Høringssvar tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009

Transkript

1

2 Indhold 1. Offentlige myndigheder Kystdirektoratet DSB Ejendomsudvikling 5 2. Organisationer og foreninger Netværk for Ro- og Dykkersport i Århus v/ Tayo Lill Andreasen Ejerforeningen Dronning Margrethes Vej 21 v/ Paul Erikstrup Hansen Ejerforeningen Langelinieparken v/ Birgit Harving Idrætssamvirket Århus v/ sekretariatschef Henrik Stampe Aarhus Roklub og Sportsdykkerklubben Kvak v/ Flemming Niebuhr Havneforeningen FTL Århus v/ formand Palle Holsting Træskibsforeningen i Aarhus v/formand Jørgen Bargisen Århus Sejlklub Enkeltpersoner Kirsten Lynderup Kirsten Hansen Claus Hansen Beboerne Skovvejen 6 v/ Jens Erik og Gurli Hougesen Ole Refsgaard Ivan Carsten Petersen Virksomheder Byggeselskab Olav de Linde Udvalg Bevaringsudvalget Bemærkninger, henvist til debatten om forslaget til dispositionsplan, 105 forud for offentliggørelsen af forslaget 6.1 F tech ApS v/ Jens Friis Jensen Idrætssamvirket Århus v/sekretariatschef Henrik Stampe Advokat Flemming Dahl Hørlyck & Steffensen Advokatfirma v/ Flemming Huess 136 2

3 3

4 Lone Møller Dupont (lmd) yst.dk> :22 To: cc: Subject: Den vedhæftede er blevet behandlet af Sikker Postkasse. Modtaget af Sikker Postkasse: :22:51,584 CEST Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej signatur verificeret: Bemærkninger: Øvrige oplysninger: Krypteringstilstand: transport nøgle krypteret med: Ingen kryptering data krypteret med: Ingen kryptering Besked fra Lone Møller Dupont (lmd) på Wed, 30 Jun :22: Til: Ved Høringssvar til forslag til Dispositionsplan for Fisker i-, Træskibs- og Lystbådehavnen. r.: Tillæg nr. 2 til KP 2009, Århus Kommune Kystdirektoratet har modtaget kommunens offentlige fremlæggelse af forslag til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen i Århus. Vi skal gøre opmærksom på, at de dele af planen der omfatter anlæg, opfyldning samt uddybning på søterritoriet kræver tilladelse af Kystdirektoratet jf. 16a i kystbeskyttelsesloven og 3 stk. 1, nr. 2 i bekendtgørelse 427 af 9. maj 2007 om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser m.v.. Kommunen kan ikke planlægge for arealer på søterritoriet. Herudover har vi ingen bemærkninger til planen. Med venlig hilsen Lone Dupont AC-fuldmægtig, landskabsforvalter Myndighed & Jura (45) lmd@kyst.dk 4

5 Notat Forsinket indsigelse fra DSB Ejendomsudvikling A/S vedrørende til forslag til dispositionsplan for Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen mv. DSB og DSB Ejendomsudvikling har fulgt planarbejdet med de bynære havnearealer, og har løbende kommenteret på de dele af planen, der har betydning for anvendelsen af DSB Ejendomsudviklings Østbanearealer mellem Skovvejen og havnen. Desværre ser det ud til, at høringsmaterialet vedrørende dispositionsplanen er bortkommet enten i DSB eller DSB Ejendomsudvikling, således at der ikke er afgivet høringssvar herfra. Derfor dette forsinkede høringssvar. I den dialog der fandt sted mellem Kommunen og DSB vedrørende de bynære havnearealer, blev man opmærksom på, at etablering af en kanal og en promenade langs den gamle kystlinie ville betyde, at Grenåbanen skulle sidetrækkes mod vest, hvilket med sikkerhedsafstande mv. ville betyde bredden på DSB s i forvejen lange smalle Østbaneareal ville blive reduceret med 6 9 m. En reduktion af bredden ville betyde, at det ville blive vanskeligt at etablere en attraktiv bebyggelse på arealet. DSB Ejendomsudvikli ng 01. september 2010 DSB Ejendomsudvikling A/S Kalvebod Brygge 32, 3. sal DK-1560 København V ejendomsudvikling@d sb.dk Telefon CVR-Nr mben@dsb.dk Direkte Dispositionsplanens ide med at markere den gamle kystlinie med et kanalmotiv, virker udmøntet i praksis i planerne for området ikke velvalgt. Etableringen betyder at banens nye trace æder sig ind på Langelinieparken, DSB s areal, og på den bevaringsværdige Østbanegård. Herudover vil kanal og promenade beslaglægge areal, der anvendes af bådeklubber og virksomheder beliggende langs kajerne. Dette vil begrænse mulighederne for fremover at udvikle disse aktiviteter og virksomheder. Endelig skal det nævnes, at kanal og promenade vil kunne medvirke til, at den barrierevirkning Grenåbanen udgør muligvis forstærkes. DSB har med erfaringer fra Nyborg, hvor der blev etableret ny kanal i den nye havneplan oplyst, at anlægget af kanal, promenade samt flytning af spor med følgearbejder ifølge vores priserfaringer vil medføre en anlægsudgift af en størrelsesorden på mio. kr. Dvs. en meget stor investering der ikke kan finansieres af at der genereres byggeret (i nærområdet). 5

6 Det er ikke vores opfattelse at området vil tabe rekreativ værdi, hvis kanal og promenade udelades. Cykelruter vil kunne føres parallelt i andre traceer, promenaden vil kunne henlægges til kajkanten og være med til at skabe liv omkring virksomhederne, søsport på kanalen vil kunne føres ud i havnebassinet ved Østbaneparken, som det er set andre steder f.eks. i Københavns havn. Endelig vil man kunne gennemføre en fortætning i området, der vil understøtte eksisterende og nye funktioner i området. Side 2/2 01. september 2010 På den baggrund skal DSB Ejendomsudvikling A/S anbefale at man undlader at etablere kanal og promenade mellem Østbanegården og Riis Skov, og vi kan give vores principielle tilslutning til principperne i de to planalternativer der er benævnt A. Morten Bendtsen Afdelingsleder DSB Ejendomsudvikling A/S 6

7 7

8 "Tayo Lill Andreasen" k> :22 To: cc: Subject: Den vedhæftede er blevet sikkerhedskontrolleret af Århus Kommune. Sikkerhedskontrollen af en gav følgende resultat: Fortrolig (krypteret): Nej Digital signatur: Nej Bemærkninger: Besked fra "Tayo Lill Andreasen" på Wed, 23 Jun :22: Til: Vedr. VS: Netværk for Ro- og Dykkersport i Århus : Hørings svar til dispositionsplan og til : Lokalplan Kære plan og byg Forsøger at sende denne mail, men den kommer retur, forsøger derfor igen og beklager, hvis I får den flere gange. Med venlig hilsen Tayo Lill Andreasen Fra: Tayo Lill Andreasen [mailto:tayo-lill@webspeed.dk] Sendt: 23. juni :12 Til: 'planlægningogbyggeri@aarhus.dk'; 'nr@aarhus.dk.' Cc: netvaerk-for-rosport-aarhus@googlegroups.com; 'Christian Jacobsen'; 'Claus Pape' Emne: Netværk for Ro- og Dykkersport i Århus : Høringssvar til dispositionsplan og til Lokalplan Til Planlægning og Byggeri - Teknik og Miljø - Århus Kommune Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C Sport og Fritid Århus Kommune v/kontorchef, Niels Rask Til orientering til DKF- Dansk kano og kajakforbund, Dir. Christian Jacobsen Klubberne i Netværk for Ro- og dykkersport i Århus Høringssvar vedr. Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

9 Høringssvar til lokalplanforslaget Sport og Fritid Netværk for Ro og Dykkersport i Århus fremsender hermed høringssvar DEN BLÅ RAMBLA vedr. Dispositionsplan og Lokalplan for Århus. Bilag vedlagt: Vejle Kajakklub: projektering af Den flydende kajakklub i Vejle Havn et eksempel til vedtagelse af byggetilladelse med henblik på projektering af lignende projekt i Århus Havn. Netværk brev: tidligere fremsendt ideer og forslag, med flere detaljer. Læserbrev marts Vi er naturligvis til rådighed med yderligere informationer og viden. For yderligere orientering vedr. projektet i Vejle henvises til: Kontaktperson i Vejle Kajakklub er formand John som er den primære person på dette projekt. Han kan træffes hjemme eller mobil Med venlig hilsen Tayo Lill Andreasen, Repræsentant for Kajakklubben Skjold og HEIRosprt, Egå Marina / Claus Pape, Århus Kano og kajakklub. Havbankevej Risskov tayo lill@webspeed.dk 9

10 Planlægning og Byggeri - Teknik og Miljø - Århus Kommune Kommuneplanafdelingen Kalkværksvej Århus C Sport og Fritid Århus Kommune Kontorchef, Niels Rask Høringssvar vedr. Tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2009 Høringssvar til lokalplanforslaget Sport og Fritid Netværk for Ro og Dykkersport i Århus fremsender hermed høringssvar DEN BLÅ RAMBLA vedr. Dispositionsplan for Fiskeri, træskibs og lystbådehavnen samt arealerne mellem Grenåbanen og Skovvejen/ Risskovstien, (herefter benævnt: Dispositionsplan) samt til Lokalplan for Sport og Fritid, Århus Kommune. Netværk for Ro og Dykkersport i Århus finder at den foreliggende Dispositionsplan i store træk, som forelagt på Orienteringsmøde den 31. maj 2010 udgør en godt gennemtænkt helhedsplan for området. På ovennævnte møde har vi tillige fået forelagt indkomne alternative forslag til Dispositionsplan. Vi mener ikke, at nogen af de stillede forslag som helhed udgør et alternativ til Dispositionsplan. Vi vil dog ikke afvise, at der kan være delelementer, som kan være fornuftige, såfremt de passer ind i Dispositionsplanen og de visioner, der ligger bag. Vi støtter som helhed op om den foreliggende Dispositionsplan, men vil gerne bidrage med elementer vedr. ro og dykkersport, som en del af Den blå Rambla. Visionerne for havnearealet finder vi er tidssvarende og rummer perspektiver for fremtiden bl.a. i henhold til lokalplan nr. 294, der omfatter udvidelse af Fiskeri og Lystbådehavn hvis formål bl.a. er at sikre, at havnen bevares til de nuværende formål samt at muliggøre indvinding af nye landarealer til fiskeri og lystbådehavneformål (s. 3). Især er vi glade for, at området først og fremmest tænkes som borgernes rum med liv og mangfoldighed i de offentlige rum (s.3) og i aktiviteter både på land og på vand. Samtidig mener vi, at der i planen lægges stor vægt på træskibe og lystbåde og i mindre omfang på mindre både som kajak og robåde, og vil gerne gøre opmærksom på, at havnen er en del af vores daglige rofarvand. Vi har derfor deltaget i flere dialog møder og borgerhøringer, og vi har 1. marts 2010 Fremsendt henvendelse til Århus Kommune, til følgende instanser: 1 10

11 Teknik og Miljø De Bynære Havnearealer Kommuneplanafdelingen Byplanafdelingen Kultur og Borgerservice Sekretaritatet for Multimediehuset Sport og Fritid, hvori vi fra Netværk for Ro og Dykkersport i Århus har fremsat vores ønsker til faciliteter, der kan styrke elite og bredden i rosporten i Århus, samt kan være publikumsvenligt i forhold til events, erhverv og turisme. Indholdet i henvendelsen om Den blå Rambla er fortsat gældende i forhold til vores ønsker, (henvendelse er vedlagt). Den Blå Rambla omfatter i store træk: 1. Flydende rosports klub et eksempel fra Vejle er vedlagt. 2. Forbindelse og adgangsveje fra hav til Å og videre til Brabrand sø og rostadion. 3. Forbindelse og adgang fra Den permanente i nord til Tangkrogen i syd, igennem havnen. 4. Småbåds venlige adgangsveje til og fra land/vand, kajkanter højde og belægning. 5. Kajakpolobane og 1000 meters kortbane. Ad 1 Flydende Klubhus/rosportshus Vi vedlægger et projekteringsplan, som der konkret arbejdes på i Vejle og som i store træk rummer den ide vi har til Dispositionsplan. (vedlagt som vedhæftet pdf fil, findes også på dette link: ( hl=en Kræver google adgangskode). Vi mener ideen bidrager yderligere til helheden og tankerne bag Dispositionsplanen, og ser det som et yderligere element til at styrke visionen og Dispositionsplanen for Århus by og havn. Den flydende klub for rosport mener vi i henhold til Dispositionsplan kan placeres i bunden af havnen på østsiden af bassinet i området langs Dagmar Petersens Gade, hvor der er afsat areal til nye bebyggelser bl.a. klubhuse, oplag og parkering. Kort sagt: Klubben eller Rosports huset har til formål at: Fremme ro og dykkersporten i Århus både for breddesporten og på eliteplan. Udbrede mulighederne for borgere i Århus til at prøve sportsgrenenes muligheder. Udbrede mulighederne for erhverv og turisme Århus er en aktiv by. Åbent for handicap sport. Vi indgår gerne i at finde midlerne og henleder opmærksomheden på, at dette kun er muligt, såfremt der foreligger en positiv tilkendegivelse i form af en byrådsbeslutning og en byggetilladelse. Og henviser i øvrigt til følgende: Jf. Efter byrådets vedtagelse af dispositionsplanen vil der kunne udstedes tilladelser til om og nybygninger indenfor planens rammer, i det omfang disse i øvrigt er i overensstemmelse med den gældende lokalplan nr. 294 (s. 5) 2 11

12 Vi er helt klar over, at det er en lang proces, der tillige kræver professionel projektering (arkitekter, ingeniører mv.), men vi finder det er en mulig og overkommelig opgave og stiller os frivilligt til rådighed med de ressourcer, kompetencer og netværk vi besidder. Ad 2 Adgangsveje Det vil også være meget vigtigt, at der er ro adgangsveje fra hav til å og vejen helt til Brabrand Sø og Ro stadion. Vi er på borgermødet orienteret om, at der arbejdes på ideen. Hvilket vi værdsætter højt. Ad 3 Adgang nord/syd. Vi er blevet gjort bekendt med, at der er tekniske problemer med adgang gennem havneanlægget pga. bl.a. nivelleringsforhold. Vi vil dog gerne fremsætte ønsket, da det vil være betydningsfuldt, at kunne forbinde rosporten og klubberne, der ligger nord og syd for havnen. Det vil bidrage til at skabe en rekreativ forbindelse mellem nord og syd. Det vil yderligere styrke det gode samarbejde, der er klubberne imellem. Alternativt bør der tænkes i faciliteter, der gør det muligt at have let adgang via land med overbæring og ophold. Det skal være muligt at lægge sikkert til kaj og parkere med båd og udstyr, gå op i byen / Multimedihuset. Dvs. aflåsnings muligheder. Dette kan dog afhjælpes af, at der etableres en flydende klub/rosportshus. Ad 4 Småbåds venlige adgangsveje til og fra land/vand, kajkanter højde og belægning. Træ og gummi er venlige materialer for småbåde. Tur og kap Kajakker vejer mellem 7 16 kg. Og er af et let glasfiber eller kevlar kulfiber materiale. Havkajakker er tungere omkring kg og i et mere solidt plastmateriale. Stenbelægning og granit er meget glat og hårdt materiale og kan være farligt med våde fødder /neoprensko. Vi ønsker det tages med i betragtning, ikke nødvendigvis over det hele, men der hvor det vil være naturligt og muligt for småbåde at lægge til kaj. Ad 5 Kajakpolobane og 1000 meters kortbane faciliteter ude i havnebassinet. Til konkurrence og træning. Netop havnebassinet er ideelt, da det vil gøre det muligt at træne hele året rundt, fordi der er læ for større bølger. Havet og vejr og vind er stærk medvirkende faktor til rosport udøvelsen. Det er bestemt muligt at ro i al slags vejr hele året rundt, men vejret bestemmer hvordan, der kan roes og kan begrænse systematiske og strukturerede træningspas. Brabrand Ro stadion og Brabrand sø kan også være svær tilgængelig specielt i de koldere måneder og er ofte tilfrossen. I henhold til ro og dykkersportens interesser, behov og ønsker har vi følgende bemærkninger til de 4 løsningsmodeller jf. Dispositionsplanen (s. 16 og 17): Løsning 1 og 2 ser fra vores tilgang bedst ud, da der vil være plads til såvel robåde, der har et åreomfangs areal på min. 12,5 meter og til kajakker. Løsnings model nr. 3 forkastes, fordi, der som nævnt giver begrænsede muligheder for at robåde kan sejle igennem. Løsning 4 er også en mulighed. Dog finder vi at en kanalbredde på 36,5 meter kan være for stort og tabe udsigten og det publikumsvenlige fra land til vand. Men valg af model vil være afhængig af etableringen af flydende klub/rosportshus. Såfremt en kanalbredde på 36,5 meter er forudsætning rent teknisk for at kunne etablere en flydende klubfaciliteter, er dette natur 3 12

13 ligvis langt at foretrække. I så fald vil det også ophæve argumentet imod bredden, som beskrevet ovenfor, idet klubhus og omgivende faciliteter vil fylde bredden ud. Med venlig hilsen Netværk for Ro og Dykkersport i Århus Claus Pape Århus Kano og kajakklub Søsportens Hus / Tayo Lill Andreasen Kajakklubben Skjold v/risskov HEIRosport v/ Egå marina Havbankevej Risskov tayo lill@webspeed.dk 4 13

14 DEN FLYDENDE KAJAKKLUB DISPOSITIONSFORSLAG TIL VEJLE KAJAKKLUB OKTOBER

15 SKITSEMODELLER 15

16 BRO - forbindelse ud i fjorden 2 VOLUMENER - et klubhus og en bådhal VINKEL - skaber rum og giver udsigt DÆKFLADE - kontakt med vandet TAGFLADE - cirkulation DEN FLYDENDE KAJAKKLUB I VEJLE HAVN Ud fra et ønske om at give Vejle Ro- og kajakklub separate klubfaciliteter er her udarbejdet et skitseprojekt til en flydende kajakklub i Vejle havn. Det er hensigten dels at fremhæve og styrke kajakklubbens fællesskab, og dels at give kajakroerne optimale rammer om kajaksejladsens rutiner. Som de fleste danske havnebyer står Vejle i de kommende år overfor en reaktivering af de bynære havnearealer. De industrielle havnearealer gentænkes med boliger, erhverv og rekreative områder, og det er målet at området over tid bliver attraktivt for beboere såvel som besøgende. Med en ny flydende kajakklub startes denne udvikling med temaet sport og fritid. Placeringen på vand, frigjort fra land, fremhæver bygningen som skulpturelt objekt og sætter fokus på kajaksport som udendørs sportsgren. Da bygningen flyder, er relationen mellem bygningen og vandet så tæt, at brugeren får den fulde oplevelse af at dyrke sport i naturen. 16 4

17 VEJLE HAVN Med en unik placering i det jyske morænelandskab ligger Vejle havnearealer i overgangen mellem by og landskab. Området er tilgængeligt fra Vejle centrum: to min. i bil og min til fods, og det er derfor oplagt at skabe en forbindelse til byen på dette sted. Havnen er byens forside set fra Vejle Fjordbroen. Synet fra broen er domineret af store massive industribygninger i forgrunden og bycentrummet i baggrunden i bunden af tunneldalen. Den flydende kajakklub placeres, så den er tilgængelig fra bycentrummet og omvendt er et synligt ikon set fra Vejle Fjordbroen. VEJLE BYTERRITORIUM VEJLE NORDLIGE HAVNEAREALER SKOV RØDKILDEVEJ JERNBANE RØDKILDE GYMNASIUM BOLIGER BØLGEN SEMIPRIVATE GRØNNE MELLEMRUM OFFENTLIGT GRØNT OMRÅDE SPORTSAREAL SKYTTEHUSBUGTEN PRIVAT VEJ OFFENTLIG PROMENADE NATURSTI INDUSTRI ROKLUB NY KAJAKKLUB ROKLUB NY KAJAKKLUB TILFARTSVEJ ROKLUB NY KAJAKKLUB LYSTBÅDHAVN LYSTBÅDHAVNEN PROGRAMMERING REKREATION INFRASTRUKTUR 17

18 RØDKILDE GYMNASIUM KAJAKOP- BEVARING CONTAINERS OFFENTLIG PROMENADE BØLGEN BÅDVINTERPLADS PARKERING ROKLUB SKYLLEPLADS SKYLLEPLADS DEN FLYDENDE KAJAKKLUB ISÆTNING ROBÅDE NÆRKONTEKST UDSIGT MOD VEJLE FJORD BROEN BÅDVINTERPLADS LYSTBÅDHAVN Revitaliseringen af havnearealerne begynder i området omkring Svineryggen i den nordlige del af Vejle havn. Med opførelsen af boligbebyggelsen Bølgen, anlægningen af en offentlig promenade langs kajkanten, en ny lystbådehavn og en ny kajakklub står området i de kommende år over for en større udvikling. Området der hidtil blot har fungeret som bagside til Rødkilde Gymnasium, vendes nu og gøres til byens forside. Det er målet at gøre området attraktivt og til et besøgsmål på søndagsturen. Placeret på vand, løsrevet fra kajkanten og det eksisterende klubhus vil den flydende kajakklub fremstå som en enhed, der i kraft af sin arkitektur bliver ikon på udviklingen af Vejles havnearealer. På trods af separeringen af ro- og kajakklub, placeres den nye bygning i tæt relation til det eksisterende klubhus. Det er målet, at der vil opstå synergi mellem de to klubber, som til hverdag vil fungere som separate enheder, men til stævner kan dele faciliteter. Kajakklubben designes og placeres således at beboerne i Bølgen og brugerne af roklubben stadig har den frie udsigt til fjorden. NÆRKONTEKST 4 18

19 FORENINGSLIV Foreninger skaber liv og aktivitet, og er samtidig et samlingspunkt for sociale kontakter i lokalsamfundet. Derfor er det vigtigt, at foreningslivet synliggøres, blandt andet ved at de fysiske rammer afspejler den indsats og værdi som stederne repræsenterer. Den flydende kajakklub sætter fokus på vandet og kajakkerne, men det prioriteres ligeså højt at der dannes kvalitative rammer om foreningslivets sociale aktiviteter - som fællesspisning, fester og kurser - således at brugerne mødes og netværk skabes. MODELFOTO - FÆLLESRUM FÆLLESSKAB 19

20 SEJLADS I den flydende kajakklub kan man kombinere det sociale samvær med sport og friluftsliv. Sporten er pladskrævende - både ude og inde. Opbevaring af kajakkerne stiller krav til plads, beskyttelse mod vind og vejr og beskyttelse mod eventuel slitage / skader under opmagasineringen. Det er vigtigt at roeren kan manøvrere rundt uden de store problemer. Bevægelserne fra transporteringen af kajakkerne fra opbevaring til skylleplads og isætning skal foregå uden komplikationer. Også efter isætningen er målet en lineær sejlretning. Bygningen er et foreningshus der tegnes på kajakkernes præmisser. MODELFOTO - SKYLLEPLADS KAJAKSEJLADS 20 4

21 TAGTERRASSE FÆLLESRUM INDSKRIVNING FLOWDIAGRAM kajakrutiner ANKOMST OMKLÆDNING MOTION BADNING Bevægelsesmønstre og rutiner har været højt prioriterede designparametre. Det er bevægelsen, der binder bygningen sammen - formmæssigt og funktionelt. Overordnet er relationen mellem ankomst, omklædning, fællesrum (indskrivning) og kajakopbevaring vigtig, for at rumforløbet bliver så logisk og ukompliceret som muligt. Også kajakkens bevægelse, fra opbevaring over skylleplads til isætning i fjorden, er designet så lineært som muligt. Endelig er hensigten at skabe visuel kontakt mellem aktiviteterne. Fx at kunne sidde i fællesrummet og betragte skyllepladsen, eller sidde i sofaerne og kigge på, hvem der sejler ud i fjorden, og hvem der vender tilbage. SAUNA KAJAKOPBEVARING VÆRKSTED KLARGØRING KAJAK SKYLLEPLADS AFTØRRING KAJAK ISÆTNING OPTAGNING KAJAK SEJLADS 21

22 FORANDERLIGHED PÅ VAND Årstiderne spiller en stor rolle. Det optimale er, at kunne aktivere klubhuset hele året. Kajakroning har sin spidsbelastning om sommeren. Om vinteren vil det primært være indendørs aktiviteter som fitness, træning, teori osv., samt vinterbadning, der vil tiltrække besøgende. Den tætte kontakt til vandet vil være den dominerende oplevelse på færden i og på bygningen. Det handler om vand. Både på den varme sommerdag, den forblæste efterårsdag og på den blikstille vintermorgen. SANSELIGHED KONTAKT MED VAND VEJR ÅRSTIDER ATMOSFÆRE STEMNING 22 4

23 23

24 ARKITEKTONISKE OVERVEJELSER To volumener, det ene tilegnet brugerne, det andet kajakkerne, placeres omkring et vandrum og forbindes via ramper og trapper i et sammenhængende bevægelsesforløb. Det centrale vandrum styrker fællesskabet og signalerer klub. Rummet er vinklet således at brugerne får fuldt udbytte af den smukke udsigt til Vejle fjord-broen, samt en lineær sejlretning ud i fjorden. De kajakrelaterede udendørsaktiviteter har programmeret dækfladen, således at denne bliver så funktionel som muligt. Udendørsaktiviteter der omhandler fællesskab, træning og leg er hævet til tagfladen, der på forskellig vis er aktiveret med sportsbelægning, grillplads, udekøkken, spiseområde og soldæk. Imellem de to flader, taget og dækket, er indendørsprogrammerne placeret. MODELFOTO DE ØSTVENDTE TRIBUNER 24 4

25 KIG FRA BØLGEN Fotocollagen til højre viser hvordan Den Flydende Kajakklub indgår i havnelandskabet, (set fra boligbebyggelsen Bølgen s første sal). Bølgen Roklub Den flydende kajakklub Lystbådehavn PLACERING I HAVNELANDSKAB 25

26 Sportsarealer Rødkilde gymnasium SITUATIONSPLAN Cykelsti Legeplads Boligbebyggelse Bølgen Offentlig promenade Situationsplanen viser en mulig placering af den flydende kajakklub. Forslaget er lavet på baggrund af Vejle kommunes planer for området. Kajakklubben placeres frigjort fra land, på vandet i området mellem Bølgen og Roklubben. Bygningen er ikke til gene for roklubbens sejlretning og tager ikke udsigten fra beboerne i Bølgen. Området bindes sammen af den offentlige promenade, der strækker sig fra området foran Bølgen, forbi roklubbens skylleplads og terrasse, til den flydende kajakklub hen mod lystbådehavnen. Beachvolley Roklub Boliger Parkering Roog Kajakklub Skylleplads Roklub Boliger Den flydende kajakklub Dyrskuevej Boliger Boliger Boliger Boliger Lystbådehavn SITUATIONSPLAN 11:1000 :

27 20 stk. Polokajakker Herrer omklædning Wc Sauna Wc Dame omklædning Motionsrum Wc Hcp. wc Køkken depot Køkken +0,75 M. Depot Møderum/Kontor Indskrivning Fællesrum +0,30 M. Depot +0,75 M. Soldæk Depot Skylleplads +0,30 M. +0,30 M. Bådopbevaring 210 stk. +0,75 M. Værksted DÆKPLAN 1:200 27

28 Aktivitetsflade -gummibelægning Bænk +4,20 M. Opbevaring K4 +5,70 M. Udekøkken +4,65 M. Net Opbevaring (rumhøjde 120 cm.) Grillplads Flytbar møblering -borde og stole Soldæk +4,50 M. +4,20 M. +3,80 M. Net TAGPLAN 1:

29 SYDFACADE- bådhal Bag sydfacaden ligger bådopbevaringen. På grund af sydfacadens orientering mod lystbådehavnen og kajkanten, er det vigtigt, at den udover at beskytte kajakkerne mod vejret, uv-stråler og tyveri, også fortæller om livet i bygningen. Kajakkerne skal ikke gemmes væk i en mørk bådhal, men være synlige og en del af bygningens udsmykning. Facaden er af et semi-transparent materiale, der selvfølgelig beskytter kajakkerne, men samtidig giver forbipasserende mulighed for at fornemme de mange kajakker og deres forskellige farver. NORD FACADE 1:100 29

30 NORDFACADE - klubhus Bygningens indre afspejles i facadeopdelingen. Der er arbejdet med en vekselvirkning mellem åben og lukket, som tilfører facaden dybde. De lukkede sekvenser er beklædt med firkanter i blå nuancer, som refererer til overgangen mellem himmel og hav. Bygningens dynamiske form understreges af niveauerne på tagterrassen og ramperne mod vest - som et skib eller en bølge. SYD FACADE 1:

31 VESTFACADE - ankomst Vestfacaden modtager brugere og besøgende via to ramper, der favner ankomsten på hver sin side af broen. Den sydlige trappe hægter sig på ankomstbroen og leder folk op på tagfladen, mens der mod nord er dannet et mindre vandrum i kraft af poloslisken som lukker rummet. Inden ankomsten til bygningens atrium går brugeren under to ramper som forbinder henholdsvis klubhusets og bådhallens tagflade. Imellem disse ramper er udspændt et net som børn og voksne kan slappe af i. ØST FACADE 1:100 31

32 ØSTFACADE - ansigt mod fjorden Facaden er bygningens ansigt mod fjorden og Vejle Fjord-broen. De to trapper lukker bygningens atrium og indrammer udsigten. Skønt den symmetriske form, er volumenet mod nord gjort højere for at rette opmærksomhed mod den. Denne del af facaden, som hører til klubhuset, er transparent så man indefra rummet får det fulde udbytte af udsigten, men også omvendt: fra kajakken kan få et kig ind til fællesrum og køkken. VEST FACADE 1:

33 Tag depot Udekøkken Aktivitetsflade Kajak rampe 20 stk. Polokajakker Omklædning herrer Sauna Omklædning damer Motionsrum Køkken Fællesrum Toiletter Køkken depot TVÆRSNIT 1:100 Opbevaring K4 Soldæk Snittet viser hvordan atriummet samler bygningens to volumener omkring et vandrum. På den ene side ligger bygningsdelen, som rummer selve klubhuset, og på den anden side bådopbevaringen. De to trapper indrammer udsigten og lukker atriummet. Køkken Fællesrum Møderum/Kontor SNIT AA 1:100 33

34 Soldæk LÆNGDESNIT 1:100 Snittet skærer igennem omklædning, motion, køkken og fællesrum og viser vekselvirkningen mellem lukkede og åbne rum. Tagterrassens kontur understreger bevægelsen ud i fjorden Trappe Trappe Net Skylleplads Bådopbevaring Depot Isætning SNIT BB 1:

35 KLUBHUS Klubhuset er bygningens eneste opvarmede område, og indeholder omklædning, motionsrum, møderum, køkken og fællesrum. Det er i klubhuset at foreningslivet udspiller sig med fællesspisning, kurser, fester og lignende arrangementer. Motion- og fællesrum er fleksible og kan benyttes hver for sig, men også slås sammen ved behov. Ydermere kan fællesrummet opdeles med skillevæg under fx kurser eller undervisning. Ved indgangen til fællesrummet er indskrivningstavle og computer placeret, således at klubmedlemmerne bliver ledt omkring fællesrummet inden sejlads, og dermed får hilst på andre klubmedlemmer. MODELFOTO FÆLLESRUM Mobilvæg/rumdeler 4850 Herrer omklædning 33 Kvm. Dame omklædning 27 Kvm. Opbevaring Wc 2,2 Kvm. Forrum 4,1 Kvm. Hcp. wc 4,8 Kvm. Køkken depot 2 Kvm. Køkken 11,3 Kvm. 70 Spisepladser Sauna 7 Kvm. Motionsrum 64 Kvm. Skydedør Fællesrum 100 Kvm Wc 2,6 Kvm. Værdiskabe Wc 2,6 Kvm. Ovenlys Værdiskabe Gang 4,5 Kvm. Opbevaring Depot 3,7 Kvm. Teknikskab Møderum/Kontor 11,5 Kvm. Indskrivning 3 X Sofa Indgang Indgang PLAN KLUBHUS 1:100 35

36 OMKLÆDNING MOTION ADM. + KØKKEN FÆLLESRUM OPDELING FLEXIBILITET - motions- og fællesrum kan slås sammen ved større arrangementer. Derudover kan fællesrummet opdeles med en skillevæg ved eksempeltvis kurser. ORIENTERING MODELFOTO OMKLÆDNING MODELFOTO MOTION 36 4

37 BÅDHAL Bådhallen er den flydende kajakklubs sydlige bygningsdel og består af tre dele: et depot, kajakopbevaring og et værksted. Bygningsdelen er uopvarmet, men dog isoleret. Den ligger i forbindelse med skylleplads og isætningsdæk. Kajakopbevaringen har kapacitet til 210 turkajakker / havkajakker / K2-kajakker. Ved omklædningsrummenes vestlige facade er der plads til 20 polokajakker. På tagterrassen kan én K4-kajak opbevares. Bygningsdelen er designet på kajakkens præmisser, således at der er plads til ukompliceret at manøvre rundt med en kajak. Fra opbevaringen kan kajakken bæres ud på skyllepladsen, og videre ned på isætningsdækket. Herfra sættes kajakken i vandet i et bassin hvorfra der er lineær forbindelse ud i den åbne fjord. Værkstedet ligger i bygningsdelens østlige ende med adgang til et inderum og et overdækket areal hvorfra der er udsigt ud mod fjorden. I den vestlige ende findes bygningens primære depot hvor fx redningsveste og pagajer kan opbevares. SNITDIAGRAM MODELFOTO BÅDHAL MODELFOTO BÅDHAL 37

38 Skydedøre Skydedøre Skylleplads +0,75 M. Skydedøre Skydedør Bådopbevaring 210 stk. 180 Kvm. +0,75 M. +0,75 M. Depot 45 Kvm. Værksted +0,75 M Kajakreol Skydeportskinne Skydeportrulle Bæresele Kajak Bærestrop BÅDHALPLAN 1:100 Kajakreol Skydeportskinne Skydeportrulle Bæresele Bærestrop Skydeportskinne Skydeportrulle Kajakreol Kajak Bæresele Kajak Bærestrop TVÆRSNIT 1:10 SNIT 1:20 Bærestrop Kajakreol 4 Skydeportskinne Skydeportrulle Kajak Bæresele 38

39 TRIBUNE HÆNGENET HÆNGENET AKTIVITETSFLADE POLOSLISKE DEPOT BORDE + STOLE MV. GRILLPLADS + UDEKØKKEN BÆNK + OPBEVARNG K4 TRIBUNE+ TRAPPE TERRASSE TRIBUNE+ TRAPPE SOLDÆK PROGRAMMERING TAGFLADE 39

40 AKTIVITETSZONE OPHOLDSZONE ORIENTERING MOD KAJ UPROGRAMMERET FLADE - kan tages i brug ved stævner og lign. ORIENTERING MOD FJORDEN ZONER BEVÆGELSE OG CIRKULATION TRIBUNER OG ORIENTERING TAGFLADE Tagfladen udnyttes for at give ekstra kvadratmeter til de udendørsaktiviteter, der ikke omhandler sejlads. Dækket bruges til kajakaktiviteter (som skylleplads og isætning), og tagfladen bruges til andet socialt samvær. Klubhusets tagflade er såleds designet til henholdsvis ophold og aktivitet. Området mod øst er et aktivt sted med udekøkken, grillplads, spiseområde (fleksibelt med borde og stole) samt soldæk. I den vestlige ende er lærketræet erstattet med en gummilægning, som opfordrer til diverse former for idræt og aktivitet. De to områder adskilles af en forhøjning, som fungerer som opbevaring til fx borde og stole. Forhøjningen skaber desuden læ. På bådhallens tagflade er der ikke fastlagt bestemte aktiviteter, men den kan fx tages i brug ved stævner og andre større arrangementer. MODELFOTO TAGFLADE 40 4

41 MATERIALER Kodeordet for materialevalg er sanselighed. Dæk og tagflade er af lærketræ, som med tiden patinerer til en sølvgrå farve. Det gennemgående materiale giver bygningen et samlet udtryk. Facaderne skiller sig ud som et mellemlag mellem dækflade og tagflade, og de består derfor af materialer, der kontrasterer lærketræet. Der er arbejdet med en transparent facade af glas (motions- og fællesrum), som giver maksimal åbenhed. Bådopbevaringsfacaden er af translucent polycarbonat, som kun delvist viser bygningens indre og kajakkernes konturer. Og endelig er omklædningsrummene, administration mv. i klubhuset skjult bag en lukket facade beklædt med alu-plader i forskellige blå nuancer. På tagfladen er der også anvendt en sportsbelægning / gummibelægning som flade til udendørsaktivitete, som gymnastik, aerobics og yoga. OVENLYS POLYCARBONAT -anvendes til bådhallens translucente facade SPORTSBELÆGNING - GUMMI LÆRKETRÆ ANVENDES SOM DÆK OG TAGFLADE SANTA CATARINA, EMBT, BARCELONA LABAN DANCE INSTITUTE, H&D, LONDON PRISMEN, DORTHE MANDRUP, KØBENHAVN 41

42 Tag Hængsel MODELFOTO TRAPPER Stål vange Hjul Lærkeplanker på strøer Betonflyder Hængsel SNIT 1:50 Betonflyder Tag Hængsel TRAPPER OG TRIBUNER Stål vange Bygningens trapper og tribuner skaber cirkulation mellem dæk- og tagflade samt omkring bassinet. Formmæssigt binder de bygningen sammen og giver arkitekturen et mere dynamisk udtryk. De fungerer både som trapper og tribuner, hvorfra man kan sidde og nyde udsigten, og under stævner få det fulde udsyn over kapsejladsen. Lærkeplanker på strøer Betonflyder Betonflyder Hjul Depot Betonflyder Hængsel Stål udkragning Betonskrog DETALJER RAMPER SNIT 1:

43 OVERGANG MELLEM LAND OG VAND Det, at bygningen flyder på vandet, giver en minimal overgang mellem land (dækflader) og vand. Man er helt tæt på vandet, både når man opholder sig på udendørs på dækket og inde. Det er vigtigt både at kunne komme helt tæt på vandet, men samtidig at kunne sidde og nyde synet på behagelig og sikker afstand. Fribordet er 0,75 m over vandoverfladen, så for at minimere afstanden til vandet, løber der trapper og isætningsdæk langs kanten, maks. 0,40 m over vandspejl. Dette giver mulighed for at sidde og dyppe fødder i vandet, samt at isætte kajakker langs hele kanten. En ekstra detalje er en skohylde i et af trinnene, hvor roerne kan opbevare deres sko under sejladsen. Skohylde MODELFOTO OVERGANG LAND OG VAND Snit 1:5 Skohylde Snit 1:10 Lærkeplanker på strøer Lærkeplanker på strøer Polystyrenflyder Betonflyder Polystyrenflyder Betonflyder SNIT 1:50 SNIT 1:50 43

44 BÆREDYGTIGHED Da kajakklubbens ligger direkte på vandet, er der flere oplagte muligheder for at integrere bæredygtige installationer, og dermed spare på drifts- og CO2-regnskabet. Solceller og solfangere til udnyttelse af både direkte og reflekteret sollys kan fx placeres på ramper, lodrette vægge og, i begrænset omfang, også på tagfladen. Søvarme kan nemt udnyttes, og supplere energiregnskabet. SOLVARMEANLÆG Etablering af et solvarmeanlæg er en af de bedste muligheder for at minimere husets energiforbrug. Solvarmeanlæg producerer energi ud af en gratis naturressource. Ved køb af et solvarmeanlæg forudbetaler man så at sige for den energi, man skal bruge i årene fremover. Et solvarmeanlæg producerer varme og varmt brugsvand hele året rundt, men er mest effektivt i sommerhalvåret, hvor der er mange solskinstimer. Vi mener, at det vil være en god idé at installere et solvarmeanlæg i kajakklubben, da der vil være en direkte sammenhæng mellem brugen af badefaciliteter og solskinstimer. Tilbagebetalingstid: ca. 4-5 år. Pris: ca kr. ekskl. moms Størrelse: ca. 30 kvm. SOLCELLEANLÆG Solceller er støjfri og forurener ikke. De har en lang levetid (typisk er garantien på år), og da de producerer el helt uden bevægelige dele, er det en robust og driftssikker teknologi med lave vedligeholdelsesomkostninger. Solceller er stadig en meget dyr energiteknologi. Man regner med, at det koster ca kr. at installere et anlæg på watt. Ydelsen skønnes at blive ca. 800 kwh om året. Med en forrentning af investeringen på ca. 6 procent svarer det til en pris pr. kwh på ca. 3,50 kr. mod de ca. 1,75 kr., som private forbrugere betaler i dag. Men heldigvis er fremstillingsprisen for solceller på vej ned, og man regner med en halvering af prisen hvert syvende år. Der vil dog gå nogle år endnu, før solstrøm bliver konkurrencedygtig i forhold til andre energikilder. Tilbagebetalingstid: år. Pris: ca kr. ekskl. moms Størrelse: ca. 60 kvadratmeter VARMEPUMPEANLÆG Et varmepumpeanlæg kan udvinde energi fra enten jord, vand, luft eller ved at genanvende varmen i bygningen. Et varmepumpeanlæg er op til 60 procent billigere end elvarme, 50 procent billigere end oliefyr og 40 procent billigere end et naturgasfyr. Et varmepumpeanlæg kan producere tre en halv gang så meget energi, som det forbruger. Det er derfor afhængigt af strøm for at kunne fungere. Vi foreslår derfor, hvis man vælger denne løsning, at man kombinerer det med et solcelleanlæg til at producere strømmen til at drive anlægget. Tilbagebetalingstid: ca. 6 år. Pris: ca kr. ekskl. moms Størrelse: varmepumpen fylder ca. 60x60 cm 44 4

45 OPDELING AF FLYDEELEMENTER Anlægget er delt ind i 9 moduler. Heraf er klubhuset det største og tungeste, og det er placeret på 6 sammenboltede, prefabrikerede skrog (flydeelementer). Resten af bygningen hviler på mindre flydeelementer, der er fordelt således, at der på trods af varierende belastning ikke opstår niveauforskelle eller skrånende dæk. Flydeelementerne er hængslet sammen. #1 I tilfælde af tilstrækkelig vanddybde vælges en konstruktion hvor klubhuset anskues som ét element. Dette er den valgte løsningsmulighed som også vises på planen til venstre. LØSNINGSMULIGHEDER Pga. den varierende vandstand i fjorden ud for Svineryggen, har vi undersøgt forskellige løsningsmodeller for en konstruktion, som kan tåle at gå på grund ved lavvande. Mulig udvidelse af bådopbevaringen M3016HPH M3016HPH M4016HPH M4016HPH M3016HPH 3900 #2 Hvis der er en lille risiko for at bygningen går på grund en gang imellem, kan klubhuset opdeles i flere moduler. Dvs. at hvis bygningen går på grund på en skrånende fjordbund er konstruktionen modtagelig overfor disse niveauforskelle. M3016HPH #3 Hvis der ofte er risiko for at bygningen kommer i berøring med fjordbunden udføres den som en stiv rammekonstruktion. Dette sikrer at bygningen ikke påvirkes af fjordbundens eventuelle niveauforskelle PLAN OVER FLYDEELEMENTER 1:400 45

46 MODELFOTO DEN FLYDENDE KAJAKKLUB 46 4

47 Bølgen Roklub Den flydende kajakklub Lystbådehavn FRA LYSTBÅDEHAVN Den flydende kajakklub ligger frigjort fra kajkanten, men indgår samtidig i samspil med boligbebyggelsen Bølgen og den offentlige promenade. VISUALISERING 47

48 Bølgen Roklub Den flydende kajakklub Lystbådehavn FRA ROKLUBBEN Fotomontagen til højre viser udsynet til Vejle Fjord fra roklubbens skylleplads. Den flydende Kajakklub ligger centralt placeret i panoramaet, dog uden at skygge for horisonten og Vejle Fjord-broen. VISUALISERING 48 4

49 Fællesrum 100 kvm Motionsrum 64 kvm Omklædning / bruserum herrer 33 kvm Omklædning / bruserum kvinder 26,7 kvm Møderum 11,6 kvm Køkken 11,3 kvm Sauna 7,2 kvm Hcp. wc 4,8 kvm Vindfang 4,5 kvm Depot 3,7 kvm Forrum wc 4,1 kvm WC 2,6 kvm Køk. depot 2 kvm WC 2,6 kvm WC 2,2 kvm KLUBHUS: Samlet indendørsareal 280,3 kvm Bådopbevaring 180 kvm Depot 45 kvm Værksted 38 kvm BÅDHUS: Samlet uopvarmet areal 263 kvm TAGAREAL: 852 kvm DÆKAREAL: 490 kvm ANKOMSTBRO: kvm I ALT: (Klubhus + Bådhus) 543,3 kvm 49

50 Vejle Kajakklub ALA Dato Dispositionsforslag - Version oktober Overslag Forudsætning: Prisniveau: Byggeomkostningsindeks 2007K4 for boliger 118,9 ekskl. moms 0.0 Grundomkostninger 0.1 Håndtering af forurenet jord kr. 0 kr Grund- og terrænarbejder: 1.1 Tilslutningsafgifter kr Terrænarbejder - ing., Fortøjring kr Terrænarbejder - ark. kr kr Bygningsarbejder: 2.1 Konstruktioner kr Bygningsarbejder - ark. kr kr Installationer: 3.1 Vvs-installationer kr ØKONOMI Anlægsbudgettet er beregnet ud fra husets enkelte bygningsdele, fra hvilke der er påregnet byggepladsudgifter, honorarer og uforudseelige udgifter i givne procentsatser. Normalt vil man på dette stade sætte de uforudseelige udgifter til %. Da den største enkeltpost, nemlig flydeelementerne, er en indhentet pris, giver dette lidt mere sikkerhed og vi har derfor skønnet de uforudseelige udgifter til 12 procent. De enkelte bygningsdele er prissat efter hhv. indhentede priser, generelle kvadratmeterpriser eller skøn. Projektet skønnes på nuværende stade at kunne bygges for godt 8 millioner kroner eksklusiv moms. Da projektet er på et tidligt stade, er der stadig mange usikkerheder som kan influere på anlægsøkonomien. I budgettet indgår ikke eventuelle energirigtige ressourcebesparende løsninger, som f.eks. solceller, varmepumper og solfangere. Disse er listet op andet steds i mappen med cirkapriser og tilbagebetalingstider. Drifts- og vedligeholdsbudgettet er fordelt på driftsrutiner, vedligeholdelsesarbejder og forsikring. Driftsrutinerne og vedligeholdsarbejderne er baseret på skønnet frekvens og pris, mens forsikringen er baseret på 0,4 % af anlægsudgifterne. Da der på nuværende tidspunkt stadig er stor usikkerhed omkring den endelige udformning af projektets tekniske løsninger, er der indlagt en post på 15% til uforudseelige udgifter i drifts- og vedligeholdsbudgettet. Forbrug er ikke taget med i denne beregning, men vi foreslår at man senere tager udgangspunkt i klubbens nuværende forbrug for at kunne se hvor meget der kan spares ved at indarbejde ressourcebesparende tiltag i projektet. 3.2 El- og mekaniske anlæg kr kr Inventar og udstyr kr Byggeplads- og vejrligsforanstaltn. (i alt ca. 7,0 % af byggeudgf. pos 1, 2 &3) kr Teknikerhonorar og omkostninger kr Uforudselige udgifter, ca. 12,0% af pos 1-6 kr Forventede anlægsudgifter i alt ekskl. moms kr års drifts- og vedligeholdelsesbudget for Vejle Kajakklub Indeks 118,9-2007K4 Sagnr Bygherre: Vejle Kommune Seneste revision: Side 1 Fra Bygningsdelskortet Årsbudgetter Bygningsejerens opfølgning PKT. VEDLIGEHOLDSAKTIVITET på bygningsdele TY Aktivitets-interval Bemærkninger til drift Udført dato / Initial Oversigt vedr. driftsaktiviteter Driftsrutiner D Vedligeholdelsesarbejder Forsikring 0,4% Uforudselige udgifter 15% Udgifter til driftsrutiner og vedligehold = hensættelser V Gennemsnitlig

51 Force4 Architects Ryesgade 19A, København N tlf.: mail@force4.dk Force 4 51

52 Til Teknik og Miljø - De Bynære Havnearealer - Kommuneplanafdelingen - Byplanafdelingen Kultur og Borgerservice - Sekretaritatet for Multimediehuset - Sport og Fritid 1. marts 2010 Et samlet netværk for ro- og dykkersport opfordrer til aktivitet og tilgængelighed i havne-byrummet Ro- og dykkerklubberne i Århus-området har i efteråret 2009 dannet Netværk for Rosport. Vi ønsker med dette notat at redegøre for hvad ro- og dykkersporten drømmer om i forbindelse med udvikling af kanalforløb, havnefront, indre havnebassiner og sammenbinding til Århus Å. Netværket anmoder om, at vi bliver repræsenteret (eller hørt) i de borger/brugergrupper, der er nedsat eller nedsættes i forbindelse med udvikling af områderne, ligesom vi gerne vil være sparringspartner og komme med input til anlæg, tekniske detaljer og beregninger, så områderne gøres egnet til ro- og dykkersport. Den blå Rambla: Det attraktive samspil mellem vand, land og by I Netværk for Rosport samler vi vores vision i det, vi kalder "Den Blå Rambla". Den Blå Rambla er vandvejen nord/syd samt øst/vest. Fra Brabrand til Midtbyen og ud i Århusbugten. Den Blå Rambla danner et sammenhængende forløb for søsportsaktiviteter. Den blå Rambla vil på en og samme tid trække byen tættere på dens historiske rødder som en søfartsby ved havet og give storbypræg, hvor motionen foregår i bybilledet. Vi drømmer om, at der skabes mulighed for at sætte sin båd i havet, ro ind til byen, gennem havnen, op ad åen og lægge til ved Multimediehuset, hænge ud, gå på cafe og mødes med andre. Eller omvendt at byens borgere sætter sin kajak i åen, ror ud i havnen og syd på gennem en ny kanal for at spise is i Marselisborg Havn. Vi er ikke blinde for, at visionen både kræver handling og mange ressourcer. Nye kajanlæg, anløbsbroer og en kanal til Marselisborg Havn kommer ikke over natten. Men vi håber, at vi gennem dialog og eksempler kan vise, at vores vision holder vand. I første omgang skal havnebassinet gøres til et mere dynamisk aktiv. Det kan gøres for relativt små midler. Vi ønsker, at der åbnes op for, at havne-byrummet kan bruges mere aktivt til udøvelse af søsport, ikke mindst ro- og dykkersport. Vi vil kunne byde ind med events og mangfoldige aktiviteter for sportsudøvere og motionister, og det vil være til gavn for byens borgere og besøgende. Det vil samtidigt have en gavnlig spinoff effekt på erhvervsliv og turisme. På sigt kræver det større anlægs- og udstyrsinvesteringer. Her skal der tænkes flere muligheder ind, også finansielle - og klubberne vil genre inddrages. Man kunne forestille sig et flydende Søsportsmekka (med landgang) for byens borgere, hvor der er udlejning af kajakker og andre småbåde, omklædningsfaciliteter for byens borgere, søbad (som i Københavns Havn) og måske klubfaciliteter. Se mere nedenfor. Men allerede nu er det vigtigt, at kajkanter ved fx Multimediehuset og Navitas Park gøres tilgængelige for småbåde. Og at en mulig kommende tidevandssluse ved Multimediehuset tager højde for, at småbåde skal kunne ro hen over, når portene er nede. Det er tiltag, der ikke nødvendigvis koster mere end de allerede afsatte midler men som vil gavne søsportens muligheder og havnefrontens attraktivitet på en og samme tid. 52

53 Den blå Rambla: De konkrete udfordringer og ønsker Nordhavn/inderhavn Der skal sikres min. 12 meters bredde på kanaler, 2 meters dybde, 1,5 meters højde (pga. vandstrømning) De etablerede kanaler v/ Nørreport er kun 10 meter brede. Det er for smalt til rosport, idet to både uhindret skal kunne passere hinanden. Det er vigtigt at etablere forbindelsen ifm. Multimediehuset, så vi kan skabe liv i havnemiljøet - hele året rundt Kort og fremkommelig forbindelse fra FTL-havnen til Inderhavnen Afdækning af færdselsregler i Inderhavn Kanal langs med Fiskerivej er overflødig. Havnebassin - Multimediehus Det store "tomrum" skal fyldes med liv & miljø 1000 meters trænings- og stævnebane Kajakhotel Kabelbane Offentligt havnebad og klubfaciliteter Fritidsfaciliteter i dagtiden Events og introduktioner til forskellige typer af vandsport Omklædningsfaciliteter med opbevaringsbokse Permanent kajakpolobane med officielle mål Aktivitet året rundt også om vinteren! Inderhavn - Brabrand Sø Kajakklub på Ceres-grunden Let passage - også under broerne Kano-sejlads Omklædningsfaciliteter med opbevaringsbokse Marselisborg Havn - Inderhavn Vi ønsker en kanal fra Inderhavnen til Marselisborg Havn. Udbygningen af Østhavnen har betydet, at det både er risikabelt og langstrakt at komme fra inderhavn og sydpå. Yderligere planlagt udbygning vil blot forværre dette forhold. Det vil en kanal råde bod på og den vil samtidig den give en fantastisk puls i det kommende byomdannelsesområde, hvor der nu er industrihavn. Om Netværk for Rosport Netværk for Rosport i Århus er dannet på møde i Risskov Roklub den 10. november Netværk for Rosport arbejder for at skabe opmærksomhed om ro- og dykkersportens forhold i Århus. Vi ønsker, at de rekreative som maritime faciliteter og aktiviteter etableres og løbende udvikles. Dette gælder såvel sommer- som vinteraktiviteter, opbevaring, klargøring af både, stævneafvikling, events og dagsaktiviteter for de, der kommer forbi. Formålet her og nu er at bidrage med input og ønsker til specielt havnefronten, idrætsramblaen og å-åbningen. På længere sigt er det intentionen, at samarbejdet bruges til fælles events og aktiviteter. Netværk for Rosport i Århus udgøres af klubbestyrelser og/eller repræsentanter for klubberne udpeget af og valgt på generalforsamlinger. Ud over klubbernes repræsentanter er Netværk for Rosport i Århus et åbent virtuelt forum, som alle aktive rosport udøvere og dykkere kan tilmelde sig og deltage i. 53

54 Netværk for Rosport i Århus hovedkontakt person er Claus Pape ÅKKK og Tayo Lill Andreasen HEI og SKJOLD. Netværk for Rosport i Århus består af: (antal medlemmer opgjort nov. 2009) Deltagere på mødet ved Risskov Roklub 10.november 2009: Risskov Roklub (116) Århus Roklub (200) HEI Rosport 200) Kajakklubben Skjold (250) Århus Kano & Kajak Klub (170 Århus Studenter Roklub (250) Roklubben ARA (170) Njord Havkajakklub med (100) Århus Kajakpoloklub (70) Dykkerklubben Juggernaut (75) Dykkerklubben Bunden (25) Dykkerklubben Kvak (80) Claus Pape, ÅKKK Andreas Blinkenberg, Risskov Roklub. Tayo Lill Andreasen, HEI & Skjold. Niels Frederiksen, ÅKKK. Peter H. Larsen, ÅKKK. Niels Jørgen Sørensen, RR. Birthe Amnitzbøll, HEI. Lone Abbild, HEI. Bjørn Bisgaard, Roklubben ARA. Michael Troelsen, Århus Studenter Roklub. Palle Skov Rasmussen, Risskov Roklub. Kim Faurholdt, Risskov Roklub. clauspapedk@gmail.com blinkenberg.andreas@gmail.com tayo-lill@webspeed.dk niels@frederiksen.cc peterlarsen@aarhuskanokajak.dk njs@post11.tele.dk sybifrost@gmail.com lonje@tiscali.dk bbisse@gmail.com michael@troelsen.com palleskov@webspeed.dk kfa@dlg.dk I alt omfatter klubberne ca medlemmer. På netværkets vegne Tayo Lill Andreasen Claus Pape tayo-lill@webspeed.dk formand@aarhuskanokajak.dk 54