Forbrug af Værdighedspulje og effekt af indsatser

Transkript

1 Forbrug af Værdighedspulje og effekt af indsatser NOTAT 15. marts 2018 Journal nr. Sagsbehandler SSRAS Indsats Effekt / Vurdering af indsats 1. Livskvalitet Pædagoger på visiterede forebyggende aktivitetstilbud 57 hjemmeboende borgere er pt. visiteret til forebyggende aktiviteter på omsorgscentrene. Alle borgere har været visiteret til ydelsen i seks måneder og har min. to gange ugentligt deltaget i aktiviteter på centrene. Grundet stor tilfredshed med tilbuddet hos de deltagende borgere og pga. den forebyggende effekt mod ensomhed hos målgruppen, er samtlige borgere blevet visiteret til yderligere seks måneder. På centrene har borgerne deltaget i aktiviteter med musik og bevægelse, træning, madlavning, højtlæsning, spilleklub, håndarbejde, dansecafé og busudflugter. Borgerne i aktivitetstilbuddene udtrykker, at tilbuddene er af meget stor betydning for dem, da de her opbygger et socialt netværk, som de ellers ikke selv ville være i stand til at få sat i værk på egen hånd. De føler sig mindre ensomme, og nogle formår at ses uden for aktivitetstilbuddene også. Flere af borgerne har mislykkede forsøg med at deltage i andre sociale aktivitetstilbud, og er derfor glade for et tilbud, hvor de føler de passer ind.

2 Konsulent til hverdagsrehabiliteringsindsat sen + rehabiliteringsmedarbejder Der er med Værdighedspuljen blevet ansat en hverdagsrehabiliteringskonsulent i visitationen, der har til opgave at styrke indsatsen for, at borgerne kan blive selvhjulpne. Herudover har der i 2017 via ansættelse af vikar i visitationen været prioriteret ressourcer til opgaven med at gennemgå alle hjemmeboende borgere med henblik på at tilbyde borgere med et rehabiliteringspotentiale et hverdagsrehabiliteringsforløb efter servicelovens 83a. Op mod 80 pct. af samtlige kendte borgere blevet revisiteret som følge af lovændringen. 250 borgere gennemgik et rehabiliteringsforløb i løbet af De fleste borgere modtager rehabiliteringsforløb i forbindelse med ydelser til personlig pleje, mens færre modtager en rehabiliteringsindsats, der alene retter sig mod praktisk hjælp. Af de 250 borgere, der var i rehabiliteringsforløb i 2017, modtog 203 en rehabiliteringsindsats rettet mod personlig pleje. Sammenholdes udviklingen i antal borgere og visiteret tid med den demografiske udvikling af borgere + 65 år, indikerer data, at hverdagsrehabilitering og rehabilitering efter 83a, kan have haft en positiv effekt på antallet af visiterede borgere og timer efter 83. Trods et stigende antal ældre har antallet af visiterede timer til personlig pleje og praktik hjælp pr. borger således været stationært siden Antallet af borgere, der modtager hjemmehjælp, er stort set uændret i samme periode. Det indikerer, at borgerne i Frederikssund Kommune samlet set forbliver selvhjulpne og uafhængige af hjælp, og dermed at behovet for hjælp udskydes. Der kan udover rehabilitering naturligvis peges på flere årsager til denne effekt f.eks. sund aldring, løbende revisitationer, brug af velfærdteknologi, bevilling af flere hjælpemidler mv. Betaling for kørsel til træning efter serviceloven Og indkøb til digital genoptræning i 2017 Sexologisk vejledning I 2017 er der benyttet kørsel i alt gange til træning efter serviceloven. I 2018 er der benyttet kørsel i alt 404 gange til træning efter serviceloven. De midler, der blev afsat til indkøb af digital genoptræning er blevet brug på terapeuttid på møde med Icura og vedligeholdelse af licenser til Icura. Indsatser omkring sexologisk rådgivning er fortsat under udvikling. Følgende indsatser er iværksat: Inkontinentklinikkens terapeut tilbyder sexologisk rådgivning til borgere i klinikken. Målgruppen for tilbuddet er borgere med kroniske sygdomme og inkontinensproblemer. Rådgivningen bygger på respektfuld samtale om seksualitet ift. ændrede livsvilkår, som kan påvirke livskvaliteten. Samtale tilbydes efter borgerens ønske sammen med ægtefælle. I alt har ca. 25 borgere modtaget et målrettet sexologisk rådgivningsforløb. 2/7

3 Hertil har den sexologiske vejleder undervist og rådgivet kommunens sundheds- og plejepersonale i samspillet mellem seksualitet, livsstil, sundhed og sygdom og har dermed givet medarbejderne redskaber og kompetencer til at håndtere emnet med en professionel tilgang. Der har også været afholdt undervisning og vejledning til borgere, som er tilknyttet forløbsprogrammerne KOL og kræft. Borgerne giver ved det seneste forløb udtryk for, at sexologisk rådgivning har stor betydning og er vigtigt at tale om for borgere med kroniske lidelser. Den sexologiske vejleder har endvidere deltaget i borgermøder. Aktiviteter og arrangementer på omsorgscentre Der har været afholdt teaterforestillinger på alle omsorgscentre. Der har været et godt samarbejdet med Frederikssund Teaterforening, og forestillingerne har været meget populære blandt beboerne. Demenskonsulent 2. Selvbestemmelse Indsatsen over for pårørende til hjemmeboende borgere med demens er blevet styrket. Der er etableret pårørendegrupper á hhv. 19 og ca. 20 personer, som har modtaget vejledning af kommunens demenskonsulenter inden for: Demenssygdomme og deres indflydelse på hjerne og adfærd Rollen som pårørende og hvordan du passer på dig selv Aktivering og stimulering af mennesker med demens Strukturering af dagligdagen og indretning af hjemmet Hvordan du kan give en god omsorg Lovgivning, fuldmagter og værgemål Pårørendegrupperne er opdelt i ægtefæller til borgere med demens og voksne børn af borgere med demens. Pårørende til borgere med demens har desuden fået mulighed for individuelle rådgivningssamtaler med en demenskonsulent enten i hjemmet, telefonisk eller ved fremmøde på Østergaarden. Indsatsen med de pårørende har styrket samarbejdet i konkrete forløb og har rustet de pårørende til at klare den opgave, de varetager ved at bo med eller hjælpe en nærtstående med demens. Ved bl.a. at arbejde forebyggende med de pårørende er konfliktfyldte situationer blevet undgået eller er blevet reduceret i omfang. 3/7

4 Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi dækker over en bred vifte af teknologier, som understøtter den rehabiliterende tilgang og borgernes selvhjulpenhed i fysiske gøremål. Det omfatter ligeledes elektroniske systemer, som anvendes til at hjælpe borger på afstand, afhjælper kommunikationsbesvær, hjælper med strukturering af hverdagens gøremål, og skaber tryghed f.eks. ved sansestimulation. Der blev via Værdighedspuljen ansat en velfærdsteknologikonsulent, der understøtter arbejdet med implementering af ny velfærdsteknologi. Herudover blev der afsat midler til investering i skylle/tørretoiletter, vaskehandsker og medicinhuskere (DoseSystem), ligesom der også blev afsat midler til velfærdsteknologiske hjælpemidler til borgere med demens i plejebolig. Der er aktuelt visiteret og opsat 31 skylle/tørre toiletter til borgere. Heraf er 19 skylle/tørretoiletter finansieret af Værdighedspuljen. Der er fortsat toiletter tilbage i puljen, svarende til ca kr. Skylle-tørretoiletterne implementeres i takt med, at borgere ansøger og visiteres. Alt i alt er der taget stilling til skylle/tørretoilet i forhold til 139 borgere siden Borgerne melder tilbage, at de i høj grad er trygge ved at benytte toilettet, føler sig rene efter toiletbesøg, og at de er tilfredse med måden at klare toiletbesøg på. En række af de borgere, der har fået et skylle/tørretoilet, har modtaget rehabiliteringsforløb med henblik på at træne forflytninger, af- og påklædning mv., før der kunne træffes endelig afgørelse omkring toilettet. De visiterede borgere er blevet helt eller delvist selvhjulpne som følge af teknologien. Arbejdet med afprøvning af vaskehandsker i Døgnplejen blev startet op som et pilotprojekt i ét distrikt og er efterfølgende rullet ud til alle fem distrikter. Såvel borgerne som medarbejderne er generelt tilfredse med brugen af vaskehandsker og ønsker at bruge produktet fremover. Mange borgere oplever at blive mere deltagende i egen hygiejne, og enkelte borgere har oplevet at blive helt eller delvist selvhjulpne ved brug af vaskehandsker. Ud over de kvalitative gevinster oplevede medarbejderne i flere tilfælde, at de sparede tid, når de ikke skulle hente vaskefade, klude, håndklæder mv. Størstedelen af de adspurgte medarbejdere oplevede færre løft, lettere arbejdsgange og større hygiejne. I forhold til DoseSystem er der indkøbt 35 enheder via Værdighedspuljen. Medicinhuskeren er en lille boks, som placeres hos hjemmeboende borgere, og som med bip og blink minder borgeren om, at medicinen skal indtages. Hvis borgeren ikke reagerer ved at trykke på en knap på boksen, modtager Døgnplejen en advisering, så de kan kontakte borgeren. Der er arbejdet med en præcisering af målgruppen, og der arbejdes fortsat med afklaring og beskrivelse af arbejdsgang samt rolle- og ansvarsfordeling. Der er implementeret syv medicinhuskere hos borgere i de to 4/7

5 testdistrikter. Det er endnu for tidligt at sige noget om resultater og effekt af indsatsen. Udover de investerede teknologier, arbejdes der med /afprøves nye teknologier med fokus på projekter på tværs af områder i kommunen. Herunder arbejdes der i øvrigt med KLs nye fokusområder fra det fælles kommunale program for velfærdsteknologi for De to aktuelle fokusområder er teknologier til funktionel mobilitet samt patientrettet forebyggelse. 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Kompetenceudvikling Mange medarbejdere i Døgnplejen, plejeboligerne, daghjemmene, rehabiliteringsafdelingen og træningsområdet har deltaget i kompetenceudviklingskurser i Der har været afholdt medicinkurser, demensundervisning, palliationsuddannelse, uddannelse i Marte Meo og grundkurser i Marte Meo metoden. Medicinhåndteringskursus har været opdelt til hhv. autoriseret og ikke autoriseret medarbejdere. På kurserne har medarbejderne opnået viden om: lægemidlers virkning, bivirkninger og interaktioner samt omsætning i kroppen. Endvidere viden om administration og lovgivning i forhold til eget ansvarsområde samt undervisning i dokumentation, interne arbejdsgange og sundhedsfaglige instrukser. Der er gennemført fire medicinhåndteringskurser. 25 ikke autoriserede medarbejdere har gennemført medicinkurset på tre dage. 21 autoriserede medarbejdere har gennemført medicinkurset på tre dage. 22 autoriserede medarbejdere har gennemført medicinkurset på fem dage. 20 medarbejdere har gennemført et grundlæggende demenskursus på to dage 30 medarbejdere har gennemført seks dages Marte Meo grundkurser Uddannelse som Marte Meo terapeut er videreført fra 2016 for fire medarbejdere. To diplommoduler i palliation er gennemført af 18 sygeplejersker og terapeuter I 2018 er kompetenceudviklingsmidlerne afsat til projektleder 5/7

6 for implementering af det nye omsorgssystem, Cura, samt til undervisning og oplæring af superbrugere til Cura. 4. Mad og ernæring Ansættelse af diætist Indsatsen på ernæringsområdet er styrket på flere områder, og indsatser er under fortsat udvikling. Der er to diætister ansat, hvoraf den ene er finansieret af Værdighedspuljen. I 2017 modtog diætistenheden i alt 227 henvisninger fra forskellige samarbejdspartnere i organisationen, herunder Rehabiliteringsafdeling, Døgnplejen og Visitation. Diætisterne understøtter personalet i driftsområderne med faglig sparring og vejledning. Diætisterne deltager endvidere med undervisning og individuel vejledning til borgere, som er tilknyttet et forløbsprogram for kronisk syge. Borgere som henvises til diætetisk vejledning tilbydes en indledende diætvejledning og størstedelen får gennemsnit 1-2 opfølgninger. Borgere fra Rehabiliteringsforløb tilbydes samtaler i eget hjem efter udskrivelse. Gennemsnitsalderen på de borgere som henvises er 71 år. De henviste borgerne har alle minimum én kronisk sygdom (KOL, hjertesygdom, kræft, diabetes m.fl.). Den største del af borgere (ca. 90 %) henvises pga. underernæring, uplanlagt vægttab og generel dårlig ernæringstilstand. Hos borgere, der henvises efter uplanlagt vægttab, ses en tendens til vægtstabilitet, hvilket kan antages at være med til at forebygge indlæggelser og/eller genindlæggelser. 5. En værdig død Ansættelse af to palliative sygeplejersker Kommunen varetager i dag mange palliative forløb i borgerens eget hjem som resultat af tidlig hjemsendelse fra sygehusene. Forløbene er som følge heraf blevet mere komplekse og instrumentelle end tidligere. Alle sygeplejersker i Døgnplejen arbejder med palliative forløb. Ansættelse af to palliative sygeplejersker fra Værdighedspuljen har imidlertid givet god mulighed for at sætte fokus på indsatsen, og det faglige niveau er blevet løftet, herunder er viden om palliation er blevet udbredt i hele Døgnplejen. 6/7

7 Pulje til afholdelse af ekstravagter i døgnplejen i forbindelse med den palliative pleje Midlerne er anvendt til de forløb, hvor der har været ekstraordinært behov for tid til støtte og vejledning til borgere og deres pårørende i terminale forløb. Derudover er der gennemført ekstraordinær opfølgning til de efterladte. 7/7