Fiskeriets bruttoindtjening 2018:12

Transkript

1 Fiskeriets bruttoindtjening 2018: årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af Fiskeristyrelsen som kilde 04. februar 2019 I 2018 var bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 3,5 mia. kr., hvilket var 3 % højere end i De ilandbragte mængder blev reduceret med 13 % til tons. De vigtigste arter målt på værdi i 2018 var sild, brisling, rødspætte og torsk i nævnte rækkefølge. Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger var 1 % lavere end i 2017 og udgjorde 2,6 mia. kr. Der var en reduktion i de tilførte mængder på 3 %. I 2018 var den samlede bruttoindtjening ved industrifiskeriet på 860 mio. kr. Der blev ikke udbetalt bonus i industrifiskeriet i I forhold til 2017 blev bruttoindtjeningen forøget med 137 mio. kr. svarende til en forøgelse på 19 %, hvilket kan henføres til et markant højere prisniveau, dog stadig mindre end i Mængden af de ilandbragte fisk blev reduceret med 17 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 44 %. Brislingefiskeriet bidrog med 346 mio. kr. svarende til en forøgelse på 77 %, og Tobisfiskeriet bidrog med 298 mio. kr. svarende til en reduktion på 26 % i forhold til Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet var på 300 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 8 % i forhold til De ilandbragte mængder var 17 % lavere end sidste år og gennemsnitsprisen steg med 10 %. I Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 40 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 55 mio. kr., hvilket var 33 % mindre end i Gennemsnitsprisen blev på 12,28 kr./kg. mod 11,08 kr./kg. i I Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 6 % højere end i 2017, og udgjorde 103 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget med 14 %, og gennemsnitsprisen var på 27,33 kr./kg. mod 29,37 kr./kg. i I Nordsøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 8 %, og bruttoindtjeningen faldt med 7 % til 136 mio. kr. Gennemsnitsprisen var på 29,12 kr./kg. mod 28,83 kr./kg. i Bruttoindtjeningen ved fiskeriet efter anden torskefisk var på 187 mio. kr., hvilket var 6 % mindre end sidste år. I fiskeriet efter kulmule blev bruttoindtjeningen reduceret med 14 % til 75 mio. kr. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter mørksej steg med 12 % til 60 mio. kr. I fiskeriet efter kuller blev bruttoindtjeningen på 22 mio. kr., hvilket var 19 % mindre end i Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 315 mio. kr., hvilket var 7 % højere end sidste år, og de ilandbragte mængder blev reduceret med 22 %. Gennemsnitsprisen blev forøget med 38 % til 19,88 kr./kg. Ved fiskeriet efter tunge udgjorde bruttoindtjeningen 62 mio. kr., hvilket var 7 % mindre end i fjor. De ilandbragte mængder blev reduceret med 16 %, og gennemsnitsprisen steg med 12 % til 88,90 kr./kg. I fiskeriet efter jomfruhummer steg bruttoindtjeningen med 9 % til 270 mio. kr. De tilførte mængder steg med 22 %, og gennemsnitsprisen blev reduceret med 11 %. Bruttoindtjeningen i Skagerrak udgjorde 144 mio. kr., hvilket var 20 % højere end i I Kattegat udgjorde bruttoindtjeningen 119 mio. kr., hvilket var 22 % højere end i 2017, og i Nordsøen udgjorde bruttoindtjeningen 6 mio. kr., hvilket var 79 % mindre end i Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter dybvandsreje blev forøget med 1 % til 210 mio. kr. Gennemsnitsprisen blev reduceret med 6 % til 33,66 kr./kg. I fiskeriet efter Andre krebs- og bløddyr var bruttoindtjeningen på 172 mio. kr., hvilket var 7 % mindre end sidste år. Bruttoindtjeningen i hesterejefiskeriet udgjorde 117 mio. kr., hvilket var 9 % højere end i fjor. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter hjertemusling udgjorde 14 mio. kr., hvilket var 65 % mindre end i Bruttoindtjeningen i blåmuslingefiskeriet blev reduceret med 7 % til 52 mio. kr., og fangstniveauet var 3 % lavere. Gennemsnitsprisen blev reduceret med 5 % til 1,32 kr./kg. Bruttoindtjeningen opgjort på regioner viser en reduktion i bruttoindtjeningen i Vestjylland på 1 % til mio. kr. sammenlignet med I Nordjylland var der en forøgelse på 7 % til mio. kr. I Østjylland og Øerne var der en forøgelse på 3 % til 360 mio. kr. På Bornholm var bruttoindtjeningen uændret sammenlignet med 2017 og udgjorde 225 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på farvande viser, at fiskeriet i Nordsøen udgjorde 2,2 mia. kr., hvilket var en forøgelse på 4 % i forhold til I Skagerrak faldt bruttoindtjeningen med 1 % til 570 mio. kr. I Kattegat var bruttoindtjeningen på 176 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 15 % i forhold til I vestlige Østersø var bruttoindtjeningen på 140 mio. kr., svarende til et fald på 3 %, og i østlige Østersø var der en reduktion på 23 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 77 mio. kr. Der var en forøgelse ved fiskeriet i Andre farvande på 12 % til 386 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på fartøjstyper viser, at trawl-fartøjerne havde en forøgelse på 4 % til 2,6 mia. kr. Not-fartøjernes samlede bruttoindtjening steg med 4 % til 454 mio. kr. Snurrevodsfartøjerne havde en reduktion på 6 % til 166 mio. kr. Garn/krogfartøjernes bruttoindtjening steg med 5 % til 262 mio. kr. Note: Landinger fra søer er ikke medtaget i Fiskeriets Bruttoindtjening. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen 491 mio. kr., svarende til en forøgelse på 1 % i forhold til De ilandbragte mængder blev forøget med 8 %, og gennemsnitsprisen faldt med 6 % til 3,53 kr./kg. I gruppen anden fisk blev bruttoindtjeningen på 459 mio. kr., hvilket var på niveau med sidste år. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter makrel faldt med 1 % til 279 mio. kr., og gennemsnitsprisen steg fra 7,47 kr./kg. til 9,67 kr./kg. I fiskeriet efter havtaske blev bruttoindtjeningen reduceret med 2 % til 91 mio. kr. 1

2 Pr. 1. januar 2007 blev der introduceret en ny reguleringsform i dansk fiskeri. På grundlag af denne beslutning, kan den danske flåde inddeles i tre fartøjssegmenter fartøjer med kvoteandel (FKA-fartøjer), mindre aktive fartøjer (MAF-fartøjer) og øvrige fartøjer (ØF). Fiskeriets Bruttoindtjening inddeles i ovenstående tre segmenter. Det skal bemærkes, at opgørelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening fordelt på fartøjssegmenter er behæftet med usikkerhed, da der løbende forekommer omregistreringer af fartøjer. Bruttoindtjeningen for perioden januar-december opgjort i henhold til fartøjernes indplacering i Ny Regulering viser, at bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer udgjorde mio. kr., hvilket var 3 % lavere end sidste år. FKA-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 83 % mod 89 % sidste år. Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer var på 57 mio. kr., hvilket var 11 % højere end sidste år. MAF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 2 % mod 1 % i Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer udgjorde 550 mio. kr., hvilket var 62 %højere end i ØF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 16 % mod 10 % sidste år. I perioden deltog 639 FKA-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 32 fartøjer færre end i Der deltog 472 MAF-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 35 fartøjer færre end i Der var 299 ØF-fartøjer i fiskeriet i lighed med i fjor. tons, hvilket var 18 % minde end i 2017, og den gennemsnitlige kilopris blev på 88,56 kr./kg, hvilket svarede til en forøgelse på 12 %. Der deltog 430 fartøjer i fiskeret, hvilket var 16 færre fartøjer end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 5 % mindre end i Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer blev på 5 mio. kr., hvilket var 15 % højere end i De ilandbragte mængder udgjorde 50 tons, hvilket var 15 % højere end i 2017, og den gennemsnitlige kilopris blev på 93,04 kr./kg, hvilket var på niveau med sidste år. Der deltog 248 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 1 fartøj flere end i 2017, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 15 % højere end i I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen fra FKA-fartøjer 361 mio. kr., hvilket var 20 % mindre end i Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde 74 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 14 % og udgjorde tons. Gennemsnitsprisen var på 3,52 kr./kg, hvilket var 6 % lavere end i Der deltog 74 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 24 færre fartøjer end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev forøget med 7 % til kr. Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer blev på 129 mio. kr., mod 37 mio. kr. i Der deltog 19 fartøjer i fiskeriet i lighed med i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 254 % højere end i fjor. Den gennemsnitlige bruttoindtjening for FKA-fartøjer var på kr., hvilket var 2 % højere end i MAF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 19 % højere end i ØF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 62 % højere end i Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var på mio. kr., hvilket var 7 % mindre end i Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 83 % mod 89 % sidste år. MAF-fartøjerne bidrog med 57 mio. kr., hvilket var 11 % højere end sidste år, og deres andel udgjorde 2 % i lighed med ØF-fartøjerne bidrog med 390 mio. kr., hvilket var 63 % højere end i 2017, og deres andel var på 15 % mod 9% i fjor. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer på 743 mio. kr., hvilket 11 % højere end i Industrilandinger fra MAFfartøjer var på kr. mod kr. i fjor. ØF-fartøjernes bruttoindtjening udgjorde 116 mio. kr. mod 51 mio. kr. i 2017, svarende til en forøgelse på 127 %. Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer i fiskeret efter torsk var 9 % mindre end i 2017, og udgjorde 283 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 94 %. De ilandbragte mængder blev reduceret med 18 % i forhold til Gennemsnitsprisen var på 22,63 kr./kg, hvilket var 11 % højere end sidste år. Der deltog 487 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 27 fartøjer færre end i 2017, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 4 % mindre end i MAF-fartøjerne bidrog med 12 mio. kr., hvilket var 12 % mindre end i 2017, og de ilandbragte mængder blev reduceret med 6 %. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 4 %. Gennemsnitsprisen var på 23,29 kr./kg, hvilket var 6 % mindre end i Der deltog 283 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 19 færre fartøjer end i Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 6 % mindre end FKA-fartøjernes bruttoindtjening i fiskeriet efter tunge udgjorde 57 mio. kr., hvilket var 8 % mindre end i Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 92 %. De ilandbragte mængder udgjorde 648 2

3 TABEL 1: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 2: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 3: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO Index Torsk 18,40 20,59 20,59 22, Anden torskefisk 14,95 15,66 15,66 13,91 89 Rødspætte 12,75 14,40 14,40 19, Tunge 82,27 79,73 79,73 88, Anden fladfisk 26,42 27,73 27,73 25,94 94 Sild 5,20 3,76 3,76 3,53 94 Anden fisk 8,77 9,53 9,53 11, Jomfruhummer 70,53 60,97 60,97 54,44 89 Dybvandsrejer 35,12 35,75 35,75 33,66 94 Andre krebs- og bløddyr 17,85 13,56 13,56 19, Samlede konsumlandinger 10,60 10,27 10,27 10, Blåmusling (excl. udsmid) 1,34 1,39 1,39 1,32 95 Industrilandinger 2,04 1,21 1,21 1, Fiskeristyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af Fiskeristyrelsen som kilde.

4 TABEL 4: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 5: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 6: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO. Torsk 18,30 21,36 24,06 20,44 24,76 15,48 22,63 23,29 26,89 Anden torskefisk 15,01 19,43 1,05 15,69 21,07 0,98 14,77 22,63 3,91 Rødspætte 12,77 12,43 11,84 14,41 14,05 14,68 19,79 21,16 23,89 Tunge 81,71 91,58 85,57 79,02 92,63 85,00 88,56 93,04 100,93 Anden fladfisk 27,02 16,59 16,87 28,38 17,52 14,89 26,19 21,45 22,23 Sild 5,20 4,24 5,10 3,75 5,61 4,00 3,52 3,78 3,57 Anden fisk 8,53 46,03 9,42 9,38 52,77 9,18 11,40 45,04 10,71 Jomfruhummer 70,49 75,14 58,12 60,90 69,25 69,25 54,41 57,02 25,29 Dybvandsrejer 42,98-31,52 39,95-33,41 45,63-28,85 Andre krebs- og bløddyr 35,29 55,85 5,87 28,28 38,08 4,87 29,33 43,80 6,44 Samlede konsumlandinger 10,49 22,35 10,67 10,23 25,14 9,43 11,36 28,51 7,13 Blåmusling (excl. udsmid) 1,76-1,30 1,68-1,35 1,75-1,26 Industrilandinger 2,03 1,99 2,24 1,21 2,89 1,17 1,73 1,75 1,78 I alt 5,62 22,11 4,39 3,83 25,13 3,22 4,67 27,03 3,56 Fiskeristyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af Fiskeristyrelsen som kilde.

5 TABEL 7: ANDELEN AF VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I PROCENT Torsk 108% 4% 0% 96% 4% 0% 94% 4% 1% Anden torskefisk 83% 0% 0% 99% 1% 0% 97% 1% 2% Rødspætte 105% 4% 0% 96% 4% 0% 95% 5% 1% Tunge 73% 5% 1% 94% 6% 0% 92% 7% 0% Anden fladfisk 92% 3% 1% 96% 3% 1% 95% 3% 2% Sild 138% 0% 11% 92% 0% 8% 74% 0% 26% Anden fisk 91% 2% 8% 91% 2% 7% 77% 2% 21% Jomfruhummer 112% 1% 0% 99% 1% 0% 99% 1% 0% Dybvandsrejer 40% - 64% 40% - 60% 39% - 61% Andre krebs- og bløddyr 67% 2% 17% 75% 2% 23% 83% 3% 14% Samlede konsumlandinger 99% 2% 10% 89% 2% 9% 83% 2% 15% Blåmusling (excl. udsmid) 14% 0% 88% 14% 0% 86% 16% - 84% Industrilandinger 93% 0% 5% 93% 0% 7% 86% 0% 14% I alt 96% 2% 10% 89% 1% 10% 83% 2% 16% TABEL 8: ANDELEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT I PROCENT Torsk 122% 4% 0% 96% 4% 0% 95% 4% 1% Anden torskefisk 86% 0% 1% 99% 0% 0% 91% 0% 8% Rødspætte 119% 4% 0% 96% 4% 0% 95% 4% 1% Tunge 71% 4% 1% 95% 5% 0% 93% 7% 0% Anden fladfisk 94% 5% 1% 94% 5% 1% 94% 4% 2% Sild 100% 0% 8% 93% 0% 7% 74% 0% 26% Anden fisk 102% 1% 8% 92% 0% 8% 78% 1% 22% Jomfruhummer 97% 1% 0% 99% 1% 0% 99% 1% 0% Dybvandsrejer 33% - 72% 36% - 64% 29% - 71% Andre krebs- og bløddyr 26% 1% 39% 36% 1% 63% 56% 2% 42% Samlede konsumlandinger 97% 1% 9% 89% 1% 10% 77% 1% 22% Blåmusling (excl. udsmid) 11% 0% 95% 11% 0% 89% 12% - 88% Industrilandinger 55% 0% 2% 93% 0% 7% 87% 0% 13% I alt 65% 0% 9% 88% 0% 12% 80% 0% 20% Tal for 2018 er foreløbige. TABEL 9: ANTAL DANSKE FARTØJER MED LANDINGER. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt Fiskeristyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af Fiskeristyrelsen som kilde.

6 TABEL 10: DEN GENNEMSNITLIGE BRUTTOINDTJENING I KRONER PR. FARTØJ. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt Den gennemsnitlige bruttoindtjening pr. fartøjskategori Kroner FKA MAF ØF År Fiskeristyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af Fiskeristyrelsen som kilde.

7 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer i kroner, fordelt på fartøjstyper og farvande i 2016, 2017 og 2018 Fartøjs- Nordsøen Skagerrak Kattegat vestlige østlige Andre Alle type Østersø Østersø farvande farvande Trawlere Not- og kombi fartøjer Snurrevods fartøjer Garn/krog fartøjer Andre fartøjer Alle fartøjer Note: - I vestlige Østersø indgår Øresund og ICES underområderne 3C22, 3C24 og 3D24. I østlige Østersø indgår ICES underområderne 3D25-3D32. ICES-område 2A indgår i Nordsøen. mio. kr. Værdien af landingerne fordelt på fartøjstype og farvande i 2016, 2017 og Andre fartøjer Garn/krog fartøjer Snurrevodsfartøjer Not- og kombifartøjer Trawlere Nordsøen Skagerak Kattegat Vestlige Østersø Østlige Østersø År/Farvand

8 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer fordelt på registreringsbogstaver. Region/Fartøjsregistrerings- værdi i procent- værdi i procent- værdi i procentbogstav kr. andel kr. andel kr. andel Vestjylland: E , , ,4 L , , ,0 RI , , ,4 SK , , ,9 I alt: , , ,6 Nordjylland: FN , , ,9 HG , , ,2 HM , , ,3 S , , ,6 T , , ,8 I alt: , , ,8 Østjylland og Øerne: A , , ,6 AA - 0,0-0,0-0,0 AS , , ,0 FA 495 0, , ,0 H , , ,6 HK - 0,0-0,0-0,0 HO , , ,2 HV , , ,9 K , , ,1 KA , , ,2 KE , , ,1 KR , , ,2 M - 0,0-0,0-0,0 MI 701 0, , ,0 N - 0,0-0,0-0,0 ND , , ,9 NF , , ,5 NG - 0,0-0,0-0,0 O , , ,7 RS , , ,4 RU 720 0, , ,0 SG , , ,4 SØ , , ,1 VE , , ,1 I alt: , , ,2 Bornholm: R , , ,4 SE 0 0,0 0 0,0 0 0,0 I alt: , , ,4 Uoplyst 60 0,0 37 0, ,0 Total: , , ,0 Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger Industrilandinger i værdi mio. kr jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 0 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec