Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.
|
|
- Hanne Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af emnehæfte for Kloakering, afløbssystemers formål og indretning, 13. marts 2006 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen.
2 Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, med støtte fra Undervisningsministeriet. Hæftet behandler emnet afløbssystemer - formål og indretning, og understøtter opnåelse af målet i uddannelsen: Dette uddannelsesmål indgår som ét af i alt 10 uddannelsesmål i rørlæggeruddannelsen. Deltagerne kan medvirke ved udførelse af afløbsanlæg, og som baggrund herfor redegøre for afløbssystemers formål og indretning, afløbssystemers historiske udvikling, samt hvorfor et velfungerende afløbssystem er et vigtigt element i et moderne samfunds infrastruktur. Deltagerne kan beskrive forskellen på fællessystemer og separatsystemer samt forklare fordele og ulemper ved systemerne. Deltagerne kan redegøre for drænsystemers, bygværkers og renseanlægs betydning og opbygning i forbindelse med traditionel kloakering, og redegøre for alternative kloakeringsprincipper som tryksystemer og nedsivningsanlæg. Udvalget takker faglærerne som har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 1
3 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 HISTORISK UDVIKLING FÆLLESSYSTEM... 4 SEPARATSYSTEM... 5 AFLØBSINSTALLATIONEN... 6 BASSINER PUMPESTATIONER RENSEANLÆGGET MEKANISK RENSNING BIOLOGISK RENSNING... 8 KEMISK RENSNING... 9 RENSNING AF REGNVAND... 9 OPGAVER... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 2
4 Historisk udvikling. Et afløbssystem er en fællesbetegnelse for alle de dele, komponenter, anlæg mv. som er i forbindelse med afløbsvandets transport fra den enkelte bebyggelse, til det løber ud i et vandløb, sø eller et hav. Systemet består af følgende dele: Afløbsinstallationen. Hovedkloakken. Forskellige bygværker på hovedkloakken. Renseanlægget. I Danmark kan systemerne være opbygget efter to forskellige principper: Fællessystem, hvor regnvand, spildevand og drænvand løber i samme hovedkloak. Separatsystem, hvor der er en hovedkloak til spildevand, og en til regnvand og drænvand. Afløbsvand er dog ikke noget nyt fænomen, som kun hører vor tid til. Hvis man eksempelvis besøger den udgravede by Pompeji, som blev overdækket med vulkanaske omkring år 60 e.kr. vil man kunne se badeanstalter med fælles retirader. De var indrettet således, at der inde i en bygning var opstillet en lang bænk foran en flisebelagt rende, hvor der løb rindende vand. Folk sad så side om side og forrettede deres nødtørft, hvorefter efterladenskaberne blev transporteret videre ud af huset i render, til den nærmeste bæk eller lign. I midten af 1800 tallet begyndte man at anlægge de første kloakker i København. Det drejede sig først og fremmest om at få ledt regnvand og indholdet fra latrinspandene væk fra gaderne. Senere i samme århundrede begyndte man også at aflede spildevandet fra beboelse, og først i slutningen af 1800 tallet kom det vandskyllende toilet. Der var tale om en stor udvikling på det tidspunkt. Mange mennesker døde i løbet dette århundrede på grund af meget dårlige hygiejniske forhold med spildevandet og dårligt drikkevand. Interessen for "rigtige" afløbssystemer var derfor stor tallets store sygdomsepidemier, gav lægerne et klart billede af sammenhængen mellem forurening af vandet og sygdomme Regnvand og spildevand løb i samme kloakledning og endte ofte i den nærmeste sø eller vandløb. Denne forurening af de berørte 3
5 vandområder (recipienter) var den væsentligste årsag til, at man begyndte at bygge renseanlæg i midten af 1950 erne. På samme tidspunkt begyndte man også i større omfang at separatkloakere. I dag er ca. 45 % af det kloakerede areal fælleskloakeret, mens de resterende 55 % er separatkloakeret. Målt i meter kloakledning er det dog kun 51 % separat og 49 % fællesledninger Den kraftige samfundsvækst medførte voksende udledning af spildevand i 1960'erne og 1970'erne og udsatte vandmiljøet for en kraftig belastning. Målet var på dette tidspunkt at få renset alt spildevand. Den mængde rent regn og overfladevand, der blev ledt til renseanlæggene i fælles ledningerne, bliver i princippet en lille smule forurenet af en tur igennem et renseanlæg. Det gør det af den grund, at et renseanlæg ikke renser 100 %. Regnvand er ved indløb ikke forurenet af de stoffer, som man renser i et renseanlæg, men da renseanlægget, som nævnt ikke renser 100 %, vil regnvandet trække en smule forurening med sig ud af renseanlægget. Først i 1980 erne fandt man ud af at regn- og især overfladevand fra veje kan være forurenet. I 1987 så vi så den første udgave vandmiljøhandlingsplanen, som stiller krav til rensegraden i renseanlæggene. Fællessystem Når det regner kraftigt, er det tydeligt, at afløbssystem, renseanlæg og vandmiljøet indgår i et sammenhængende kredsløb. Der kan kun ledes den mængde vand frem til renseanlæggene, som de har kapacitet til at rense. Størrelsen af hovedkloakken i et fællessystem dimensioneres, så den kan klare de fleste regnskyl. Dette betyder dog, at der visse steder i et fællessystem vil være behov for overløb fra ledningerne via de såkaldte overløbsbygværker, Inde i overløbsbygværket bliver vandet delt. Den mængde, der ikke er plads til i hovedkloakken eller på renseanlægget, løber over en overløbskant og ud i et bassin eller direkte ud i en recipient. Resten af afløbsvandet ledes via hovedkloakken (den afskærende ledning) til renseanlægget. Når vandet passerer overløbskanten, passerer det som regel også en skummekant og en rist, der frasorterer de største urenheder. Det er ofte store mængder spildevand, blandet med regnvand, som løber ud i recipienten i sådanne situationer. Det tilstræbes derfor, at der ved 4
6 overløbsbygværkerne placeres et bassin, hvor vandet kan opbevares, indtil der igen er plads i afløbsledningerne. Bassiner kan også bygges midt inde i systemet for at skabe plads til store vandmængder under et regnskyl. Er kapaciteten i afløbssystemets ledninger og bygværker ikke tilstrækkeligt stor, vil lavtliggende kældre og områder i terrænet blive oversvømmet ved store regnskyl. Separatsystem Hovedkloakker i separatsystemer bygges normalt med de to ledninger forskudt for hinanden i rørgraven. Spildevandsledningen nederst og regnvandsledningen øverst. Der er flere grunde til at spildevandsledningen ligger nederst. Dels skal man ofte hente spildevandet fra lavere punkter, end regn- og overfladevand. Dels skal spildevandsledningen have mere fald end regnvandsledningen og kommer derfor til at ligge dybest. Som udgangspunkt skal den offentlige kloakforsyning aftage alt spildevand ved gravitation fra stueetage i alle helårsboliger. Der eksisterer også separatsystemer, hvor spildevandet føres i en ledning, og regnvandet afledes i grøfter. Drænvand ledes til regnvandsledningen, og det betyder, at kælderdræn ofte må pumpes. Det samme gør sig gældende for regnvand fra kælderskakte og lignende. Den lokale myndighed kan dog give dispensation, så disse afløb må ledes til spildevandsledning. Regnvand ledes normalt direkte til en recipient. Ved store mængder overfladevand fra veje og parkeringspladser, føres det ofte gennem sandfang og olieudskiller før udledning. Det kan også være nødvendigt at bygge bassiner på regnvandsledningerne i separatsystemer for at opbevare vandmængderne under store regnskyl. Formålet med dette er at undgå for store ledningsdimensioner, men også fordi store mængder regnvand ved udledning kan ødelægge forholdene i især mindre vandløb. 5
7 Andre systemer. I det åbne land, hvor der ingen hovedkloak er, må der anvendes andre løsninger. Som alternativ til hovedkloakering kan nævnes: Nedsivningsanlæg Minirenseanlæg Pilerenseanlæg Biologisk sandfilteranlæg Beplantet filteranlæg Rodzoneanlæg Fælles for disse anlægstyper er, at spildevandet behandles lokalt. Det sker først mekanisk i en bundfældningstank, hvorefter spildevandet ledes til videre rensning i den respektive anlægstype. Derudover kan nævnes: Samletanke Små tryksatte anlæg Disse anlæg behandler ikke spildevandet lokalt. Samletanken er en lukket beholder, som tømmes af en slamsuger, når den er fyldt. Indholdet køres til et renseanlæg. Små tryksatte anlæg er små pumpestationer, placeret ved den enkelte ejendom. Spildevandet bliver herefter pumpet til nærmeste hovedkloak eller pumpestation. Afløbsinstallationen Den del af et afløbssystem, der er beliggende i en bygning og i jorden på ejendommens grund, benævnes afløbsinstallationen. Forbindelsen mellem afløbsinstallationen og hovedkloakken kaldes stikledningen. Der findes i dag en offentlig del og en privat del af stikledningen. Den offentlige del går fra tilslutning til hovedkloakken frem til grundgrænsen. Den private del går fra grundgrænsen frem til første brønd eller afgrening inde på grunden. Afledningen af spildevand sker via en ejendoms installationsgenstande. Altså gulvafløb, håndvaske, badekar, toiletter, vaskemaskiner o.lign. Afløbsvandet ledes gennem ledninger under og uden for huset frem til stikledningen og hovedkloak. 6
8 Stikledningen er normalt forsynet med en skelbrønd, der gør det muligt at rense ud mod hovedkloakken og ind mod afløbsinstallationen. I separatsystemer har ejendommen to stikledninger, en til regnvand og en til spildevand. En afløbsinstallation kan desuden være udstyret med f.eks. anlæg til opsamling og genbrug af regnvand, olie- og benzinudskiller, syreneutralisator, fedtudskiller, bassiner til opbevaring af vandmængder, før de kan udledes til hovedafløbsledningen. Til afløbsinstallationen hører desuden afledning af regn-, overfladeog drænvand. Bassiner. Bassiner i afløbssystemer findes i flere forskellige udgaver. De mest almindelige er åbne og lukkede bassiner. Der findes både åbne bassiner og lukkede, underjordiske bassiner. I fællessystemer er der tale om tætte bassiner, medens der på regnvandsledningen i separatsystemer ofte anvendes bassiner, hvorfra der kan sive regnvand ned og bidrage til grundvandsmagasinet. I de senere år er også rørbassiner blevet almindelige. Man indbygger en række store rør, Ø mm, midt på hovedledningen. På denne måde skabes et bassin midt i systemet. Fælles for alle bassintyper er, at de alle har til formål at forsinke afløbsvandet, inden det ledes til hovedkloak, renseanlæg eller recipient. Pumpestationer. Både i fælles og separatsystemer kan der være behov for at etablere pumpestationer, specielt i flade områder, hvor der ikke er tilstrækkeligt fald. Separatsystemet kan dog ofte udformes, så det ikke er nødvendigt at pumpe regnvandet. Pumpestationer er normalt forsynet med en automatisk overvågning, så man fra renseanlægget kan se, når der er problemer med en pumpe. Herved øges sikkerheden, og risikoen for oversvømmelser som følge af pumpesvigt minimeres. 7
9 Renseanlægget. Rensningen af spildevand foregår normalt i flere trin, afhængig af hvor godt spildevandet skal renses: Mekanisk Biologisk Kemisk Mekanisk rensning. Mekanisk rensning er første trin, der består i at fjerne grovere ting fra spildevandet, samt at fraseparere stoffer, der kan medføre skade på de efterfølgende renseprocesser. Dette foregår via sandfang, ristebygværk samt fedt- og olieudskillere. Til den mekaniske del hører også bundfældning af spildevandets indhold af slam. Biologisk rensning I den biologiske del foregår der dels en omsætning af spildevandets indhold af organisk stof, og dels en reduktion af kvælstofindhold. Under nedbrydning af det organiske stof, forbruges der ilt. Udledning af urenset spildevand til recipienter medfører ofte så stort iltforbrug (iltsvind), at der ikke længere er ilt nok til, at fisk, smådyr og planter mv. kan overleve. Ved den biologiske rensning foregår iltforbruget, ved omsætning af organisk stof, i renseanlægget i stedet for i recipienten. I dag anvendes fortrinsvis den metode, der kaldes aktiv-slamanlæg. I et aktiv-slamanlæg er der bakterier, der lever af at omsætte det organiske stof. Disse bakterier svømmer rundt i spildevandet, klumpet sammen i små partikler, som kaldes flokke. For at fremme omsætningen af organisk stof, indpumpes der ilt under omrøring af spildevandet. Omrøringen sikrer samtidig, at flokkene holdes svævende og kommer derved i kontakt med det organiske stof. Bakterieflokkene adskilles efterfølgende fra vandfasen i en efterklaringstank. 8
10 Flokkene bundfældes som slam, og det biologisk rensede spildevand føres videre til næste rensetrin inden udledning til recipienten. Noget af det bundfældede slam/bakterieflokke, føres tilbage til aktiv-slambassinet. Her blandes op med nyt spildevand, hvorefter processen gentager sig. Ved at indrette aktiv-slamanlæg, således at der skabes livsbetingelser for særlige kvælstofafhængige bakterier, kan en væsentlig del af kvælstoffet fjernes. Dette sker ved såkaldt nitrifikation under iltrige forhold, og en denitrifikation under iltfattige forhold. Her omdannes kvælstoffet først til nitrat, for herefter at overgå til luftformigt kvælstof, der på denne måde fjernes fra spildevandet. Kemisk rensning Den kemiske del af renseprocessen sigter på at reducere spildvandets indhold af fosfor. Det foregår ved, at der i forbindelse med bundfældning af slammet tilsættes et fældningskemikalie, normalt jernsulfat, jernklorid eller aluminiumsulfat. Disse stoffer har den egenskab, at de binder fosforen til slammet. Fosforen bundfælder således sammen med slammet, og kan på denne måde fjernes fra vandfasen. Det afvandede slam er derfor meget næringsrigt, da det indeholder store mængder fosfor. Rensning af regnvand I de seneste årtier er myndighederne blevet opmærksomme på, at også regnvand kan kræve rensning. Det har vist sig, at regnvandsudledninger kan medføre uacceptable forhold i recipienten (vandløb, søer og havet). Dels er regn- og overfladevand fra befæstede arealer ofte forurenet med olie og organisk stof, dels kan store vandmængder medføre erosion i recipienterne. Det har vist sig at % af de forurenende stoffer er bundet til småpartikler i vandet. Således kan hovedparten af disse stoffer fjernes ved bundfældning. Olieindholdet fjernes i særlige olieudskillere med stor kapacitet og bypass (omløb). (Se emnehæftet om udskillere). Udjævning af afløbsstrømmen fortages ved at lede regnvandet til forsinkelsesbassiner, som samtidig kan virke som bundfældningstanke. Udledningen kan herved kontrolleres, hvilket ofte sker gennem såkaldte afløbsregulatorer. 9
Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI,
Læs mereKloakering. Afløbssystemer, formål og indretning.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbssystemer, formål og indretning. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI,
Læs mereKloaksystemets opbygning og funktion
Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen
Læs mereSpildevand A/S. Hvem ejer kloakken? min? din?
Hvem ejer kloakken? min? din? Hvem ejer kloakken? Energi Viborg Spildevand A/S har ansvaret for udførelse, drift og vedligehold af selskabets spildevandsanlæg i Viborg Kommune. Selskabets spildevandsanlæg
Læs mereKloakering. Afløbsplaner for enfamiliehuse.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Afløbsplaner for enfamiliehuse. Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk)
Læs mereOrdforklaring Bilag 1
Ordforklaring Af hensyn til entydig forståelse af de anvendte fagtermer er der herunder anført en liste med de mest anvendte fagudtryk fra spildevandsplanen. Aflastning Når opblandet regn- og spildevand
Læs mereNOTAT: BBR afløbskoder inklusiv vejledende tekst
1 Fælleskloakeret: Spildevand + tag- og 2 Fælleskloakeret: Spildevand + delvis tagog Anvendes til grunde, hvor alt spildevand og alt tag- og ledes fra grundens fælleskloakerede spildevandssystem. Anvendes
Læs mereSeparatkloakering Hvad betyder det for dig?
Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre
Læs mereBilag 1. Ordliste. Separatkloakeret Opland Spildevandskloakeret Opland. Fælleskloakeret Opland
Side 1 af 5 Bilag 1. Ordliste Spildevand PE Spildevandsanlæg Recipienter Recipientkvalitetsplan Dræn Kloakopland Separatkloakeret Spildevandskloakeret Fælleskloakeret Nedsivningsopland Areal Reduceret
Læs mere1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,
1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del
Læs mereHelsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå
Spildevand i det a bne land En oversigt over de forskellige løsninger til håndtering af spildevand i Helsingør Kommune Helsingør Kommune er i øjeblikket ved at gennemgå spildevandsrensningen på alle ejendomme
Læs mereVelkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land
Velkommen til borgermøde om spildevandsrensning i det åbne land Program: Velkomst og præsentation Hvorfor vi sender påbud til jer? Hvad du som ejer skal foretage dig? Typer af løsninger, der opfylder kravet
Læs mere1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer
- 1. Planens indhold, hovedformål og forbindelser med andre relevante planer Planen skal skabe grundlaget for at Skive Vand A/S kan udføre alle kloakeringsopgaver. Det drejer sig om separering af flere
Læs mereSpildevandsrensning. landet
Spildevandsrensning på landet 2 Nu også spildevandsrensning på landet En del vandløb og søer er trods en stor indsats stadig forurenet. Derfor har Folketinget besluttet, at spildevandet fra ejendomme på
Læs mereSpildevand i det åbne land. Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune
Spildevand i det åbne land Rensning af spildevand i det åbne land i Skive Kommune Indhold Spildevandet skal renses bedre... 3 Sådan skal spildevandet renses... 4 Oversigtskort... 5 Hvem, hvor og hvornår?...
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND Side 1 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Side 2 af 14 Mariagerfjord Kommune, Teknik og Miljø Juni 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereNu skal du snart separatkloakere på din grund
Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør
Læs mereMere information: Spildevand i det åbne land. Forbedret rensning af husspildevand i Silkeborg Kommune KOMMUNEN INFORMERER
Mere information: Du kan finde yderligere informationer, herunder vejledninger og retningslinjer for de forskellige typer af rensningsanlæg på kommunens hjemmeside: www.silkeborgkommune.dk ( > Borger >
Læs mereBilag 1. Forklaring til skemaerne for. Oplande. Udløb. Renseanlæg
Bilag 1 Forklaring til skemaerne for Oplande Udløb Renseanlæg 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (p.e.), arealer, kloakeringsforhold,
Læs mereAnsøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg
Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af biologisk sandfilteranlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal
Læs mereSEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?
SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev
Læs mereLØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND
LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereSpildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs mereAnsøgning Etablering af beplantet filteranlæg
Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup E-mail: teknisk@nordfynskommune.dk Ansøgning Etablering af beplantet filteranlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal
Læs merePumpestation. Hjem/Industri. Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse.
Hjem/Industri Det rene vand fra vandværket omdannes til spildevand. Alt, hvad der ryger i kloakken, skal nu ud på en rejse. Pumpestation Da spildevandet ikke altid kan løbe den lige vej ned til renseanlægget,
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereHvor begynder den offentlige og hvor slutter din private kloak?
Hvor begynder den offentlige og hvor slutter din private kloak? Det er som udgangspunkt den matrikulære grundgrænse til en ejendom, der er snitfladen mellem den offentlige og den private kloak. Ved tilslutning
Læs merePjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord
Pjece om forbedret spildevandsrensning i det åbne land - Roskilde Nord Indledning og baggrund I Vandplan 1 for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 2009-2015 er Isefjord og Roskilde Fjord, udpeget
Læs mereSpildevandsrensning i det åbne land
Spildevandsrensning i det åbne land Ejendomme og sommerhuse i det åbne land, som ikke er tilsluttet offentlig kloak, skal have en lovlig og godkendt spildevandsløsning. Kan du svare ja til et eller flere
Læs mereSELV EN KLOAK KAN FÅ NOK
SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge
Læs mereSpildevandet skal renses bedre
- 1 - - 2 - Spildevandet skal renses bedre Som en del af vandmiljøplanen har Folketinget besluttet, at spildevandet skal renses bedre i de områder, der ikke er kloakeret. Det berører ca. 1.600 ejendomme
Læs mereINDHOLDET AF MØDET I DAG
VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende
Læs mereBILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER
BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BILAG 5 OPLANDSBESKRIVELSER... 3 1.1 Gl. Mariager Kommune...3 1.2 Gl. Nørehald Kommune...3 1.3 Gl sønderhald kommune...7 1.4 GL PURHUS KOMMUNE...8 2 1
Læs mereHvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret
Hvordan slipper man af med spildevandet i områder, hvor der ikke er kloakker? v/ Inge Faldager, Teknologisk Institut, Rørcentret Spildevandsafledning i det åbne land Der findes 360.000 ejendomme i det
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Denne pjece omhandler spildevand i det åbne land, og er udarbejdet i forbindelse med at der skal ske forbedret spildevandsrensning på en række ejendomme i Skanderborg Kommune.
Læs mereORDFORKLARING. Skive Vand A/S Norgesvej Skive. Overløb. Faskine. Separering. Regnvandsledning. Fælleskloak. Spildevand. Skel. Ledninger.
ORDFORKLARING Faskine. Overløb. Separering. En faskine er et hulrum i jorden, der fyldes med sten eller med præfabrikerede kassetter af plastik, der kan købes i byggemarkedet. Regnvandet fra taget føres
Læs mereNøddelund. Viborg Kommune. Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan Separatkloakering af landsbyen Nøddelund
Nøddelund Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2009 2013 Rekvirent Teknik & Miljø Natur og Vand Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg Kontakt: Anders Haugstrup Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken 12 8800
Læs mereBilag 3.A. Signatur ændres til. Det er ikke i planperioden planlagt at kloakere området.
Bilag 3.A Udenfor kravopland Området ligger uden for rensekravopland. Det betyder at der ved etablering af nyanlæg skal vælges en tidsvarende løsning, hvilket som minimum er en godkendt bundfældningstank.
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereVejvand- når regn giver oversvømmelse
Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,
Læs mere2. Spildevand og rensningsanlæg
2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvordan? Hvad koster det? 1 FORORD Spildevandet, der kommer fra ejendomme i det åbne land, skal renses bedre. Det åbne land er betegnelsen for områder med spredt bebyggelse,
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereStrategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.
Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,
Læs mereSpildevand i det åbne land. Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det?
Spildevand i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Indholdsfortegnelse Forord 2 Hvorfor? - Hvad siger loven? 3 Hvor? 4 Hvornår? 5 Hvordan? 6 Hvad koster det? 7 Hvad sker der nu?
Læs mereEffektiv rensning af spildevand med SBR
Effektiv rensning af spildevand med SBR 14 19 6 5 18 17 16 15 20 11 13 22 21 7 9 12 3 4 8 1 2 18 1 > Indløbsbygværk 2 > Modtagestation 1 3 > Ristehus 4 > Sandfang 5 > Modtagestation 2 (perkolat) 6 > Perkolatlager
Læs mereTeori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Rensedammens opbygning og funktion
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereNæstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved Tlf.:
Næstved Kommune Center for Miljø og Natur, Rådmandshaven 20, 4700 Næstved spildevand@naestved.dk Tlf.: 5588 6170 www.naestved.dk Sags nr. Modtaget, dato: Ansøgning om etablering af biologisk Minirenseanlæg,
Læs merePrisoverslag for private renseanlæg til spildevand
overslag for private renseanlæg til spildevand Formålet med dette notat er at give dig et overblik over prisniveauet for de forskellige løsninger til forbedret rensning af spildevandet på din ejendom.
Læs mereFredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1
Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes
Læs mereEJENDOMSMÆGLER. 20 marts 2018
EJENDOMSMÆGLER 20 marts 2018 GENERELLE REGLER FOR KLOAK 20 marts 2018 FÆLLESKLOAK Fællessystemet I et fællessystem føres al spildevand, drænvand og regnvand fra en bydel gennem en fælles kloakledning til
Læs mereSkal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:
Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?
Læs mereTeori. Rensedammens opbygning og funktion. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Læs mereSpildevand i det åbne land
Spildevand i det åbne land Beskyttelse af natur og miljø er vores fælles ansvar Spildevand i det åbne land i Struer Kommune I Struer Kommune bor der ca. 22.500 indbyggere, heraf 18.000 i byer og 4.500
Læs mereSpildevand - i det åbne land
Teknik og Miljø Spildevand - i det åbne land Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Hvorfor hvad siger loven? 4 hvor? 5 hvornår? 6 hvordan? 7 hvad koster det? 8
Læs mereSpildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling
Spildevand i det åbne land Problemstillinger i den daglige sagsbehandling Nyborg Strand 22. - 23. maj 2012 Bente Uhre 3. En virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen som: 3) kloakmester til
Læs mereBilag 3 BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG. Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan Side 1 af 9
BILAG 3 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG Furesø Kommune Forslag til Spildevandsplan 2014-2017 Side 1 af 9 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold
Læs mereSkal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM:
Skal du bygge om? Forbered din kloak til fremtiden I DENNE PJECE FINDER DU OPLYSNINGER OM: > Hvorfor ændre din kloak nu? > Hvad skal du selv gøre og betale? > Hvornår og hvordan foregår separering af kloak?
Læs mereVand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd
Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder
Læs mereALT OM AFLØB OG KLOAK
GO ENERGI TIL LIVET ALT OM AFLØB OG KLOAK www.ke.dk el gas vand varme afløb Københavns Energi er din multiforsyner af el, gas, vand, varme og afløb. Vi sørger for energien i dit hjem, men du kan også få
Læs mereHolstebro Kommune. Teknik og Miljø. Spildevand i det åbne land
Holstebro Kommune Teknik og Miljø iljø - og m r u t a fn else a t t y k es -B er e t s fælle r! a v s n a Spildevand i det åbne land Holstebro Kommune Holstebro Kommune Teknik og Miljø er bl.a. i forbindelse
Læs mereBilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012
Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder
Læs mereKloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) Kloakering. Anvendelse af norm for dræning af bygværker. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Undervisningsministeriet. 13. marts 2006. Materialet
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, personækvivalentbelastning (p.e.),
Læs mereAnvendelse og afledning af
Anvendelse og afledning af Undervisningsministeriet. 14-01-2014. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres
Læs mereRingkøbing-Skjern Kommune R A P P O R T. Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing
R A P P O R T Ringkøbing-Skjern Kommune Tillæg nr. 15 til Spildevandsplan 2010-2020 Separering af fælleskloakken ved Nørredige i Ringkøbing Udarbejdet den 5. oktober 2017 Vedtaget i Byrådet den 13. marts
Læs mereBaggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund
Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.
Læs mereSpildevandsrensning i det åbne land
Spildevandsrensning i det åbne land Hvorfor denne Pjece? Denne pjece henvender sig til ejere af ejendomme i det åbne land, som ifølge vore nuværende oplysninger udleder spildevand til grøfter, vandløb
Læs mereTILLÆG 231 TIL SPILDEVANDSPLAN
1 - Forside_tillæg 231_høring Juni 2018 Thyregod Vonge Give Givskud Gadbjerg Jelling Vandel Bredsten Vejle Jerlev Brejning Ødsted Skærup Hvidbjerg BørkopGårslev Smidstrup Egtved Gravens TILLÆG 231 TIL
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Læs mereAndre danske anlægstyper
Andre danske anlægstyper Biologiske sandfiltre Pileanlæg Pileanlæg med nedsivning Beplantede filteranlæg Tryksatte kloaksystemer 1 Biologiske sandfiltre 2 Biologiske sandfiltre For standardanlæg med en
Læs mereinformation om tømning af samletanke og bundfældningstanke
information om tømning af samletanke og bundfældningstanke 1 Tanken tømmes for at skåne miljø og grundvand I områder, der ikke har offentlig kloak i Gribskov Kommune, findes der typisk to forskellige slags
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mereTillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen. Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen
Tillæg nr. 2013/4 til spildevandsplanen Inddragelse af nye oplande i spildevandsplanen Februar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 2 2.SAGSFREMSTILLING... 2 2.1 INDDRAGELSE AF BOLIGOMRÅDET SAUGSTEDVANG
Læs mereVIRKER KLOAKKEN IKKE?
VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt
Læs mereNy kloak i Husum Ballum. Borgermøde onsdag den 7. november 2018
Ny kloak i Husum Ballum Borgermøde onsdag den 7. november 2018 Velkomst og præsentation Jan Kirchner, Tønder Forsyning A/S (projektleder) Flemming Oltmann, Tønder Forsyning A/S (skriver referat fra mødet)
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af mini-biologisk renseanlæg.
Journal nr.: Ansøgning modtaget, dato: Ansøgning om tilladelse til etablering af mini-biologisk renseanlæg. Ansøgningen sendes til: Brønderslev Kommune, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev, email: raadhus@99454545.dk.
Læs mereKloakledninger. hvor findes de? MIN KLOAK? OPLYSNINGER OM KLOAKLEDNINGER. > I dit område > På din ejendom > I vejarealer nye veje for vandet
Kloakledninger hvor findes de? MIN KLOAK? OPLYSNINGER OM KLOAKLEDNINGER > I dit område > På din ejendom > I vejarealer nye veje for vandet 2 HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 3 Det kan være vanskeligt at finde
Læs mereTILLÆG NR. 196 TIL SPILDEVANDSPLAN
Februar 015 Thyregod Give Vonge Givskud Gadbjerg Jelling Vandel Bredsten Vejle Jerlev Ødsted Brejning Hvidbjerg Skærup BørkopGårslev Egtved Smidstrup Gravens TILLÆG NR. 19 TIL SPILDEVANDSPLAN Nyt boligområde
Læs mereNATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk
NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal
Læs mereStrategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S
Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af
Læs mereBILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG
BILAG 1 FORKLARING TIL SKEMAERNE FOR: - OPLANDE - UDLØB - RENSEANLÆG 1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til arealer, spildevandsbelastning (p.e.), kloakeringsforhold,
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning
Læs mereSikring mod kælderoversvømmelser. v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut
Sikring mod kælderoversvømmelser v/flemming Springborg, Rørcentret, Teknologisk Institut Regler fra gammelt afløbsregulativ 20. Højvandslukker Hvor en kælder efter Vej- og Kloakvæsenets skøn er udsat for
Læs mereSAMN FORSYNING ODDER RENSEANLÆG. Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand
SAMN FORSYNING ODDER RENSEANLÆG Samn renser vi dit spildevand og passer på dit drikkevand til gavn for dig og dine børnebørn. Version 31-10-2018 ODDER RENSEANLÆG Samn Forsyning ApS driver 6 renseanlæg
Læs mereAnsøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg
Ansøgning om tilladelse til udledning af renset spildevand via typegodkendt minirenseanlæg Ejers navn: Ejers adresse: Ejendommen, hvor anlægget skal etableres: Matr. nr.: Ejerlav: Telefonnr.: e-mail: Kontakt
Læs mereVåde bassiner og damme
Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en
Læs mereAnsøgning om etablering af beplantet filteranlæg med udledning af renset spildevand
Infrastruktur Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Ansøgning om etablering af beplantet filteranlæg med udledning af renset spildevand Ansøgningsdato: Bilag: Vigtigt: Etableringen af filteranlægget må ikke påbegyndes
Læs mereTillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen
- Tillæg nr. 2013/1 til spildevandsplanen Separatkloakering i et område ved Stationsvej i Årslev November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 3 2. SAGSFREMSTILLING... 3 2.1 STATUS... 3 2.2 PLAN... 3
Læs mereSeparering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE
Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning
Læs mereVand i kælderen. nye veje for vandet
Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan
Læs mereSeparering af regn - og spildevand. Guldborgsund Forsyning
Separering af regn - og spildevand Guldborgsund Forsyning Baggrunden for separering af regnog spildevand. For mange kommuner herunder Guldborgsund giver det en udfordring fordi kloakledningerne, der skal
Læs mereBilag 4: Kloakprojekter
Bilag 4: Kloakprojekter Byudvikling Kokkedal V og NV Område afgrænset af udkast til lokalplan 147 (indtil videre kaldet kloakopland A40) foruden lokalplan 141 og generel masterplan for området (indtil
Læs mereRensning af spildevand i det åbne land
Rensning af spildevand i det åbne land Information Oktober 2010 Hvorfor? Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvad koster det? Randers Kommune 1 Hvorfor denne pjece? Folketinget har besluttet, at rensningen af spildevand
Læs mereTillæg nr. 10 til Spildevandsplan
Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan 2008-2015 Separering af kloaksystem i Korning Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Plangrundlag... 3 4. Spildevandsforhold i Korning... 3 5. Arealer
Læs mereTømning af bundfældningsog samletanke
Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke
Læs mere