Status på arbejdet med Velfærdsteknologi

Transkript

1 Status på arbejdet med Velfærdsteknologi på ældre- og social- og sundhedsområdet maj 2017 NOTAT 2. maj 2017 Journal nr. Sagsbehandler LWJOE Indledning I Frederikssund Kommune arbejdes der med indførelse af forskellige teknologier under den fælles betegnelse velfærdsteknologi. Begrebet velfærdsteknologi dækker over en bred vifte af redskaber. Det omfatter bl.a. teknologier, der understøtter borgernes selvhjulpenhed i fysiske gøremål, fx skylle-tørre-toiletter og vaskehandsker, ligesom det omfatter elektroniske kommunikationsredskaber og systemer der understøtter at borgeren får hjælp "på afstand", og hjælpemidler som skal skabe tryghed eller give sansestimulation. Ud over ovenstående arbejdes der i Frederikssund Kommune med teknologier, der primært understøtter medarbejdernes opgavevaretagelse, og som skal sikre en effektiv og sikker løsning af opgaverne, fx redskaber til planlægning, dokumentation eller kommunikation. Administrationens prioritering af indsatserne i forhold til velfærdsteknologi er fortsat orienteret mod tre overordnede mål, som er inspireret af KL s metoder og vejledninger vedrørende gevinstrealisering. De tre overordnede mål for arbejdet med velfærdsteknologi er: 1. Større økonomisk råderum dvs. bedst mulig udnyttelse af de økonomiske ressourcer. 2. Bedre kvalitet for borgerne fokus på borgernes mulighed for frihed, selvhjulpenhed og tryghed. 3. Bedre trivsel for medarbejderne fokus på arbejdsmiljø og forebyggelse af arbejdsskader. Det er væsentligt, at ressourcerne udnyttes så effektivt som muligt, og det skal ske samtidig med, at de to andre mål om bedre livskvalitet for borgerne eller bedre arbejdsmiljø for medarbejderne opnås. I nedenstående gives en status på arbejdet med brugerrettede teknologiske løsninger i Døgnplejen og Træningsenheden, på plejecentre og på det sociale område. Endelig orienteres kort om kommende indsatser.

2 Døgnplejen De teknologier, der anvendes eller er undervejs i forhold til borgere, der modtager støtte fra Døgnplejen, handler overvejende om at øge borgernes selvhjulpenhed og gøre borgerne mindre afhængige af hjælp hvorved behovet for besøg samtidig forventes reduceret. Nedenfor gives en status på initiativerne: Vaskehandsker og skylle-tørretoiletter Vaskehandsker og skylle-tørretoiletter er begge finansieret af Værdighedspuljen. Vaskehandsker Vaskehandsker er et produkt, som svarer til en vaskeserviet uden parfume, som er formet som en handske. Vaskehandskerne kan erstatte brug af vaskefade, sæbe, skumservietter mv. Hanskerne forventes at kunne nedsætte tidsforbruget i ydelsen til personlig pleje og dermed frigøre tid til andre aktiviteter. Handsken kan for nogle borgere også betyde en bedre hygiejne og dermed nedsætte risikoen for urinvejsinfektioner. Visitationen arbejder på at indsnævre målgruppen, så vaskehandskerne gives til de borgere, hvor der forventes en effekt i form af nedsat tidsforbrug og/eller bedre hygiejne. Vaskehandskerne er indkøbt og skal implementeres i løbet af Skylle-tørre-toiletter Der er købt 18 skylle-tørre-toiletterne, som skal ud til modtagere af døgnpleje. Målgruppen er for det første borgere, som ved hjælp af et skylle-tørre-toilet kan blive helt eller delvis selvhjulpne ved toiletbesøg/nedre hygiejne. For det andet er målgruppen borgere, der snarligt har brug for hjælp til toiletbesøg, dvs. borgere som klarer sig med stort besvær, eller hvor samlever hjælper. For det tredje skal toiletterne bruges til borgere, hvor de kan bidrage til at forebygge hygiejneproblemer, herunder urinvejsinfektioner. Der er etableret midlertidige afprøvningsfaciliteter af skylle-tørretoiletter på et endnu ikke ibrugtaget badeværelse på Pedershave. Dette giver mulighed for at prøve forskellige typer af løsninger ét sted. Tidligere har borger kunnet afprøve en bidetsæde-løsning på inkontinensklinikken på Østergården, mens borger og visitator har måttet tage til Falck Hjælpemidler i Allerød, hvis der har været behov for at afprøve et fuldt vasketoilet med løfter. Ofte har det været vanskeligt på forhånd at forudse, hvilken løsning der var mest hensigtsmæssig. Det har i nogle tilfælde betydet, at borger først er kommet til afprøvning på Østergården, hvorefter man har måttet aftale ny afprøvning hos Falck Hjælpemidler. Idet afprøvningen foregår lokalt, spares der tid og ressourcer i forbindelse med befordring af borger og visitator. Samtidig kan afprøvningsfaciliteterne bruges til kompetenceudvikling af medarbejdere i såvel hjemmeplejen som i botilbud, der kommer til at skulle arbejde med teknologitoiletterne til hverdag. Skylle-tørre-toiletterne forventes implementeret i løbet af Elektroniske låse Der er installeret et elektronisk låsesystem hos ca. 350 borgere, der modtager døgnpleje. Det elektroniske låsesystem monteres på indersiden af borgerens dør og betyder, at medarbejderne fra døgnplejen kan låse døren op 2/6

3 med en app i mobiltelefonen, mens borger og pårørende selv fortsat kan bruge almindelige nøgler. De elektroniske låse giver sikkerhed for borgerne, idet det ikke som med nøglebokse er tydeligt for uvedkommende, at der bor en borger, der modtager hjemmehjælp. Samtidig gør systemet det muligt for medarbejderne at kunne møde direkte hos borgerne uden at skulle omkring kontoret først. Nye borgere visiteres løbende til elektroniske nøgler. Systemet fungerer stort set tilfredsstillende. Teknologier i sygeplejen Elektronisk sårvurdering Sygeplejen har gennem en årrække arbejdet med elektronisk sårvurdering. Her sender sygeplejersken et billede af borgerens sår, typisk til sårplejeklinikken, som vurderer, hvilken behandling der er nødvendig. Elektronisk sårvurdering er en succes, dels fordi den sparer borgerne for et besøg hos læge/et ambulant besøg på hospital, og dels fordi den muliggør et tæt samarbejde mellem sygeplejerske og specialist, hvilket understøtter en kvalificeret behandling. I april 2017 modtager 26 borgere behandling gennem telemedicinsk sårpleje. Telemedicinsk hjemmemonitorering af KOL-patienter Med udgangen af 2019 skal alle kommuner kunne tilbyde telemedicinsk hjemmemonitorering af KOL-patienter. Dette er aftalt mellem Regeringen, KL og Danske Regioner i Telemedicin til borgere med KOL betyder, at borgerne kan foretage måling af fx blodtryk, vægt og iltmætning i eget hjem. Sundhedsfagligt personale i kommunen skal følge op og sørge for en hurtig indsats, hvis målinger viser en forværring i borgerens tilstand. Herved kan en del akutte indlæggelser undgås. Frederikssund Kommune skal sammen med kommunerne i Region Hovedstaden i gang med at forberede denne indsats. Medicindoseringssystem For midler fra Værdighedspuljen i 2016 er der indkøbt 35 enheder af det såkaldte Dose System. Dose System er en lille boks, som placeres hos hjemmeboende borgere og minder med bip og blink borgeren om, at medicinen skal indtages. Hvis borgeren ikke reagerer ved at trykke på en knap på boksen, modtager Døgnplejen en advisering, så de kan kontakte borgeren. Størstedelen af de borgere, der i dag får et besøg i forbindelse med indtagelse af medicin, får samtidig andre ydelser. Derfor skal målgruppen nærmere defineres, men forventes at være borgere, der endnu ikke får besøg til medicinindtag, men hvor der er tegn på at det er svært at huske at tage medicinen, og hvor en tilvænning til systemet kan udskyde behovet for besøg. Øjendrypdispensorer Sygeplejen arbejder med at gøre en del af de borgere, der i dag modtager besøg til øjendryp selvhjulpne. Herunder afsøges markedet for at finde en egnet øjendrypdispensorer, som er et hjælpemiddel, der gør nogle borgere i stand til selv at dryppe øjne, selvom de har nedsat syn eller nedsat kraft i hænderne. Pt. anvender en enkelt borger en øjendryp-dispensor. En del borgere kan dog også oplæres i øjendryp uden brug af hjælpemidler. Træningsenheden På træningsområdet arbejdes med digital genoptræning i form af det såkaldte Icura-system. Borgeren får udleveret en kuffert med en smartphone 3/6

4 og fem bevægelsescensorer samt oplader mv. Via en mobilapp, kan borgeren se, hvilke øvelser der skal udføres. Borgeren benytter fem bevægelsessensorer placeret i elastikbånd på benene og rundt om livet. Sensorerne registrerer borgerens udførelse af øvelserne. Fysioterapeuterne kan via en web-adgang til systemet følge borgerens træning og herudfra give feed back og sammensætte borgerens individuelle øvelsesprogram. Der er indkøbt 25 enheder af systemet, som er tiltænkt at komme minimum 125 borger til gode pr. år. Pt. er programmet udviklet til borgere, der skal have genoptrænet hofte og knæ, men det er under udvikling til borgere med behov for genoptræning af ryg og skulder. Effekten vil være lavere udgifter til kørsel af borgerne til træning, og muligvis også på sigt nedbringelse af den tid, terapeuten bruger i det enkelte forløb. Dette vil bidrage til at imødegå et stigende antal forløb og en øget kompleksitet i en del af forløbene. Endvidere er tilbuddet om digital træning også en mulighed for at udnytte ressourcerne bedst muligt, idet de borgere, der kan klare sig med en kuffert til hjemmetræning, får denne behandling, hvorved der bliver flere ressourcer til de borgere, der har behov for en mere intensiv indsats. Evalueringen af fire andre kommuners anvendelse af Icura-systemet viser en høj patienttilfredshed og mere fleksible og motiverende forløb for borgerne, der tager mere ejerskab for egen træning. Træningsenheden i Frederikssund Kommune har kun anvendt systemet i kort tid, og enheden er i gang med at gøre sig erfaringer med, hvilke borgere der har gavn af den digitale genoptræning, og hvilke borgere der omvendt har svært ved at håndtere teknologien. Oplevelsen er, at de borgere, der kan håndtere systemet, er tilfredse med genoptræningen. Omsorgscentre På omsorgscentrene anvendes mange forskellige teknologier, som er anskaffet af de enkelte centre ud fra lokale behov. Der er et overvejende fokus på borgernes livskvalitet, og en stor del af teknologierne bruges til at skabe tryghed for beboerne eller til at give beboerne mulighed for aktivitet og træning. Derudover anvendes teknologier, der skal sikre medarbejdernes arbejdsmiljø. Tryghedsskabende teknologier Der er bl.a. for midler fra Værdighedspuljen indkøbt teknologier på omsorgscentrene, der skal sikre demente borgeres livskvalitet. Det drejer sig fx om udstyr til sansevogne på Solgården og Tolleruphøj. Sansevognene er små mobile enheder, der kan komme med i borgernes hjem og øge stimulering af deres sanser, eller tilbyde en stund med samvær og nærvær. Vognene indeholder cremer, olier, en smuk lampe, musik, børster og handsker m.m. Disse vogne kan bruges af alle personaler, som på sigt vil blive undervist i sansestimulation. Der er indkøbt kædedyner, kædetæpper, og tyngdekraver. Disse anvendes for at skabe ro og tryghed og stimulere sanserne. De anvendes især til borgere med demens eller hjerneskade. Derudover er der indkøbt lejringspuder, idet en god lejring kan skabe tryghed og ro hos demente. Når hjælpemidler- 4/6

5 ne er tilgængelige på omsorgscentret, giver det personalet mulighed for at afprøve hjælpemidlerne med det samme, inden der evt. ansøges om produkterne hos Visitationen. Personalet modtager undervisning om anvendelse af produkterne. Der er på De Tre Ege indrettet et fuldt integreret sanserum med storskærm, lys og lyd, og hvor der indkøbes en multisensorisk vandseng. Sanserummet kan både bruges til borgere, som har behov for beroligelse og til borgere, som har brug for stærke sanseindtryk. Der er i 2016 monteret et nyt elektronisk låsesystem til beboernes lejligheder på Nordhøj. Borgeren bærer et nøglekort til sin egen lejlighed, og låsen åbnes, når beboeren nærmer sig sin lejlighed, mens andre beboere ikke kan komme ind. Dermed sikres det, at beboeren ikke forstyrres af medbeboere, der kommer til at gå ind i den forkerte lejlighed. Dette er primært relevant i demensafsnit. Centrene bruger derudover forskellige typer af demenssikring, fx sensorer og trædemåtter hvor personalet adviseres, når beboeren træder på måtten. Teknologier til træning og aktiviteter for borgerne Omsorgscentrene Tolleruphøj og Solgården og Rehabiliteringsafdelingen har købt en TV-skærm og en afspiller (spoteee), som viser små videoer af forskelige steder i Europa fx en cykeltur gennem Paris, London eller Østrigs bjerge samt udvalgte ruter i lokalområdet Slangerup, Frederikssund centrum og Frederikssund lystbådehavn. Der er også købt træningscykler, som kan anvendes, mens man ser en video fra det sted, hvor man gerne vil cykle. Mange beboere er glade for at cykle, da det er overskuelig træningsform, hvor beboerne samtidigt mærker, at de træner. Spoteee giver anledning til gode samtaler om gamle dage og vækker eventyrlysten og kan derudover virke motiverende i træningen i forhold til distance, hastighed og stigning. Erfaringen er, at flere beboere har fået hævet deres funktionsniveau, efter at de er begyndt at cykle fast 2-3 gange om ugen. Det ses ved, at de har lettere ved at rejse sig og har opnået bedre gangfunktion. Flere omsorgscentre arbejder med DUKA computere, ipads, afspilningsenheder til film og lydbøger mv. Ipads bruges fx til at høre sange, se billeder af gamle steder, til at tage billeder og video af fester, udflugter m.m. eller til at finde inspiration til madgrupper, hvilket kan understøtte samtalen omkring borgerens liv eller inddragelse af borgeren i forhold til aktuelle temaer. Teknologier rettet mod arbejdsmiljø Endelig arbejdes der på tværs af centrene med teknologier, der skal sikre medarbejdernes arbejdsmiljø primært i forbindelse med forflytninger. Der er således loftlifte i alle lejligheder. I de nye boliger på Pedershave er der svingbare vaske. En del borgere er derudover visiteret til eleverbare bækkenstole og stoleløftere, der skal aflaste medarbejderne. Der har igennem flere år været fokus på forflytninger, og der arbejdes efter et princip om, at borgeren som udgangspunkt forflyttes af én medarbejder, med mindre der er særlige forhold, der gør sig gældende. 5/6

6 Socialområdet På handicapområdet er der enkelte borgere, der har behov for hjælp til pleje, og som kan gøre brug af samme type velfærdsteknologiske hjælpemidler, som anvendes på ældreområdet. Her kan tilbuddene på socialområdet drage nytte af erfaringerne fra ældreområdet. På socialområdet handler velfærdsteknologi også i høj grad om informations- og kommunikationsteknologiske hjælpemidler, som kan støtte eller hjælpe borgerne i forhold til de udfordringer, de har på det kognitive eller sociale område. Dette er i mange tilfælde brug af almindelig mainstream teknologi, og i nogle tilfælde brug af særligt udviklede apps, fx apps, der hjælper borgerne med at huske, strukturere og planlægge. Velfærdsteknologi kan også støtte borgernes kommunikation, fx i form af smartboards eller tablets, hvor kommunikationen kan understøttes med billeder eller symboler. Da målgrupperne og dermed borgernes behov er meget varierende på socialområdet, arbejdes der fortsat med IKT på meget forskellige måder på de sociale tilbud. Administrationen undersøger pt. muligheden for et tværkommunalt projekt omkring virtuel bostøtte. Ved virtuel bostøtte er borger og støttekontakt-person i kontakt med hinanden over nettet via webcam og smartphone. Flere kommuner har erfaringer med, at det kan være en fordel at kombinere de fysiske besøg med virtuel bostøtte. Støtten bliver mere fleksibel og får en anden karakter, end når borger og støttekontaktperson mødes fysisk. Fx kan borgeren få flere, men kortere samtaler, uden at medarbejderen skal transportere sig til borgerens hjem. Kommende indsatser Der igangsættes i 2017 et projekt på Pedershave omkring anvendelse af elektroniske bleer, hvor en sensor sørger for at der bliver sendt besked, når der er behov for bleskift. Det betyder, at den ældre får hjælp, når der er behov, og ikke forstyrres unødigt på andre tidspunkter. Derudover indkøbes der velfærdsteknologi til træning på daghjemmene. Herunder forventes indkøbt samme system, som er beskrevet ovenfor, hvor den ældre ved hjælp af en træningscykel og en storskærm kan cykle ture i lokalområdet eller andre steder. Frederikssund Kommune deltager i et projekt med Erhvervsstyrelsen samt Albertslund og Esbjerg Kommune om innovative partnerskaber. Målet er at udviklingen løsninger, som kan medvirke til, at antallet af forebyggelige indlæggelser hos ældre 65+ kan reduceres, ved at finde nye løsninger, som kan forhindre eller afhjælpe dehydrering. Der har været gennemført et udbud, og leverandøren skal nu i gang med at udvikle et produkt, som kommunerne skal afprøve, og som de efterfølgende har mulighed for at indkøbe. 6/6