Velgørenhed på flaske Side 13. De fattigste i risikozonen

Transkript

1 COOP Velgørenhed på flaske Side 13 TEMA/Katastrofer De fattigste i risikozonen N U M M E r 1 0 o k t o b e r

2 synspunkt Mødet med Gelmo I de senere år har vi oplevet flere og voldsommere katastrofer tsunamien i det Indiske Ocean, jordskælvet i Pakistan, cyklonen i Burma og tørken i Afrika. Samtidig ser vi konflikter og krige som for eksempel i Darfur, Somalia og det nordlige Uganda. Hver gang katastrofen rammer, er det civilbefolkningen og de svage og fattige, det går hårdest ud over. Jeg har netop været i Etiopien, hvor jeg i byen Borbor mødte den lille pige Gelmo på et år. Hun bar tydelige tegn på både under- og fejlernæring. Jeg mødte hende og hendes bedstemor og spurgte, hvad familien havde fået at spise dagen før, og svaret var en smule mælk med vand i. Gelmo havde diarre, og hendes gråd kunne knapt høres. Hver gang katastrofen rammer, er det civilbefolkningen og de svage og fattige, det går hårdest ud over I Borbor i det sydlige Etiopien uddeler Folkekirkens Nødhjælp sammen med Mekane Jesus Kirken nødhjælpsrationer, som består af 4,5 kg proteinberiget mel og en halv liter mad olie per barn under fem år. Det skal række til en måned. Men Gelmo har fire søskende, som heller ikke får mad nok, og når naboerne hører, at bedstemoren har mel, så vil de også komme, for deres børn får heller ikke mad nok. Tørken præger alt lige nu, og hvis ikke der kommer god regn snart, så må vi forberede os på at rykke ind med nødhjælp i Etiopien i større stil. De beskedne nødhjælpsrationer er Gelmos families spinkle livline i et land, der er ramt af kronisk fattigdom og sult. Skal hjælpen virke, skal nødhjælpen følges tæt op med en katastrofeforebyggende indsats og langsigtet udviklingshjælp, så der kan blive tale om hjælp til selvhjælp. Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Tørke, cykloner, orkaner og oversvømmelser er taget til i både antal og styrke det seneste årti. Fattigdom er med til at forværre skadevirkninger og tab af menneskeliv Katastrofens onde cirkel kan brydes tekst LINDA NORDAHL JAKOBSEN Vi må acceptere, at der i dag er flere katastrofer, at de rammer voldsommere og er farligere især i forhold til sårbare og fattige befolkningsgrupper, siger Lisa Henry, der er katastrofechef i Folkekirkens Nødhjælp. Menneskeskabte klimaændringer og naturnedbrydning er nogle af grundene til, at antallet af oversvømmelser, tørke og sult, som primært rammer de fattigste lande, er accelereret. Mens ingen kan forhindre en akut naturkatastrofe i at komme, så kan de menneskelige tab og materielle skader helt klart mindskes: Vi kan se, at når Folkekirkens Nødhjælp hjælper lokalt med både at opbygge beredskab og varslingssystemer og også tænker forebyggelse ind, så bliver både de menneskelige omkostninger og skadernes omfang ikke så brutale, forklarer Lisa Henry. Som eksempel nævner hun chars de store sandbankeøer i det vidtstrakte floddelta i Bangladesh, hvor titusinder af mennesker bor. Deltaområdet rammes hvert år af oversvømmelser på grund af monsunregnen. 2 nød

3 TEMA / Katastrofer Foto: Folkekirkens Nødhjælp I maj hærgede cyklonen Nargis ind over store dele af Burma. Megen skade kunne have været undgået, hvis landets generaler havde ladet nødhjælpsorganisationer komme ind i landet efter katastrofen og hjælpe civilbefolkningen Men der er nu indført varslingssystemer og opbygget beredskab mange steder, som betyder, at øboerne kan nå at flytte sig, inden oversvømmelserne kommer. Fortaler for de fattige Samtidig med at nutidens katastrofer både er blevet mere uforudsigelige i antal og i forhold til, hvor de slår ned, så er de også blevet mere komplekse og er nogle steder inde i en slags ond cirkel, hvor civilbefolkningen nærmest er taget som gidsel. Måske fordi der er væbnede konflikter, eller der sidder en regering, som er mere interesseret i sin egen politiske dagsorden end i civilbefolkningens velbefindende. Det gælder for eksempel i nogle af de mest udsatte lande som for eksempel Sudan, Etiopien og Burma. Det stiller store udfordringer både i forhold til den akutte nødhjælp og til de humanitære organisationers langsigtede udviklingsarbejde - og især til rettighedsdelen i vores arbejde, siger Lisa Henry. Hun nævner cyklonen Nargis, der ramte Burma i maj. Det er det seneste eksempel på, hvor vigtigt det er, at de humanitære organisationer også kan rykke på rettighedsområdet : I Burma vidste generalerne godt, at den dødbringende cyklon var på vej, men de undlod at varsko befolkningen. Efterfølgende forsøgte de at hindre nødhjælp i at komme ind til civilbefolkningen. Der blev først åbnet op for mere hjælp inde i Burma, efter at humanitære organisationer var med til at lægge internationalt pres. Vi har som humanitær organisation en forpligtigelse til at være de fattiges fortalere og holde fast i, at regeringer i ethvert land har pligt til at yde sin civilbefolkning beskyttelse og sørge for hjælp i en nødsituation, siger hun. Lisa Henry understreger, at fortalerarbejdet både er vigtigt i forhold til naturkatastrofer og i forhold til politiske konflikter, der kan ende i en humanitær katastrofe som i Darfur-provinsen i Sudan. Intet lands regering nogen steder i verden har ret til at tage sin egen befolkning som gidsel nød 3

4 TEMA / Katastrofer På kanten af det store skyl For et år siden blev store dele af Indien ramt af usædvanligt kraftige oversvømmelser. Det skete igen i år. Folkekirkens Nødhjælp har med gode resultater forenet nødhjælp med forebyggelse tekst foto Peter Høvring David Høgsholt og Peter Høvring Visse dele af Indien og Bangladesh bliver oversvømmet hvert år, og mange spørger sig selv, hvorfor folk bliver ved med at bo i områder, der er truet af hyppige katastrofer. En del af svaret er, at oversvømmelserne bringer næring med sig til rismarkerne. Det er her, på en knivsæg mellem katastrofe og frugtbarhed, at de små samfund af risbønder har balanceret og overlevet i århundreder. Der har været hårde år med store oversvømmelser, som har skyllet alt væk og berøvet bønderne alt, hvad de har ejet. Alligevel er de gang på gang vendt tilbage og er startet forfra. For en anden del af svaret er, at det nu engang er den eneste jord, de ejer. Og det er her, risen gror godt. I de små kanaler kan de fange fisk. Fokus på forebyggelse Folkekirkens Nødhjælp har igennem årtier arbejdet med katastrofe- og genopbygningsarbejde i Indien. Recepten er næsten altid den samme: I den akutte fase har de nødstedte brug for telte, tæpper, mad, medicin og rent vand. I næste fase skal de have hjælp til at genopføre huse og genetablere landbrug med redskaber og såsæd. Men ændrede vejrmønstre på grund af klimaforandringer har fået Folkekirkens Nødhjælp til at sætte mere fokus på forebyggelse, sådan at befolkningen er i stand til at klare sig bedre næste gang, regnen strømmer ned, og floderne løber over deres bredder. Værste katastrofe i mange år Anledningen til at tænke endnu mere forebyggelse ind i katastrofearbejdet var de store oversvømmelser, som ramte Indien i juli Her blev hele 13 delstater berørt. Det var den værste katastrofe i mange år. Op imod 40 millioner mennesker blev berørt, siger Sudhanshu Singh, katastrofekoordinator på Folkekirkens Nødhjælps kontor i Indien. Folkekirkens Nødhjælp satte ind med akut katastrofehjælp i nogle af de hårdest ramte delstater Orissa og Assam sammen med en lokal, kirkelig partner. Da vandet havde lagt sig, begyndte planlægningen af forebyggelsesarbejdet i de værst ramte landsbyer. Det er støttet af EU's katastrofekontor ECHO og er baseret på en høj grad af lokal deltagelse. Husene i landsbyerne bygges på større og mere solide forhøjninger, som vil kunne klare de normale oversvømmelser. Men når det virkeligt store skyl kommer, som det gjorde i juli 2007, kan det være nødvendigt at redde sig op på højere steder. Og de findes ikke naturligt Beredskabet på landsbyniveau er vigtigt, for vandet stiger hurtigt under oversvømmelser. Børn, gamle og handicappede er særligt udsatte 4 nød

5 TEMA / SULT OG KLIMA Husene bygges på en højere og mere solid platform end tidligere i landskabet, der domineres af flade rismarker. Derfor bygger man store platforme i de landsbyer i Orissa og Assam, hvor Folkekirkens Nødhjælp er involveret i katastrofearbejde efter oversvømmelserne. De er omkring fire meter høje og måler 30 gange 30 meter. De skrå sider befæstes med bananpalmer og græs, så de ikke skrider, når vandmasserne raser forbi. Oven på er der en lukket brønd med pumpe, så drikkevandet ikke bliver forurenet. Der er også toiletbygninger med latriner og septiktanke, kønsopdelte med afskærmning, så de passer til den lokale kultur. Her kan landsbybeboerne søge tilflugt, når katastrofen truer. Der er lavet et varslingssystem og udpeget ansvarlige, så ældre og handicappede kan få hjælp. For oversvømmelserne i 2007 viste, at når vandet kommer, går det stærkt. Der er også kommet en ekstra gevinst for landsbyen. Fordi der, hvor man graver jorden væk til platformene, laves fiskedamme, hvor landsbybeboerne kan fange et proteinrigt supplement til deres daglige kost. Se og hør videofortælling om katastrofeforebyggende arbejde på Det virker I delstaten Orissa har landsbybeboere knap et år efter den sidste store oversvømmelse høstet gode erfaringer med forebyggende katastrofearbejde, efter at monsunen igen i år ramte Orissa. Det var tydeligt at se, at vores aktiviteter havde gjort folk mindre sårbare. Vandet steg med voldsom kraft, men det nåede ikke de huse, der var bygget på den nye måde. Og alle fik glæde af platformene i de landsbyer, hvor de var bygget, fortæller Sudhanshu Singh. Varslingssystemet virkede, så folk var forberedte. Forråd og redskaber blev bragt i sikkerhed, og folk søgte til platformene. Hver platform husede mennesker og halvt så mange husdyr i op til en uge. Nær Subanarekha-floden fortæller Dibakar Dalai stolt, at hans nye hus var bygget så højt, at huset ikke bare gav ly til hans egen familie men også til 20 naboer. Et andet sted fortæller Kuni Rout, at selv om hendes hus kom under vand, led det ingen skade på grund af den solide konstruktion. Det var kun nødvendigt med småreparationer nød 5

6 Etiopien rammes gang på gang af hungersnød. Klimaforandringer, dyre fødevarer og kronisk fattigdom er med til at fastholde det som landet, hvor mange mennesker lever i kronisk sult Sultens holdeplads tekst ANETTE KRARUP Lige nu er der forældre i Etiopien, som laver grød til deres børn af dyrefoder. Andre forsøger at lave en middag af rødder og kaktus. 12 millioner maver skriger på mad i det store land på Afrikas Horn, og de humanitære organisationer advarer om, at endnu en stille katastrofe er på vej. Vi har set det flere gange før i Etiopien. Værst i midten af 1980erne, hvor der blandt andet blev arrangeret internationale støttekoncerter med den britiske rockmusiker Bob Geldorf i spidsen. Mange blev reddet fra døden, men for en million etiopiere kom hjælpen for sent. Siden da har internationale donorer i samarbejde med den etiopiske regering lavet varslingssystemer og opbygget kornlagre. Og senest er overvågningen af fødevaresituationen blevet udvidet, så lokale embedsmænd nu skal rapportere om tegn på kommende sultproblemer i deres område. Men Etiopien er et kæmpe land med mange svært tilgængelige bjergområder, så rent praktisk er det vanskeligt at få systemet til at fungere optimalt, forklarer Mette Lund Sørensen, der er ekspert i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp. Mette Lund Sørensen pointerer desuden, at regeringen har en tendens til at nedtone omfanget af nødlidende, blandt andet fordi det ikke giver den bedste omtale udadtil at være en af verdens mest sultende nationer. FOTO: Klaus Holsting 6 nød

7 TEMA / Katastrofer Udover dårlig regeringsførelse er der flere andre faktorer, som gør det vanskeligt at undgå det kroniske behov for fødevarehjælp. Med omkring 80 millioner indbyggere i dag er der blandt andet blevet 15 millioner flere munde at mætte siden 1980erne. Zalawork Abebaw forsøger at skaffe En ond cirkel lidt mad ved at sælge brænde Så længe folk er fattige, får de også mange børn. De har ikke nem adgang til prævention. Og samtidig er det en sikring i alderdommen at få mange børn i håbet om, at nogle af dem overlever, siger Mette Lund Sørensen. Disse fattige familier lever typisk på de dårligste jorder, som ellers havde godt af at ligge brak. Men bønderne er nødt til at dyrke på dem, hvis de skal forsøge at overleve. Det bliver til en ond spiral, fordi jorden bliver mere og mere udpint, og dermed giver færre og færre afgrøder. Klimaforandringerne er kun med til at gøre ondt værre. Bønderne er fuldstændig afhængige af, at regnen falder på det rigtige tidspunkt, ellers er høsten dømt til at slå fejl. Prisstigninger på mad Regnmønstret ændrer sig, og i år er den lille regntid udeblevet i mange områder. Det betyder, at familierne er nødt til at spise den såsæd, som de ellers skulle gemme og putte i jorden. Så selv hvis regnen så endelig kommer, har de ingenting at så. Og i mange landområder er der ikke adgang til at købe frø, fortæller Mette Lund Sørensen. Mange forsøger at sælge brænde eller et husdyr for at få råd til mad. En af dem er 22-årige Zalawork Abebaw, som bor i Wollo i det nordlige Etiopien. Hun slæber hver dag en tung byrde af træpinde hen på det lokale marked i håb om, at nogle vil købe hendes brænde. Hvis det lykkes, tjener hun 1,50 birr, hvilket svarer til 75 øre. Til spørgsmålet om, hvad hun kan købe for den sum, svarer hun: Ingenting. For de høje prisstigninger på fødevarer har også ramt Etiopien, og de har ramt rigtig hårdt. Det seneste år er madpriserne steget med næsten 100 procent. D e t g ø r F o l k e k i r k e n s N ø d h j æ l p I Etiopien yder vi både nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp. Vi sørger blandt andet for: Fødevarehjælp til akut sultende Landbrugsrådgivning, så bønderne kan dyrke flere forskellige, næringsrige afgrøder Forbedring af jorden så den bliver mere frugtbar og holder bedre på nedbør Organisering af bønderne, så de kan hjælpe og støtte hinanden Samarbejde med lokale embedsmænd om at få regeringen til at yde hjælp til de fattige FOTO: Tegene Hailegiorgis Tekle POSTKORT FRA VERDEN Hilsen fra fødevarekrisen Man kan ikke lige se det, hvis man ikke lige ved det. Børnene på landet i det vestlige Zimbabwe ser næsten ud som danske børn på samme alder, nogle smiler med deres store hvide tænder, andre græder, så man kan se langt ned i halsen. Problemet er bare, at børnene ikke har samme alder som de danske børn, de er meget ældre og meget mindre, end de burde være. De lider af kronisk og akut underernæring som følge af flere års fejlslagen høst og økonomisk politik i Zimbabwe. Fem millioner mennesker i Zimbabwe vil i løbet af i år mærke, hvordan det er at gå sulten i seng. Flere millioner mødre vil opleve, hvordan det er ikke at kunne give deres børn den mad, de behøver for at vokse og udvikle sig. Katastrofen i Zimbabwe har nået nye højder og kræver hver dag nye ofre. Kristian Nielsen er Massive regnfald i begyndelsen af året katastrofemedarbejder i Zimbabwe efterfulgt af tørke har gjort, at forsyningen af fødevarer er under halvdelen af, hvad landet behøver for at brødføde befolkningen indtil næste høst. Landets økonomi er i ruiner med en inflation på over 10 millioner procent, som i praksis betyder, at priserne på fødevarer stiger til det dobbelte hver tredje dag. De fleste har ikke råd til andet mad end den, de selv kan dyrke, og det er langt fra nok. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp med støtte fra Danida og med indsamlede penge fra blandt andet Danmarks Indsamlingen startet Akut nødhjælp Nødhjælpsration per person for en måned: 12 kg majsmel 1,8 kg bønner 0,6 l madolie flere projekter i de fattige landområder, hvor den mest udsatte befolkning bor. Første fase af projekterne er uddeling af nødhjælp til sårbare befolkningsgrupper, som typisk er familier, der er berørt af hiv/aids. Samtidig med uddeling af nødhjælp vil folk også modtage såsæd, og de vil blive undervist i bæredygtige landbrugsmetoder, der gør, at de typisk vil få dobbelt så stort høstudbytte som ved traditionelle dyrkningsmetoder. Der bliver også etableret en række køkkenhaver, der er med til at afhjælpe manglen på vitaminer og mineraler blandt befolkningen. Giv et bidrag til Etiopien og Zimbabwe på nød 7

8 TEMA / katastrofer Foto: Arkivfoto Effektiv hjælp til mennesker i nød har altid været på dagsordenen i Folkekirkens Nødhjælp siden oprettelsen i Formålet var dengang at hjælpe de nødlidende i Europa efter 1. Verdenskrig. Det foregik gennem et netværk af europæiske kirker. Senere i 1950erne blev hjælpen rettet mod de mange flygtninge, der fulgte i kølvandet på 2. Verdenskrig. Det skete i samarbejde med Det lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd, som Folkekirkens Nødhjælp var blevet medlem af. Hurtig udrykning Foto: Arkivfoto Foto: Arkivfoto Luftbroer har flere gange spillet en vigtig rolle under borgerkrige i Afrika. Bedst kendt er luftbroen til Biafra i Vestafrika. Under mottoet Fly now, pray later stod nødhjælpen i spidsen for i alt natlige flyvninger fra 1968 til Det blev samtidig Folkekirkens Nødhjælps store folkelige gennembrud. I midten af 1980erne hærgede en sultkatastrofe Etiopien. Og mens danske Nanna opfordrede danskerne til at gi en hånd til Afrika sammen med tidens største rock- og popmusikere, samlede Folkekirkens Nødhjælp ind til en korntransport til det sulthærgede land på Afrikas Horn. 8 nød

9 Foto: Mikkel Østergaard I årtier havde nødhjælpen været rettet mod Afrika, Asien, Mellemamerika og Mellemøsten. Men efter omvæltningerne i Øst i begyndelsen af 1990erne kom Europa igen på dagsordenen. Den største indsats var i 1999, da tusindvis af mennesker flygtede fra kamphandlingerne i Kosovo. Nødhjælpen foregik nu gennem ACT International, som netop var blevet oprettet fire år tidligere. ACT står for Action by Churches Together og er et netværk af over 80 kirkeligt relaterede organisationer, som arbejder sammen over hele verden. Foto: Alexander Worziger I julen 2004 ramte en tsunami Asien. I Danmark samlede hele landet ind i et samarbejde mellem TV2 og Danmarks Radio samt en række humanitære organisationer. Det blev den største indsamling i Danmark nogensinde, og danskerne samlede i alt 70 millioner kroner ind til Folkekirkens Nødhjælp nød 9

10 Efter tsunamien tekst MARIANNE LEMVIG Halvanden million mennesker blev på et øjeblik hjemløse, da de enorme flodbølger skyllede ind over landene i Sydøstasien i julen 2004 Mindet smerter mig stadig, fortæller fiskeren Guthula Raju. Men han kunne intet gøre. Flodbølgen var seks-syv meter høj, og han nåede ikke hjem til sit hus og sin familie. Han husker stadig tydeligt de forfærdelige ødelæggelser, tsunamien forårsagede for snart fire år siden, da hans landsby på kysten af det sydlige Indien blev oversvømmet. Om morgenen den 26. december 2004 sad den nu 45-årige fisker i et tehus i Thirumullaivasal i den sydindiske delstat Tamil Nadu. Pludselig så han den gigantiske bølge slå ind over kysten. Det lykkedes ham at flygte i sikkerhed. Guthula Raju hjalp også andre fra tehuset i sikkerhed, og derfor nåede han ikke hjem til sin familie i tide. Hans to døtre overlevede, men hans kone og hans gamle far var inde i huset og så ikke flodbølgen komme. Guthula Raju mistede sin kone og sin far, og hans lille hus og fiskerbåd blev totalt ødelagt. I fem måneder efter oversvømmelsen levede Guthula Raju med sine døtre i ruinerne af deres hus. Først senere blev der etableret midlertidigt husly til de overlevende. Nyt hjem Nu snart fire år efter har Guthula Rajus situation ændret sig betydeligt til det bedre. Jo, jeg er lykkelig igen, siger Guthula Raju og lægger armene om sine to døtre, otteårige Mageswari og Rajeswari på ti år. Minderne smerter stadig, men han har fundet ny lykke. Han har en ny kone og et nyt hus. Han ville aldrig have fået råd til bygge et så smukt og solidt hus selv, tilføjer han. Hans hus er et af 350 enfamiliehuse med fælles faciliteter, som Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner, Det lutherske Verdensforbund i Indien (LWSI), har bygget i udkanten af Thirumullaivasal til familier, som blev hjemløse efter tsunamien. Der er kommet noget helt specielt ud af dette projekt, siger Debesh Bhuyan, LWSI koordinator for tsunamiprojekter siden november Trods kraftig modstand i begyndelsen, lever hav- og flodfiskerfamilier nu side om side med dalitter også kendt som urørlige samt andre kasteløse og stammefolk. Den 37-årige koordinator fortæller, at LWSI har lagt stor vægt på at undgå enhver form for diskrimination også med hensyn til husenes placering. Mindre indtjening Guthula Raju og flere andre familier er også fælles om en glasfiberbåd, net og andet fiskegrej. Hver eftermiddag tager han ud at fiske og kommer hjem næste morgen med fangsten. Selvom han er ude med båden i mange timer, kan familien dårligt klare sig for det, han fanger. Tsunamien ændrede den økologiske balance i havet og floderne, og der er nu færre fisk end før flodbølgen. 10 nød

11 TEMA / Katastrofer Katastrofernes hotspots Folkekirkens Nødhjælp gav sidste år katastrofehjælp for 158 millioner kroner. Heri er indregnet 73 millioner kroner til humanitær minerydning. Folkekirkens Nødhjælps katastrofeindsats er bortset fra de helt store katastrofer koncentreret i de lande og områder, hvor der i forvejen er udviklingsaktiviteter. Partnere på stedet med kendskab til de lokale forhold er med til at sikre en hurtig indsats. albanien Libanon sudan uganda Gaza Etiopien nepal indien burma Bangladesh Thailand Cambodia sri lanka DR Congo Burundi foto: Paul Jeffrey Angola Zimbabwe Malawi Kortet viser, hvor udsat befolkningen er forskellige steder i den fattige del af verden. Jo mørkere farven er, jo større risiko for katastrofer. Kortet er blevet til efter omfattende studier og findes sammen med andre illustrationer på Tsunamien 2004 Omkring mistede livet under tsunamien. Omkring 1,5 millioner blev hjemløse. Folkekirkens Nødhjælp indsamlede 70 millioner kroner efter tsunamien. Pengene gik til akut katastrofehjælp i Indien og Sri Lanka og til genopbygning af solide huse, hjælp til fiskersamfund, både og fiskenet, mikrolån til kvinder og undervisning i katastrofeberedskab. Nødhjælp 63% Katastrofearbejde 37% 5% Europa Latinamerika 1% Mellemøsten 11% Asien 18% Selvom mange af naboerne beklager sig, har Guthula Raju ikke mistet håbet. Han er sikker på, at hans nuværende daglige indkomst på rupees (cirka 12,00-12,50 kroner) snart vil stige, og at han vil finde andre veje til at øge familiens indkomst. Afrika Globalt 56% 6% Katastrofearbejdets andel af den samlede udgift Fordeling på kontinenter nød 11

12 Spillet om risikoland Gennem leg og oplysning lærer børn om naturpleje og genopbygning i Honduras tekst Anne Lund Petersen foto Mike Kollöffel Hvad sker der, hvis man kaster affald i floden? Edis Noel Guzmán Duarte læser spørgsmålet op og ser spørgende på den håndfuld børn, der står i en halvcirkel rundt om ham. Han er lærer på den lokale skole i landsbyen El Castillo, der ligger langt fra alfarvej tæt på kysten i det nordlige Honduras. Klassen er i gang med at spille Riesgolandia, som er et brætspil, der skal lære børnene både, hvordan man forbereder sig på, og hvordan man forebygger katastrofer. Navnet på spillet kan bedst oversættes til Risiko-land. Så bliver floden forurenet, siger drengen, der skal svare på spørgsmålet efter en længere tænkepause og tøven. Et anerkendende nik fra læreren og klapsalver fra de andre børn. Et smil breder sig på drengens ansigt. Han må rykke tre felter frem på brættet. Vigtigt at oplyse børnene Det er vigtigt, at børnene lærer, hvordan de beskytter naturen, så de kan være med til at formindske risikoen for katastrofer, og at de ved, hvordan de skal forholde sig, når katastrofen rammer, siger Edis Noel. Han er ikke i tvivl om, at børnene får noget ud af at spille Riesgolandia. Børnene er meget motiverede for at lære, fordi de synes, at det er sjovt at spille. Derfor husker de også meget bedre, hvad de har lært. Riesgolandia nærmer sig sin afslutning, og en af pigerne har chance for at vinde, hvis hun svarer rigtigt på næste spørgsmål om, hvorfor det er vigtigt at genplante træer på bjergskråninger, der er blevet ryddet for skov. Spørgsmålet er svært, men det lykkes hende at fortælle, at man skal genplante træerne for at beskytte naturen og for at undgå jordskred. Læreren nikker, og straks bliver hun hyldet af sine modspillere med klap og hujen. Nye generationer skal tage vare El Castillo ligger i et område i Colon-provinsen, der er særligt udsat for oversvømmelser og orkaner. Skovafbrændinger, floder fyldt med knækkede træstammer, grene og affald og en stigende forurening har desuden gjort området endnu mere sårbart og udsat for naturkatastrofer end tidligere. Så der er i høj grad brug for, at børn og unge uddannes i naturbeskyttelse og katastrofeberedskab, da de både i det nordlige Honduras og i den øvrige del af landet udgør langt størstedelen af befolkningen. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med den lokale partner CASM sat et projekt i gang med katastrofeforebyggelse og oplysningsarbejde. Desuden bygges evakueringssteder med latriner, fælleskøkken og opholdsrum, så folk i området har et sted at søge hen til, når oversvømmelserne rammer. Til dagligt fungerer lokalerne i landsbyskolen i El Castillo som klasseværelser for de 224 elever, som hovedsageligt kommer fra de mange fattige familier i området, fortæller Edis Noel. Men i forlængelse af landsbyskolen er der bygget nye lokaler, som skal fungere som tilflugtssted for landsbyens beboere, hvis en orkan eller en oversvømmelse pludseligt rammer området. Før, under og efter Projektet med katastrofeforebyggelse i det nordlige Honduras støttes også af EU's katastrofekontor ECHO, og det omfatter i store træk at: Lokalbefolkningen støttes i arbejdet med at få kommuner og regering til at prioritere udvikling af et godt katastrofeberedskab Elever, lærere og lokale oplyses om katastrofeberedskab og naturbeskyttelse der bygges tilflugtssteder med latriner Landsbybeboerne hjælpes til at lave beredskabsplaner Radioer, solopladere og redningsbåde indkøbes som del af beredskabet Fattige bønder støttes i bæredygtigt landbrug og afgrøder, der er mere resistente over for oversvømmelser 12 nød

13 TEMA / Katastrofer Velgørenhedsknap i alle butikker Nu kan kunder i alle Coops butikker donere deres pantpenge til verdens fattigste tekst Jutta Weinkouff Regionalt samarbejde Folkekirkens Nødhjælp er sammen med en række andre partnerog søsterorganisationer med i et regionalt katastrofeprogram, som dækker Honduras, Guatemala, El Salvador og Nicaragua. En del af Folkekirkens Nødhjælps katastrofestøtte i Mellemamerika kanaliseres via kirkernes internationale katastrofenetværk, ACT. Se billedfortælling om afbrænding af regnskov i Honduras på Velgørenhedsknappen, der for et år siden blev monteret på flaskeautomaterne i Coops 14 Kvickly X-tra butikker, har været en stor succes. Coop har nu indført velgørenhedsknappen i alle sine ca butikker, der omfatter alle Kvickly, Brugsen, Irma og Fakta butikker. Det giver kunderne mulighed for at donere deres flaskepenge til Coops samarbejdspartnere; Folkekirkens Nødhjælp og Unicef Danmark. Og da Coop modtager pant for over 500 millioner kroner om året, giver det mulighed for at samle mange penge ind til arbejdet blandt verdens fattigste. For Coop er det en måde at tydeliggøre, at vi er en ansvarlig virksomhed. For organisationerne er det en uhyre billig måde at samle penge ind. Og for kunderne er det en nem og bekvem måde at hjælpe andre på, siger Coops administrerende direktør Per Bank. Den nye velgørenhedsknap har en lille sikkerhedsventil: Hvis man trykker på velgørenhedsknappen, skal man bekræfte sit valg med et ekstra tryk indenfor 30 sekunder ellers får man den traditionelle flaskebon, som indløses ved kassen. Vi er utrolig glade for det banebrydende samarbejde med Coop, som gør det muligt for os at hjælpe endnu flere fattige. Testperioden har vist, at danskerne har taget knappen til sig, og vi har store forventninger til det kommende år, hvor flere danskere får mulighed for at støtte, siger Anne-Mette Nielsen, leder af Folkekirkens Nødhjælps erhvervssamarbejde nød 13

14 rundt om Foto: Maren Gadegaard Spis ude Med den nye kampagne, Restauranter Mod Sult, indgår Folkekirkens Nødhjælp et samarbejde med forskellige spisesteder. Den skal skabe opmærksomhed om sulten i verden, og ideen er, at vi ved at spise ude kan dele maden med dem, som ingen mad har. Kampagnen lanceres fra den 10. til 17. november. Læs mere på: Hjælp til Georgien Folkekirkens Nødhjælp har afsat kroner til fødevarer, hygiejneartikler, tøj og husholdningsudstyr. De skal gå til de omkring mennesker, som i august flygtede fra det georgiske Sydossetien til det russiske Nordossetien på grund af kamphandlinger. Fodboldfans gav legetøj FC Nordsjælland havde inden en kamp i august inviteret til, at de yngste tilskuere kunne bytte deres legetøj for et stykke frugt. Sækkene med legetøj blev doneret til Folkekirkens Nødhjælp, som sælger det til fordel for verdens fattige gennem genbrugsbutikken i Farum. Ny bog om flygtninge I anledning af 60-året for det palæstinensiske flygtningeproblem udgiver Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med journalist Hans Henrik Fafner bogen Mellem drøm og virkelighed. Gennem 12 børn og unges historie fortælles om et liv præget af uklarhed om fremtiden og drømmen om at vende tilbage til det land, der er tabt. Bestil bogen på Den koster 75 kroner plus gebyr. Nye volontører ud i verden 19 nye volontører rejste i august til Malawi, Zambia, Kirgistan og Honduras. Med i bagagen har de alt lige fra myggenet til pandelygter, dagbøger, gaver til værtsfamilierne og billeder fra hverdagen herhjemme. Og sikkert også et par sommerfugle i maven. Før afrejse var volontørerne på et to uger langt forberedelseskursus på Silkeborg Højskole for at få større viden om de lande, de skal bo i og om Folkekirkens Nødhjælps arbejde. På under Bliv frivillig kan du læse mere om volontørerne og allerede nu bestille et foredrag. Volontørerne vender nemlig hjem til Danmark igen i februar. Retten til at sige nej Det halter med arbejdet for at forbedre kvinders rettigheder på hiv/aidsområdet. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp på en konference i Mexico netop udarbejdet et handlingspapir, som en lang række kirkelige søsterorganisationer har tilsluttet sig. De har med andre ord givet hinanden håndslag på, at de vil blive bedre til at rokke ved de patriarkalske strukturer, så kvinderne blandt andet kan få adgang til information om hiv/aids, få ret til at sige nej over for seksuel tvang og for eksempel undgå at blive alt for tidlig gift. Fokus skal især rettes mod det sydlige Afrika, hvor tre fjerdedele af de unge hiv-smittede er kvinder. Foto: Mikkel Østergaard Redaktion Marianne Lemvig (ansv.) mle@dca.dk. Redaktionen af dette nummer sluttede den 4. September Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret tilsendt materiale. Adresseændringer mail@dca.dk. eller telefon: Forside Flygtning fra Darfur. FOTO Paul Jeffrey. oktoberoplag Layout Mikkel Henssel. Repro Highlight. Tryk KLS Grafisk Hus A/S. NØD sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Folkekirkens Nødhjælp er en del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. Adresse Nørregade 15, 1165 København K. Telefon FAX mail@dca.dk. GIRO Giro gavebrev Hjemmeside www. noedhjaelp.dk. Formand Kirsten Lund Larsen. Generalsekretær Henrik Stubkjær. Tegn et gavebrev og spar penge. Ved at tegne et tiårigt gavebrev er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender de 14 nød

15 tak for din gave d e n n e t a l o n e r g y l d i g k v i t t e r i n g o v e r f o r s k at t e v æ s e n e t Hyr en spejder Foto: Henrik Ortved Fra september afholdes årets Spejderhjælps uge, hvilket betyder, at man kan leje en spejder til for eksempel at slå græs, vaske bilen eller fjerne skraldet. Pengene går til det tre-årige projekt På vej hjem, som laves i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. Projektet støtter unge sudanesere, som er vendt hjem til Sydsudan fra flygtningelejrene i Uganda og Kenya. I flygtningelejrene er der uddannelse, dramagrupper og boldbaner. I Sydsudan er der ingenting, og derfor er det planen at bygge et ungdomscenter i byen Panyagor. Her kan børn og unge mødes og dyrke sport, dans og teater. Billedet er fra en landsby i Sydsudan. Læs mere på og Foto: Mads Lunde Rasmussen 345 nye livreddere Igen i år var gadehververne fra Folkekirkens Nødhjælps face2face-kampagne på festival i Skanderborg og Roskilde for at hverve Livreddere. Resultatet blev 345 nye Livreddere, som fremover vil betale 50 eller 100 kroner til nødhjælpsarbejdet. Efter blot fem år vil de nye Livreddere have givet over kroner, hvilket alt i alt svarer til en engangsdonation på godt en million kroner. kommende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. Gaver Hør om fradragsregler. Ring eller send en mail. BRUGTE FRIMÆRKER Send til Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, 5270 Odense N, eller Folkekirkens Nødhjælps Genbrugsbutik, Slotsgade 9, 6300 Gråsten og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Her finder du FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP / Nørregade 15, 1165 København K / Skt. Knuds Kirkestræde 11, 5000 Odense C / Klostertorv 6 3.sal 8000 Århus C / Østerågade 4 3.tv, 9000 Ålborg. GENBRUG Rikke Hovgaard Lorentzen, rhr@dca.dk, fisk: Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, , fisk@dca.dk LANDSKONSULEN- TER: Sjælland: Nikoline Agger, , nag@dca.dk; Århus: Søren W. Christensen, , sc@dca.dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, , ghh@dca.dk. Fyn og Sjælland: Miriam Munksgaard, , mmu@dca.dk nød 15

16 Overførsel fra kontonummer 8 7 Sorteret Magasinpost Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler Modtager PP Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse GIRO INDBETALING Afsender Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K Tlf KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender Folkekirkens Nødhjælp Nørregade København K Tlf Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre..,.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4030S (09.08) DB Afrives inden Indbetaling Returneres ved vedvarende adresseændring PÅ FLUGT FRA MONSUNEN Mindst tre millioner indere er blevet ramt af oversvømmelser i den nordlige delstat Bihar. Mange har ikke blot mistet hus og hjem, men plages nu også af sult. Støt Folkekirkens Nødhjælps katastrofearbejde i Indien foto REUTERS / RUPAK DE CHOWDHUR