Aktiv slam renseanlæg: Slamflokkenes fysiske egenskaber bestemmes af få vigtige bakteriegrupper
|
|
- Victor Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 renseanlæg: Slamflokkenes fysiske egenskaber bestemmes af få vigtige bakteriegrupper En god adskillelse af renset spildevand og det aktive slam er helt afgørende for et velfungerende renseanlæg. Ny forskning har vist, at mindst % af alle bakterier i næringssaltfjernende aktiv slam renseanlæg udgøres af overraskende få bakteriearter. Disse arters flokegenskaber er betydende for bundfældning og afvanding, så med kendskab til artssammensætningen i et givent anlæg kan man bedre kan manipulere med flokegenskaberne og dermed driften. I denne artikel opsummeres de nyeste resultater om vigtige bakteriearter i aktiv slamanlæg og disse arters flokegenskaber. Poul Larsen Jeppe Lund Nielsen Per Halkjær Nielsen Biologisk rensning af spildevand i Danmark og på verdensplan udføres langt overvejende ved anvendelse af aktiv slam processen. Princippet bag processen er grundlæggende som for ca. 100 år siden, da denne rensemetode blev opfundet. Vandet renses af bakterier, som gror i små klumper (aktivt slam, slamflokke), det aktive slam bundfældes og det rene vand kan udledes til en recipient, fx en å eller fjord. I figur 1 er opbygningen af et typisk renseanlæg skitseret. Formålet med de første aktiv slam anlæg var udelukkende fjernelse af iltforbrugende stoffer (kulstoffjernelse), men stadig strengere krav til rensning af spildevand siden 80 erne har medvirket til, at der nu renses for både kulstof, kvælstof, fosfor, mange miljøfremmede stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier. Udvikling og optimering af aktiv slam processen har hidtil overvejende foregået gennem et øget kendskab og styring af de processer, der foregår i det aktive slam, fx nitrifikation og denitrifikation. Derimod har kendskabet til de mikroorganismer, som rent faktisk udfører processerne været meget lille, og på mange måder kan man i denne sammenhæng betragte aktivt slam som en black box. Årsagen har været, at langt de fleste bakteriearter i aktivt slam ikke har kunnet dyrkes i renkultur, hvilket har gjort det meget vanskelig både at identificere dem og at få kendskab til deres levevis. Imidlertid har den mikrobiologiske forskning med fokus på bakterier, der er vigtige for aktiv slam processen, taget fart de sidste 5-10 år med indførsel af dyrkningsuafhængige metoder (se boks 1). Derfor har vi nu fået en langt bedre viden om de bakterier, som rent faktisk udfører processerne i aktiv slam anlæg. I projektet Den mikrobiologiske database for Danske renseanlæg arbejder Aalborg Universitet i samarbejde med Spildevandsteknisk forening, rådgivende virksomheder og ca. 50 forskellige renseanlæg på at kortlægge mikrobiologien i danske aktiv slam anlæg /1/ og boks 2. Projektet går ud på at identificere og kvantificere bakterierne med anvendelse af dyrkningsuafhængige metoder, at undersøge årstidsvariationer samt finde sammenhænge mellem anlægsdesign, drift og bakteriesammensætning. Et interessant og overraskende resultat ved denne analyse er, at over % Figur 1: Principskitse af aktivt slam anlæg. 16. årgang nr. 1, februar
2 og partikler fra spildevandet, så sammensætningen af dette har også en betydning for flokkens sammensætning og egenskaber. Den artsspecifikke produktion af EPS betyder, at forskellige bakteriearter drager nytte af forskellige adhæsionsmekanismer. Af kendte adhæsionsmekanismer i aktiv slam er de vigtigste krydsbinding af negativt ladede polymerer med di- eller trivalente kationer, overfladeneutralisering med kationer, hydrofobe sites samt fysisk sammenfiltring af polymere og fibrøse cellulære overfladestrukturer. Slamflokke er grundlæggende meget stærke Figur 2: Opbygning af aktiv slamflok. af alle bakterierne i almindelige renseanlæg med biologisk C, N og P-fjernelse udgøres af relativt få arter (se tabel 1), som alle er impliceret i C, N og/eller P-fjernelse. De samme arter er til stede i stort set alle de undersøgte anlæg, omend i varierende antal. På baggrund af denne viden er det nu muligt at bestemme vigtige procesrelevante parametre såsom optimale forhold for omsætning af kulstof (C), kvælstof (N) og fosfor (P) specifikt for de forskellige (ikke-dyrkbare) bakteriearter, hvilket i sidste ende betyder forbedrede muligheder for at optimere design og drift af aktiv slam anlæg. Også kendskabet til bakteriearter, som er problematiske er blevet betydelig bedre. Her tænkes specielt på trådformede bakterier, som kan forhindre en effektiv bundfældning eller forårsager dannelse af skum. Ud fra et kendskab til identiteten af de forskellige trådformede bakteriearter kan der nu stilles en diagnose og ydes en markant bedre rådgivning om kontrolmetoder end tidligere. Et begrænset antal bakteriearter i renseanlæggene betyder, at man kan få en mere nuanceret viden også om slamflokkenes egenskaber, end man hidtil har haft. Relativt få arter er med deres flokegenskaber således med til at bestemme om slamflokkene er stærke, let bundfældelige og nemt afvandelige eller om de giver problemer for driften. I denne artikel vil vi kort beskrive de nyeste resultater vedrørende de forskellige bakteriearters flokegenskaber, sammenklæbningsegenskaber eller adhæsionsegenskaber, samt komme ind på de perspektiver denne ny viden bringer med sig. 2). De består overvejende af bakterier, som er klistret sammen af forskellige ekstracellulære polymere (EPS, extracellular polymeric substances) primært bestående af proteiner, polysakkarider, fedtstoffer og extracellulært DNA. Det meste EPS udskilles af bakterierne, så de forskellige arters evne til at producere EPS i forskellig mængde og med specifikke egenskaber er en afgørende parameter for hele slamflokkens egenskaber og dermed for bundfældningsegenskaber, flokstyrke og afvandingsegenskaber. Ofte danner trådformede bakterier en rygrad i slamflokken, hvorpå andre bakterier kan fasthæfte sig, og hvor mange af dem gror og danner mikrokolonier bestående af enkelte arter /2/. På denne måde dannes mikrosamfund lokalt i slamflokken, hvor de udfører forskellige omsætningsprocesser. Foruden bakterier består flokken også af uorganiske og organiske fibre Styrken (bindingsenergien) hvormed de enkelte flokkomponenter (enkeltceller, mikrokolonier og flokfragmenter) hænger sammen kan overordnet beskrives som afbilledet i figur 3. Denne figur opsumerer resultater fra studier, hvor styrken af slamflokke er undersøgt ved omrøringstest. Her er flokstyrken kvantificeret ud fra forholdet imellem omrøringshastigheden (her omregnet til shear-raten G) og fraktionen af fragmenter, som separeres fra flokken (eroderet fraktion). Det ses, at ved meget lave omrøringshastigheder induceres flokkulering. Dette skyldes, at energiinputtet er for lavt til at adskille partikler fra flokkene, så i stedet medfører det, at partikler og flokke støder sammen og bindes svagt til hinanden. Øges omrøringshastigheden begynder store aggregater bestående af enkeltflokke, som er bundet sammen med relativt svage bindinger, at adskilles. Efterfølgende forekommer den egentlige deflokkulering, hvor de svagest bundne partikler på flokkene eroderes væk. Det interessante er, Slamflokken Aktivt slam består af slamflokke med en gennemsnitsstørrelse på µm (se figur 24 Vand & Jord Figur 3: Fragmentering og erosion af flokke som følge af stigende turbulens forhold.
3 Figur 4: Fraktioner af flokkomponenter med forskellig styrke i aktivt slam. at erosion af flokkene ikke fortsætter proportionelt med stigende energiinput. Ved et højt shearniveau resterer en meget stærk kerne i flokken, som ikke lader sig deflokkulere selv under ekstremt turbulente forhold. Figur 4 viser de forskellige fraktioner. Det ses, at knapt halvdelen af bakterierne stort set er umulige at deflokkulere selv ved meget høje shearniveauer. Resten kan eroderes, men kun ca. 15% eroderes med shear alene. Kun hvis der tilsættes detergenter eller andre kemikalier kan også de resterende 40% eroderes. Det fremgår også af figur 4, at det kun er en meget lille andel af bakterierne (~1%), der er suspenderet udenfor flokkene i aktivt slam, når det ikke er udsat for omrøring. Nærmere undersøgelser af den stabile flokkerne har vist, at bakterierne her typisk vokser i mikrokolonier med en størrelse på typisk 525 µm i diameter (gennemsnit 13 µm). denne gruppe dels vokser i mikrokolonier og dels udgør en stor fraktion af Betaproteobacteria, tilhører denne gruppe af bakterier også de stærke bakterier. Andre typer af bakterier (Alphaproteobacteria, Firmicutes og Bacteroidetes) danner svagere mikrokolonier og kan eroderes ved høj shear. De udgør dog normal kun en lille del af bakterierne. Man kan udføre forskellige fysisk-kemiske behandlinger til at afdække hvilke kræfter, som er vigtige for de enkelte arter /3/. En sænkning af ph til 3 inducerer en positiv overfladeladning på partikler/celler og øget opløselighed af positive kationer såsom Fe3+/Fe2+, Ca2+, and Mg2+. Når ph hæves til ph 9,5 bliver overfladeladningen mere negativ pga. dissociering af karboksylsyregrupper. Tilsætning af sulfid medfører reduktion af trivalent jern og udfældning som FeS, Adhæsionsegenskaber for de vigtigste bakteriearter Tabel 1. Dominerende bakteriearter i danske renseanlæg med biologisk N og P fjernelse Vi har undersøgt de mikrokolonidannende bakteriers adhæsionsegenskaber nærmere ved omrøringstests og identifikation og kvantificering af bakterier i den deflokkulerede fraktion ved dyrkningsuafhængige metoder. Resultatet af disse forsøg er summeret i figur 5. Som det fremgår af figur 5, er der klare forskelle i bindingsstyrken af de forskellige bakteriegrupper til trods for den grove opdeling i bakteriegrupper. Mikrokolonier af nitrifikanter og polyfosfat-akkumulerende bakterier (PAO) tilhører tydeligt den stærkeste fraktion, hvilket betyder, at der ikke umiddelbart er risiko for erodering og udvaskning af disse grupper, som følge af forhøjede turbulente forhold. Der er ikke lavet detaljerede forsøg med denitrificerende bakterier, men da tilsætning af EDTA fjerner krydsbinding af divalente kationer (Mg2+, Ca2+), og tilsætning af detergentet Triton-X 100 medfører øget opløselighed af proteiner og fedt. Ydermere er der udført en kombination af ph 3 og ph 9,5, hvor ph først er sænket til 3 og vasket hvorved der potentielt er fjernet positive kationer, efterfølgende er ph øget til 9,5 med øget negativ overfladeladning til følge da de neutraliserende kationer er reduceret. Figur 7 viser resultatet af sådanne undersøgelser, hvor erosion af hele slamflokken (enkeltceller, tråde, mikrokolonier) er sammenlignet med erosionen af mikrokolonier af en hyppigt forekommende polyfosfatakkumulerende gruppe (Accumulibacter). Det fremgår, at en forøget deflokkulerende effekt primært sker ved tilsætning af EDTA, især for det totale bakterieantal, men Funktionel gruppe Grupper eller arter Typisk andel af alle bakterier Nitrifikanter Nitrosomonasarter, især Nitrosomonas oligotropha 3-5% Arter i slægten Nitrospira 3-5% Denitrifikanter Arter i slægterne: Rhodocyclus, Dechloromonas, Thauera, Azoarcus, Zoogloea, Curvibacter 30-40% Biologisk P-fjernelse Polyfosfatakkumulerende: Arter i slægten Rhodocylus, bl.a. Accumulibacter Tetrasphaera-arter Glykogenakkumulerende: Competibacter 3-6% 3-20% 0-6% Fermenterende bakterier Tetrasphaera-arter Streptococcus 3-20% Proteinhydrolyserende bakterier Epiflobacter, m.fl. 2-10% Skumdannende bakterier Mycolata, Microthrix Andre trådformede bakterier Chloroflexi, Haliscomenobacter m.fl. 16. årgang nr. 1, februar
4 Figur 5: Overordnet billede af den relative bindingsstyrke af forskellige mikrokolonidannende bakteriegrupper og mere specifikt for udvalgte hyppigt forekomne nitrifikanter og polyfosfat-akkumulerende bakterier. også i en vis grad for Accumulibacter (20%). Det indikerer, at kationernes evne til krydsbinding af negativt ladede overfladepolymerer er en vigtig adhæsionsmekanisme for slamflokken og måske også for mikrokolonier af Accumulibacter. En anden mulighed er at Accumulibacter mikrokolonier bliver mere blotlagte og udsatte for turbulensen i vandet når andet flokmateriale forsvinder. Ved lignende forsøg udført på nitrifikanter var resultatet stort set det samme, blot var deflokkuleringen endnu mindre /5/. Så vort bud lige nu er, at hverken fjernelse af kationer eller brug af detergent rigtigt kan erodere disse stærke mikrokolonier, så det er sandsynligt, at den dominerende adhæsionsmekanisme kan være fysisk sammenfiltring af cellulære overfladestrukturer. Det er ikke umiddelbart muligt at neutralisere eller påvirke disse overfladestrukturer med kendte fysisk/kemiske behandlinger. I et andet studie har vi undersøgt hvilke bakteriegrupper, som sidder løst bundet til slamflokkene, og som under almindelige om- røringsforhold i renseanlæg nemt bliver afrevet med potentiel udledning til recipienter til følge /6/. Dette viste, at specielt arter som tilhører Planctomycetes, Firmicutes, samt nogle Beta- og Deltaproteobacteria var betydelig lettere at afrive end andre arter. Det vil sige, at artssammensætningen i udløbsvandet ikke er helt identisk med den gennemsnitlige sammensætning i renseanlægget. En interessant observation var desuden, at de afrevne bakterier generelt var mindre fysiologisk aktive end bakterierne i den intakte flok. Det tyder på, at en del af de dårligst flokkulerende bakterier i vandfasen måske kommer med spildevandet og ikke specielt gror i anlægget. Perspektiver for optimering og nye designs af aktiv slam anlæg Vore detaljerede studier af slamflokkenes sammensætning og funktion giver flere interessante resultater af betydning for drift og optimering af aktiv slam anlæg. Først og fremmest er det en vigtig observation, at der er relativt få arter, som er dominerende og Boks 1. Ved dyrkningsuafhængige metoder til analyse af komplekse mikrobiologiske økosystemer forstås metoder, som identificerer bakterierne via deres specifikke DNA-sekvens i udvalgte gener, og det kan ske uden, at de skal dyrkes først. Disse metoder kan kombineres med en række andre in situ metoder, som afdækker forskellige funktionelle egenskaber for bakterierne. Ved anvendelse af disse metoder kommer man langt tættere på den rigtige artsammensætning og funktion end ved anvendelse af almindelige dyrkningsbaserede metoder, idet kun en meget begrænset fraktion af bakterier kan dyrkes med kendte dyrkningsmetoder. 26 Vand & Jord derfor betydende for slamflokkenes egenskaber i de fleste danske anlæg og at vi nu kender disse. Dernæst har de forskellige arter i et vist omfang forskellige flokegenskaber og især forskelle i deres evne til at danne stærke mikrokolonier er vigtig. Endelig er det også interessant, at bakteriesammensætningen i den ikke-flokkulerede fraktion (enkeltceller og små flokke) ikke har helt samme artssammensætning, som den normale gennemsnitsflok. Trouble-shooting af problemer forårsaget af dårlige flokke kan nu gøres på en mere viden-baseret måde, ligesom når man har problemer med trådformede bakterier eller skumdannende bakterier. En identifikation af de problemvoldende bakterier er første skridt, hvorefter dårlige flokdannere kan fjernes med ændringer i drift, eller problemet kan søges løst ved tilsætning af fældningsmidler. Et eksempel er forekomst af slimede slamflokke, som bundfælder og afvander dårligt. En mikroskopering og identifikation kan afgøre om det skyldes arter af Zoogloea eller Thauera og de kan normalt kontrolleres ved mindre omlægninger i driften. Helt generel kan vi nu bedre begynde at designe renseanlæggene med henblik på selektion for de gode flokdannere, som samtidigt opretholder den biologiske omsætning af N og P. Et spændende nyt design, hvor man udnytter dannelsen af stærke flokke, er ved produktion af såkaldte granuler /7/. Her sele-
5 Figur 6: Forskellige fysisk/kemiske behandlingers effekt på deflokkulering af bakterier (totalt celleantal), herunder Accumulibacter. Delvist fra /4/. kteres gennem en særlig drift for slamflokke, som er meget store (0,5-2 mm) og meget tunge og derved bundfælder særdeles godt. Disse granuler udmærker sig ved, ud over gode flokegenskaber, også at have en meget høj omsætningsaktivitet pr. mængde biomasse. Det har også vist sig, at selektion af granuler med de langsomtvoksende nitrifikanter forbedrer flokegenskaberne yderligere. En anden interessant mulighed er at udnytte de stærke flokegenskaber, som nitrifikanter, denitrifikanter og polyfosfat-akkumulerende bakterier har. I princippet kan flokkene strippes for de dårlige flokdannere gennem en ny enhedsoperation baseret på shear som dernæst føres til rådnetanken som overskudsslam. Dermed bliver den fraktion af slamflokken, som har gode flok- og afvandingsegenskaber anvendt som returslam og holdes dermed i anlægget. Dette vil også betyde, at der recirkuleres flere nitrifikanter, hvilket dermed i sidste ende potentielt kan lede til en større kapacitet på renseanlæggene. Dette er dog, så vidt vi ved, endnu ikke testet på et fuld-skala anlæg. Referencer: /1/ Nielsen, PH., Stevenson, M. & Mielczarek Den mikrobiologiske database: Dansk standard aktivt slam. Spildevandsteknisk Tidsskrift 5: /2/ Nielsen, P.H Activated sludge - the floc. The Encyclopedia of Environmental Microbiology. Bitton, G. (ed). P /3/ Klausen, M.M., Thomsen, T.R., Nielsen, J.L., Mikkelsen, L.H., and Nielsen, P.H Variations in microcolony strength of probe-defined bacteria in activated sludge flocs. FEMS Microbiology Ecology 50: /4/ Larsen, P., Eriksen, P.S., Lou, M.A., Thomsen, T.R., Kong, Y.H., Nielsen, J.L., and Nielsen, P.H Flocforming properties of polyphosphate accumulating organisms in activated sludge. Water Science and Technology 54: /5/ Larsen, P., Nielsen, J.L., Svendsen, T.C. and Nielsen, P.H Adhesion characteristics of nitrifying bacteria in activated sludge, Water Research 42(10-11): Boks 2. Projektet Den Mikrobiologiske Database er et forskningsprojekt, som udføres af Aalborg Universitet i samarbejde med Dansk Spildevandsteknisk Forening, Krüger AS, Kemira Water og en række renseanlæg. Projektet har løbet siden 2006 med deltagelse af ca. 50 renseanlæg og fortsættes foreløbigt indtil 2010, se projektets hjemmeside på dk under Sektion for Bioteknologi. Der er også tilknyttet en konsulenttjeneste, hvor slamprøver kan analyseres, hvis behov opstår. /6/ Morgan-Sagastume, F., Larsen, P., Nielsen, J.L., and Nielsen, P.H Characterization of the loosely attached fraction of activated sludge bacteria. Water Research 42(4-5): /7/ de Kreuk, M.K., M. Pronk and M.C.M. van Loosdrecht Formation of aerobic granules and conversion processes in an aerobic granular sludge reactor at moderate and low temperatures. Water Research 39: Poul Larsen, ph.d., civilingeniør, Dansk Miljørådgivning A/S, (pla@dmr.dk). Han har i perioden på Aalborg Universitet i sit ph.d. projekt forsket i anvendelse af dyrkningsuafhængige metoder til kortlægning af artsspecifikke adhæsionsmekanismer i aktivt slam. Jeppe Lund Nielsen, ph.d., Biokemiker og lektor ved Sektion for Bioteknologi på Aalborg Universitet (jeppe@bio. aau.dk). Arbejder med udvikling af molekylære og mikroskopteknikker til bestemmelse af mikroorganismers identitet og deres aktivitet i naturlige og tekniske systemer. Per Halkjær Nielsen, ph.d., er professor ved Sektion for Bioteknologi på Aalborg Univesitet (phn@bio.aau.dk). Han har i en årrække arbejdet med struktur og funktion af mikrobielle samfund, fortrinsvis knyttet til biologisk rensning af spildevand. 16. årgang nr. 1, februar
Environmental Biotechnology
Bakteriesammensætning i renseanlæg Kaos eller systematik? Poul Larsen Sektion for Bioteknologi Institut for Kemi og Bioteknologi Aalborg Universitet Forsyningstræf Roskilde og Skanderborg 2012 Environmental
Læs mereHurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering. Det er bakterierne der renser vandet
Hurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering spændende resultater og nye perspektiver inden for procesdesign og driftsoptimering Mads Albertsen Poul Larsen, Marta Nierychlo,
Læs mereDNA sekventering af bakterier i renseanlæg:
DNA sekventering af bakterier i renseanlæg: spændende resultater inden for troubleshooting og driftsoptimering Mads Albertsen Marta Nierychlo & Per Halkjær Nielsen CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES Det
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereTrådformede bakterier og slamflokkens opbygning.
Trådformede bakterier og slamflokkens opbygning. Hvorfor aktivslam? I forbindelse med vandmiljøplanen i 1987, blev der skærpet krav til en videregående rensning af spildevandet for kvælstof, fosfor og
Læs mereRenseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Læs mereNy forskning på områder af betydning for fremtidens renseanlæg
y forskning på områder af betydning for fremtidens renseanlæg Per Halkjær ielsen DAVA, Skanderborg 21. juni 2016 CETER FOR MICROBIAL COMMUITIES Indhold Cirkulær økonomi og holistisk tilgang Hotte forskningsområder
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereInternationalt samarbejde om granulært slam
6-11-216 Hvorfor granulært slam Internationalt samarbejde om granulært slam Dansk Vandkonference 216 Forbedre bundfældningsegenskaberne Granulært slam kan lede til større relativ omsætning og derfor give
Læs merePilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.
Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet
Læs mereGrønne flokkulanter kan være fremtiden
Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler
Læs mereMikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor?
Mikroplastik i spildevandsslam: Hvad er status på vores viden og hvilke udfordringer står vi overfor? Annemette Palmqvist & Kristian Syberg Hvad er mikroplastik? Plastpartikler med en diameter < 5mm Opdeles
Læs mereAdgang til den mikrobiologiske sorte boks via DNA analyser
Workshop Aarhus, 15. maj 2017 Adgang til den mikrobiologiske sorte boks via analyser Per Halkjær Nielsen CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES INSTITUT FOR KEMI OG BIOVIDENSKAB AALBORG UNIVERSITET, DANMARK
Læs mereRensning af regnvand og Miltek Dansk Vand Konference 2010 Mai Sørud
Rensning af regnvand og Miltek Mai Sørud 19K 2BG Life- Treasure Vand i byer Teknologi Rensning af regnvand Lokal rensning af regnvand Pilotprojekt Tilførsel af lokalt renset regnvand til ferskvandsområder
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereForekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg
Forekomst og fordeling af mikroplast i spildevandsfraktioner på Bjergmarken renseanlæg Annemette Palmqvist, Ida Aagaard Larsen & Stine Lundbøl Vestergaard Temaaften om Plastikforurening og Roskilde Fjord,
Læs mereVedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje
NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1
Læs mereFra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture
Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.
Læs mereSærbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg
Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre
Læs mereVordingborg Renseanlæg
Vordingborg Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli 2002, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereDriftberetning. Præstø Renseanlæg. Præstø renseanlæg Hestehavevej 3A 4720 Præstø
Præstø Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 18. juli, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereSeparat regnvand. Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES
WATER TECHNOLOGIES Separat regnvand Er ikke kun problematisk ved nedsivning også ved udledning til recipienter WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen
Læs mereRenseteknologi- et eksempel
Renseteknologi- et eksempel Miljø og energieffektiv rensning af miljøfremmede stoffer fra særlig belastet spildevand- MERMISS Senior Konsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for
Læs mereAfsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance
REPORT INDSÆT BILLEDE HER Afsluttende rapport EUDP WP 4.4 Improved Environmental Performance Prepared Laila Thirup, 12 April 2013 Checked Accepted Approved Doc. no. 1516653 Ver. no. 1516653A Project no.
Læs mereDriftberetning. Kalvehave Renseanlæg. Kalvehave Renseanlæg Ny Vordingborgvej 4771 Gl. Kalvehave
Kalvehave Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 1990, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereBiofilmdannelse i ledningsnet populationssammensætning i vand- og biofilmprøver
Biofilmdannelse i ledningsnet populationssammensætning i vand- og biofilmprøver Hans-Jørgen Albrechtsen, Adam C. Martiny*, Erik Arvin & Søren Molin* Institut for Miljø og Ressourcer, *BioCentrum, DTU,
Læs mereRethink Sludge Optimering af slamafvandingen via onlinesensorer kombineret med kamerateknologi
Rethink Sludge Optimering af slamafvandingen via onlinesensorer kombineret med kamerateknologi Morten Bormann Nielsen, konsulent, ph.d. Hanne Løkkegaard, seniorprojektleder, ph.d. Teknologisk Institut,
Læs merePetersværft Renseanlæg
Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereKohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer
Department of Geosciences and Natural Resource Management Kohæsiv sedimenttransport - de fysiske processer Thorbjørn Joest Andersen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet
Læs mereDriftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege
Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag
Læs mereKontrol af skumdannende Mycolata i aktiv-slamanlæg ved dosering af Kemira Water Bulk Control 100
Kontrol af skumdannende Mycolata i aktiv-slamanlæg ved dosering af Kemira Water Bulk Control 100 Specialeprojekt udarbejdet af Michelle Lison Diplomingeniør i Miljøteknik ved Aalborg Universitet, Sektion
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBiologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl
Temadag Vandbehandling i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg Biologisk rensning i recirkulerede opdrætsanl tsanlæg - Kinetik i biofilter anlæg Kenneth Janning DHI Recirkulation i fiske opdrætsanlæg Q ind
Læs mereLokal rensning af vejvand med skivefilter
Lokal rensning af vejvand med skivefilter En mulig BAT? WATER TECHNOLOGIES Problemstillingen - Lovgivning Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav Miljømålsloven
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereHVAD BLIVER DET NÆSTE?
HVAD BLIVER DET NÆSTE? ELLER HVAD SKAL VORES RENSEANLÆG KUNNE FREMOVER? J E S V O L L E R T S E N, A A L B O R G U N I V E R S I T E T I HISTORIENS KLARE LYS Først skulle renseanlæggene fjerne uhumskheder
Læs mereDriftberetning. Klintholm Renseanlæg. Klintholm Renseanlæg Hvilestedvej Borre
Klintholm Renseanlæg 200 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 200, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereDriftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege
Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.
Læs mereAnitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og
Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo
Læs mereVideregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet
Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for
Læs mereDriftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø
Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereDamme - Askeby Renseanlæg
Damme - Askeby Renseanlæg 00 Damme - Askeby Renseanlæg Ullemosevej Askeby Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. april 00, samt de målte
Læs mereRensning af byspildevand vha. alger forår 2012
Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereAktuelle udfordringer med miljøfremmede stoffer IWAs generalforsamling nov
Aktuelle udfordringer med miljøfremmede stoffer IWAs generalforsamling nov. 2014. Seniorkonsulent Caroline Kragelund Rickers Teknologisk Institut, Sektion for Vand og Ressourcer cakr@teknologisk.dk Caroline
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereVejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg
Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereTid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre?
De små fede syrer (VFA) Tid til at revidere vor opfattelse af dem som vigtige drifts- og styringsparametre? Martin Hjorth Andersen Videnskabelig assistent Liping Hao og Per H. Nielsen CENTER FOR MICROBIAL
Læs mereBilag 1, scoping skema. Miljøvurdering af spildevandsplan.
Bilag 1, scoping skema Landskab Landskabelig værdi/ Byarkitektonisk værdi Ved placering af regnvandsbassiner for landskabelige og geologiske interesseområder. Nyanlæg indpasses således ift. disse områder.
Læs mereUndersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg
Undersøgelse af korrosion, belægninger og vandbehandling i varmeanlæg 31. oktober 2005 Udført for Gartneri eksempel 1 Kemi- og Vandteknik Undersøgelsesrapport Baggrund Mange gartnerier oplever alt for
Læs mereRundtur i ord og billeder
Rundtur i ord og billeder På affaldsforbrændingsanlægget udnyttes varmen fra forbrændingen til at producere el og fjernvarme. Varmen fra ovnen opvarmer vand til damp i en kedel. Dampen driver en turbine,
Læs mereFra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ
Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder
Læs mereENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)
ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte
Læs mereMiljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS
Miljøeffektiv rensning af højpotent medicin i sygehusspildevand - MERMISS To spor Status for MERMISS pilotprojektet Præsentation af kortlægningsresultater for udledning af lægemidler fra AUH Parterne i
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereEurotec Biomass A/S. Projekt Selektiv Hydrolyse
Eurotec Biomass A/S Projekt Selektiv Hydrolyse Erfaringer fra indledende forsøgsrunde 15.08.2011 / NOe Hvad drejer det sig om? Forøgelse af omsætningen af organisk stof i slam til biogas ved en varmebehandling.
Læs mereBesøg. Fredensborgværket
Besøg Fredensborgværket Indhold Historien om Fredensborgværket 3 Data på vandværket 4 Vandets kredsløb 6 Fra grundvand til drikkevand 8 Kontrol af dit drikkevand 11 Historien om Fredensborgværket Fredensborgværket
Læs merePartikelfraktionering/Bassindesign. Brian Rosenkilde
Partikelfraktionering/Bassindesign Brian Rosenkilde Partikelfraktionering/Bassindesign Formål: At udbrede budskabet om, at hvis bassiner udformes således tunge partikler udskilles fra lette partikler,
Læs mereNæste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Peder Nielsen. Nielsen Consulting
Næste generation af modeldambrug type 4/5/6 etc. Af Peder Nielsen Bekendtgørelsen om modeldambrugs målsætninger Mulighed for en fordobling af produktionen Produktionsudvidelserne skulle ske på et miljøneutralt
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereBehandling af organisk affald med Ecogi. Affald som en ressource. Af Bjarne Larsen, KomTek. Ecogi. Miljø med visioner...
Behandling af organisk affald med Affald som en ressource Af Bjarne Larsen, KomTek Agenda Kort om baggrund og forudsætninger Vurdering af affaldsmængder der gemmer sig meget organisk i den grå fraktion
Læs mereEnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring
EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: envidan@envidan.dk Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik
Læs mereMinirenseanlæg. til enkeltejendomme. Biokube
Minirenseanlæg til enkeltejendomme Biokube Hvorfor vælge minirens? For 50 år siden foregik tøjvask en gang om ugen, ved håndkraft udenfor med vand og sæbe. I dag har vi maskiner til næsten det hele. De
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 213 Offentligt Notat J.nr. MST-600-00008 Ref. Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K og L stillet af Folketingets miljø- og planlægningsudvalg Spørgsmål
Læs mereAnlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)
Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø) Krav til affaldet Hvilke typer affald kan anlægget håndtere? Har affaldets beskaffenhed nogen betydning (f.eks. tørt, vådt, urenheder, sammenblanding,
Læs mereKloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereFosforgenindvinding erfaringer med konkret projekt og partnerskab
Fosforgenindvinding erfaringer med konkret projekt og partnerskab Per Halkjær Nielsen CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES INSTITUT FOR KEMI OG BIOVIDENSKAB AALBORG UNIVERSITET, DANMARK www.cmc.aau.dk AALBORG
Læs mereProgrambeskrivelse. Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015. Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer
Programbeskrivelse Studietur til Paris og Lille 24. til 26. november 2015 Fremtidens spildevandsteknologier hverdagens udfordringer WATER TECHNOLOGIES Dag 1 - Tirs. 24/11 Afgang ca. 15.30 fra henholdsvis
Læs mereRensning af byspildevand med alger efterår 2012
Rensning af byspildevand med alger efterår 2012 Udført under Grønt Center projektet: AlgeinnovationscenterLolland (AIC) Malene L. Olsen og Marvin Poulsen Indledning Alger har i de senere år fået massiv
Læs mereSlamhåndtering. Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring
Slamhåndtering Slammineraliseringsanlæg - 20 års erfaring Behandling og afvanding af slam fra recirkulerede akvakulturanlæg ved anvendelse af slammineraliseringsanlæg Steen Nielsen Orbicon A/S Ringstedvej
Læs mereEvaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet
2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi
Læs mereEksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1
Eksamensspørgsmål Biologi C maj-juni 2014 Sygeeksamen: 4cbicsy1 HF og VUC Nordsjælland. Helsingørafdelingen Lærer: Lisbet Heerfordt, Farumgårds Alle 11, 3520 Farum, tlf. 4495 8708, mail: lhe@vucnsj.dk.
Læs mereMikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning. Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd
Mikrobiel vandkvalitet i rentvandsbeholdere efter inspektion og rensning Sarah C. B. Christensen, DTU Miljø Anne Esbjørn, VandCenter Syd Baggrund VandCenter Syd ønsker at rentvandsbeholdere, umiddelbart
Læs mereAmmoniumproblemer på danske vandværker
Ammoniumproblemer på danske vandværker overbevisende effekt af sporstoftilsætning Florian B. Wagner*, Hans-Jørgen Albrechtsen; DTU Miljø, *flowa@env.dtu.dk Peter Borch Nielsen, Rasmus Boe-Hansen; Krüger
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereFoto: Gert Hansen, KU
Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereRENS-TEK - Andre Renseteknologier
RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret
Læs mereBioprocessering af proteinafgrøder
FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling
Læs mereMikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det?
Mikroplast i miljøet - udledning, kilder og hvor ender det? Har vi facts om mikroplast? IDA MILJØ - 15. Dec 2016 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør avh@kruger.dk Plast i medierne 2 Hvad
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereBilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Læs mereSpor 3 - Renseanlæg. Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke
Spor 3 - Renseanlæg Udnyttelse af kapacitet i rådnetanke Camp 2: Bæredygtig behandling af organisk dagrenovation på Sjælland d. 16. november 2015 B!ngs, Vesterbrogade 149, 1620 Kbh V 1 Indhold 1. Baggrund
Læs mereSom altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:
Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mereBalanceret vandpleje
Balanceret vandpleje til udendørs spabade 2 Activ SPA, 1-2015 Activ SPA serien er balanceret vandpleje udviklet specielt til spabade Der er høje krav til desinfektion og vedligeholdelse af spavand og derfor
Læs mereBiologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?
Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt? MUDP-projekterne Mermiss og Mereff Projekt partnere: IDA Miljø Workshop København 8. marts 2017 Aviaja Anna Hansen, Krüger A/S PhD, Procesingeniør
Læs mereKloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI,
Læs mereSektion for Bioteknologi. og lidt om den nye DNA revolution!
02/11/2016 Sektion for Bioteknologi Institut for Kemi og Biovidenskab og lidt om den nye DNA revolution! Per Halkjær Nielsen November 2016 CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES D EPAR TMENT OF CHEMISTRY AND
Læs mereMiljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %
Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens
Læs mereIndividuelle renseanlæg
Individuelle renseanlæg Det er forholdene på din ejendom der afgør, hvilke typer af renseanlæg, du må etablere. Der kan være forskel på forholdene imellem dig og din nabo, således at du skal opfylde én
Læs mere