Integreret larveproduktion til foder i økologisk ægproduktion BioConVal
|
|
|
- Victor Thomsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Integreret larveproduktion til foder i økologisk ægproduktion BioConVal Statusmøde for Organic RDD projekter 14. december 2012 Lotte Bjerrum, Teknologisk Institut
2 Baggrunds ide
3 Problemstillinger i den økologiske æg produktion Sammensætning af foderet Sikring af et økologisk foder sufficient i alle nærings stoffer Fra (2012) 2015 skal foderet være 100% økologisk Dyrevelfærd Kannibalisme Mangelsymptomer Bedre udnyttelse af fjerkræ gødning Højt indhold af lettilgængelig kvælstof Rentabilitet Produktionstab som følge af færre / mindre æg Gødningsareal krav kan hindre udvidelse af produktionsenhederne
4 Fodring med fluelarver imødekommer problemer i økologisk ægproduktion Sammensætning af foderet Larver indeholder store mængder af essentielle næringsstoffer bl.a. Cystin og Methionin Linolensyre Dyrevelfærd Forebyggelse af mangelsymptomer Ændret adfærd ved fodring med naturligt og levende foder Bedre udnyttelse af fjerkræ gødning Konvertering af kvælstof til protein med høj biologisk værdi Højværdi Kompost Rentabilitet Øget produktion som følge af bedre og mere optimalt foder Lavere kvælstof indhold i gødning kan muligvis åbne for tilladelse til at produktionsenhederne kan udvides
5 Aminosyre-sammensætning Amino acid Fishmeal % af protein Fly larve Alanine Arginine Aspartine Cystine Glutamine Glycine Histidine Isoleucine Leucine Lysine Methionine Phenylalanine Proline Serine Treonine Tryptophane Tyrosine Valine
6 Mål i projektet Udvikling af et integreret semi-automatisk on-farm anlæg til biologisk behandling af fjerkrægødning baseret på dyrkning af fluelarver. (AP1) Undersøgelser af den omsatte fjerkrægødnings værdi som næringsstof i den økologiske planteproduktion. (AP2) Udvikling af en laboratorie-model til at studere fluelarvers nedbrydning af patogene mikroorganismer og parasitter i gødningen. (AP3) Evaluering af smitterisikoen for overførsel af patogene mikroorganismer og parasitter ved fodring med ubehandlede fluelarver. (AP3) Undersøge hvilken betydning fordring med larver har på hønens tarmflora, samt se om det har indflydelse på modtageligheden overfor kolonisering med Campylobacter. (AP4) Undersøgelse af næringsværdien af de producerede larver, samt hvordan det influerer på produktions parametrene for ægproduktion. (AP5)
7 Optimering af larveproduktion -forsøg i mindre prototype model Forsøg i container på Farmergødning
8
9 Fra oktober: Forsøg på Bånlev Biogas anlæg Tæt på Århus
10 Larveproduktion Optimering af komposteringshastighed og konverteringsrate: Rumtemperatur: ~25 dgr. C. Undgå udtørring af gødning Høj relativ fugtighed Komposteringsdybde < 10 cm begrænsning af produktionskapacitet
11 Larveproduktion II Forbehandling af gødning Findeling af gødningsmase nødvendig ingen kompostering af tørre klumper. Tilsætning af vand (tørstof 20-25%) Podningsmængde larver/kg gødning Separation af larver og gødning LED-lys Lokal ammoniak koncentration: Tildækning af gødning Svært kontrollabel Global ammoniak koncentration: Kontrol af luftudskiftning - fornuftig separation. Svært at kontrollere opsamling. Opsamling af larver LED-lys Tilførsel af frisk luft Pose/kasser m./u. tilførsel af frisk luft Vand
12 Larveproduktion konklusioner Ammoniak og varme mest effektive måde at drive larver ud af gødning Opnår 40 grader i gødningen Larver ud efter 4-6 dage Optimalt udbytte = 10% larvemasse ud (dvs. 10 kg larver per 100 kg gødning) Realistisk : ugentlige batch forsøg Tørstof i larver = 30 % Gødning forvandlet til fin kompost efter få dage
13 Effektiv kompostering
14 Æg produktion Optimering i lab på TI Optimeringer ved Bioproduction Holdbarhed af æg Opsamling af (rene) æg Høj æglægningsrate Transport af æg Status lige nu: 1 mio æg leveret en gang / uge fra BioProduction
15 Komposterings anlæg fra Dorset i Holland
16 Container ankommer fra Dorset i Holland Forsøg kan nu starte i stor skala!
17 Status for WP 3 Inaktivering af patogener i gødning med larver
18 Foreløbige resultater AP3: Kontinuerlig fluekultur etableret 18 DTU Vet, Technical University of Denmark Presentation name 17/04/2008
19 Salmonella forsøgsresultater blev præsenteret! 19 DTU Vet, Technical University of Denmark Presentation name 17/04/2008
20 Resultater: Både Salmonella Enteritidis og E. coli elimineredes ved naturlig komposterings proces med passende temperatur og fugtighed i gødningen. Ved tilstedeværelsen af nyklækkede fluelarver forøges denne eliminerings hastigheden med 2-3 log enheder Larvernes indhold af de E.coli / Salm følger indholdet i gødningen (=der er ingen tegn på at der sker en opformering i larvens tarmkanal) Hvis gødningen tørre ud stoppes/hæmmes den naturlige nedbrydningen af E.coli tilsyneladende Hvis der er patogene bakterier tilstede i gødning ved forpupning kan disse overføres til puppen I forsøget kunne E. coli ikke påvises i de voksne fluer efterfølgende trods fodring med sukker og mælk. 20 DTU Vet, Technical University of Denmark Presentation name 17/04/2008
21 Kommende udfordinger Fortsætte med Campylobacter, (Erysepelotrix) Teste coccidier i gødningen Dekontaminering af larver - hvis nødvendigt Måle dioxin i larver Risiko vurdering Samle data fra forsøg Påvirke EU lovgivning TSE regulativet (forbud mod animalsk protein i foder) Markedsføringsforordningen (- fæces) Påvirke DK fortolkning af disse love (Fødevarestyrelsen) National Food Institute, Technical University of Denmark
22 Krølvingede fluer National Food Institute, Technical University of Denmark
23 Planer for resten af projektperionden Forsøg med larver og Campylobacter (jan 2013 marts 2013) Undersøgelse af kompost (dec 2012 feb 2013) Forsøg i stor skala i Dorsets komposterings container (januar marts 2012) Optimal håndtering, laveuddrivelse og larveopsamling Forsøg hos økologisk ægproducent (april 2013 marts 2014) Infektionsforsøg på Foulum studier af tarmflora (marts 2013 juli 2013)
24 Forsøg hos økologisk producent Oprindelig plan: Fodring af 3000 høns (1/4 af besætning) med larver Dorsets anlæg placeret i hønsegården Udfordringer: Lovgivning! -Æg fra forsøg ikke til konsum Produktion af nok flueæg Gødningsmængde fra høns
25 Forsøg hos økologisk producent Ny forbedret forsøgsplan Mindre forsøgshus på gården Udenfor eksisterende hønsegård Gødning fra høner i stald (126 kg/uge) til larveproduktion 216 høner opdeles i 6 hold (36 høner per rum) 2 x kontrol hold 2 x behandling 1: 5 g larver/høne/dag 2 x behandling 2: 15 g larver/høne/dag
26 Forsøg hos økologisk producent Registrering af: Foderforbrug Vandforbrug Mængde fluelarver Dødelighed Antal æg Ægvægt Hønevægt Adfærd vurderes Fjerpilning vurderes
27 Tak for opmærksomheden Larver opsamlet, rengjort og sendt til analyse
28
29 Arbejdspakker i BioConval AP1:Udvikling og demonstration af larvedyrkningsteknik på farmniveau AP2:Dokumentation og demonstration af det opnåede gødningsprodukt AP3:Mikrobiel risikovurdering ved brug af rå insektlarver af Musca domestica som foderadditiv i den økologiske fjerkræproduktion AP4:Undersøgelse af den prebiotiske effekt af rå insektlarver for sundheden hos økologisk fjerkræ AP5:Hønevelfærd, produktivitet og fødevarekvalitet
30 Time schedule WP 1 Task a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a m j j a s o n d j f m a m Who Task 1.1: contract, farmers and ext. Consultants D DTI, KCA Task 1.2: design plan for rearing system M DTI Task 1.3: test of prototype to a small amount of manure DTI, Fg, Bio Task 1.4 test of large scale prototype and modifications M D DTI, Fg, Dor Task 1.5 implementation and run on farm M/D DTI, Fg, Far Task 1.6 rearing management described D WP 2 Task 2.1 Analysis of digested manure M D DTI Task 2.2 Investigations on fertilizer treatment M D DTI,Fg WP3 Task 3.1 Laboratory facilites for larvae studies are ready M DTU Task 3.2 Generating of model systems M M D DTU Task 3.3 Testing of pathogens M M D DTU Task 3.4 Dioxin analysis DTU Task 3.5 Ways to decontaminate larvae described and tested D D DTU Task 3.6 Risk evaluation D DTU WP 4 Task 4.1 Infection studies in isolators M D AU Task 4.2 Data analysis M D DTU WP 5 Task 5.1 design and planning of feeding system M/D D D KCA, farm Task 5.2 Feeding trial design and feed formulation M M D KCA, farm Task 5.3 Effect of larvae feeding on performance and welfare D D D M KCA Task 5.4 Effect of larvae feeding on eggs quality KCA, DTI
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver
Økologikongres 27-28. nov. 2013 Fodring af høns med bælgplanter og fluelarver Niels Finn Johansen Videncentret for Landbrug Agro Food Park 15 8200 Aarhus N Tlf. 21717768 E-mail: [email protected] Næringsstofindhold
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290)
Aminosyreanalyser i enkeltråvarer, der kan anvendes i fjerkræbiprodukt fra Farmfood A/S (F290) Formålet med projektet var at beskrive aminosyreindholdet i de enkeltdele, der kan indgå i fjerkræbiprodukt
Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer. Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d.
Insekter fremtidens produktionssystem til foder og fødevarer Lars Lau Heckmann, biolog, ph.d. Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen må stige med 70% for at kunne brødføde verden i 2050 Omkostninger
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein
Forskningsaktiviteter om alternative proteinkilder Grøn protein Knud Erik Bach Knudsen Institut for Husdyrvidenskab [email protected] Punkter Præsentation af BioBase Præsentation af Grøn
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING
INSEKTER PÅ MENUEN MINKDAG AGRI NORD KEVIN BYSKOV FORSØGSLEDER STALDFORSØG, KOPENHAGEN FORSKNING 27-10-2016 Insekter er Det nye sort Hvorfor er insekter interessante som minkfoder? Alle proteinkilder med
Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.
0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013
Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
En verden med æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ [email protected] Mobil: +45 27 24 56 91 Europæisk ægproduktion - 1 Number
Formål - fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet:
Formål fjerkræ Formålet er at producere økologisk foder af høj kvalitet: Øget dyrkning af bælgsæd Forarbejdning af proteinafgrøder Øget selvforsyning og sikring af foderforsyningen Mindre afhængig af import
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring. Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet
Kyllinger på friland genotyper, vækst og fodring Sanna Steenfeldt og Klaus Horsted Aarhus Universitet Projekt SUMMER Projekt med fokus på kødkvalitet hos økologiske slagtekyllinger, grise og kalve Titel:
Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde
Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier
Forsøgsprotokol til larveforsøg: Tilsætning af 3 dage gamle larver til gødning inficeret med patogene bakterier Formål: at undersøge udviklingen i mængden af tilsatte patogene bakterier til hønsegødning.
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM SVINEKONGRES 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste
Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer
- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
Nyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
ALTERNATIVE PROTEINKILDER
ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier
Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.
Proteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Spolorm forekomst og kontrol. Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi
Spolorm forekomst og kontrol Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Spolorm forekomst og kontrol Helena Mejer Kiran Kumar Katakam (KU) Susmita Gautam (KU) Stig Milan Thamsborg (KU) Lise-Lotte
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU. Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen
Insekter Regler for opdræt og brug som foder og fødevarer i Danmark og EU Temadag Dansk Insektnetværk 8. februar 2017 Hanne Boskov Hansen Henvendelser til Fødevarestyrelsen om insekter Opdræt/primærproduktion
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET
DYRKNING AF PROTEIN I HAVET MUSLINGER, SØSTJERNER OG TANG SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM PLANTEKONGRES 2017 DYRKNING AF PROTEIN I HAVET Der er masser af fodermidler
Kvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Soens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?
Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:
Fra bord til jord. Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost
Fra bord til jord Vi omdanner madaffald til gas, el, varme og kompost Vi genbruger organisk affald Kartoffelskræller og madrester er fulde af energi og næringsstoffer. Fordi det organiske affald indeholder
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Gødningsfordeling og normtal
Gødningsfordeling og normtal I etageanlæg 2011 Af: Niels Provstgård Projektet er støttet af Fjrekræafgiftsfonden vfl.dk Gødningsfordeling og normtal i etageanlæg SIDE Indhold Formål... 3 Sammendrag...
LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG
KHL 10. November 2016 Niels Finn Johansen og Susanne Kabell SEGES Økologi/Fjerkræ LOKAL AFSÆTNING AF ØKOLOGISKE ÆG Støttet af promilleafgiftsfonden KONSUMÆGSHØNSEHOLD, REGISTRERING Besætninger med flere
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER
FODRING OG ERNÆRING AF ØKOLOGISKE KYLLINGER STRATEGIER OG GENOTYPER Sanna Stenfeldt, Anne Louise Frydendahl Hellwing Aarhus Universitet AU Foulum Susanne Therkildsen, DLG Nye produktionssystemer: Integreret
Rapport for fordøjelighedsforsøg med ærter til mink. Effekt af befugtning og afgangstemperatur
Pelsdyrerhvervets Forsøgs- Telefon: 96 13 57 00 Bank: Unibank A/S og Telefax: 97 43 52 77 Bankkto.: 2149-0751141270 Herningvej 112 C, Tvis E-mail: [email protected] CVR-nr.: 15275413 7500 Holstebro Website: www.cfc.dk
SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion
Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion Lars Stoumann Jensen, Olga Popovic og Anita Forslund LIFE, Københavns Universitet Martin
Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
ZINZINO. Health Concept.
ZINZINO Health Concept www.izinzino.com De fleste vil gerne Spise sundt, Være i god form eller Tabe sig Den mest almindelige sundhedsanbefaling er at dyrke motion. HVORFOR? Fordi motion bidrager til at
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH
Probiotika og foders indflydelse på sundheden hos økologisk regnbueørred OPTIFISH www.fiskehuset.com Lone Madsen DTU Veterinærinstituttet OPTIFISH problemstilling Regnbueørred = dominerende opdrætsfisk
Nyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Veterinære forhold. Biogas muligheder og begrænsninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg
Veterinære forhold Biogas muligheder og begrænsninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL, Kvæg Program veterinære forhold Smittekilder Gylle Restprodukter animalsk oprindelse Energiafgrøder Smitte og smitterisiko
Temadag om biogas 5.april 2016 Renhed af produceret biopulp fra organisk affald metoder og resultat af ETV-test
Temadag om biogas 5.april 2016 Renhed af produceret biopulp fra organisk affald metoder og resultat af ETV-test B. Malmgren-Hansen, Kemi- og Bioteknik, Teknologisk Institut Organisk affald til biogas Bestemmelse
Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER
PRODUKTION AF TANG TIL FØDEVARER OG FODER Annette Bruhn seniorforsker Aarhus Universitet Institut for Bioscience AGENDA Produktion af tang Globalt Europa Danmark Norden Hvordan - udfordringer Anvendelse
AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET
Kolding, den 4. maj 2017 Temadag om Økologisk og alternativ kyllingeproduktion AFSKALLET HAVRE SOM EN DEL AF FODERET JETTE SØHOLM PETERSEN, SEGES BÆREDYGTIG FODRING AF SLAGTEKYLLINGER MED HAVRE 2... BAGGRUND
Vejledning til opdræt og hold af almindelig melorm. Tenebrio molitor
Vejledning til opdræt og hold af almindelig melorm Tenebrio molitor Titel: Anbefalinger til opdræt og hold af almindelig melorm, Tenebrio molitor Udarbejdet for: INBIOM - Dansk Insekt Netværk og invaluable
Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble
Trash2Cash Delrapport nr. 2.3 Undersøgelse af sidestrømme på Hanstholm Fiskemelsfabrik, primært med fokus på limvand og soluble Delprojekt 2: Hvidfisk udnyttelse af affald Teknologisk Institut Trash2Cash
INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Status på insektproduktion i Danmark. 7. juni Natur og Miljø 2017 Lars Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d.
Status på insektproduktion i Danmark 7. juni Natur og Miljø 2017 Lars Lau Heckmann, faglig leder, biolog, ph.d. 2 mia. mennesker spiser insekter Biller (31%) Sommerfugle (18%) Bier, hvepse og myrers (14%)
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.
Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)
Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Målet med ensilering: Stabil opbevaring af næringsstofferne høstet i foderplanterne med mindst mulig tab af
Når målet er 1300 FEso pr. årsso
Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso
Utraditionelle råvarer. Boghvede
Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ
Hjælpeskema til udarbejdelse af en handlingsplan for fjerkræ I forbindelse med udarbejdelsen af en handlingsplan for, hvordan fjerpilning i besætninger med æglæggende høns eventuelt kan undgås, kan nedenstående
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING?
HVAD ER DET REELLE BIOGASPOTENTIALE I HUSDYRGØDNING? Henrik B. Møller Institut for Ingeniørvidenskab Aarhus Universitet/PlanEnergi PARAMETRE DER PÅVIRKER GASPOTENTIALE Kvæg Svin Slagtekyllinger Pelsdyr
Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?
Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt? PhD studerende Karin Jørgensen Institut for Jordbrug og Økologi Gylleseparering i Danmark -Spørgeskemaundersøgelse
Industrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol
Bilag 1.b Kvægbedrift og drøvtyggere, fokusliste foder- og hygiejnekontrol Eksempler på fokusområder på en kvægbedrift eller bedrifter med andre drøvtyggere. Vær opmærksom på, at planteproduktion ofte
KALVES BEHOV FOR VAND
KALVES BEHOV FOR VAND Terese Myhlendorph-Jarltoft Slagtekalverådgiver SAGRO & DLBR Slagtekalve Tlf: 2311 8618 Email: [email protected] Mogens Vestergaard Seniorforsker & Chefkonsulent AU & DLBR Slagtekalve
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
