Nr. 1 Marts årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Marts 2013 25. årgang"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts årgang I dette nummer bl.a.: Magtens hus handicaporganisationernes nye hus Om ungdomsuddannelse, at tænke nyt og være reflekterende Alle har ret til et godt og indholdsrigt arbejde Kronik: Frivilligt arbejde en strategi i en ændret velfærdsforståelse

2 LEV Københavns Kommunekreds B E S T Y R E L S E N Formand Medlem af Handicaprådet Næstformand Kasserer Sekretær Bladsekretær Webmaster Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem HB-medlem Bestyrelsesmedlem Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København NV Tlf Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj Tlf Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse Tlf Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby Tlf Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV Tlf Mobil Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby Tlf Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S Tlf Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby Tlf Eva Gjøe, Højmosevej 10, 2400 København NV Tlf Redaktør *) Kritisk revisor *) Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A 2100 København Ø. Tlf Mogens Rasmussen, Dublinvej 4, 2300 København S Tlf / * Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen

3 I N D H O L D Lederen - af Danielle Pröschold side 5 Vi skal tænke nyt og være reflekterende (om ungdomsuddannelse) Af Helle Munk side 8 Uddannelsescenter UIU nye udfordringer og nye strategier i ungdomsuddannelsen. Af Lasse Rydberg side 12 Alle har ret til et godt og indholdsrigt job. Af Dorte Rosager og Jarl Nielsen. side 14 Kronik: Frivilligt arbejde en strategi i en ændret velfærdsforståelse. Af Lasse Rydberg side 17 Magtens hus Handicaporganisationerne er nu samlet i et hus. Af Lasse Rydberg side 21 Indmeldelse side 27 ANNONCER, SATS OG TRYK Rosengrenen ApS Hovedgaden 8 Postbox Låsby Tlf kl og Mail: hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Udgivelsesplan for 2013 Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med oplysning om arrangementer og lign. Vi skal have dit bidrag senest Udgives Blad nr maj 2013 primo juni Blad nr august 2013 primo september Blad nr november 2013 primo december LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 3

4 Vi ønsker livskvalitet frem for bureaukrati! Af Danielle Pröschold formand for LEV København 2013 bliver et spændende år især fordi et kommunalvalg venter forude den 19. november men også pga. nye initiativer i LEV København. I slutningen af november 2012 mødtes LEV Københavns bestyrelse en weekend for at diskutere hvilke emner, vi kunne tænke os at fokusere på i de næste to år. Vi har nu fået lagt en kurs, og vi har fundet de overordnede visioner for, hvad vi gerne vil arbejde med, og det er: Alverdens modeller Visioner for bo- og dagtilbud Overgang fra barn til voksen Sundhed, kost og motion Disse emner vil vi arbejde på at få yderligere indsigt i, og derefter formidle den viden vi indhenter, både via artikler i bladet og på medlemsmøder. Alverdens modeller dækker over de mange modeller, kommunen pålægger sin administration i disse år. Når vi får dem præsenteret hver for sig, lyder de ofte fornuftige, og som om de vil tilføre det pågældende område bedre kvalitet eller mere ligelig fordeling af ressourcer. Når modellerne bliver implementeret, viser det sig ofte, at de leder til serviceforringelser og medfører stor frustration. Desuden har vi oplevet, at de Fortsættes side 7 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 5

5 mange modeller tager meget tid fra pleje af beboerne på bostederne, som i stedet bliver brugt på at dokumentere og udfylde skemaer. Vi vil se på de mange forskellige modeller, og hvad de reelt betyder for livskvaliteten på bostederne. Vores erfaringer viser, at bostederne ikke har tid til at prioritere oplevelser for beboerne. Vi frygter, at resultatet kan blive, at bostederne opleves som et fængsel, uden mulighed for udgang. Visioner for bo- og dagtilbud. Vi oplever det som problematisk, at mange unge beboere på bostederne vælger at tage hjem til deres forældre hver weekend. Der er behov for, at der foregår aktiviteter på bostederne i weekenden. Vi ser gerne, at en beboer siger: Jeg kommer ikke hjem i weekenden, fordi vi skal lave noget spændende på mit bosted. Desuden ønsker vi at fokusere på kvaliteten i dagtilbuddene. Overgangen fra barn til voksen. Vi vil fortsat have fokus på området, da samtalerne der i teorien skal finde sted, når den unge er 17,2 år stadig ikke kører helt optimalt. Mange forældre imødeser deres børns 18-års fødselsdag med bekymring i stedet for med glæde. Det er vigtigt, at der ligger en køreplan klar, så både forældre og børn kan imødese 18-års fødselsdagen uden frygt for fremtiden. Sundhed, kost og motion. Det er meget få steder, hvor vores børn og unge kommer, hvor der for alvor er fokus på sundhed, kost og motion. Det vil vi gerne ændre på. Nu har du fået et i indblik i, hvad vi i LEV København vil arbejde på i de kommende år. Hvis du har kommentarer eller gerne vil hjælpe os i mål med disse punkter, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen i LEV København på Se vores hjemmeside på LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 7

6 Vi skal tænke nyt og være reflekterende Forstander Helle Munk, Uddannelsescenter UiU Man tager bedst temperaturen på et moderne velfærdssamfund ved at erfare, hvordan de svageste i fællesskabet har det. Hvori består deres livskvalitet? Er de i tilstrækkelig grad en del af sociale sammenhænge? Gør vi nok for at give alle de samme muligheder og bliver vi mødt lige? På Uddannelsescenter UIU er vores kerneydelse særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) af unge, der lever med udviklingshæmning. Vores indsats handler først og fremmest om at bringe de unge videre mod et godt voksenliv. Efter årtiers arbejde med unge, der lever med udviklingshæmning, og i dag som forstander på Uddannelsescenter UIU, er det min opfattelse, at vi i store træk har været gode til at tilpasse os udviklingen og løbende styrket indsatsen, herunder STU, over for unge, der lever med udviklingshæmning. Ungdomskulturen i bred forstand har de senere år udviklet sig med lynets hast. Vores samfund bliver stadig mere komplekst, og værdimæssigt lever vi i en tid, hvor alt mere eller mindre har gyldighed. Disse perspektiver kræver, at vi som arbejder med nogle af samfundets svageste unge, følger godt med i forhold til nye kulturelle og samfundsmæssige strømninger, og at vi løbende løser opgaverne på nye måder. 8 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

7 Fra ung til voksen meget centralt, at vores unge, der lever Det tidspunkt i den unges liv, hvor han med udviklingshæmning, med afsæt i den eller hun er allermest sårbar, er i overgangen fra børne-ungelivet til tilværelsen som de ofte særlig følsomme og påvirkelige år, trygge opvækst, får særlig fokus gennem voksen. De fleste unge, der lever med udviklingshæmning, vokser op i trygge fa- På Uddannelsescenter UIU arbejder vi hvor de er ved at blive voksne. miliemæssige eller institutionelle rammer. med unge, der lever med udviklingshæmning, i alderen år. Vi tilbyder dem De modtager kvalificeret undervisning og uddannelse, og de er i kraft af begge dele STU, og omkring denne stiller vi en lang oftest godt stimuleret i forhold til personlig, række andre foranstaltninger til rådighed. Vi faglig og social udvikling. Men ligesom det er tilfældet for alle andre unge, er det Fortsættes side 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 9

8 skaber og har arbejdspladser via praktikker og særlig jobformidling, afklaring/læring i forhold til bosituation, ungdomsklub, specialistrådgivning, fester, koncerter, idrætsarrangementer, musik og teater forestillinger, IPad undervisning osv. Vi arbejder med hele denne palet af tilbud for at sikre, at de unge kommer bedst muligt videre fra ungelivet til voksentilværelsen, og fundamentet for vores indsats hviler på fire grundpiller: 1. Fælles mening og retning For det første skal grundlaget for indsatsen være meget klar og tydelig blandt alle aktører, som arbejder omkring den unge. Dette grundlag skal udforskes og formuleres i et meget tæt samarbejde mellem forældre/ værger, kommunale vejledere, relevante specialister og os, der i det daglige uddanner den unge. Med andre ord skal der være fælles mening og fælles retning for det enkelte individ. 2. Mennesket i centrum For det andet er det helt centralt, at den unge, der lever med udviklingshæmning, føler sig som centrum for alt det, vi voksne taler om. Uanset om der er tale om unge med autisme, unge med multiple funktionsnedsættelser eller unge på tidligt udviklingstrin, er det afgørende, at mennesket er med i beslutningsprocesserne. Det er min erfaring, at vi vedholdende skal have fokus på de unge med udviklingshæmning; især i en tid, hvor velfærdssamfundet generelt er under pres. Når systemet generelt er presset, øges risikoen for, at de svage unge vil opleve en glidebane mod ensomhed, mangel på mening, nedsat livsmod og ofte også deciderede depressioner. Derfor skal vi til stadighed insistere på at bringe den enkelte unge i centrum for vores planlægning og indsats. Og den unge skal være helt tæt på beslutningerne - uanset funktionsniveau. Forstander Helle Munk 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

9 3. Alle sanser i spil For det tredje skal vi arbejde med alle den unges sanser og i forhold til dette bringe flest mulige læringsstile i spil. Dette gælder generelt arbejdet med alle børn og unge, men det gælder i særdeleshed, når vi skal uddanne unge, der lever med udviklingshæmning. Denne gruppe af unge har nedsat kapacitet på forskellige områder, og ofte på flere områder samtidig, fx både nedsatte sociale kompetencer og nedsat boglig kapacitet. Derfor skal vi uddanne de unge gennem alle relevante kanaler; sprog, logik, bevægelse, musik, IT, natur, kreativitet osv. 4. Løbende revision af indsatsen Og endelig må vi for det fjerde aldrig hvile på laurbærrene. Efter mere end to årtiers arbejde med unge, der lever med udviklingshæmning, ved jeg, at vi hele tiden skal følge med i nye metoder, ny forskning og forfølge nye ideer. Vi skal løbende tage vores indsats op til revision og udvikle os sammen med de unge, vi hjælper videre i livet. Uddannelsescenter UIU Uddannelsescenter UIU hed indtil for kort tid siden Ungdomsskolen i Utterslev. Vi har skiftet navn som et naturligt led i den udviklingsproces, vi har gennemgået det sidste års tid. Vi har arbejdet med revision af vores tilbud, vi har reorganiseret hele centret, og vi har sat den enkelte unge endnu mere i centrum. Vi er også i gang med at etablere et brobygningsforløb mellem børneskolen og ungdomsuddannelsen, og så har vi også åbnet op for unge, der bor uden for Københavns Kommune. Kompetencer og erfaring Vi, der arbejder med unge med udviklingshæmning, står hver dag over for store udfordringer for at give hver enkelt ung en god og udviklende dag. I den forbindelse er det naturligvis helt centralt, at vi er veluddannede lærere, pædagoger, psykologer osv., og at medarbejdersammensætningen repræsenterer mange forskellige kompetencer. Som supplement til vores uddannelsesprofil, er to andre forhold centrale. For det første skal vi professionelle være mennesker med stort M hver dag. Hvis vi har en dårlig dag, får de unge, vi arbejder med, det også. Derfor skal vi huske altid at have empatien med, når vi går på arbejde, og altid sætte den unge i centrum for vores indsats. For det andet er det vigtigt, at vi hver især har solid erfaring, at vi til enhver tid bringer denne i spil, og at vi løbende gør os selv og hinanden bevidste om nye erfaringer. Vidensdeling mellem medarbejderne er nemlig befordrende for endnu højere kvalitet. Det lyder måske som selvfølgeligheder, men det er vigtigt, at vi som institutioner, skoler og uddannelsescentre holder hinanden oppe på, at vores medarbejdere er blandt de bedste, at de løbende bliver tilbudt efteruddannelse, og at vi deler vores viden og erfaringer. For det hele handler om at give nogle af velfærdssamfundets mest udfordrede unge et godt voksenliv. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 11

10 Ungdomsskolen i Utterslev skifter navn til UDDANNELSESCENTER UiU DIN VEJ VIDERE Af Lasse Rydberg En sang et minde For de mere end tusind elever og deres forældre, der gennem mere end 30 år har mødt UiU, ville en dag i begyndelsen af februar være et gensyn og genhør måske alligevel ikke gensyn og genhør helt på den samme måde som før, for stedet er noget nyt og sangen, som altid skal synges, var også helt ny. Ny skolesang, en ørehænger, der lover ny nostalgi fremover, et minde om et nybrud i denne ungdomsuddannelse. Jeg kan ikke gengive melodien, som jeg nynnede hele vejen hjem, men andet vers tænker jeg, mens jeg synger det, det skal stå som indledning i denne artikel, enkelt og sigende hvad det handler om: Man kan altid lære nyt, det er godt at sige pyt, hvis man ikke kan det første gang. For så prøver du igen, og med hjælp fra en ven kan du lige plu slig meget mer og det sker på UiU Tekst Valbjørn Dagen, hvor sangen blev sunget, var dagen, hvor den gamle Ungdomsskole i Utterslev skiftede navn til Uddannelsescenter UiU Din 12 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

11 Vej Videre. De fantastiske gode bygningsrammer er der stadigvæk, medarbejderne også, ja og naturligvis eleverne. Et navneskift der vil noget Man skifter ikke navn for sjov hvem ved så hvem man er, ja selv blandt dem der kalder sig ens venner. Men et navn på en ungdomsskole kan blive udsat for spørgsmål, om det nu også er gældende for dets virke fremover. For det første så er Ungdomsskolen i Utterslev ikke mere en ungdomsskole i forhold til den lov, skolen nu er underlagt (STU særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Skolen er et uddannelsescenter, hvor der stilles særlige krav til unges uddannelse, det er langt mere bredt end begrebet ungdomsskole rummer. Navneskiftet signalerer en ny opmærksomhed, ideer om nye tiltag, selv om skolen grundlæggende altid har haft fokus på at sluse unge ud til uddannelse relateret til beskæftigelse, til arbejdsliv, forberede liv i egen bolig, mobilitet i fritidsliv m.m. Grundlæggende for skolen har været, og det bevares fremover, at give unge et ungdomsliv, der fører videre i personlig udvikling, nye personlige kompetencer at blive parat til at være voksen. Navneskiftet blev erklæret af næstformand for Borgerrepræsentationen Jesper Christensen, der pegede på uddannelsens demokratiske indhold, synlig imponeret af skolens elevrådsarbejde. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 13

12 Alle har ret til et godt og indholdsrigt job En del voksne med udviklingshæmning har både lysten og evnerne til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked i større eller mindre grad. I Københavns Kommune er mulighederne for netop dét mange og varierede, både hvad angår arbejdstid, arbejdsopgaver og pædagogisk støtte. Af daglig leder for væveriet og Jobshop Dorte Rosager og administrationen i Paletten, Jari Nielsen Kontormedhjælper, gartner, kantinemedhjælper, butiksansat, kunsthåndværker med mere. Jobtitlerne er mange og arbejdsopgaverne endnu flere for medarbejderne i Københavns Kommunes beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede. Men lige så brede, mulighederne er for beskæftigelse, lige så forskellige er medarbejdernes funktionsniveau, kompetencer og, ikke mindst, ønsker og behov. Paletten, et af to dagtilbudscentre i kommunen, tilbyder fire forskellige former for beskæftigelse, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder, og som har dét til fælles, at der er fokus på medarbejderens muligheder for udvikling, og at der er pædagogisk personale til at vejlede og støtte. Uanset om man er medhjælper på kontor, butiksmedhjælper i eksempelvis Silvan eller gartner ude i det fri, skal man have et godt job. Men hvad der er et godt job, afhænger af øjnene, der ser, og hænderne, der arbejder. Udvikling og indflydelse Ud over beskæftigelse på et beskyttet værksted har medarbejderne i Paletten mulighed for at arbejde i såkaldt matrikelløs beskæftigelse, enten på fuld tid eller delvist som supplement til et dagtilbud. Derudover kan de også blive ansat med en såkaldt enkelt- 14 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

13 deres fagforening og medarbejderudviklingssamtaler. mandsaftale, typisk i en butik, som indebærer, at en jobcoach besøger arbejdspladsen efter behov for at vejlede arbejdsgiveren og den ansatte. Et eksempel på fuldtids matrikelløs beskæftigelse er Jobshop. I 2006 indledte to af dagtilbuddene under Paletten - Væveriet og Koloritten - et samarbejde med Bilka Fields, som betyder, at medarbejderne fra dagtilbuddene løser forefaldende arbejdsopgaver i varehuset, blandt andet i flaskesorteringen. Initiativet er siden blevet udvidet, og en gruppe medarbejdere blev i sommeren 2012 ansat som kontormedhjælpere i Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus. Jobshop giver en gruppe medarbejdere mulighed for at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, selv om de har brug for pædagogisk personale, der kan støtte dem i opgaveløsningen. Dét er netop et af de vigtigste formål med matrikelløs beskæftigelse. Et andet og bestemt ikke mindre væsentligt formål er, at tilbuddene giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig gennem arbejdet. Deres udvikling understøttes fra pædagogernes side blandt andet af pædagogisk dokumentation i form af handleplaner og Københavns Kommunes socialforvaltnings effektstyringsværktøj, forandringskompasset. Dokumentationen kan sammenlignes med den måde, hvorpå andre ansatte er sikret indflydelse gennem Trygge arbejdsformer Selv om mange borgere i dagtilbuddene ønsker at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, er både lyster, evner og funktionsniveauer forskellige fra person til person. Nogle har brug for mere støtte end andre, og andre har også lyst til beskyttet beskæftigelse ved siden af. De har mulighed for at arbejde på deltid og bruge nogle dage om ugen på dagtilbuddet sammen med kolleger, hvor arbejdet kan foregå i deres eget tempo og i mere uforpligtende omgivelser. Det gælder eksempelvis den gruppe medarbejdere, der tre gange om ugen i fire timer arbejder i Silvan i Gladsaxe, og den, der to dage om ugen arbejder i Socialforvaltningens administration med diverse praktiske kontoropgaver. Det gælder gartnerholdet, der blandt andet fælder træer, planter blomster og brænder ukrudt for mange forskellige kunder, og det gælder medarbejderne i dagtilbuddet Jydeholmens genbrugsbutik. Paletten kigger fortsat på nye muligheder for at skabe arbejdspladser til voksne med udviklingshæmning, og listen over jobfunktioner bliver stadig længere. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 15

14 Kronik Frivilligt arbejde En strategi i en ændret velfærdsforståelse Af Lasse Rydberg Illustrationer: Ellen Georg LEV blev etableret hundrede år efter Åndssvageforsorgens oprettelse. Hundrede år, hvor institutionerne var skabt og udviklet, der var ikke så meget, der skulle opfindes og iværksættes. LEVs rolle blev at medvirke til forbedring af de udviklingshæmmedes forhold indenfor de institutionelle rammer, samtidig med at medvirke til udvikling af rammerne og deres indhold. LEV s politik var fra starten, at det var staten der skulle tage sig af de udviklingshæmmede. Hver gang der opstod behov for ændringer eller etablering af nye tiltag, var det for LEV oplagt en opgave, det offentlige skulle forvalte. LEV opstod midt i udviklingen af den danske velfærdsstat, og dens forventninger og krav til samfundet var helt i tråd med velfærdsstatens grundlæggende ide, at svage borgere skulle have hjælp, der kunne give Fortsættes side 18 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 17

15 dem et liv så nær det normale som muligt. Det var oplagt for LEV, at udviklingen i velfærdsstaten med bedre boliger, flere på arbejdsmarkedet, bedre og længere uddannelse, indførelse af nye overførselsindkomster med bl.a. invalidepension m.m. også skulle være en del af udviklingshæmmedes virkelighed. På 25 år skiftede parolen om bedre bolig indhold: Fra Fra sovesal til eget værelse til Fra eget værelse til egen bolig. Hvad borgeren i almindelighed havde krav på skulle også gælde for udviklingshæmmede ikke kun på boligområdet men også med hensyn til uddannelse, arbejde, fritid med mobilitet og eget valg osv. Hver gang der skete en velfærdsmæssig forbedring for befolkningen, var LEV der og gjorde krav på, at den også skulle omfatte udviklingshæmmede. Andre organisationer som LEV kan sammenligne sig med, f.eks. Dansk Blindesamfund, var etableret som iværksættere, der af egen kraft skabte institutioner og drev dem. Deres udgangspunkt var i filantropien, hvor værdierne for forsorgsudøvelse, var grundlæggende, og hvor midler til driften kom fra indsamlinger, donationer m.m. og fra det offentlige ved en driftsoverenskomst. I dag drives de fleste af de tidligere filantropisk etablerede institutioner stort set alene af offentlige midler. Forskellen mellem LEV og de filantropiske organisationer er, at de sidste stadig har en ide om, at de formulerer, skaber, udvikler og driver deres institutioner på et værdigrundlag, og udgør ledelsen af deres institutioner gennem bestyrelser og deres vedtægter. Hvor de filantropiske organisationer er opstået før velfærdsstaten blev en central del af dansk politik, har LEV i hele sin historie været en del af velfærdsstatens stemme. Med ændring i velfærdsmodellen vil LEV støde på meget store udfordringer, fordi den ikke har en tradition for at forestille sig andre end det offentlige til at løse opgaverne. I 90 erne så nogle politikere, at velfærdsstaten på længere sigt kunne blive udfordret. Stadig flere penge tilflød sundhedsvæsenet, nye sygdomme og nye kostbare behandlingsmetoder krævede sit. Flere og flere fik offentlige ydelser, som resultat af problemsiderne af et mere kompliceret samfund, der stillede større krav til uddannelse og arbejdsevne. Man begyndte at overveje, om det var statens opgave at løse ethvert nyt problem der opstod. For ikke at sætte velfærdsmodellen over styr, måtte man tænke i nye baner. Det lå lige for at overveje, om ikke den enkelte borger fremover i højere grad skulle medvirke til, at være aktiv deltagende, holde sig sund, og medvirke aktivt i lokalsamfundet på nye måder. Der er i Danmark en tradition for frivilligt arbejde, der i mere end hundrede år har været medvirkende til et rigt idrætsliv, og skabt et meget demokratisk samfund, med et foreningsliv der har været nerven i lokalsamfundets liv og overlevelse. I dag er omkring en million danskere aktive i det frivillige arbejde. Det, politikerne så i 90 erne var, at det frivillige arbejde kunne medtænkes, når man fremover skulle ændre eller tilpasse velfærdsmodellen til en ny økonomisk virkelighed, hvor der ikke mere var råd til det hele. Karen Jespersen der var socialminister i denne periode, fremsatte en debat om fremtidens velfærd, og læg mærke til, at hun samtidig nedsatte et udvalg om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund. Arbejdet lever fortsat som Frivilligrådet med sit eget sekretariat. Forestillingen om frivillighed er mantra i fremtidens forvaltning af velfærden. Det 18 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

16 er en udfordring, der er nødvendig. Der er ikke hænder nok til at løse opgaverne, der er ikke midler til at dække et uændret velfærdssystem og måske mest interessant, der er mindre og mindre vilje fra skatteborgerne til at være solidarisk med store sider af velfærdsmodellen. Indenfor sundhedsvæsenet er man i fuld gang. Der dannes brobygning mellem seniorforeninger og kommunen, der handler om at ældre skal holde sig sunde og i form så længe som muligt og ikke blive ensomme. Det kan det offentlige ikke løse. Der arbejdes med at støtte den enkelte ved, at aktive seniorer hjælper som motionsven. Pengene går til at give ældre kursus, der så kan skabe nye netværk og selv opfinde nye måder, de kunne tænke sig at være frivillig på. I denne fremtid er det de frivillige, der sætter dagsordenen for deres deltagelse. LEV vil med ændringerne i velfærdsmodellen blive udfordret. Der vil blive mindre mulighed for at stille krav i henhold til lovgivningen. LEV har allerede oplevet, at domstole har fastsat, at kommuners økonomi går forud for et retsprincip. LEV bliver nødt til at tænke sig ind som partner i en fremtidig velfærd, hvor der ikke kan stilles krav alene, men hvor der forventes en aktiv indsats. Det er vist ikke lige LEVs spidskompetence. Der er en ny virkelighed for LEV det sværeste er måske at indse, at LEV også aktivt kan medvirke til at deltage med sine egne velfærdsprojekter. Man kan rose LEV for projektet Best Buddies, der i bund og grund bygger på en amerikansk frivillighedskultur. Eksempler på danske projekter der kunne udvikles er: Småbørnstilbud i regionerne (for forældre og deres spædbørn med handicap), og hvad med nogle ny forestillinger om frivillighed: Ledsagerven og Rejseven m.m. Det grundlæggende i frivillighed er, at de frivillige selv formulere og beslutter, hvad de vil, med deres indsats. Ledsagervennen får sin egen oplevelse, som vedkommende ellers ikke havde fået, rejsevennen har det fint med at hjælpe med intim hygiejne, det er ikke et arbejde men OK for fortællingen om mig selv. Lasse Rydberg Har arbejdet med udviklingshæmmede som lærer, forsker og skoleleder i 38 år. Har sideløbende været underviser i faget handicaplære m.m. i 30 år ved universiteter og læreanstalter, samt i samme periode været formidler som skribent og redaktør. Har været medlem af LEV i 50 år, deltaget aktivt i foreningens frivillige arbejde som medlem af kredsbestyrelse, udvalg og i de sidste 10 år i redaktionen af dette blad og LEV (landsbladet). Han er i dag involveret i udvikling af frivillighed i fremtidig velfærd for ældre. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 19

17 Handicaporganisationernes nye hus. Magtens hus Handicaporganisationerne er nu samlet i et hus Af Lasse Rydberg Et hus indviet af Dronningen Den er en dato som ikke kun et stort antal nygifte vil huske. Det vil også handicaporganisationerne som den dag, hvor handicaporganisationernes nye hus blev officielt indviet af Dronningen. Huset, som nu er taget i brug rummer i alt 24 organisationer, hvoraf de 19 fra DHparaplyen (organisationerne under Danske Handicap). LEV er flyttet med det er i dette hus man fremover skal møde LEV. Huset ligger i Høje Tåstrup og er meget synligt fra stationen, som det skyder op over Heden, som landskabet er kaldt i århundreder, noget af Danmarks mest frugtbare jord. Når man nærmer sig huset, kommer man til at tænke på EU s første kendte hus i Bruxelles, med sit bløde krydsplan, der i mange år blev et arkitektonisk ikon for EF før det blev EU med flere bygninger, der snarere var voldsomme end egentlig ikoniske. Magtens huse For ca. 30 år siden blev der udgivet en bogserie om dansk arkitektur, der handlede om magtens huse i Danmark. De første bind handlede om uindtagelige borge, store kirker og klostre, senere bind handlede om Fortsættes side 23 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 21

18 Handicaphusets aulalignende torv træfpunktet i huet slotte og palæer, en overdådig rigdom. Det sidste bind handlede om nutidens magtens huse, der bl.a. beskrev fagforeningsdomiciler og deres kursusejendomme. Magtens huse var ikke mere elitens. Vi følte vores tilhørsforhold til fagforeningen bestyrket og taget alvorlig, når vi havde adgang til smukke ejendomme med kunst, det var vores på en måde. Man kan sige, at efter fagforeninger, og siden idrætsorganisationer, storklubber m.fl. har bygget deres ikoniske bygninger og erhvervslivet sine enorme domiciler (ikke altid smukke, så dog synlige), så har de handicappede endelig fået deres hus. Under min samtale med Sytter Kristensen, da hun viser mig rundt i huset, kalder hun det uopfordret for et monument: Handicaporganisationerne som magtfulde i samfundet, der fylder et hus. Der er måske en smule ironi i Sytter Kristensens karakteristik, men hun rammer meget præcist, at i kampen om magten kræver det på den ene side synlighed i, hvordan man bor, og på den anden side et hjem hvor medlemmerne får et tilhørsforhold. Formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad fik i sin indvielsestale netop sagt følgende om huset: Men det er ikke kun handicaporganisationernes hus. Det er et hus for hele vort samfund. Huset med fire fingre eller aula tradition Huset har som EF-huset i Bruxelles fire fingre som en hånd på en tegneseriefigur, der nødvendiggør et centralt fordelingsrum til fingrenes kontorer. Fordelingsrummet skal skabe husets arkitektoniske indre forståelse: Overblik, rummelighed, og mulighed for at se sig selv som en lille by beboet af men- Fortsættes side 25 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 23

19 nesker i 24 huse (organisationer), der kan mødes på et torv. Men desværre har torvet ikke andet at byde på end lidt lufthavnslignende venteafdelingsområde. Kantinen eller cafeen, jeg ved det ikke, den var gemt fra aulaen eller torvet måske fordi jeg som gæst fik lidt frokost i et mødelokale i stueetagen. Det er måske sådan det er, man kommer ikke som gæst i huset, og kan gå på café. Stueetagen er mødelokaler, opkaldt efter danske byer. De store er København og Århus et af de mindste er Odense, hvad har man på denne by? Når man ankommer til huset, så oplever man stueetagen som et forsømt indkøbscenter, der er livløst tomt. En dag kommer der liv i huset 300 medarbejdere og tusindvis af besøgende vil gøre det beboeligt. Verdens (måske) mest handicaptilgængelige hus Der er ingen tvivl om, at man har ønsket at skabe det mest handicapvenlige hus, der overhovedet kan skabes. Jeg tror det er lykkedes. Det bedste, der kan komme ud af det, er, at alle de mange forberedelser, overvejelser, beslutninger m.m. kan samle sig til et foregangsprojekt, der kan inspirere bygherrer, arkitekter og entreprenører over hele verden til at planlægge og bygge mere tilgængeligt, ikke kun for mennesker med fysiske handicap, men også for mennesker med kognitive og kommunikative handicap. LEV i huset Sytter Kristensen viser mig rundt i LEV s område i huset, blåt men ikke LEV-blå. Farver skal matche og det er nemmest med de tempererede. Det er nogle lyse lokaler med udsigt, kontorerne i magtens hus. Men der er ikke meget magt over Sytter Kristensens kontor, som hun deler med en konsulent, Formanden for LEV, Sytter Kristensen i sit selvvalgte beskedne kontor. der er der en dag om ugen. Der er dårlig plads til et minimøde. Sytters arbejdsplads er et mindre delekontor i magtens hus. Handicaporganisationens hus med sit torv er tænkt som et mødernes hus, hvor organisationerne mødes på kryds og tværs. Sytter Kristensen fortæller, at ideen med huset også er, at man kan bruge hinandens ressourcer, indgå aftale om at løse opgaver i fællesskab og reducere omkostningerne. Men allerede nu fortæller min medredaktør på LEV, Hans, der er edb-ekspert, at han har mødt personer i huset, der har givet ham nye vigtige teknologiske informationer, at netværk opstår og spår en god fremtid for arbejdet og livet i Handicaporganisationernes hus. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 25

20 Medlemskontingent: sæt venligst X Pensionist/studerende *) Årligt med blad 300 kr. Årligt med blad 150 kr. Årligt for par med blad 425 kr. Årligt for par med blad 225 kr. Årligt uden blad 175 kr. Årligt uden blad 75 kr. Livsvarigt med blad (enkelt person) kr. Livsvarigt med blad (enkelt person) kr. Årligt for forening med blad 800 kr. Årligt abonnement 300 kr. Betal først, når girokortet modtages. Firmamedlemskaber Alm. med blad 800 kr. Guldmedlem med blad (pr. år) kr. Et Guldmedlem får ret til at bruge LEVs logo samt at blive nævnt på LEVs hjemmeside. Undertegnede ønsker at blive medlem af LEV København *) Angiv her hvilket år du forventer at afslutte dit studie: SKRIV VENLIGST MED BLOKBOGSTAVER: Navn: Evt. samlevers navn (parmedlemskab): Adresse: Postnummer: By: Telefon: Landsforeningen LEV er interesseorganisationen, der siden 1952 har arbejdet for at forbedre udviklingshæmmedes vilkår. Landsforeningen LEV Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Fax URL: Landsforeningen LEV Sjælland USF B Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev.

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. LEV Københavns Kommunekreds ordinære generalforsamling 2012. Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. Vi var 20 mennesker til spisning i UIUs dejlige kantine. Efter den lækre mad blev vi

Læs mere

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob?

Ad.8: Hvordan samarbejderr beskæftigelses- og socialforvaltningen om udplacering af udviklingshæmmede borgere til skånejob? Henrik Appel Esbensen, MB 15. februar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2013-130468 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 31. januar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

29-04-2013. Til Socialudvalget

29-04-2013. Til Socialudvalget KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Drifts- og Udviklingskontoret for borgere med handicap NOTAT Til Socialudvalget På mødet i Socialudvalget den 22. april blev der bestilt et notat med supplerende

Læs mere

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse

Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang. Handicap Bo og Beskæftigelse Værdigrundlag Borgeren i centrum nem adgang Handicap Bo og Beskæftigelse 2 Hvorfor værdier? I det notat der ligger til grund for den administrative organisering i Varde Kommune er der beskrevet 6 hovedelementer.

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Henrik Appel Esbensen, MB. 14. januar 2013. Sagsnr. 2012-188370. Dokumentnr. 2012-1035556. Kære Henrik Appel Esbensen

Henrik Appel Esbensen, MB. 14. januar 2013. Sagsnr. 2012-188370. Dokumentnr. 2012-1035556. Kære Henrik Appel Esbensen Henrik Appel Esbensen, MB 14. januar 2013 Sagsnr. 2012-188370 Dokumentnr. 2012-1035556 Kære Henrik Appel Esbensen Tak for din henvendelse af 18. december 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig

Sammen om velfærd. Vi har brug for dig Sammen om velfærd Vi har brug for dig Vi lever i en ny virkelighed, hvor det kommunale husholdningsbudget er presset. Det kræver, at vi sammen skaber en ny velfærd. Det kalder vi Ny virkelighed Ny velfærd.

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser

Odense Kommunes. Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet - et liv på egne præmisser Odense Kommunes Handicappolitik Odense Kommunes Handicappolitik Mennesket før handicappet et liv på egne præmisser Udgivet

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Referat fra temagruppen Involvering af frivillige og andre på plejecentre og bosteder den 30. september 2015

Referat fra temagruppen Involvering af frivillige og andre på plejecentre og bosteder den 30. september 2015 Referat fra temagruppen Involvering af frivillige og andre på plejecentre og bosteder den 30. september 2015 Tema Uddybende kommentarer Værdier for kommunens samarbejde med frivillige Byg ikke frivilligheden

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag

Handicappolitik HVIDOVRE KOMMUNES. - et sammendrag Handicappolitik S - et sammendrag Indhold Tilgængelighed 4 Information/kommunikation 6 Uddannelse og læring 8 Beskæftigelse 10 Kultur og fritid 12 Rehabilitering 14 Bolig 16 Hvordan bliver det til virkelighed?

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar

Aktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Retur til index. Handicappolitik

Retur til index. Handicappolitik 1 1 Handicappolitik 2 Index Forord... 3 Samarbejde med Ishøj Kommune... 4 målsætninger... 4 Samarbejde... 4 God service... 4 Tilgængelighed... 4 Børn... 4 Uddannelse... 5 Adgang til arbejde... 5 Fridtid,

Læs mere

Storskoven STU

Storskoven STU Storskoven 42 13 15 81 STU SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE STU på Storskoven Målet for Storskovens skoles STU forløb er klart: At give den unge en tilknytning til arbejdsmarkedet, og at indgå aktivt

Læs mere

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007

Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den 29. maj 2007 Referat fra dialogmøde med medarbejdere fra Gentofte Kommune Kranhallen d. 19. juni 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer:

Læs mere

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU

Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik

Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt

Læs mere

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009

Handicappolitik i Langeland Kommune. Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Handicappolitik i Langeland Kommune Handicappolitikken er vedtaget af kommunalbestyrelsen i Langland Kommune april 2009 Indledning Langeland Kommunes handicappolitik skal dække alle forvaltningsområder,

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017

Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg

Læs mere

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008

De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver i fremtiden v/ Per B. Christensen d. 9. 4. 2008 De pædagogiske konsulenters opgaver vil nu og i fremtiden tage afsæt i Ændringer i samfundet KB`s forventninger Ændringer

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

Alle har ret til et arbejdsliv Sammen kan vi gøre en forskel

Alle har ret til et arbejdsliv Sammen kan vi gøre en forskel Alle har ret til et arbejdsliv Sammen kan vi gøre en forskel MØD HKI Alle har ret til et arbejdsliv, også dig Hos HKI hjælper vi mennesker, der har brug for en håndsrækning for at komme i arbejde. Nogle

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse

Storskoven. Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven Vores værdigrundlag, hvor etik og moral kontinuerligt overvejes, er den unges eneste kvalitetssikring i en anbringelse Storskoven er et udviklingssted for unge i alderen 13 til 23 Storskoven

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

VI ER MERE VÆRD. Lidt baggrund.

VI ER MERE VÆRD. Lidt baggrund. VI ER MERE VÆRD En march fra Hornslet til Christiansborg for unge med særlige behov. Marchens tema er de unges ret til en respektfuld og ligeværdig behandling i det danske samfund. Det drejer sig også

Læs mere

Handicap og psykiatripolitik

Handicap og psykiatripolitik Handicap og psykiatripolitik Vedtaget i Byrådet i oktober 2008 Forord Handicap- og Psykiatripolitik er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i den første valgperiode i den nye Middelfart

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap

Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Manifest fra Tænketank om fremtidens boliger til mennesker med handicap Hvem skal bestemme, hvor mennesker med handicap skal bo? Hvem mennesker med handicap skal bo sammen med? Og hvordan mennesker med

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering GRENNESSMINDE ALTID I UDVIKLING - det går stærkt Hanne

Læs mere

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben

Elevarbejdet. profil 2000. Velkommen i klubben Elevarbejdet profil 2000 Velkommen i klubben Velkommen i klubben er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Folderen retter sig mod eleverne på social- og sundhedsskolerne, så de kan få et indblik

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI

Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Velkomstguide og Medarbejdervejledning for:

Velkomstguide og Medarbejdervejledning for: Velkomstguide og Medarbejdervejledning for: Din kontaktperson er: som kan træffes på telefon: 2015 Velkommen til Center for Job og Oplevelse. Vi glæder os meget til, at du skal starte på Centeret. Center

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019

Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab. Socialpolitik 2015-2019 Livet er dit - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab Socialpolitik 2015-2019 ndhold Livet er dit -... 4 Værdigrundlag... 6 Socialpolitikkens 4 temaer...7 Mødet mellem borger og kommune.. 8

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Ældrepolitik. Brøndby Kommune

Ældrepolitik. Brøndby Kommune Ældrepolitik Brøndby Kommune Indholdsfortegnelse Forord... 3 Fremtidens udfordringer... 4 Et godt og aktivt ældreliv... 5 Det aktive ældreliv... 6 Dialog og medbestemmelse... 8 Behov for hjælp og omsorg...

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8

Enhedslistens tale til 2. behandling af budget 2016. Side 1 af 8 Side 1 af 8 I år har der ingen forhandlinger været om budgettet og det er jo egentlig ærgerligt. Forhandlinger er jo steder man kan mødes og have konstruktive debatter og måske finde punkter man kan være

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013:

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets arbejde i det forløbne år har bl.a. drejet sig om: - Etablering og drift af vores nye Frivillighus - Drøftelse af frivilligt arbejde

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Slutdokument Aktiv hele livet

Slutdokument Aktiv hele livet Slutdokument Aktiv hele livet Opsamling fra omstillingsgruppen Indhold Proces... 2 Konferencen den 24. april 2014... 3 Paradigmeskift i velfærden... 4 Kommunikationsstrategi... 4 De indkomne forslag...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere