Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen."

Transkript

1 Mål- og Resultatplan for Kriminalforsorgen

2 Indhold Indledning... 3 Præsentation af kriminalforsorgen... 3 Kriminalforsorgens fem strategiske temaer for Tæt samarbejde med omverdenen... 3 Fleksibel kapacitet... 3 Effektiv opgavevaretagelse... 4 Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte... 4 Mindre tilbagefald... 4 Kriminalforsorgens mål for Aktiviteter og målopfyldelse vedrørende målene for Ad tæt samarbejde med omverdenen... 6 Ad fleksibel kapacitet... 8 Ad effektiv opgavevaretagelse... 9 Ad sikkerhed og ordentlighed for den enkelte Ad mindre tilbagefald Ad særlige emner Opfølgning

3 Indledning Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen 2015 er aftalt mellem Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. Mål- og resultatplanen tager udgangspunkt i aftalen om kriminalforsorgens økonomi i , den fælles strategi for det tværgående samarbejde for myndighederne på Justitsministeriets område og Kriminalforsorgens strategi for Præsentation af kriminalforsorgen Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, der er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf, herunder med elektronisk fodlænke, samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste. Kriminalforsorgen varetager herudover administration af varetægtsfængsling, frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse af personundersøgelser af sigtede samt tilsyn med psykisk syge kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens 68 og 69. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen, og ved at støtte og motivere de dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Dette udgør kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksomheden. Kriminalforsorgens grundlæggende værdi kunsten at balancere mellem det hårde og bløde afspejler denne dobbelte hovedopgave, som medarbejderne i kriminalforsorgen skal håndtere i dagligdagen. I kriminalforsorgens strategi for er følgende mission og vision fastlagt: Mission Kriminalforsorgen fuldbyrder straf og medvirker til at begrænse kriminalitet Vision Vi bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet Kriminalforsorgens fem strategiske temaer for Kriminalforsorgen har defineret følgende fem strategiske temaer, som danner rammen for Mål- og resultatplanen for Tæt samarbejde med omverdenen For at kriminalforsorgen kan løse sine opgaver bedst muligt, skal samarbejdet med omverdenen være endnu tættere og bedre i de kommende år. Derfor skal denne flerårsaftaleperiode bruges til at udbygge og styrke samarbejdet med de andre aktører, der er med til at støtte op om kriminalforsorgens arbejde, og hvis indsatser er afgørende for, at kriminalforsorgen kan leve op til visionen om at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Fleksibel kapacitet Ved indgåelse af kriminalforsorgens flerårsaftale oplevede kriminalforsorgen store kapacitetsmæssige udfordringer bl.a. i form af højt belæg. I 2014 har belægget været faldende, hvilket har medført midlertidige lukninger af fængsels- og arresthuspladser. De store udsving i belægspresset og de forskellige behov for sektionering og adskillelse af indsatte som følge af fx bandetilhørsforhold og behandlingsbehov mv. stiller store krav til den fleksible anvendelse af pladserne. Derfor skal der i flerårsaftaleperioden arbejdes på at sikre en holdbar og helhedsorienteret løsning af kriminalforsorgens kapacitetssituation. 3

4 Effektiv opgavevaretagelse Kriminalforsorgen skal ligesom den øvrige offentlige sektor levere maksimal effekt for de ressourcer, der er til rådighed. Det betyder på den ene side, at der skal gennemføres en række effektiviseringer og på den anden side, at kriminalforsorgens indsatser og aktiviteter skal organiseres og gennemføres på en sådan måde, at der opnås mest mulig effekt for klienten og samfundet. Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte Kriminalforsorgens mission og vision indebærer, at der skabes tryghed for den enkelte. Det gælder borgerne i samfundet, og det gælder ansatte og klienter i kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen skal således bl.a. skabe tryghed for klienterne og medarbejderne ved at forebygge vold og trusler mellem indsatte og mod ansatte. Ud over dette skal kriminalforsorgen også sørge for og fokusere på, at klienterne oplever en ordentlig behandling. Mindre tilbagefald Kriminalforsorgen skal medvirke til at begrænse kriminaliteten og skabe mere tryghed i samfundet. De indsatser, der iværksættes i kriminalforsorgen, skal derfor bidrage til en resocialisering af de dømte og mindske tilbagefaldet til ny kriminalitet. Flere forhold er vigtige for en succesfuld resocialisering og dermed nedbringelse af recidivet. Det er således veldokumenteret, at uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter, misbrugsbehandling og kognitivt baserede programmer kan være med til at sikre, at den dømte kan føre en kriminalitetsfri tilværelse. Det er derfor vigtigt, at kriminalforsorgen bl.a. sørger for systematisk afdækning og visitation af klienterne og en efterfølgende målrettet afsonings- og tilsynsindsats. 4

5 Kriminalforsorgens mål for 2015 I 2015 sættes der særligt fokus på den endelige implementering og fulde idriftsættelse af den nye organisation efter reorganiseringen. Derudover vil der blive sat fokus på håndtering af kriminalforsorgens særlige udfordringer såsom vold og trusler, sygefravær, samarbejde med omverdenen, fleksibel anvendelse af kapaciteten og målrettede indsatser mod klientens risici og behov. Nedenfor følger en oversigt over kriminalforsorgens prioriterede mål for De enkelte mål uddybes i de følgende afsnit med, hvilke konkrete aktiviteter kriminalforsorgen vil iværksætte for at nå målene for 2015, samt hvorledes målopfyldelsen ved årets udgang skal vurderes. Mål 2015 Strategisk tema Mål Tæt samarbejde med omverdenen Flere klienter har et passende bolig-, beskæftigelses- og forsørgelsesgrundlag på tidspunktet for løsladelse. Kriminalforsorgen iværksætter et formaliseret samarbejde med samtlige regioner på det psykiatriske område. Fleksibel kapacitet Ingen venterkø. Effektiv opgavevaretagelse Det samlede sygefravær nedbringes. Reorganiseringen med områdestruktur indfases. Sikkerhed og ordentlighed for den enkelte Niveauet for vold og/eller trusler mellem indsatte og mod ansatte reduceres. Oplevelsen af tilfredshed med Kriminalforsorgen blandt klienterne øges på en række udvalgte områder. Mindre tilbagefald De resocialiserende indsatser målrettes klienternes risici og behov. Samarbejdet med politiet omkring udvisning efter endt afsoning styrkes. Særlige emner Bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål. Styrket informations- og it-sikkerhed. 5

6 Aktiviteter og målopfyldelse vedrørende målene for 2015 Nedenfor fremgår en kort beskrivelse af de strategiske temaer, de underliggende mål samt de konkrete aktiviteter og målopfyldelse, som er tilknyttet målene. Vurderingen af målopfyldelsen sker med udgangspunkt i de skemaer anført nedenfor, hvor målopfyldelsen fremgår. Ad tæt samarbejde med omverdenen (vægt 20 %) For at kriminalforsorgen kan løse sine opgaver bedst muligt, skal samarbejdet med omverdenen være endnu tættere og bedre i de kommende år. Derfor skal denne flerårsaftaleperiode bruges til at udbygge og styrke samarbejdet med de andre aktører, der er med til at støtte op om kriminalforsorgens arbejde. Passende bolig-, beskæftigelses- og forsørgelsesgrundlag på tidspunktet for løsladelse (50 %) Når en borger skal løslades, er der en række forhold, der skal være på plads, f.eks. bopæl og forsørgelse. Det kræver et koordineret samarbejde mellem kriminalforsorgen og den kommune, borgeren skal løslades til. Kriminalforsorgen har derfor de seneste år arbejdet fokuseret på at indgå samarbejdsaftaler med samtlige kommuner også kendt som God løsladelse. Ved udgangen af 2014 var der således indgået samarbejdsaftaler med 96 ud af de i alt 98 kommuner. Situationen omkring en indsats bolig-, beskæftigelses- og forsørgelsesgrundlag på løsladelsestidspunktet bliver vurderet i forbindelse med en såkaldt afgangsbedømmelse. Som det er nu, bliver der foretaget afgangsbedømmelser for alle, der skal løslades, hvor dommen er på over tre måneder. Aktiviteter: Flere klienter har et passende bolig-, beskæftigelses- og forsørgelsesgrundlag på tidspunktet for løsladelse Kriminalforsorgen vil via afgangsbedømmelser i 2015 måle på, hvor mange indsatte (dømte) der på løsladelsestidspunktet, herunder ved prøveløsladelse, har egen bolig (leje eller eje) og passende beskæftigelse 1. Målet om at forbedre bolig- og beskæftigelsesforhold gælder for alle løsladte med en dom på over tre måneder. Som noget nyt vil institutionerne i forbindelse med tidspunktet for løsladelse, i de tilfælde hvor klienten giver samtykke, sende de dele af afgangsbedømmelsen, der handler om bolig, beskæftigelse og forsørgelse til klientens løsladelseskommune med det formål, at kriminalforsorgen og kommunerne har det samme billede af løsladelsessituationen. I det omfang kommunen ikke er enig i kriminalforsorgens billede af løsladelsessituationen, skal de oplyse herom indenfor en fastsat frist. Kriminalforsorgen udarbejder desuden en statistik, som viser, hvor mange af de løsladte med domme på over tre måneder, der ved løsladelsestidspunktet både havde egen bolig (leje eller eje) passende beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag på plads samt hvor mange, der havde to, en eller ingen af de nævnte løsladelseselementer på plads. Af afgangsbedømmelserne kan det konstateres, at der i 2014 var 55 %, som blev løsladt til egen bolig (leje 1 Passende beskæftigelse er defineret som alm. lønarbejde/selvstændig, skånejob/flexjob, beskyttet arbejdsplads/produktionsskole, uddannelse, revalidering, døgnbehandling, pensionist og arbejdsløs i aktivering 6

7 eller eje), der var 46 %, som blev løsladt til passende beskæftigelse og der var under 1 %, som ikke havde et forsørgelsesgrundlag ved løsladelsen. Fra marts 2015 udvides forpligtigelsen til at foretage afgangsbedømmelser, så den gælder for alle løsladte uanset domslængde. I dag afsoner omkring 2/3 af de indsatte domme på mindre end tre måneder. Udvidelsen af forpligtelsen til at foretage afgangsbedømmelser vil give kriminalforsorgen et forbedret datagrundlag, så det i 2016 bliver muligt at sætte fokus på bolig, beskæftigelses- og forsørgelsesforhold for alle løsladte, uanset domslængde, og opstille mål herfor. Det statistiske grundlag, der oparbejdes i 2015, skal give et forbedret grundlag for vurdering af, hvilke særlige udfordringer der er på området, hvilke indsatser der skal fokuseres på samt kunne anvendes til at forbedre samarbejdet mellem kriminalforsorgen og kommunerne i forbindelse med God Løsladelse. Målopfyldelse: Andelen af løsladte med domme på over tre måneder som løslades til henholdsvis egen bolig (leje eller eje) og passende beskæftigelse er fra 2014 til 2015 steget 5 % på begge områder. Kriminalforsorgen har udarbejdet kvartalsvis statistik over, hvor mange af de løsladte med domme på over tre måneder, der ved løsladelsestidspunktet både havde egen bolig (leje eller eje) passende beskæftigelse og forsørgelsesgrundlag på plads samt hvor mange, der havde to, en eller ingen af de nævnte løsladelseselementer på plads. Der er fra og med marts 2015 udarbejdet afgangsbedømmelser for 75 % af de løsladte med domme, herunder dem med domme på under tre måneder (i 2014 var niveauet 35 % 2 ). Der er i 2015 udarbejdet afgangsbedømmelser for 85 % af de løsladte med domme på mere end tre måneder (i 2014 var niveauet 81%). Samarbejde med regionerne vedrørende det psykiatriske område (50 %) Kriminalforsorgen samarbejder i mange forskellige situationer med det psykiatriske system. Det kan typisk være i situationer, hvor en indsat f.eks. i en periode har brug for psykiatrisk indlæggelse, eller hvor der er brug for en koordinering af samarbejdet vedrørende de foranstaltningsdømte i frihed. Det er derfor vigtigt, at Kriminalforsorgen styrker samarbejdet med alle regionerne vedrørende det psykiatriske område. Kriminalforsorgen iværksætter et formaliseret samarbejde med samtlige regioner på det psykiatriske område. 2 Dette tal dækker over, at der kun blev udarbejdet afgangsbedømmelser for dømte med domme på over tre måneder. 7

8 Aktiviteter: Målopfyldelse: Kriminalforsorgen kontakter regionerne og drøfter ønsket om at iværksætte et mere formaliseret samarbejde på det psykiatriske område. Ved positive tilbagemeldinger fra regionerne defineres rammerne for mødeafholdelse, herunder indhold, hyppighed mv., hvorefter møderne afholdes som beskrevet. Kriminalforsorgen har inden udgangen af 2015 kontaktet alle regioner med henblik på at iværksætte et formaliseret samarbejde. Kriminalforsorgen har inden udgangen af 2015 iværksat et formaliseret samarbejde med minimum tre regioner. Kriminalforsorgen har inden udgangen af 2015 iværksat et formaliseret samarbejde med alle regioner på det psykiatriske område. 30 % 30 % 40 % Ad fleksibel kapacitet (vægt 20 %) Ved indgåelsen af kriminalforsorgens flerårsaftale oplevede kriminalforsorgen store kapacitetsmæssige udfordringer bl.a. i form af højt belæg. I 2014 har belægget været faldende, hvilket har medført midlertidige lukninger af fængsels- og arresthuspladser. De store udsving i belægspresset og de forskellige behov for sektionering og adskillelse af indsatte som følge af fx bandetilhørsforhold og behandlingsbehov mv. stiller store krav til den fleksible anvendelse af pladserne. Derfor skal der i flerårsaftaleperioden arbejdes på at sikre en holdbar og helhedsorienteret løsning af kriminalforsorgens kapacitetssituation. Ingen venterkø Kriminalforsorgen har tidligere været udfordret ved, at afsonere på fri fod idømt fængselsstraf har måttet vente i for lang tid på at starte afsoningen (også kaldet venterkø 3 ). Den sidste venterkø til afsoning i fængsler blev afviklet ved udgangen af 2013, og kriminalforsorgen har stort fokus på, at der ikke igen opstår en ny venterkø til afsoning i fængsler. Det har siden 2005 været muligt at afsone i eget hjem ved brug af fodlænke. Denne afsoningsform er løbende blevet udvidet til at omfatte flere dømte, og antallet af fodlænkeafsonere har således været stigende. Det har bl.a. betydet, at der er opstået en venterkø til afsoning med fodlænke. I 2014 blev der sat fokus på at nedbringe venterkøen til fodlænke, og det lykkedes at afskaffe venterkøen for så vidt angår volds- og våbendømte inden årsskiftet. Aktiviteter: Ingen venterkø. Kriminalforsorgen vil i 2015 dagligt følge belægsudviklingen og om nødvendigt iværksætte yderligere initiativer som sikrer, at der ikke oparbejdes ny 3 Såfremt en dømt har ventet i mere end 3½ måned på indsættelse, og at der ikke i forbindelse med sagen er opstået forhold, der har forsinket anmeldelses-proceduren, (såkaldte anmærkninger på sagen), så anses den dømte for at stå i ventekø. Det skal bemærkes, at der er skærpede regler om forlods indkaldelse af visse grupper af dømte, f.eks. voldsdømte, hvorfor disse grupper af dømte tilsiges i overensstemmelse med disse regler. 8

9 venterkø til afsoning i fængsler, og at venterkøen til afsoning med fodlænke afvikles inden 1. september Til brug for dette vil direktoratet bl.a. senest februar 2015 udarbejde en skabelon, som områderne skal udfylde, hvor det afdækkes, hvordan der kan konverteres, tilvejebringes og reduceres kapacitet og ressourcer samt hvordan de personalemæssige ressourcer til understøttelse af fodlænkeområdet kan anvendes mest fleksibelt. Direktoratet skal modtage de udfyldte skabeloner senest 1. maj Målopfyldelse: Der er ikke oparbejdet ny venterkø til afsoning i fængsler i Venterkøen til afsoning med fodlænke er afviklet inden 1. september Områderne har udarbejdet og indsendt udfyldte skabeloner vedrørende afdækning af mulighederne for at anvende pladserne fleksibelt og optimalt senest 1. maj Der er i 1. halvår 2015 sammenlignet med 2014 tilført ressourcer, herunder personaleressourcer, til understøttelse af afvikling af venterkøen til afsoning med fodlænke. Ad effektiv opgavevaretagelse (vægt 15 %) Kriminalforsorgen skal ligesom den øvrige offentlige sektor levere maksimal effekt for de ressourcer, der er til rådighed. Det betyder på den ene side, at der skal gennemføres en række effektiviseringer og på den anden side, at kriminalforsorgens indsatser og aktiviteter skal organiseres og gennemføres på en sådan måde, at der opnås mest mulig effekt for klienten og samfundet. Sygefravær (40 %) Kriminalforsorgen har de seneste år haft stor fokus på nedbringelse af sygefraværet. I 2011 var det gennemsnitlige sygefravær eksempelvis på 18,3 dage. Det blev i 2013 nedbragt til 15,6 dage og målet i 2014 var på 15,0 dage. Målet blev dog ikke nået, og det gennemsnitlige sygefravær endte i 2014 på 16,1 dage. Kriminalforsorgen vil således i 2015 forstærke indsatsen med at reducere sygefraværet. Arbejdet bliver forankret i de nye områder, og direktoratet vil vejlede i og understøtte det konkrete arbejde samt anvende økonomiske incitamenter på sygefraværsområdet. Aktiviteter: Det samlede sygefravær nedbringes. Arbejdet med sygefravær forankres i områdekontorerne. Områdekontorerne skal redegøre over for direktoratet, hvordan der arbejdes med at reducere sygefraværet. Områdekontorernes arbejde sker på baggrund af en specifik tilbagemelding til hvert fængsel og et katalog over relevante indsatser, som bliver revideret og opdateret primo Derudover fortsætter den økonomiske incitamentsmodel, som Kriminalforsorgen indførte i Incitamentsmodellen betyder, at et kriminalforsorgsområde skal betale en 9

10 bod, hvis området ikke når sit sygefraværsmål eller modtager tilførsel af ressourcer, hvis sygefraværsmålet overopfyldes. Målopfyldelse: Katalog over relevante indsatser for at nedbringe sygefraværet er revurderet og opdateret senest 1. maj Hvert område har på baggrund af kataloget iværksat målrettede indsatser. Kriminalforsorgens sygefravær er nedbragt med minimum 3 % i forhold til 2014 (svarende til 15,6 sygedage pr. medarbejder ved udgangen af 2015). 20 % 40 % 40 % Reorganisering (60 %) I kriminalforsorgens flerårsaftale for blev der indgået aftale om, at kriminalforsorgen i 2014 skulle gennemføre en reorganisering. Reorganiseringen har bl.a. betydet, at der er etableret fire kriminalforsorgsområder og en række opgaver er eller skal flyttes til de fire områder. Arbejdet med at implementere den nye struktur i kriminalforsorgen startede den 1. oktober 2014, hvor de fire områdedirektører tiltrådte, og en fortrop på medarbejdere startede i områdekontorerne. Aktiviteter: Reorganiseringen med områdestruktur indfases. Fra 1. januar 2015 overgår yderligere en række opgaver samt medarbejdere fra direktoratet og institutioner til områdekontorerne. Den sidste fase af implementeringen af den nye struktur iværksættes fra 6. maj 2015, hvor lovgivningen bag kriminalforsorgens reorganisering træder i kraft og grundlaget dermed er på plads for den del af klientsagsbehandlingen mv., som overgår til områdekontorerne. I forlængelse heraf skal områdekontorerne være fuldt operationelle på hele den nye opgaveportefølje. Koncernledelsen, bistået af Koncernledelsessekretariatet, vil følge og sikre fremdriften i implementeringen af den nye struktur. For at godtgøre at effektiviseringsgevinsten ved reorganiseringen nås, skal der udarbejdes et rapporteringsystem. Målopfyldelse: Reorganiseringen med områdestruktur er fuldt indfaset i maj Der er etableret et rapporteringssystem inden udgangen af 2015 med henblik på at godtgøre, at effektiviseringsgevinsten ved reorganiseringen bliver nået inden udgangen af indeværende flerårsaftaleperiode. 75 % 10

11 Ad sikkerhed og ordentlighed for den enkelte (vægt 15 %) Kriminalforsorgens mission og vision indebærer bl.a., at der skabes tryghed for den enkelte. Det gælder borgerne i samfundet, og det gælder ansatte og klienter i kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen skal således bl.a. skabe tryghed for klienterne og medarbejderne ved at forebygge vold og trusler mellem indsatte samt sørge for, at klienterne oplever en ordentlig behandling. Vold og/eller trusler (50 %) Fra 2012 til 2013 steg antallet af gange en indsat havde været udsat for vold og/eller trusler fra 292 til 316 og den stigende udvikling er fortsat i Der skete ligeledes en stigning i antallet af episoder med vold og/eller trusler mod ansatte fra 306 episoder i 2012 til 363 i Stigningen bestod primært af et øget antal af registrerede tilfælde af trusler mod Kriminalforsorgens personale. Denne udvikling medførte, at kriminalforsorgen afholdte en workshop for institutionerne om forebyggelse, håndtering og opfølgning på volds- og trusselsepisoder og på baggrund af workshoppen blev der gennemført opfølgende indsatser i I 2014 har indsatte 355 gange været udsat for vold og/eller trusler. I samme periode har der været 401 episoder af vold og/eller trusler mod ansatte 4. I efteråret 2014 blev der nedsat et partnerskab om sikkerhed, bestående af sikkerhedschefen fra direktoratet samt sikkerhedscheferne fra de fire områder, som sammen med et underpartnerskab skal fortsætte arbejdet med at definere effektive indsatser for at nedbringe omfanget af vold og trusler i Niveauet for vold og/eller trusler mellem indsatte og mod ansatte reduceres. Aktiviteter: Partnerskabet om sikkerhed vil frem til februar 2015 gennemgå konkrete voldsepisoder med henblik på at uddrage læring af disse. Partnerskabet skal bl.a. på baggrund af denne gennemgang aflevere indstilling med forslag til følgende: Eventuelt ny definition af vold og/eller trusler for både indsatte og ansatte Eventuelt fælles definition af vold og/eller trusler for både indsatte og ansatte Revision af statistikkerne, så de giver det bedst mulige grundlag at vurdere volds- og trusselsbilledet ud fra Et katalog over indsatser, der kan bringes i spil på kort og lang sigt (både statiske og dynamiske) for at nedbringe antallet af voldsog/eller trusselsepisoder for både indsatte og ansatte 4 Data afspejler de registreringer, som er foretaget frem til 9. januar Der forekommer efterregistreringer, hvorfor data på dette område først er at betragte endelige i april

12 Målopfyldelse: Områderne har iværksat relevante indsatser beskrevet i kataloget over kort- og langsigtede indsatser (både statiske og dynamiske) for at nedbringe antallet af volds- og trusselsepisoder for både indsatte og ansatte er udarbejdet. Niveauet for vold og/eller trusler mellem indsatte er reduceret med 3 %. Niveauet for og vold og/eller trusler mod ansatte er reduceret med 3 % Der er gennemført i alt fem uanmeldte storvisitationer i fængsler og arresthuse i % 20 % Brugerundersøgelser (50 %) I 2013 gennemførte kriminalforsorgen sin første brugerundersøgelse blandt indsatte i fængsler og arresthuse. Formålet med brugerundersøgelsen var at få viden om miljøet i kriminalforsorgens institutioner ved at lade de indsatte deltage i en spørgeskemaundersøgelse, hvor de vurderede en række forhold under deres ophold. Efter brugerundersøgelsen arbejdede institutionerne hver med tre lokalt udvalgte indsatsområder. I november 2014 blev der gennemført en ny brugerundersøgelse, hvor klienter tilknyttet KiF og pensionerne også deltog. Undersøgelsen gennemføres igen i Aktiviteter: Oplevelsen af tilfredshed med kriminalforsorgen blandt klienterne i fængsler og arresthuse er øget på udvalgte områder. Generel opfølgning: Koncernledelsen har udvalgt tre centralt prioriterede områder fra brugerundersøgelsen, tryghed, modtagelse og indsættelse samt kontakt til familie og venner, hvor der bør ske en forbedring af klienternes vurdering af kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen vil vurdere fremgangen på disse tre centrale områder, når resultaterne fra brugerundersøgelsen 2015 foreligger. Lokal opfølgning: Ud fra resultaterne af brugerundersøgelsen 2014 prioriteres lokalt tre udvalgte områder, og institutionerne arbejder målrettet på at forbedre tilfredsheden på disse områder. Områderne afrapporterer til direktoratet, hvilke initiativer der er iværksat for at nå en forbedret tilfredshed på både de centralt prioriterede områder og de lokalt udvalgte områder. En ny brugerundersøgelse gentages efteråret 2015, hvorefter det vurderes, om der er sket en øget tilfredshed på de udvalgte områder. 12

13 Målopfyldelse: Områderne har senest oktober 2015 afrapporteret, hvordan der er arbejdet målrettet på at forbedre tilfredsheden på de centralt prioriterede områder og de lokalt udvalgte områder. Oplevelsen af tilfredshed med kriminalforsorgen blandt klienterne er generelt øget på 2/3 af de samlede lokalt 50 % udvalgte områder (mindst 48 af 72). Ny brugerundersøgelse gentaget efteråret Ad mindre tilbagefald (vægt 15 %) Kriminalforsorgen skal medvirke til at begrænse kriminaliteten og skabe mere tryghed i samfundet. De indsatser, der iværksættes i kriminalforsorgen, skal derfor bidrage til en resocialisering af de dømte og mindske tilbagefaldet til ny kriminalitet. Flere forhold er vigtige for en succesfuld resocialisering og dermed nedbringelse af recidivet. Det er således veldokumenteret, at uddannelses- og beskæftigelsesaktiviteter, misbrugsbehandling og kognitivt baserede programmer kan være med til at sikre, at den dømte kan føre en kriminalitetsfri tilværelse. Målrettede indsatser (40 %) For at minimere risikoen for tilbagefald til ny kriminalitet skal de resocialiserende indsatser være målrettet klientens risici og behov. Kriminalforsorgen har de senere år arbejdet med at implementere RNRprincipperne (Risk, Need, Responsivity) i klientarbejdet. Formålet er dels at styrke udredningsarbejdet omkring klienten og målrette den efterfølgende resocialiserende indsats til de dømte, der har højest risiko for tilbagefald, dels at udvikle en indsats, der er specifikt målrettet klienternes kriminogene behov. Risiko- og behovsvurderingsredskabet LS/RNR (Level of Service/Risk Need Responsivity) vil være fuldt implementeret i KiF i første halvår af 2015, og fra 2015 vil redskabet tillige blive anvendt i fængslerne. Tilsynsindsatsen MOSAIK (Motiverende Samtaleintervention I Kriminalforsorgen) er udviklet og er under implementering i KiF-afdelingerne. MOSAIK implementeres i fire bølger. KiF-afdelingerne omfattet af bølge et tager tilsynsindsatsen i brug i starten af 2015 og KiF-afdelingerne omfattet af bølge to tager tilsynsindsatsen i brug 1. juli KiF-afdelingerne omfattet af bølge tre og fire uddannes i brug af tilsynsindsatsen i henholdsvis oktober og november 2015 og starten af Disse afdelinger vil derfor først tage tilsynsindsatsen i brug i starten af På baggrund af dette udviklingsarbejde kan der fastsættes mere ambitiøse mål på området i år og i de kommende år. Aktiviteter/måling: De resocialiserende indsatser målrettes klienternes risici og behov. KiF-afdelingerne foretager LS/RNR-vurdering i alle tilsynssager, hvorefter risiko for recidiv og derefter tilsynsindsatsen fastlægges. Der udarbejdes afsoningsplaner for den enkelte, hvor klientens risici og behov afdækkes og indsatser rettet mod forebyggelse af tilbagefald til kriminalitet identificeres og prioriteres. Indsatserne kan typisk bestå af misbrugsbehandling, programvirksomhed, uddannelse mv. 13

14 Målopfyldelse: 75 % af tilsynsklienter med høj eller meget høj risiko for recidiv er tilbudt den højintensive tilsynsindsats MOSAIK i de afdelinger, som har taget tilsynsindsatsen i brug % Der udarbejdes LS/RNR-vurdering i 75 % af tilsynssagerne. 40 % For klienter, der afsoner i et fængsel, skal der i 75 % af sagerne arbejdes videre med den indsats, som prioriteres højest i afsoningsplanen senest to måneder efter, at afsoningsplanen er iværksat,opgjort fra marts % Udvisningsdømte (60 %) I kriminalforsorgens flerårsaftale for er der fokus på at forstærke indsatsen over for udvisningsdømte udlændinge. Målet er, at flest muligt afsoner deres straf i hjemlandet, og at afsoningstiden bruges til at forberede dem på at vende hjem. Selve udvisningen foretages af politiet. Det er derfor vigtigt med godt samarbejde mellem kriminalforsorgen og politi for at sikre effektuering af udvisning umiddelbart efter endt afsoning. Aktiviteter: Samarbejdet med politiet omkring udvisning efter endt afsoning styrkes. I 2015 skal der sættes fokus på en afdækning af, hvorledes samarbejdet med politiet fungerer på området samt på at sætte relevante indsatser i værk. Direktoratet vil i løbet af første halvår 2015 tage kontakt til Rigspolitiet, så Kriminalforsorgen og Rigspolitiet sammen kan afdække, hvorledes samarbejdet om udsendelse af dømte udlændinge fungerer samt iværksætte eventuelle centrale indsatser til et forbedret samarbejde. Hvis afdækningen viser, at der er behov for lokale indsatser, er det de lokale Kriminalforsorgsområders ansvar at tage initiativ til at iværksætte indsatserne. Både de centrale og lokale indsatser skal iværksættes inden udgangen af Målopfyldelse: Direktoratet har i samarbejde med Rigspolitiet inden udgangen af juni 2015 foretaget en afdækning af, hvordan samarbejdet omkring udvisningsdømte kan forbedres. Eventuelle relevante indsatser (centrale og lokale) til forbedret samarbejde vedrørende udvisningsdømte er iværksat inden udgangen af % 50 % 5 KiF-afdelingerne uddannes bølgevis i tilsynsindsatsen MOSAIK, og målet gælder således tre afdelinger pr. 1. januar 2015 og yderligere to afdelinger pr. 1. juli

15 Ad særlige emner (vægt 15 %) Bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål (50 %) Justitsministeriet er en ministerstyret organisation, der skal stå til rådighed for og understøtte den demokratiske beslutningsproces. Det er således en kerneopgave for Justitsministeriet at sikre, at der skabes et præcist og overskueligt beslutningsgrundlag for ministeren, regeringen og Folketinget, og at der så vidt muligt gives overblik over den politiske handlefrihed i forhold til de retlige grænser samt over konsekvenserne af forskellige beslutninger. Det sker bl.a. gennem Justitsministeriets besvarelse af de mange skriftlige spørgsmål, som Folketinget stiller til justitsministeren om forskellige konkrete sager og retlige eller administrative forhold. Spørgsmålene handler ofte om sager eller forhold i de underliggende myndigheder på Justitsministeriets område, og derfor bidrager Kriminalforsorgen sammen med de øvrige styrelser på Justitsministeriets område i høj grad til besvarelsen af folketingsspørgsmål. For at understøtte den politiske beslutningsproces bedst muligt, er det afgørende at spørgsmålene besvares både fyldestgørende og til tiden. Justitsministeriet besvarer i absolutte tal flest spørgsmål til tiden, men andelen af rettidigt besvarede spørgsmål er forholdsmæssigt noget lavere, end i de ministerier, der er bedst til at svare rettidigt. Justitsministeriet har en målsætning om at blive blandt de bedste ministerier, og har derfor fastsat nye retningslinjer for besvarelse af folketingsspørgsmål. I forhold til Kriminalforsorgen og de øvrige styrelser er der fastsat nye frister for afgivelse af bidrag til folketingsspørgsmål, og det vil også være et tværgående fokusområde i mål- og reslutatplanerne for Målopfyldelse: Kriminalforsorgen skal afgive bidrag til Justitsministeriet inden for høringsfristen i 90 pct. af alle høringer over folketingsspørgsmål (Alm. del) stillet efter den 1. januar % Styrket informations og it-sikkerhed (50 %) Som opfølgning på regeringens nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi vil kriminalforsorgen i 2015 styrke fokus på området. Det vil ske i tæt samarbejde med de øvrige myndigheder i Justitsministeriets It-fællesskab. Kriminalforsorgen vil i den forbindelse gennemføre initiativer med henblik på at sikre fuld implementering af ISO27001 i kriminalforsorgen og JIF inden udgangen af 2015, herunder udarbejde fælles skabeloner og procedurer for informationssikkerhedspolitik, risikovurdering og øvrige nødvendige dokumenter samt gennemføre et pilotprojekt vedrørende logning. 15

16 Målopfyldelse: Koncern-IT har senest 1. april 2015 i samarbejde med JIFkunderne udarbejdet en handlingsplan indeholdende bl.a. milepæle til implementering af ISO27001 inden udgangen af 2015 hos kriminalforsorgen og de øvrige myndigheder i Justitsministeriets It-fællesskab. Koncern-IT har senest den 1. juli 2015 udarbejdet fælles skabeloner og procedurer for informationssikkerhedspolitik, risikovurdering og øvrige nødvendige dokumenter jf. fastlagt ansvarsfordeling med henblik på at understøtte JIFmyndighedernes implementering af ISO27001 inden den 31. december ISO27001 er senest 31. december 2015 implementeret i kriminalforsorgen. Koncern-IT har senest den 31. december 2015 installeret og afsluttet et pilotprojekt vedrørende log-opsætning for mindst 5 aftalte systemer samt udarbejdet en plan for implementering af anvendelsen af log-oplysninger. 25% 25% 25% 25% 16

17 Opfølgning Resultataftalen er gældende fra den 1. januar Departementet indkalder status på målopfyldelse samt på den forventede opfyldelse for året i forbindelse med udgiftsopfølgning I, II og III. Kriminalforsorgen skal udarbejde en indstilling til endelig opgørelse af resultataftalens målopfyldelse for 2015 i forbindelse med udarbejdelse af udkast til årsrapporten. Revurdering eller justering af aftalen kan finde sted i løbet af året, såfremt der sker væsentlige ændringer i grundlaget for aftalen, eller hvis de forudsætninger, der ligger til grund for kriminalforsorgens opfyldelse af de opstillede mål, ændres. Genforhandling eller justering kan finde sted, når parterne er enige herom. Forhandlinger om resultataftalen for 2016 indledes i efteråret København, den 2015 Konst. departementschef Carsten Kristian Vollmer For Justitsministeriet Direktør Johan Martini Reimann For kriminalforsorgen 17

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen

Mål- og resultatplan. for kriminalforsorgen 20 16 Mål- og resultatplan for kriminalforsorgen Indhold Mission og vision 2 Om kriminalforsorgen 2 Recidivet 3 Strategiske pejlemærker 3 Mål for 2016 5 Forberedelse og indgåelse af flerårsaftale 6 Tæt

Læs mere

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015

Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 Mål- og resultatplan for Anklagemyndigheden 2015 1. Indledning Anklagemyndighedens mål- og resultatplan for 2015 er indgået mellem Justitsministeriet og Rigsadvokaten og dækker den samlede anklagemyndighed.

Læs mere

Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgen i Grønland Resultatkontrakt 2014 2 Indhold Indledning... 4 Præsentation af... 4 s økonomiske rammer... 5 Faglige fokusområder i resultatkontrakten for 2014... 6 1. Tæt samarbejde med omverdenen... 7 2. Fleksibel

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR

Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR Tilsynsklienternes oplevelse af LS/RNR En delrapport på baggrund af Brugerundersøgelsen i KiF 2015 Af Juliane Bonnemose Poulsen, Natalia Bien og Jonas Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet November 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring. Januar 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Justitsministeriets økonomistyring Januar 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Justitsministeriets økonomistyring (beretning

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden 20 17 Mål- og resultatplan for anklagemyndigheden Indhold Mission og vision 2 Om anklagemyndigheden 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Kvalitet i straffesagsbehandlingen 4

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Notat til Statsrevisorerne om beretning om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet Januar 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen)

Bekendtgørelse om fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (bekendtgørelse om strafudståelse på bopælen) BEK nr 431 af 09/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 6. december 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0032 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv

Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv Behandlingsdomme fra Kriminalforsorgens perspektiv KiF Aalborg www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgens formål og hovedopgave Formål: at medvirke til at begrænse kriminalitet Hovedopgave: Fuldbyrde

Læs mere

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden

Mål- og resultatplan. for anklagemyndigheden 20 16 Mål- og resultatplan for anklagemyndigheden Indhold Mission og vision 2 Om anklagemyndigheden 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2016 3 Kvalitet i straffesagsbehandlingen 4 Anklagemyndighedens

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 16 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2016 3 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens flerårsaftale

Læs mere

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet

Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel. 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet Hurtigere vej fra forbrydelse til fængsel 8 initiativer til at få straffesager hurtigere igennem retssystemet 14. januar 2018 Indhold Forord 2 Straffesagskæden 3 erne 4 Sigtede må ikke vælge en forsvarer,

Læs mere

Kriminalforsorgens. årsrapport 2015

Kriminalforsorgens. årsrapport 2015 Kriminalforsorgens årsrapport 2015 Indhold Forsidebillede: Statsfængslet i Vridsløselille (Polfoto).... 2 1. Påtegning af det samlede regnskab... 3 2. Beretning... 4 2.1. Præsentation af virksomheden...

Læs mere

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering

Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Projekt 35h. Kriminalforsorgens reorganisering Uddrag fra hvidbog om Kriminalforsorgens reorganisering 2013-2016 Reorganisering 1 2013-14 www.kriminalforsorgen.dk Succeskriterier for reorganiseringen At

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04

RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 RIGSREVISIONEN København, den 7. oktober 2004 RN B202/04 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 9/03 om Justitsministeriets økonomistyring

Læs mere

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne

Køreplan for god løsladelse. En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse En samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Køreplan for god løsladelse en samarbejdsmetode for Kriminalforsorgen og kommunerne Formål: De overordnede formål med

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.

Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet. Beretning til Statsrevisorerne om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet August 2011 BERETNING OM KRIMINALFORSORGENS INITIATIVER TIL FOREBYGGELSE AF DØMTES

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 943 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 1. november 2016 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Strategi og reorganisering

Strategi og reorganisering Strategi og reorganisering Informationsmøder september og oktober 2013 1 www.kriminalforsorgen.dk Kriminalforsorgen s reorganisering 2013-2016 Program 09.30 10.00 Ankomst og morgenmad 10.00 11.00 Velkomst

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. marts 2017 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 191 Offentligt Folketinget Beskæftigelsesudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 25. marts 2015 Kontor:

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Østjylland Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Østjyllands Politi. Planen træder i kraft

Læs mere

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes:

I medfør af 11, 90, stk. 3, og 111, stk. 4, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 18. marts 2005, fastsættes: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 393 Offentligt BEK nr 505 af 17/06/2005 Bekendtgørelse om udsættelse med fuldbyrdelse af fængselsstraf og den administrative behandling af sager om benådning

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 921 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

og resultatplan for politiet

og resultatplan for politiet 20 17 Mål- og resultatplan for politiet Indhold Mission og vision 2 Om politiet 2 Strategiske pejlemærker og mål for 2017 3 Én samlet koncern 4 Gennemførsel af udvalgte initiativer i politiets og anklagemyndighedens

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Midt- og Vestjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Midt- og Vestjyllands

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe

Forslag til folketingsbeslutning om elektronisk fodlænke for varetægtsfængslede og ved udslusning af afsonere med længere frihedsstraffe 2010/1 BSF 103 (Gældende) Udskriftsdato: 8. oktober 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 31. marts 2011 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Meta Fuglsang (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta 1 om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt pr. 24. januar 2005 er: En dramatisk forøgelse af den gennemsnitlige ventetid.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune

SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune SAMARBEJDSAFTALE mellem Kriminalforsorgen og Randers Kommune Overordnet formål At forebygge recidiv(tilbagefald til kriminalitet) hos borgeren At sikre borgerens rettigheder (ydelser +støtte) ved overgangen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 689 Offentligt Spørgsmål nr. 689 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg: Ministeren bedes redegøre for, hvilken hjælp der tilbydes varetægtsfængslede,

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 REU Alm.del Bilag 317 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 11. juni 2013 Kontor: Budget- og planlægningskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, september 2013 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT JUNI 2013 ER: Belægget er fortsat højt i Kriminalforsorgen. Det ligger på 96,1

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål BB-BD fra Folketingets Retsudvalg den 17. marts 2016 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 16. marts 2016 Dok.: 1898570 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål

Læs mere

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel

Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Aftale om en strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste Nyt kapitel Der skal være strengere kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, og det skal have

Læs mere

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN

FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN FAKTA OM UDVIKLINGEN I KRIMINALFORSORGEN Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. SENESTE NYT OKTOBER 2012 ER: Der er fortsat overbelæg i Kriminalforsorgen. Belægget ligger

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt januar 2006 er: Belægget tegner i 2005 til at blive det højeste i ti år. Belægningen

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012

Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012 Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune pr.7.06.2012 Side 1 af 17 Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen og Hillerød Kommune 1. Hovedtilgang til kommunen Al kommunikation mellem

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2016

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 613 Offentligt Svar: [Indledning] Samrådet i dag handler om hjemsendelse til afsoning i udlandet. Jeg er blevet bedt mig om at redegøre for årsagen

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1258 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Administrationsafdelingen Dato: 6. oktober 2014 Kontor: Økonomistyringskontoret

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Nordsjællands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Nordsjællands Politi. Planen træder

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Sydøstjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Sydøstjyllands Politi. Planen træder

Læs mere

Indhold. regnskabspraksis 24 3.2. Resultatopgørelse mv 25 3.3. Balancen 27 3.4. Egenkapitalforklaring 28 3. i. Anvendt

Indhold. regnskabspraksis 24 3.2. Resultatopgørelse mv 25 3.3. Balancen 27 3.4. Egenkapitalforklaring 28 3. i. Anvendt 0 rj 0 - (Ji z T. Indhold I. Påtegning afdet samlede regnskab 3 2. Beretning 4 2. I. Præsentation afvirksomheden 4 2.2. Virksomhedens omfang 5 2.3. Årets faglige resultater 5 2.4. Årets økonomiske resultat

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Statens Administration 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2017 6 Gyldighedsperiode og rapportering 8 Påtegning 8 Bilag 1: Kvartalsvis opfølgning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen) BEK nr 591 af 30/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 15-61-0008 Senere ændringer

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede for Moderniseringsstyrelsen 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 5 Policylignende kerneopgaver 5 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2016 7 Mål for kerneopgaver 7 Gyldighedsperiode og opfølgning 9 Påtegning 9 Model for kvartalsvis

Læs mere

Kriminalpolitisk program

Kriminalpolitisk program Kriminalpolitisk program Nordiske Fængselsfunktionærers Union (NFU) er et samarbejde mellem fængselsforbundene i Norden. Organisationen repræsenterer ca. 13.500 fængselsbetjente og andre medarbejdergrupper

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt Retsudvalget REU alm. del - Bilag 446 Offentligt FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 28. november 2006 afgav jeg en opfølgningsrapport om min inspektion den 13. oktober 2005 af Arrestafdelingen i Statsfængslet

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 831 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 831 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 831 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 19. september 2017 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013

Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - SIKKER 2013 Fængselsforbundet TRE PRINCIPPER FOR RETSPOLITIKKEN - ORDENTLIG - KONSEKVENT - SIKKER 2013 Tre principper bør være bærende for retspolitikken i Danmark. Den skal være ORDENTLIG, KONSEKVENT og SIKKER En

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSAFTALE vedr. en særlig udvalgt gruppe af kriminelle MELLEM KRIMINALFORSORGEN OG ODENSE KOMMUNE Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i samarbejde med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017 RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Fyns Politi 2017 Mål- og resultatplanen for Fyns Politi 2017 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Fyns Politi. Planen træder i kraft den 1. januar 2017

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt september 2007 er: De uniformerede fængselsfunktionærers sygefravær er steget

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 6 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål har vi fælles med politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Syd- og Sønderjyllands Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Syd- og Sønderjyllands

Læs mere

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet

Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet Resultatkontrakt for Arbejdstilsynet 2007-2010 1. Indledning a) Om kontrakter i ministeriet Resultatkontrakten for Arbejdstilsynet indgås mellem Beskæftigelsesministeriets departement og Arbejdstilsynet.

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011.

Handlingsplan for Vestre Landsret 2011. Handlingsplan for Vestre Landsret. Denne handlingsplan indeholder en beskrivelse af de væsentligste initiativer, som landsretten vil iværksætte og/eller følge op på i. Den internt ansvarlige for den enkelte

Læs mere

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2014

Anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i 2014 Justitsministeriet Politi- og Strafferetsafdelingen DATO 9. j ul i 20 1 5 J O U R N A L N R. RA- 2 0 15-120- 0 0 42 B E D E S A N F Ø R T V E D S V A R S K R I V E L S E R S A G S B EH A N DL E R : CDA

Læs mere

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005

December 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 Statsrevisorerne 2008-09 Beretning nr. 11 Rigsrevisors fortsatte notat nr. 3 af 19. november 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om bilsyn efter liberaliseringen i 2005 December 2012

Læs mere

Juni 2014. 4 områdedirektører. Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection

Juni 2014. 4 områdedirektører. Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Juni 014 4 områdedirektører Kjerulf & Partnere A/S Executive search & selection Præsentation Dette materiale er udarbejdet i forbindelse med Kjerulf & Partneres medvirken ved rekruttering af 4 nye områdedirektører

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

RNR, LS/RNR og MOSAIK

RNR, LS/RNR og MOSAIK RNR, LS/RNR og MOSAIK Socialrådgiverdage 2015, Comwell Kolding www.kriminalforsorgen.dk CSF Indhold Præsentation og formål med workshop RNR-principperne Baggrunden for RNR i Kriminalforsorgen Hvad betyder

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen

Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen Dette notat samler forskellige fakta om udviklingen i Kriminalforsorgen. Seneste nyt februar 2010 er: Der er igen højt pres på Kriminalforsorgens kapacitet. Belægget

Læs mere

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere.

CPR-administrationen har en målsætning om, at datakvaliteten i CPR til stadighed skal opleves som værende høj blandt CPR-systemets brugere. Resultatplan CPR - 2017 Indledning CPR indeholder grundlæggende personoplysninger om ca. 10 mio. danskere og udlændinge, og CPR-administrationen er hovedleverandør af persondata til både offentlige myndigheder

Læs mere

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Bornholms Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Bornholms Politi RIGSPOLITIET Mål- og resultatplan for Bornholms Politi 2016 Mål- og resultatplanen for Bornholms Politi 2016 er indgået mellem Rigspolitiet, Rigsadvokaten og Bornholms Politi. Planen træder i kraft den

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 895 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 20. juni 2011 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Mål- og Resultatplan. Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse Mål- og Resultatplan Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse 2016 2017 Indhold 1. Indledning...1 2. Strategisk målbillede...1 2.1. Strategiske pejlemærker...2 3. Mål for 2017...4 4. Opfølgning...7 5. Påtegning...8

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om beregning af straffetiden m.v. (strafberegningsbekendtgørelsen) BEK nr 728 af 25/06/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 09-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel?

Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? FOB 05.208 Tidlig prøveløsladelse efter straffelovens 40 a, stk. 1, nr. 2. Gode personlige forhold. Skøn under regel? En 57-årig indsat klagede over at Direktoratet for Kriminalforsorgen som betingelse

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K

Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks Kbh. K Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 Kbh. K Høringssvar vedrørende lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov

Læs mere