Nr. 1 Marts årgang

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 Marts 2013 25. årgang"

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts årgang I dette nummer bl.a.: Magtens hus handicaporganisationernes nye hus Om ungdomsuddannelse, at tænke nyt og være reflekterende Alle har ret til et godt og indholdsrigt arbejde Kronik: Frivilligt arbejde en strategi i en ændret velfærdsforståelse

2 LEV Københavns Kommunekreds B E S T Y R E L S E N Formand Medlem af Handicaprådet Næstformand Kasserer Sekretær Bladsekretær Webmaster Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem HB-medlem Bestyrelsesmedlem Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København NV Tlf Anette-Marie Frimann-Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj Tlf Vibeke Holscher, Apollovej 18, 2720 Vanløse Tlf Birte Lynghøj, Ole Borchsvej 18, 2500 Valby Tlf Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV Tlf Mobil Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby Tlf Gitte Svarre, Holmbladsvænge 1, 1., 2300 København S Tlf Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby Tlf Eva Gjøe, Højmosevej 10, 2400 København NV Tlf Redaktør *) Kritisk revisor *) Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A 2100 København Ø. Tlf Mogens Rasmussen, Dublinvej 4, 2300 København S Tlf / * Er ikke medlemmer af bestyrelsen, men medlemmer af Kommunekredsen

3 I N D H O L D Lederen - af Danielle Pröschold side 5 Vi skal tænke nyt og være reflekterende (om ungdomsuddannelse) Af Helle Munk side 8 Uddannelsescenter UIU nye udfordringer og nye strategier i ungdomsuddannelsen. Af Lasse Rydberg side 12 Alle har ret til et godt og indholdsrigt job. Af Dorte Rosager og Jarl Nielsen. side 14 Kronik: Frivilligt arbejde en strategi i en ændret velfærdsforståelse. Af Lasse Rydberg side 17 Magtens hus Handicaporganisationerne er nu samlet i et hus. Af Lasse Rydberg side 21 Indmeldelse side 27 ANNONCER, SATS OG TRYK Rosengrenen ApS Hovedgaden 8 Postbox Låsby Tlf kl og Mail: hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet. Udgivelsesplan for 2013 Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med oplysning om arrangementer og lign. Vi skal have dit bidrag senest Udgives Blad nr maj 2013 primo juni Blad nr august 2013 primo september Blad nr november 2013 primo december LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 3

4 Vi ønsker livskvalitet frem for bureaukrati! Af Danielle Pröschold formand for LEV København 2013 bliver et spændende år især fordi et kommunalvalg venter forude den 19. november men også pga. nye initiativer i LEV København. I slutningen af november 2012 mødtes LEV Københavns bestyrelse en weekend for at diskutere hvilke emner, vi kunne tænke os at fokusere på i de næste to år. Vi har nu fået lagt en kurs, og vi har fundet de overordnede visioner for, hvad vi gerne vil arbejde med, og det er: Alverdens modeller Visioner for bo- og dagtilbud Overgang fra barn til voksen Sundhed, kost og motion Disse emner vil vi arbejde på at få yderligere indsigt i, og derefter formidle den viden vi indhenter, både via artikler i bladet og på medlemsmøder. Alverdens modeller dækker over de mange modeller, kommunen pålægger sin administration i disse år. Når vi får dem præsenteret hver for sig, lyder de ofte fornuftige, og som om de vil tilføre det pågældende område bedre kvalitet eller mere ligelig fordeling af ressourcer. Når modellerne bliver implementeret, viser det sig ofte, at de leder til serviceforringelser og medfører stor frustration. Desuden har vi oplevet, at de Fortsættes side 7 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 5

5 mange modeller tager meget tid fra pleje af beboerne på bostederne, som i stedet bliver brugt på at dokumentere og udfylde skemaer. Vi vil se på de mange forskellige modeller, og hvad de reelt betyder for livskvaliteten på bostederne. Vores erfaringer viser, at bostederne ikke har tid til at prioritere oplevelser for beboerne. Vi frygter, at resultatet kan blive, at bostederne opleves som et fængsel, uden mulighed for udgang. Visioner for bo- og dagtilbud. Vi oplever det som problematisk, at mange unge beboere på bostederne vælger at tage hjem til deres forældre hver weekend. Der er behov for, at der foregår aktiviteter på bostederne i weekenden. Vi ser gerne, at en beboer siger: Jeg kommer ikke hjem i weekenden, fordi vi skal lave noget spændende på mit bosted. Desuden ønsker vi at fokusere på kvaliteten i dagtilbuddene. Overgangen fra barn til voksen. Vi vil fortsat have fokus på området, da samtalerne der i teorien skal finde sted, når den unge er 17,2 år stadig ikke kører helt optimalt. Mange forældre imødeser deres børns 18-års fødselsdag med bekymring i stedet for med glæde. Det er vigtigt, at der ligger en køreplan klar, så både forældre og børn kan imødese 18-års fødselsdagen uden frygt for fremtiden. Sundhed, kost og motion. Det er meget få steder, hvor vores børn og unge kommer, hvor der for alvor er fokus på sundhed, kost og motion. Det vil vi gerne ændre på. Nu har du fået et i indblik i, hvad vi i LEV København vil arbejde på i de kommende år. Hvis du har kommentarer eller gerne vil hjælpe os i mål med disse punkter, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen i LEV København på Se vores hjemmeside på LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 7

6 Vi skal tænke nyt og være reflekterende Forstander Helle Munk, Uddannelsescenter UiU Man tager bedst temperaturen på et moderne velfærdssamfund ved at erfare, hvordan de svageste i fællesskabet har det. Hvori består deres livskvalitet? Er de i tilstrækkelig grad en del af sociale sammenhænge? Gør vi nok for at give alle de samme muligheder og bliver vi mødt lige? På Uddannelsescenter UIU er vores kerneydelse særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) af unge, der lever med udviklingshæmning. Vores indsats handler først og fremmest om at bringe de unge videre mod et godt voksenliv. Efter årtiers arbejde med unge, der lever med udviklingshæmning, og i dag som forstander på Uddannelsescenter UIU, er det min opfattelse, at vi i store træk har været gode til at tilpasse os udviklingen og løbende styrket indsatsen, herunder STU, over for unge, der lever med udviklingshæmning. Ungdomskulturen i bred forstand har de senere år udviklet sig med lynets hast. Vores samfund bliver stadig mere komplekst, og værdimæssigt lever vi i en tid, hvor alt mere eller mindre har gyldighed. Disse perspektiver kræver, at vi som arbejder med nogle af samfundets svageste unge, følger godt med i forhold til nye kulturelle og samfundsmæssige strømninger, og at vi løbende løser opgaverne på nye måder. 8 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

7 Fra ung til voksen meget centralt, at vores unge, der lever Det tidspunkt i den unges liv, hvor han med udviklingshæmning, med afsæt i den eller hun er allermest sårbar, er i overgangen fra børne-ungelivet til tilværelsen som de ofte særlig følsomme og påvirkelige år, trygge opvækst, får særlig fokus gennem voksen. De fleste unge, der lever med udviklingshæmning, vokser op i trygge fa- På Uddannelsescenter UIU arbejder vi hvor de er ved at blive voksne. miliemæssige eller institutionelle rammer. med unge, der lever med udviklingshæmning, i alderen år. Vi tilbyder dem De modtager kvalificeret undervisning og uddannelse, og de er i kraft af begge dele STU, og omkring denne stiller vi en lang oftest godt stimuleret i forhold til personlig, række andre foranstaltninger til rådighed. Vi faglig og social udvikling. Men ligesom det er tilfældet for alle andre unge, er det Fortsættes side 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 9

8 skaber og har arbejdspladser via praktikker og særlig jobformidling, afklaring/læring i forhold til bosituation, ungdomsklub, specialistrådgivning, fester, koncerter, idrætsarrangementer, musik og teater forestillinger, IPad undervisning osv. Vi arbejder med hele denne palet af tilbud for at sikre, at de unge kommer bedst muligt videre fra ungelivet til voksentilværelsen, og fundamentet for vores indsats hviler på fire grundpiller: 1. Fælles mening og retning For det første skal grundlaget for indsatsen være meget klar og tydelig blandt alle aktører, som arbejder omkring den unge. Dette grundlag skal udforskes og formuleres i et meget tæt samarbejde mellem forældre/ værger, kommunale vejledere, relevante specialister og os, der i det daglige uddanner den unge. Med andre ord skal der være fælles mening og fælles retning for det enkelte individ. 2. Mennesket i centrum For det andet er det helt centralt, at den unge, der lever med udviklingshæmning, føler sig som centrum for alt det, vi voksne taler om. Uanset om der er tale om unge med autisme, unge med multiple funktionsnedsættelser eller unge på tidligt udviklingstrin, er det afgørende, at mennesket er med i beslutningsprocesserne. Det er min erfaring, at vi vedholdende skal have fokus på de unge med udviklingshæmning; især i en tid, hvor velfærdssamfundet generelt er under pres. Når systemet generelt er presset, øges risikoen for, at de svage unge vil opleve en glidebane mod ensomhed, mangel på mening, nedsat livsmod og ofte også deciderede depressioner. Derfor skal vi til stadighed insistere på at bringe den enkelte unge i centrum for vores planlægning og indsats. Og den unge skal være helt tæt på beslutningerne - uanset funktionsniveau. Forstander Helle Munk 10 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

9 3. Alle sanser i spil For det tredje skal vi arbejde med alle den unges sanser og i forhold til dette bringe flest mulige læringsstile i spil. Dette gælder generelt arbejdet med alle børn og unge, men det gælder i særdeleshed, når vi skal uddanne unge, der lever med udviklingshæmning. Denne gruppe af unge har nedsat kapacitet på forskellige områder, og ofte på flere områder samtidig, fx både nedsatte sociale kompetencer og nedsat boglig kapacitet. Derfor skal vi uddanne de unge gennem alle relevante kanaler; sprog, logik, bevægelse, musik, IT, natur, kreativitet osv. 4. Løbende revision af indsatsen Og endelig må vi for det fjerde aldrig hvile på laurbærrene. Efter mere end to årtiers arbejde med unge, der lever med udviklingshæmning, ved jeg, at vi hele tiden skal følge med i nye metoder, ny forskning og forfølge nye ideer. Vi skal løbende tage vores indsats op til revision og udvikle os sammen med de unge, vi hjælper videre i livet. Uddannelsescenter UIU Uddannelsescenter UIU hed indtil for kort tid siden Ungdomsskolen i Utterslev. Vi har skiftet navn som et naturligt led i den udviklingsproces, vi har gennemgået det sidste års tid. Vi har arbejdet med revision af vores tilbud, vi har reorganiseret hele centret, og vi har sat den enkelte unge endnu mere i centrum. Vi er også i gang med at etablere et brobygningsforløb mellem børneskolen og ungdomsuddannelsen, og så har vi også åbnet op for unge, der bor uden for Københavns Kommune. Kompetencer og erfaring Vi, der arbejder med unge med udviklingshæmning, står hver dag over for store udfordringer for at give hver enkelt ung en god og udviklende dag. I den forbindelse er det naturligvis helt centralt, at vi er veluddannede lærere, pædagoger, psykologer osv., og at medarbejdersammensætningen repræsenterer mange forskellige kompetencer. Som supplement til vores uddannelsesprofil, er to andre forhold centrale. For det første skal vi professionelle være mennesker med stort M hver dag. Hvis vi har en dårlig dag, får de unge, vi arbejder med, det også. Derfor skal vi huske altid at have empatien med, når vi går på arbejde, og altid sætte den unge i centrum for vores indsats. For det andet er det vigtigt, at vi hver især har solid erfaring, at vi til enhver tid bringer denne i spil, og at vi løbende gør os selv og hinanden bevidste om nye erfaringer. Vidensdeling mellem medarbejderne er nemlig befordrende for endnu højere kvalitet. Det lyder måske som selvfølgeligheder, men det er vigtigt, at vi som institutioner, skoler og uddannelsescentre holder hinanden oppe på, at vores medarbejdere er blandt de bedste, at de løbende bliver tilbudt efteruddannelse, og at vi deler vores viden og erfaringer. For det hele handler om at give nogle af velfærdssamfundets mest udfordrede unge et godt voksenliv. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 11

10 Ungdomsskolen i Utterslev skifter navn til UDDANNELSESCENTER UiU DIN VEJ VIDERE Af Lasse Rydberg En sang et minde For de mere end tusind elever og deres forældre, der gennem mere end 30 år har mødt UiU, ville en dag i begyndelsen af februar være et gensyn og genhør måske alligevel ikke gensyn og genhør helt på den samme måde som før, for stedet er noget nyt og sangen, som altid skal synges, var også helt ny. Ny skolesang, en ørehænger, der lover ny nostalgi fremover, et minde om et nybrud i denne ungdomsuddannelse. Jeg kan ikke gengive melodien, som jeg nynnede hele vejen hjem, men andet vers tænker jeg, mens jeg synger det, det skal stå som indledning i denne artikel, enkelt og sigende hvad det handler om: Man kan altid lære nyt, det er godt at sige pyt, hvis man ikke kan det første gang. For så prøver du igen, og med hjælp fra en ven kan du lige plu slig meget mer og det sker på UiU Tekst Valbjørn Dagen, hvor sangen blev sunget, var dagen, hvor den gamle Ungdomsskole i Utterslev skiftede navn til Uddannelsescenter UiU Din 12 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

11 Vej Videre. De fantastiske gode bygningsrammer er der stadigvæk, medarbejderne også, ja og naturligvis eleverne. Et navneskift der vil noget Man skifter ikke navn for sjov hvem ved så hvem man er, ja selv blandt dem der kalder sig ens venner. Men et navn på en ungdomsskole kan blive udsat for spørgsmål, om det nu også er gældende for dets virke fremover. For det første så er Ungdomsskolen i Utterslev ikke mere en ungdomsskole i forhold til den lov, skolen nu er underlagt (STU særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse). Skolen er et uddannelsescenter, hvor der stilles særlige krav til unges uddannelse, det er langt mere bredt end begrebet ungdomsskole rummer. Navneskiftet signalerer en ny opmærksomhed, ideer om nye tiltag, selv om skolen grundlæggende altid har haft fokus på at sluse unge ud til uddannelse relateret til beskæftigelse, til arbejdsliv, forberede liv i egen bolig, mobilitet i fritidsliv m.m. Grundlæggende for skolen har været, og det bevares fremover, at give unge et ungdomsliv, der fører videre i personlig udvikling, nye personlige kompetencer at blive parat til at være voksen. Navneskiftet blev erklæret af næstformand for Borgerrepræsentationen Jesper Christensen, der pegede på uddannelsens demokratiske indhold, synlig imponeret af skolens elevrådsarbejde. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 13

12 Alle har ret til et godt og indholdsrigt job En del voksne med udviklingshæmning har både lysten og evnerne til at arbejde på det ordinære arbejdsmarked i større eller mindre grad. I Københavns Kommune er mulighederne for netop dét mange og varierede, både hvad angår arbejdstid, arbejdsopgaver og pædagogisk støtte. Af daglig leder for væveriet og Jobshop Dorte Rosager og administrationen i Paletten, Jari Nielsen Kontormedhjælper, gartner, kantinemedhjælper, butiksansat, kunsthåndværker med mere. Jobtitlerne er mange og arbejdsopgaverne endnu flere for medarbejderne i Københavns Kommunes beskæftigelsestilbud for udviklingshæmmede. Men lige så brede, mulighederne er for beskæftigelse, lige så forskellige er medarbejdernes funktionsniveau, kompetencer og, ikke mindst, ønsker og behov. Paletten, et af to dagtilbudscentre i kommunen, tilbyder fire forskellige former for beskæftigelse, som tager udgangspunkt i den enkelte medarbejder, og som har dét til fælles, at der er fokus på medarbejderens muligheder for udvikling, og at der er pædagogisk personale til at vejlede og støtte. Uanset om man er medhjælper på kontor, butiksmedhjælper i eksempelvis Silvan eller gartner ude i det fri, skal man have et godt job. Men hvad der er et godt job, afhænger af øjnene, der ser, og hænderne, der arbejder. Udvikling og indflydelse Ud over beskæftigelse på et beskyttet værksted har medarbejderne i Paletten mulighed for at arbejde i såkaldt matrikelløs beskæftigelse, enten på fuld tid eller delvist som supplement til et dagtilbud. Derudover kan de også blive ansat med en såkaldt enkelt- 14 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

13 deres fagforening og medarbejderudviklingssamtaler. mandsaftale, typisk i en butik, som indebærer, at en jobcoach besøger arbejdspladsen efter behov for at vejlede arbejdsgiveren og den ansatte. Et eksempel på fuldtids matrikelløs beskæftigelse er Jobshop. I 2006 indledte to af dagtilbuddene under Paletten - Væveriet og Koloritten - et samarbejde med Bilka Fields, som betyder, at medarbejderne fra dagtilbuddene løser forefaldende arbejdsopgaver i varehuset, blandt andet i flaskesorteringen. Initiativet er siden blevet udvidet, og en gruppe medarbejdere blev i sommeren 2012 ansat som kontormedhjælpere i Økonomiforvaltningen på Københavns Rådhus. Jobshop giver en gruppe medarbejdere mulighed for at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, selv om de har brug for pædagogisk personale, der kan støtte dem i opgaveløsningen. Dét er netop et af de vigtigste formål med matrikelløs beskæftigelse. Et andet og bestemt ikke mindre væsentligt formål er, at tilbuddene giver medarbejderne mulighed for at udvikle sig gennem arbejdet. Deres udvikling understøttes fra pædagogernes side blandt andet af pædagogisk dokumentation i form af handleplaner og Københavns Kommunes socialforvaltnings effektstyringsværktøj, forandringskompasset. Dokumentationen kan sammenlignes med den måde, hvorpå andre ansatte er sikret indflydelse gennem Trygge arbejdsformer Selv om mange borgere i dagtilbuddene ønsker at arbejde på det ordinære arbejdsmarked, er både lyster, evner og funktionsniveauer forskellige fra person til person. Nogle har brug for mere støtte end andre, og andre har også lyst til beskyttet beskæftigelse ved siden af. De har mulighed for at arbejde på deltid og bruge nogle dage om ugen på dagtilbuddet sammen med kolleger, hvor arbejdet kan foregå i deres eget tempo og i mere uforpligtende omgivelser. Det gælder eksempelvis den gruppe medarbejdere, der tre gange om ugen i fire timer arbejder i Silvan i Gladsaxe, og den, der to dage om ugen arbejder i Socialforvaltningens administration med diverse praktiske kontoropgaver. Det gælder gartnerholdet, der blandt andet fælder træer, planter blomster og brænder ukrudt for mange forskellige kunder, og det gælder medarbejderne i dagtilbuddet Jydeholmens genbrugsbutik. Paletten kigger fortsat på nye muligheder for at skabe arbejdspladser til voksne med udviklingshæmning, og listen over jobfunktioner bliver stadig længere. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 15

14 Kronik Frivilligt arbejde En strategi i en ændret velfærdsforståelse Af Lasse Rydberg Illustrationer: Ellen Georg LEV blev etableret hundrede år efter Åndssvageforsorgens oprettelse. Hundrede år, hvor institutionerne var skabt og udviklet, der var ikke så meget, der skulle opfindes og iværksættes. LEVs rolle blev at medvirke til forbedring af de udviklingshæmmedes forhold indenfor de institutionelle rammer, samtidig med at medvirke til udvikling af rammerne og deres indhold. LEV s politik var fra starten, at det var staten der skulle tage sig af de udviklingshæmmede. Hver gang der opstod behov for ændringer eller etablering af nye tiltag, var det for LEV oplagt en opgave, det offentlige skulle forvalte. LEV opstod midt i udviklingen af den danske velfærdsstat, og dens forventninger og krav til samfundet var helt i tråd med velfærdsstatens grundlæggende ide, at svage borgere skulle have hjælp, der kunne give Fortsættes side 18 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 17

15 dem et liv så nær det normale som muligt. Det var oplagt for LEV, at udviklingen i velfærdsstaten med bedre boliger, flere på arbejdsmarkedet, bedre og længere uddannelse, indførelse af nye overførselsindkomster med bl.a. invalidepension m.m. også skulle være en del af udviklingshæmmedes virkelighed. På 25 år skiftede parolen om bedre bolig indhold: Fra Fra sovesal til eget værelse til Fra eget værelse til egen bolig. Hvad borgeren i almindelighed havde krav på skulle også gælde for udviklingshæmmede ikke kun på boligområdet men også med hensyn til uddannelse, arbejde, fritid med mobilitet og eget valg osv. Hver gang der skete en velfærdsmæssig forbedring for befolkningen, var LEV der og gjorde krav på, at den også skulle omfatte udviklingshæmmede. Andre organisationer som LEV kan sammenligne sig med, f.eks. Dansk Blindesamfund, var etableret som iværksættere, der af egen kraft skabte institutioner og drev dem. Deres udgangspunkt var i filantropien, hvor værdierne for forsorgsudøvelse, var grundlæggende, og hvor midler til driften kom fra indsamlinger, donationer m.m. og fra det offentlige ved en driftsoverenskomst. I dag drives de fleste af de tidligere filantropisk etablerede institutioner stort set alene af offentlige midler. Forskellen mellem LEV og de filantropiske organisationer er, at de sidste stadig har en ide om, at de formulerer, skaber, udvikler og driver deres institutioner på et værdigrundlag, og udgør ledelsen af deres institutioner gennem bestyrelser og deres vedtægter. Hvor de filantropiske organisationer er opstået før velfærdsstaten blev en central del af dansk politik, har LEV i hele sin historie været en del af velfærdsstatens stemme. Med ændring i velfærdsmodellen vil LEV støde på meget store udfordringer, fordi den ikke har en tradition for at forestille sig andre end det offentlige til at løse opgaverne. I 90 erne så nogle politikere, at velfærdsstaten på længere sigt kunne blive udfordret. Stadig flere penge tilflød sundhedsvæsenet, nye sygdomme og nye kostbare behandlingsmetoder krævede sit. Flere og flere fik offentlige ydelser, som resultat af problemsiderne af et mere kompliceret samfund, der stillede større krav til uddannelse og arbejdsevne. Man begyndte at overveje, om det var statens opgave at løse ethvert nyt problem der opstod. For ikke at sætte velfærdsmodellen over styr, måtte man tænke i nye baner. Det lå lige for at overveje, om ikke den enkelte borger fremover i højere grad skulle medvirke til, at være aktiv deltagende, holde sig sund, og medvirke aktivt i lokalsamfundet på nye måder. Der er i Danmark en tradition for frivilligt arbejde, der i mere end hundrede år har været medvirkende til et rigt idrætsliv, og skabt et meget demokratisk samfund, med et foreningsliv der har været nerven i lokalsamfundets liv og overlevelse. I dag er omkring en million danskere aktive i det frivillige arbejde. Det, politikerne så i 90 erne var, at det frivillige arbejde kunne medtænkes, når man fremover skulle ændre eller tilpasse velfærdsmodellen til en ny økonomisk virkelighed, hvor der ikke mere var råd til det hele. Karen Jespersen der var socialminister i denne periode, fremsatte en debat om fremtidens velfærd, og læg mærke til, at hun samtidig nedsatte et udvalg om frivilligt socialt arbejde i fremtidens velfærdssamfund. Arbejdet lever fortsat som Frivilligrådet med sit eget sekretariat. Forestillingen om frivillighed er mantra i fremtidens forvaltning af velfærden. Det 18 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS

16 er en udfordring, der er nødvendig. Der er ikke hænder nok til at løse opgaverne, der er ikke midler til at dække et uændret velfærdssystem og måske mest interessant, der er mindre og mindre vilje fra skatteborgerne til at være solidarisk med store sider af velfærdsmodellen. Indenfor sundhedsvæsenet er man i fuld gang. Der dannes brobygning mellem seniorforeninger og kommunen, der handler om at ældre skal holde sig sunde og i form så længe som muligt og ikke blive ensomme. Det kan det offentlige ikke løse. Der arbejdes med at støtte den enkelte ved, at aktive seniorer hjælper som motionsven. Pengene går til at give ældre kursus, der så kan skabe nye netværk og selv opfinde nye måder, de kunne tænke sig at være frivillig på. I denne fremtid er det de frivillige, der sætter dagsordenen for deres deltagelse. LEV vil med ændringerne i velfærdsmodellen blive udfordret. Der vil blive mindre mulighed for at stille krav i henhold til lovgivningen. LEV har allerede oplevet, at domstole har fastsat, at kommuners økonomi går forud for et retsprincip. LEV bliver nødt til at tænke sig ind som partner i en fremtidig velfærd, hvor der ikke kan stilles krav alene, men hvor der forventes en aktiv indsats. Det er vist ikke lige LEVs spidskompetence. Der er en ny virkelighed for LEV det sværeste er måske at indse, at LEV også aktivt kan medvirke til at deltage med sine egne velfærdsprojekter. Man kan rose LEV for projektet Best Buddies, der i bund og grund bygger på en amerikansk frivillighedskultur. Eksempler på danske projekter der kunne udvikles er: Småbørnstilbud i regionerne (for forældre og deres spædbørn med handicap), og hvad med nogle ny forestillinger om frivillighed: Ledsagerven og Rejseven m.m. Det grundlæggende i frivillighed er, at de frivillige selv formulere og beslutter, hvad de vil, med deres indsats. Ledsagervennen får sin egen oplevelse, som vedkommende ellers ikke havde fået, rejsevennen har det fint med at hjælpe med intim hygiejne, det er ikke et arbejde men OK for fortællingen om mig selv. Lasse Rydberg Har arbejdet med udviklingshæmmede som lærer, forsker og skoleleder i 38 år. Har sideløbende været underviser i faget handicaplære m.m. i 30 år ved universiteter og læreanstalter, samt i samme periode været formidler som skribent og redaktør. Har været medlem af LEV i 50 år, deltaget aktivt i foreningens frivillige arbejde som medlem af kredsbestyrelse, udvalg og i de sidste 10 år i redaktionen af dette blad og LEV (landsbladet). Han er i dag involveret i udvikling af frivillighed i fremtidig velfærd for ældre. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 19

17 Handicaporganisationernes nye hus. Magtens hus Handicaporganisationerne er nu samlet i et hus Af Lasse Rydberg Et hus indviet af Dronningen Den er en dato som ikke kun et stort antal nygifte vil huske. Det vil også handicaporganisationerne som den dag, hvor handicaporganisationernes nye hus blev officielt indviet af Dronningen. Huset, som nu er taget i brug rummer i alt 24 organisationer, hvoraf de 19 fra DHparaplyen (organisationerne under Danske Handicap). LEV er flyttet med det er i dette hus man fremover skal møde LEV. Huset ligger i Høje Tåstrup og er meget synligt fra stationen, som det skyder op over Heden, som landskabet er kaldt i århundreder, noget af Danmarks mest frugtbare jord. Når man nærmer sig huset, kommer man til at tænke på EU s første kendte hus i Bruxelles, med sit bløde krydsplan, der i mange år blev et arkitektonisk ikon for EF før det blev EU med flere bygninger, der snarere var voldsomme end egentlig ikoniske. Magtens huse For ca. 30 år siden blev der udgivet en bogserie om dansk arkitektur, der handlede om magtens huse i Danmark. De første bind handlede om uindtagelige borge, store kirker og klostre, senere bind handlede om Fortsættes side 23 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 21

18 Handicaphusets aulalignende torv træfpunktet i huet slotte og palæer, en overdådig rigdom. Det sidste bind handlede om nutidens magtens huse, der bl.a. beskrev fagforeningsdomiciler og deres kursusejendomme. Magtens huse var ikke mere elitens. Vi følte vores tilhørsforhold til fagforeningen bestyrket og taget alvorlig, når vi havde adgang til smukke ejendomme med kunst, det var vores på en måde. Man kan sige, at efter fagforeninger, og siden idrætsorganisationer, storklubber m.fl. har bygget deres ikoniske bygninger og erhvervslivet sine enorme domiciler (ikke altid smukke, så dog synlige), så har de handicappede endelig fået deres hus. Under min samtale med Sytter Kristensen, da hun viser mig rundt i huset, kalder hun det uopfordret for et monument: Handicaporganisationerne som magtfulde i samfundet, der fylder et hus. Der er måske en smule ironi i Sytter Kristensens karakteristik, men hun rammer meget præcist, at i kampen om magten kræver det på den ene side synlighed i, hvordan man bor, og på den anden side et hjem hvor medlemmerne får et tilhørsforhold. Formand for Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad fik i sin indvielsestale netop sagt følgende om huset: Men det er ikke kun handicaporganisationernes hus. Det er et hus for hele vort samfund. Huset med fire fingre eller aula tradition Huset har som EF-huset i Bruxelles fire fingre som en hånd på en tegneseriefigur, der nødvendiggør et centralt fordelingsrum til fingrenes kontorer. Fordelingsrummet skal skabe husets arkitektoniske indre forståelse: Overblik, rummelighed, og mulighed for at se sig selv som en lille by beboet af men- Fortsættes side 25 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 23

19 nesker i 24 huse (organisationer), der kan mødes på et torv. Men desværre har torvet ikke andet at byde på end lidt lufthavnslignende venteafdelingsområde. Kantinen eller cafeen, jeg ved det ikke, den var gemt fra aulaen eller torvet måske fordi jeg som gæst fik lidt frokost i et mødelokale i stueetagen. Det er måske sådan det er, man kommer ikke som gæst i huset, og kan gå på café. Stueetagen er mødelokaler, opkaldt efter danske byer. De store er København og Århus et af de mindste er Odense, hvad har man på denne by? Når man ankommer til huset, så oplever man stueetagen som et forsømt indkøbscenter, der er livløst tomt. En dag kommer der liv i huset 300 medarbejdere og tusindvis af besøgende vil gøre det beboeligt. Verdens (måske) mest handicaptilgængelige hus Der er ingen tvivl om, at man har ønsket at skabe det mest handicapvenlige hus, der overhovedet kan skabes. Jeg tror det er lykkedes. Det bedste, der kan komme ud af det, er, at alle de mange forberedelser, overvejelser, beslutninger m.m. kan samle sig til et foregangsprojekt, der kan inspirere bygherrer, arkitekter og entreprenører over hele verden til at planlægge og bygge mere tilgængeligt, ikke kun for mennesker med fysiske handicap, men også for mennesker med kognitive og kommunikative handicap. LEV i huset Sytter Kristensen viser mig rundt i LEV s område i huset, blåt men ikke LEV-blå. Farver skal matche og det er nemmest med de tempererede. Det er nogle lyse lokaler med udsigt, kontorerne i magtens hus. Men der er ikke meget magt over Sytter Kristensens kontor, som hun deler med en konsulent, Formanden for LEV, Sytter Kristensen i sit selvvalgte beskedne kontor. der er der en dag om ugen. Der er dårlig plads til et minimøde. Sytters arbejdsplads er et mindre delekontor i magtens hus. Handicaporganisationens hus med sit torv er tænkt som et mødernes hus, hvor organisationerne mødes på kryds og tværs. Sytter Kristensen fortæller, at ideen med huset også er, at man kan bruge hinandens ressourcer, indgå aftale om at løse opgaver i fællesskab og reducere omkostningerne. Men allerede nu fortæller min medredaktør på LEV, Hans, der er edb-ekspert, at han har mødt personer i huset, der har givet ham nye vigtige teknologiske informationer, at netværk opstår og spår en god fremtid for arbejdet og livet i Handicaporganisationernes hus. LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 25

20 Medlemskontingent: sæt venligst X Pensionist/studerende *) Årligt med blad 300 kr. Årligt med blad 150 kr. Årligt for par med blad 425 kr. Årligt for par med blad 225 kr. Årligt uden blad 175 kr. Årligt uden blad 75 kr. Livsvarigt med blad (enkelt person) kr. Livsvarigt med blad (enkelt person) kr. Årligt for forening med blad 800 kr. Årligt abonnement 300 kr. Betal først, når girokortet modtages. Firmamedlemskaber Alm. med blad 800 kr. Guldmedlem med blad (pr. år) kr. Et Guldmedlem får ret til at bruge LEVs logo samt at blive nævnt på LEVs hjemmeside. Undertegnede ønsker at blive medlem af LEV København *) Angiv her hvilket år du forventer at afslutte dit studie: SKRIV VENLIGST MED BLOKBOGSTAVER: Navn: Evt. samlevers navn (parmedlemskab): Adresse: Postnummer: By: Telefon: Landsforeningen LEV er interesseorganisationen, der siden 1952 har arbejdet for at forbedre udviklingshæmmedes vilkår. Landsforeningen LEV Blekinge Boulevard Taastrup Tlf Fax URL: Landsforeningen LEV Sjælland USF B Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev.

Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. LEV Københavns Kommunekreds ordinære generalforsamling 2012. Torsdag d. 19. april 2012 på Ungdomsskolen i Utterslev. Vi var 20 mennesker til spisning i UIUs dejlige kantine. Efter den lækre mad blev vi

Læs mere

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014.

Ordinær Generalforsamling i LEV Københavns Kommunekreds. onsdag d. 26. februar 2014. Igen blev generalforsamlingen afholdt i Uddannelsescenter UIUs lyse og rummelige lokaler. LEV København havde fået tilsagn fra to oplægsholdere til at indlede kredsens generalforsamling: Anna-Belinda Fosdal,

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Nr. 1 Marts 2014 26. årgang

Nr. 1 Marts 2014 26. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts 2014 26. årgang I dette nummer bl.a.: Sven Aage Knudsen modtager af årets handicappris LEV København udkommet i 25 år Ny portrætserie Boligboom nyt bosted Albatros LEV

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 01 Institution: Bo og beskæftigelsescentret Vejen: Værkstedet Elmegade Dagcentret Kærhøj Nørregadehus 7 Nørregadehus 75 Vejen Støttecenter Nr. Målsætning Handleplan

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Københavns Kommunekreds Nr. 1 Marts 2011 23. årgang

Københavns Kommunekreds Nr. 1 Marts 2011 23. årgang Københavns Kommunekreds Nr. 1 Marts 2011 23. årgang I dette nummer bl.a.: Tilbage til livet en rejse fra København til Gedser Idrætsforening for Udviklingshæmmede et portræt af KIFU Debat: Eksklusion inklusion

Læs mere

Nr. 2 April 2015 27. årgang

Nr. 2 April 2015 27. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 2 April 2015 27. årgang I dette nummer bl.a.: Et spændende medlemsmøde i LEV København Et liv et værk et portræt Klassisk koncert for udviklingshæmmede Elevrådsarbejde kan føre

Læs mere

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen

Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Servicedeklaration for Værkstedsgården i Handicapafdelingen Værkstedsgården, Kastanievej 28, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6605 Email: vaerkstedsgården@langelandkommune.dk Hjemmeside: vaerkstedsgaarden.langelandkommune.dk

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser

Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Særligt tilrettelagte Ungdomsuddannelser Forberedelse til arbejde/uddannelse: Sociale kompetencer Praktik STU STU er Struer kommunes årige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge mellem 6 år og

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Rehabiliterings- og Aktivitetscenter RESSOURCEFORLØB, BESKÆFTIGELSE & STU Granhøjen er internationalt ISO 9001: 2008-certificeret Granhøjen er internationalt ISO-certificeret. Certificeringen er sket for

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering

UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet. STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - på vej videre i livet STU EGU Bo-tilbud Projektskolen Erhvervsafklaring Beskyttet Beskæftigelse Ressourceforløb/Aktivering GRENNESSMINDE ALTID I UDVIKLING - det går stærkt Hanne

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune.

At vi lever op til gældende lov og har et bredt spekter af unge, som afspejler unge i Odense Kommune. Visioner for Elsesminde Odense Produktions-Højskole En god skole En god arbejdsplads Vi adskiller os positivt Visionen er: At vi med tiden, viden og ressourcer kan medvirke til at løfte unge personligt,

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Nr. 1 Marts 2012 24. årgang

Nr. 1 Marts 2012 24. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 1 Marts 2012 24. årgang I dette nummer bl.a.: Et liv som forældre et liv med handicappolitik Samtale med Steen Stavngaard Mennesker med down-syndrom har meget stor risiko for

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kultur og sundhed Diplomuddannelse

Kultur og sundhed Diplomuddannelse Kultur og sundhed Diplomuddannelse SUNDHEDSFAGLIG DIPLOM-UDDANNELSE MED RETNING I KULTUR OG SUNDHED Uddannelsen har fokus på kultur og kulturelle aktiviteter som sundhedsfremmende virkemiddel. Der er fokus

Læs mere

Info til franchise -tager hos

Info til franchise -tager hos Info til franchise -tager hos Arbejde til unge med udviklingshæmning og andre med kognitive vanskeligheder hos rbejde til unge ed ud - iklings - æmning hos cdonald s Den udviklingshæmmede og andre med

Læs mere

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet Dag- og døgnafdelingen Lovgrundlag Kollegiet er opført jf. Lov om almene boliger 5 stk. 3. Det er Frederikssund kommune, der har anvisningsretten til lejlighederne.

Læs mere

Bliv frivillig. i Københavns dagtilbud LAVUK STJERNEN. Center for Selvejende Dagtilbud

Bliv frivillig. i Københavns dagtilbud LAVUK STJERNEN. Center for Selvejende Dagtilbud Bliv frivillig i Københavns dagtilbud LAVUK STJERNEN Center for Selvejende Dagtilbud Camilla og Sara drømmer om at spille teater.. Har du en interesse eller et talent, som du gerne vil dele med mennesker

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012

Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Referat af borgermødet om handicappolitikken i Gentofte kommune 18.9.2012 Den 18. september inviterede borgmester Hans Toft og Handicaprådet til borgermøde på Gentofte Rådhus, hvor temaet var evalueringen

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Nr. 3 September 2014 26. årgang

Nr. 3 September 2014 26. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2014 26. årgang I dette nummer bl.a.: Cafe Tusindfryd et værested i 25 år der også er et holdepunkt Portræt af en hverdagens engel Tour de Amager et motionscykelløb

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov.

Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Nye udfordringer for ungdomsuddannelserne - ungdomsuddannelsernes tilbud til unge med særlige behov. Pia Melchior Petersen Med implementeringen af den nye Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlig behov,

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig

Debatoplæg. De unge skal have en uddannelse. - det betaler sig 1 De unge skal have en uddannelse - det betaler sig 2 debatoplægget kan downloades på kl.dk/unge 3 De unge skal have en uddannelse det betaler sig Det koster penge, at mange unge i vores samfund ikke får

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Opsamling dag 3. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro? Opsamling dag 3 Dagens første opgave bestod af følgende spørgsmål: Forestil dig, at du nu befinder dig i 2013. Hvilken historie vil du allerhelst fortælle omkring fællesskab og netværk i Højstrup/Bolbro?

Læs mere

bostedet caroline marie ung i centrum

bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie ung i centrum bostedet caroline marie VELKOMMEN Caroline Marie er dit bosted i centrum af København, to minutter fra Nørreport Station og med udsigt over Botanisk Have. Du kan bo

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro:

fra Værkstedet: Værkstedet Hjortebro. Solsikkevej 3 6100 Haderslev. Værkstedet Hjortebro: Værkstedet Hjortebro: Ledelse: Marianne Møller er områdeleder for Haderslev kommunes beskyttede værksteder. Der ansættes ny værkstedsleder på Hjortebro 1. august 2010. Tlf. og Mail: 73530030. Mail lehe@haderslev.dk.

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen

KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR fabos Krogen Overordnet formål med indsatsen: dækker ydelsen? med indgår i 85/83 i Serviceloven Støtte til voksne, som har en varig betydelig nedsat funktionsevne, og

Læs mere

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1

Fra ung til voksen. Information om overgange for unge med særlige behov. Ishøj Kommune 1 Fra ung til voksen Information om overgange for unge med særlige behov Ishøj Kommune 1 18 år og hvad så? Tillykke med din 18 års fødselsdag - nu er du i juridisk forstand myndig. Det betyder, at dit forhold

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen

Fakta om medarbejderudviklingssamtalen Fakta om medarbejderudviklingssamtalen 2 Fakta om MUS FORORD Denne lille guide om medarbejderudviklingssamtalen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt,

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

www.handicaphistoriskselskab.

www.handicaphistoriskselskab. www.handicaphistoriskselskab. Historisk Selskab for Handicap og Samfund www.handicaphistoriskselskab.dk Årsmøde og generalforsamling den 9. april 2011 på Kofoedsminde i Rødbyhavn Årsmøde og generalforsamling

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet 7. oktober 2013 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Jobkollegiet Tilbudstype og form Privat botilbud,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS

LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS Ingen at lege med Vil gerne være alene LANDSFORENINGEN AUTISME RIBE KREDS Medlemsblad Maj 2007 Glad for at se dig Hav en god dag folk børn Bladredaktion: Lone Jessen Mail: jessen.54@mail..dk 12 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Beskæftigelse 103. Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel. Arbejde på Chaplin. Afklarende praktik. Ansættelse. Et rigtigt arbejde...

Beskæftigelse 103. Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel. Arbejde på Chaplin. Afklarende praktik. Ansættelse. Et rigtigt arbejde... BO, BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE Beskæftigelse 103 Café, køkken, bolcher, 3D, butik, pedel Et rigtigt arbejde... I Chaplins beskæftigelsestilbud er medarbejderne i front i den daglige drift. Her varetager

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning:

Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18. Tilgængelighed. Målsætning: 1 Forslag til nogle mål og delmål til arbejdet i Handicaprådet 2014-18 Tilgængelighed Tilgængelighed skal sikres for alle Der skal være fysisk tilgængelighed så alle borgere med handicap kan bruge boliger

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche

Fraværende: Steffen Rasmussen, Mette Birk, Michael Alber, Merete Graabæk, Christina Strauss, Kent T. Jensen, Jesper Schandorff, Tage Gøttsche Referat af møde i Udsatterådet Tidspunkt: 5. februar 2015 kl. 13:00 16:00 Sted: Blå Kors, Jægergårdsgade 2a, 8000 Aarhus C Deltagere: Kjeld Holm (formand), Aarhus Stift Michael Alber (næstformand), Kofoeds

Læs mere