FEEDBACK FRA STUERNE FØR EVALUERING AF MADORDNING PÅ ET MØDE I FORÆLDREBESTYRELSEN

Transkript

1 FEEDBACK FRA STUERNE FØR EVALUERING AF MADORDNING PÅ ET MØDE I FORÆLDREBESTYRELSEN Hej forældrebestyrelse XXXX stuen i børnehaven skriver lige en samlet mail til jer. Vores erfaringer med den efterhånden så omdiskuterede madordning er som følger: Vi synes egentlig det er en fin idé med et fælles måltid for børnene, men på de rigtige vilkår!!!! Som det er nu fungerer det ikke godt nok. Vi oplever nogle af børnene, som trods vore utallige forsøg på at motivere dem, stadig efter 4½ uge intet spiser, udover en skive meget tørt rugbrød uden noget heller ikke smør! og lidt frugt senere på dagen. Simpelthen fordi de ikke kan lide maden, nogle forsøger at smage, andre afviser blankt. Dette er børn i voksealderen, som bruger mængder af energi hver dag. Især ét af disse børn er pludselig begyndt at starte hver morgen med at fortælle os at han har ondt i maven. Ja, det er svært at vide om han reelt har det... eller bare vil fortælle os at han er træt af maden og allerede tænker på det fra morgenstunden...og hvis han har ondt kan det måske skyldes han kun spiser meget lidt og kun brød. Dette er et reelt problem man i en sådan madordning er nødt til at være opmærksom på... Man kan tale om kræsenhed og at børn spiser hvis de er sultne nok... ja, men skal det føre til at nogle ellers glade og tilfredse børn pludselig bliver kede af at skulle herhen. Hvad kan man i denne ufleksible ordning tilbyde sådanne børn, for vi er nødt til at regne med at de også findes!!! Indtil videre har vi fosøgt at gemme rugbrød fra de dage hvor der har været lidt til overs... For os at se er det et grundlæggende problem præcis i denne ordning, at firmaet som laver maden er svære at kommunikere med, eller i hvert fald kan vi ikke se nogen forbedringer af de ting vi undervejs har påpeget overfor dem. fx: For lidt mad; 24 børn 18 boller...! En klat risengrød på størrelse med en tomat til hvert barn. For mange nye ting som børnene ikke kender eller kan genkende. Frossen rugbrød og meget tørt rugbrød. Ofte ikke noget smør til brødet. Maden er ofte blandet sammen,fx fik vi paste med kødsovs...nu på en helt ny måde!!!! Pastaen og tomatpuréen med grøntsager var blandet sammen og i en skål ved siden af grå kogte kødboller.

2 Umiddelbart er maden meget avanceret, men vi ser det desværre ikke som en fordel. Børnene vil hellere have fx majs, skinke, ærter og tomater i deres pitabrød end røgetkylling, slikærter og guacomole!! Som vi ser det ville madordningen fungere fint hvis vi havde eget køkken hvor man kunne tale med kokken, og denne kunne se om maden blev spist eller ej!!! Det er ikke et must, men vi oplever det betyder noget hvis der var mad nok til at vi voksne kunne vise børnene at vi også kan lide maden...men denne mulighed er jo ikke rigtig til stede desværre. Vi har forældre på stuen som siger de får meget sultne børn hjem som næsten ikke kan nå at spise sig ordentlig mætte inden de skal i seng... de bare spiser og spiser..men derhjemme! Mange forældre har fortalt os at deres barn helt umotiveret har sagt at de savner deres madpakke. Vi har som glasur på kagen lige fået madplanen for denne uge og den er PRÆCIS magen til den som vi fik i første uge...det vil sige de lytter ikke til kritikken!!! Et simpelt eksempel: Havregrynskager til frugt...sukkerfri institution!? Børn som er sultne!? Madpakkeordnigen er et kapitel for sig... Først skal den bestilles tre dage i forvejen...(da vi så skulle afprøve den glemte de vores bestilling) Dernæst kom den pakket i termotasker som man er nødt til at bære i handen...(en hånd mindre til børnene) Selve madkasserne: Det var ligesom en salatboks uden skillerum! med en klat tunsalat, en klat laksesalat, og to skiver spegepølse og to agurkeskiver ved siden af hinanden (i bedste tilfælde!!) i samme boks. Ved siden af et helt rugbrød i skiver pakket ind i film!! og et lille bæger pesto til hvert barn. Vi tog knive og gafler med til den heldigvis bemandede legeplads vi skulle besøge, pakkede ud og opdagede rugbrødet var frossent i midten!!!! Der sad vi på en frossen legeplads, med frosne børn og frossent rugbrød!!! heldigvis kunne vi spise inde og en rar ansat hjalp os med en miniovn!! Men sådan er det jo ikke altid... Normalt bærer børnene deres egen mad i rygsække, men det var simpelthen ikke muligt med den slags mad... Ja som sagt har det altid været en fornøjelse for børnene tidligere at få varm mad til frokost når der fx var fødselsdag eller lign. Men det her fungerer ikke godt nok som det er nu. Fra XXXX stuen

3 Vi på XXXX har også måtte sande at den nye madordning fra januar 2010 ikke er den succes vi, det pædagogiske personale og forældrene, havde håbet på. Pædagogisk var vi indstillet på at en sådan madordning nok ville kræve en anden indsats rent praktisk. Børnene skulle dække bord og de voksne på stuen skulle være med til at anrette maden bedst muligt. Alle børnene skulle smage på maden og hver dag ville vi give feedback i en madbog hver bog havde fået tildelt. Vi var dog ikke klar til den mad vi fik. Vi har forsøgt forskellige metoder på stuen men det har altid endt med at vi som voksne ikke sidder vi børnenes borde de første 10 minutter da maden skal anrettes. Det giver en enorm uro og et højt støjniveau. Derefter føler jeg at vi flyver rundt for at servicere for børnene, få dem til at smage de forskellige slags tilbehør og række dem ting de ikke kan nå. Det sker også ret tit at der mangler skeer og knive eller andet der lige skal hentes og alt sammen noget der giver forstyrrelser under måltidet. Maden som sådan er meget voksenpræget. Det er øjensynligt meget hjemmelavet det hele. Det ser man da pålægget lige fra skinkesalaten til karrysalaten er meget groft (store stykker skinke eller andet) og det er jo også hele idéen bag madordningen. Problemet er bare at de fleste børn står helt af på den slags mad. Børnene kan ikke lide når de kan se hvad maden er lavet af eller at mad er blandet sammen (eks. pasta med grønt, kerner og abrikoser). Når vi på stuen endelig får noget børnene kan lide er der desværre alt for lidt af det. Frikadellerne var de vilde med men der var kun knap 1 til hver og så var der en masse tilbehør til som de slet ikke kunne lide. Risengrøden røg lige ned men der var kun en portion på størrelse med en knyttet børnehånd til hver og en skive tørt rugbrød ved siden af. Vi kan godt gå med på hymnen om at alting kræver tilvænning og at børnene bare skal vænne sig til bedre spise og madvaner, men kan det virkelig være vores opgave at vænne børnene til en anden kostplan i betragtning af at vi er 2 3 voksne til 22 børn og så kan børnene spise det de plejer og kan lide derhjemme? Vi er fuldstændigt udenforstående og overraskede over at den samme ret skal serveres 16 (!!!) gange, selvom vi siger at børnene ikke bryder sig om det, selvfølgelig kræver alt igen en tilvænning, men kunne vi selv finde på at servere den samme ret 16 gange hjemme i vores husstand, hvis der ikke er nogen, der bryder sig om den?! Nu er det sådan at det er de samme retter, der kører hver 4. uge, så der er 20 retter, der skiftes imellem, heldigvis er der rugbrød mindst 2 dage om ugen, for så børnene da i det mindste rugbrødet at spise, for pålægget gider de generelt ikke. Når nu vi er ved rugbrødet, er det for os en ren farce at vi bydes 20(!!!!!)g smør til hele stuen til disse rugbrødsmadder det er hvad der svarer til hvad der er i 2 pakker af de små kuvertsmør og når dette bliver påpeget får vi at vide at der er hvad der ernæringsmæssigt skal være til det antal børn og om vi vil have tykke børn (det er der vist ingen chance for med den mad børnene rent faktisk indtager). Desuden så kan det simpelthen ikke forsvares pædagogisk at børnene er blevet tvungen en madordning der gør at de ikke får noget at spise enten pga. der er for lidt af det spiselige eller fordi de ikke kan lide maden mest det sidste. Svært at være positivt indstillet over for en madordning der resulterer i afkræftede børn. Dette betyder nemlig at vi har pirrelige, let irriterede og frustrerede børn. Især de sidste mange dage er vi

4 begyndt at kunne mærke at børnene græder mere og virker mere trætte og ugidelige. Vi er begyndt at skrive i madbogen hvor mange af børnene, der spiser maden og langt under halvdelen af græsrødderne spiser hvad vi ville kalde en lille børneportion. (En mor valgte i sidste uge at holde sit barn hjemme et par dage, da hendes søn viste symptomer på sult hun skønnede at hendes søn havde brug for noget mad i kroppen.) En ekstra downside er at børnene nu ikke mere har mulighed for et lille mellemmåltid om formiddagen (mellem kl. 8 11) hvis de er sultne. I Snorretoppen har børnene altid fået lov til at tage en enkelt mad fra madpakken, hvis de var sultne på dette tidspunkt. Mener også at vi faktisk fik lovet et eller andet børnene kunne spise om formiddagen men har ikke hørt eller set noget til lignende siden ;o( tværtimod har vi fået at vide at der ikke er budget til en formiddagshåndmad, så børnene må vente til der er mad kl. 11 og det er i vores øjne lang tid at være sulten, hvis man kommer og spørger kl. 9! Det er virkelig trist at stå så magtesløs som pædagogisk personale i den her madordning. Vi kan hverken gøre til eller fra når børnene er sultne eller forældrene kommer med deres frustration over samme madordning. Tror vi er mange der har overvejet, hvor vidt det er det hele værd efterhånden. Synes det pædagogiske felt er presset nok i forvejen! Evalueringen af madordning fra XXXX stuen Her er et par billeder som jeres børn får serveret. Det er det færreste der få det spist. Hvorfor er det sådan?

5 På XXXX stuen har børnene det svært ved at vænne sig til madordningen. Selvom det er en stor udfordring for dem, har vi indtryk af at alle børnene smager på alt maden og tilbehøret. Det er dog sjældent at børnene bryder sig om smagen, hvilket resulterer i at de ikke bliver mætte. Det påvirker os både personligt og som fagpersoner, der skal varetage børnenes interesser. Det er frustrerende at nogen børn går sultne fra bordet og vi intet kan stille op. Vi føler os magtesløse. Indtil videre har vi afprøvet 2 serveringssituationer for at se om det kunne være årsagen til at de ikke spiste. 1.. Maden blev anrettet i fade/skåle og børnene øser selv. (selvbestemmelse, selvhjulpenhed!) 2.Vi øser op for børnene, hvor de efterfølgende får muligheden til selv at øse op af det de kan lide.(hvis der er mad nok). Som I kunne følge i madbogen, er der ikke den store forskel på, om det er den ene eller den anden måde maden bliver serveret på. Men mere om det er børnevenligt mad, som når vi får rugbrød med forskelligt pålæg der spiser størstedelen af børnenesig mætte. Madordningen påvirker også vores pædagogiske arbejde på stuen. Når børnene er sultne er de ikke modtagelige, veloplagte, nysgerrige og deltagende. Lunten er meget kort og alt det resulterer i affektudbrud, konflikter og uro på stuen. Samtidig har vi det svært ved at fastholde børnenes koncentration og opmærksomhed. Madordningen giver ikke plads til spontanitet i dagligdagen. Hvis vi eksempelvis skal på tur skal det planlægges med min. 3 dages varsel mht. madpakker. Så ingen spontane ture Øv! For nogen tid siden var vi på sådan en tur, hvor vi havde bestilt madpakker. Madpakkerne blev ikke leveret til tiden og da de endeligt kom var rugbrødet frossent. Det er ikke ok! Sluttelig kan vi sige at på XXXX ser vi madordningen som: Stor hæmning for vores pædagogiske arbejde Sundhedsmæssigt har børnene ikke godt at sulte sig i børnehaven XXXX stuens evaluering af Madordningen:

6 På XXXX stuen oplever vi, at madordningen som den er nu, ikke fungerer optimalt. Maden er ikke særlig børnevenlig, dvs. børnene bliver præsenterede for alt for mange fremmede madvarer og ingredienser på en og samme gang og ofte er selv de for børnene velkendte retter tilberedt på en sådan måde, så de stadig virker fremmedartede. Der er ofte for lidt af hovedbestanddelen af en ret. (eks. fiskefrikadeller, Kød, ris) og alt for meget for både børn og voksne mystisk og fremmed tilbehør, som stort set ikke bliver rørt. Vi oplever tit, at børnene går sultne fra bordet og det er meget frustrerende ikke at kunne tilbyde dem et alternativ. Især på baggrund af, at vi ved og til dels oplever, at børn bliver trætte, irritable, umodtagelige for input og læring når de ikke for den rigtige ernæring. Der er også mange børn der savner det, at kunne tage en mad fra madkassen, hvis sulten melder sig uden for spisetid. Rent praktisk går der også utrolig meget tid med, at finde service frem, lave madvogn klar, dække bord og rydde op bagefter ( Det kan også ske, at der er dage hvor vi selv skal tage opvasken pga. sygdom, ferie eller lign.) Vi inddrager selvfølgelig børnene så meget som muligt i denne proces. På XXXX stuen har vi dukse som hjælper med til, at klargøre vogn, dække bord mm. Det er vores opfattelse, at børnene er meget glade for at hjælpe til med dette. Vi skal frem til kl stå til rådighed for aflevering/ modtagelse af børn og kan først derefter gå i gang med vores pædagogiske aktiviteter og inden man får samlet børnene og fundet materialer frem er kl. ca og allerede skal vi så småt begynde, at rydde op og gøre klar til frokosten kl. 11. Dvs. 3 kvarter og det er ikke meget man kan nå på den tid. Madordningen fratager os også vores spontanitet i dagligdagen eks. skal vi meddele 3 dage i forvejen, hvis vi ønsker turmadpakker. De turmadpakker vi har modtaget, har også været af tvivlsom karakter (frossent rugbrød og pålæg rodet rundt i en pærevælling ) ikke særligt appetit vækkende. Madordningen kunne måske forsvares, hvis vi havde eget køkken med dertilhørende køkkendame som forstod sig på, at lave både sund og børnevenlig mad og at de praktiske opgaver omkring måltidet blev planlagt og udført således, at de gik mindst muligt ud over vores tid sammen med børnene. Evaluering af madordningen fra XXXX stuen Ud fra madordnings bogens ris og ros, vil vi prøve at give en evaluering af hvordan madordningen er gået den første måneds tid. Maden

7 I starten var der problemer med manglende mad. Der var f.eks. ikke en kage per barn til eftermiddagsmad, der manglede kød til frokost og smørret var ikke eksisterende. Derudover var der da vi fik risengrød langt fra nok, til at børnene kunne blive mætte. Maden virker også en hel del voksen præget, med fine beskrivelser af mad, som resulterer i, at vi voksne nogle gange ikke engang kan forklare hvad barnet skal have at spise. Derudover kunne det være rart, hvis ingredienserne i de forskellige retter, kunne være mere adskilt, da det tit forekommer, at børnene kan lide noget af en ret, men ikke det hele. F.eks. pølser i gryderet, æblerne i glaskål og rosiner i råkostblanding. Vi er desuden forundrede over, at vi i en sukkerfri institution kan få serveret kager og risengrød. Selv børnene kan ikke forstå det når de får serveret en kage med masser af sukker. Der er også blevet fundet ben i maden, samt små stykker glasskår. Dette er meget kritisabelt. Desuden er det svært at forstå, at når vi oplever at over halvdelen af børnene ikke kan lide en ret, at denne så ikke kan tages af menuen, men skal køre i længere periode. Vi har i det hele taget oplevet, at jo mere simpel maden er, jo mere spiser børnene. Så derfor kunne det være en idé, at der var fokus på sund og simpel mad. Det pædagogiske Vi har oplevet at der er dage, hvor halvdelen af børnene ikke kan lide maden, og derfor må nøjes med rugbrød med smør. Det er børn, som før har fået en næringsfrokost gennem deres madpakke. Derudover er der enkelte børn, som nærmest hver dag, kun får rugbrød med smør, idet de simpelthen ikke kan lide den mad der bliver serveret, fordi den er så fjern fra det de normalt spiser. Vi har også oplevet, at et enkelt barn dagligt kommer grædende i børnehave, fordi hun ikke ved om hun bliver mæt i dag. Det er et barn, som tidligere var et af de mest velfungerende på stuen. En af de vigtigste ting, som forsvinder, er det rent spontane i det pædagogiske arbejde. Vi har ikke længere mulighed for at tage på spontane ture, da ture skal planlægges i to tre dage før, af hensyn til at få en madpakke med på turene. Man kan argumentere for, at vi kan tage på korte ture. Dette er bestemt også rigtigt her i vinterperioden. Men om sommeren tager vi ofte på længere ture, alt afhængigt af vejret, og her vil det ikke kunne lade sig gøre, da vi så ikke ville kunne spise mad på disse ture. Derudover har vi oplevet at tur madpakkerne, er kritisable. Der var i vores madpakke leverpostej, pølse osv. der lå for sig selv, og derfor kunne vi ikke pakke tur madpakker, da de så ville blive blandet sammen. Derfor måtte de voksne bære madpakkerne. Udover dette, var rugbrødet frosent. Det positive Vi har oplevet, at børnene, hvis de får serveret noget simpelt og sund mad, for udvidet deres mad horisont. Derudover, har frugten om eftermiddagen, givet mere tid for børnene på legepladsen, da der ikke skal forberedes en masse ting af hensyn til frugten.