Trådformede bakterier og slamflokkens opbygning.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trådformede bakterier og slamflokkens opbygning."

Transkript

1 Trådformede bakterier og slamflokkens opbygning. Hvorfor aktivslam? I forbindelse med vandmiljøplanen i 1987, blev der skærpet krav til en videregående rensning af spildevandet for kvælstof, fosfor og organisk stof. Mange kommuner og industrier valgte derfor også at benytte de biologiske processer, dog som oftest sammen med en forbehandling evt. med kemisk fældning. Alt afgørende for funktionen af et aktivslamanlæg er tilbageholdelsen af det aktive slam i efterklaringstankene. Tab af det aktive slam, kaldet slamflugt (forhøjede værdier af SS m.m.) vil således medføre overskridelse af udlederkrav og ekstra udgifter til afgifterne på kvælstof, fosfor og organisk stof. Slamflugt kan skyldes en hydraulisk overbelastning, men for mange renseanlæg, og især inden for kommunale renseanlæg, skyldes det at slammet har dårlige bundfældningsegenskaber, letslam. I mange tilfældes skyldes det en dannelse af trådformede bakterier, men det kan også være kolloid-kemiske forhold, zoogloeabulking, viscous bulking, detergenter, forgiftning og fedt/olie. En mikroskopering af det aktive slam kan afgøre om det er trådformede bakterier (og måske hvilken typer), zoogloea eller forgiftning. Hvad er aktivslam? Aktivslam består af mikroorganismer samt en større eller mindre del af uorganiske partikler, organiske fiber, trådformede bakterier (filamenter), ekstracellulære polymere substanser (EPS, biopolymer, exopolymer) og ioner. Altafgørende for slammets bundfældningsevne er bakteriernes evne til at sammenklumpe (flokkulere). Disse bakterier kaldes for de flokdannende bakterier og er meget vigtige i forbindelse med spildevandsrensning. En god flokdannelse, danner hele baggrunden for en god bundfældning i sedimentationsfasen. Flokdannelsen sker ved at de aktive bakterier udskiller EPS, som holder sammen på de forskellige komponenter. I en god slamflok ligger der bl.a. trådformede bakterier som en rygrad, der er med til at holde sammen på slamflokken. Imidlertid kan tilstedeværelse af trådformede bakterie enten, fritsvævende mellem slamflokkene eller stikkende ud mellem flokkene, forhindre en yderligere flokkulering, hvorved bundfældningsegenskaberne kan forringes drastisk. 1

2 Slamflokkens struktur og mængden af trådformede bakterier i det aktive slam kan være meget forskellige fra anlæg til anlæg og afspejler forskelle i anlægstyper, anlægs drift og spildevandets sammensætning. Det giver sig ofte udslag i forskellige bundfældningsegenskaber for det aktive slam. Om SVI og FSVI (slamvolumenindeks og fortyndet slamvolumenindeks) Igennem tiderne har man forsøgt at finde metoder til at beskrive en vigtig del af renseprocessen nemlig udskillelse af slam, bundfældning - på en nem og beskrivende metode. De første registreringer var slamvolumen målt i spidsglas. Slamvolumen udtrykker hvor stort et volumen en slamsuspension optager efter ½ times bundfældning. Slamvolumen er et indirekte mål for slammets indhold af suspenderet stof og er med til at beskrive bundfældningen af slam i efterklaringstanken. Allerede i 1934 fandt man dog, at det var problematisk at anvende et spidsglas (Emhoffglas), da slammet dels blev for komprimeret i spidsen af glasset og dels kunne klæbe sig til siderne. Man gik derfor over til at anvende cylinderglas på 1000 l. Udfra slamvolumen beregnes så slamvolumenindeks (SVI), hvori indgår slammets indhold af organisk stof, således at det udtrykker hvor meget 1 g SS fylder i ml efter 30 min. henstand. Da SVI kan være afhængig af slamkoncentrationen, anbefaledes det allerede fra 1964 at fortynde slammet med renset spildevand, så der opnås et slamvolumen på mellem ml/l. Udfra årtiers erfaring med aktivslam processen defineres normale slamegenskaber som et SVI< 150 ml/g. For et SVI > 150 er der tale om letslam, hvilket med stigende indeks vil reducere renseanlæggets kapacitet. Analysen FSVI For at opnå nogle resultater, der siger noget om slammet, er det absolut nødvendig at fortynde slammet til SV og SVI- målinger. Ved selv ret lave koncentrationer går netværksdannelsen i kraft og slammet klæber sig til glasset, hvorved sedimentationen (bundfældningen) bremses. Resultatet er et misvisende SV / SVI. For at undgå dette må man fortynde ned til det lineære stykke. Nedenstående fortyndningsrække udføres 4 2

3 gange om året (forår, sommer, efterår og vinter), da slammet ændrer karakter henover året. Der bestemmes slamvolumen efter 30 min (SV30) i cylinderglas, med en diameter på 6 cm samt et rumindhold på 1000 m, ved forskellige fortyndinger af slammet. Der fortyndes med udløbsvand (renset spildevand). Der udtages en 3 liters prøve af det aktive slam fra luftningstanken. SS bestemmes på prøven. Der laves følgende fortyndinger af slammet: SS (g/l) (ufortyndet prøve) Slam (ml) Udløbsvand (ml) I alt (ml) Fortyndingsfakt or 6, ,9 2 1,7 FSVI beregnes på følgende måde: FSVI = (SV x fortyndningsfaktor / SS i ufortyndet prøve) Cylinderglas opstilles indendørs på et bord, der ikke udsættes for rystelser og i skygge!! Når alle prøver er klar ophældes disse i glassene hurtigt efter hinanden. Ved ophældning opstår en lille tidsforskydning, men det betyder ikke noget, når aflæsningen foretages i samme rækkefølge og ophældning er foretaget indenfor ca. 1-2 minutter. Efter 30 minutter aflæses slamvolumen for hvert glas. Ligeledes eventuelt flydeslamvolumen. Resultaterne optegnes evt. i diagram og fortynding fastlægges udfra det lineære stykke. Som tommelfinger regel kan der siges at der efter 30 min. opnås et slamvolumen på ml/l. Mikroskopering. Da SVI og FSVI kun giver et meget groft billede af det aktive slams egenskaber er det nødvendigt med mikroskopering. Dette kan dog ikke altid føre til driftsoptimering på renseanlæggene, men skal sammenholdes med de andre resultater (SS, SVI m.m.) og derved være med til at give et bedre billede af slammet. Prøven til mikroskopering udtages altid det sammen sted i procestanken, og det skal være et sted hvor det aktive slam er fuldt opblandet og helst ved beluftning. Er der flydeslam eller skum tages der også en prøve at dette, da trådformede bakterier som oftest er 3

4 nemmest at identificere her. Prøveflasker må kun fyldes med ca. 10 % da mikroorganismerne så har noget ilt at arbejde med og prøven kan holde sig længere. Aktivslam, der skal vurderes udfra protezorer, skal helst mikroskopers med det sammen. Slamprøver for vurdering af trådformede bakterier og slamflokkens opbygning kan holde sig ca. 14 dage i køleskab. De første beskrivelser af slamflokken sker ved x forstørrelse. Her er det muligt at vurdere slamflokkens form, størrelse, opbygning, trådindex, evt. trådtal, hvilke protezoer der er tilsted samt uorganiske og organiske partikler. Slamflokkens styrkes vurderes ved et let tryk på dækglasset og det er altid det sidste der skal ske, da prøven derefter er ødelagt. Bestemmelse af trådformede bakterier sker ved 400 x forstørrelse. Hvis der skal fortages enten Gram og Neisser farvning skal det sker ved 1000 x forstørrelse og med olieemulsion og på et tørret præparat. Nogle af de dyr og trådformede bakterier der kan findes ved en mikroskopering, beskrives herunder. Skalamøber Skalamøber, Arcellus vulgaris og euglypha var tidligere meget sjælden, men ses nu oftere både i kommunale og industrianlæg. De har deres naturlige leveform mellem græs i fugtige engområder og kan derfor findes i spildevandet fra slagterier og bryggerier. Den hæfter sig på slamflokkene og begynder at spise denne ved at trække de flokdannende bakterier ind i en åbning i skallen. De første tegn på at skalamøben er på spil, viser sig i efterklaringstankene, hvor der kommer små slamflokke, som er svære at tilbageholde. Derved forsvinder de bakterier, der skal forestå arbejdet med at fjerne kvælstoffet og det organiske stof. Skalamøben, der er relativ tung, giver et lavt FSVI og de fleste vil tro, at der ikke er problemer når FSVI er ml/g. Skalamøben kan podes fra et renseanlæg til et andet, da de fungere helt fint i kvælstoffjernede renseanlæg. Skalamøben liver op i maj og går i dvale i september. Den er dog også observeret i store mængder udenfor dette tidsrum. Protozoer. Det har været diskuteret i gemmen de senere år hvilken betydning protozoerne har for rensning af spildevandet, da det hovedsageligt er bakterierne der omsætter kvælstof, fosfor og det organiske stof. Mange steder bruges de blot til at se om slammet ser sundt ud. Protozoerne kan dog have en polerende effekt på afløbet. Flere steder er der set kraftig bevoksning af fastsiddende cilliater og de vil være med til at tage frie celler i vandfasen. Et renseanlæg kan dog godt fungere optimal uden protozoer. Typen af protozoer fortæller dog en del om slammets alder og belastning. I lavt belastede anlægstyper kan protozoerne således primært anvendes til at registrere, om der er sket en forgiftning. Ved en forgiftning vil først klokkedyerne, og dernæst de frit svømmende ciliater, blive inaktive. Derefter vil der typisk ske en opblomstring af flagellater, der lever af opløst stof, og mængden af dette vil stige i vandfasen. 4

5 Rotifeer (hjuldyr) er kendetegnede ved faldende belastning og dertil højere slamalder. De har en kønnet formering og en generationstid på 6-45 dage, hvor hannen har en betydelig kortere levetid end hunnen. Nemtoder, som ligner orm kan også findes i aktivslam med en høj slamalder, og har ligeledes en kønnet formering. Omsætningsmæssigt har nemetoderne dog ikke den store betydning. Trådformede bakterier i aktiv slam på kommunale renseanlæg. Dårlige bundfældningsegenskaber (letslam) og flydeslam er i langt de fleste tilfælde forårsaget af vækst af trådformede bakterier. Trådformede bakterier er kendetegnede ved at de gror side ved side modsat andre bakterier der oftest lever enkeltvis. På grund af de forskellige levemåder er det spildevandets sammensætning, der er afgørende for hvilke typer der bliver dominerende. Her har også indholdet af organiske stof samt ilt og næringssalte en rolle. Med deres større overflade og stikkende ud af slamflokkene har de trådformede bakterier en mulighed i de perioder, hvor der mangler et af de tidligere nævnte stoffer. De typer af tråde der ses meste på kommunale renseanlæg med næringssaltfjernelse, er: Microtrix parvicella, N. limicola, type 0041/0675 og i de senere år Mycolata. På renseanlæg med høj belastning af industrispildevand kan følgende typer forekomme: Type 021N, H. hydrosis, type 0914, S. natans, Thiotrix, type 0092, N.limicola, Mycolata og type Microtrix parvicella: Meget bøjet og oftest bugtet filament, der kan være viklet ind i og om slamflokken. Har normalt en længde på µm og en diameter på 0,5 µm. Septa/indsnævringer kan vanskeligt iagttages i mikroskop. Letter, bevoksning kan forekomme. Microtrix parvicella høre til den gruppe af bakterier, der kan danne skum eller flydeslam på overfladen af både procestanken og efterklaringstankene. Det skyldes, at deres celler er vandskyende (hydrofobe) på overfladen og derfor søger bort fra vandet. Denne evne har de dog ikke hele året, men ses mest ved temperaturer omkring 12 ºC, altså i efteråret og foråret. Ud fra undersøgelser lavet på Ålborg universitet af bl.a. Kjær Anderasen og Per Haldkær har man fundet ud af at Mixrotrix lever af palmintinsyre og oleinsyre, to langkædede fedtsyer, også kaldet lipider. Undersøgelser har også vist at ca. 30 % af det organiske stof i spildevandet er på lipideform. Der er derfor nok med føde til Microtrix. Det har også vist sig at Microtrix kan optage de langkædede fedtsyre under alle procesforhold (aerobe, anoxiske og anaerobe) ja selv i rådnetanke giver de problemer. Microtrix kan oplagre store mængder fedtsyre under ilt- og nitratfrie (anareobe) forhold altså under forhold hvor de ikke kan gro. Det er kun få bakterier, der har denne evne med at gemme dette fedtlager til senere brug hvor der også er ilt eller nitrat tilstede. Dette giver Microtrix en fordel over for mange andre bakterier, der kun kan udnytte fedt når der er ilt tilstede. Type 021 N: Langt, noget bøjet, ikke mobilt filament. Septa er synlig. Celleformen kan variere en del. Ses i vandfasen mellem slamflokkene. Type 021 N kan ikke denitrificere og 5

6 burde derfor kunne bekæmpes i en selektor. Der er dog dukket varianter af 021 N op, som kun kan arts bestemmes ved genprober. Den nye variant kan ikke bekæmpes i selektor. Type 021 N kan bekæmpes ved dosering af PAX-14 i returslammet. Set dominerende i industrispildevand fra bl.a. mejeri, bolcherfabrik og fjerkræslagterier. Thiotrix: Let bøjeligt ikke bevægeligt filament, der hovedsageligt stikker ud fra slamflokkene. Optræder hvor der er let omsætteligt kulstof, især lav molekylære organiske syrer (smørsyre, eddikesyre). Kan oxider sulfid til sulfat og optage det i cellerne. Bekæmpes ved at fjerne eller binde sulfiden og reducer indholdet af de lavmolekylære organiske syrer. N. limicola. Findes i tre varianter. Ses ofte ved moderat til høj slamalder og hvor der er letomsætteligt kulstof tilstede. Er set i få tilfælde (Tyskland og Danmark) som meget dominerende og kan derved give flydeslam. Kan evt. bekæmpes ved at reducer slamalderen. Indenfor er de senere år er der kommet en alfa variant af N. limicola, som er forsøgt bekæmpede med en polymer dosering. Denne dosering får N. limicola til at trække sig ind til slamflokken igen, men slår den ikke ihjel. Mycolata: Meget forgrenet, kort filament som ikke er bevægelig. Var for få år siden ikke normal i Danmark, men kun i de varmer lande så som den sydlige del af USA, Israel, Grækenland, Tyrkiet m.m. Er dog begyndt at optræde flere steder her hjemme på både industrielle - og kommunale renseanlæg. Bliver hydrofob og giver derved flydeslam. Kan bekæmpes med brintoverilte. Der er måske 7 forskellige hvoraf der kun er to af typerne der kan kontrolleres/bekæmpes med FEX-120. De to typer er Gordonia og Skeminia og de kan kun adskilles fra de andre type ved hjælp af en genprobe. Type 0803: Vokser bl.a. udfra et sandkorn og er hydrofob (vandskyende) det vil sige at de er medvirkende til flydeslam. Lever at de stoffer som andre døde bakterie udskiller samt sukkerstoffer. Ses i dag på mange renseanlæg og især hvor der påføres slam fra mindre renseanlæg samt der hvor der er hydrolyse. Afhjælpning. Det er ikke alle trådformede bakterier man har en kendt løsningen på, hvordan de kan bekæmpes. Mange kan forsøges bekæmpet med giftstoffer, så som klor eller brintoverilte. Nogle kan bekæmpes ved hjælp af en selektor og Microtrix parvicella og type 021 N ved hjælp af PAX-15. Anvendes der klor eller britnoverilte skal det ske i små kontrollerede mængder for ikke at udrydde alle de gode bakterier også. For at bekæmpe Microtrix parvicella kan der tilsættes PAX-15 til enten returslammet eller afløb af procestankene. Den hurtigste effekt opnås ved dosering i returslammet, hvor PAX- 15 ikke skal reducere fosfor, men kan måske (det er ikke helt bevist endnu, men det er det vi tror der sker) sætte sig på overfladen af Microtrixen og forhindrer den i at optage de langkædede fedtsyrer. Erfaringen viser dog også, ved dosering af aluminiumsprodukter over længer tid (hele året) kan Microtrix ikke bekæmpes på denne måde. Det kunne derfor tyde på at Microtrix bliver resistent over for aluminium. 6

7 For at opnå den hurtigste og bedst effekt af doseringen af PAX-15 skal der sættes ind på det rette tidspunkt, d.v.s. lige før Microtrix bliver hydrofob og derved giver skum / flydeslams problemer. Der er endnu lang vej inden vi har den fulde forståelse for mikroorganismernes liv og levnede og jeg tror det er en proces der aldrig slutter. Hvis vi finder løsningen for at eliminere en type trådformede bakterier, dukker der blot en anden op, der også skaber problemer og så er vi lige vidt. Der sker dog heldigvis hele tiden meget forskning indenfor dette felt både i Danmark og i udlandet. Kemira Water Danmark A/S Anna-Marie Bøgh Reference: Per Halkjær Nielsen, Jeppe Lund Nielsen, Kjær Andreasen. Trådformede bakterier et problem i renseanlæg. Fra Naturens verden nr Kjær Andreasen og Lars Sigvardsen. Letslam december David Jenkins, Michael G. Richard og Glen T. Daigger. Manual on the Causes and Control of Activated Sludge Bulking and forming. D.H.Eikelboom og H.J.J. van Buijsen. Handbuch für die mikroskopische schlammuntersuchung. Lene Mikkelsen. Forbedring af slamegenskaber ved kalkdosering på Them Renseanlæg 7

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

DNA sekventering af bakterier i renseanlæg:

DNA sekventering af bakterier i renseanlæg: DNA sekventering af bakterier i renseanlæg: spændende resultater inden for troubleshooting og driftsoptimering Mads Albertsen Marta Nierychlo & Per Halkjær Nielsen CENTER FOR MICROBIAL COMMUNITIES Det

Læs mere

Environmental Biotechnology

Environmental Biotechnology Bakteriesammensætning i renseanlæg Kaos eller systematik? Poul Larsen Sektion for Bioteknologi Institut for Kemi og Bioteknologi Aalborg Universitet Forsyningstræf Roskilde og Skanderborg 2012 Environmental

Læs mere

Kontrol af skumdannende Mycolata i aktiv-slamanlæg ved dosering af Kemira Water Bulk Control 100

Kontrol af skumdannende Mycolata i aktiv-slamanlæg ved dosering af Kemira Water Bulk Control 100 Kontrol af skumdannende Mycolata i aktiv-slamanlæg ved dosering af Kemira Water Bulk Control 100 Specialeprojekt udarbejdet af Michelle Lison Diplomingeniør i Miljøteknik ved Aalborg Universitet, Sektion

Læs mere

Aktiv slam renseanlæg: Slamflokkenes fysiske egenskaber bestemmes af få vigtige bakteriegrupper

Aktiv slam renseanlæg: Slamflokkenes fysiske egenskaber bestemmes af få vigtige bakteriegrupper renseanlæg: Slamflokkenes fysiske egenskaber bestemmes af få vigtige bakteriegrupper En god adskillelse af renset spildevand og det aktive slam er helt afgørende for et velfungerende renseanlæg. Ny forskning

Læs mere

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje

Vedr.: Sammenfatning af procesbeskrivelse til myndighedsbehandlingen ved procesoptimering med ny proceslinje NOTAT Dato: 24. august 2015 Projektnavn: Vandrens Ny proceslinje Projekt nr.: 1155268 Udarbejdet af: Henning Haar Kvalitetssikring: Søren Brønd Modtager: Esper Balling (V-S)/Poul Poulsen (PP-C) Side: 1

Læs mere

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er:

Indholdsfortegnelse Hovedkonklusionerne af undersøgelsen er: Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 Baggrund... 5 Tømning af bundfældningstanke med slamafvandingsbiler... 5 Undersøgelse af rejektvand... 5 Undersøgelse af tømning af bundfældningstank foran minirenseanlæg...

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Internationalt samarbejde om granulært slam

Internationalt samarbejde om granulært slam 6-11-216 Hvorfor granulært slam Internationalt samarbejde om granulært slam Dansk Vandkonference 216 Forbedre bundfældningsegenskaberne Granulært slam kan lede til større relativ omsætning og derfor give

Læs mere

Effektiv rensning af spildevand med SBR

Effektiv rensning af spildevand med SBR Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02

Titel Revision nr. Dato Virksomhedsbeskrivelse N1-A 13.05.04. Udarb. af Godkendt af Erstatter nr. Dato AG EV N1-A 7.11.02 Formål At give en overordnet beskrivelse af virksomheden med henblik på at lette forståelsen af denne håndbog og fastholde relevante stamdata om virksomheden. Afgrænsning Miljøledelsessystemet omfatter

Læs mere

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og

Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment. Medforfattere: (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Forbedring af vandkvalitet og energioptimering på Renseanlæg Anitha K. Sharma Postdoc DTU Environment (fhv. Udviklingsingeniør på Spildenvandscenter Avedøre og Udviklingssamarbejdet) Medforfattere: Bo

Læs mere

Spildevand-Løsningsforslag

Spildevand-Løsningsforslag Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Spildevand-Løsningsforslag Undervisningsministeriet. Februar, 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Hurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering. Det er bakterierne der renser vandet

Hurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering. Det er bakterierne der renser vandet Hurtig karakterisering af bakterier i renseanlæg gennem DNA sekventering spændende resultater og nye perspektiver inden for procesdesign og driftsoptimering Mads Albertsen Poul Larsen, Marta Nierychlo,

Læs mere

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg

Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Særbidragsberegning for industrier, der tilleder højt belastet industrispildevand til Fredericia Centralrenseanlæg Dette notat sammenfatter baggrunden for opkrævning af særbidrag på forureningsparametre

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB ODDER RENSEANLÆG 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Fremtidens biologiske rensning af spildevand

Fremtidens biologiske rensning af spildevand RENSNING AF SPILDEVAND INDUSTRI SLAGTERIER LUFT- RENSNING FISKEINDUSTRI MEJERIER BEBOELSER RENSEANLÆG DANMARK A/S Fremtidens biologiske rensning af spildevand Som et resultat af mange års erfaring har

Læs mere

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm

Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm Optimering af energi renseanlæg / kloaksystemet v/ Niels Henrik Johansen - EnviClean og Kaj Stjernholm- Stjernholm 1 4 2 POTENTIALE På anlæg med forrensning anslås følgende besparelser: 5 POTENTIALE FOR

Læs mere

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed.

Pilotanlægget. Om os Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling. BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. Pilotanlægget Artur Tomasz Mielczarek Forretningsudvikling Om os BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed. BIOFOS er ejet af 15 ejerkommuner. Vi renser spildevandet for 1,2 mio. indbyggere i hovedstadsområdet

Læs mere

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen

Regn. - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg. Lisbeth Pedersen Regn - Måling af nedbør, styring under regn og samspil med kloakanlæg Lisbeth Pedersen Hvorfor vil vi styre bedre under regn? Undgå slamflugt flaskehalsen i de fleste anlæg Undgå øget SS og dermed P, BI5

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Spildevand-Formelsamling

Spildevand-Formelsamling Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Spildevand-Formelsamling Undervisningsministeriet. Februar, 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri og

Læs mere

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport

Renseanlæggene i Søllerød. Årsrapport Renseanlæggene i Søllerød Årsrapport 2004 Indhold: Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 2004 1. Generelt...3 1.1 Renseresultater for anlæggene...3 1.2 Belastning af renseanlæggene...3

Læs mere

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ

Fra spildevand... -til til badevand KOMMUNE. Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Horsens Kommune TEKNIK OG MILJØ Fra spildevand... -til til badevand Hey! Slå rumpen i sædet, og lær om spildevand og rensningsanlæg. Mr. Flush Horsens Kommune KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Rundt om spildevandet 1. Både boliger og virksomheder

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

BIOKUBE PRODUKTOVERSIGT

BIOKUBE PRODUKTOVERSIGT BIOKUBE PRODUKTOVERSIGT GLASFIBERTANKE Bundfældningstanke Olieudskillere Fedtudskillere Samletanke Nedsivning INDHOLDSFORTEGNELSE Bundfældningstanke...side 3 Fedtudskillere...side 4 Olieudskillere...side

Læs mere

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte???

Application Water Utility. Christian Schou Application manager, Grundfos GMA. Application Water Utility. Hvad oplever i. - derude med Svovlbrinte??? Christian Schou Application manager, Grundfos GMA 1 Hvad oplever i - derude med Svovlbrinte??? 1 De gode grunde. H 2 S relaterede problem Problemer med tilstedeværelsen af H 2 S i kloaksystemer opstår

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

GRUNDFOS BioBooster A/S. Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised

GRUNDFOS BioBooster A/S. Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised GRUNDFOS BioBooster A/S Dokument-ID: Forfatter: Kontrollør: Kunde Spildevandsrensningsanlæg Proces- og funktionsbeskrivelse Fuld biologisk behandling E1C (Revised 10.06.16) BHP Hennig-Olsen Is, Kristiansand-NO

Læs mere

Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved m 3 /d

Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved m 3 /d NOTAT Dato: 23.05.13 Projektnavn: Nr. Vium Mejeri Projekt nr.: 1112943 Udarbejdet af: Søren Brønd Modtager: Helle Nielsen Side: 1 af 6 Nr. Vium Mejeri Renseanlæg - udbygningsbehov ved 12.500 m 3 /d Dette

Læs mere

Chr. Graver cand. scient. biologi

Chr. Graver cand. scient. biologi Chr. Graver cand. scient. biologi 1980-1983: Speciale i modning og genfodring af hanål. 1983-1987: Driftsleder 20 tons produktionsanlæg. DK 1987-1988: Driftsleder 100 tons produktionsanlæg. N 1988-1991:

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Grønne flokkulanter kan være fremtiden

Grønne flokkulanter kan være fremtiden Grønne flokkulanter kan være fremtiden Mathias Nørlem Krüger A/S Projektingeniør Resourcing the world Grøn flokkulant hvad er det? Miljøvenligt alternativ til konventionel polymer Naturligt produkt - kartofler

Læs mere

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe

Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Pilefordampningsanlæg med hævertpumpe Installationsadresse: Dato: Pilefordampningsanlægget er dimensioneret for personer Pilefordampningsanlæg: Husets spildevand/afløb

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter aktiv beluftning Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer og opfylder SO krav. Det beplantede filter med aktiv beluftning (Forced Bed Aeration, FBA ): Bundfældningstank pumpebrønd

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen) UNDERVISNINGSMATERIALE - fra 7. - 9. klasse (Udskolingen) Lærervejledning Lærervejledning til Fra lokum til slam om spildevandsrensning Spildevandet er en del af vandets kredsløb og en væsentlig del af

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000

Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 Driftsforhold og nøgletal for Renseanlæg 2000 August 2001 Forord I mange år har de 5 største byer udenfor hovedstadsområdet - Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers - haft samarbejde omkring nøgletal.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER

BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER RENSEANLÆG TIL EN- KELT EJENDOMME OG SOMMERHUSE BIOKUBE TYPEGODKENDTE RENSEANLÆG TIL EJENDOMME I DET ÅBNE LAND OG I SOMMERHUSOMRÅDER BioKubes kendemærker er: - Lave investeringsomkostninger - Små løbende

Læs mere

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.

Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet

Læs mere

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS)

ENVICLEAN ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) ULTRALYD SÆBY RA (RAS) SKAGEN RA (WAS) MARSELISBORG RA (WAS) HØRSHOLM RA (WAS) DAGENS PROGRAM: Præsentation Slambehandling Hvad er disintegration af slam Ultralydsbehandlings virkemåde Forventet udbytte

Læs mere

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring

EnviDan. Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring EnviDan Fuglebækvej 1B DK-2770 Kastrup Tlf.: +45 32 50 79 44 Fax: +45 32 50 79 45 E-mail: envidan@envidan.dk Artikel til Microben Juni 2007 APS Avanceret Proces Styring Kort beskrivelse : Innovativ teknik

Læs mere

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.

Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer og opfylder SO-krav. : Bundfældningstank pumpebrønd beplantet filter afløb Husets spildevand ledes til en bundfældningstank, hvor der foregår en

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og

Læs mere

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå

Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme

Læs mere

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER

Mere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med hævert pumpe og efterfølgende nedsivning: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST SOLLYS VAND ILT (O2) KULDIOXID (CO2) FOSFOR MICRONÆRINGSSTOFFER KVÆLSTOF Biogødning indeholder værdifulde næringsstoffer

Læs mere

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej 10 4780 Stege Stege Renseanlæg 1 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 19. juni, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse. I bilag

Læs mere

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø

Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Badevandsprofil for Tange Sø Marina i Tange Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

LIP 22 Epoxy LÆGGE-OG FUGESYSTEM FOR SYREFASTE OG SYRETÆTTE FUGER.

LIP 22 Epoxy LÆGGE-OG FUGESYSTEM FOR SYREFASTE OG SYRETÆTTE FUGER. LIP 22 Epoxy SYREFASTE LÆGGE- OG FUGEMASSER Lokalirriterende Anmeldt og tildelt PR.NR. Kodenummer 00-5 LÆGGEMASSE OG FUGEMASSE FORBRUG TEKNISKE DATA ANVENDELSESOMRÅDER Producent: LIP Bygningsartkler A/S

Læs mere

Q&A: Fra Bæk til Bælt

Q&A: Fra Bæk til Bælt Q&A: Fra Bæk til Bælt Svar på spørgsmål fra projektets interessenter. Generelt om projektet Hvorfor udledning i Lillebælt? Vandmiljøet i Lillebælt er så stærkt, at det kun i meget ringe grad bliver påvirket

Læs mere

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik

MBR System KD 40. Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo. KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Teknisk Vand Unit / Erstatning for efterklaringstank Se produktvideo KD Maskinfabrik MBR System KD 40 Vi har udviklet et enkelt, men højteknologisk membranfilter. Filteret fås som standard

Læs mere

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke

Referencer. Dansk Vand Konference. Optimering af efterklaringstanke Dansk Vand Konference Optimering af efterklaringstanke Referencer Karup RA (modificeret) Middelfart CRA (modificeret) Nr. Åby RA (modificeret) Fredericia CRA (modificeret) Hirtshals RA (modificeret) Randers

Læs mere

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand

Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Udfordringer ved lange transportledninger til spildevand Jes Vollertsen Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg Centralisering: fordele og ulemper Fordel: Større og mere effektive renseanlæg

Læs mere

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning

RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense

Læs mere

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Videregående rensning af regnvand LIFE TREASURE - et EU projekt Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Forsinkelse Problemstilling: Beskyttelse af recipienten Mindske risiko for

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007

Lake Relief TM. - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Lake Relief TM - effekter på trådalger, næringsindhold og dyreliv august 2007 Notat udarbejdet af CB Vand & Miljø, august 2007. Konsulent: Carsten Bjørn Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter/biologisk sandfilter (Polonite)

DRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter/biologisk sandfilter (Polonite) Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer. Det beplantede filter, SOP krav, med Polonite-fosforbrønd: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der

Læs mere

Petersværft Renseanlæg

Petersværft Renseanlæg Petersværft Renseanlæg 2010 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 12. juni 1991, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture

Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi. Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Fra gennemstrøms-teknologi via genbrug af vand til anvendelse af recirkuleringsteknologi Bjarne Hald Olsen, Adm. Direktør i Billund Aquaculture Billund Aquaculture Laksesmolt anlæg: 4 x 6.000.000 stk.

Læs mere

Tanken og dieselpest. Rør for påfyldning og pejling

Tanken og dieselpest. Rør for påfyldning og pejling Bekæmp dieselpest Dieselpest kan være en stor trussel for din dieselolie, og det er derfor vigtigt, at du forebygger de bakterier, som skyldes dieselpest. Tanken og dieselpest Herunder ser du en almindelig

Læs mere

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet

Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger. Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet 1 Stofreduktion fra separate regnvandsudledninger Jes Vollertsen Sektion for Miljøteknologi, Aalborg Universitet Kilder, rensning og effekter 2 3 Rensemetoder Tørre bassiner (forsinkelsesbassiner) Våde

Læs mere

Spildevandsrensning i Danmark 1969 2014

Spildevandsrensning i Danmark 1969 2014 Spildevandsrensning i Danmark 1969 2014 Der er sket store ændringer i spildevandsrensningen i Danmark i de sidste 40 år. Fra næsten ingenting til en situation, hvor Danmark er et af de lande i verden,

Læs mere

Spildevand- drift af biologiske anlæg

Spildevand- drift af biologiske anlæg Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Spildevand- drift af biologiske anlæg Undervisningsministeriet. Februar, 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelses-udvalget for bygge/anlæg

Læs mere

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød

Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød Indhold: 2001 Årsrapport vedr. driften af renseanlæggene i Søllerød 1. Generelt... 2 1.1 Renseresultater for anlæggene... 2 1.2 Belastning af renseanlæggene... 3 1.3 Nye udledningstilladelser... 6 1.4

Læs mere

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG

BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG BRÆDSTRUP HORSENS CENTRALRENSEANLÆG CENTRALRENSEANLÆG Spildevand - et spejl af samfundet Det spildevand der løber til Horsens centralrenseanlæg, indeholder en stor mængde forskellige forurenende stoffer.

Læs mere

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012

Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Rensning af byspildevand vha. alger forår 2012 Under Grønt Center projektet: Algeinnovationscenter Lolland, AIC Malene L Olsen og Marvin Poulsen 1 Indledning: I vinteren 2011 udførte Grønt Center i forbindelse

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg

Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Tilladelse til Gilleleje Renseanlæg Parkvej 99, 3250 Gilleleje 1. januar 2005 Sagsbehandler: MK Dokumentnavn: DATABLAD Godkendt af Frederiksborg Amtsråd, Udvalget for Teknik & Miljø Den 25. maj 2004 Renseanlæggets

Læs mere

Gennemgang af renseanlæg

Gennemgang af renseanlæg Gennemgang af renseanlæg 1 Indhold 1. Bjerregrav Renseanlæg...3 2. Bjerringbro Renseanlæg...3 3. Borup Renseanlæg...3 4. Daugbjerg Renseanlæg...4 5. Fiskbæk Renseanlæg...4 6. Hammershøj Renseanlæg...5

Læs mere

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand

DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg. Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand DANVA Temadag 21. juni 2012 Procesoptimering på renseanlæg Ændret drift på Viby renseanlæg. Flemming B. Møller, Aarhusvand Program: Hvordan har procespartnering ændret driften? Baggrund for projektet.

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand

Biologisk rensning Fjern sukker fra vand Øvelse B Version 7.0 Biologisk rensning Fjern sukker fra Formål: På renseanlægget renses spildeet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning bruges bakterier og mikroorganismer til at nedbryde

Læs mere

Hydrolyseprocesser på renseanlæg

Hydrolyseprocesser på renseanlæg Hydrolyseprocesser på renseanlæg *, Thomas R. Jensen*, Tomas Lastra Milone** * EnviDan A/S, DK-2770 Fuglebækvej 1A, Kastrup, gep@envidan.dk ** DTU Miljø, eksamensprojekt Slamhydrolyse hvad er det? Biologisk

Læs mere

Bedre vandmiljø i Nysø

Bedre vandmiljø i Nysø Bedre vandmiljø i Nysø Nysø er en 7000 kvadratmeter stor sø mellem Jonstrup og Egebjerg i den nordlige del af Ballerup. Søen ejers af grundejerne, som også skal sørge for vedligehold af området og søen.

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg

Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Vejen til implementering af deammonifikations processer på Ejby Mølle renseanlæg Mads Leth Afdelingsleder Rensning af Spildevand Hvorfor deammonifikation? Alle kan rense spildevand Ressourceudnyttelse

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri

Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Rensningsanlæg ved Rødkærsbro Mejeri Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd September 2000 j.nr. 8-50-11-2-10-98 Tillæg nr. 37 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer..

Indholdsfortegnelse. Rengøring af huset. 1. Desinfektion af huset. 2. Tågedesinfektion 3. Vandsystemet. 4. Desinfektion af udenomsarealer.. Indholdsfortegnelse Rengøring af huset. 1 Desinfektion af huset. 2 Tågedesinfektion 3 Vandsystemet. 4 Desinfektion af udenomsarealer.. 5 Forrum. 6 Fodersiloer.. 7 Diverse opgaver. 8 Udregningsskema.. 9

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

1HWWRSULP USURGXNWLRQ

1HWWRSULP USURGXNWLRQ 3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Spildevand- Drift af kemiske anlæg

Spildevand- Drift af kemiske anlæg Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Spildevand- Drift af kemiske anlæg Undervisningsministeriet. Februar, 2011. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

Læs mere

Værd at vide om BioRid

Værd at vide om BioRid Overfladebelægningen der effektivt og varigt stopper vækst af skimmelsvampe på grund af tørre overflader. 1.0. Generelt om angreb af skimmelsvampe 1.1. Forholdsregler til imødegåelse af skimmelsvampe 1.2.

Læs mere

Lavet af: Det moderne renseanlæg 09-05-2006 Kim F. Hansen

Lavet af: Det moderne renseanlæg 09-05-2006 Kim F. Hansen Indledning...2 Problemformulering...2 Styring af Helsingør centralrenseanlæg... Fra spildevand til kildevand... Hvad er spildevand?... Hvorfor renser vi spildevandet?... Mekanisk rensning...5 Sining:...5

Læs mere

Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC

Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC Ultralyd Hvem, hvad hvor Hvad er disintegration af slam Hvad kan lyd også bruges til? Horsens Vand Energi patent & BUC 1 HVAD ER ULTRALYD OG HVORDAN LAVER MAN DEN? uhørlige lydbølger med en frekvens 18

Læs mere

Hæmning af nitrifikationsprocessen i aktiv slam ved tilsætning af processpildevand fra Statoil Refining Denmark A/S.

Hæmning af nitrifikationsprocessen i aktiv slam ved tilsætning af processpildevand fra Statoil Refining Denmark A/S. Hæmning af nitrifikationsprocessen i aktiv slam ved tilsætning af processpildevand fra Statoil Refining. Fagmodulprojekt i Kemi, Roskilde Universitet efterår 2014. Vejleder: John Mortensen Af Per Nielsen

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere