afgang på grund af alder eller svagelighed at få tillagt for dem selv og ved deres død for deres efterladte enke samt uforsørgede børn under 18 år en forsikringsmæssigt beregnet pension, der fastsættes under hensyntagen til de ved vedtægtens ikrafttræden opsparede bidrag. Ved fastsættelsen af reguleringstillægget til disse pensioner foreslås tilsvarende principper fulgt som ved fastsættelsen af den forsikringsmæssige pension i forhold til den ordinære vedtægtsmæssige pension. Udvalget foreslår, at der tillægges de medlemmer, der optages under nyordningen med adgang til pension efter vedtægtens ordinære regler eller til den fornævnte forsikringsmæssigt beregnede pension, pensionsalder i kassen fra det tidspunkt, da de i 5 år efter det fyldte 30. år har været medlemmer af understøttelseskassen, eventuelt fra det tidspunkt, som en foretagen overførsel af pensionsbidrag fra et andet pensionsområde måtte begrunde. Endvidere foreslås det, at pensionen i de tilfælde, hvor der ikke er eller har været fuld beskæftigelse, beregnes i forhold til beskæftigelsens omfang i hele medlemstiden, herunder tiden forud for vedtægtens ikrafttræden. For medlemmer, hvis pensionsgivende tjenestetid i overensstemmelse med foranstående regnes fra et tidspunkt, der ligger efter den pågældendes fyldte 32. år, foreslås egen- og enkepensionen nedsat som foran side 11 anført, dog at bestyrelsen efter indhentet erklæring fra pensionskassens aktuar skal kunne tillade, at der, hvis omstændighederne taler derfor, i stedet ydes et aktuarmæssigt beregnet forhøjet bidrag. Der har i udvalget været enighed om, at de heromhandlede medlemmer ud fra de foreliggende forudsætninger principielt bør henføres til den af udvalget foreslåede pensionslønningsskala (grundskalaen). Fra højskolernes side er der imidlertid fremsat ønske om, at der tilvejebringes en lignende adgang for de nu tjenstgørende forstandere og lærere til bidragsplacering og pensionering efter seminarielærerskalaen som den, der er stillet forslag om forsåvidt angår medlemmer, der optages i pensionskassen efter nyordningens

17 17 ikrafttræden, jfr. foran side 8, eventuelt således, at de pågældende hertil selv yder et særligt bidrag. Det er i denne forbindelse anført, at man indenfor høj skoleområdet vanskeligt vil kunne forstå, om de nuværende medlemmer i denne henseende principielt skal stilles anderledes end de senere optagne medlemmer af pensionskassen, og at det synes mindre rimeligt, om forstandere og lærere, som måske i en længere årrække har oppebåret lønning som seminarielærere, helt skulle være udelukket fra at få denne lønning lagt til grund ved deres pensionering. Ifølge de af udvalget anstillede undersøgelser aflønnes for tiden ialt 36 forstandere og lærere med en lønning svarende til den for lærerne ved statsseminarierne gældende, og en pensionering af de pågældende efter seminarielærerskalaen vil efter den af udvalgets aktuar foretagne opgørelse yderligere forøge det kapitalmæssige underskud med kr. Uanset den vægt, der efter udvalgets opfattelse må lægges på de foran anførte betragtninger, har udvalget ikke ment for denne ret begrænsede gruppes vedkommende at kunne fremsætte forslag til pensionering, der medfører en så betydelig udgiftsforøgelse. De foran nævnte synspunkter taler imidlertid efter udvalgets formening for, at man i så vidt omfang, som det økonomisk må anses for gennemførligt, imødekommer ønsket om en adgang for de nuværende medlemmer til pensionering på grundlag af seminarielærerlønningen. Under drøftelserne i udvalget er der herefter opnået enighed om at foreslå en ordning, hvorefter de medlemmer, der ved nyordningens ikrafttræden aflønnes som seminarielærere, fra det nævnte tidspunkt i pensionsbidragsmæssig henseende kan henføres til seminarielærerskalaen under forudsætning af, at de opfylder de foreslåede almindelige betingelser herfor, jfr. nærmere foran side 8, og hvorefter der ved afgang på grund af alder eller svagelighed tillægges dem en efter forsikringsmæssig beregning fastsat pension. Endvidere har man under hensyn til de foranførte betragtninger anset det for rimeligt at foreslå indsat en bestemmelse i vedtægten, hvorefter bestyrelsen i tilfælde, hvor den nævnte pension bliver mindre end den pension, de pågældende ville have opnået ved placering på seminarielærerskala fra deres indmeldelse i pensions- og understøttelseskassen, skal kunne tillade, at medlemmerne for den tid, de pågældende har været aflønnet som foran angivet, udreder et forhøjet pensionsbidrag af indtil halvdelen af det til opnåelse af sidstnævnte pension fornødne beløb, således at et bidrag af samme størrelse tilskydes af staten. Statens udgift hertil vil efter aktuarens beregninger højst kunne andrage halvdelen af det ovenfor angivne beløb af kr. og antagelig væsentligt mindre, idet det ikke kan påregnes, at samtlige lærere, der måtte have adkomst hertil, vælger at komme ind under ordningen. For at denne ordning kan iværksættes, har udvalget dog ment, at det må kræves, at begæring herom fremsættes inden 1. oktober I forbindelse hermed foreslås det, at medlemmer, der ikke ved vedtægtens ikrafttræden aflønnes som seminarielærere, men som på et senere tidspunkt måtte overgå til en sådan aflønning, fra dette tidspunkt i pensionsbidragsmæssig henseende kan henføres til seminarielærerskalaen, forudsat at de opfylder vedtægtens almindelige betingelser herfor. Medlemmer af understøttelseskassen, som ikke optages under nyordningen med adgang til pension efter vedtægtens ordinære regler eller til den foran nævnte forsikringsmæssigt beregnede pension, foreslår udvalget optaget i pensionskassen med bevarelse af deres hidtidige rettigheder med hensyn til opsparing på deres konti samt med hensyn til de opsparede beløbs anvendelse, og således at de pågældendes opsparingskonti administreres under pensionskassen efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler. Endvidere foreslås der i overensstemmelse med de indenfor tjenestemandslovens

18 18 område fulgte almindelige pensionsmæssige principper optaget en bestemmelse i vedtægten om, at alle de nuværende medlemmer af pensions- og understøttelseskassen inden en vis frist efter nyordningens ikrafttræden, som man har ment passende kunne fastsættes til 1. oktober 1953, kan vælge fortsat at bevare den fornævnte hidtidige ordning, idet der også i disse tilfælde forsåvidt angår de pågældende opsparingskonti forholdes som foran anført. For medlemmer, der er samgifte ved vedtægtens ikrafttræden, har man dog, for at afbøde urimelige resultater, fundet det nødvendigt at foreslå, at ægtefællerne må vælge enten begge at bevare den hidtidige ordning eller begge at optages under nyordningen med adgang til pension efter vedtægtens regler. I de tilfælde, hvor medlemsskabet fortsættes på de hidtidige vilkår, foreslås det, at staten som hidtil svarer et årligt tilskud af samme størrelse som medlemmernes egne bidrag, dog længst til de pågældendes fyldte 70. år og således, at statens tilskud for tiden efter nyordningens ikrafttræden ikke kan overstige det bidrag, som ville være ydet efter vedtægtens ordinære regler. Såfremt de medlemmer, der optages under nyordningen med bevarelse af de hidtidige rettigheder, og som er fyldt 60 år ved nyordningens ikrafttræden, ved pensioneringen vælger at få de opsparede konti anvendt til indkøb af livrente, bør der efter udvalgets opfattelse overgangsmæssigt ydes reguleringstillæg til denne livrente i overensstemmelse med vedtægtens almindelige regler, dog således at reguleringstillægget normalt først kan ydes fra den pågældendes fyldte 65. år, medmindre pensioneringen er sket på grund af svagelighed. Tillægget er dog ud fra almindelige principper foreslået begrænset således, at det i forbindelse med livrenten ikke må udgøre et større beløb end den pension med reguleringstillæg, som den pågældende ville have opnået ved bidragsplacering efter vedtægtens ordinære regler. Såfremt sådanne medlemmer ønsker at anvende deres opsparede konti til køb af obligationer, der deponeres i kassen, har udvalget anset det rimeligt at foreslå, at der såfremt de pågældende inden 1. oktober 1953 overfor kassen har afgivet en bindende erklæring om denne afregningsmåde ydes et dyrtidstillæg til obligationsrenterne, svarende til det understøttelseskassens pensionister pr. 31. marts 1952 ydede tillæg, dog ligesom ovenfor med hensyn til reguleringstillæget anført normalt først fra de pågældendes fyldte 65 år. Der er foreslået indsat en bestemmelse i vedtægten, hvorefter bestyrelsen kan træffe beslutning om, i hvilket omfang understøttelser, der er tilstået i henhold til den ældre vedtægts regler, skal opretholdes efter nyordningen indenfor understøttelsesfondens ydeevne pr. 1. april I overensstemmelse med de sædvanligt fulgte principper omfattes de inden vedtægtens ikrafttræden af pensions- og understøttelseskassen udtrådte medlemmer ikke af den foreslåede nyordning, som heller ikke kommer til anvendelse på sådanne medlemmers efterladte. I lighed med den ordning, der er gennemført ved revisionerne indenfor de øvrige statsunderstøttede pensionsområder med hensyn til pensionerede medlemmer, der oppebærer midlertidigt dyrtidstillæg, er der imidlertid stillet forslag om, at der til udtrådte medlemmer, som oppebærer livrente, ydes reguleringstillæg efter vedtægtens almindelige regler fra nyordningens ikrafttræden at regne, idet man ikke har ment, at pensionsydelsernes afvigende karakter burde udelukke de heromhandlede personer fra denne adgang. Efter udvalgets opfattelse bør det dog være en forudsætning herfor, at de pågældende, såfremt de nu havde været tjenstgørende, havde kunnet optages som medlemmer af pen-

19 19 sionskassen med adgang til pension efter vedtægtens regler, samt at de er udtrådt af pensions- og understøttelseskassen på grund af alder eller svagelighed eller efter opnåelse af en pensionsalder i kassen af 15 år, forsåvidt det må skønnes, at de ikke for tiden vil kunne få passende beskæftigelse ved skolearbejde, jfr. nærmere foran side 13, ligesom der foreslås fastsat en tilsvarende begrænsning for reguleringstillæget som den foran foreslåede for de nuværende medlemmer, der vælger at bevare den hidtil gældende ordning. Forsåvidt angår personer, der er udtrådt af pensions- og understøttelseskassen på grund af alder eller svagelighed, og hvis tilgodehavende i bidrags- og tilskudsfonden er anvendt til indkøb af kreditforeningsobligationer, der er deponeret i kassen, har udvalget fundet det rimeligt, at de vedvarende oppebærer et dyrtidstillæg, svarende til det understøttelseskassens pensionister pr. 31. marts 1952 ydede tillæg. De bør dog efter udvalgets opfattelse have adgang til inden 1. oktober 1953 i stedet at vælge at erhverve en livrente, til hvilken der derefter vil kunne ydes reguleringstillæg efter foranstående regler, dog således at der ikke kan ydes reguleringstillæg til en højere livrente end den, der efter bestyrelsens skøn normalt kunne have været erhvervet på pensioneringstidspunktet for den da opsparede kapital. 6. Økonomisk oversigt. Som det fremgår af den som bilag til nærværende betænkning optrykte redegørelse fra udvalgets aktuar, udgjorde pensions- og understøtteleskassens formue ved den pr. 1. april 1952 foretagne statusopgørelse kr., heri medregnet kursreguleringsfonden på kr. Kassen er en opsparingskasse, idet tidligere medlemmer, der er ophørt med deres virksomhed ved skolerne på grund af alder, invaliditet eller død (med efterladt enke) har fået deres tilgodehavende anvendt til køb af livrente eller kreditforeningsobligationer, der indtil videre er båndlagte. Pr. 1. april 1952 var antallet af tidligere medlemmer, der oppebar livrente 16, og det samlede årsbeløb androg kr. For 31 tidligere medlemmer var der indkøbt obligationer til et nominelt beløb af kr. Statens dyrtidstillæg til livrenterne udgjorde kr. og til obligationsrenterne kr. Af understøttelsesfonden er hidtil udbetalt understøttelser bevilget for et år ad gangen til tidligere medlemmer og enker efter sådanne samt enkelte andre tidligere lærere ved højskoler og landbrugsskoler. For regnskabsåret er der udbetalt understøttelser til et beløb af kr. Efter den på grundlag af udvalgets forslag til nyordning foretagne statusopgørelse pr. 1. april 1952 vil der, for at pensionskassen kan opfylde sine forpligtelser i henhold til udvalgets forslag, udkræves en præmiereserve på kr., og da der er en faktisk formue på ca kr., må der således, for at pensionskassen herefter skal kunne opfylde sine pensionsforpligtelser, tilføres et eengangsbeløb på kr. eller et tilsvarende mindre beløb over en vis årrække, f. eks kr. årlig i 20 år, første gang pr. 31. marts Størstedelen af denne udgift skyldes det almindelige pensionsgivende tillæg, der indførtes pr. 1. april 1946; en mindre del af udgiften hidrører fra, at medlemmernes hidtidige opsparing ikke har været fuldt tilstrækkelig til at dække den nye pensionskasses forsikringsmæssigt beregnede præmiereserve. Den af udvalget foreslåede forhøjelse af statens ordinære pensionsbidrag vil forøge statens udgifter med ca kr. til ca kr. årlig efter forholdene pr. 1. april 1952.

20 20 Hertil kommer et supplerende statsbidrag for de seminarielærerlønnede medlemmer, som måtte vælge en frivillig pensionssupplering. Såfremt samtlige lærere skulle vælge at supplere deres pension fuldt op, vil merudgiften andrage ca kr., men statens supplerende tilskud må dog antages at ville blive væsentlig mindre end dette beløb. Udgiften for staten til reguleringstillæg og midlertidigt tillæg til nuværende livrentenydere vil andrage højst ca kr. årlig, men bliver formentlig noget lavere. Samtidig bortfalder det midlertidige dyrtidstillæg, ca kr. årlig, således at merudgiften bliver højst kr. årlig. Såfremt de medlemmer, for hvem der er indkøbt obligationer, vælger at købe livrente for deres kapitaler, vil der fremkomme en yderligere udgift til reguleringstillæg på indtil ca kr. Til gengæld bortfalder statens udgift til midlertidigt dyrtidstillæg, der for disse pensionister som ovenfor anført udgør ca kr. årlig. Der er inden for udvalget enighed om at foreslå, at den ny pensionsordning træder i kraft fra 1. april 1952 at regne. III. Forslag til vedtægter. Udvalget har herefter udarbejdet sålydende forslag til vedtægt for pensionskassen for højskoler og landbrugsskoler: I. Pensionskassens navn, formål og midler. Stk. 1. Pensionskassens navn er Pensionskassen for højskoler og landbrugsskoler". Kassens hjemsted er for tiden Odense, og dens formål er at yde sine medlemmer pension efter de nedenfor anførte regler. Stk. 2. De hertil fornødne midler tilvejebringes ved: a. bidrag fra medlemmerne, jfr. 5. b. et årligt tilskud fra staten, der udgør 9 pct. af medlemmernes lønningsindtægt, beregnet som i 5 anført. For medlemmer, hvis alder ved indtrædelse i pensionskassen ligger efter det fyldte 31. år, andrager tilskuddet 10 pct. c. udbyttet af pensionskassens formue. d. eventuelle efterbetalinger og overførsler af pensionsbidrag, jfr. 5 og 6. e. statens eventuelle ekstraordinære bidrag. Stk. 3. Pensionskassens formue skal med fradrag af en passende kontant kassebeholdning anbringes og båndlægges i overensstemmelse med bestemmelserne i 14 i bekendtgørelse af 19. juli 1950 af lov om tilsyn med pensionskasser. II. Kassens medlemmer. 2. Stk. 1. Som medlemmer af nærværende kasse kan optages ledere af og lærere ved skoler, som er godkendt i henhold til lov nr. 311 af 4. juli 1942 om folkehøjskoler og landbrugsskoler med senere ændringer, ifr. undervisningsministeriets lovbekendtgørelse af 16. september 1947.