KAPITEL 33 ADMINISTRATIONEN AF LOKALUNIVERSET

Transkript

1 KAPITEL 33 ADMINISTRATIONEN AF LOKALUNIVERSET Selv om den Universelle helt sikkert hersker over sine uhyre skabelser virker han i lokaluniversets administration gennem Skabersønnens person. På anden måde virker Faderen ikke personlig i et lokalunivers administrative anliggender. Disse ærinder er betroet Skabersønnen, lokaluniversets Moderånd og deres mangeartede børn. Lokaluniversets planer, virksomhedsprincipper og administrative forordninger udformes og udøvet af denne Søn, som i samarbejde med sin Åndekompagnon delegere den udøvende magt til Gabriel og domsret til Konstellationsfædrene, Systemherskerne og Planetprinserne. 1. MIKAEL FRA NEBADON Vores Skabersøn er personifikationen af det ne oprindelige tankeudtryk for infinit identitet, som samtidig fremkom hos den Universelle Fader og den Evige Søn. Mikael fra Nebadon er den eneste affødte Søn som personaliserer dette ne universelle tankeudtryk for guddommelighed og infinitet. Hans hovedkvarter findes i det trefoldige lysets palads i Salvington. Og denne bolig er således indrettet fordi Mikael har oplevet livet i alle dets tre faser i forstandsvæsners tilværelse: åndelig, morontiel og materiel. På grund af det navn som er associeret med hans syvende og sidste overdragelse på Urantia taler man blandt andet om ham som Kristus Mikael. Vores Skabersøn er ikke den evige Søn, den eksistentielle Paradiskompagnon til den Universelle Fader og den Uendelige Ånd. Mikael fra Nebadon er ikke et medlem af Paradistreenigheden. Ikke desto mindre har vores Mestersøn indenfor sit rige alle de guddommelige egenskaber og bemyndigelse som den Evige Søn selv ville fremvise såfremt han selv var tilstede i vores nærværelse i Salvington og virkede i Nebadon. Mikael besidder endda yderligere mere magt og autoritet, fordi han ikke kun personificerer den Evige Søn men også til fulde repræsenterer den Universelle Faders personlighedstilstedeværelse, og i selve virkeligheden legemliggør denne, for og i sit lokalunivers. Han repræsenterer endog Fader-Sønnen. Disse forhold gør Skabersønnen til den mægtigste, den mest mangesidige og indflydelsesrige af alle guddommelige væsener som er i stand til direkte at administrere evolutionære universer og at have personlighedskontakt med umodne skabte væsener. Vores Skabersøn anvender samme åndelig tiltrækningskraft, åndegravitation fra lokaluniversets hovedkvarter som den Evige Søn fra Paradiset ville anvende hvis

2 han var personlig tilstede i Salvington, og mere: denne Universsøn er også den Universelle Faders personifikation for universet Nebadon. Skabersønnerne er personlighedscentre for de åndelige krafter fra Fader-Sønnen i Paradiset. Skabersønnerne er de sluttende styrke- og personlighedsfokuseringer for Gud den Syvfoldiges mægtige tid-rum attribut. Skabersønnen er den Universelle Faders stedfortrædende personalisering, den Evige Søns lige i spørgsmålet om guddommelighed og den Uendelige Ånds skabende kompagnon. For vores univers og alle dets beboede verdner er Herskersønnen i al praktisk henseende og formål, Gud. Han personificerer alt det af Paradisguddommene som udviklende dødelige kan udskille og forstå. denne Søn og hans Åndepartner er jeres skaberforældre. For jer er Mikael, Skabersønnen, den højeste personlighed; for jer er den Evige Søn superhøjest en infinit Guddomspersonlighed. I skabersønnens person har vi en hersker og guddommelig forældre som er lige så mægtig, effektiv og velvillig som den Universelle Fader og den Evige Søn ville være hvis de begge var tilstede i Salvington og engagerede i at administrere universet Nebadons anliggender. 2. NEBADONS HERSKER Observation af Skabersønnernes afslører at en del ligner mere faderen, andre Sønnen og en del er en blanding af begge deres infinite forældre. Vores Skabersøn fremviser meget klart træk og egenskaber som meget minder om den Evige Søn. Mikael valgte at organisere dette lokalunivers og her hersker han nu suverænt. Hans personlige magt begrænses af de fra forud eksisterende gravitationsstrømkredse med centrum i Paradiset og af forbeholdet hos Dagenes Ældste i superuniversstyret vedrørende alle afsluttende udøvende domskendelser om personlighedens udslettelse. Personlighed overdrages alene af Faderen, men Skabersønnerne former med godkendelse af den Evige Søn nye væsenmønstre, og i samarbejde med deres Åndepartner kan de forsøge at frembringe nye forvandlinger af energi og materie. Mikael er personifikationen af Paradisets Fader-Søn for og i lokaluniverset Nebadon; når derfor den Skabende Moderånd, den Uendelige Ånds repræsentation i lokaluniverset, underordnede sig Kristus Mikael ved hans tilbagekomst fra hans afsluttende overdragelse på Urantia fik Mestersønnen dermed i sin hånd al magt i himlen og på jorden. Da de Guddommelige Plejere således underordner sig Skabersønnerne i lokaluniverserne bliver deres Mestersønner personlige bevarere af den guddommelighed hos Faderen, Sønnen og Ånden som kan manifesteres på det finite niveau, mens Mikaelernes erfaringer af at overdrage sig som skabte væsener kvalificerer dem til at anskueliggøre det Højeste Væsens erfaringsmæssige guddommelighed. Ingen andre væsener i universerne har således personligt udtømt den nuværende finite erfarings potentialer, og ingen andre væsener i universerne har sådanne kvalifikationer for enlig herskende suverænitet. Skønt Mikaels hovedkvarter officielt er beliggende i Salvington, Nebadons hovedstad, tilbringer han meget af sin tid til at besøge konstellationernes og systemernes hovedkvarter og selv de enkelte planeter. Fra tid til anden rejser han til Paradiset og ofte til Uversa, hvor han rådføre sig med Dagenes Ældste. Når han er

3 fraværende fra Salvington indtages hans plads af Gabriel som så fungerer som universet Nebadons regent. 3. UNIVERSETS SØN OG ÅND Selvom den Uendelige Ånd gennemstrømmer alle tidens og rummets universer virker den fra hovedkvarteret i hvert lokalunivers som en specialiseret fokusering som får alle personlighedens egenskaber gennem skabende samarbejde med Skabersønnen. I spørgsmålet om et lokalunivers så er Skabersønnens administrative autoritet suveræn; den Uendelige Ånds samarbejde, i form af den Guddommelige Pleje, er fuldstændig, helt fuldkommen ligestilling. Universets Moderånd i Salvington, Mikaels kompagnon ved overvågningen og administrationen af nebadon, hører til den sjette gruppe af Højeste Ånder og udgør den ne i den klasse. Hun tilbød sig at følge med Mikael ved den lejlighed da han blev fri fra sine forpligtelse i Paradiset og har lige siden virket sammen med ham i skabelsen og styrelsen af hans univers. Hersker-Skabersønnen er den personlige regent i sit univers, men i alle detaljer angående dets styrelse er Univers Ånden medregerende med Sønnen. Mens Ånden altid erkender Sønnen som regent og hersker tilkender Sønnen altid Ånden en jævnbyrdig status og ligeberettigelse i alle riget ærinder. I alt sit arbejde med at skænke kærlighed og liv får Skabersønnen altid og evigt fuldkommen støtte og ordentlig hjælp af den kloge og evigt trofaste Univers-Ånd og af hele hendes mangfoldige følge af englepersonligheder. Denne Guddommelige Plejer er i virkeligheden åndernes og åndepersonlighedernes moder, Skabersønnens altid tilstedeværende og kloge rådgiver, og en trofast og sand manifestation af den Uendelige Ånd i Paradiset. Sønnen fungerer som en far i sit lokalunivers. Ånden har rollen af en mor, så som dødelige væsener forstår det, hun assisterer altid Sønnen og er for evigt uundværlig for universets administration. Ved oprør er det kun Sønnen og hans associerede Sønner som kan fungere som frelsere. Ånden kan aldrig begynde at bekæmpe et oprør eller forsvare den lovlige magt, men altid støtter Ånden Sønnen i alt hvad han nødvendigvis må gennemgå i sine anstrengelser for at stabilisere styret og opretholde den lovlige magt i verdnerne som besmittes af det onde eller domineres af synd. Kun en Søn kan genoprette deres fælles skabelse, men ingen Søn kan håbe på et afgørende godt resultat uden den uophørlige medvirken af den Guddommelige Plejer og hendes omfattende samling af åndemedhjælpere, Guds døtre, som så trofast og tappert kæmper for de dødelige menneskers velfærd og for sine guddommelige forældres ære. Når Skabersønnen har afsluttet sin syvende og sidste overdragelse som skabt væsen, så ophører den usikkerhed som den periodevise isolering har medført for den Guddommelige Plejer, og Sønnens medhjælpere i universet bliver for evigt etableret i sikkerhed og kontrol. Det er ved Skabersønnens tronbestigning som Mestersøn, ved jubilæernes jubilæum, som Universets Ånd foran de forsamlede himmelske skarer for første gang offentligt og universelt erkender sig underordnet Sønnen og aflægger løfte om troskab og lydighed. Denne hændelse indtraf i Nebadon ved Mikaels tilbagekomst til Salvington efter sin overdragelse på Urantia. Aldrig før denne betydningsfulde begivenhed havde Universets Ånd erkendt sig underordnet Universets Søn, og først

4 efter at Ånden således frivilligt havde afstået fra magt og autoritet kunne det i sandhed forkyndes om Sønnen at al magt i himmelen og på jorden er blevet givet i hans hænder. Efter den Skabende Moderånds løfte om underordning er kender Nebadons Mikael ædelt sin evige afhængighed af denne Åndeledsager, udnævner Ånden til medhersker over sit univers domæne og påbyder at alle deres skabte væsener aflægger løfte til Ånden om deres loyalitet, således som de havde til Sønnen; og der blev udgivet og udsendt den sluttende Bekendtgørelsen om Ligeberettigelse. Selvom Sønnen var suveræn hersker i sit lokalunivers kundgjorte han for verdnerne Åndens ligeberettigelse hvad angår alle former af personlighedsbegavelse og guddommelige karakteregenskaber. Og dette bliver det overjordiske mønster for familieorganisationen og styret hos til og med de ringe væsener i rummets verdner. Dette er i sandhed familiens og det på den frie vilje baseret ægteskabets høje ideal. Sønnen og Ånden leder nu universet i meget som en far og en mor ville våge over og pleje om deres familie bestående af sønner og døtre. Det er ikke helt upassende at tale om Universets Ånd som Skabersønnens skabende kompagnon og at anse verdnernes væsener som værende deres sønner og døtre en stor og herlig familie men en som medfører utallige ansvarligheder og kræver endeløs overvågning. Sønnen initierer skabelsen af visse universbørn, mens Ånden alene er ansvarlig for tilvejebringelsen af talrige klasser af åndepersonligheder som plejer og tjener under ledelse og vejledning af denne selvsamme Moderånd. Ved skabelsen af andre typer af universpersonligheder fungerer både Sønnen og Ånden sammen, og ved ingen skabelsesakter gør den ene noget uden råd og godkendelse af den anden. 4. GABRIEL DEN LEDENDE UDØVER Den Klare Morgenstjerne udgør personaliseringen af den første identitetstanke og det første personlighedsideal som er udtænkt af Skabersønnen og den Uendelige Ånds manifestation i lokaluniverset. Når vi går tilbage til de første tider i lokaluniverset, inden Skabersønnen og Moderånden havde sluttet det skabende samvirkende forbund, til de tider da skabelsen af deres alsidige familie bestående af sønner og døtre endnu ikke var påbegyndt, finder vi at den første fælles handling som udgår af denne tidlige og frie forbindelse mellem disse to guddommelige personer resulterede i skabelsen af Sønnens og Åndens højeste åndepersonlighed, den Klare Morgenstjerne. Der frembringes kun et eneste sådan klog og majestætisk væsen i hvert lokalunivers. Den Universelle Fader og den Evige Søn kan skabe, og skaber i selve virkeligheden, et ubegrænset antal Sønner som i guddommelighed er deres jævnbyrdige; men sådanne Sønner kan i forening med den Uendelige Ånds Døtre kun skabe en eneste Klar Morgenstjerne i hvert univers, et væsen som dem selv og en som i stor udstrækning tager del i deres kombinerede natur men ikke i deres skaberprivilegier. Gabriel fra Salvington er ligesom Universets Søn hvad angår guddommeligheden i sit væsen men betydelig begrænset i spørgsmålet om Guddommens egenskaber. Den førstefødte til forældrene i et nyt univers er en unik personlighed med mange vidunderlige egenskaber som ikke kommer tilsyne i nogen af forældrene, et væsen med en eksempelløs alsidighed og uanet begavelse. Denne himmelske personlighed omfatter Sønnens guddommelige vilje i kombination med Åndens skabende fantasi. Den Klare Morgenstjernes tanker og handlinger repræsenterer altid

5 til fulde både Skabersønnen og den Skabende Ånd. Et sådan væsen er også egnet til en omfattende forståelse af og sympatisk kontakt med både de åndelige serafiske skarer og de materielle evolutionære viljevæsener. Den Klare Morgenstjerne er ikke en skaber men han er en ganske mærkværdig administrator, Skabersønnens personlige administrative repræsentant. Bortset fra skabelsesvirksomheden og fordelingen af liv rådslår Sønnen og Ånden aldrig om noget vigtigt forehavende i universet uden at Gabriel er tilstede. Gabriel fra Salvington er den ledende udøver i universet Nebadon og han afgør alle doms henvendelser som vedrører dets administration. Denne udøver i universet skabes fuldt udrustet for sit arbejde, men han har samlet erfaring i tilvæksten og udviklingen af vores lokale skabelse. Gabriel er den ledende befalingshavende for udøvelsen af superuniversbestemmelser som gælder ikke-personlige sager i lokaluniverset. De fleste sager som har at gøre med flertallets domme og de dødes opstandelser ved domsperiodernes afslutning, hvilket afgøres af Dagenes Ældste, delegeres også til Gabriel og hans stab for udøvelse. Gabriel er således den fælles ledende udøver for herskerne både i superuniverset og lokaluniverset. Han har til sin rådighed et egnet korps af administrative assistenter som er skabt for deres specielle arbejde men som ikke åbenbares for de evolutionære dødelige. Foruden disse assistenter kan Gabriel anvende enhver klasse af himmelske væsener som virker i Nebadon, og han er også øverst befalende for himlens arméer himmelske hærskarer. gabriel og hans stab er ikke lærere; de er administratorer. Det er ikke kendt at de nogensinde skulle have afveget fra deres regulere arbejde undtagen da Mikael blev inkarneret og overdraget som et skabt væsen. Under disse overdragelser varetog Gabriel altid den inkarnerede Søns vilje, og i samarbejde med Dagenes Forenede, blev han den virkelige leder for universets anliggender under de senere overdragelser. Gabriel har været nær associeret med Urantias historie og udvikling lige siden Mikaels overdragelse som dødelig. Foruden mødet med Gabriel i overdragelsesverdnerne og ved tiderne for navneopråbene ved de dødes almindelige og specielle opstandelser møder de dødelige ham sjældent under deres opstigning gennem lokaluniverset indtil de installeres i det administrative arbejde i den lokale skabelse. Som administratorer kommer i uanset hvilken klasse eller grad under Gabriels ledelse. 5. TREENIGHEDENS AMBASSADØRER Den administration som personlighederne med treenighedsoprindelse varetager ophører ved superuniversernes styrelse. Lokaluniverserne kendetegnes af dobbelt tilsyn, fader-moder tankens begyndelse. Universets far er Skabersønnen; universets mor er den Guddommelige Plejer; lokaluniversets Skabende Ånd. Hvert lokalunivers er imidlertid velsignet med tilstedeværelsen af visse personligheder fra centraluniverset og Paradiset. Lederen af denne paradisgruppe i Nebadon er Paradistreenighedens ambassadør Immanuel i Salvington den Dagenes Forende som er tildelt lokaluniverset Nebadon. I en vis betydning så er denne høje Treenighedens Søn også den Universelle Faders personlige repræsentant ved Skabersønnens hof; deraf hans navn, Immanuel. Immanuel i Salvington, nummer i den sjette klasse af de Højeste Treenighedspersonligheder, er et væsen med en så sublim værdighed og en sådan storslået nedladenhed at han afviser alle levende væseners dyrkelse og tilbedelse. Han

6 kendetegnes af særpræget ved at være den eneste personlighed i hele Nebadon som aldrig har erkendt sig underordnet sin broder Mikael. Han virker som Herskersønnens rådgiver, men han giver kun råd på begæring. Når Skabersønnen er fraværende kan han fungere som ordfører for hvilken som helst højt universråd, men han deltager ikke i øvrigt i universets udøvende anliggender undtagen på anmodning. Denne Paradisets ambassadør i Nebadon er ikke underlagt lokaluniversstyrets retskreds. Men han anvender heller ikke autoritativ domsmyndighed i et udviklende lokalunivers udøvende anliggender, undtagen når det gælder tilsynet over hans forbindelsesbrødre, Dagenes Trofast, som tjener i konstellationernes hovedkvarterer. Ligesom Dagenes Forenede så tilbyder Dagenes Trofaste aldrig konstellationernes herskere råd eller hjælp medmindre der er spurgt om det. Disse Paradisets ambassadører i konstellationerne repræsenterer den sidste personlige tilstedeværelse af de Treenighedens Stationære Sønner som virker i rådgivende roller i lokaluniverserne. Konstellationerne er nærmere forenede med superuniversets administration end lokalsystemer som administreres udelukkende af personligheder født i lokaluniverset. 6. ALMINDELIG ADMINISTRATION Gabriel er den ledende udøver og egentlige administrator i Nebadon. Mikaels fravær fra Salvington forstyrrer på ingen måde den regelbundne førelse af universets anliggender. Under Mikaels fraværelse, som da han for nylig deltog i et genforening for Orvontons Herskersønner i Paradiset, er Gabriel universets regent. Ved alle sådanne tilfælde rådfører Gabriel sig altid om alle større problemer med Immanuel i Salvington. Fader-Melkisedek er Gabriels første assistent. Når den Den Klare Morgenstjerne er fraværende fra Salvington overtages hans ansvarligheder af den oprindelige Melkisedeksøn. De forskellige underadministrationer i universet har fået tildelt visse specielle ansvarsområder. Mens en systemstyrelse i almindelighed ser til sine planeters velfærd, så er den specielt engageret med levende væseners fysiske status, med biologiske problemer. Konstellationsherskerne vise på skift speciel opmærksomhed på de sociale og administrative forhold som råder på forskellige planeter og i forskellige systemer. En konstellationsstyrelse arbejder hovedsaglig med forenelse og stabilisering. På et højere niveau er universets herskere mere optaget af verdnernes åndelige status. Ambassadørerne udnævnes gennem domstolsbeslutning og de repræsenterer et univers i andre universer. Konsulerne er konstellationernes indbyrdes repræsentanter og repræsentanter i universets hovedkvarter; de udnævnes gennem lovgivende beslutninger og virker kun indenfor lokaluniversets område. Fra Salvington går informationsudsendelser samtidig ud til konstellationshovedkvarterne, systemhovedkvarterne og de enkelte planeter. Alle højere klasser af himmelske væsener kan udnytte denne tjeneste for kommunikation med deres kammerater spredt overalt i universet. Universets udsendelser når alle beboede verdner uanset deres åndelige status. Interplanetarisk forbindelse nægtes kun de verdner som befinder sig i åndelig karantæne.

7 Konstellationens informations udsendelser sendes periodevis ud af lederen for Konstellationsfædrene fra konstellations hovedkvarteret. Tidsregningen udregnes, beregnes og rettes til af en speciel gruppe af væsener i Salvington. Standarddagen i Nebadon svarer til atten dage, seks timer plus to og et halvt minut af Urantiatid. Nebadonåret består af et segment af tiden for universets omløb i forhold til Uversas bane og svarer til et hundred dage af standardtiden i universet, omkring fem år af Urantiatid. Nebadontiden som udsendes fra Salvington er standard for alle konstellationer og systemer i dette lokalunivers. Hver konstellation udfører deres anliggender i nebadontid, men systemerne har deres egen tidsregning, såsom selv de enkelte planeter.. Dagen i Satania er udregnet i Jerusem til noget mindre (1 time, 4 minutter og 15 sekunder) end tre dage af Urantiatid. Disse tider benævnes i almindelighed Salvington- eller universtid og Satania- eller systemtid. Standardtiden er universtid. 7. NEBADONS DOMSTOLE Mestersønnen. Mikael, er i allerhøjeste grad engageret med kun tre ting: skabelse, opretholdelse og pleje. Han deltager ikke personlig i det juridiske arbejde i universet. Skabere sidder aldrig til doms over deres skabte; dette gøres udelukkende af væsener med høj uddannelse og egen erfaring af den skabtes liv. Hele den retslige mekanisme i Nebadon står under Gabriels opsyn. De højere domstole, som er beliggende i Salvington, behandler problemer af almindelig betydning for universet og appelleringssager som kommer op fra systemdomstolene. der findes halvfjerds grene af disse universdomstole, og de fungerer i syv afdelinger med ti sektioner hver. I alle sager som skal afgøres ledes forhandlingerne af en magistrat med to medlemmer, en dommer med baggrund i fuldkommelsen og en magistratsperson med erfaring fra opstigningen. Når det gælder domsret er domstolene i lokaluniverserne begrænsede i følgende sager: 1. Administrationen i lokaluniverset engageret i skabelse, evolution, opretholdelse og pleje.universets domstole har derfor ikke ret til at dømme i de sagen som omhandler spørgsmålet om evigt liv eller død. Dette har ingenting at gøre med den naturlige død således som den forekommer på Urantia, men hvis spørgsmålet om retten til fortsat eksistens, evigt liv, kommer op for afgørelse må den henvises til domstolene i Orvonton, og i de sager som går individet imod må alle domme om udslettelse udøves på ordre af superstyrelsens herskere og af deres repræsentanter. 2. Forsømmelse eller frafald hos nogen af Guds Sønner i lokaluniverset, hvilket risikerer deres status og autoritet som Sønner afgøres aldrig ved en Søns domstole; en sådan uenighed vil øjeblikkelig blive overført til superuniversets domstole. 3. Spørgsmålet om genoptagelse efter åndelig isolering af en eller anden bestanddel i et lokalunivers såsom et lokalsystem i kredsen af dem som har fuld åndelig status i den lokale skabelse må godkendes af superuniversets høje rådsforsamling.

8 I alle andre sager er domstolene i Salvington den sidste og højeste instans. Der findes ingen mulighed for at appellere over eller undgå deres afgørelse eller påbud. Uanset hvordan uretfærdige menneskelige stridigheder blandt andet kan forekomme afgjort på Urantia så råder der retfærdig og guddommelig upartiskhed i universet. I lever i et velordnet univers og før eller siden kan i forlige jer på at blive behandlet retfærdigt, ja selv barmhjertigt. FUNKTIONER 8. DE LOVGIVENDE OG UDØVENDE I Salvington, Nebadons hovedkvarter, findes der ingen egentlige lovgivende organ. Universets hovedkvartersverdner er for en stor del beskæftigede med juridiske afgørelser. Lokaluniversets lovgivende forsamlinger er beliggende i hovedkvarteret i de et hundred konstellationer. Systemerne er i al væsentlighed beskæftigede med de lokale skabelsers udøvende og administrative arbejde. Systemherskerne og deres medarbejdere gennemfører konstellationsherskernes lovmæssige beslutninger og udøver de retslige afgørelser fra universets højere domstole. Selvom egentlig lovgivning ikke sker i universets hovedkvarter så virker en mængde forskellige sammenslutninger for rådgivning og forskning i Salvington, og de er sammensat og ledet på forskellig måde i overensstemmelse med deres omfang og formål. En del er bestående, andre opløses når de har fuldført deres formål. Lokaluniversets højeste råd består af tre medlemmer fra hvert system og syv repræsentanter fra hver konstellation. Systemer som befinder sig i isolation er ikke repræsenterede i denne rådsforsamling, men de tillades at sende observatører som er tilstede og studerer alle dets overvejelser. De højeste sanktioners et hundred råd findes også i Salvington. Lederne for dette råd udgør Gabriels umiddelbare arbejdskabinet. Alle resultater fra de høje rådgivende universråd overføres enten til de juridiske organer i Salvington eller til de lovgivende forsamlinger i konstellationerne. Disse høje råd har ikke autoritet eller magt til at gennemføre deres rekommandationer. Hvis deres råd baserer sig på grundlovene i universet, så vil domstolene i Nebadon udstede bestemmelse om deres udførelse; men hvis deres rekommandationer har at gøre med lokale forhold eller nødsituationer må de føres ned til konstellationernes lovgivende forsamling for overvejende vedtagelse og siden til systemmyndighederne for udøvelse. Disse høje råd er i virkeligheden universets superlovgivende myndighed, men de fungerer uden autoritet for vedtagelse og uden magt for udøvelse. Selvom vi taler om universets administration med udtryk som domstole og rådsforsamlinger bør man forstå at disse åndelige transaktioner er meget forskellige fra de mere primitive og materielle aktiviteter på Urantia for hvilken samme benævnelse anvendes. [Præsenteret af Lederen for Ærkeenglene i Nebadon.]

9