Årlig tilsynsredegørelse for politikområdet Udviklingshæmning, fysisk handicap og senhjerneskade

Transkript

1 Årlig tilsynsredegørelse for politikområdet Udviklingshæmning, fysisk handicap og senhjerneskade Esbjerg Kommune, februar 2011 Indhold Konklusion og sammenfatning... 2 Opsamling på fokusområderne... 3 Brugerinddragelse... 3 Pædagogiske handleplaner... 3 Magtanvendelse... 3 Tendenser... 4 Udvikling i behov hos målgruppen... 4 Boligstandarden... 4 Fremadrettet strategi for det samlede område masterplansarbejdet... 4 Handlefokus... 5 Dokumentation gennem handleplaner og journalføring... 5 Fokusområder for politikområdet Udviklingshæmning, fysisk handicap og senhjerneskade... 5

2 Konklusion og sammenfatning Tilbuddene indenfor handicapområdet i Esbjerg Kommune er: Beskæftigelsen, (aktivitets og beskæftigelsestilbud) Birkehuset, (botilbud) Edelsvej, (botilbud) Elverhøj, (bostøtte, opgangsfællesskaber og samværstilbud) Etac, (aktivitets og træningstilbudstilbud) Fyrparken, (botilbud) Ribelund, (botilbud) Vestkysthusene (botilbud) Dette år er der aflagt følgende tilsynsbesøg indenfor handicapområdet: 1 anmeldt tilsyn på hvert tilbud Dette er første tilsynsår efter det nye tilsynskoncept for voksenområdet i Esbjerg Kommune. I konceptet er beskrevet, hvordan politikområderne kører efter en forskudt tilsyns cyklus. På grund af denne forskydning er der i dette tilsynsår ikke foretaget uanmeldte tilsyn på politikområdet Handicap. Faste elementer i tilsynet: Fysiske rammer Målgruppe og brugersammensætning Pædagogisk praksis og brugerforhold Magtanvendelser Personale Økonomi Klager Tilsynet på tilbuddene for politikområdet Udviklingshæmning, fysisk handicap og senhjerneskade viser samlet, at tilbuddene lever op til de krav, der beskrives i lovgivning, samt det serviceniveau, som er besluttet for Esbjerg Kommune. Tilsynet viser, at de fysiske rammer for tilbuddene overvejende lever op til den standard som beskrives i Esbjerg Kommunes Sektorplan. Nogle steder, som eksempelvis Ribelund, Birkehuset (Vinklen), Vestkysthusene (Kornvangen), findes et rumsboliger. Toiletforhold på Åholmen, Ribe og Åmosen, Esbjerg svarer ikke til målgruppens behov. Den samlede boligmasse på Esbjerg Kommunes sociale område indgår i det kommende masterplansarbejde, der iværksættes efteråret Vedligehold, rengøring og hygiejne lever op til de standarder, der er fastsat i Esbjerg Kommune. Tilsynet viser, at brugersammensætningen på tilbuddene matcher det enkelte tilbuds målgruppebeskrivelse. Tilsynet viser, at der er opmærksomhed på løbende at optimere og forbedre den pædagogiske praksis. Der sker løbende en udvikling, således at tilbuddene kan imødekomme efterspørgslen. Efterspørgslen fra Jobcenteret i Esbjerg Kommune er stigende og generelt ses der et behov for, at samarbejdet på tværs af sektorer omkring den enkelte borger øges. Til gengæld er efterspørgslen fra andre kommuner dalende. 2

3 Tilsynet viser et dalende niveau af magtanvendelser (læs mere senere i redegørelsen). Tilsynet viser, at ledelsen på tilbuddene har fokus på personalets fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og at der arbejdes målrettet med at nedbringe antallet af sygedage. Tilsynet viser, at der udvises stor ansvarlighed i forhold til de udmeldte budgetter. Tilsynet viser, at der kun har været få klager indenfor området. Klagerne er blevet håndteret retsmæssigt og gennem dialog med forurettede. Opsamling på fokusområderne Udover de faste elementer i tilsynet, fastsættes hvert år en række fokusområder, der stilles skarpt på i den efterfølgende tilsynsperiode. Fokusområderne for 2010 var: Brugerinddragelse Handleplaner Magtanvendelse Brugerinddragelse Brugerinddragelse og medbestemmelse er samlet set et område, der er i fokus, når man ser på tilbuddene indenfor politikområdet Udviklingshæmning, fysisk handicap og senhjerneskade. Der arbejdes målrettet med at brugerne oplever den videst mulige grad af inddragelse, og at dette er en integreret del af den pædagogiske tilgang. Målgruppen har vidt forskelligt funktionsniveau, hvilket nødvendiggør et stadigt fokus på at brugerinddragelsen til stadighed har det rigtige niveau. På tilbuddene findes en række tiltag som er specifikt målrettet brugerinddragelse. Der er opmærksomhed på, at udbrede det nye sæt retningslinjer omkring Brugerinddragelse, som blev vedtaget af udvalget i Pædagogiske handleplaner Når man ser samlet på området, springer det i øjnene, at praksis på området ikke er ensartet. Dette skyldes i høj grad at tilbuddene ikke har haft et ensartet og opdateret elektronisk system til rådighed, som har kunnet håndtere de pædagogiske handleplaner og andre registreringer omkring den enkelte brugers sag. Tilbuddene har dog tydeligt fokus på at udvikle og forbedre indholdet af de pædagogiske handleplaner, som udfærdiges for hver enkelt bruger, når han eller hun indvisiteres til tilbuddet. Der er dog fremadrettet brug for, at de pædagogiske handleplaner i højere grad afspejler den stillede opgave fra myndighedsafdelingerne. Myndighedsafdelingen gennemgår i 2011 et længerevarende uddannelsesforløb omkring visitation, hvor dette forhold er i fokus. Magtanvendelse Samlet set forekommer der relativt få magtanvendelser i tilbuddene på Handicapområdet. Der har i alt været 76 magtindberetninger. 63 af disse kommer fra Ribelund og inkluderer sikkerhedsforanstaltninger, som fx stofseler. 2 magtindberetninger er ikke godkendte. For alle tilbud, hvor der forekommer magtanvendelser, ses et tydeligt fald i antallet af indberetninger. 3

4 Generelt ses en tydelig bevidsthed hos ledelsen af tilbuddene omkring magtanvendelsesreglerne og vigtigheden af at følge dem. Der har i 2011 været afholdt flere temadage omkring magtanvendelse. Tendenser I dette afsnit sammenfattes de vigtigste tendenser, som ses i tilsynsrapporterne for handicapområdet. Udvikling i behov hos målgruppen På beskæftigelsesområdet ses en flere brugere som ikke er afklarede til pension. Der ses desuden et behov for mere individualiserede tilbud til ungegruppen, samt en øgning i antallet af fysisk handicappede og senhjerneskadede, som efterspørger et beskæftigelsestilbud. Denne tendens beskrives på området, som et fokus der går fra støttet til beskyttet beskæftigelse. I målgruppen ses dog også andre tendenser. Fx ses der på Ribelund en tendens til at brugernes behov bliver mere komplekse og stiller større krav til tilbuddet. Andre steder ses en stigning i brugernes alder, hvilket giver ændrede behov. Denne tendens peger i retning af tilbud målrettet brugere med omfattende behov for støtte og omsorg, samt i nogle tilfælde en meget specialiseret indsats. Boligstandarden Boligstandarden for de botilbud på handicapområdet, som kan betegnes som længerevarende lever ikke alle op til hensigterne beskrevet i sektorplanen for Esbjerg Kommune. 93 boliger er 1 rumsboliger med eller uden eget bad og køkkenmulighed. De 68 af disse findes på Ribelund, og der forefindes en plan for renoveringen af disse, som dog ikke er iværksat. Konsekvenserne af den nuværende boligstandard, kan være et øget antal magtanvendelser, samt belastende arbejdsvilkår for personalet. Desuden har boligstandarden betydning i forhold til at kunne levere attraktive tilbud til fremtidige brugere fra egen kommune og fra andre kommuner. Hvis man ser på brugervenligheden og tilgængeligheden i de fysiske rammer for Esbjerg kommunes til handicappede, peger dette års tilsynsrapporter på steder hvor der ikke findes behovssvarende faciliteter i forhold handicaptoiletter, installationer til forflytninger, og begrænsede adgangsforhold fx pga. trapper. Fremadrettet strategi for det samlede område masterplansarbejdet Handicapområdet er et stort område i Esbjerg Kommuner, som omfatter mange bruger og en række gl. amtstilbud og kommunale tilbud. Efter kommunesammenlægningen ses en række tendenser ift. overordnet behovsdækning, efterspørgsel fra andre kommuner, individualiseret efterspørgsel og økonomistyring, som gør det nødvendigt at etablere et samlet strategisk sigte for en sammenhængende indsats på handicapområdet. Samtidigt ønskes handicapområdets strategiske sigte integreret med de øvrige områder på det specialiserede voksenområde. Dette gøres i en samlet masterplan for Social & Tilbud og målgruppemasterplaner.processen omkring udfærdigelsen af masterplan og målgruppemasterplaner for de enkelte politikområder sættes i gang august 2010 med bistand fra Rambøll. 4

5 Handlefokus Dette afsnit beskriver tiltag, som ønskes igangsat på baggrund af en samlet vurdering af tilsynsrapporterne for på dette politikområde. Dokumentation gennem handleplaner og journalføring Der ses et behov for at koordinere og tilpasse handleplansarbejdet mellem myndighedsafdelingerne, og det enkelte tilbud, for at sikre den optimale sammenhæng mellem den overordnede 141 handleplan, som beskriver den samlede indsats omkring borgeren og tilbuddenes pædagogiske handleplaner. Behovet for koordination og sammenhæng i handleplansarbejdet har stærk indflydelse på muligheden for at give borgeren et tilbud som er relevant, meningsfuldt og kontinuert. Det har desuden indflydelse på muligheden for at kunne dokumentere, følge op og evaluere på den fra myndighedsafdeling stillede opgave/bevilling, såvel fagligt som økonomisk, og vil derfor også være et vigtigt planlægningsværktøj i et driftsperspektiv. I efteråret 2010 starter udrulningen og implementeringen af en elektronisk klientjournal på de sociale tilbud. Det anbefales, at implementeringen tager højde for ovenstående behov, således at der gives mulighed for et samlet overblik over og sammenhæng mellem bevilling (myndighedsafdelingerne), den indsats, der tilbydes på baggrund af bevillingen (tilbuddene) og effekten af indsatsen (borgeren). Fokusområder for politikområdet Udviklingshæmning, fysisk handicap og senhjerneskade fremadrettet Dette afsnit giver et oplæg til, hvilke fokusområder, der skal gælde for det kommende tilsynsår. Anbefalingerne i dette oplæg udspringer af beskrivelserne i tilsynsrapporterne, samt de forhold på tilbuddene, som tilsynskonsulenterne på politikområdet har peget på kunne være væsentlige at sætte fokus på. Oplægget til næste års fokusområder er inspireret af ønsket om at arbejde mere gennemgribende med at sikre et fokus som går fra beskyttet til støttet. Omvendt ønskes der også et fokus på hvordan tilbuddene håndterer de meget komplekse behov hos brugere, som ses i stigende grad. Fokusområderne er: Metoder omkring fra beskyttet til støttet, og Håndtering af komplekse problemstillinger og behov hos brugere Ved metoder omkring fra beskyttet til støttet forstås hvilke tilgange og metodiske redskaber der benyttes for at sikre at ovennævnte fokus implementeres mest optimalt. Ved håndtering af komplekse problemstillinger og behov hos brugerne forstås måden hvorpå tilbuddene løse komplekse opgaver, hvor brugerne har komplekse problemstillinger og behov, som stiller særlige krav til tilbuddets kompetencer, indretning og fleksibilitet. 5