Nr. 1 Marts årgang

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts årgang I dette nummer bl.a.: Magtens hus handicaporganisationernes nye hus Om ungdomsuddannelse, at tænke nyt og være reflekterende Alle har ret til et godt og indholdsrigt arbejde Kronik: Frivilligt arbejde en strategi i en ændret velfærdsforståelse

2 LEV Københavns Kommunekreds B E S T Y R E L S E N Formand Medlem af Handicaprådet Næstformand Kasserer Sekretær Bladsekretær Webmaster Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem HB-medlem Bestyrelsesmedlem Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København NV Tlf danielle@proschold.dk Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj Tlf olesen@jensen.mail.dk Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse Tlf vh@nh-landskab.dk Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby Tlf lyngjens@tiscali.dk Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV Tlf Mobil slet@kantorparkennet.dk Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby Tlf per@valby.eu Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S Tlf louisemalene@webspeed.dk Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby Tlf ss@sag.dk Eva Gjøe, Højmosevej 10, 2400 København NV Tlf gjoe@ .dk Redaktør *) Kritisk revisor *) Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A 2100 København Ø. Tlf lasse-ellen@comxnet.dk Mogens Rasmussen, Dublinvej 4, 2300 København S Tlf / tana@vip.cybercity.dk * Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen

3 I N D H O L D Lederen - af Danielle Pröschold side 5 Vi skal tænke nyt og være reflekterende (om ungdomsuddannelse) Af Helle Munk side 8 Uddannelsescenter UIU nye udfordringer og nye strategier i ungdomsuddannelsen. Af Lasse Rydberg side 12 Alle har ret til et godt og indholdsrigt job. Af Dorte Rosager og Jarl Nielsen. side 14 Kronik: Frivilligt arbejde en strategi i en ændret velfærdsforståelse. Af Lasse Rydberg side 17 Magtens hus Handicaporganisationerne er nu samlet i et hus. Af Lasse Rydberg side 21 Indmeldelse side 27 ANNONCER, SATS OG TRYK Rosengrenen ApS Hovedgaden 8 Postbox Låsby Tlf kl og Mail: info@rosengrenen.dk hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Udgivelsesplan for 2013 Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med oplysning om arrangementer og lign. Vi skal have dit bidrag senest Udgives Blad nr maj 2013 primo juni Blad nr august 2013 primo september Blad nr november 2013 primo december LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 3

4 Vi ønsker livskvalitet frem for bureaukrati! Af Danielle Pröschold formand for LEV København 2013 bliver et spændende år især fordi et kommunalvalg venter forude den 19. november men også pga. nye initiativer i LEV København. I slutningen af november 2012 mødtes LEV Københavns bestyrelse en weekend for at diskutere hvilke emner, vi kunne tænke os at fokusere på i de næste to år. Vi har nu fået lagt en kurs, og vi har fundet de overordnede visioner for, hvad vi gerne vil arbejde med, og det er: Alverdens modeller Visioner for bo- og dagtilbud Overgang fra barn til voksen Sundhed, kost og motion Disse emner vil vi arbejde på at få yderligere indsigt i, og derefter formidle den viden vi indhenter, både via artikler i bladet og på medlemsmøder. Alverdens modeller dækker over de mange modeller, kommunen pålægger sin administration i disse år. Når vi får dem præsenteret hver for sig, lyder de ofte fornuftige, og som om de vil tilføre det pågældende område bedre kvalitet eller mere ligelig fordeling af ressourcer. Når modellerne bliver implementeret, viser det sig ofte, at de leder til serviceforringelser og medfører stor frustration. Desuden har vi oplevet, at de Fortsættes side 7 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 5

5 mange modeller tager meget tid fra pleje af beboerne på bostederne, som i stedet bliver brugt på at dokumentere og udfylde skemaer. Vi vil se på de mange forskellige modeller, og hvad de reelt betyder for livskvaliteten på bostederne. Vores erfaringer viser, at bostederne ikke har tid til at prioritere oplevelser for beboerne. Vi frygter, at resultatet kan blive, at bostederne opleves som et fængsel, uden mulighed for udgang. Visioner for bo- og dagtilbud. Vi oplever det som problematisk, at mange unge beboere på bostederne vælger at tage hjem til deres forældre hver weekend. Der er behov for, at der foregår aktiviteter på bostederne i weekenden. Vi ser gerne, at en beboer siger: Jeg kommer ikke hjem i weekenden, fordi vi skal lave noget spændende på mit bosted. Desuden ønsker vi at fokusere på kvaliteten i dagtilbuddene. Overgangen fra barn til voksen. Vi vil fortsat have fokus på området, da samtalerne der i teorien skal finde sted, når den unge er 17,2 år stadig ikke kører helt optimalt. Mange forældre imødeser deres børns 18-års fødselsdag med bekymring i stedet for med glæde. Det er vigtigt, at der ligger en køreplan klar, så både forældre og børn kan imødese 18-års fødselsdagen uden frygt for fremtiden. Sundhed, kost og motion. Det er meget få steder, hvor vores børn og unge kommer, hvor der for alvor er fokus på sundhed, kost og motion. Det vil vi gerne ændre på. Nu har du fået et i indblik i, hvad vi i LEV København vil arbejde på i de kommende år. Hvis du har kommentarer eller gerne vil hjælpe os i mål med disse punkter, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen i LEV København på kontakt@levkk.dk Se vores hjemmeside på LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 7

6 Vi skal tænke nyt og være reflekterende Forstander Helle Munk, Uddannelsescenter UiU Man tager bedst temperaturen på et moderne velfærdssamfund ved at erfare, hvordan de svageste i fællesskabet har det. Hvori består deres livskvalitet? Er de i tilstrækkelig grad en del af sociale sammenhænge? Gør vi nok for at give alle de samme muligheder og bliver vi mødt lige? På Uddannelsescenter UIU er vores kerneydelse særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) af unge, der lever med udviklingshæmning. Vores indsats handler først og fremmest om at bringe de unge videre mod et godt voksenliv. Efter årtiers arbejde med unge, der lever med udviklingshæmning, og i dag som forstander på Uddannelsescenter UIU, er det min opfattelse, at vi i store træk har været gode til at tilpasse os udviklingen og løbende styrket indsatsen, herunder STU, over for unge, der lever med udviklingshæmning. Ungdomskulturen i bred forstand har de senere år udviklet sig med lynets hast. Vores samfund bliver stadig mere komplekst, og værdimæssigt lever vi i en tid, hvor alt mere eller mindre har gyldighed. Disse perspektiver kræver, at vi som arbejder med nogle af samfundets svageste unge, følger godt med i forhold til nye kulturelle og samfundsmæssige strømninger, og at vi løbende løser opgaverne på nye måder. 8 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

7 Fra ung til voksen meget centralt, at vores unge, der lever Det tidspunkt i den unges liv, hvor han med udviklingshæmning, med afsæt i den eller hun er allermest sårbar, er i overgangen fra børne-ungelivet til tilværelsen som de ofte særlig følsomme og påvirkelige år, trygge opvækst, får særlig fokus gennem voksen. De fleste unge, der lever med udviklingshæmning, vokser op i trygge fa- På Uddannelsescenter UIU arbejder vi hvor de er ved at blive voksne. miliemæssige eller institutionelle rammer. med unge, der lever med udviklingshæmning, i alderen år. Vi tilbyder dem De modtager kvalificeret undervisning og uddannelse, og de er i kraft af begge dele STU, og omkring denne stiller vi en lang oftest godt stimuleret i forhold til personlig, række andre foranstaltninger til rådighed. Vi faglig og social udvikling. Men ligesom det er tilfældet for alle andre unge, er det Fortsættes side 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 9

8 skaber og har arbejdspladser via praktikker og særlig jobformidling, afklaring/læring i forhold til bosituation, ungdomsklub, specialistrådgivning, fester, koncerter, idrætsarrangementer, musik og teater forestillinger, IPad undervisning osv. Vi arbejder med hele denne palet af tilbud for at sikre, at de unge kommer bedst muligt videre fra ungelivet til voksentilværelsen, og fundamentet for vores indsats hviler på fire grundpiller: 1. Fælles mening og retning For det første skal grundlaget for indsatsen være meget klar og tydelig blandt alle aktører, som arbejder omkring den unge. Dette grundlag skal udforskes og formuleres i et meget tæt samarbejde mellem forældre/ værger, kommunale vejledere, relevante specialister og os, der i det daglige uddanner den unge. Med andre ord skal der være fælles mening og fælles retning for det enkelte individ. 2. Mennesket i centrum For det andet er det helt centralt, at den unge, der lever med udviklingshæmning, føler sig som centrum for alt det, vi voksne taler om. Uanset om der er tale om unge med autisme, unge med multiple funktionsnedsættelser eller unge på tidligt udviklingstrin, er det afgørende, at mennesket er med i beslutningsprocesserne. Det er min erfaring, at vi vedholdende skal have fokus på de unge med udviklingshæmning; især i en tid, hvor velfærdssamfundet generelt er under pres. Når systemet generelt er presset, øges risikoen for, at de svage unge vil opleve en glidebane mod ensomhed, mangel på mening, nedsat livsmod og ofte også deciderede depressioner. Derfor skal vi til stadighed insistere på at bringe den enkelte unge i centrum for vores planlægning og indsats. Og den unge skal være helt tæt på beslutningerne - uanset funktionsniveau. Forstander Helle Munk 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

9 3. Alle sanser i spil For det tredje skal vi arbejde med alle den unges sanser og i forhold til dette bringe flest mulige læringsstile i spil. Dette gælder generelt arbejdet med alle børn og unge, men det gælder i særdeleshed, når vi skal uddanne unge, der lever med udviklingshæmning. Denne gruppe af unge har nedsat kapacitet på forskellige områder, og ofte på flere områder samtidig, fx både nedsatte sociale kompetencer og nedsat boglig kapacitet. Derfor skal vi uddanne de unge gennem alle relevante kanaler; sprog, logik, bevægelse, musik, IT, natur, kreativitet osv. 4. Løbende revision af indsatsen Og endelig må vi for det fjerde aldrig hvile på laurbærrene. Efter mere end to årtiers arbejde med unge, der lever med udviklingshæmning, ved jeg, at vi hele tiden skal følge med i nye metoder, ny forskning og forfølge nye ideer. Vi skal løbende tage vores indsats op til revision og udvikle os sammen med de unge, vi hjælper videre i livet. Uddannelsescenter UIU Uddannelsescenter UIU hed indtil for kort tid siden Ungdomsskolen i Utterslev. Vi har skiftet navn som et naturligt led i den udviklingsproces, vi har gennemgået det sidste års tid. Vi har arbejdet med revision af vores tilbud, vi har reorganiseret hele centret, og vi har sat den enkelte unge endnu mere i centrum. Vi er også i gang med at etablere et brobygningsforløb mellem børneskolen og ungdomsuddannelsen, og så har vi også åbnet op for unge, der bor uden for Københavns Kommune. Kompetencer og erfaring Vi, der arbejder med unge med udviklingshæmning, står hver dag over for store udfordringer for at give hver enkelt ung en god og udviklende dag. I den forbindelse er det naturligvis helt centralt, at vi er veluddannede lærere, pædagoger, psykologer osv., og at medarbejdersammensætningen repræsenterer mange forskellige kompetencer. Som supplement til vores uddannelsesprofil, er to andre forhold centrale. For det første skal vi professionelle være mennesker med stort M hver dag. Hvis vi har en dårlig dag, får de unge, vi arbejder med, det også. Derfor skal vi huske altid at have empatien med, når vi går på arbejde, og altid sætte den unge i centrum for vores indsats. For det andet er det vigtigt, at vi hver især har solid erfaring, at vi til enhver tid bringer denne i spil, og at vi løbende gør os selv og hinanden bevidste om nye erfaringer. Vidensdeling mellem medarbejderne er nemlig befordrende for endnu højere kvalitet. Det lyder måske som selvfølgeligheder, men det er vigtigt, at vi som institutioner, skoler og uddannelsescentre holder hinanden oppe på, at vores medarbejdere er blandt de bedste, at de løbende bliver tilbudt efteruddannelse, og at vi deler vores viden og erfaringer. For det hele handler om at give nogle af velfærdssamfundets mest udfordrede unge et godt voksenliv. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 11

10 Ungdomsskolen i Utterslev skifter navn til UDDANNELSESCENTER UiU DIN VEJ VIDERE Af Lasse Rydberg En sang et minde For de mere end tusind elever og deres forældre, der gennem mere end 30 år har mødt UiU, ville en dag i begyndelsen af februar være et gensyn og genhør måske alligevel ikke gensyn og genhør helt på den samme måde som før, for stedet er noget nyt og sangen, som altid skal synges, var også helt ny. Ny skolesang, en ørehænger, der lover ny nostalgi fremover, et minde om et nybrud i denne ungdomsuddannelse. Jeg kan ikke gengive melodien, som jeg nynnede hele vejen hjem, men andet vers tænker jeg, mens jeg synger det, det skal stå som indledning i denne artikel, enkelt og sigende hvad det handler om: Man kan altid lære nyt, det er godt at sige pyt, hvis man ikke kan det første gang. For så prøver du igen, og med hjælp fra en ven kan du lige plu slig meget mer og det sker på UiU Tekst Valbjørn Dagen, hvor sangen blev sunget, var dagen, hvor den gamle Ungdomsskole i Utterslev skiftede navn til Uddannelsescenter UiU Din 12 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

11 Vej Videre. De fantastiske gode bygningsrammer er der stadigvæk, medarbejderne også, ja og naturligvis eleverne. Et navneskift der vil noget Man skifter ikke navn for sjov hvem ved så hvem man er, ja selv blandt dem der kalder sig ens venner. Men et navn på en ungdomsskole kan blive udsat for spørgsmål, om det nu også er gældende for dets virke fremover. For det første så er Ungdomsskolen i Utterslev ikke mere en ungdomsskole i forhold til den lov, skolen nu er underlagt (STU særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Skolen er et uddannelsescenter, hvor der stilles særlige krav til unges uddannelse, det er langt mere bredt end begrebet ungdomsskole rummer. Navneskiftet signalerer en ny opmærksomhed, ideer om nye tiltag, selv om skolen grundlæggende altid har haft fokus på at sluse unge ud til uddannelse relateret til beskæftigelse, til arbejdsliv, forberede liv i egen bolig, mobilitet i fritidsliv m.m. Grundlæggende for skolen har været, og det bevares fremover, at give unge et ungdomsliv, der fører videre i personlig udvikling, nye personlige kompetencer at blive parat til at være voksen. Navneskiftet blev erklæret af næstformand for Borgerrepræsentationen Jesper Christensen, der pegede på uddannelsens demokratiske indhold, synlig imponeret af skolens elevrådsarbejde. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 13

12 Alle har ret til et godt og indholdsrigt job En del voksne med udviklingshæmning har både lysten og evnerne til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked i større eller mindre grad. I Københavns Kommune er mulighederne for netop dét mange og varierede, både hvad angår arbejdstid, arbejdsopgaver og pædagogisk støtte. Af daglig leder for væveriet og Jobshop Dorte Rosager og administrationen i Paletten, Jari Nielsen Kontormedhjælper, gartner, kantinemedhjælper, butiksansat, kunsthåndværker med mere. Jobtitlerne er mange og arbejdsopgaverne endnu flere for medarbejderne i Københavns Kommunes beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede. Men lige så brede, mulighederne er for beskæftigelse, lige så forskellige er medarbejdernes funktionsniveau, kompetencer og, ikke mindst, ønsker og behov. Paletten, et af to dagtilbudscentre i kommunen, tilbyder fire forskellige former for beskæftigelse, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder, og som har dét til fælles, at der er fokus på medarbejderens muligheder for udvikling, og at der er pædagogisk personale til at vejlede og støtte. Uanset om man er medhjælper på kontor, butiksmedhjælper i eksempelvis Silvan eller gartner ude i det fri, skal man have et godt job. Men hvad der er et godt job, afhænger af øjnene, der ser, og hænderne, der arbejder. Udvikling og indflydelse Ud over beskæftigelse på et beskyttet værksted har medarbejderne i Paletten mulighed for at arbejde i såkaldt matrikelløs beskæftigelse, enten på fuld tid eller delvist som supplement til et dagtilbud. Derudover kan de også blive ansat med en såkaldt enkelt- 14 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

13 deres fagforening og medarbejderudviklingssamtaler. mandsaftale, typisk i en butik, som indebærer, at en jobcoach besøger arbejdspladsen efter behov for at vejlede arbejdsgiveren og den ansatte. Et eksempel på fuldtids matrikelløs beskæftigelse er Jobshop. I 2006 indledte to af dagtilbuddene under Paletten - Væveriet og Koloritten - et samarbejde med Bilka Fields, som betyder, at medarbejderne fra dagtilbuddene løser forefaldende arbejdsopgaver i varehuset, blandt andet i flaskesorteringen. Initiativet er siden blevet udvidet, og en gruppe medarbejdere blev i sommeren 2012 ansat som kontormedhjælpere i Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus. Jobshop giver en gruppe medarbejdere mulighed for at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, selv om de har brug for pædagogisk personale, der kan støtte dem i opgaveløsningen. Dét er netop et af de vigtigste formål med matrikelløs beskæftigelse. Et andet og bestemt ikke mindre væsentligt formål er, at tilbuddene giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig gennem arbejdet. Deres udvikling understøttes fra pædagogernes side blandt andet af pædagogisk dokumentation i form af handleplaner og Københavns Kommunes socialforvaltnings effektstyringsværktøj, forandringskompasset. Dokumentationen kan sammenlignes med den måde, hvorpå andre ansatte er sikret indflydelse gennem Trygge arbejdsformer Selv om mange borgere i dagtilbuddene ønsker at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, er både lyster, evner og funktionsniveauer forskellige fra person til person. Nogle har brug for mere støtte end andre, og andre har også lyst til beskyttet beskæftigelse ved siden af. De har mulighed for at arbejde på deltid og bruge nogle dage om ugen på dagtilbuddet sammen med kolleger, hvor arbejdet kan foregå i deres eget tempo og i mere uforpligtende omgivelser. Det gælder eksempelvis den gruppe medarbejdere, der tre gange om ugen i fire timer arbejder i Silvan i Gladsaxe, og den, der to dage om ugen arbejder i Socialforvaltningens administration med diverse praktiske kontoropgaver. Det gælder gartnerholdet, der blandt andet fælder træer, planter blomster og brænder ukrudt for mange forskellige kunder, og det gælder medarbejderne i dagtilbuddet Jydeholmens genbrugsbutik. Paletten kigger fortsat på nye muligheder for at skabe arbejdspladser til voksne med udviklingshæmning, og listen over jobfunktioner bliver stadig længere. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 15

14 Kronik Frivilligt arbejde En strategi i en ændret velfærdsforståelse Af Lasse Rydberg Illustrationer: Ellen Georg LEV blev etableret hundrede år efter Åndssvageforsorgens oprettelse. Hundrede år, hvor institutionerne var skabt og udviklet, der var ikke så meget, der skulle opfindes og iværksættes. LEVs rolle blev at medvirke til forbedring af de udviklingshæmmedes forhold indenfor de institutionelle rammer, samtidig med at medvirke til udvikling af rammerne og deres indhold. LEV s politik var fra starten, at det var staten der skulle tage sig af de udviklingshæmmede. Hver gang der opstod behov for ændringer eller etablering af nye tiltag, var det for LEV oplagt en opgave, det offentlige skulle forvalte. LEV opstod midt i udviklingen af den danske velfærdsstat, og dens forventninger og krav til samfundet var helt i tråd med velfærdsstatens grundlæggende ide, at svage borgere skulle have hjælp, der kunne give Fortsættes side 18 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 17

15 dem et liv så nær det normale som muligt. Det var oplagt for LEV, at udviklingen i velfærdsstaten med bedre boliger, flere på arbejdsmarkedet, bedre og længere uddannelse, indførelse af nye overførselsindkomster med bl.a. invalidepension m.m. også skulle være en del af udviklingshæmmedes virkelighed. På 25 år skiftede parolen om bedre bolig indhold: Fra Fra sovesal til eget værelse til Fra eget værelse til egen bolig. Hvad borgeren i almindelighed havde krav på skulle også gælde for udviklingshæmmede ikke kun på boligområdet men også med hensyn til uddannelse, arbejde, fritid med mobilitet og eget valg osv. Hver gang der skete en velfærdsmæssig forbedring for befolkningen, var LEV der og gjorde krav på, at den også skulle omfatte udviklingshæmmede. Andre organisationer som LEV kan sammenligne sig med, f.eks. Dansk Blindesamfund, var etableret som iværksættere, der af egen kraft skabte institutioner og drev dem. Deres udgangspunkt var i filantropien, hvor værdierne for forsorgsudøvelse, var grundlæggende, og hvor midler til driften kom fra indsamlinger, donationer m.m. og fra det offentlige ved en driftsoverenskomst. I dag drives de fleste af de tidligere filantropisk etablerede institutioner stort set alene af offentlige midler. Forskellen mellem LEV og de filantropiske organisationer er, at de sidste stadig har en ide om, at de formulerer, skaber, udvikler og driver deres institutioner på et værdigrundlag, og udgør ledelsen af deres institutioner gennem bestyrelser og deres vedtægter. Hvor de filantropiske organisationer er opstået før velfærdsstaten blev en central del af dansk politik, har LEV i hele sin historie været en del af velfærdsstatens stemme. Med ændring i velfærdsmodellen vil LEV støde på meget store udfordringer, fordi den ikke har en tradition for at forestille sig andre end det offentlige til at løse opgaverne. I 90 erne så nogle politikere, at velfærdsstaten på længere sigt kunne blive udfordret. Stadig flere penge tilflød sundhedsvæsenet, nye sygdomme og nye kostbare behandlingsmetoder krævede sit. Flere og flere fik offentlige ydelser, som resultat af problemsiderne af et mere kompliceret samfund, der stillede større krav til uddannelse og arbejdsevne. Man begyndte at overveje, om det var statens opgave at løse ethvert nyt problem der opstod. For ikke at sætte velfærdsmodellen over styr, måtte man tænke i nye baner. Det lå lige for at overveje, om ikke den enkelte borger fremover i højere grad skulle medvirke til, at være aktiv deltagende, holde sig sund, og medvirke aktivt i lokalsamfundet på nye måder. Der er i Danmark en tradition for frivilligt arbejde, der i mere end hundrede år har været medvirkende til et rigt idrætsliv, og skabt et meget demokratisk samfund, med et foreningsliv der har været nerven i lokalsamfundets liv og overlevelse. I dag er omkring en million danskere aktive i det frivillige arbejde. Det, politikerne så i 90 erne var, at det frivillige arbejde kunne medtænkes, når man fremover skulle ændre eller tilpasse velfærdsmodellen til en ny økonomisk virkelighed, hvor der ikke mere var råd til det hele. Karen Jespersen der var socialminister i denne periode, fremsatte en debat om fremtidens velfærd, og læg mærke til, at hun samtidig nedsatte et udvalg om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund. Arbejdet lever fortsat som Frivilligrådet med sit eget sekretariat. Forestillingen om frivillighed er mantra i fremtidens forvaltning af velfærden. Det 18 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

16 er en udfordring, der er nødvendig. Der er ikke hænder nok til at løse opgaverne, der er ikke midler til at dække et uændret velfærdssystem og måske mest interessant, der er mindre og mindre vilje fra skatteborgerne til at være solidarisk med store sider af velfærdsmodellen. Indenfor sundhedsvæsenet er man i fuld gang. Der dannes brobygning mellem seniorforeninger og kommunen, der handler om at ældre skal holde sig sunde og i form så længe som muligt og ikke blive ensomme. Det kan det offentlige ikke løse. Der arbejdes med at støtte den enkelte ved, at aktive seniorer hjælper som motionsven. Pengene går til at give ældre kursus, der så kan skabe nye netværk og selv opfinde nye måder, de kunne tænke sig at være frivillig på. I denne fremtid er det de frivillige, der sætter dagsordenen for deres deltagelse. LEV vil med ændringerne i velfærdsmodellen blive udfordret. Der vil blive mindre mulighed for at stille krav i henhold til lovgivningen. LEV har allerede oplevet, at domstole har fastsat, at kommuners økonomi går forud for et retsprincip. LEV bliver nødt til at tænke sig ind som partner i en fremtidig velfærd, hvor der ikke kan stilles krav alene, men hvor der forventes en aktiv indsats. Det er vist ikke lige LEVs spidskompetence. Der er en ny virkelighed for LEV det sværeste er måske at indse, at LEV også aktivt kan medvirke til at deltage med sine egne velfærdsprojekter. Man kan rose LEV for projektet Best Buddies, der i bund og grund bygger på en amerikansk frivillighedskultur. Eksempler på danske projekter der kunne udvikles er: Småbørnstilbud i regionerne (for forældre og deres spædbørn med handicap), og hvad med nogle ny forestillinger om frivillighed: Ledsagerven og Rejseven m.m. Det grundlæggende i frivillighed er, at de frivillige selv formulere og beslutter, hvad de vil, med deres indsats. Ledsagervennen får sin egen oplevelse, som vedkommende ellers ikke havde fået, rejsevennen har det fint med at hjælpe med intim hygiejne, det er ikke et arbejde men OK for fortællingen om mig selv. Lasse Rydberg Har arbejdet med udviklingshæmmede som lærer, forsker og skoleleder i 38 år. Har sideløbende været underviser i faget handicaplære m.m. i 30 år ved universiteter og læreanstalter, samt i samme periode været formidler som skribent og redaktør. Har været medlem af LEV i 50 år, deltaget aktivt i foreningens frivillige arbejde som medlem af kredsbestyrelse, udvalg og i de sidste 10 år i redaktionen af dette blad og LEV (landsbladet). Han er i dag involveret i udvikling af frivillighed i fremtidig velfærd for ældre. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 19

17 Handicaporganisationernes nye hus. Magtens hus Handicaporganisationerne er nu samlet i et hus Af Lasse Rydberg Et hus indviet af Dronningen Den er en dato som ikke kun et stort antal nygifte vil huske. Det vil også handicaporganisationerne som den dag, hvor handicaporganisationernes nye hus blev officielt indviet af Dronningen. Huset, som nu er taget i brug rummer i alt 24 organisationer, hvoraf de 19 fra DHparaplyen (organisationerne under Danske Handicap). LEV er flyttet med det er i dette hus man fremover skal møde LEV. Huset ligger i Høje Tåstrup og er meget synligt fra stationen, som det skyder op over Heden, som landskabet er kaldt i århundreder, noget af Danmarks mest frugtbare jord. Når man nærmer sig huset, kommer man til at tænke på EU s første kendte hus i Bruxelles, med sit bløde krydsplan, der i mange år blev et arkitektonisk ikon for EF før det blev EU med flere bygninger, der snarere var voldsomme end egentlig ikoniske. Magtens huse For ca. 30 år siden blev der udgivet en bogserie om dansk arkitektur, der handlede om magtens huse i Danmark. De første bind handlede om uindtagelige borge, store kirker og klostre, senere bind handlede om Fortsættes side 23 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 21

18 Handicaphusets aulalignende torv træfpunktet i huet slotte og palæer, en overdådig rigdom. Det sidste bind handlede om nutidens magtens huse, der bl.a. beskrev fagforeningsdomiciler og deres kursusejendomme. Magtens huse var ikke mere elitens. Vi følte vores tilhørsforhold til fagforeningen bestyrket og taget alvorlig, når vi havde adgang til smukke ejendomme med kunst, det var vores på en måde. Man kan sige, at efter fagforeninger, og siden idrætsorganisationer, storklubber m.fl. har bygget deres ikoniske bygninger og erhvervslivet sine enorme domiciler (ikke altid smukke, så dog synlige), så har de handicappede endelig fået deres hus. Under min samtale med Sytter Kristensen, da hun viser mig rundt i huset, kalder hun det uopfordret for et monument: Handicaporganisationerne som magtfulde i samfundet, der fylder et hus. Der er måske en smule ironi i Sytter Kristensens karakteristik, men hun rammer meget præcist, at i kampen om magten kræver det på den ene side synlighed i, hvordan man bor, og på den anden side et hjem hvor medlemmerne får et tilhørsforhold. Formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad fik i sin indvielsestale netop sagt følgende om huset: Men det er ikke kun handicaporganisationernes hus. Det er et hus for hele vort samfund. Huset med fire fingre eller aula tradition Huset har som EF-huset i Bruxelles fire fingre som en hånd på en tegneseriefigur, der nødvendiggør et centralt fordelingsrum til fingrenes kontorer. Fordelingsrummet skal skabe husets arkitektoniske indre forståelse: Overblik, rummelighed, og mulighed for at se sig selv som en lille by beboet af men- Fortsættes side 25 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 23

19 nesker i 24 huse (organisationer), der kan mødes på et torv. Men desværre har torvet ikke andet at byde på end lidt lufthavnslignende venteafdelingsområde. Kantinen eller cafeen, jeg ved det ikke, den var gemt fra aulaen eller torvet måske fordi jeg som gæst fik lidt frokost i et mødelokale i stueetagen. Det er måske sådan det er, man kommer ikke som gæst i huset, og kan gå på café. Stueetagen er mødelokaler, opkaldt efter danske byer. De store er København og Århus et af de mindste er Odense, hvad har man på denne by? Når man ankommer til huset, så oplever man stueetagen som et forsømt indkøbscenter, der er livløst tomt. En dag kommer der liv i huset 300 medarbejdere og tusindvis af besøgende vil gøre det beboeligt. Verdens (måske) mest handicaptilgængelige hus Der er ingen tvivl om, at man har ønsket at skabe det mest handicapvenlige hus, der overhovedet kan skabes. Jeg tror det er lykkedes. Det bedste, der kan komme ud af det, er, at alle de mange forberedelser, overvejelser, beslutninger m.m. kan samle sig til et foregangsprojekt, der kan inspirere bygherrer, arkitekter og entreprenører over hele verden til at planlægge og bygge mere tilgængeligt, ikke kun for mennesker med fysiske handicap, men også for mennesker med kognitive og kommunikative handicap. LEV i huset Sytter Kristensen viser mig rundt i LEV s område i huset, blåt men ikke LEV-blå. Farver skal matche og det er nemmest med de tempererede. Det er nogle lyse lokaler med udsigt, kontorerne i magtens hus. Men der er ikke meget magt over Sytter Kristensens kontor, som hun deler med en konsulent, Formanden for LEV, Sytter Kristensen i sit selvvalgte beskedne kontor. der er der en dag om ugen. Der er dårlig plads til et minimøde. Sytters arbejdsplads er et mindre delekontor i magtens hus. Handicaporganisationens hus med sit torv er tænkt som et mødernes hus, hvor organisationerne mødes på kryds og tværs. Sytter Kristensen fortæller, at ideen med huset også er, at man kan bruge hinandens ressourcer, indgå aftale om at løse opgaver i fællesskab og reducere omkostningerne. Men allerede nu fortæller min medredaktør på LEV, Hans, der er edb-ekspert, at han har mødt personer i huset, der har givet ham nye vigtige teknologiske informationer, at netværk opstår og spår en god fremtid for arbejdet og livet i Handicaporganisationernes hus. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 25

20 Medlemskontingent: sæt venligst X Pensionist/studerende *) Årligt med blad 300 kr. Årligt med blad 150 kr. Årligt for par med blad 425 kr. Årligt for par med blad 225 kr. Årligt uden blad 175 kr. Årligt uden blad 75 kr. Livsvarigt med blad (enkelt person) kr. Livsvarigt med blad (enkelt person) kr. Årligt for forening med blad 800 kr. Årligt abonnement 300 kr. Betal først, når girokortet modtages. Firmamedlemskaber Alm. med blad 800 kr. Guldmedlem med blad (pr. år) kr. Et Guldmedlem får ret til at bruge LEVs logo samt at blive nævnt på LEVs hjemmeside. Undertegnede ønsker at blive medlem af LEV København *) Angiv her hvilket år du forventer at afslutte dit studie: SKRIV VENLIGST MED BLOKBOGSTAVER: Navn: Evt. samlevers navn (parmedlemskab): Adresse: Postnummer: By: Telefon: Landsforeningen LEV er interesseorganisationen, der siden 1952 har arbejdet for at forbedre udviklingshæmmedes vilkår. Landsforeningen LEV Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Fax lev@lev.dk URL: Landsforeningen LEV Sjælland USF B Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup