UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

Transkript

1 B DG UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 12. marts 2014 af Østre Landsrets 4. afdeling (landsdommerne Dorthe Wiisbye, Michael Dorn og Betina Juul Heldmann (kst.)). 4. afd. nr. B : Anders Zorn (advokat Karsten Thomas Henriksen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (kammeradvokaten v/advokat Britta Moll Bown) Københavns Byrets dom af 29. november 2012 (BS 1A-20/2012) er anket af Anders Zorn med påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet dømmes til at anerkende, at nævnets afgørelse af 13. juli 2011 i sag NMK er ulovlig. Indstævnte, Natur- og Miljøklagenævnet, har påstået stadfæstelse. Supplerende sagsfremstilling Af lokalplan 183 fremgår yderligere: 6. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 2. For område IV gælder: a) Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 180. c) Bebyggelsen skal opføres i 3 eller 4 etager

2 - 2 - f) Magistraten kan tillade opførelse af enkelte mindre 1-2 etages pavillonbygninger på promenadearealer med udbygning over såvel bolværk som vandareal, jfr. 12, pkt.erne c) og d). Magistraten kan tillade mindre udbygninger, såsom broer og gangbroforbindelser til pavilloner over bolværksareal og vandareal, i hvilken forbindelse der efter Magistratens nærmere godkendelse ved placering af søjler m.v. samt frihøjden skal tages fornødent hensyn til færdselsforholdene på disse arealer, jfr. 12, pkt.erne c) og d). g) Der kan i øvrigt efter Magistratens nærmere godkendelse opføres enkelte mindre udhuse og lignende. 11. Ubebyggede arealer Stk. 2. Langs Inderhavnen og langs Christianshavns Kanal skal der anlægges en sammenhængende, offentligt tilgængelig promenade med en bredde langs Christianshavns Kanal som arealet mellem den bebyggelsesregulerende byggelinie og bolværket og langs Inderhavnen med en bredde på mindst 12 m. Promenadens udformning skal med hensyn til befæstelse, belysning m.v. ske efter Magistratens nærmere anvisning. Promenaden langs Christianshavns Kanal skal beplantes med supplerende træplantning af samme type og tæthed som den fredede træplantning langs kanalen ved Overgaden neden Vandet. Bolværkerne og promenadearealerne må kun benyttes på en måde, der efter Magistratens skøn er i overensstemmelse med lokalplanens formål. Stk. 3. Der skal efter Magistratens nærmere bestemmelse etableres offentlig passagemulighed over området fra de offentligt tilgængelige promenader langs kajerne og eventuelle broforbindelser til Strandgade, Wildersgade og Overgaden neden Vandet via Christianskirken og via passagen ved Christianshavns Kanal. 16. Dispensationer Den samlede Magistrat kan indrømme sådanne dispensationer fra lokalplanens bestemmelser, som ikke vil være i strid med principperne i planen. I tillæg nr. 1 til lokalplan 183 hedder det yderligere: 1. Formål at fastlægge boligers og serviceerhvervs principielle placering, således at boliger overvejende placeres langs Christianshavns Kanal samt langs sydøst- og sydvestsiden af pladsen omkring Christianskirken

3 Område Lokalplantillægsområdet afgrænses som vist på vedhæftede tegning nr og omfatter ejendommene matr.nr.ne 22, 60 A, 405, 518, 520, 580 og 581 samt del af 544 (privat vejareal af Knippelsbrogade) Christianshavns Kvarter, København, hele og del af to umatrikulerede arealer ibid. ved Inderhavnen, umatrikulerede offentlige vejarealer ibid. af Strandgade, Wildersgade og Overgaden neden Vandet, umatrikulerede vandarealer i Christianshavns Kanal sydvest for en forlængelse af sydvestskellet af ejendommen matr.nr. 166 ibid. og af Inderhavnen samt alle parceller, der efter den 1. januar 1996 udstykkes i området. 6. Bebyggelsens omfang og placering Stk. 3. Bebyggelse skal opføres med de på tegning nr angivne etageantal. For bebyggelse angivet med 3½, 2-4, 4½, 4-5 og 5(½) etage må gesimshøjden ikke overstige 15 m. For bebyggelse angivet med 5 etager må bygningshøjden ikke overstige 18 m, og for bebyggelse angivet med 5-6 etager må bygningshøjden ikke overstige 23 m. Højden beregnes i forhold til kote 1,80 m. Tagetagen kan udformes traditionelt eller som tilbagerykket etage afhængig af tagformen, jf. 7, stk. 1. Til lokalplan 183 og tillæg nr. 1 til denne lokalplan hører bilag med rids og snittegninger. Ingen af bilagene viser en bro af en højde, størrelse og med særlig kunstnerisk udformning som den senere projekterede Cirkelbro. Af lokalplan nr. 186 fremgår yderligere: 1. Formål at muliggøre en samlet fornyelse og udbygning af området i henhold til en fælles bebyggelsesplan, 3. Anvendelse Stk. 1. For område 1 gælder: a) Området fastlægges til erhvervsformål.

4 - 4 - Stk. 2. For område II gælder: a) Området fastlægges til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, undervisning, håndværk samt andre virksomheder, der efter Magistratens skøn naturligt kan indpasses i området, og som højst medfører ubetydelig forurening.... Kommuneplan af 2009 for Indre By/Christianshavn indeholder bl.a. følgende yderligere afsnit: Inden for disse områder med betydelige kulturhistoriske værdier og helt særlige bevaringshensyn stilles ekstraordinære krav til den arkitektoniske udformning. Sikring af disse hensyn skal ved nybyggeri, ombygninger og nedrivninger, der har særlig indflydelse på omgivelserne, ske gennem udarbejdelse af lokalplaner, der bl.a. skal indeholde en bebyggelsesplan, hvori indgår fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, samt detaljerede retningslinier for bebyggelsens ydre fremtræden. Bebyggelsesplanen muliggør retablering samt ved karrebebyggelse opførelse af sluttet randbebyggelse med et etageantal og en husdybde svarende til det i karreen sædvanlige, afvejet med hensynet til lys- og friarealforhold. Der kan tillades enkelte mindre, arkitektonisk motiverede afvigelser herfra samt opførelse af mindre bygninger, skure og lignende i gårdrummene. Københavns Kommune udsendte den 11. november 2009 følgende pressemeddelelse: Olafur Eliasson tegner bro over Christianshavns Kanal 11. november 2009 Med Cirkelbroen får Danmark et kunstværk, der skaber sammenhæng i København og åbner havnen på en ny måde for borgerne, der nu får mulighed for at gå eller cykle hele vejen rundt om Inderhavnen. København får en bro, der skaber en ny sammenhæng i byen. Den internationalt anerkendte danske kunstner Olafur Eliasson har tegnet Cirkelbroen, der vil bugte sig over Christianshavns Kanal og forbinde Christiansbro med Applebys Plads. Fra 2012, hvor broen forventes at stå færdig, kan københavnerne og byens gæster for første gang nogensinde løbe, gå eller cykle hele vejen rundt om Københavns Inderhavn. Det er mit håb, at folk vil opholde sig på broen, bruge broen som en offentlig plads. Som kontrast til den lange, lige kaj vil den bugtende bro nedsætte farten, vende blikretningerne. Snarere end at tilbyde den hurtigst tænkelige passage over kanalen, skaber broen små ændringer i måden, vi betragter byen og åbner for en genforhandling af det offentlige rum, siger Olafur Eliasson. Med udgangspunkt i Christianshavns historie og kulturen omkring kanalerne har Eliasson brugt sejlskibet som visuelt afsæt for broen. Cirkelbroen består af fem for-

5 - 5 - skudte cirkelformede platforme i forskellige størrelser med hver deres mast. Broen er en gave til Københavns Kommune fra Nordea-fonden, der selv har til huse i Overgaden Neden Vandet lige ned til Christianshavns Kanal. Med broen får København et kunstværk,der er tegnet af Danmarks mest betydende samtidskunstner. Cirkelbroen opfylder et længe næret ønske om at åbne havnen for borgerne. Ideen til broens udformning tager sit udspring i det maritime liv, og konstruktionen lægger sig i forlængelse af bådene og hele sejlermiljøet omkring Christianshavn. Vi er selv christianshavnere og nærer stor respekt for kulturen i området, siger Mogens Hugo, formand for Nordea-fondens bestyrelse. Nordea-fondens formål er at støtte aktiviteter, der fremmer gode liv inden for områderne sundhed, motion, natur og kultur. Olafur Eliassons bro vil åbne nye muligheder for friluftsliv og kulturelle aktiviteter omkring havnen, der gennem hele sin historie har gjort København til en ganske særlig by. Overborgmester Ritt Bjerregaard siger: Olafur Eliassons bro er både fantastisk kunst og en åbning af havnen. Havnen var altid Københavns og Danmarks vindue mod verden, og Olafur Eliassons bro peger både tilbage og frem i Københavns historie. Broen bliver et vartegn for havnen og byen, og det er en meget smuk gave, som Nordea-fonden forærer byen. Broen er kunst og arkitektur, der er smeltet sammen, og den rute rundt om havnen, der samtidig bliver en mulighed, vil trække flere mennesker ned til den havn, som både er byens historie og fremtid. I den dispensation, som Københavns kommune ved brev af 13. april 2011 meddelte Nordea-Fonden, hedder det: DISPENSATION fra lokalplan 183 B&W med tillæg 1 for så vidt angår bestemmelsen om placering, til opførelse af bro mellem ejendommene matr.nr. 22 Christianshavns Kvarter og matr.nr. 575 Christianshavns Kvarter, København. Nordea-fonden har som gave tilbudt at opføre en bro langs Inderhavnen over Christianshavns Kanal. Den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson har designet broen, der benævnes Cirkelbroen. Placeringen er i tråd med rammerne i Københavns Kommuneplan 2009, der for Indre By/Christianshavn forudsætter, at der fastlægges sammenhængende promenader for fodgængere og cyklister langs kanaler og havnestrækninger. Cirkelbroen består af fem sammenhængende cirkelformede platforme i forskellige størrelser med hver deres mast. Broen kan åbne, så skibstrafikken fortsat kan komme igennem Christianshavns Kanal. Det fremgår af 8, stk. 6, i lokalplan 183 med tillæg 1, at der under hensyntagen til besejlingsforholdene kan etableres lette gangbroer over Christianshavns Kanal, eksempelvis placeret som vist på tegning nr , og såfremt der kun etableres én bro over den sydvestlige del af kanalen, skal den placeres i Strandgadeaksen. Cirkelbroen afviger herfra ved, at broen er placeret ude for enden af Christianshavns Kanal langs Inderhavnen mellem ejendommene matr.nr. 22 og 575 Christianshavns Kvarter.

6 - 6 - Sagen har efter en nabohøring været forelagt Teknik- og Miljøudvalget, der den 4. april 2011 har godkendt, at forvaltningen meddeler dispensation i sagen. Begrundelsen for afgørelsen fremgår af vedlagte kopi af beslutningsprotokollen fra udvalgets møde. På denne baggrund meddeles hermed dispensation fra bestemmelserne i 8, stk. 6, i lokalplan 183 med tillæg 1 til i overensstemmelse med ansøgningen at opføre en bro mellem ejendommene matr.nr. 22 Christianshavns Kvarter og matr.nr. 575 Christianshavns Kvarter, København. Den 16. marts 2012 udsendte Københavns Kommune følgende pressemeddelelse: Nu går byggeriet af Cirkelbroen i gang Snart kan københavnerne gå eller cykle hele vejen rundt om Inderhavnen. For nu bliver første spadestik taget til Cirkelbroen, der er det sidste led i en sammenhængende havnepromenade. Broen forventes færdig i efteråret København får ikke kun et nyt kunstnerisk vartegn, når Cirkelbroen står færdig i efteråret Broen er tegnet af kunstneren Olafur Eliasson, og vil sammen med de nye broer over Inderhavnen gøre det muligt at tage cyklen eller gå en tur hele vejen rundt om havnen. Byggeriet af de øvrige broer er allerede gået i gang, og nu bliver første spadestik taget til Cirkelbroen. Det er Nordea-fonden, der bygger broen som en gave til Københavns Kommune. Det er vigtigt for København, at vores mange cyklister og fodgængere kan bevæge sig på tværs af havnen. Havnen er en stor gevinst for byen, men kan også være en barriere, når man skal rundt. Derfor bygger vi nye broer for at knytte byen bedre sammen og samtidig får vi åbnet op til havnen, så alle københavnere kan få glæde af den, siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal. Den 39 meter lange bro vil bugte sig over Christianshavns Kanal og forbinde Christiansbro med havnepromenaden ved Danisco. Den består af fem forskudte runde platforme og høje mastelignende dragere, og Olafur Eliassons design har taget afsæt i Christianshavns historie og sejlerliv. Med Cirkelbroen får vi alle sammen et kunstværk, der skaber sammenhæng i København og åbner havnen på en ny måde for borgerne, der nu får mulighed for at gå eller cykle langs Inderhavnen. Cirkelbroen bliver en skulptur i byrummet, og vil bidrage til at gøre Christianshavn endnu skønnere og unik, siger Nordea-fondens bestyrelsesformand Mogens Hugo. Det vil fortsat være muligt at sejle ind i Christianshavns Kanal. Broens frihøjde tillader i øvrigt, at havnerundfarter og små motorbåde kan sejle uhindret under broen. Broen indgår i Københavns Kommunes broåbningspolitik, og vil åbne gratis for sejlskibe på faste tidspunkter. Cirkelbroen åbner i efteråret 2012, og de øvrige broer forventes færdige i februar Fakta: Cirkelbroen

7 - 7 - Cirkelbroen, der er en gave fra Nordea-fonden til Københavns Kommune, er en kunstnerisk stibro over Christianshavns Kanal, der forbinder Christiansbro og Applebys Plads. Broen er skabt af kunstneren Olafur Eliasson, og vil blive et både smukt og funktionelt kunstnerisk vartegn for byens borgere og gæster. Med Cirkelbroen får københavnerne nemmere adgang til at opholde sig, gå, løbe og cykle på havnesiden langs Inderhavnen. Broen bliver cirka 39 meter lang. Havnerundfarten og små motorbåde under to meters højde vil uden besvær kunne sejle under broen, som er en svingbro. Den vil indgå i Københavns Kommunes broåbningspolitik, så også sejlbåde og større både kan sejle ind i kanalen. Cirkelbroen står færdig i efteråret 2012, og det er entreprenøren E. Pihl & Søn, der står for byggeriet. Der er til brug for sagens behandling i landsretten fremlagt et notat af 6. august 2013 med en udtalelse fra sagsbehandler i Københavns Kommune, Jarl Christian Zinn. Følgende fremgår af udtalelsen: Nedenfor følger svar på de rejste spørgsmål: 1. Spørgsmål: Hvorledes definerer kommunen en let gangbro, og hvorfra stammer denne definition? Svar: Betegnelsen Let gangbro stammer fra bestemmelsen i 8, stk. 6, i tillæg nr. 1 til lokalplan nr Det kan ikke angives præcist, hvad der hermed skal forstås, og Natur- og Miljøklagenævnet har da også fundet, at bestemmelsen i 8, stk. 6, i tillæg nr. 1 til lokalplanen, om etablering af lette gangbroer ikke for så vidt angår reguleringen af, at gangbroerne skal være lette er så klar og præcis, at lokalplanen indeholder bindende bestemmelser om den nærmere udformning af gangbroer. 2. Spørgsmål: På hvilket grundlag anføres det i notatet, at another location nødvendiggør en dispensation? Svar: Af 8, stk. 6, i tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 183 fremgår det, at Såfremt der kun etableres én bro over den sydvestlige del af kanalen, skal den placeres i Strandgadeaksen. Dette indebærer modsætningsvis, at såfremt der kun etableres én bro over den sydvestlige del af kanalen, og den placeres et andet sted end i Strandgadeaksen, vil det nødvendiggøre en dispensation. Der er ikke ved dispensationen taget stilling til spørgsmålet om opførelse eller placering af eventuelle andre broer over kanalen. Cirkelbroen er således den første bro, som opføres i den sydvestlige del af kanalen, og kommunen kan ikke udelukke, at der på et senere tidspunkt opføres flere broer dér. 3. Spørgsmål: Var kommunen på dette tidspunkt den 8. september 2009 bekendt med Olafur Eliassons skitseforslag til Cirkelbroen, eventuelt blot broens dimensioner? Svar: Nej.

8 - 8 - Der er under sagen fremlagt bilag 1 til naboorientering af 20. januar Bl.a. følgende to visualiseringer findes i bilaget:

9 - 9 - For landsretten er endvidere fremlagt følgende to billeder i form af tegnestuens visualisering af Cirkelbroen, set dels fra Nordeas kaj, dels fra Den sorte Diamant: Det fremgår af det materiale, der var vedlagt naboorienteringen, at broen består af fem cirkelformede betondæk. Midt på hvert betondæk står en mast, og de fem master har forskellig højde. Det er for landsretten oplyst, at masterne vil være henholdsvis 20,35 meter,

10 ,22 meter, 24,81 meter, 22,79 meter og 17,07 meter høje. Masternes toppe er forbundet med wire til kanten af betondækkene. Det fremgår af billederne, der fulgte med naboorienteringen, at der tillige er opsat belysning, som peger både nedad og opad, ligesom Anders Zorn har oplyst, at der er LED-lys langs wirerne, og at belysningen muligvis vil være tændt døgnet rundt. Landsretten har i forbindelse med hovedforhandlingen besigtiget det pågældende område ved Christianskirken og Christianshavns Kanal samt det omkringliggende areal og udsigten mod området fra Den Sorte Diamant. Procedure Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har i det væsentlige procederet i overensstemmelse hermed. Appellantens anbringender om værdiforringelse, udbudsregler og tekniske krav til sejlpassage har ikke været gjort gældende for landsretten. Anders Zorn har for landsretten præciseret, at landsretten har ubegrænset prøvelsesadgang af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse og herunder af, hvorvidt anlæg af Cirkelbroen krævede en ny lokalplan eller et nyt tillæg til den eksisterende lokalplan. I den forbindelse har Anders Zorn anført, at der eksisterer en vidtgående lokalplanpligt ved bygninger til offentligt formål, og at Cirkelbroen er omfattet af denne lokalplanpligt. Natur- og Miljøklagenævnet har for landsretten erklæret sig enig i, at landsretten har ubegrænset prøvelsesadgang af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse, herunder til at prøve spørgsmålet om lokalplanpligt og således også, hvorvidt Natur- og Miljøklagenævnet i medfør af planlovens 13, stk. 2, burde have truffet bestemmelse om, at opførelsen af Cirkelbroen krævede tilvejebringelse af ny lokalplan for området. Landsrettens begrundelse og resultat Det fremgår af rammerne i kommuneplanen, at der for det centrale Christianshavn gælder, at de fleste områder mellem havnen og Voldgaderne er friholdt for standardiserede rammebestemmelser om maksimal bebyggelsesprocent, etageareal og friarealprocent. Desuden nævnes det, at der inden for disse områder med betydelige kulturhistoriske værdier og helt

11 særlige bevaringshensyn stilles ekstraordinære krav til den arkitektoniske udformning. Det fremgår videre, at disse hensyn ved nybyggeri, ombygninger og nedrivninger, der har særlig indflydelse på omgivelserne, skal sikres gennem udarbejdelse af lokalplaner, der bl.a. skal indeholde en bebyggelsesplan, hvori indgår detaljerede retningslinjer for bebyggelsens ydre fremtræden. Endelig fremgår det, at der kan tillades enkelte mindre, arkitektonisk motiverede afvigelser herfra samt opførelse af mindre bygninger, skure og lignende i gårdrummene, samt at der langs kanaler og havnestrækninger forudsættes fastlagt sammenhængende, offentligt tilgængelige promenader. Lokalplan nr. 183 er i overensstemmelse med kommuneplanen og fastlægger i kapitlet om bebyggelsens omfang og placering, at der kan tillades mindre udbygninger, såsom broer og gangbroforbindelser til pavilloner over bolværksareal og vandareal. I lokalplantillæg 1 til denne lokalplan er det i 8, stk. 6, bestemt, at der over Christianshavns Kanal under hensyntagen til besejlingsforholdene kan etableres lette gangbroer, og at en sådan gangbro, såfremt der kun etableres én gangbro over den sydvestlige del af kanalen, skal placeres i Strandgadeaksen. Formålet med tillæg 1 til lokalplan nr. 183 er ifølge 1 blandt andet at sikre, at nybyggeri danner et sammenhængende byarkitektonisk hele med omgivelserne, herunder dels Christianskirken som det monumentale midtpunkt i et større pladsrum og som afslutning på Strandgadeaksen, dels den bygningsstruktur langs kanalgaderne, der er karakteristisk for de ældste dele af Christianshavn, og dels den relativt store skala, som Inderhavnen og bebyggelserne langs hermed har. Københavns Kommunes dispensation fra lokalplan 183 med tillæg nr. 1 af 13. april 2011 er ifølge sin ordlyd alene en dispensation for så vidt angår bestemmelsen i 8, stk. 6, 2. pkt., om broens placering. Efter ordlyden af lokalplan 183 og tillæg nr. 1 dertil finder landsretten, at denne del af bestemmelsen i lokalplantillæggets 8, stk. 6, ikke kan anses som en del af lokalplanens og tillæggets principper. Kommunens dispensation vedrørende broens placering er derfor ikke i strid med principperne i planen, jf. planlovens 19, stk. 1. Betegnelsen let gangbro i 8, stk. 6 i tillæg 1 til lokalplan 183 kan ikke anses at være klar og præcis, men må dog efter en almindelig sproglig fortolkning med hensyn til anvendelsen efter landsrettens opfattelse forstås således, at der kan etableres en let gangbro med en gangbros primære funktion, og der må også ligge en sådan binding i udtrykket, at der

12 eksempelvis ikke kan etableres en tung gangbro eller en gangbro med en anden primær anvendelse end gangbro. Spørgsmålet er herefter, om Cirkelbroen er en let gangbro, eller om anlæg af Cirkelbroen er forbundet med lokalplanpligt efter planlovens 13, stk. 2, hvorefter en lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse, og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Landsretten finder i den forbindelse, at den eksisterende lokalplan nr. 183 med tillæg ikke indeholder sådanne nærmere regler om udstykning eller bygge- eller anlægsarbejdet, at stk. 2 ikke finder anvendelse, jf. planlovens 13, stk. 5. Hovedkriteriet for, om der efter planlovens 13, stk. 2, er pligt til at tilvejebringe lokalplan, er, om den påtænkte foranstaltning efter et konkret skøn fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø, jf. forarbejderne til den tilsvarende, tidligere bestemmelse i kommuneplanloven, jf. Folketingstidende 1974/75, Tillæg A, spalte Efter den dokumenterede udtalelse fra Jarl Christian Zinn, Københavns Kommune, lægger landsretten til grund, at kommunen ikke var bekendt med skitseforslaget eller dimensionerne til Cirkelbroen, da kommunen i notat af 8. september 2009 anførte, at det var nødvendigt at tilvejebringe dispensation til broens placering. Kommunen var imidlertid bekendt med skitseforslag og dimensionerne til Cirkelbroen, da kommunen meddelte dispensationen den 13. april Efter bevisførelsen for landsretten, herunder landsrettens besigtigelse af området, lægges det til grund, at Cirkelbroen vil bestå af fem cirkelformede betondæk med en mast på hvert dæk, at masterne er af forskellig højde, den højeste 24,81 meter høj, og at hver mast fra toppen er forbundet med wirer ned til kanten af betondækket. Det kan endvidere lægges til grund, at broen vil være belyst dels med lamper, der lyser i flere retninger, og dels med LED-lys langs wirerne, idet omfanget af belysningen dog ikke er kendt. Landsretten finder i den forbindelse, at Cirkelbroen har en sådan udformning og karakter, at den vil medføre væsentlige ændringer i det bestående miljø. Der er herved lagt særlig vægt på de dokumenterede oplysninger om broens særlige udformning, herunder dimensioner over vandet og vægt og masse under vandet samt belysning ved stålwirer med LEDlys, alt sammenholdt med den eksisterende bebyggelses dimensioner og udtryk, herunder

13 som set ved landsrettens besigtigelse på stedet. Der må herudover henses til, at der er sådanne kunstneriske og skulpturelle karakteristika ved Cirkelbroen, som ikke blot angår anvendelsen som gangbro, men også dens funktion som kunstværk og opholdssted. Cirkelbroen må således skønnes at føre til både visuelle og funktionelle ændringer af områdets nuværende karakter, også ændringer, der ligger ud over, hvad en let gangbro ville indebære. Herefter og idet et formål med lokalplanpligten ifølge forarbejderne til planlovens 13 er at sikre, at der gives offentligheden lejlighed til at gøre synspunkter gældende, før endelig beslutning om foranstaltningens gennemførelse træffes, finder landsretten, at der burde have været tilvejebragt en ny lokalplan før opførelsen af Cirkelbroen, jf. planlovens 13, stk. 2. Den omstændighed, at der i forbindelse med Københavns Kommunes dispensation fra bestemmelsen om broens placering i Strandgadeaksen er sket en nabohøring, hvor de nærmeste naboer og en række interessegrupper fik lejlighed til at fremkomme med kommentarer inden en vis frist, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på, at der i forbindelse med behandlingen af en ny lokalplan skal forholdes i overensstemmelse med reglerne i planlovens kapitel 6. Landsretten finder, at manglende tilvejebringelse af en ny lokalplan for området udgør en retlig mangel, og landsretten tager på den anførte baggrund Anders Zorns påstand om, at Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelse af den 13. juli 2011 i sag NMK er ulovlig, til følge. Efter sagens udfald, karakter, omfang og forløb skal Natur- og Miljøklagenævnet betale sagsomkostninger for begge retter til Anders Zorn med i alt kr. I beløbet indgår godtgørelse af betalt retsafgift for landsretten med 750 kr. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom ændres, således at Natur- og Miljøklagenævnet skal anerkende, at nævnets afgørelse af 13. juli 2011 i sag NMK er ulovlig. I sagsomkostninger for begge retter skal Natur- og Miljøklagenævnet inden 14 dage betale kr. til Anders Zorn.

14 Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den