Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg.

Transkript

1 Fiskeriets bruttoindtjening 2012: årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeridirektoratet som kilde 28. Februar 2013 I 2012 var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 2,9 mia. kr., hvilket var 9 % lavere end i De ilandbragte mængder blev reduceret med 30 % til tons. Faldet i bruttoindtjeningen i forhold til 2011, kan i høj grad henføres til et markant fald i prisen på makrel, samt en halvering af de landede mængder af industrifisk. De vigtigste arter i 2012 var sild, torsk, makrel, brisling og jomfruhummer i nævnte rækkefølge. Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger var 2 % højere end i 2011 og udgjorde 2,4 mia. kr. Der var en forøgelse i de tilførte mængder på 16 %. I 2012 var den samlede bruttoindtjening ved industrifiskeriet på 436 mio. kr. I forhold til 2011 blev bruttoindtjeningen reduceret med 342 mio. kr. svarende til en reduktion på 44 %. Mængden af de ilandbragte fisk blev reduceret med 55 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 24 %. Brislingefiskeriet bidrog med 238 mio. kr. svarende til en reduktion på 8 %, og Tobisfiskeriet bidrog med 99 mio. kr. svarende til et fald på 78 % i forhold til Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet var på 369 mio. kr., hvilket svarede til et fald på 1 % i forhold til De ilandbragte mængder var 6 % højere end sidste år og gennemsnitsprisen blev reduceret med 7 %. I Østersøen blev de ilandbragte mængder forøget med 9 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 187 mio. kr., hvilket var 3 % mere end i Gennemsnitsprisen blev på 10,47 kr./kg. mod 11,09 kr./kg. i 2011 svarende til en reduktion på 6 %. I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 2 % lavere end i 2011, og udgjorde 71 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget med 1 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret fra 26,39 kr./kg. til 25,55 kr./kg, svarende til et fald på 3 %. I Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 1 %, og bruttoindtjeningen faldt med 7 % til 111 mio. kr. Gennemsnitsprisen var på 26,78 kr./kg. mod 28,46 kr./kg. i 2011, svarende til en reduktion på 6 %. Bruttoindtjeningen ved fiskeriet efter anden torskefisk var på 131 mio. kr. hvilket var 3 % mindre end sidste år. I fiskeriet efter mørksej blev bruttoindtjeningen reduceret med 20 % til 55 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter kulmule steg med 25 % til 34 mio. kr. I fiskeriet efter kuller blev bruttoindtjeningen på 26 mio. kr., hvilket var 18 % mere end i Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 207 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år, og de ilandbragte mængder blev forøget med 3 %. Gennemsnitsprisen blev reduceret med 3 % til 10,18 kr./kg. Ved fiskeriet efter tunge udgjorde bruttoindtjeningen 58 mio. kr., hvilket var 11 % mindre end i De ilandbragte mængder blev reduceret med 2 %, og gennemsnitsprisen faldt med 9 % til 80,67 kr./kg. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 640 mio. kr., svarende til en stigning på 72 % i forhold til De ilandbragte mængder blev forøget med 46 %, og gennemsnitsprisen steg med 18 % til 5,11 kr./kg. I gruppen anden fisk blev bruttoindtjeningen reduceret med 32 % til 385 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter makrel faldt med 38 % til 265 mio. kr., og gennemsnitsprisen faldt med 40 % til 7,32 kr./kg. I fiskeriet efter havtaske blev bruttoindtjeningen reduceret med 2 % til 46 mio. kr. I fiskeriet efter jomfruhummer faldt bruttoindtjeningen med 21 % til 215 mio. kr. De tilførte mængder faldt med 2 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 19 %. Bruttoindtjeningen i Skagerrak udgjorde 89 mio. kr., hvilket var 32 % mindre end i I Kattegat udgjorde bruttoindtjeningen 88 mio. kr., hvilket var 2 % mere end i 2011, og i Nordsøen udgjorde bruttoindtjeningen 37 mio. kr., hvilket var 30 % mindre end i 201. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 8 % til 176 mio. kr. Gennemsnitsprisen steg med 46 % til 35,28 kr./kg. I fiskeriet efter Andre krebs- og bløddyr var bruttoindtjeningen 117 mio. kr., hvilket var 44 % højere end sidste år. Bruttoindtjeningen i hesterejefiskeriet udgjorde 85 mio.kr., hvilket var 115 % mere end i Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter østers udgjorde 13 mio. kr., hvilket var 41 % mindre end i Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet blev forøget med 25 % til 48 mio. kr., og fangstniveauet var 14 % højere. Gennemsnitsprisen blev forøget med 9 % til 1,21 kr./kg. Bruttoindtjeningen opgjort på regioner viser en reduktion i bruttoindtjeningen i Vestjylland på 22 % til 889 mio. kr. sammenlignet med I Nordjylland var der et fald på 3 % til mio. kr. I Østjylland og Øerne var fremgangen på 1 % til 365 mio. kr. På Bornholm var bruttoindtjeningen på niveau med sidste år og udgjorde 219 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på farvande viser, at fiskeriet i Nordsøen udgjorde 1,9 mia. kr., hvilket var en reduktion på 10 % i forhold til I Skagerak var der et fald på 9 % til 410 mio. kr. I Kattegat var bruttoindtjeningen på 155 mio. kr., hvilket svarede til en fremgang på 1 % i forhold til I vestlige Østersø var bruttoindtjeningen på 92 mio. kr., svarende til en stigning på 1 %, og i østlige Østersø var der en reduktion på 7 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 232 mio. kr. Der var et fald ved fiskeriet i Andre farvande på 11 % til 160 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på fartøjstyper viser, at trawl-fartøjerne havde en reduktion på 9 % til mio. kr. Not-fartøjernes samlede bruttoindtjening faldt med 12 % til 403 mio. kr. Snurrevods-fartøjerne havde en fremgang på 2 % til 148 mio. kr. Garn/krog-fartøjernes bruttoindtjening faldt med 10 % til 270 mio. kr. Note: Landinger fra søer er ikke medtaget i Fiskeriets Bruttoindtjening. 1

2 Pr. 1. januar 2007 blev der introduceret en ny reguleringsform i dansk fiskeri. På grundlag af denne beslutning, kan den danske flåde inddeles i tre fartøjssegmenter fartøjer med kvoteandel (FKA-fartøjer), mindre aktive fartøjer (MAFfartøjer) og øvrige fartøjer (ØF). Fiskeriets Bruttoindtjening inddeles i ovenstående tre segmenter. Det skal bemærkes, at opgørelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening fordelt på fartøjssegmenter er behæftet med usikkerhed, da der løbende forekommer omregistreringer af fartøjer. Bruttoindtjeningen for perioden januar-december opgjort i henhold til fartøjernes indplacering i Ny Regulering viser, at bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer udgjorde mio. kr., hvilket var 4 % mindre end i FKA-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 92 % mod 88 % sidste år. Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer var på 40 mio. kr., hvilket var 3 % mindre end sidste år. MAF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 1 % i lighed med Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer udgjorde 190 mio. kr., hvilket var 46 % mindre end i ØF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 7 % mod 11 % i I perioden deltog 766 FKA-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 28 fartøjer færre end i Der deltog 626 MAF-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 17 fartøjer færre end i Der var 387 ØFfartøjer i fiskeriet, hvilket var 4 færre end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening for FKA-fartøjer var på kr., hvilket var 1 % lavere end i MAFfartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var på niveau med ØF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 46 % mindre end i Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var på mio. kr., hvilket var 9 % mere end i Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 92 % mod 87 % sidste år. MAF-fartøjerne bidrog med 40 mio. kr., hvilket var 3 % mindre end sidste år, og deres andel udgjorde 2 % i lighed med ØF-fartøjerne bidrog med 146 mio. kr., hvilket var 46 % mindre end i 2011, og deres andel var på 7 %. Gennemsnitsprisen var på 14,78 kr./kg., hvilket var 7 % mindre end i Der deltog 634 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 26 fartøjer færre end i 2011, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 3 % højere end i MAF-fartøjerne bidrog med 13 mio. kr., hvilket var 1 % højere end i 2011, og de ilandbragte mængder blev reduceret med 3 %. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 4 %. Gennemsnitsprisen var på 17,97 kr./kg., hvilket var 4 % højere end i Der deltog 396 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 11 flere fartøjer end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 2 % levere end FKA-fartøjernes bruttoindtjening i fiskeriet efter tunge udgjorde 55 mio. kr., hvilket var 10 % lavere end i Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 95 %. De ilandbragte mængder udgjorde 688 tons, hvilket var 1 % lavere end i 2011, og den gennemsnitlige kilopris blev på 79,91 kr./kg., hvilket svarede til et fald på 9 %. Andelen af de samlede ilandbragte mængder var på 96 %. Der deltog 510 fartøjer i fiskeret, hvilket var 21 fartøjer færre end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 6 % lavere end i Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer blev på 2,8 mio. kr., hvilket var 30 % mindre end i De ilandbragte mængder udgjorde 28 tons, hvilket var 32 % lavere end i 2011, og den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 2 % til 99,05 kr./kg. Der deltog 287 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 26 fartøjer færre end i 2011, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 24 % mindre end i I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen fra FKAfartøjer 638 mio. kr., hvilket var 99 % højere end i Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde over 99 %. De ilandbragte mængder blev forøget med 66 % og udgjorde tons. Gennemsnitsprisen var på 5,12 kr./kg., hvilket var 20 % højere end i Der deltog 123 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 17 flere end i 2011, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev forøget med 71 % til kr. Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer blev på 1,1 mio. kr., hvilket var 98 % mindre end i Der deltog 42 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 1 færre end i 2011, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer på 436 mio. kr. svarende til en reduktion på 40 % sammenlignet med Der var ikke industrilandinger fra MAFfartøjer. ØF-fartøjernes bruttoindtjening udgjorde kr., hvilket var 99 % mindre end i Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer i fiskeret efter torsk var 1 % mindre end i 2011, og udgjorde 356 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 96 % mod 97 % i De ilandbragte mængder blev forøget med 7 % i forhold til Andelen af de samlede ilandbragte mængder udgjorde 97 %. 2

3 3

4 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer i kroner, fordelt på fartøjstyper og farvande i 2010, 2011 og Fartøjs- Nordsøen Skagerrak Kattegat vestlige østlige Andre Alle type Østersø Østersø farvande farvande Trawlere Not- og kombi fartøjer Snurrevods fartøjer Garn/krog fartøjer Andre fartøjer Alle fartøjer Note: - I vestlige Østersø indgår Bælthavet og alle underområder i ICES 3C. I østlige Østersø indgår Øresund samt alle underområder i ICES 3D. ICES-område 2A indgår i Nordsøen. - Foreløbige tal for mio. kr. Værdien af landingerne fordelt på fartøjstype og farvande i 2010, 2011 og Andre fartøjer Garn/krog fartøjer Snurrevodsfartøjer Not- og kombifartøjer Trawlere Nordsøen Skagerak Kattegat Vestlige Østersø Østlige Østersø År/Farvand

5 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer fordelt på registreringsbogstaver januar - december januar - december januar - december Region/Fartøjsregistrerings- værdi i procent- værdi i procent- værdi i procentbogstav kr. andel kr. andel kr. andel Vestjylland: E , , ,8 L , , ,6 RI , , ,7 SK , , ,5 I alt: , , ,5 Nordjylland: FN , , ,9 HG , , ,7 HM , , ,7 S , , ,2 T , , ,9 I alt: , , ,5 Østjylland og Øerne: A , , ,5 AA - 0,0-0,0-0,0 AS , , ,9 FA 502 0, , ,0 H , , ,7 HK 19 0,0 16 0,0 4 0,0 HO , , ,2 HV , , ,8 K , , ,3 KA , , ,3 KE , , ,2 KR , , ,3 M - 0,0-0,0-0,0 MI 85 0, , ,0 N 493 0, , ,0 ND , , ,4 NF , , ,6 NG - 0,0-0,0-0,0 O , , ,9 RS , , ,8 RU 971 0, , ,0 SG , , ,7 SØ , , ,8 VE , , ,1 I alt: , , ,5 Bornholm: R , , ,5 SE 0 0,0 0 0,0 0 0,0 I alt: , , ,5 Uoplyst 320 0,0 12 0,0 85 0,0 Total: , , ,0 Note: Forløbige tal for 2012.

6 TABEL 1: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR. januar - december 2010 Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2012 er foreløbige. TABEL 2: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS. januar - december 2010 Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2012 er foreløbige. TABEL 3: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO. januar - december 2010 Index Torsk 14,76 16,01 16,01 14,88 93 Anden torskefisk 11,10 12,75 12,75 12,67 99 Rødspætte 9,47 10,45 10,45 10,18 97 Tunge 85,98 88,73 88,73 80,67 91 Anden fladfisk 21,07 24,74 24,74 21,36 86 Sild 3,05 4,34 4,34 5, Anden fisk 6,92 10,73 10,73 8,08 75 Jomfruhummer 58,31 75,52 75,52 60,86 81 Dybvandsrejer 20,54 24,10 24,10 35, Andre krebs- og bløddyr 18,83 16,32 16,32 28, Samlede konsumlandinger 9,11 11,10 11,10 9,81 88 Blåmusling (excl. udsmid) 1,02 1,11 1,11 1, Industrilandinger 1,65 1,69 1,69 2, NOTE: Tal for 2012 er foreløbige. NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

7 TABEL 4: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 5: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 6: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO. Torsk 15,96 17,24 14,41 15,96 17,24 14,41 14,78 17,97 14,05 Anden torskefisk 12,76 17,16 0,41 12,76 17,16-12,66 15,94 - Rødspætte 10,46 9,88 9,35 10,46 9,88 9,35 10,19 9,61 8,20 Tunge 88,24 97,08 86,00 88,24 97,08-79,91 99,05 - Anden fladfisk 25,52 13,56 14,09 25,52 13,56 14,09 21,85 12,07 14,14 Sild 4,28 3,25 4,79 4,28 3,25 4,79 5,12 3,91 3,68 Anden fisk 10,18 39,27 13,33 10,18 39,27 13,33 7,74 46,36 44,12 Jomfruhummer 75,52 75,01-75,52 75,01-60,84 63,49 - Dybvandsrejer 43,84-18,35 43,84-18,35 50,35-29,43 Andre krebs- og bløddyr 16,33 37,86 15,03 16,33 37,86 15,03 27,86 49,43 29,28 Samlede konsumlandinger 11,04 19,58 10,86 11,04 19,58 10,86 9,33 20,07 28,30 Blåmusling (excl. udsmid) 0,95-1, ,13 1,16-1,22 Industrilandinger 1,69-1,64 1,69-1,64 2, I alt 4,50 19,58 4,22 4,50 19,58 4,22 5,93 20,07 4,66 NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

8 TABEL 7: ANDELEN AF VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I PROCENT Torsk 97% 3% 0% 97% 3% 0% 96% 4% 0% Anden torskefisk 100% 0% 0% 100% 0% - 100% 0% - Rødspætte 98% 2% 0% 98% 2% 0% 98% 2% 0% Tunge 94% 6% 0% 94% 6% - 95% 5% - Anden fladfisk 96% 3% 1% 96% 3% 1% 97% 2% 1% Sild 86% 0% 14% 86% 0% 14% 100% 0% 0% Anden fisk 82% 2% 17% 82% 2% 17% 95% 3% 2% Jomfruhummer 99% 1% - 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 41% - 59% 41% - 59% 40% - 60% Andre krebs- og bløddyr 59% 5% 36% 59% 5% 36% 71% 4% 25% Samlede konsumlandinger 87% 2% 11% 87% 2% 11% 92% 2% 6% Blåmusling (excl. udsmid) 10% - 90% 10% - 90% 10% - 90% Industrilandinger 94% - 6% 94% - 6% 100% - - I alt 88% 1% 11% 88% 1% 11% 92% 1% 7% TABEL 8: ANDELEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT I PROCENT Torsk 97% 3% 0% 97% 3% 0% 97% 3% 0% Anden torskefisk 99% 0% 0% 99% 0% - 100% 0% - Rødspætte 98% 2% 0% 98% 2% 0% 98% 2% 0% Tunge 94% 6% 0% 94% 6% - 96% 4% - Anden fladfisk 93% 5% 1% 93% 5% 1% 95% 4% 1% Sild 87% 0% 12% 87% 0% 12% 100% 0% 0% Anden fisk 86% 0% 13% 86% 0% 13% 99% 0% 0% Jomfruhummer 99% 1% - 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 23% - 77% 23% - 77% 28% - 72% Andre krebs- og bløddyr 59% 2% 39% 59% 2% 39% 73% 2% 24% Samlede konsumlandinger 87% 1% 12% 87% 1% 12% 97% 1% 2% Blåmusling (excl. udsmid) 11% - 89% 11% - 89% 10% - 90% Industrilandinger 94% - 6% 94% - 6% 100% - - I alt 88% 0% 12% 88% 0% 12% 91% 0% 8% TABEL 9: ANTAL DANSKE FARTØJER MED LANDINGER. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

9 TABEL 10: DEN GENNEMSNITLIGE BRUTTOINDTJENING I KRONER PR. FARTØJ. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer #VÆRDI! Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt Den gennemsnitlige bruttoindtjening pr. fartøjskategori januar - december Kroner År FKA MAF ØF NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.