Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3.

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. juni 2015 (OR. en) 9341/15 ADD 1 PECHE 185 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 2. juni 2015 til: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Uwe CORSEPIUS, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union Komm. dok. nr.: COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3 Vedr.: BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA- PARLAMENTET OG RÅDET Høring om fiskerimuligheder for 2016 under den fælles fiskeripolitik Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2015) 239 final - Bilag 1 til 3. Bilag: COM(2015) 239 final - Bilag 1 til /15 ADD 1 ef DG B 2A DA

2 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2015) 239 final ANNEXES 1 to 3 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Høring om fiskerimuligheder for 2016 under den fælles fiskeripolitik DA DA

3 Bilag I: Vurdering af bestandene i det nordøstlige Atlanterhav og tilstødende farvande Den stikprøve af bestandene, der er blevet vurderet af STECF efter den nye metode, er større 1 end den stikprøve, der blev anvendt til tidsserien (i tidligere meddelelser). Den inkluderer bestande med et overslag over forholdet F/Fmsy, hvilket er relevant for EU's overvågning af gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Dette resulterer i en stikprøve på 62 bestande. Indikatorerne er: a) antal bestande, der befiskes på eller under Fmsy-niveau, b) antal bestande, der er inden for eller uden for sikre biologiske grænser, og c) antal bestande med ukendt status (hvad angår sikre biologiske grænser). STECF har også udarbejdet en indikator for det aritmetiske gennemsnit af F/Fmsy og én for ændringer i rådgivningsdækning. Tabel 1. Opnåelse af MSY og status for bestande: Vurderingen har til formål at yde rådgivning for år: 2015 Bestande med beregninger af MSY 62 Antal fiskebestande Bestande, der befiskes på eller under Fmsyniveau 32 Bestande, der befiskes over Fmsy-niveau 30 Bestande, der er inden for sikre biologiske grænser Bestande, der er uden for sikre biologiske grænser Bestande med rådgivning om fiskestop 11 1 Denne evaluering omfatter små jomfruhummerbestande. 2 Denne evaluering anvender STECF-metoden og er baseret på de seneste data og vurderinger af bestande, inklusive små jomfruhummerbestande og arter med kort livscyklus, der forvaltes inden for et MSY-mål for biomasseundslipning. 2

4 Fig. 1: Rådgivningens dækning i det nordøstlige Atlanterhav, inklusive Nordsøen og Østersøen stock size and F can be forecast quantified advice on FO available no advice available Fig. 2: Antal bestande med rådgivning om fiskestop advice to stop fishing 3 Fra data, der er indsamlet af Europa-Kommissionen efter samme metode som i tidligere udgaver af denne meddelelse. 4 Rådgivning om fiskestop, nulfangst, lavest mulige fangstniveau eller lignende ordlyd. 3

5 Tabel 3. Status for bestande, der befiskes på MSY-niveau (som vurderet i 2013 med henblik på rådgivning for 2015) Befiskes på eller under MSY-niveau Østersøen: Sild i underafsnit (undtagen Rigabugten) og 32 Sild i underafsnit 30 (Det Botniske Hav) Sild i underafsnit 28.1 (Rigabugten) Nordsøen (inklusive Skagerrak og den østlige del af Den Engelske Kanal): Kuller i underområde IV, den vestlige del af afsnit IIIa og afsnit VIa (Nordsøen, Skagerrak og farvandene vest for Skotland) Sild i underområde IV og afsnit IIIa og VIId (efterårsgydere i Atlanterhavet) Jomfruhummer i Fladen Grund (FU 7), i Firth of Forth (FU 8) og i Moray Firth (FU 9) Sperling i underområde IV (Nordsøen) og afsnit IIIa (Skagerrak og Kattegat) efterårsvurdering Dybvandsreje (Pandalus borealis) i den vestlige del af afsnit IIIa og den østlige del af afsnit IVa (Skagerrak og Den Norske Rende) Rødspætte i underområde IV (Nordsøen) Tunge i afsnit VIIe (den vestlige del af Den Engelske Kanal) Brisling i underområde IV (Nordsøen) Befiskes over MSY-niveau Torsk i underafsnit (den vestlige del af Østersøen) Sild i afsnit IIIa og underafsnit (forårsgydere i den vestlige del af Østersøen) Brisling i underafsnit (Østersøen) Torsk i underområde IV (Nordsøen), afsnit VIId (den østlige del af Den Engelske Kanal) og den vestlige del af afsnit IIIa (Skagerrak) Jomfruhummer i Farn Deeps (FU 6) Sej 5 i underområde IV (Nordsøen), den vestlige del af afsnit IIIa (Skagerrak) og underområde VI (farvandene vest for Skotland og Rockall) Tobis i området ved Doggerbanke (SA 1) Tobis i den sydøstlige del af Nordsøen (SA 2) Tobis i den centrale østlige del af Nordsøen (SA 3) Tunge i afsnit VIId (den østlige del af Den Engelske Kanal) Tunge i underområde IV (Nordsøen) Tunge i afsnit IIIa og underafsnit (Skagerrak, Kattegat og Bælterne) Vesteuropæiske farvande Sort havtaske (Lophius budegassa) i afsnit VIIIc og IXa Almindelig havtaske (Lophius piscatorius) i afsnit VIIIc og IXa Sild i afsnit VIIa, syd for 52 30'N, og VIIg, h, j og k (Det Keltiske Hav og syd for Irland) Sild i afsnit VIIa, nord for 52 30'N (Det Irske Hav) Hestemakrel (Trachurus trachurus) i afsnit IXa (den sydlige bestand) Glashvarre (Lepidorhombus whiffiagonis) i afsnit VIIIc og IXa Jomfruhummer i North Minch (FU 11) Jomfruhummer i South Minch (FU 12) Jomfruhummer i Firth of Clyde (FU 13) Jomfruhummer i Sound of Jura (FU 13) Jomfruhummer i den østlige del af Det Irske Hav (FU 14) Jomfruhummer på Porcupine Bank (FU 16) Jomfruhummer ved The Smalls (FU 22) Hvilling i afsnit VIIe-k Vidt udbredte bestande Byrkelange (Molva dypterygia) i afsnit Vb og underområde VI og VII Torsk i afsnit VIIe-k (torsk i Det Keltiske Hav) Torsk i afsnit VIIa (Det Irske Hav) Torsk i afsnit VIa (farvandene vest for Skotland) Kuller i afsnit VIIb, c og e-k Kuller i afsnit VIb (Rockall) Sild i afsnit VIa (nord) Kulmule i afsnit VIIIc og IXa (den sydlige bestand) Glashvarre (Lepidorhombus spp.) i afsnit IVa og VIa Firplettet glashvarre (Lepidorhombus boscii) i afsnit VIIIc og IXa Jomfruhummer i den vestlige del af Det Irske Hav (FU 15) Jomfruhummer ved Aran Grounds (FU 17) Rødspætte i afsnit VIIe (den vestlige del af Den Engelske Kanal) Tunge i afsnit VIIIa og b (Biscayabugten) Tunge i afsnit VIIf og g (Det Keltiske Hav) Tunge i afsnit VIIa (Det Irske Hav) Jomfruhummer ud for Irlands sydøstlige og sydvestlige kyst (FU 19) Kulmule i afsnit IIIa, underområde IV, VI og VII og afsnit VIIIa, b og d (den nordlige 5 Kun meget lidt overfisket. 4

6 Sild i underområde I, II og V og afsnit IVa og XIVa (atlantisk-skandinavisk sild) Makrel i det nordøstlige Atlanterhav (de kombinerede sydlige, vestlige og nordsøiske gydebestande) Skolæst (Coryphaenoides rupenstris) i underområde VI og VII og afsnit Vb og XIIb Blåhvilling i underområde I-IX, XII og XIV (den kombinerede bestand) bestand) Hestemakrel (Trachurus trachurus) i afsnit IIa, IVa, Vb, VIa, VIIa-c og e-k og VIII (vestlig bestand) Bilag II: Middelhavet Tabel 1. Antallet af kendte bestande og andelen af bestande, der vurderes som, i Middelhavet og Sortehavet i pr. region (kilde: STECF og GFCM-SAC) 6 7. Område MIDDELHAVET Antallet af kendte bestande % 95 % 93 % 93 % Det vestlige Middelhavsområde Antallet af kendte bestande % 97 % 95 % 92 % Det centrale Middelhavsområde Antallet af kendte bestande % 92 % 93 % 93 % Det østlige Middelhavsområde Antallet af kendte bestande % 75 % 83 % 75 % SORTEHAVET Antallet af kendte bestande % 100 % 83 % 86 % Samlet antal kendte bestande De respektive fangster af de kendte bestande svarer i levende vægt til en begrænset del af de samlede fangster i Middelhavet og Sortehavet (ca ton ud af en anslået vægt på i alt 1,4 mio. ton; kilde: STECF, GFCM- SAC og FAO's data om fangstproduktion). Det samlede antal kendte bestande kan derfor stadig være meget begrænset sammenlignet med det samlede antal bestande. 7 Med "samlet antal kendte bestande" menes det samlede antal rådgivende udtalelser, der ydes pr. underregion og pr. år. Det samlede antal rådgivninger kan inkludere samme bestand i flere år. 5

7 Figur 1. Antallet af kendte bestande i de tre Middelhavsområder og Sortehavet i Figur 2. Antallet af kendte bestande efter fiskeritype i Middelhavet og Sortehavet i

8 Figur 3. Antallet af bestande efter fiskeritype i Middelhavet og Sortehavet i

9 Bilag III: Økonomiske resultater for kullerfiskeri i Atlanterhavet Figur 1: Nettooverskud for demersale trawlere fra Det Forenede Kongerige (fartøjer med en længde på m) Figur 2: Gennemsnitsløn og bruttoværditilvækst pr. fartøj for demersale trawlere fra Det Forenede Kongerige (fartøjer med en længde på m) 8