LODSERNES PENSIONSORDNING

Transkript

1 BETÆNKNING ANGÅENDE LODSERNES PENSIONSORDNING AFGIVET AF DET AF FORSVARSMINISTEREN UNDER 27. FEBRUAR 1952 NEDSATTE UDVALG J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOG T RYKKE RI KØBENHAVN 1952

2

3 1. Udvalgets nedsættelse. Da den nuværende ordning af lodsernes pensionsforhold efter den i de senere år stedfundne økonomiske udvikling her i landet ikke længere kan anses for tidssvarende, har forsvarsministeren efter aftale med finansministeriet under 27. februar 1952 nedsat et udvalg med den opgave at foretage en undersøgelse af pensionsforholdene og på grundlag af en gennemgang af de herhen hørende bestemmelser i lodsloven (lov nr. 136 af 30. marts 1942 om ændringer i lov nr. 131 af 17. april 1916 om lodsvæsenet med senere ændringer) samt under iagttagelse af de i betragtning kommende forhold af teknisk og økonomisk art at afgive indstilling angående en eventuel forhøjelse af de i lodsloven nu fastsatte grundpensioner m. v. Til formand for udvalget udnævntes kontorchef i finansministeriet H. Salicath og som medlemmer iøvrigt: afdelingschef i forsvarsministeriet C. C. F. Langseth, lodsdirektør, kommandørkaptajn H. C. S. Ørsted og lodsformand H. Houman, Hals, som repræsentant for lodserne. Som sekretær for udvalget har fungeret sekretær i finansministeriet Gunde Linvald, og til foretagelse af aktuarmæssige beregninger og iøvrigt som forsikringsteknisk sagkyndig har udvalget været bistået af beregner ved forsikringsrådet P. Ørding. 2. Den nuværende ordning af de statsautoriserede lodsers pensionsforhold. Efter deres oprindelse er lodserierne lokale autoriserede lodsselskaber, hvis takster m. v. fastsættes af staten. Den nugældende ordning af lodsvæsenet, dettes organisation, indtægternes fordeling blandt lodserne samt disses pensionering indeholdes i lodsloven af 17. april 1916 med senere ændringer. Spørgsmålet om en revision af lodslovens almindelige bestemmelser med undtagelse af pensionsreglerne er for tiden genstand for overvejelser i et andet, af forsvarsministeren under 26. januar 1950 nedsat udvalg, og nærværende udvalg har haft adgang til at gøre sig bekendt med de principielle synspunkter, der er gjort gældende i lodslovudvalget. De gældende regler om lodsernes pensionsforhold indeholdes i lodslovens 46 51, således som disse bestemmelser senest er ændret ved lov nr. 136 af 30. marts 1942 i

4 4 overensstemmelse med indstilling i en betænkning, afgivet under 10. januar 1942 af et af finansministeriet under 11. marts 1941 nedsat udvalg. Herefter danner ligesom hidtil den fælles lodspensionskasse, oprettet pr. 1. januar 1386 i henhold til 50 i lodsloven af 13. juni 1879 hovedgrundlaget for pensionering ved lodsvæsenet. De nærmere enkeltheder vedrørende pensionsordningen indeholdes i en ligeledes efter indstilling af det nævnte pensionsudvalg af 1941 af marineministeriet under 30. marts 1942 udfærdiget vedtægt for den fælles lodspensionskasse. Pensionskassens formål er at sikre medlemmerne pension ved deres afskedigelse af lodsvæsenets tjeneste samt at yde pension til enker efter lodser. Endvidere kan der ydes opdragelseshjælp eller pension til børn under 18 år. Samtlige fastansatte lodser med undtagelse af lodserne ved Københavns lodseri der har deres egen pensionsordning er forpligtet til at være medlem af den fælles lodspensionskasse. Ret til egenpension har ethvert medlem, som enten fratræder efter opnået 65 års alder eller afskediges på grund af svagelighed eller anden ham utilregnelig årsag, forudsat at den pågældende har været medlem af kassen i mindst 5 år efter sit fyldte 30. år. Pensionen beregnes på grundlag af den efter det fyldte 35. år tilbagelagte tjenestetid i pensionsgivende stilling ved lodsvæsenet efter en i lodsloven optaget tabel, hvorom nærmere henvises til fornævnte betænkning af 10. januar Utjenstdygtighed, der er pådraget ved tilskadekomst i tjenesten, berettiger uanset vedkommendes tjenestetid og alder til den til tilskadekomnes pensionsgivende indtægt svarende højeste pension. Den pensionsgivende indtægt udregnes som gennemsnitsbeløbet af den i betragtning kommende bruttoindtægt pr. lods i de sidste 10 år før den pågældendes afskedigelse eller i hele hans tjenestetid, såfremt denne er under 10 år. Ingen egenpension (grundbeløbet) kan overstige kr. årlig. Enkepension udgør 60 pct. af den pension, som medlemmet oppebar ved sin død, eller Hvortil han ville have været berettiget, hvis han på dødsdagen var blevet afskediget, dog mindst 400 kr. og højst kr. årlig. Såfremt manden endnu ikke var pensionsberettiget udgør enkepensionen 400 kr. årlig. Endvidere indeholdes bestemmelse om nedsættelse af enkepensionen, dersom enken er mere end 20 år yngre end manden, samt om fraskilte hustruers ret til enkepension. Opdragelseshjælp til børn under 18 år ydes som tillæg til enkepension med 180 kr. årlig for hvert barn. Bornepension til forældreløse børn under 18 år udgør 270 kr. årlig. Reglerne om fortabelse af pensionsret m. m. svarer i det store og hele til tjenestemandslovens regler om fortabelse af ret til egen- og enkepension. Tjenstgørende lodser, der afskediges uden ret til pension, har undervisse betingelser krav på en udtrædelsesgodtgørelse. Udover grundpension af pensionskassen ydes af staten et dyrtidstillæg, der siden 1. april 1948 har udgjort 45 pct. af grundpensionen, dog mindst 45 pct. af kr. eller 675 kr. årlig og højst 45 pct. af kr. eller kr. årlig. Efter den nuværende ordning udgør højeste egen- og enkepension incl. tillæg henholdsvis kr. (4 800 kr kr.) og kr. (2 400 kr kr.). Lodspensionskassens indtægter består ifølge lodslovens 46 af: 1. Lodseriernes pensionsbidrag, ved hvis fastsættelse følgende indtægter kommer i betragtning:

5 a) den lodseriets kasse tilfaldende brutto-lodsfortjeneste, 5 b) statstilskud, som måtte tilfalde lodseriets kasse i henhold til 41 (Tilskud til lodserier, hvis indtægtsforhold er sådanne, at de ikke skønnes tilstrækkelige til lodsernes livsophold), c) bruttobetalingen til lodseriet fra fyr- og vagervæsenet for afmærkning og tilsyn. Bidragsprocenten bestemmes efter en i lodsloven optaget tabel på grundlag af den pensionsgivende årsindtægt pr. lods. Denne indtægt udfindes ved at dividere de i betragtning kommende indtægter med antallet af tjenstgørende lodser, som har taget del i netto-lodsfortjenesten (lodsindtægterne efter fradrag af driftsudgifter, herunder bidrag til pensionering, regnskabsføring m. v.). Bidragsprocenten udgør for indtægter under kr. 8 pct., stigende med 0,1 pct.. for hver 200 kr.s merindtægt. Der ydes f. eks. af en brutto-lodsfortjeneste pr. lods på kr. 10,1 pct., af en indtægt på kr. 12,1 pct. og således indtil maksimum, der er fastsat til 25 pct., og som nås ved en brutto-lodsfortjeneste på kr. 2. Et årligt statstilskud, hvis størrelse fastsættes ved bevillingslov for et tidsrum af 3 år ad gangen, således at spørgsmålet om tilskudets størrelse ved hver periodes udløb optages til behandling på grundlag af en aktuarmæssig opgørelse af pensionskassens status. 3. Udbyttet af pensionskassens formue. 4. De pensionskassen tilfaldende bøder. Statstilskudet til lodspensionskassen har i årene udgjort kr. årlig, men har siden 1. april 1951 andraget kr. årlig. Pensionskassens formue er navnlig på grund af de forøgede lodsindtægter og de deraf følgende større indbetalinger til pensionskassen blevet forøget betydeligt gennem de senere år. Kapitalforøgelsen har således i tidsrummet udgjort kr., og regnskabet for året 1951 (aftrykt som bilag 2) udviser en yderligere kapitalforøgelse på ca kr., således at kassens formue pr. 31. december 1951 udgjorde kr. Af en pr. 1. april 1952 foretagen aktuarmæssig opgørelse (aftrykt som bilag 1) fremgår, at pensionskassens aktuarmæssigt beregnede overskud i forhold til kassens nuværende og fremtidige pensionsforpligtelser beløber sig til ca. 3 mill. kr. Pensionskassens økonomiske forhold må derfor betragtes som så vel konsoliderede, at det vil være velbegrundet at forhøje pensionskassens ydelser, jfr. nærmere nedenfor side 6. Pensionskassen administreres på forsvarsministeriets vegne af lodsdirektøren. Medlemmerne har gennem et pensionsudvalg ret til at fremføre deres meninger og ønsker overfor lodsdirektøren. Udvalget, der er rådgivende, består af 2 tjenstgørende lodser og 2 pensionerede lodser valgt blandt de tjenstgørende og pensionerede lodser. Om forvaltningen af pensionskassens formue er det i vedtægten fastsat, at pensionskassens midler efter fradrag af fornøden likvid beholdning anbringes i værdipapirer efter reglerne for anbringelse af umyndiges midler. Værdipapirerne deponeres i forsvarsministeriet med påtegning om, at de tilhører pensionskassen. Den 1. januar 1952 var 105 tjenstgørende lodser (101 hustruer) medlem af pensionskassen. På samme tidspunkt var der 46 pensionerede lodser (35 hustruer) og 54 enker.

6 6 3. Udvalgets bemærkninger angående den nuværende pensionsordning og forslag til en nyordning. Der er i udvalget enighed om, at den siden 1942 stedfundne økonomiske udvikling her i landet har medført, at den nuværende ordning af lodsernes pensionsforhold må anses for utidssvarende, idet udviklingen samtidig med at have haft en væsentlig forøgelse af pensionskassens indtægter og formue til følge har bevirket en stærk stigning i leveomkostningerne, for hvilken der ikke i de gældende regler har været hjemmel til at yde pensionisterne dækning af kassens stigende overskud. Som resultat af udvalgets undersøgelser og overvejelser foreslås derfor en nyordning, der i første række tilsigter en forhøjelse af pensionerne indenfor kassens egne rammer derved, at ydelserne fremtidig fastsættes i nøje overensstemmelse med pensionskassens indtægtsforhold og økonomiske status. Samtidig foreslås lodslovens pensionsbestemmelser og den i tilslutning hertil udfærdigede pensionsvedtægt ændret i overensstemmelse med de regler, der er indføl t i andre statsunderstøttede pensionskasser, som i de senere år er revideret efter tjenestemandslovens principper. I det følgende skal redegøres for de hovedsynspunkter, udvalget har lagt til grund for sit forslag til ændring af lodsernes pensionsordning, idet man med hensyn til enkeltheder skal henvise til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i det af udvalget udarbejdede udkast til lovforslag og til bestemmelserne i udkast til ny pensionsvedtægt. Efter de gældende bestemmelser i lodslovens 47 og 48 er der som nævnt ikke hjemmel til af pensionskassens midler at udbetale højere egen- og enkepension (grundbeløbet) end henholdsvis kr. og kr. Inclusive det af staten ydede dyrtidstillæg andrager højeste egen- og enkepension derfor kun henholdsvis kr. og kr. årlig, hvilket under det nuværende prisniveau må anses for ganske utilstrækkelige pensionsydelser. Som det fremgår af den som bilag 1 optrykte aktuarmæssige opgørelse over pensionskassens stilling pr. 1. april 1952, skulle der imidlertid være økonomisk grundlag for en forhøjelse af pensionskassens ydelser med 40 pct. Kassens nuværende aktuarmæssige overskud på ca. 3 mill. kr. er i første række fremkommet ved de af lodserne selv indbetalte, ofte betydelige, pensionsbidrag. Udvalget finder det naturligt, at en forhøjelse af pensionerne først og fremmest gennemføres ved, at der fremtidig ydes lodserne pension fra kassen i det fulde omfang, som periodiske aktuarmæssige opgørelser kan afgive grundlag for. Man foreslår derfor, at de i lodsloven fastsatte maksima for egen- og enkepension på henholdsvis kr. og kr. årlig ophæves. Det er fra lodsernes repræsentant i udvalget, lodsformand Houman, gjort gældende, at navnlig de af de større lodserier indbetalte pensionsbidrag står i mindre rimeligt forhold til den pension, der ydes af pensionskassen, og at der gennem et forhøjet statstilskud til pensionskassen burde søges tilvejebragt midler til at sikre lodserierne med de mindre peiisionsberettigende indtægter en rimelig pensionsmæssig stilling i stedet for som nu at lade pensionskassens forpligtelser overfor disse mindre lodserier influere på pensionen til lodserne ved de større lodserier. Heroverfor er imidlertid af udvalgets øvrige medlemmer henvist til, at pensionsordningen er fælles for hele det statsautoriserede lodsvæsen, og at en pensionsordning fastlagt på grundlag af de af den enkelte lods faktisk erlagte bidrag ville være uforenelig med det principielle udgangspunkt for hele ordningen.

7 7 Lodsformand Houman har i erkendelse af, at den af de øvrige medlemmer af udvalget foreslåede nyordning rummer væsentlige forbedringer, ikke ønsket at afgive særindstilling, men ment efter omstændighederne at kunne tilslutte sig følgende forslag: Den forhøjelse, som pensionskassens status pr. 1. april 1952 berettiger til, foreslås ydet: a) ved en ændret beregning af grundpensionen, b) gennem ydelse af et særligt pensionstillæg. Endvidere foreslås c) en å-jour-føring af det af staten ydede dyrtidstillæg, således at dette fra 1. april 1952 at regne forhøjes til 75 pct. a. Grundpensionen foreslås i overensstemmelse med principperne i andre statsunderstøttede pensionskasseordninger i stedet for nu at være fastsat efter et sindrigt system ved en tabel i lodsloven beregnet med statstjenestemandsloven som forbillede ud fra en pensionsgivende lønning på kr. Denne placering svarer omtrent til pensionsindtægten for f. eks. fyrskibsførere og andre tilsvarende tjenestemandsstillinger og må betragtes som rimelig, hvorved bemærkes, at man ikke har ment at kunne yde pension af lodsernes konjunkturprægede højere indtægter. I denne forbindelse kan henvises til, at man i den af apotekerkommissionen under 1. februar 1952 afgivne betænkning side 37 har foreslået den pensionsgivende lønning for apotekere og farmaceuter fikseret til kr., hvorved bemærkes, at der til denne ordning ikke ydes noget statstilskud. Højeste egen-grundpension kommer efter tjenestemandslovens pensionsskala herefter for lodsernes vedkommende til at udgøre 42/60 af kr. eller kr. mod nu kr. og højeste enkepension kr. mod nu kr. Af hensyn til de tilfælde, i hvilke netto-lodsfortjenesten udgør et mindre beløb end den til en pensionsgivende lønning på kr. svarende samlede tjenestemandslønning for tiden ca kr., foreslås det, at pensionsindtægten ikke kan andrage et højere beløb end gennemsnittet af den af vedkommende lods i de sidste 10 år før afskedigelsen oppebårne netto-lodsfortj eneste med fradrag af et til statens reguleringstillæg, midlertidige tillæg og særlige tillæg svarende beløb. I overensstemmelse med de principper, der er lagt til grund ved revisionerne indenfor de øvrige statsunderstøttede pensionsområder, og som iøvrigt også har fundet udtryk i 6 i loven (nr. 136) af 30. marts 1942, bør de ændrede regler for ydelse af grundpension ikke finde anvendelse på medlemmer, soin ved nyordningens ikrafttræden allerede er pensioneret, samt på sådannes efterladte. Derimod har man ment, at reglerne om børnepensionstillæg og børnepension også bør komme nuveerende pensionister til gode. b. Efter pensionskassens status pr. 1. april 1952 er der som anført grundlag for en væsentlig forhøjelse af pensionskassens ydelser udover den foreslåede forbedring af grundpensionerne. Denne yderligere forhøjelse foreslås ydet som et særligt tillæg til alle pensionister såvel nuværende som fremtidige i det omfang, kassens midler efter en årlig aktuarmæssig opgørelse strækker til. Den samlede pensionsydelse bør dog incl. det fra staten ydede procenttillæg, jfr. nedenfor under c) ikke overstige det beløb, som den pågældende ville være berettiget til, såfremt der til hans grundpension havde været ydet reguleringstillæg m. v. efter de for statens pensionister til enhver tid gældende regler. For tidsrummet 1. april december 1953 foreslås tillæget sat til 40 pct. af grundpensionen. c. Endelig finder man det rimeligt, at det af staten hidtil ydede dyrtidstillæg til grundpensionerne, der siden 1948 har udgjort 45 pct.., forhøjes til 75 pct., og også fremtidig udbetales med samme procentsats, som ydes til de på finansloven opførte honorarer. Ved

8 8 beregningen af dette dyrtidstillæg lægges ligesom hidtil mindst en pension på kr. og højst en pension på kr. til grund. Dyrtidstillæget bør dog i forbindelse med det særlige tillæg, der vil kunne ydes af pensionskassens egne midler, ikke kunne overstige, hvad der til enhver tid s\arer bil reguleringstillæg, midlertidigt tillæg og særligt tillæg til statens pensionister med samme grundpension. Ved den således foreslåede ordning tilstræbes det, at lodserne til sin tid som hovedregel skal kunne oppebære grundpension med reguleringstillæg m. v. svarende til, hvad de pågældende ville have oppebåret som pensionister fra staten på grundlag af en pensionsgivende lønindtægt på kr. Målet er en selvpensionering i videst muligt omfang, og såfremt den foreslåede grundpension, det særlige pensionstillæg og det af staten ydede dyrtidstillæg derfor måtte overstige nævnte statspension incl. reguleringstillæg m. v., bør statens tilskud nedsættes. Forslaget går herefter ud på dels at yde den nævnte forhøjelse af grundpensionerne dog ikke for allerede pensionerede, dels at tillægge pensionisterne et særligt tillæg fra pensionskassen (for tiden 40 pot. af grundpensionerne) samt endelig at forhøje procenttillæget fra statskassen fra 45 pot. til 75 pct. Højeste egen- og enkepension vil herefter udgøre henholdsvis kr. og kr., der afhængig af lodspensionskassens fremtidige indtægter skulle kunne stige til for tiden henholdsvis kr. og kr., svarende til højeste pension i staten pr. 1. oktober 1952 efter en pensionsgivende indtægt på kr. Forhøjelsen af pensionskassens ydelser med 40 pct. forudsætter, at de fremtidige pensionsbidrag fra lodserne vil andrage kr. årlig, samt at der vedblivende ydes et statstilskud på kr. årlig svarende til en kapitalværdi på ca. 1,3 mill. kr. eller ca. 40 pct. af pensionskassens overskud pr. 1. april Ved forhøjelse af pensionskassens ydelser med 40 pct. vil der ske udbetaling af pension i hele det omfang, som pensionskassens midler efter status pr. 1. april 1952 tillader. Hvorvidt der fremtidig vil være grundlag for udbetaling af pensionsydelser med samme beløb, afhænger af, om pensionskassens indtægter bliver af samme størrelse som lagt til grund ved opgørelsen af pensionskassens forjoligtelser og indtægter ved status pr. 1. april Det bemærkes herved, at pensionskassens største indtægtskilde, lodsernes pensionsbidrag, gennem de senere år har været meget stor og således i 1951 udgjorde kr. En forhøjelse af pensionskassens ydelser, således at der incl. et dyrtidstillæg fra staten på 75 pct. af grundpensionen skulle kunne ydes pension med statens reguleringstillæg m. v., hvorved den højeste egenpension vil andrage godt kr., forudsætter, at pensionskassens overskud forøges med ca. 1,7 mill. kr. udover det ved status pr. 1. april 1952 konstaterede overskud på ca. 3,1 mill. kr. Såfremt lodsindtægterne holder sig på samme niveau som i 1951, skulle en forhøjelse af pensionerne, således at de skulle kunne ydes fuldtud med de for statspensioner gældende tillæg, ifølge den foreliggende aktuarmæssige beregning kunne forventes at blive aktuel omkring 1. april 1956, hvilket dog må anses for noget tvivlsomt under hensyn til de foreliggende oplysninger om indtægterne i indeværende år. Statens udgifter til lodsernes pensionering udgør nu dels et tilskud til pensionskassen på kr. om året, dels et beløb på kr. årlig til procenttillæget til pensionerne, for tiden 45 pct. Ved forhøjelse af procenttillæget til 75 pct. vil statens merudgift ved den foreslåede nyordning andrage ca kr. årlig.

9 9 Skulle pensionskassens midler i forbindelse nied det af staten ydede dyrtidstillæg afgive dækning for et større beløb, end pensionering efter en pensionsgivende lønningsindtægt på kr. til enhver tid ville berettige til, såfremt den pågældende havde været statspensionist, bør der under hensyn til at ordningens mål er en selvpensionering ske nedsættelse af statens tilskud, i første række gennem nedsættelse af det af staten ydede dyrtidstillæg. Der er fra lodsernes side fremsat ønske om, at disse i større omfang end efter den nugældende ordning må komme til at deltage i pensionskassens administration. Udvalget er enigt i, at f det vil være rimeligt, at pensionskassens medlemmer, der hidtil kun gennem det særlige rådgivende pensionskasseudvalg har haft lejlighed til at fremføre deres meninger og ønsker overfor lodsdirektøren som administrator for pensionskassen, i overensstemmelse med ordningen indenfor andre statsunderstøttede pensionskasser får adgang til at deltage direkte i kassens forvaltning. For så vidt angår den administrative tilrettelæggelse, foreslås det derfor, at pensionskassen fremtidig under forsvarsministerens tilsyn administreres af en af ministeren udnævnt bestyrelse på 5 medlemmer, hvoraf et medlem beskikkes efter forudgående forhandling med finansministeriet, medens 2 en tjenstgørende lods og en pensionist beskikkes for et tidsrum af 5 år ad gangen efter indstilling af lodserne, som samtidig udpeger suppleanter. Endvidere foreslås det, at ethvert af bestyrelsens medlemmer skal være berettiget til at forelægge en af bestyrelsens flertal truffen beslutning til afgørelse i forsvarsministeriet, hvorved man tilsigter yderligere at styrke lodsernes indflydelse på pensionskassens administration. Endelig bør der efter udvalgets mening ligesom det er tilfældet i andre pensionskasser antages en forretningsfører til at varetage de løbende forretninger efter de af bestyrelsen fastsatte instrukser, men iøvrigt har man ikke fundet anledning til at foreslå andre ændringer i de gældende bestemmelser om pensionskassens forvaltning, revision m. v. Der har i forbindelse med et fra skibsfartens side overfor udvalget angående en almindelig revision af lodsloven fremsat forslag om forhøjelse af aldersgrænsen for ansættelse som lods af nærværende udvalg været ført en drøftelse med "Dansk Dampskibsrederiforening", repræsenteret ved kaptajn Th. Petersen, af spørgsmålet om betimeligheden af, at forsikringspolicer, som for nyansatte lodser med længere forudgående tjenestetid i handelsmarinen har været tegnet i Pensionsforsikringsanstalten, kunne overføres til lodspensionskassen, samtidig med, at den pågældende opnår en forbedret pensionsmæssig stilling indenfor kassen. Der er i udvalget enighed om, at en sådan ordning vil være velbegrundet under hensyn til, at en mangeårig tjeneste som navigatør i handelsflåden er et nødvendigt led i uddannelsen til lods. Man finder det derfor rimeligt, at der åbnes adgang til, at de pågældende kan tiltransportere deres rettigheder ifølge policen til pensionskassen, der så fortsætter forsikringerne med samme præmiebetaling som den, der erlægges ved overgangen. Der har endvidere, forsåvidt angår de heromhandlede medlemmers retsstilling ved eventuel senere udtrædelse af pensionsordningen uden ret til pension, været enighed om, at de pågældende ved udtrædelsen bør have ret til den fripolice, hvortil forsikringen ville være blevet omskrevet, hvis præmiebetalingen var blevet standset på det tidspunkt, da forsikringen blev overført til pensionskassen, medens man, forsåvidt angår beløb, der er betalt for tiden efter nyordningens iværksættelse, anvender vedtægtens almindelige regler om udtrædelsesgodtgørelse.

10 10 Man har herefter stillet forslag om, at der i vedtægten gives bestyrelsen en bemyndigelse til, når særlige grunde taler derfor, og forsvarsministeren samtykker deri, at tillægge et medlem en forhøjelse af pensionsancienniteten, dog under forudsætning af, at der som efterbetaling af pensionsbidrag indskydes et beløb eller tiltransporteres pensionskassen værdier (herunder forsikringspolicer), hvis størrelse i hvert enkelt tilfælde fastsættes på grundlag af en af pensionskassens aktuar foretagen beregning. Der er ikke i lodsloven fastsat nogen højeste aldersgrænse for ansættelse som lods, men ansættelse har normalt ikke fundet sted efter det fyldte 37. år. Da ansættelse i en senere alder betyder en væsentlig forøgelse af pensionsbyrden, finder man det naturligt, at det i de tilfælde, hvor ansættelse som lods måtte finde sted efter det fyldte 37. år, stilles som betingelse for optagelse i pensionskassen, at pågældende til denne indbetaler det beløb, hvormed hans optagelse efter en af kassens aktuar foretagen beregning belaster pensionskassens status. Udvalget stiller herefter følgende:

11 Forslag til lov om ændringer i lov nr. 131 af 17. april 1916 om lodsvæsenet med senere ændringer. (Lodsernes pensionsordning). 1. Lodslovens 46, stk. 2, nr. 1, sidste afsnit, affattes således: Bidragsprocenten fastsættes efter nedenstående tabel på grundlag af gennemsnitsindtægten pr. lods, der udfindes ved at dividere de i betragtning kommende indtægter med antallet af tjenstgørende lodser, som har taget del i netto-lodsfortjenesten." Sow, nyt stk. 3 til 46 indsættes: Såfremt optagelse som medlem af pensionskassen finder sted efter det fyldte 37. år, er den pågældende pligtig til at tilskyde pensionskassen det beløb, hvormed hans optagelse efter en af kassens aktuar foretagen beregning belaster pensionskassens status." b 2i, 47 affattes således: Ret til egenpension har ethvert medlem af pensionskassen, som enten fratræder som lods efter opnået 65 års alder eller afskediges på grund af svagelighed eller anden ham utilregnelig årsag, forudsat at den pågældende har været medlem af kassen i mindst 5 år efter sit fyldte 30. år eller afskediges som følge af tilskadekomst ved udførelsen af sin tjeneste. Pensionen fastsættes efter pågældende medlems pensionsalder (tjenestetid ved lodsvæsenet efter det fyldte 35. år) og pensionsindtægt. Pensionsindtægten udgør kr. årlig., idet den dog ikke kan udgøre et større beløb end gennemsnittet af den i de sidste 10 år før afskedigelsen oppebårne netto-lodsfortj eneste, efter at der i denne er fradraget et til statens reguleringstillæg m. v. svarende beløb. Såfremt gennemsnittet af et medlems netto-lodsfortj eneste i de sidste 10 år før afskedigelsen er lavere end gennemsnitsbeløbet for en tidligere 10-års periode, kan der med forsvarsministeriets godkendelse ydes den pågældende en forhøjelse af pensionen til hel eller delvis udligning af forskellen mellem de pensionsbeløb, der fremkommer, når det højere og det lavere af de nævnte gennemsnitsbeløb lægges til grund for beregningen. Pensionens størrelse bestemmes efter den i loven om statens tjenestemænd (nr. 301) af 6. juni , stk. 7, indeholdte pensionsskala. Tilskadekomstpension andrager dog uden hensyn til alder og tjenestetid den til den pågældendes pensionsindtægt ved afskedigelsen svarende højeste pension."

12 affattes således: Et medlems efterladte enke er berettiget til i 3 måneder efter mandens død at oppebære efterindtægt. Når enke ikke efterlades, tilfalder samme ret medlemmets uforsørgede born under 18 år, såfremt disse ved dødsfaldet var undergivet hans forældremyndighed. Hvis ægtefællen afgår ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, og dødsfaldet indtræffer som umiddelbar følge af tilskadekomsten, omfatter adgangen til efterindtægt et tidsrum af 12 måneder efter dødsfaldet. Enken efter en pensioneret eller pensionsberettiget lods har, medmindre ajgteskabet er indgået eftei mandens fyldte 60. år eller på hans dødsleje eller efter, at han var pensioneret, ret til en pension, hvis størrelse bestemmes efter de i tjenestemandslovens 64, stk. 2 og 3, indeholdte regler. Der udbetales børnepensionstillæg og børnepension til forældreløse børn i overensstemmelse med bestemmelserne i tjenestemandslovens 66 og 69." 4. Der tilkommer enhver, som oppebærer pension fra Den fælles Lodspensionskasse, et særligt tillæg i det omfang, pensionskassens midler efter en aktuarmæssig opgørelse strækker til. Den samlede pensionsydelse kan inclusive det i 5 omhandlede procenttillæg fra staten - - dog ikke overstige det beløb, som den pågældende ville være berettiget til, såfremt der til hans grundpension havde været ydet reguleringstillæg m. v. efter de for statens pensionister til enhver tid gældende regler. 5. Til enhver, som oppebærer pension fra Den fælles Lodsjnmsionskasse, ydes der af statskassen et dyrtidstillæg til grundpensionen svarende til det procenttillæg, som til enhver tid udbetales til de på finansloven opførte honoraier. Ved dyrtidstillægets beregning hægges mindst en pension på kr. og højst en pension på kr. til grund. Tillæget kan i forbindelse med det tillagg, der vil kunne ydes af pensionskassens egne midler, jfr. 4, dog ikke overstige, hvad der til enhver tid svarer til reguleringstillæget m.v. til statens pensionister. 6- Denne lov har virkning fra 1. april De medlemmer af pensionskassen, hvis pensionsret er blevet aktuel inden 1. april 1952, omfattes ikke af nærværende lovs bestemmelser, som ej heller kommer til anvendelse på efterladte efter sådanne medlemmer. Der ydes dog særligt tillæg til de pågældende i overensstemmelse med 4 og dyrtidstillæg efter 5, ligesom reglerne om børnepensionstillæg og børnepension, jfr. 3, også finder anvendelse i de tilfælde, lia'or det pågældende medlem af pensionskassen er blevet pensioneret eller afgået ved døden før lovens ikrafttrøden. Bemærkninger til lovforslaget. Til 1. slået beregnet efter principperne i statstjene- Den foreslåede ændrede formulering af stemandsloven. lodslovens 46, stk. 2, nr. 1, sidste afsnit, Der er ikke i lodsloven fastsat nogen højeindeholder ingen reel ændring, men står i for- ste aldersgrænse for ansættelse som lods, bindelse med, at pensionerne i 2 er fore- men ansættelse har normalt ikke fundet sted

13 13 efter det fyldte 37. år. Då ansættelse i en senere alder betyder en væsentlig forøgelse af pensionsbyrden, foreslås det, at det i de tilfælde, hvor ansættelse som lods måtte finde sted efter det fyldte 37. år, stilles som betingelse for optagelse i pensionskassen, at pågældende til denne indbetaler det beløb, hvormed hans optagelse efter en af kassens aktuar foretagen beregning belaster pensionskassens status. Til 2. Som anført i det almindelige afsnit side 7, har man af tekniske årsager foretrukket fremfor som hidtil at fastsætte selve pensionerne i loven at beregne disse efter tjenestemandslovens principper ud fra en valgt pensionsgivende løn. Man er i udvalget enedes om, at pensionslønningssatsen passende kan ansættes til kr., hvilket efter tjenestemandslovens regler svarer til en slutløn på kr. med et almindeligt pensionsgivende tillæg på kr. Der bør dog ikke kunne opnås pension af en højere pensionsindta3gt end svarende til gennemsnittet af den i de sidste 10 år før afskedigelsen oppebårne netto-lodsfortjeneste efter fradrag af et til statens reguleringstillæg, midlertidigt tillæg og særligt tillæg svarende beløb. Netto-lodsfortjenesten udgør den i lodslovens 42 anførte brutto-lodsfortjeneste efter fradrag af driftsudgifter, herunder bidrag til pensionering, regnskabsføring m. v. Netto-lodsfortj enesten kan ved beregningen af grundpensionen i henhold til nærværende bestemmelse praktisk sættes til 2 / 3 af den for vedkommende lods beregnede brutto-lodsfortjeneste, medmindre den pågældende kan dokumentere en højere nettoindtægt. Med hjemmel i tekstanmærkning på finanslov ad 22 har forsvarsministeriet, når gennemsnittet af et medlems pensionsgivende årlige indtægt i de sidste 10 år før afskedigelsen er lavere end gennemsnitsbeløbet for en tidligere 10-års periode, kunnet tillade, at der af pensionskassens midler ydes den pågældende et tillæg til pensionen til hel eller delvis udligning af forskellen mellem de pensionsbeløb, der fremkommer, når det højere og det lavere af de nævnte gennemsnitsbeløb lægges til grund for beregningen. Det foreslås, at bestemmelse herom nu optages i lodsloven. Det nugældende maksimum på kr. for egenpensionens størrelse foreslås ophævet. Grundbeløbet kan herefter fremtidig andrage indtil kr. årlig. Efter lodsernes nuværende indtægtsforhold vil ca. 80 pct. af de nu tjenstgørende lodser kunne påregne pension efter pensionslønningssatsen: kr. Til 3. Med hjemmel i tekstanmærkning på finanslov ad finanslovkonto 22 ydes efterindtægt i 12 måneder i de tilfælde, hvor en lods er omkommet ved udførelsen af sin tjeneste eller er afgået ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten. Bestemmelsen, der svarer til tjenestemandslovens 75, stk. 1, sidste punktum, foreslås optaget i lodsloven sammen med de øvrige bestemmelser om efter indtægt. Forsåvidt angår enkepensionens storrelse, foreslås det, at de almindelige regler i tjenestemandslovens 64, stk. 2 og 3, kommer til anvendelse. Den hidtidige begrænsning, hvorefter ingen enkepension kan overstige kr., foreslås ophævet. Herefter vil højeste enkepension udgøre kr. Det foreslås, at børnepensionstillæg og børnepension ydes efter tilsvarende regler som indeholdt i tjenestemandslovens 66 og 69. Herefter vil der være mulighed for udbetaling af disse ydelser indtil barnets 24. år, når forsørgelsen fortsættes til gennemførelse af en offentlig godkendt uddannelse, og forholdene iøvrigt i særlig grad taler herfor. Til 4. Det foreslås, at der af pensionskassens egne midler i det omfang, disse strækker til, ydes et særligt tillæg. Efter de foretagne forsikringsmæssige beregninger vil der indtil videre kunne ydes et tillæg på 40 pct. af grundbeløbene. Det samlede pensionsbeløb skal dog inclusive det i 5 omhandlede procenttillæg fra staten ikke kunne overstige det beløb, som den pågældende ville være berettiget til, såfremt der til hans grundpension havde været ydet reguleringstillæg m. v. efter de for statens pensionister til enhver tid gældende regler. Såfremt pensionskassens midler derfor skulle afgive dækning for mere, skal der ske nedsættelse af statens tilskud, i første række gennem nedsajttelse af procenttillæget, således at man i videst muligt omfang søger henimod en selvpensionering.

14 Til 5. Udover grundpension ]iar der hidtil af statskassen været ydet et dyrtidstillæg, der siden 1948 har udgjort 45 pct. Det foreslås, at dette dyrtidstillæg forhøjes til 75 pct. og også fremtidig udbetales med samme procentsats, som til enhver tid udbetales til de på finansloven opførte honorarer. Det forudsættes, at bevilling af de hertil fornødne belob soges på de årlige finanslove. 14 Til 6. Det foreslås, at nyordningen får tilbagevirkende kraft fra indeværende finansårs begyndelse. Som anført i de almindelige bemærkninger side 7, vil de ændrede regler om beregning af grundpensionerne principielt ikke komme til anvendelse på medlemmer af pensionskassen, hvis pensionsret er blevet aktuel før lovens ikrafttræden, ligesom bestemmelserne heller ikke finder anvendelse på efterladte efter sådanne medlemmer. Man finder det dog rimeligt, at der ydes særligt tillæg til de pågældende pensionister i overensstemmelse med 4 og dyrtidstillæg efter 5. Endvidere foreslås det, at de sædvanlige bestemmelser i tjenestemandsloven om børnepensionstillæg og børnepension finder anvendelse i de tilfælde, hvor det pågældende medlem af pensionskassen er blevet pensioneret eller afgået ved døden før lovens ikrafttræden.

15 Udkast til ny vedtægt for»den fælles Lodspensionskasse«. I. Pensionskassens formål og medlemmer. 1 Pensionskassen er en selvstændig og selvejende institution, som har til formål efter nedenstående regler at sikre: 1. Medlemmerne pension ved deres afskedigelse af lods væsenets tjeneste, 2. medlemmernes enker pension, 3. medlemmernes børn under 18 år pension ved forældrenes død. 2. Stk. 1. Forpligtede til at være medlemmer af pensionskassen er: a) Samtlige fast ansatte lodser ved de lodserier, som ved denne vedtægts ikrafttræden allerede er optaget i pensionskassen, b) tidligere lodser, der oppebærer pension fra kassen, c) lodser, som opnår fast ansættelse ved lodserier, der i fremtiden måtte blive oprettet under lodsvæsenet. Stk. 2. Såfremt optagelse som medlem først finder sted efter det fyldte 37. år, er den pågældende pligtig at tilskyde pensionskassen det beløb, hvormed hans optagelse i senere alder efter en af pensionskassens aktuar foretagen beregning belaster kassens status. Stk. 3. Lodskaptajnen og lodserne ved Københavns lodseri har efter overenskomst med Den fælles Lodspensionskasses bestyrelse adgang til at blive medlem af kassen på vilkår, der godkendes af forsvarsministeriet. Tilsvarende gælder, såfremt et kommunalt lodseri måtte blive henlagt under lodsvæsenet, med hensyn til det til lodsvæsenets tjeneste overgåede personel. II. Pensionskassens indtægter. 3. Midlerne til pensionskassen tilvejebringes ved: 1. Lodseriernes pensionsbidrag, 2. et årligt statstilskud, jfr. lodslovens 46, stk. 2, nr. 2, 3. udbyttet af pensionskassens formue, 4. de pensionskassen i henhold til lodsloven tilfaldende bøder. De indtægter, der kommer i betragtning ved fastsættelsen af lodseriernes pensionsbidrag, er: a) Den lodseriets kasse i henhold til lodsloven tilfaldende brutto-lodsfortjeneste, b) statstilskud, som måtte tilfalde lodseriets kasse i henhold til lodsloven, c) bruttobetalingen til lodseriet fra fyr- og vagervæsenet for afmærkning og tilsyn (men ikke for rensning af materiel eller udførelse af andet ekstra arbejde for fyr- og vagervæsenet).

16 16 Den procent, der af den månedlige indtægt skal svares i pensionsbidrag, fastsættes for 3 måneder ad gangen på grundlag af vedkommende lodseris ovennævnte indtægt pr. lods for det foregående kvartal, alt i overensstemmelse med tabel, idet den indtægt, hvoraf der betales bidrag, udfindes ved at dividere lodseriets i betragtning kommende indtægt med antallet af tjenstgørende lodser, der i det pågældende kvartal har taget del i netto-lodsfortjenesten ved lodseriet. Pensionsbidraget indsendes månedligt af hvert lodseri til pensionskassen samtidig med, at lodsregn skabet indsendes til lodsdirektoratet. III. Egen/pension. 4. Stk. 1. Egenpension tilkommer efter nedenstående regler de i 2 nævnte lodser, som enten fratræder efter opnået 65 års alder eller afskediges på grund af svagelighed eller anden utilregnelig årsag, forudsat at den pågældende har været medlem af kassen i mindst 5 år efter sit fyldte 30 år. Stk. 2. Pensionens størrelse bestemmes på grundlag af medlemmets pensionsalder hvorved forstås tjenestetiden i pensionsgivende stilling ved lodsvæsenet efter det fyldte 35. år og pensionsindtægt. Pensionsindtægten udgør kr. årlig, idet den dog ikke kan udgøre et større beløb end gennemsnittet af den i de sidste 10 år før afskedigelsen oppebårne netto-lodsfortjeneste med fradrag af et til statens reguleringstillæg, midlertidigt tillæg og særligt tillæg svarende beløb. Netto-lodsfortj enesten udgør brutto-lodsfortjenesten efter fradrag af driftsudgifter, herunder bidrag til pensionering, regnskabsføring m.v. Netto-lodsfortj enesten fastsættes ved beregningen af grundpensionen i henhold til nærværende bestemmelse til 2/3 af den for vedkommende lods beregnede bruttofortjeneste, medmindre den pågældende kan dokumentere en højere nettoindtægt. Stk. 3. Såfremt gennemsnittet af et medlems netto-lodsfortj eneste i de sidste 10 år før afskedigelsen er lavere end gennemsnitsbeløbet for en tidligere 10-års periode, kan der med forsvarsministeriets godkendelse ydes den pågældende en forhøjelse af pensionen til hel eller delvis udligning af forskellen mellem de pensionsbeløb, der fremkommer, når det højere og det lavere af de nævnte gennemsnitsbeløb lægges til grund for beregningen. Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, og forsvarsministeriet samtykker deri, kan der af bestyrelsen ved optagelsen i pensionskassen tillægges et medlem en forhøjelse af pensionsalderen, alt under forudsætning af, at der som efterbetaling af pensionsbidrag indskydes et beløb eller tiltransporteres pensionskassen værdier, hvis størrelse i hvert enkelt tilfælde fastsættes på grundlag af en af pensionskassens aktuar foretagen beregning.

17 Stk. 1. Såfremt et medlem af pensionskassen ved udførelsen af sin tjeneste kommer således til skade, at lian må afskediges, tilkommer der ham uden hensyn til alder og tjenestetid i pension 42 / 60 af pensionsindtægten. Stk. 2. Lige med tilskadekomst regnes skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed, der skyldes tjenesten eller de forhold, hvorunder denne foregår, og som medfører utj enstdygtighed. Stk. 3. Udelukket fra behandling efter nærværende paragraf er tilskadekomst, som det pågældende medlem selv har hidført med forsæt. Har han ved grov uagtsomhed eller ved beruselse selv hidført eller dog væsentligt bidraget til tilskadekomsten, afgør forsvarsministeriet på grundlag af indstilling fra bestyrelsen, om pensionen efter denne paragraf skal nedsættes eller bortfalde. Stk. 4. Ingen kan gøre krav på behandling efter foranstående regler, medmindre han snarest muligt, efter at tilskadekomsten er konstateret, har anmeldt det passerede for lodsdirektoratet. Stk. 5. Tilkommer der den tilskadekomne erstatning i overensstemmelse med lov om forsikring mod følger af ulykkestilfælde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 198 af 12. april 1949, tilfalder dette erstatningsbeløb pensionskassen eftei reglerne i nævnte lovs 42, når pension efter nærværende bestemmelse tillægges medlemmet. i Ansøgning om pension på grund af svagelighed indsendes til bestyrelsen gennem lodsdirektoratet og skal være ledsaget af en udførlig lægeerklæring med oplysning om sygdommens symptomer og diagnose, samt hvilken indflydelse sygdommen har på den pågældendes arbejdsevne og fremtidige tjenstdygtighed. Såfremt de således tilvejebragte oplysninger ikke er tilstrækkelige til at bedømme den pågældendes tjenstdygtiglied m. v., er pensionskassens bestyrelse berettiget til at fordre, at medlemmet uden udgift for sig underkaster sig en sådan særlig undersøgelse, eventuelt indlæggelse til observation på hospital, som anses for nødvendig i så henseende. I alle tilfælde, hvor bestyrelsen måtte være i tvivl om helbredsgrundlaget m. v., vil sagen være at forelægge for det ved finansministeriets cirkulære af 25. september 1947 oprettede nævn for helbredsbedømmelse i tjenestemandssager. IV. Enkepension og efterindtægt. 8. Stk. 1. Enken efter et medlem, som. ved dødsfaldet enten endnu var tjenstgørende ved lodsvæsenet, eller som var pensioneret efter reglerne i denne vedtægt, har med de i 11 anførte undtagelser ret til en pension af følgende størrelse:

18 9. Stk. 1. Retten til enkepension berøres ikke af, at separation har fundet sted. Stk. 2. Når et medlems ajgteskab, efter at have bestået i mindst 5 år, ophæves ved skilsmisse, bevarer den fraskilte hustru sin ret til enkepension, medmindre det i skilsmissevilkårene er fastsat, at der ikke tillægges hende underholdsbidrag, eller der iøvrigt i det enkelte tilfælde måtte være truffet bestemmelse om, at hun ikke skal bevare enkepensionsretten. Såfremt det den fraskilte hustru tillagte underholdsbidrag ifølge skilsmissevilkårene måtte være gjort tidsbegrænset, er hun kun berettiget til at oppebære enkepension i det tidsrum, i hvilket hun ville have været berettiget til underholdsbidrag. Stk. 3. Har medlemmet indgået nyt ægteskab, og er såvel hans fraskilte hustru som enken berettiget til enkepension, deles denne imellem dem i forhold til det antal påbegyndte år, hvori liver af dem har været gift med medlemmet; den enkeltes andel skal i det mindste udgøre 1 / 3 af enkepensionen, jfr. dog stk. 5. Stk. 4. Efter mandens død er bortfald af pensionsretten for den ene hustrus vedkommende ved dødsfald, nyt ægteskab eller på anden måde uden betydning for den anden hustrus pensionsforhold. Er den fraskilte hustrus andel i pensionen begrænset til et bestemt tidsrum, jfr. stk. 2, sidste pkt., indtræder enken dog med ophøret af dette tidsrum i den fraskilte hustrus pensionsandel. Stk. 5. Foranstående regler finder tilsvarende anvendelse, forsåvidt medlemmet ved sin død efterlader sig flere fraskilte hustruer. I tilfælde, hvor enkepensionen skal deles imellem flere end 2 berettigede, finder en ligedeling sted. Stk. (5. Såfremt enken allerede ved ægteskabets indgåelse oppebar egenpension fra staten, tilfalder hele enkepensionen den eller de fraskilte hustruer. Stk. 7. Forsåvidt manden udtræder af pensionskassen uden pension, har den fraskilte hustru, bortset fra det i stk. 2, sidste punkt, omhandlede tilfælde, ret til en trediedel af ud-

19 19 trædelsesgodtgørelsen, jfr. 19. Har manden indgået nyt ægteskab, og er også den ny hustru berettiget til ved hans død at oppebære pension efter ham, er den fraskilte hustru dog kun berettiget til en efter reglerne i stk. 3 fastsat andel i nævnte trediedel af udtrædelsesgodtgørelsen. Er der flere fraskilte hustruer, kommer bestemmelsen i stk. 5 til anvendelse. 10. Der tillægges en pensionist for de børn (herunder stedbørn og adoptivbørn), overfor hvilke den pågældende har forsørgerpligt, følgende tillæg til pensionen: Til 1 barn 240 kr. årlig og for hvert barn over 1 yderligere 180 kr. årlig indtil hvert barns fyldte 18. år. Tilsvarende børnepensionstillæg ydes enken for de børn (herunder stedbørn og adoptivbørn), overfor hvilke den afdøde lods havde forsørgerpligt. Den nævnte aldersgrænse kan dog med bestyrelsens godkendelse i det enkelte tilfælde forhøjes indtil det 24. år, når forsørgelsen fortsættes til gennemførelse af en offentlig godkendt uddannelse, og forholdene iøvrigt i sajrlig grad taler for en dispensation. 11- Uberettiget til enkepension er enker, hvis ægteskab er indgået efter mandens fyldte 60. år eller på hans dødsleje eller efter, at han var afskediget med pension. 12. Under tilsvarende betingelser som ved 8, stk. 1, bestemt for enker tilkommer der fader- og moderløse børn (herunder stedbørn og adoptivbørn) af et medlem, når dette medlem havde forsørgerpligt overfor børnene, hver en pension af 330 kr. årlig, dog ikke udover deres 18. år. Denne aldersgramse kan dog med bestyrelsens godkendelse i det enkelte tilfælde forhøjes indtil det 24. år, når forsørgelsen fortsættes til gennemførelse af en offentlig godkendt uddannelse, og forholdene iøvrigt i særlig grad taler for en dispensation. 13. Stk. 1. Et medlems efterladte enke er berettiget til i 3 måneder efter mandens død at oppebære efterindtægt. Når enke ikke efterlades, tilfalder samme ret medlemmets uforsørgede børn under 18 år, såfremt disse ved dødsfaldet var undergivet hans forældremyndighed. Hvis manden afgår ved døden som følge af tilskadekomst i tjenesten, og dødsfaldet indtræffer som umiddelbar følge af tilskadekomsten, vil efterindtægten omfatte et tidsrum af 12 måneder efter dødsfaldet. Stk. 2. Det månedlige efterindtægtsbeløb udgør for en enke efter en tjenstgørende lods 1 / 12 af hans i 3, 2det stykke, nævnte indtægt i det sidste år før hans død, dog ikke over kr. for hver måned, og for en enke efter en pensioneret lods 1 / 12 af mandens pension for et år. Stk. 3. Når en enke, som oppebærer enkepension, dør og efterlader sig uforsørgede børn under 18 år, har disse ret til i 3 måneder at oppebære 1 / 12 af hendes pension (incl. børnepensionstillæg). Stk. 4. Efterindtægt tilkommer ikke en fraskilt hustru, selv om hun er berettiget til pension, men retten til denne indtræder straks fra den 1ste i måneden efter mandens død.

20 Såfremt det før eller efter dødsfaldet godtgøres, at manden havde gjort sig skyldig i et forhold, der efter 16, stk. 1, ville have medført pensionsrettens fortabelse, er enken ligeledes uberettiget til pension; må hans forhold derimod henføres under 16, stk. 2, træffer forsvarsministeriet bestemmelse om, hvorvidt enken skal have pension og i bekræftende fald af hvilken størrelse. V. Pensionernes udbetaling. 15. Stk. 1. Retten til udbetaling af egenpension indtræder den dag, parttagningen i lodsfortjenesten bortfalder, og ophører med udgangen af den måned, i hvilken medlemmet afgår ved døden. Stk. 2. Efterindtægten beregnes fra mandens dødsdag, hvis han var tjenstgørende, og ellers fra udløbet af den måned, hvori han er afgået ved døden. Stk. 3. Enkepension og børnepension kommer til udbetaling efter udløbet af den periode, hvori der ydes efterindtægt. Enkepensionen ophører med udløbet af den måned, hvori enken afgår ved døden, børnepensionen med udgangen af den måned, hvori barnet fylder 18 år. Stk. 4. De foran nævnte beløb tilsendes pensionisterne månedsvis forud. Stk. 5. Dødsfald i en måned, for hvilken udbetaling har fundet sted, medfører ikke pligt til tilbagebetaling af nogen del af det forud udbetalte beløb. Stk. 6. Leveattest for pensionisterne indsendes een gang om året i december måned. VI. Fortabelse af egen- og enkepension. 16. Stk. 1. Den, som afskediges, fordi han har gjort sig skyldig i en strafbar handling, der gør ham uværdig til den for stillingen fornødne agtelse og tillid, taber retten til pension. Tilsvarende gælder, når en pensionist overbevises om før sir afsked at have gjort sig skyldig i et sådant forhold. Stk. 2. Når et pensionsberettiget medlem afskediges på grund af tjenesteforseelser eller misligheder, der, uden at medføre tab af pensionsretten i henhold til stk. 1, svækker den for stillingen nødvendige agtelse og tillid, bestemmer forsvarsministeriet, hvorvidt den pågælende skal have pension og i bekræftende fald af hvilken størrelse. 17. Stk. 1. Egenpension bortfalder for det tidsrum, i hvilket pensionisten uden forsvarsministeriets samtykke tager fast ophold i udlandet. Stk. 2. Idømmes et pensioneret medlem for en forsætlig lovovertrædelse ubetinget straf af fængsel i 4 måneder eller derover, træffer forsvarsministeriet bestemmelse om, hvorvidt og i hvilket omfang pensionen skal bortfalde. Tilsvarende gælder, såfremt pågældende deltager i foretagender, som efter deres natur er egnede til at skade eller konkurrere med danske lodsers gerning. Stk. 3. Erholder et med pension afskediget medlem fast ansættelse i pensionsberettigende stilling i staten, bortfalder pensionen, men når den pågældende afskediges fra den nye stilling, er han berettiget til at oppebære den pension, han tidligere har haft fra kassen med fradrag af den pension, som eventuelt måtte blive tillagt ham fra staten.