Fysik og Arduino. Af Jan Boddum Larsen, Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, HTX-Lyngby
|
|
- Oliver Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fysik og Arduino Af Jan Boddum Larsen, Teknisk Erhvervsskole Center, TEC, HTX-Lyngby Denne artikel omhandler brug af mikroprocessorer i fysikundervisningen. Den vil kort omtale mikroprocessorens kodning og herefter sensorer og deres anvendelse. Til sidst vil der blive givet lidt inspiration til brug af mikroprocessoren i undervisningen. Det er ikke selve mikroprocessoren, der vil blive omtalt i denne artikel, men mere evalueringsboardet Arduino med en mikroprocessor på. Indledning Et Arduino evalueringsboard består af en lille printplade med en mikroprocessor og nogle elektroniske komponenter, der sørger for, at mikroprocessoren bliver nem at tilgå. Figur 1 viser boardet. På Arduinoen er der en intern LED (se figur 1, test LED), som man kan benytte til at teste med. Så nu vil vi prøve at få denne til at blinke. Der kodes i et C-lignende sprog, som er meget enkelt i sin syntaks. Figur 2 viser et eksempel på kode skrevet på PC en til Arduinoen. Figur 1. Arduino board. Det ses af figuren, at der er nogle digitale og analoge pins, der kan benyttes til at læse data ind eller ud. Dette board kan man programmere via en PC. Det betyder, at der er mulighed for, at få boardet til at læse og skrive de ønskede data. I et medfølgende program skriver man noget kode, som man kompilerer (oversætter) og overfører til Arduinoen via USB-interfacet. Arduino fås i en del forskellige udgaver alt efter behovet. I det efterfølgende er det kun Arduino UNO, der er tale om. De andre typer kan benyttes på samme måde. Arduino UNO er billig og opfylder de fleste krav til brug i fysikundervisningen. Der findes en omfattende samling af add-on-prints med vidt forskellig funktionalitet. Kodningen For at kunne benytte Arduino er man nødt til at installere noget software og en driver på PC en. Det kan gøres ved at gå ind på Arduinos hjemmeside [1] og følge instruktionen. På hjemmesiden findes også en del eksempler på kodning med mere, så kodningen vil kun lige blive berørt lidt her. Efter installation af software og nogle få indstillinger er man klar til at benytte Arduinoen, der bare skal tilsluttes via et USB-kabel. I det øjeblik man tilslutter USB-kablet til Arduinoen, vil denne få strøm, og hvis der er et program i hukommelsen på Arduinoen, startes det også. Første gang vil der naturligvis ikke være et program på Arduinoen. Figur 2. Program der får en lysdiode til at blinke. Programmet er inddelt i to vigtige dele. Den første er setup, som kun bliver kaldt én gang i det øjeblik man sætter strøm på eller genstarter Arduinoen. Her er det naturligt at have de ting, som kun skal kaldes én gang. Den anden er loop som gentager sig selv i det uendelige, når først setup er udført. Her kan man læse og skrive data til portene. Mere viden om kodning kan findes på hjemmesiden [2], der også viser eksempler for opbygning af hardware. Dataopsamling med Arduino Man kan få tre typer sensorer (transducere) Type 1: opfører sig som en modstand, og modstanden ændrer sig når den påvirkes af en fysisk størrelse (fx Fotomodstand, LDR). Type 2: spændingen på udgangen afhænger af den fysiske størrelse (fx Temperatur, LM35). Type 3: digitale sensorer som sender et tal afhængigt af den fysiske størrelse (fx GPS EM-411 eller EM- 406). For at komme fra en måling af en fysisk værdi/størrelse, fx tryk, temperatur eller lysintensitet, til målingen er opsamlet og bliver vist på en PC-monitor 30 Fysik og Arduino
2 eller gemt på et MicroSD-kort, går man generelt igennem følgende trin: 1. Fysisk værdi 2. Sensor i elektrisk kredsløb 3. Analog til digital konvertering i Arduino 4. Display eller MicroSD Tallene der gemmes på MicroSD-kortet, kan efterfølgende læses ind i et regneark og bearbejdes. Ofte vil der være behov for en kalibrering, da de rå målinger sjældent er et direkte udtryk for de ønskede fysiske størrelser. Denne artikel omhandler mest dataopsamling fra analoge sensorer, men først lige et eksempel på en digital sensor, i dette tilfælde en GPS-sensor. GPS-sensor og data Der findes også et utal af digitale sensorer. Her er valgt kort at komme ind på GPS EM-411, se figur 3. På Arduinoen, kan GPS-data læses som en tekst. GPS-enheden tilsluttes Arduinoen, hvor der er tre ben som skal forbindes: Spænding til spænding, jord til jord og Tx til Rx på Arduinoen. Tx står for transmit og Rx for receive. Du vil så efterfølgende kunne modtage GPS informationen på Arduinoen. Figur 3. GPS EM-411. Ved at udtrække den rigtige information vil man kunne opsamle mange forskellige oplysninger såsom tiden, positionen, antal satellitter mm. Positionsdata kan flyttes over i en XML-fil, og GPSVisualizer kan så indtegne ruten (figur 4). Analoge Data Arduinoen har et antal analoge indgange, se figur 1, som kan benyttes til aflæsning af en spænding. Analoge data kan komme fra mange sensorer, der måler fx tryk, temperatur, lys, afstand, lyd i en mikrofon, luftfugtighed el.lign. Sensorerne indbygges i elektroniske kredsløb, således at udgangsspændingen varierer med den fysiske størrelse. I figur 5 er vist et eksempel, hvor en temperatur varierer med tiden og, hvordan variationen af spændingen registreres. Figur 5. Venstre: Spændingen registreres ved bestemte tider. Højre: Hver registrering omsættes til en digital værdi i A/D-konverteren. Arduinoens A/D converter omsætter et spændingsinput mellem 0 og 5 V til et heltal mellem 0 og 1023 (2 10 =1024, dvs. 10 bit). En spænding måles således med en opløsning på 5 V/1023 = 4,89 mv. Der er dog mulighed for at ændre på den analoge referencespænding, så det ikke nødvendigvis er 5 V, men en anden spænding, der arbejdes med. Data kan samles op via PC en igennem USB-porten; det er den mest enkle metode. Der er en seriel monitor i det udviklingsmiljø, der følger med softwaren. Hvis man har USB-kablet i PC en, kan man direkte sende data til PC en og få dem vist på skærmen. I mange tilfælde er man interesseret i, at Arduinoen virker som et selvstændigt måleinstrument. Hvis man tilslutter et batteri (9 V) til Arduinoen og ønsker at gemme data, er man nødt til at have tilsluttet et lagermedie. Det er oplagt at benytte et microsd-kort. Her kan man benytte OpenlogDev-09530, som er en opensource datalogger, der kan lagre data på et microsd-kort med op til 32 Gbyte se figur 6. Figur 6. Datalogger og microsd-kort. Loggeren har 6 pins: Figur 4. GPS-positionen indtegnet vha. GPSVisualizer ( Det var meget kort om GPS. Det efterfølgende afsnit omhandler opsamling af analoge data. GRN Loggeren resettes når denne lægges lav RXI Serielle data skrives til Openlog TXO Serielle data læses fra Openlog VCC Forsyningsspænding (3,3-12 V) GND Jord 0 V BLK Jord 0 V KVANT, december
3 Hvis Tx på Arduino UNO er tilknyttet RXI og Rx er tilsluttet TXO, kan man skrive til Openlog ved hjælp af print() og println() kommandoen. Se mere information i databladet [3]. Bygning af måleinstrument med Arduino Der er rigtig mange aspekter i at benytte Arduinoen. Den kan fint benyttes på fysik B-niveau. Her kan det fx være et måleinstrument eleverne bygger, og som kobles til en PC via USB-kablet. De vælger selv en sensor, typisk ud fra nogle der allerede er købt hjem. Det skal være en type, hvor modstanden ændres ved en fysisk påvirkning, fx af lys (LDR), temperatur (NTC og PTC), tryk, kraft eller nedbøjning. PTC-modstanden er normalt meget ikke-lineær, så den er mest egnet for de dygtige elever. På figur 7 ses en tryk- eller kraftsensor tilsluttet en Arduino. Dens modstand aftager med stigende temperatur. Type 1-sensorerne er rigtig gode i forbindelse med ellære, og de egner sig godt på fysik B-niveau. En sensor af denne type skal altid tilsluttes i en serieforbindelse med en anden modstand (det kan selvfølgelig gøres mere komplekst med en del mere elektronik). I det følgende gennemgås, hvorledes man kan bygge et temperatur-måleinstrument og gennemføre de nødvendige teoretiske overvejelser. Der benyttes en NTCmodstand af typen RH16-50 kω. Vi ønsker, at instrumentet skal kunne måle mellem 0 og 30 C og således, at spændingen stiger ved stigende temperatur. Det er nødvendigt at lave en spændingsdeling, da det ikke giver nogen mening bare at tilslutte sensoren mellem den analoge indgang på Arduinoen og 0 V. På figur 9 er der vist et el-diagram med NTC-modstanden tilsluttet. Figur 7. Kraftsensor og Arduino anvendt i fysik B. Først skal eleverne, ved en række fysikeksperimenter, finde ud af, hvordan karakteristikken er på modstanden. Efter de har fundet en sammenhæng mellem den fysiske størrelse og modstanden, skal de vælge en fornuftig seriemodstand og prøve at tilslutte kredsløbet til Arduinoen. Nu er der kun tilbage at omregne spændingen til den fysiske størrelse og vise den på PC-skærmen. Der vil igennem forløbet være mulighed for at komme ind på usikkerhedsberegning, måleområde, kalibrering og måleopstilling. På figur 8 udføres kalibrering af en lyssensor. Figur 9. Seriekobling med NTC-modstanden. ADC: A/D converter (Arduino). Med denne tilslutning opnår vi, at jo mindre R NT C er, desto større er spændingen V SS. Ved hjælp af Ohms lov fås følgende sammenhæng (med figurens betegnelser): R S V SS = V CC (1) R NT C + R S Det svære er at vælge modstanden R S. Det ses også, at man ikke kan udnytte hele intervallet fra 0 V til forsyningsspændingen V CC (5 V), med mindre NTCmodstanden kan blive 0 Ω. Fra databladet fås følgende karakteristik for NTCmodstanden: R NT C (T ) = (50 kω) e ( 3486K T ) (2) Figur 8. Kalibrering af lyssensor i fysik B. Eksempel: En temperaturmåler I det følgende eksempel bruges en sensor, hvis modstand afhænger af en fysisk størrelse dvs. en type 1- sensor. I eksemplet her arbejdes der med en NTCmodstand (Negative Temperature Coefficient resistor). T er temperaturen i kelvin. Når temperaturen går fra 0 til 30 C, vil NTC-modstanden gå fra R NT C (273 K) = 146 kω til R NT C (303 K) = 41 kω, ifølge ligning (2). Da Arduinoen måler V SS i skridt på ca. 5 mv, skal man nu vælge R S således, at V SS ændrer sig mest muligt mellem de to yderpunkter af temperatur. Udfra ligning (1) kan man finde forskellen V SS = V SS (273K) V SS (303K) udtrykt ved R S. Figur 10 viser V SS (divideret med V CC ) som funktion af R S, og man ser (af figuren eller ved beregning), at maksimum opnås omkring R S = 80 kω. 32 Fysik og Arduino
4 og undervejs måle tryk, temperatur og registrere GPSdata. De kunne benytte data til at finde sammenhængen mellem tryk, temperatur og højde. Nedenfor er vist trykmålinger foretaget af nogle elever (op til ca. 300 m højde). Figur 10. Spændingsudsvinget V SS (divideret med V CC) som funktion af seriemodstanden. Med dette valg af R S finder man fra ligning (1), at V SS går fra 1,80 V ved 0 C til 3,33 V ved 30 C, altså en ændring på 1,53 V. Da Arduinoens spændingsopløsning (som beregnet tidligere) er 4,89 mv, bliver temperaturopløsningen T = (30 C) 4,89 mv/1,53 V = 0,096 C. Det kræver dog, at NTC-modstandens temperaturafhængighed opfører sig pænt imellem de to ydertemperaturer. Ved at afbilde spændingsforholdet V SS /V CC som funktion af temperaturen (figur 11), kan man se hvor god en linearitet der er i vores arbejdsinterval, formlerne (1) og (2) er brugt. Figur 12. Opsendelse af Arduino med ballon. Tryksensoren skal forsynes med 5 V og giver så en udgangsspænding V maalt. Ifølge sensorens datablad [8] varierer V maalt lineært med trykket p efter formlen: p = V maalt 0,045V/kPa + 1,056 kpa + p offset (4) Figur 13 viser de beregnede tryk. Kalibreringen er foregået ved at måle trykket ved jordoverfladen og benytte det tilsvarende V maalt til at beregne p offset. Figur 11. Undersøgelse af lineariteten af NTCmodstandens temperaturafhængighed. Undersøgelse af grafen viser, at afvigelsen fra linearitet højst er 0,02, hvilket er under 5 %. Hvis man synes, at dette er godt nok, kan man opstille en ligning for temperaturen T som funktion af spændingen V SS udfra de to kendte punkter: temperaturen 0 C svarer til spændingen 1,80 V og temperaturen 30 C svarer til spændingen 3,33 V. Linjens ligning bliver: T = (19, 6 C) VSS 1V 35, 3 C (3) Det kan selvfølgelig godt lade sig gøre at bygge et mere komplekst kredsløb, så man udnytter hele området fra 0 til 5 V. Højdemåling med Arduino I fysik A ville et forløb, hvor man samler data op på et SD-kort, være aktuelt. Man kunne lade eleverne sende Arduinoen op med en ballon (se figur 12) eller drone Figur 13. Målt tryk som funktion af tiden. Figur 14. Højden som funktion af tiden. Højden i figur 14 er beregnet ud fra formel (5). Det ses af figur 14, at ballonen kommer op i en højde på KVANT, december
5 omkring 300 m. Det passer godt med, at der var ca. 315 m snor i ballonen. Af figur 13 og 14 kan man også se kvantiseringen af målingerne, idet højden har en opløsning på ca. 9 m, hvilket man også kan udregne teoretisk (ikke gjort her). Figur 15. Højden som funktion af trykket. Højden kan findes vha. formlen (udledning er ikke gjort her): h = T ( ( ) ) 1 p ar/g0 1 + h 1 (5) a p 1 Afbilder man højden som funktion af trykket (figur 15) ses noget, der ligner en ret linje, hvilket det dog ikke er. h er højden; h 1 er starthøjden p er trykket; p 1 er starttrykket ved højden h 1 T 1 er starttemperaturen ved højden h 1 g 0 er tyndeaccelerationen på 9,81 m/s 2 R er gaskonstanten på 287,06 J/(kg K) a er højdetemperaturgradienten på 0,0065 K/m Med disse tal bliver potensen: ar/g 0 = 0,19. Flere muligheder i fysikundervisningen Andre eksempler på brug af Arduino i fysik A, kunne være at lade eleverne bygge en ubåd og måle trykket og sigtbarheden ned gennem vandet i en sø. Eller brug af GPS-data til måling af acceleration eller hastighed i en bil eller karrusel. GPS-data kan efterfølgende læses ind i Google Maps så man kan se ruten direkte på et kort. Figur 16. Arduino med en digital gyro og xyzaccelerationssensor til positionsmåling. På figur 16 er vist et forsøg, hvor nogle elever forsøgte at foretage en positionsbestemmelse ud fra en xyz-accelerationssensor samt en digital gyro til måling af vinkelhastigheden. De så en mulighed i at lave en robotarm. Der benyttes mange sensorer omkring os, blandt andet benyttes xyz-accelerationssensoren i smartphones, tablets og kameraer til at finde ud af om billedet vender korrekt. Det vil også være muligt at bygge en vejrstation og få eleverne til at måle temperatur, luftfugtighed, tryk, vindhastighed og nedbør over et døgn. Der er mange muligheder i fysik A, og eleverne synes det er spændende, da de kan se brugbarheden af fysikken direkte. Med andre ord kan eleverne i høj grad relatere det til deres hverdag. En vejrstation ville nemt kunne indgå i et samarbejde mellem matematik, fysik og naturgeografi. Det er tit nødvendigt at finde datablade på de forskellige sensorer, så her er angivet nogle datablade for luftfugtighed [6], temperatur [7] og tryk [8]. Det er nogle gange også nødvendigt at være innovativ, når man eksempelvis skal måle vindhastighed til vejrstationen. Det er ganske vist muligt at købe en omdrejningstæller, men eleverne er nødt til selv at bygge en mølle og ud fra mølle og omdrejningstæller udvikle et anemometer (det kan også købes færdigt, men det er ikke nær så sjovt). Det samme gælder regnmåleren og fremstilling af denne. Til en rigtig vejrstation skal man måske også have en sender og modtager samt et display. Et eksempel på en trådløs sender kan være en XBee sender/modtager [9]. Der er lidt konfiguration af XBee, men den er forholdsvis nem at benytte. Det kan så være PC en der modtager dataene, eller det kan være en anden Arduino med Xbee. Hvis det er en anden Arduino, vil det være nødvendigt med et display til udskrivning af data. Det er altid en god idé at lave nogle små beskrivelser af display og trådløs kommunikation mm. til eleverne. Vejrstationen kan også laves transportabel med en GPSmodtager indbygget, så den kan angive sin position, uanset hvor den befinder sig. Det kan være aktuelt, hvis man i naturgeografi vil indsamle data flere forskellige steder. Det er også oplagt at benytte Arduinoen i forbindelse med studieretningsprojektet i 3.g, hvor den meget naturligt kan indgå i fagene matematik og fysik. I matematik vil Arduinoen kunne stå for dataopsamling og -behandling. Et eksempel kunne være, at eleverne skulle undersøge afkølingen af en kop kaffe. Her vil det være oplagt, at stille en del temperatursensorer op og prøve at finde ud af, hvordan varmen kommer væk fra koppen. Der vil naturligvis også være andre muligheder, da man også kan programmere algoritmer i selve Arduinoen. Det giver mange muligheder for at foretage styring ud fra data opsamlet igennem én eller flere sensorer. Det kan være en robot, der skal følge en linje, eller en parabol, der skal følge Solen, som vist i video [4]. Kombinationen af at kunne opsamle data, og benytte disse data til at udføre en handling, er rigtig vigtig i undervisningen, da det er meget motiverende. Det vil også være muligt, at lave et tværfagligt forløb eksempelvis sammen med samfundsfag, hvor man måske kunne få en snak om alle de sensorer der omgiver 34 Fysik og Arduino
6 os, og hvilke data der bliver overført til internettet. Hele debatten omkring Big Data ville man kunne integrere. Efterhånden som man får mere erfaring, er der også mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer som Robocup eller Cansat [10]. Cansat er en rigtig spændende konkurrence, hvor man kommer al elektronikken ned i en dåse og sender den op med ballon eller raket. Man kan erhverve sig sådanne Cansat kit forskellige steder, blandt andet arbejder AUC med dem [11]. Konklusion Der har været fokus på Arduinoen i denne artikel. Der findes naturligvis mange andre evalueringsboard til at eksperimentere med. Arduinoen er nu min foretrukne, når det drejer sig om fysik i gymnasiet, da den er simpel at gå til og billig i indkøb. Der er rigtig meget gratis software til den, som man direkte kan benytte. De der laver udviklingssoftwaren til Arduino laver også noget software, der hedder Processing, som nemt kan benyttes til databehandling [12]. Desuden fås Arduino også i en udgave Arduino Yún, hvor der er net-forbindelse og indbygget tilgang til microsd-kort på boardet. Ved at bruge Arduinoen i fysikundervisningen kommer man ind på rigtig mange kompetencer i fysikken såsom databehandling, usikkerhedsovervejelser samt kalibrering og ikke mindst den eksperimentelle tilgang. Mange elever synes også det er vældigt sjovt at arbejde med Arduinoen, da det bliver en del mere nørdet, og de kan i mange tilfælde se mulighederne i at lave et produkt, som ingen andre har. Det ville nemt kunne udvikles til mange tværfaglige projekter. For at komme i gang, skal man bare købe et startersæt, som typisk indeholder en Arduino, nogle sensorer, lidt ekstra komponenter, nogle ledninger og et fumlebræt. Desuden er der ikke så langt til fx at lave en app til en smartphone, hvor man benytter de sensorer, som er indbygget i en smartphone. Det kunne også være en mulighed at lave et forløb i det. Litteratur [1] Download af software til Arduinoen samt installations guide: [2] Eksempler på kode og tilslutning af sensorer: [3] Datasheet for Micro SD: [4] Video fra en elevs SRP-projekt: [5] Datasheet af GPS modtageren: [6] Datasheet for en luftfugtighedssensor: [7] Datasheet for en temperaturføler: Pad/MCP9700.pdf [8] Datasheet for en trykmåler: [9] Trådløs kommunikations enhed til Arduino og PC: [10] Europæisk konkurrence for dåsesatellitter: [11] Ressource-hjemmeside af Jens Dalsgaard Nielsen på AUC til opbygning af dåsesatellitter: jdn/edu/cansat-kit/ [12] Jan Boddum Larsen underviser på TEC, HTX-Lyngby, i fagene matematik, fysik, teknologi og teknikfag. Han er interesseret i rumteknologi, elektronik og 3D-teknologi og tilknyttet Center for Computerbaseret Matematikundervisning på Københavns Universitet. KVANT, december
CANSAT & ARDUINO step by step
CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark jdn@space.aau.dk 1/45 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...
Læs mereArduino Programmering
Microcontroller, Arduino I teknologi skal vi lære at lave programmer til uc for at have muligheden til eksamen at kunne lave intelligente el-produkter. I hvert fald skal vi have set mulighederne, og forstået
Læs mereCANSAT & ARDUINO step by step
CANSAT & ARDUINO step by step Jens Dalsgaard Nielsen SATLAB Aalborg Universitet Danmark jdn@space.aau.dk 1/51 Arduino CANSAT - MÅL At måle ved hjælp af sensor temperatur, tryk, acceleration, CO2, lys,...
Læs mereMicrocontroller, Arduino
Microcontroller, Arduino Programmerbar elektronik. uc Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Forstå princippet i programmering af en uc og se mulighederne. Programmeringen
Læs mereUndervisningsoplæg til CanSat
Undervisningsoplæg til CanSat Aalborg Tekniske Gymnasium Øster Uttrupvej 5, 9000 Aalborg HeGG@AATG.dk Indhold Forord... 2 Anbefalet gennemgået stof:... 2 CANSAT... 3 Undervisningsplan... 4 Modul 1 Planlægning:...
Læs mereIndholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering...
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Projektbeskrivelse... 2 Dette bruger vi i projektet... 2 Komponenter... 2 Software... 2 Kalibrering... 3 Kildekoden... 4 Variabler... 4 Setup... 4 Loop... 4 Indledning
Læs mereMicrocontroller, Arduino
Microcontroller, Arduino Kompendium til Arduino-programmering i Teknologi. Vi skal lære at lave programmer til uc for at kunne lave el-produkter. Vi skal forstå princippet i programmering af en uc og se
Læs mereTinkerCad - Arduino simulator
TinkerCad - Arduino simulator Dokument fra H.C.Ørsted Gymnasiet, delt i HTX-Strømspassergruppen. ( Lidt modificeret / Valle ) På tinkercad.com kan man både arbejde med 3D emner, men også elektroniske kredsløb.
Læs mereUndersøgelse teknologi og resurser: Eleverne skal lære om enkel produktudvikling fra ide til implementering.
Forløbets titel Design og byg en solcelle racerbil Intro: Solcellelamper findes i mange forskellige versioner til haven. Solcellen omdanner solens energi til elektrisk strøm, så man kan bruge den til fx
Læs mereLabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse
LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal
Læs mereProgrammering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen
Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan
Læs mereMicro:Bit Indbygget sensorer og Monk Makes sensorbord
Fagligt Loop Micro:Bit Indbygget sensorer og Monk Makes sensorbord For at køre datalogning med Micro:Bit skal Micro:Bit s firmware være opdateret til min. version 0249, som blev frigivet i efteråret 2018.
Læs mereELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning
ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til
Læs mereSPIDER Quick guide. DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S. Langebjergvænget Roskilde
SPIDER Quick guide DATO: August 2017 FORHANDLER: WASYS A/S Langebjergvænget 18 4000 Roskilde +45 7221 7979 Indhold Om SPIDER... 3 Funktioner ved SPIDER... 3 Spændingsforsyning... 3 Installation og fysiske
Læs mereVi SPARK er. gang i dataopsamling. fokus på læring ikke på teknik. al drig har det været nemmere
Vi SPARK er gang i dataopsamling al drig har det været nemmere SPARK taler dansk. Samme brugerflade på logger og computer. Matcher alle skærmstørrelser og opløsninger. Trygt og godt med færdige SPARKlabs.
Læs mereArduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B
Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason
Læs mereLektion 6 / Analog Arduino
1 Jeremiah Teipen: Electronic Sandwich BSPR11 Lektion 6 / Analog Arduino Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Siden sidst 2 Har I fået nogle LEDs til at blinke? Har I brugt kontakter? Hvad har I eksperimenteret
Læs mereInstallation af MTB kort i Garmin cykelcomputer.
Installation af MTB kort i Garmin cykelcomputer. Har du en Garmin 705 eller nyere har du mulighed for at få et ganske gratis MTB kort på den. Kortet kan sagtens bruges på landevejen også, men har den fordel
Læs mereDigital dataopsamling hvordan og hvorledes?
2019-02-25 / Ulrik Bing, Virum Skole Digital dataopsamling hvordan og hvorledes? Dataopsamling er at vi kan samle data fra forsøg, der enten skal køre længe, resultaterne kommer meget hurtigt eller bare
Læs mereBrugervejledning til Mini DVR Alarm
Brugervejledning til Mini DVR Alarm Indholdsfortegnelse Information om kameraet... 3 Grundlæggende funktioner.... 3 Diagram over kameraet.. 3 Kameraets tilslutninger samt indikatorer... 4 Knapper på kameraets
Læs mereArduino Programmering
Microcontroller-programmering med Arduino I teknologi skal vi lære at lave programmer til en microcontroller for at have muligheden til eksamen at kunne lave intelligente el-produkter. I hvert fald skal
Læs mereDesign & Produktion. Valle Thorø. Sønderborg. ELektronik. ( Pendler-ordning gør det muligt! )
Design & Produktion Valle Thorø Sønderborg ELektronik ( Pendler-ordning gør det muligt! ) 1.G 2.G 3.G Teknologi B Teknologi B Evt. teknologi A Teknikfag, Elektronik 5 lekt. Pr uge 5 lekt. Pr uge 9 lekt.
Læs mere1. Installere Logger Pro
Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro
Læs mereGymnasium. Forsøgsvejledning
Gymnasium Forsøgsvejledning Gymnasium Indhold Delforløb 1 Introduktion til CanSatBox Dataopsamling Lær CanSatBox at kende Delforløb 2 Design af CanSat og faldskærm Delforløb 3 Opsendelse og dataopsamling
Læs mereQUICKVEJLEDNING til Piccolo Light
QUICKVEJLEDNING til Piccolo Light Montering 1. Piccolo Light kan installeres uden brug af kommunikation via GSM, men installeres et SIM-kort i enheden, vil man bl.a. kunne få alarmer som sms og email.
Læs mereLEGO MINDSTORMS Education EV3
LEGO MINDSTORMS Education EV3 Fremtiden tilhører de kreative πr ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE EV3 en evolution af MINDSTORMS Education! LEGO MINDSTORMS Education har bevist, at det
Læs mereWEA-Base Brugervejledning til vejetransmitter
WEA-Base Brugervejledning til vejetransmitter Version 3.4 WEA-Base Brugervejledning til vejetransmitter WEA-Base Brugervejledning til vejetransmitter Version 3.4 Indholdsfortegnelse 1. Tekniske data...
Læs mereMODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber
1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning
Læs mereProjekt Når maskinen reagerer - Dataopsamling og aktuatorer
Projekt Når maskinen reagerer - Dataopsamling og aktuatorer Af Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Nikki Mitchell og Jacob Thuesen Side 1 af 20 08-02-2010 Indledning... 3 Formål... 3 Teori... 4 Arduino opgave
Læs mereDet er muligt at opdatere kittet når det er installeret i bilen eller før det installeres, som dog kræver at man f.eks. tilslutter det et demopodie.
Parrot s produkter kan opdateres med ny software, som i visse tilfælde kan være nødvendigt eller i fremtiden når man har købt en ny telefon som kræver nyeste software version. Det er muligt at opdatere
Læs mere1 Introduktion Funktioner 3. 2 Kom godt i gang Pakkens indhold Oversigt over kameraet 5. 3 Installation 6
Indhold 1 Introduktion 3 1.1 Funktioner 3 2 Kom godt i gang 4 2.1 Pakkens indhold 4 2.2 Oversigt over kameraet 5 3 Installation 6 3.2 Tilføj IP116 Smart kameraet i App 6 3.3 Tilgå IP116 Smart kameraet
Læs mereArduino kursus lektion 3:
Arduino kursus lektion 3: I denne lektion skal vi lave få en diode til at fade op og ned! Herefter skal denne diode bruges sammen med en lysføler til at lave en smart lysfølsom diode som selv justere lyset
Læs mereBrugermanual til MOBI:DO Make på Android
Brugermanual til MOBI:DO Make på Android Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en guide der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.
Læs mereArduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C
Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt programmering C Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleverings-dato: 02-03-2012 Afleverings-dato: 11-05-2012 Programmeringvejleder: Karl G. Bjarnason
Læs mere1 Introduktion Funktioner 3. 2 Kom godt i gang Pakkens indhold Oversigt over kameraet 5. 3 Installation 6
Indhold 1 Introduktion 3 1.1 Funktioner 3 2 Kom godt i gang 4 2.1 Pakkens indhold 4 2.2 Oversigt over kameraet 5 3 Installation 6 3.1 Hardware Installation 6 3.2 Tilføj IP kameraet i app 6 3.3 Tilgå IP
Læs mereDataopsamling og modellering
Dataopsamling og modellering Studieområdet i studieretningsforløbet (matematik og IT) Mini-SRP Fag/vejleder: HTX 2.4 Informationsteknologi/ Karl G Bjarnason Matematik / Jørn Christian Bendtsen Mads Poulsen,
Læs mereExample sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.
Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier
Læs merenyt& let avanceret gammelt Viaduktvej Ølgod Fax DK-8220 Brabrand
nyt& let avanceret gammelt A/S Søren Frederiksen, Ølgod Tel. 7524 4966 info@frederiksen.eu Afd. Aarhus: Silkeborgvej 765 J Viaduktvej 35 6870 Ølgod Fax 7524 6282 www.frederiksen.eu DK-8220 Brabrand Capstone
Læs mereKom godt i gang med Fable-robotten
Kom godt i gang med Fable-robotten 1. Først skal du installere programmet på din computer. Gå ind på shaperobotics.com og under support vælger du download: Her vælger du, under PC App om du kører Windows
Læs mere\ \ Computerens Anatomi / /
HTX Roskilde - mat-it-prog, 1.4 \ \ Computerens Anatomi / / Introduktion En PC ( personlige computer ) eller computer er bygget op af forskellige komponenter. Vi vil hermed gennemgå størstedelen af computerens
Læs mereNV fysik og informatik - Temperaturmåling med NTC.
NV fysik og informatik - Temperaturmåling med NTC. CASE temperaturmelder - eleverne arbejder med temperatursensorerne der kan vise en ude-temperatur og vække en person hvis det er varmt. Nøglepunkter fra
Læs mereEl-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4
El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereSystem JA 1000 Stand-alone styring for befugter eller affugter for relativ fugtighed og eller dugpunkt.
KHV Maj 2012 Version 3.1 Brugsanvisning System JA 1000 Stand-alone styring for befugter eller affugter for relativ fugtighed og eller dugpunkt. Anderberg Fugtstyring A/S - Gl. Holbækvej 6-8 - 4200 Slagelse
Læs mereninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger.
ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. Betjeningsvejledning Micro Temp. Datalogger. Side 1. Micro Temp. er en 1 kanals temperatur datalogger, der leveres i et vandtæt rustfrit kabinet,
Læs mereADDA/ADACDT vejledning
ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereJævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Jævn cirkelbevægelse udført med udstyr fra Vernier Formål Formålet med denne øvelse er at eftervise følgende formel for centripetalkraften på et legeme,
Læs mereINSTALLATIONS GUIDE. Waoo Smart WiFi FIBERBREDBÅND TV TELEFONI
INSTALLATIONS GUIDE Waoo Smart WiFi FIBERBREDBÅND TV TELEFONI PAKKENS INDHOLD Tjek, at det hele er der, før du går i gang med installationen. 2 x trådløse enheder 2 x strømforsyninger 2 x netværkskabler
Læs mereTegninger ved skriftlig prøve i fysik A, stx Om tegning på pdf-filer med Adobe Acrobat Reader og andre programmer
Tegninger ved skriftlig prøve i fysik A, stx Om tegning på pdf-filer med Adobe Acrobat Reader og andre programmer Nils Kruse Fra sommeren 2018 bliver eksamensopgaverne i skriftlig fysik A udleveret digitalt.
Læs mereGuide til kortinstallation
guide til kortinstallation Guide til kortinstallation Dette dokument indeholder vejledninger til kortinstallation via Garmin Map Update og Garmin MapInstall Indhold Vigtigt: Inden du går i gang... 2 Kortinstallation
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs mereMichael Jokil 11-05-2012
HTX, RTG Det skrå kast Informationsteknologi B Michael Jokil 11-05-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori... 3 Kravspecifikationer... 4 Design... 4 Funktionalitet... 4 Brugerflade... 4 Implementering...
Læs mereQUICKMANUAL til multiguard Technic/Duplex 400. Montering
QUICKMANUAL til multiguard Technic/Duplex 400 Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password.
Læs mereMP3 player med DMX interface.
Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK MP3 player med DMX interface. Funktion: En avanceret Mp3spiller med forskellige styringsmuligheder, velegnet til brug i museer, teatre, udstillinger
Læs mereFirmwareopdatering til iphone med Lightning-stik, som er kompatibel med AppRadio Mode
Firmwareopdatering til iphone med Lightning-stik, som er kompatibel med AppRadio Mode Opdateringsinstruktioner for navigationsmodeller: AVIC-F40BT, AVIC-F940BT, AVIC-F840BT og AVIC-F8430BT som er blevet
Læs mereFigur 0.1: To kredsløb hvor en operationsforstærker bliver brugt som komparator. [1]
A/D Konvertering Den virkelige verden, består af kontinuerlige analoge signaler. Computere derimod kan kun håndtere diskrete digitale signaler. Et forsøg på at repræsentere og bearbejde virkeligheden på
Læs mereTag med på en udforskende rejse i rummet
Tag med på en udforskende rejse i rummet En lille historie med spørgsmål, mulige svar og små eksperimenter du eller dine elever selv kan lave. Og som bringer verdensrummet helt ind i klasseværelset. Bente
Læs mereElma PH-222. English usermanual Page 6-7 EAN:
Elma PH-222 Dansk/norsk manual Side 1 - XX Svensk manual Sida 2 - XX English usermanual Page 6-7 EAN: 5706445230297 Indhold Dansk/Norsk brugermanual... 3 Indledning... 3 Egenskaber... 3 Specifikationer...
Læs mereHurtig start. Quick guide. Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane
Hurtig start Quick guide Kom hurtigt i gang med den digitale junglebane Indholdsfortegnelse Introduktion Den digitale junglebane i undervisningen Kapitler Forberedelse Fag og emne Undervisningsmaterialer
Læs mereKom godt i gang med Mini Bots fra
Kom godt i gang med Mini Bots fra Indholdsfortegnelse Generel Information... 3 Elektricitet... 3 Robotter, kunstige mennesker?...3 Forklaring af komponenter... 4 Robot-byggesættet inderholder følgende:...4
Læs mereOpsætning og installation af NMEA 2000 netværk. Generel information
Dansk vejledning NMEA LowranceNet.qxp 26-01-2006 17:18 Side 1 Opsætning og installation af NMEA netværk Generel information NMEA er en databus specielt til både. Det er en industristandard udviklet af
Læs mereIndledning. Målgruppe. Læringsmål. Pakkens indhold. Indledning
Indledning LEGO Education teamet er stolte af at præsentere LEGO MINDSTORMS Education EV3 fysikaktivitetspakken til folkeskolens ældste klasser samt gymnasiet. Disse innovative undervisnings- og læringsmaterialer
Læs mereFleksible målinger. Kogebog nr. 3: Platform og data. Sammen skaber vi smart forsyning Internet of Things Visning af data Cloud-løsning
Sammen skaber vi smart forsyning Fleksible målinger Kogebog nr. 3: Platform og data BI WEB Internet of Things Visning af data Cloud-løsning Internetkobling Databaser Netværk 23-01-2018 3. Kogebog: Platform
Læs merePædagogisk vejledning til. Materialesæt. Sphero. http://via.mitcfu.dk/99872760
Pædagogisk vejledning til Materialesæt Sphero http://via.mitcfu.dk/99872760 Pædagogisk vejledning til materialesættet Sphero Materialesættet kan lånes hos VIA Center for Undervisningsmidler og evt. hos
Læs mereIAI Quick Start Guide
IAI Quick Start Guide Opsætning: Manualen til controllerene ligger i: Produkter\IAI\Manual\RoboCylinder\Controller\ Her ligger den i en undermappe alt efter hvilken type controller det er. Installer RCPC
Læs mereFunktion Spændvidde Nøjagtighed Luftfugtighed 0,0 til 100 % RF ± 3,0 % RF (40-60 %) ± 5,0 % RF (0-20 % og 80-100 %)
Brugsanvisning Datalogger Model RHT10 Dataloggeren måler og gemmer op til 16.000 luftfugt- og temperaturmålinger fra 0-100 % RF og i temperaturområdet fra -40 til 70 ºC. Målefrekvens, alarm og start indstilles
Læs mereECU One Hurtig start manual
ECU One Hurtig start manual Denne manual er til brug for at komme hurtigt i gang med at installere ECU One motorstyringen. Der vil ikke blive gået i detaljerne med opsætninger, da det forudsættes at hvis
Læs mereQUICKVEJLEDNING til multiguard DIN6. Montering
QUICKVEJLEDNING til multiguard DIN6 Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet
Læs mereSe nogle flere oversrifter med funktioner på de efterfølgende sider og læs videre på
Alarms Manager er et system der overvåger, styrer og alarmerer fra alle tænkelige hændelser og fra et utal af forskellige systemer. Alarms Manager kan erstatte, eller supplere alle typer systemer og tekniske
Læs mereLærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):
Lærervejledning Formål Gennem undersøgelsesbaseret undervisning anvendes lineære sammenhænge, som middel til at eleverne arbejder med repræsentationsskift og aktiverer algebraiske teknikker. Hvilke overgangsproblemer
Læs mereFable Kom godt i gang
Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er
Læs mereSSI GSM PORT kontrol brugervejledning. SSI GSM PORT brugervejledning V1.2
1 13.04.2015 SSI 6000.0410 SSI 6000.0410 GSM PORT brugervejledning V1.2 Port / Dør åbner via telefon opkald eller SMS - op til 30 brugere SSIHuset Svane Electronic Arildsvej 27, Gråmose, 7442 Engesvang
Læs mereMultiController E Regulate 230V Kompressor / Køle Opsætning
MultiController E Regulate 230V Kompressor / Køle Opsætning MultiController version 2.5 og 2.6 LS Control A/S Side 1 1. Systemopbygning LS Control A/S Side 2 1.1. Grundopsætning til kompressor-styring
Læs mereMANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL DISTRIWIN SERVICE INSTALLATION
MANUAL SKIOLD GØR EN FORSKEL DISTRIWIN SERVICE INSTALLATION 140 981 002 930 Vers. 1.01 05-01-2017 INDHOLD 1 Introduktion... 4 2 Udpak DistriWin Service installationen... 4 3 Installer DistriWin Service...
Læs mereBrugermanual til MOBI:DO Make på ipad
Brugermanual til MOBI:DO Make på ipad Introduktion Med MOBI:DO Make kan du oprette guides, som kan ses i MOBI:DO. En guide virker som en checkliste, der fører brugeren hele vejen igennem en arbejdsopgave.
Læs mereAVR MP3 29-05-08 05576 Ingeniørhøjskolen i Århus Michael Kaalund
AVR MP3 29-05-08 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...2 2 Udviklingsmiljø...2 3 Beskrivelse af systemet...3 3.1 VS1001k...3 3.2 MP3 file formatet...6 4 Konklusion...6 5 Litteratur liste...6 6 Illustrations
Læs mereYOUR WEATHER - EVERYWERE
YOUR WEATHER - EVERYWERE ENGLISH MANUAL DEUTSCH BEDIENUNGSANLEITUNG DANSK MANUAL SVENSK MANUELL SUOMEN KÄSIKIRJA PAGE 1 SIETE 11 SIDE 21 SIDA 31 PUOLI 41 INTRODUKTION Tillykke med din lonobox vejrstation.
Læs mere10 Elevplan. en tværfaglig læringsaktivitet. Når eleven skal have afvinket en læringsaktivitet eller et læringselement, vil det være samtlige
10 Elevplan Organisatoriske forhold Matematik kan i Elevplan udbydes som en selvstændig læringsaktivitet og/eller som elementer i tværfaglige aktiviteter. Beskrivelsen i Elevplan er en uddybning og præcisering
Læs mereGB-HD8272C-W. Kom godt i gang
GB-HD8272C-W Kom godt i gang Copyright GolBong Danmark 2015 Generelt Tillykke med dit GolBong HD IP-kamera. Denne Kom godt i gang-vejledning, gennemgår hvordan du forbinder og kommer i gang med at anvende
Læs mereW1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx)
W1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx) Ken Mathiasen (M.Sc.it) Ken Mathiasen, 23-03-2017 11:30-12:45 1 Hvad er NV 101 pixi-udgaven Naturvidenskabeligt grundforløb (i daglig tale NV) aktuelle
Læs mereXVR optager med 8 kanaler (1080N) Varenr
XVR optager med 8 kanaler (1080N) Varenr. 2100.0461 Bruger / Installations vejledning Side 1 af 20 Indhold 1. Indikator... 2 2. Tilslutninger... 3 3. Harddisk Installation... 4 4. Opstart... 6 5. Fjernforbindelse
Læs mereQUICKVEJLEDNING til 4-moduler. Montering
QUICKVEJLEDNING til 4-moduler Montering 1. Klargør et SIM-kort, så pinkoden er 1234 eller deaktiveret. Monter kortet i enheden. Enheden har nu 1234 som password eller kører uden password. Kortet vendes
Læs mereFaldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Læs mereVedvarende energi. Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren
Vedvarende energi Sådan kommer du i gang med LEGO Energimåleren de LEGO Group. 2010 The LEGO Group. 1 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Energimåleren... 3 2. Sådan påsættes Energiakkumulatoren... 3
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015-juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX, Ernæringsassistent
Læs mereFable Kom godt i gang
Fable Kom godt i gang Vers. 1.3.1 Opdateret: 29-08-2018 Indholdsfortegnelse 1. Installer programmet 3 2. Pak robotten ud 5 3. I gang med at programmere 6 4. Programmér Fable til at køre fra 90 til -90
Læs mereHos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit.
Leg med vandpumper Hos Podconsultsbutik kan du finde vandpumpen i 3 udgaver, hvilket har betydning for hvordan du samler og forbinder pumpen til din Micro:bit. For nemheds skyld vil vi i denne guide kalde
Læs mereDiSEqC-Positioner. Best. nr. HN4892 (Brugsanvisnings nr. 361)
DiSEqC-Positioner Best. nr. HN4892 (Brugsanvisnings nr. 361) DiSEqC 1.0/1.2 Positioner DiSEqC-omformer, som gør at man kan styre en parabolmotor 36-Volts type med alle digital modtagere som har standard
Læs mereTillykke med dit nye alarmsystem. Lockon SAFE Quick Guide
Tillykke med dit nye alarmsystem Lockon SAFE Quick Guide Kære kunde, Tak fordi du valgte Lockon til at sikre og beskytte dit hjem. Her er nogle enkle instruktioner til at komme i gang hurtigt og nemt:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse DP, el A ved mst Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars htx DP, el A Michael Stenner (mst) 3g16 D&P Forløbsoversigt (4) Forløb 1
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 20115 Institution KTS Vibenhus HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknik fag Design og
Læs mereUpdater KINO. Opsætning og installation
Updater KINO Opsætning og installation Indholdsfortegnelse Kort updater... 3 Beskrivelse... 3 Hovedkomponenter i updateren... 4 Specifikationer:... 4 Tilslutninger... 5 Spænding til Updateren (CN12 og
Læs mereMini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
Læs mereBrugervejledning EXHAUSTO Comfort-o-meter
Brugervejledning EXHAUSTO Comfort-o-meter Komponenter: Comfort-o-meter Strømforsyning til Comfort-o-meter Forbindelseskabel fra Comfort-o-meter til computer Comfort-o-meter 1250 CO2-LEVEL ppm 1000 2000
Læs mereKOMPONENT BESKRIVELSE
Beskrivelse : S12-20-8A tegningsnummer 630014 Program som styrer 5 individuelle trykforløb på samme tid. Kan køre med intern tryk-reservoir. Kommunikerer med PC-program 714014 Dato Sign. Beskrivelse af
Læs mereBBC micro:bit Buggy som følger en linje
BBC micro:bit Buggy som følger en linje Denne vejledning er skrevet af Rasmus Kragh Wendelbo, som har undervist i gymnasiet i kemi, biologi og bioteknologi i over 10 år. Han har fokus på elevernes digitale
Læs mereMontørvejledning for DTC2100 Temperaturtyring - Version 1. Generel beskrivelse
1 2 3 R DTC2100 Danotek Generel beskrivelse DTC2100 er udviklet til væskebaseret solfangersystemer, men kan også benyttes til anden temperatur styring med op til tre temperatur målinger og en relæudgang.
Læs mere