Til Socialudvalget, medlemmerne af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet på Frederiksberg

Transkript

1 1 Frederiksberg, 10. september 2015 Til Socialudvalget, medlemmerne af kommunalbestyrelsen og Handicaprådet på Frederiksberg Nej tak til kæmpestor institution for handicappede med alt for små boliger i utidssvarende bygning på Betty Nansens Allé Konklusion: Betty Nansen-planen er i modstrid med Frederiksberg Kommunes erklærede handicappolitik. Som pårørende finder vi det uetisk at samle så mange med handicap under samme tag. De enkelte boliger på Betty Nansens Allé er små étværelses og uværdige som varige boliger. Boligerne vil ikke leve op til tre af de fem principper for den boligstandard, som Socialudvalget har vedtaget i Masterplanen. Betonbygningen er utidssvarende, uegnet og ufleksibel. Skillevægge kan ikke flyttes eller gennembrydes for at opfylde forskellige beboerbehov. Som pårørende finder vi det moralsk og demokratisk stærkt kritisabelt, at kommunen vedtager politikker og principper, men handler stik modsat. Som pårørende må vi klart afvise Betty Nansen-planen. En uværdig og uetisk plan Pårørende til beboere på bostederne Frydendalsvej 13, Frydendalsvej 27 B, Sdr. Fasanvej, Dronningens Vej og Lindevej har 10. september været samlet for at drøfte Frederiksberg Kommunes plan om at nedlægge de små bosteder og samle beboerne på Betty Nansens Allé 51-53, når bygningen er renset for PCB-gift og renoveret. I denne fælles skrivelse, som pårørende til 28 af de 29 beboere på ovennævnte bosteder tilslutter sig, tager vi skarpt afstand fra Betty Nansen-planen, som er et klart brud på

2 2 Frederiksberg Kommunes vedtagne handicappolitik og indebærer en forringelse af beboernes leve- og boligforhold. Vi beklager, at Socialudvalget ved en række møder for pårørende i sommerens løb lægger en færdig plan på bordet i stedet for at inddrage de pårørende på et tidligere tidspunkt. Et bosted anmodede for tre år siden om information, men modtog ikke svar fra kommunen. LEV Frederiksberg har på en række møder siden 2011 modsat sig forslaget. Et konkret forslag fra LEV om nybyggeri på en anden, egnet byggegrund er blevet afvist. Vi anser det for uværdigt og uetisk at samle så mange mennesker med handicap i én bygning. Det er et brud med mange års politik om at sprede beboerne i mindre enheder, så de kan inkluderes i det omgivende område. Der findes allerede et bosted for udviklingshæmmede i bygningen, og det er planen at indrette flere bosteder på flere af de syv etager. At Socialudvalget har til hensigt at inddele etagerne i flere bosteder for tilsyneladende at undgå at etablere én stor institution er jo blot en måde at omgå og camouflere realiteterne de mange handicappede placeres ifølge planen under samme tag på samme lokalitet og bliver dermed en påfaldende og isoleret kæmpeinstitution i området. I strid med FN s, Europarådets og Frederiksbergs egen handicappolitik Ifølge vores oplysninger er det planen, at denne og den tilsvarende nabobygning efter renovering skal rumme omkring 150 beboere med handicap på dette begrænsede område. Det er ikke en løsning, der er værdig heller ikke for Frederiksberg Kommune. Nu er vi tilbage til Lillemosegård, udbrød en pårørende, da Betty Nansen-planen blev præsenteret. Den tiltagende tendens i Danmark med at etablere stadigt større institutioner til handicappede er for nylig blevet stærkt kritiseret af Europarådets menneskerettighedskommissær Nils Muiznieks: Denne tilgang fremmer ikke uafhængighed og inklusion for mennesker med handicap, en ret som er garanteret i FN s Handicapkonvention. Betty Nansen-planen er et brud med FN s Handicapkonvention, som Frederiksberg Kommune nævner og tilslutter sig i sin nyeste handicappolitik ( ). Den er et brud med det etisk uomgængelige krav om at inkludere mennesker med handicap i samfundet.

3 3 De store institutionsagtige bosteder er også i modstrid med udviklingen i de andre nordiske lande fx i Sverige, hvor Socialstyrelsen og en dom i Regeringsrätten fastholder anbefalingen af boenheder på højst seks personer. Tilslutter Frederiksberg Kommune sig virkelig politikker og konventioner for handicappede for straks efter at agere stik modsat? For små som varig bolig Boligerne i bygningen består af en lille entré/tekøkken, ét værelse på cirka 20 m2, et badeværelse og en lille bitte karnap/altan, der i huset pt. omtales som ubrugelig. Konkret kan vi konstatere, at badeværelserne er for små til nogle beboeres behov for fx liggebadekar, og der er beboere, der har brug for, at personale kan gå rundt om sengen. Vi anser boligerne for at være alt for små. Det er ikke værdigt at placere mennesker i sådan en bolig, der principielt skal være for livet. De små boliger, hvor man træder lige ind i seng og skab, har tidligere været ældreboliger, men blev kasseret til formålet, fordi de er for små. Er de virkelig gode nok til kommunens mest sårbare borgere? Der er dårligt plads til besøgende i sådan en lille æske skal de sidde i sengen? For flere beboere vil en flytning til Betty Nansens Allé betyde en mindre bolig. De små boliger kunne være egnede som ungdomsboliger eller studiehybler, som der er stor mangel på så brug dem til det, og etablér i stedet egnede, tidssvarende boliger for kommunens mest sårbare borgere. Det ville være i overensstemmelse med kommunens handicappolitik, der på papiret helt gennemgående giver en positiv retning for indsatsen for inklusion af handicappede borgere. Som vi forstår det, er det hensigten gennem en indvendig nedrivning at skabe fleksibilitet og flerrumslejligheder i det tilsvarende nabohus på Betty Nansens Allé Svigter 3 af 5 principper i Masterplanen Kravet til ældreboliger er to rum, og sådan bør det også være for bostedernes målgruppe. Ifølge kommunens Masterplan fra maj 2015 har Socialudvalget vedtaget fem principper for fremtidige boligstandarder for målgruppen. Betty Nansen-planen lever ikke op til tre af de fem principper: 1) Det hedder, at udgangspunktet er handicapegnede 2-rumsboliger, og med den formulering er der ganske vist sikret en smutvej væk fra de gode hensigter, men Socialudvalget er altså godt klar over behovet, siden det er skrevet ind som princip.

4 4 Et princip forstår vi som noget større og mere gældende end ønsker og hensigter, og det er beklageligt, at kommunen vælger ikke at leve op til egne principper. 2) Det samme gælder næste punkt, at der tilstræbes størst mulig fleksibilitet i bygningerne. Bygningen på Betty Nansens Allé er fuldstændig ufleksibel. Det er ikke muligt at tilpasse boligerne til beboeres forskellige behov. Skillevæggene kan ikke flyttes eller gennembrydes, så det er umuligt at etablere fleksible størrelser og indretninger og dermed egnede løsninger til de meget forskellige beboeres forskellige behov. 3) I det tredje svigtede princip fastslås det, at særligt i forhold til længerevarende botilbud bør boligstandarden prioriteres. Beboerne på de bosteder, vi som pårørende repræsenterer, skal alle videre til en varig bolig, når de små bosteder afvikles. Vi må derfor forvente en helt anden løsning, der er mindre nedprioriterende og mere ambitiøs i overensstemmelse med Frederiksberg Kommunes egne principper. Også mennesker med handicap oplever, om de har det godt og glæder sig over deres hjem. De kan miste glæden, hvis manglerne er for store og livet for trist. En del af beboerne har autisme, og de har særlige behov og nødvendigheder, der skal imødekommes. Vi anerkender, at kommunen i sin handicappolitik udtrykkeligt erklærer at ville skabe rammer for det, og vi forventer, at det bliver efterlevet. I Frederiksberg Kommunes handicappolitik er et bærende princip ligebehandling, side 3: for at skabe lige muligheder for alle skal der om nødvendigt ydes positiv forskelsbehandling efter det enkelte menneskes særlige behov og egne muligheder. Det princip fortjener anerkendelse, men vi har svært ved at få øje på den positive forskelsbehandling i Betty Nansen-planen. Faktisk beder vi ikke om forskelsbehandling bare ligebehandling. Økonomi er bevidst prioritering Ved Socialudvalgets informationsmøde for pårørende blev det nævnt, at kommunerne holdes i et jerngreb af denne og tidligere regeringer, og at der er snævre rammer for, hvor mange penge kommunen kan bruge til anlæg og drift. Det undrer os derfor, at Frederiksberg Kommune vil anvende omkring 9 mio. kr. pr. etage til PCB afrensning - eller i alt over 100 mio. kr. på at reparere på en utidssvarende betonbygning fra 1973, der har mange åbenlyse mangler. Det er at kaste gode penge efter dårlige. Vi opfordrer til i stedet at etablere tidssvarende boliger for målgruppen. Nybyggeri vil fx betyde en stor værditilvækst både bygningsmæssigt og miljømæssigt i området ved

5 5 Nordens Plads, der er deprimerende grimt og nedslidt og har været det i mange år. Hvis kommunens byggekvote er opbrugt lige nu, venter vi gerne et par år. Ved informationsmøderne har det været nævnt, at også kontanthjælpsmodtagere skal kunne betale huslejen. Men beboerne vil kun i en kortere periode være kontanthjælpsmodtagere normalt bliver de af gode grunde førtidspensionister. I andre kommuner landet over og selv i store byer er det muligt at tilbyde boliger med to værelser og bad på et niveau, som førtidspensionister kan betale. Betty Nansen-planen er absolut uønsket Som pårørende oplever vi, at der er tænkt meget i økonomi og meget lidt på beboernes velfærd. I Frederiksberg Kommune har det i årtier været en politisk æressag at holde kernevelfærden i hævd og tage godt vare på dem, der ikke kan klare tilværelsen selv. Hvis noget stadig er kernevelfærd, så må den vist omfatte vores medborgere med udviklingshæmning og autisme. Som pårørende erklærer vi Betty Nansen-planen for absolut uønsket. Vi ønsker og forventer en anden og tidssvarende løsning.