Fra udfordring til forandring

Transkript

1 2012 IKT PÅ TOPPEN CARSTEN BJERG, CEO, GRUNDFOS: Vi har i en årrække draget nytte af et solidt forskningsarbejde på Aalborg Universitet«SIDE 4-5 IKT på toppen«- overskriften for de mange erhvervsrettede IKT-aktiviteter på Danmarks IKT-universitet: Aalborg Universitet. ERHVERVSØKONOMISK RÅDGIVER LEIF BECK FALLESEN: Høje lønninger og lav produktivitet råber på øget anvendelse af IKT«Idéklinikken har gjort forretning ud af sygehuspersonalets egne idéer SIDE 4 SIDE 14 Fra udfordring til forandring BRAINMATCH: Aalborg Universitet er via massive investeringer de seneste 5-10 år Danmarks førende IKT-universitet. IKT kan og skal igen være Danmarks vækstmotor, og BrainMatch er universitetets invitation til samarbejde mellem forskere og erhvervsliv. Målet er vækst i ressourcer til forskning og vækst og jobskabelse hos virksomhederne alt sammen til fælles bedste. Problemer og udfordringer. Danmark har masser af dem, og aktuelt er det taknemmeligt at give finanskrisen og følgerne heraf skylden. Men hvis vi et øjeblik glemmer krisen og kigger nogle år frem i tiden, er det så de samme problemer og udfordringer, der fylder i den politiske dagsorden og danskernes bevidsthed? Vi ved det ikke, men svaret bør være nej. Vi har nemlig både opskrift på og ingredienserne til løsning af en af de største udfordringer lige nu: Lav produktivitet. Produktiviteten skal i vejret Opskriften er IKT som middel til øget produktivitet, og ingredienserne er den massive IKTforskning, som Danmark er verdensmester i. Tidligere mangeårig chefredaktør og adm. direktør på Dagbladet Børsen og i dag erhvervsøkonomisk rådgiver og erhvervsekspert på TV2 Leif Beck Fallesen er enig: I 90 erne og delvist også i 00 erne har IKT været vækstbærende i både USA, Nordeuropa og herunder Danmark. Det kan ske igen netop fordi høje lønninger, lav konkurrencekraft og lav produktivitet råber på IKT som forandringsagent,«pointerer han. Hos Vestas en af Danmarks største og mest globale virksomheder er udfordringerne også til at få øje på. Global udviklingsdirektør Anders Vedel sætter situationen i perspektiv: Vi ser et stort potentiale i at kommercialisere forskning og udvikling endnu mere. Den kommercielle værdi af forskning og udvikling ser vi for alvor først, når nye teknologier rammer vores produkter og løsninger,«siger han og eksemplificerer: Vestas og Aalborg Universitet samarbejder, fx igennem Vestas Power Programme, der er det største og mest omfattende forskningspartnerskab, der nogen sinde er indgået mellem en At være katalysator for at bringe forskning i anvendelse. Invitation til forandring BrainMatch er overskriften for en ny serie af initiativer fra Aalborg Universitet og BrainsBusiness, der fungerer som bindeled mellem IKT-forskerne og erhvervslivet. Universitetet er i forvejen kendt og anerkendt som Danmarks mest erhvervsvenlige universitet, men dekanen for Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet vil meget mere: Det er vores grundlæggende holdning, at vi driver forskning for samfundets skyld og ikke Det potentiale, der ligger i øget nyttig- gørelse af universiteternes forskning er så stort, at det kan sikre Danmarks vækst og velfærd fremover«eskild Holm Nielsen vindmølleproducent og et universitet. Vi har netop set de første resultater af dette samarbejde, hvor vi bla. har fået ny viden om, hvordan vi kan koble fremtidens kæmpevindmøller, der står langt ude på havet, til det eksisterende el-net.«hos Vestas nytter forskningen, når teknologien rammer produkterne, og Aalborg Universitet ser netop dette som én af sine fornemmeste opgaver: for vores egen,«siger Eskild Holm Nielsen og fortsætter: Det potentiale, der ligger i øget nyttiggørelse af universiteternes forskning er så stort, at det kan sikre Danmarks vækst og velfærd fremover. Det forsøger vi på løbende, og nu søsætter vi en ny række af initiativer, der skal understøtte denne udvikling til gavn for både virksomheder og vores forskere og studerende. På den måde vil vi udfordre til forandring.«

2 02 03 INTRODUKTION TIL IKT PÅ AAU 600 MIA. KR I SPIL En enig dansk EU-lobby intensiverer nu kampen om EU's forskningsmilliarder: Vi vil til at blande os noget mere, end vi tidligere har gjort,«siger specialkonsulent Charlotte Pedersen, som repræsenterer Aalborg Universitet i Bruxelles. DANMARK NR. 6 I VERDEN Nye tal fra OECD viser, at Danmark indtager en global 6. plads, når det gælder investering i innovation. Danmark anvender nemlig 3,09 % af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling. Det viser en rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation. nr.6 BEDRE MOBILDÆKNING I DANMARK Mobildækningen er for dårlig i Danmark. Nu vil Telebranchen investere godt 6 mia. kr. i udbygning af mobilnettet (dækning og kapacitet) de kommende tre år. Kilde: DI ITEK 30 % STIGNING! En ny rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation viser, at virksomheder med mindst én ph.d-uddannet ansat har i gennemsnit 30 procent højere arbejdsproduktivitet. Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation 30 IKT PÅ TOPPEN 2012 UDGIVET AF AALBORG UNIVERSITET OG BRAINSBUSINESS Tallene er opgjort blandt de 41 lande, der er tilgængelige OECD-data for. KONTAKT: IKT øverst på dagsordenen AF GRIMUR LUND Formand for BrainsBusiness samt adm. dir. i AVEVA Denmark IKT har i løbet af de seneste 10 år mistet sin position øverst på dagsordenen. I 90 erne var fokus et andet. Her vidste alle, at IKT var den sikre vej til øget effektivitet og produktivi-tet. Her havde alle en it- eller IKT-strategi ja, det var nærmest vigtigere end selve forretningsstrategien. Men så sprang it-boblen, og IKT har siden levet en omtumlet og forkrøblet tilværelse som supporterhverv og som et nødvendigt onde på virksomhedernes omkostningsbudgetter. De fleste af os kan jo godt huske de høje vækstrater, vi havde i 90 erne, da mange andre europæiske lande stod stille. Det var it-effektiviseringer og implementeringen af ny teknologi en væsentlig årsag til. Digital kanin Nu står vi i en sammenlignelig situation, hvor alle har fornemmelsen af, at der er behov for at trække en kanin op af hatten, som kan sikre fremtidig vækst. Øget anvendelse af IKT er et godt bud på en sådan kanin. Men IKT-erhvervet har ikke længere den tyngde, det fortjener. Vi har ikke engang en videnskabsminister vi har en uddannelsesminister, der sidder i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, og det er jo ikke den tunge post i regeringen, som det burde være. Samtidig tør IKT-guruer og -konsulenter jo knap nok nævne, hvilken branche de tilhører. Sådan var det bestemt ikke i 90 erne, hvor der vel næppe fandtes et erhverv, der var behæftet med mere prestige. Men lad os gemme nostalgien og i stedet fokusere på at få IKT øverst på dagsordenen i regeringen, hos virksomhederne og i det offentlige. IKT i alting For det første ved vi med sikkerhed, at udviklingen går i retning af IKT i alting. Og det er ikke bare et fluffy og smart statement det er et statement, der skal tages 100 % bogstaveligt. Produkter, som vi i dag ikke forbinder med IKT, vil fremover være intelligente. Lige fra sko og tøj vævet af strømførende tekstiler med sensorer, der kan måle blodtryk, puls, temperatur mv. til vaskemaskiner, der ved, hvornår strømmen og vandet er billigst at bruge og belaster miljøet mindst muligt. For det andet ved vi nu, at out- og nearsourcing af produktion til udlandet for mange brancher er begyndelsen til enden. Vi troede, at de tunge vidensarbejdspladser ville blive i landet. At R&D ville forblive dansk, og at det kun var de ufaglærte arbejdspladser, vi flyttede. Sådan er det i mange tilfælde ikke gået. Hermed står det klart, at hvis vi vil beholde dansk produktion og danske arbejdspladser, så skal vi dels satse på automation og dels på intelligente produkter. Dansk tekstilproduktion blev udflaget for mange år siden, men hvem siger, at vi ikke kan stå for udvikling af fremtidens højteknologiske og intelligente tekstiler? Grimur Lund er mangeårig formand for den nordjyske paraplyorganisation BrainsBusiness, der har til formål at skabe øget samarbejde mellem Aalborg Universitet og virksomhederne i den nordjyske IKT-klynge samt være bindeled til det offentlige. Foto: Lars Horn, Baghuset Pressefoto Danske fremstillingsvirksomheder såvel som servicevirksomheder bør vende sig til IKT i alting-tankegangen enten i form af automatisering eller i form af udvikling af innovative og intelligente produkter. Det er visionært og ambitiøst men bestemt ikke urealistisk. Aalborg Universitet udvider i København! Samarbejde med erhvervslivet står øverst på dagsordenen, når Aalborg Universitet udvider i København. Aalborg Universitet har en særlig evne til at samarbejde med erhvervslivet og til at tiltrække studerende, som ikke normalt vil vælge en universitetsuddannelse. Og det er netop universitetets berettigelse i København, hvor omkring studerende nu er tilknyttet. Aalborg Universitet har haft afdeling i Ballerup siden 2005, men i januar 2012 fik universitetet godkendelse af Folketingets Finansudvalg til at samle alle aktiviteter i Nokias tidligere hovedkvarter i Københavns Sydhavn. Målsætningen er at danne fremtidens innovative universitet i tæt samspil mellem uddannelse, forskning og erhvervsliv: Vi samler nu vores østdanske aktiviteter på Frederikskaj i København, hvor vi vil være med til at skabe en ny model for, hvordan universiteter og virksomheder arbejder sammen. Udvidelsen skal ses i forlængelse af vores målsætning om, at forskningen skal bidrage til at løse aktuelle problemer i private virksomheder og offentlige institutioner,«forklarer rektor Finn Kjærsdam. Overtagelsen vil styrke det danske innovationsmiljø og skal tiltrække flere BRAINSBUSINESS: The (Missing) Link udenlandske investeringer til København. Aalborg Universitet har allerede indgået aftaler med flere større internationale virksomheder fra blandt andet Sverige, Norge, USA og Kina, der vil starte forskningsaktiviteter op i relation til de godt kvadratmeter nye lokaler. Hertil kommer en række højteknologiske opstartsvirksomheder med udspring i Danmark. Virksomhederne tiltrækkes ofte af den meget erhvervsvenlige tilgang og ikke mindst den problembaserede undervisningsform, hvor de studerende tager udgangspunkt i reelle problemstillinger frem for akademiske spørgsmål, der ikke nødvendigvis har rod i virkeligheden. Ud over virksomheder tiltrækker det også studerende fra andre lag i samfundet: Vi har en lang tradition for også at kunne tiltrække studerende fra familier uden den store tradition for en højere uddannelse, hvilket vi tillægger bl.a. vores særlige problembaserede læring med projektarbejde i grupper. Dermed kan vi være med til at løfte uddannelsesniveauet for en helt ny gruppe af unge,«slutter Finn Kjærsdam. FORDOMME OM UNIVERSITETER: Erhvervslivets udbredte fordomme om universiteter og forskere og vice versa skal imødegås og aflives. Det er man bevidst om på Aalborg Universitet, der er kendt og anerkendt som et af Europas mest erhvervsvenlige universiteter. En af succeserne er BrainsBusiness, der fungerer som samlet link mellem universitetsverdenen og erhvervslivet. Myter og fordomme om modparten, når erhvervsliv og forskere mødes, er stadig relativt udbredte. Men langt størstedelen af de forudindtagede meninger har ikke rod i virkeligheden i dag. Erhvervsliv og universiteter har nemlig nærmet sig hinanden i hastig fart, og der er en udbredt anerkendelse af hinandens berettigelse og kompetencer. Men der er lang vej endnu. Vi ved godt, at de er langt bedre til det i USA og måske andre steder i verden, og vi ved også godt, at det er helt nødvendigt med øget samarbejde, hvis vi fortsat vil udvikle vores samfund og høre til blandt verdens rigeste. Én indgang Aalborg Universitet kan med sine ansatte og studerende være en uoverskuelig mastodont at nærme sig som virksomhed. Men mange hundrede virksomheder samarbejder med Aalborg Universitet hver dag, og det skyldes blandt andet BrainsBusiness, der fungerer som samlet IKT-indgang til Aalborg Universitet. BrainsBusiness er et partnerskab, der er opstået i ingenmandsland mellem det offentlige og det private. Aalborg Universitet, Aalborg Kommune, Region Aalborg Samarbejdet, Region Nordjylland og godt 150 nordjyske IKT-virksomheder står sammen om organisationen, der har en styregruppe som øverste organ. Grimur Lund, der til daglig er direktør i AVEVA Denmark siger: Vores mission er at understøtte den nordjyske IKT-klynge som en af de mest attraktive og konkurrencedygtige IKT-klynger i Europa. Det er i høj grad lykkedes, og det vil vi fortsat arbejde på at udbygge,«fortæller han. BrainsBusiness er i dag accepteret og anerkendt som link mellem erhvervsliv og Aalborg Universitet og er i høj grad med til at nedbryde fordomme og skabe øget samarbejde med fokus på vækst. Aalborg Universitet Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej Aalborg Øst Tlf teknat@adm.aau.dk BrainsBusiness Niels Jernes Vej Aalborg Øst Tlf bpn@brainsbusiness.dk REDAKTION: Ansvarshavende redaktører: Berit Brendborg, Brains- Business, Birgit Nøhr, Brains- Business, Lotte Finck, Institut for Datalogi, Annette Lind, Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Projektledelse, tekst og layout: Conexia PR Esben Lind HVIS AVISEN UDEBLIVER: Ønskes yderligere eksemplarer tilsendt, kontakt venligst BrainsBusiness på bpn@brainsbusiness.dk KOMMENTARER: Kommentarer til avisens indhold er velkomne på bpn@brainsbusiness.dk

3 04 05 ERHVERVSLIVET I TALE IKT: GRUNDFOS Grundfos producerer årligt mere end 16 mio. pumpeenheder og er verdens største inden for cirkulationspumper. Grundfos er globalt teknologiførende og satser massivt på at udbygge sin førerposition via forskning og samarbejde med danske og udenlandske universiteter. Redningsplanken Efter den økonomiske krise i 1980 erne og starten af 1990 erne var det it, der blev Danmarks og andre vestlige landes vækstdriver. Erhvervsøkonomisk rådgiver og kommentator på TV2 Leif Beck Fallesen mener, at historien kan gentage sig. Danmark og store dele af den vestlige verden befinder sig fortsat i en dyb økonomisk krise efter Finanskrisens start i Der er på få år sket et paradigmeskifte, hvor det i dag er Østen og ikke Vesten, der sætter den globale økonomiske dagsorden. Europa er delt i to i den sammenhæng et a- og et b-hold, hvor Sydeuropa som b-hold kæmper med gældsbyrder og tung bureaukrati og måske aldrig kommer på fode igen som før krisen, og et a-hold i det nordlige Europa, hvor krisen er dyb, men hvor der dog er lys for enden af tunnelen. I Danmark er udfordringerne også til at få øje på både inden for den offentlige sektor, hvor gælden dog er overkommelig, men hvor udgifterne fortsat er langt større end indtægterne, og hos erhvervslivet, der kæmper med høje lønninger i forhold til udlandet, et hjemmemarked, der fortsat ligger underdrejet, og en produktivitet, der er alt for lav. Tidligere mangeårig chefredaktør på Dagbladet Børsen og i dag erhvervsøkonomisk rådgiver og ekspert på TV2 Leif Beck Fallesen mener, at informations- og kommunikationsteknologi er nøglen til at komme ud af dødvandet: Går vi tilbage til 90 ernes og delvist også 00 ernes USA og Nordeuropa, så har IKT været markant vækstbærende. Det kan ske igen netop fordi høje lønninger og lav produktivitet råber på IKT som løsningen,«pointerer Leif Beck Fallesen og fortsætter: Tag eksempelvis finanssektoren i starten af 90 erne. Man fyrede en masse folk og erstattede dem med teknologi. Det samme sker nu. Fyringsrunderne er i gang, og nu er der behov for et teknologispring, der kan bringe tingene i balance, så der igen er øget produktivitet og råd til at ansætte og vækste.«leif Beck Fallesen er i det hele taget fortaler for at lære af tidligere tiders succeser: En højere produktivitet kombineret med en tilbageholdenhed i forhold til de private lønninger skal være drivkraften. Det vil give en langsom, men sikker konkurrenceforbedring, og det er det, Danmark og landene omkring os har brug for.«men hvorfor halter Danmark så bagefter på produktiviteten, og hvordan skal IKT i praksis være en redningsplanke? Leif Beck Fallesen har et konkret bud: Universiteterne bærer en del af ansvaret for den manglende produktivitet. Innovation og forskning kan jo netop give de teknologispring, vi har brug for, men her har Danmark og andre europæiske lande i mange år haltet bagefter. Det skyldes blandt andet, at vi har nogle gamle universiteter, som ikke på samme måde som eksempelvis DTU og Aalborg Universitet har tradition for partsforskning,«bemærker han og fortsætter: Øget samarbejde mellem universiteter og virksomheder er et must det er helt afgørende for væksten i Danmark.«Ansvaret ligger dog ifølge Leif Beck Fallesen ikke kun hos universiteterne. Også virksomhederne skal i langt højere grad opsøge den viden, som den offentlige forskning har, og her er det specielt SMV erne (Små og Mellemstore Virksomheder, red.), der kan forbedre sig: Store danske virksomheder som LEGO, Vestas, B&O, Grundfos og Danfoss har godt fat i forskningen og forstår at samarbejde med universiteterne, når det gavner. Det skyldes blandt andet, at de har egne forskningsafdelinger, som har ressourcerne og forstår at tale sammen med universiteterne. Det er langt sværere for SMV erne, der ikke på samme måde har råd til at tænke langsigtet, og som ikke har ressourcer til at sætte sig ind i, hvordan universiteterne arbejder.«han fremhæver dog nogle succeseksempler fra Nordjylland, hvor klyngedannelse af SMVvirksomheder har været en succes, blandt andet klyngen af højtalerproducenter og klyngen af mobilproducenter, der både består af større virksomheder og et stort antal SMV er: Jeg har blandt andet bemærket, at Aalborg Universitet nu tager initiativ til i stigende grad at få ph.d. erne ud i erhvervslivet. Det, tror jeg, er et rigtigt skridt på vejen,«slutter han. Leif Beck Fallesen (65) er uddannet cand. scient.pol. fra Aarhus Universitet og blev i en alder af 44 år chefredaktør for Dagbladet Børsen. I 15 år frem til 2010 var han både administrerende direktør og chefredaktør hos Børsen, og i dag er han leder af Copenhagen Business Task Force, erhvervsøkonomisk rådgiver for Københavns overborgmester Frank Jensen samt erhvervsøkonomisk kommentator på TV2. VESTAS Vestas er med mere end vindmøller opstillet over 30 år verdens mest erfarne vindmølleproducent. Virksomheden er samtidig verdens største producent med en årlig omsætning på næsten 6 mia. euro og p.t. en ordreindgang på GW. Grundfos og Vestas ser store muligheder i øget samarbejde med universiteterne Danske koncernflagskibe som Grundfos og Vestas har i mange år samarbejdet med blandt andre Aalborg Universitet. Vi har sat de to virksomheder stævne og spurgt ind til det nuværende samarbejde både med Aalborg Universitet og andre universiteter samt potentialet i yderligere samarbejde. CARSTEN BJERG CEO Grundfos ANDERS VEDEL Global udviklingsdirektør Vestas Hvad er Grundfos erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet og universiteter generelt? Vi har som virksomhed et tæt samarbejde med universiteter og uddannelsessteder i både Danmark og udlandet inden for en lang række forskningsområder. Og det er mit indtryk, at der generelt udføres meget god forskning på universiteterne, men at der er behov for en endnu mere målrettet indsats, også fra universiteterne, på at være med til at løse nogle af verdens store udfordringer som CO2-udledning, vandknaphed, fødevareknaphed osv. I forhold til Aalborg Universitet har vi gennem en årrække draget nytte af det solide forskningsarbejde, der er blevet gjort inden for eksempelvis elektromotorer, og vi har haft et tæt samarbejde med mange gode kandidater. For os har det været særdeles nyttigt at have direkte adgang til relevant og opdateret forskning og viden gennem universitetets store netværk. Det har gjort det nemmere at have fingeren på pulsen. Samtidig er det et samarbejde, vi har tilstræbt at styrke blandt andet gennem uddeling af Grundfosprisen til professor Frede Blaabjerg.«Hvad er Vestas erfaringer med at samarbejde med Aalborg Universitet og universiteter generelt? Vores overordnede mål er at skabe stadig bedre og mere effektive vedvarende energiløsninger. Derfor sigter vi mod at tiltrække og yde støtte til verdens mest talentfulde ingeniørforskere, professorer, ph.d.-studerende og specialestuderende, der beskæftiger sig med områder, som er relevante for Vestas. I Vestas har vi gode erfaringer med at samarbejde med universiteter rundt omkring i hele verden og i særlig grad Aalborg Universitet. Vestas og Aalborg Universitet samarbejder fx igennem Vestas Power Programme, der er det største og mest omfattende forskningspartnerskab, som nogen sinde er indgået mellem en vindmølleproducent og et universitet. Vi har netop set de første resultater af dette samarbejde, hvor vi bl.a. har fået ny viden om, hvordan vi kan koble fremtidens kæmpevindmøller, der står langt ude på havet, til det eksisterende el-net.«hvor stort mener Grundfos, at potentialet for yderligere kommercialisering af universiteternes forskning er hos Grundfos og generelt i samfundet? Det er altid en stor udfordring at kunne omsætte de gode ideer til egentlige produkter. Vejen til kommercialisering er undertiden lang. Og ind imellem stadig for lang. Jeg mener, at vi kan blive bedre til at samarbejde, og at vi skal se på rollefordelingen mellem uddannelsesstederne og virksomhederne. Mange universiteter er fanget i skismaet mellem på den ene side at forske gerne sammen med virksomhederne og på den anden side et forståeligt ønske om at publicere mest. Og det betyder, at målet ikke altid er helt skarpt. Vi skal i tættere dialog og samarbejde, hvor vi som virksomheder skal løfte den del af opgaven, der går ud på at kommercialisere universiteternes gode resultater, mens universiteterne skal blive endnu bedre til at uddanne fuldblodskandidater, der kan deres faglighed i dybden. Gerne krydret med den rette portion entreprenørship, så vi får medarbejdere, der både behersker det tekniske og det forretningsmæssige. Ved at erkende dette vil samarbejdsaftaler sikkert kunne laves mere effektivt til fordel både for forskningen, virksomhederne og samfundet. Her kan vi blandt andet søge inspiration hos lande som Sydkorea eller Singapore.«Hvor stort mener Vestas, at potentialet for yderligere kommercialisering af universiteternes forskning er hos Vestas og generelt i samfundet? Vi ser et stort potentiale i at kommercialisere forskning og udvikling endnu mere. Vi forventer helt klart, at Vestas forskningsindsats og samarbejde med universiteter rundt om i verden vil skabe en række teknologiske gennembrud, der vil muliggøre en stadig forbedring af møllernes kapacitet såvel som effektivitet både til onshore- og offshoremarkedet. Den kommercielle værdi af forskning og udvikling ser vi for alvor først, når nye teknologier rammer vores produkter og løsninger. Det er kunderne, der køber vindmøllerne, derfor skal vi fortsat være gode til at lytte til deres behov. Forskning skal bidrage til at finde løsninger på de behov, som kunderne og markedet har.«hvad skal der til for at udnytte dette potentiale yderligere? Dels hvad kan erhvervslivet gøre, og dels hvad kan universiteterne gøre? Vestas er teknologisk førende inden for vindenergi. Den position har vi kun opnået, fordi vi prioriterer investeringer i forskning og udvikling. Med dette og mar- kedsbehovet som udgangspunkt er der et potentiale i et endnu mere målrettet forskningsarbejde. I fremtiden kan vi derfor i højere grad forske i og udvikle teknologier og løsninger, som markedet efterspørger, og som på samme tid kan bidrage til udviklingen af en mere bæredygtig energiforsyning. På samme måde kan universiteter arbejde med at orientere sig mod de strømninger og muligheder, der findes kommercielt, og så kan de blive ved med at udvikle samarbejdet med højteknologiske virksomheder som Vestas, så forskningsresultater kan skabe værdi i fremtidens bæredygtige energiløsninger. Men når det er sagt, så er det også vigtigt, at vi har en grundforskning, der kan udfordre og sikre en bredere vinkel på udviklingen af ny teknologi, end hvad markedet ser af behov. Vi skal ikke kun give folk, hvad de efterspørger vi skal gå længere for at skabe banebrydende innovation.«

4 06 07 IKT I VERDENSKLASSE De fleste data er værdifuld viden DATA-INTENSIVE SYSTEMER: Aalborg Universitet arbejder med systemer, der kan håndtere store mængder komplekse data om fx trafik eller bagagehåndtering og kommer os alle til gode, når vi færdes på vejene eller skal have en kuffert med os fra A til B via C. At udvikle effektive og letanvendelige redskaber til håndtering af store mængder data er en udfordring, som Aalborg Universitet gennem mange år har fokuseret på. Det skyldes ikke mindst, at der er store gevinster at hente ved at bruge de oplysninger, vi allerede har mulighed for at indsamle. Stort set alle data udgør værdifuld viden, som man kan bruge aktivt på den ene eller den anden måde,«forklarer professor Torben Bach Pedersen fra Daisy (Center for Data- intensive Systemer) ved Aalborg Universitet. Information om forbruget i husstande kan fx anvendes til at udvikle systemer, der kan optimere el- og varmeforbruget, ligesom information om bilers trafik på vejene kan anvendes til systemer, der fortæller os, hvornår vi skal vælge en anden rute end normalt, eller hvornår det er hensigtsmæssigt at lægge trafikken om. Udfordringen er at udvikle systemer, der kan håndtere de store mængder komplekse data.«find Holgers taske Den udfordring er et af de centrale omdrejningspunker i et aktuelt projekt finansieret af Højteknologifonden med fokus på bagagehåndtering, BagTrack, som Daisy indgår i sammen med partnere som Lyngsoe Systems, SAS og Aalborg Lufthavn. Målet er at optimere håndteringen af bagagen og minimere antallet af fejl ved at analysere tilgængelige data om de kombinationer af begivenheder, der typisk ligger bag. Ny teknologi i form af Usynlig software skal sørge for sikkerheden Mennesket og maskinen Geminoid-DK (siddende) er en robot skabt til at ligne lektor Henrik Schärfe fra Aalborg Universitet (stående). Robotten Geminoid-DK skal hjælpe os til en bedre forståelse af mødet mellem mennesket og teknologien. Den har allerede i sit korte liv rejst verden tynd og optrådt i en lang række internationale medier og på store scener i udlandet. Den såkaldte android er udviklet af japanske eksperter og har ingen kunstig intelligens, men styres vha. et specialdesignet computerprogram. Den ene er født i Den anden i Men de ligner hinanden som tvillinger. Geminoid-DK er nemlig skabt som en perfekt kopi af lektor Henrik Schärfe fra Center for Computermedieret Erkendelse på Aalborg Universitet. Robotten er den tredje i serien Geminoid og udviklet af Hiroshi Ishiguro fra den japanske virksomhed Kokoro Inc. i Tokyo. Der er tale om en såkaldt android, en menneskelignende mekanisk skabning uden kunstig intelligens, som styres vha. et særligt computerprogram, der efterligner dukkeførerens bevægelser. Bevægelsesmulighederne er endnu begrænsede, da kun Geminoid-robotternes hoved og øvre torso kan bringes i bevægelse, men man forudser, at robotteknologien inden for bare 5-10 år vil have udviklet sig betydeligt, sådan at robotterne måske også vil kunne gå og interagere med mennesker på et helt andet niveau. Formålet med android-robotten, som har kostet Aalborg Universitet cirka 1 million kroner, er at indgå i en række sociale eksperimenter, dels i et særligt indrettet laboratorium, dels på gadeplan, hvor Henrik Schärfe og hans team vil undersøge menneskets reaktioner på den avancerede teknologi. De reaktioner, man hidtil har observeret, spænder vidt fra nysgerrighed til umiddelbare tegn på frygt eller ubehag men ingen går fra mødet med Geminoid-DK uden at være påvirket på en eller anden måde af den livagtige robot. Negative reaktioner skyldes ofte forudindtagede idéer, der stammer fra science fiction-verdenen, men sandheden er, at menneskeheden på nuværende tidspunkt ikke er truet af robotteknologien. Derimod mener man hos Center for Computermedieret Erkendelse, at teknologi generelt allerede i dag fylder ekstremt meget i vores arbejdsliv, og at vi kan forvente, den indtager en endnu mere påtrængende rolle i fremtiden. Derfor er det nødvendigt at tage stilling til teknologien og dens rolle og at udforske de positive anvendelsesmuligheder på fx miljø- eller sundhedsområdet samtidig med, at man trækker grænser for robotters og andre teknologiers indtog i vores liv. 99 % af verdens computere findes i dag i indlejrede systemer. Enorme mængder software er indlejret i mange af de ting, vi omgiver os med til daglig, og som vi ikke umiddelbart tænker på som digitale. Pålidelige systemer, der fungerer rettidigt i sikkerhedskritiske situationer, bliver guld værd i fremtiden. Software er ikke kun noget, der er inden i laptops, tablets og smartphones, men anvendes i stigende grad som indlejrede systemer, både i industrien og andre erhvervssammenhænge såvel som i hjemmet og på farten. Indlejret software er det område inden for IKT, hvor der overalt i verden investeres tungest i øjeblikket,«siger Kim Guldstrand Larsen, professor og direktør for CISS, Center for Indlejrede Software Systemer på Aalborg Universitet. I fremtiden kommer indlejret software i endnu højere grad end i dag til at spille en afgørende rolle inden for transport, sundhedssektoren, bankverdenen, fødevareproduktion, velfærdsteknologi og energi for bare at nævne nogle af de mest markante anvendelsesområder.«modelbaseret tilgang På CISS har man en modelbaseret tilgang til indlejrede softwaresystemer, hvilket kort sagt betyder, at man ved hjælp af programmer udviklet på Aalborg Universitet kan overskue særligt komplekse problemstillinger og undersøge, hvordan delkomponenter interagerer med hinanden. Aalborg Universitets software til den slags matematiske analyser er verdenskendt og meget efterspurgt. Den tilgang betyder, at verdens største virksomheder gerne vil samarbejde med os, og det er en stor del af hemmeligheden bag, hvordan succesfuld forskning får lov at komme ud i virkeligheden og arbejde,«siger lektor Arne Skou. Han står bl.a. i spidsen for et projekt, der skal skaffe ny erfaring med energieffektivisering af bygninger ved hjælp af indlejrede softwaresystemer. Vores spidskompetence er software, der kan analysere, lave modeller og verificere, at systemet gør det, det skal. I øjeblikket tester vi den software i forskellige anvendelsessammenhænge, men vi er sikre på, at netop pålidelighed og rettidighed bliver nogle af de mest efterspurgte egenskaber ved indlejret software i fremtiden.«rettidig omhu Kim Guldstrand Larsen er enig: I mange situationer, især når indlejrede systemer anvendes på fx sundhedsområdet, er der et stort behov for, at teknologien er 100 % pålidelig og aktiveres rettidigt. Så kan teknologien både give besparelser, større patientsikkerhed og bedre udnyttelse af ressourcerne. Men det kan fx også være ABS-bremsen eller airbag en i en bil, som jo ikke bare skal udløses, men udløses rettidigt.«chips skal afløse stregkoden på bagagestrimlen, hvilket skal sikre mere effektiv bagagehåndtering samtidig med, at Udfordringen er at udvikle systemer, der kan håndtere de store mængder komplekse data«professor Torben Bach Pedersen, Daisy man kan indhente information i realtid om, hvor kufferten befinder sig. Ovenstående er bare få eksempler af mange på projekter, som Daisy arbejder med, og som skal komme slutbrugere til gavn. Det handler om at udnytte tilgængelige data til at agere mere intelligent, og anvendelsesmulighederne for systemer, der på en sikker og nem måde kan sortere og analysere data samtidig med, at det er nemt at søge i dem, er nærmest uendelige. På Daisy arbejder man derfor med en bred vifte af projekter, der har til formål at optimere vores ageren fx i trafikken, til styring af kollektiv trafik eller til business intelligence-løsninger. Her har blandt andet et mangeårigt samarbejde med en af verdens førende business intelligencevirksomheder, TARGIT i Hjørring, udmøntet sig i innovative software-produkter.