Fiskeriets bruttoindtjening 2016:06

Transkript

1 Fiskeriets bruttoindtjening 2016: årgang Enhver form for hel eller delvis gengivelse af denne publikation er tilladt med angivelse af NaturErhvervstyrelsen som kilde 4. november halvår viser en fremgang i bruttoindtjeningen ved det danske fiskeri på 108 mio. kr. sammenlignet med sidste år. Dette svarer til en stigning på 8 %. Den samlede bruttoindtjening var på mio. kr. I forhold til sidste år blev de ilandbragte mængder reduceret med 38 %. Bruttoindtjeningen ved konsumfiskeriet, eksl. blåmuslinger, var 311 mio. kr. højere end i fjor. Bruttoindtjeningen var på mio. kr., hvilket svarede til en stigning på 34 %. De tilførte mængder blev forøget med 4 %. Gennemsnitsprisen for konsumlandinger blev forøget med 29 %. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen på 268 mio. kr. svarende til et fald på 43 % sammenlignet med sidste år. De ilandbragte mængder blev reduceret med 56 %, mens gennemsnitsprisen blev forøget med 29 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter tobis udgjorde 60 mio. kr., hvilket var 78 % lavere end sidste år. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter brisling blev reduceret med 11 % til 99 mio. kr. Mængden af ilandbragte torsk var 18 % lavere end i fjor. Bruttoindtjeningen ved torskefiskeriet udgjorde 179 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 4 %. Den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 18 % til 14,82 kr./kg. Fra Østersøen blev de ilandbragte mængder reduceret med 30 %, og bruttoindtjeningen udgjorde 73 mio. kr., hvilket var 24 % mindre end sidste år. Gennemsnitsprisen blev på 9,39 kr./kg. mod 8,61 kr./kg. sidste år, svarende til en stigning på 9 %. Fra Kattegat/Skagerrak var bruttoindtjeningen 18 % højere end sidste år, og udgjorde 41 mio. kr. De ilandbragte mængder blev forøget med 11 %, og gennemsnitsprisen steg fra 25,64 kr./kg. sidste år til 27,16 kr./kg. i år, hvilket svarede til en forøgelse på 6 %. Fra Nordsøen blev bruttoindtjeningen på 56 mio. kr., hvilket var 12 % mere end sidste år. De ilandbragte mængder blev forøget med 13 %, og gennemsnitsprisen var på 24,21 kr./kg. mod 24,42 kr./kg. sidste år, svarende til et fald på 1 %. Bruttoindtjeningen ved rødspættefiskeriet blev på 165 mio. kr. svarende til en stigning på 41 % i forhold til i fjor. Der var en forøgelse i de ilandbragte mængder på 18 %. I fiskeriet efter tunge blev bruttoindtjeningen på 35 mio. kr., hvilket var 68 % mere end i fjor, og de ilandbragte mængder blev forøget med 43 %. Gennemsnitsprisen blev forøget med 17 % fra 70,92 kr./kg til 83,17 kr./kg. Bruttoindtjeningen ved fiskeriet efter sild blev på 170 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 22 % i forhold til i fjor. Der blev landet tons færre sild, svarende til en reduktion på 13 %. Den gennemsnitlige kilopris steg fra 3,45 kr./kg til 4,82 kr./kg svarende til en forøgelse på 40 %. mio. kr., hvilket var 78 % mere end sidste år. De ilandbragte mængder blev forøget med 53 %, og gennemsnitsprisen blev forøget med 16 % fra 66,70 kr./kg. til 77,38 kr./kg. I fiskeriet efter dybvandsrejer blev bruttoindtjeningen forøget med 35 mio. kr. til 97 mio. kr., svarende til en stigning på 56 % sammenlignet med i fjor. De ilandbragte mængder blev forøget med 62 %. Høsten af blåmuslinger var på niveau med sidste år, og bruttoindtjeningen blev reduceret med 5 % til 33 mio. kr. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på regioner ud fra fartøjernes registreringsbogstaver viser, at der i perioden var et fald i bruttoindtjeningen i Vestjylland på 18 mio. kr. til i alt 441 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 4 % sammenlignet med i fjor. I Nordjylland blev bruttoindtjeningen forøget med 87 mio. kr. til 790 mio. kr., hvilket svarede til en stigning på 12 %. I Østjylland og Øerne steg bruttoindtjeningen med 11 mio. kr. til 179 mio. kr., svarende til en stigning på 6 % i forhold til i fjor. På Bornholm blev bruttoindtjeningen forøget med 29 mio. kr. til 113 mio. kr., svarende til en stigning på 34 % i forhold til i fjor. Fratrækkes bruttoindtjeningen ved rejefiskeri i grønlandske og canadiske farvande blev bruttoindtjeningen reduceret med 4 %. Fiskeriets bruttoindtjening opgjort på farvande viser, at bruttoindtjeningen ved fiskeriet i Nordsøen udgjorde 725 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 10 % i forhold til i fjor. I Skagerrak var der en stigningen på 62 mio. kr. svarende til en stigning på 32 %. Bruttoindtjeningen udgjorde 261 mio. kr. I Kattegat udgjorde bruttoindtjeningen 59 mio. kr., hvilket var 9 mio. kr. mere end i fjor, og svarede til en forøgelse på 19 %. I Vestlige Østersø var bruttoindtjeningen på 92 mio. kr., hvilket svarede til en reduktion på 14 % i forhold til i fjor. I Østlige Østersø var bruttoindtjeningen på 73 mio. kr. mod 79 mio. kr. i fjor, hvilket svarede til et fald på 8 %. I Andre farvande steg bruttoindtjeningen med 134 mio. kr. til 314 mio. kr., hvilket svarede til en forøgelse på 74 %. Stigningen skyldes hovedsageligt blåhvilling, dybvandsrejer og makrel Trawlernes samlede bruttoindtjening udgjorde mio. kr., hvilket var 63 mio. kr. mere end i fjor, og svarede til en forøgelse på 6 %. Bruttoindtjeningen for not- og kombinationsfartøjerne var på 179 mio. kr., hvilket var 16 mio. kr. mere end sidste år, og svarede til en stigning på 10 %. Bruttoindtjeningen for snurrevodsfartøjer var på 86 mio. kr., hvilket var 14 mio. kr. mere end i fjor, og svarede til en forøgelse på 19 %. Den samlede bruttoindtjening for garn/krog fartøjer var på 144 mio. kr., hvilket var en stigning på 15 mio. kr. i forhold til i fjor, svarende til en forøgelse på 11 %. Bruttoindtjeningen i fiskeriet efter jomfruhummer var på 127

2 Pr. 1. januar 2007 blev der introduceret en ny reguleringsform i dansk fisker, hvor flåden inddeles i tre fartøjssegmenter fartøjer med kvoteandel (FKA-fartøjer), mindre aktive fartøjer (MAF-fartøjer) og øvrige fartøjer (ØF). Det skal bemærkes, at opgørelsen af Fiskeriets Bruttoindtjening fordelt på fartøjssegmenter er behæftet med usikkerhed, da der løbende forekommer omregistreringer af fartøjer. Bruttoindtjeningen for perioden januar-juni opgjort i henhold til fartøjernes indplacering i Ny Regulering viser, at bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer udgjorde mio. kr., hvilket var 4 % mere end i fjor. FKA-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 90 % mod 93 % i fjor. Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer var på 27 mio. kr., hvilket var 32 % mere end i fjor. MAF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 2 % mod 1 % sidste år. Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer udgjorde 131 mio. kr., hvilket var 67 % mere end i fjor. ØF-fartøjernes andel af den samlede bruttoindtjening udgjorde 9 % mod 6 % sidste år. I perioden deltog 655 FKA-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 7 færre fartøjer end i samme periode i fjor. Der deltog 453 MAF-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 1 fartøj mindre end i fjor. Der var 231 ØF-fartøjer i fiskeriet, hvilket var 6 fartøjer flere end i fjor. Den gennemsnitlige bruttoindtjening for FKA-fartøjer var på kr., hvilket var 5 % mere end i fjor. MAF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 32 % højere end i fjor. ØF-fartøjernes gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 62 % højere end i fjor. Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer ved konsumfiskeriet, ekskl. blåmuslinger, var på mio. kr., hvilket var 32 % højere end sidste år. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 92 % mod 93 % i fjor. MAF-fartøjerne bidrog med 27 mio. kr., hvilket var 33 % mere end i fjor, og deres andel udgjorde 2 % i lighed med sidste år. ØF-fartøjerne bidrog med 74 mio. kr., hvilket var 74 % mere end i fjor, og deres andel var på 6 % mod 5 % i fjor. var 11 færre fartøjer end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening for torsk blev på kr., hvilket var 2 % mindre end i samme periode sidste år. MAF-fartøjerne bidrog med 7,4 mio. kr., hvilket var 3 % lavere end i fjor, og de ilandbragte mængder blev reduceret med 7 %. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 4 %. Gennemsnitsprisen var på 20,51 kr./kg, hvilket var 5 % højere end i fjor. Der deltog 284 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 18 færre fartøjer end i fjor. Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 3 % mere end i fjor. FKA-fartøjernes bruttoindtjening i fiskeriet efter tunge udgjorde 32 mio. kr., hvilket var 66 % mere end i fjor. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 92 %. De ilandbragte mængder udgjorde 395 tons, hvilket var 41 % højere end sidste år, og den gennemsnitlige kilopris blev på 82,64 kr./kg, hvilket svarede til en stigning på 18 %. Der deltog 416 fartøjer i fiskeret, hvilket var 20 flere fartøjer end sidste år. Den gennemsnitlige bruttoindtjening var på kr., hvilket var 58 % højere end sidste år. Bruttoindtjeningen for MAF-fartøjer blev på 2,3 mio. kr., hvilket var 70 % mere end i fjor. De ilandbragte mængder udgjorde 25 tons, hvilket var 61 % højere end sidste år, og den gennemsnitlige kilopris blev forøget med 5 % til 91,27 kr./kg. Der deltog 237 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 13 flere end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr., hvilket var 61 % mere end i fjor. I fiskeriet efter sild udgjorde bruttoindtjeningen fra FKAfartøjer 165 mio. kr., hvilket var 19 % mere i forhold til i fjor. Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde over 97 %. De ilandbragte mængder udgjorde tons og var 16 % mindre end i fjor. Gennemsnitsprisen var på 4,88 kr./kg., hvilket var 41 % højere i forhold til sidste år. Der deltog 68 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 8 færre end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev forøget med 33 % til kr. Bruttoindtjeningen for ØF-fartøjer blev på 4,6 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening udgjorde 3 %. Der deltog 20 fartøjer i fiskeriet, hvilket var 3 færre end i fjor, og den gennemsnitlige bruttoindtjening blev på kr. I industrifiskeriet blev bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer på 238 mio. kr. svarende til en reduktion på 49 % sammenlignet med sidste år. Der var ikke industrilandinger fra MAF-fartøjer. ØF-fartøjernes bruttoindtjening udgjorde 30 mio. kr. mod 7 mio. kr. i fjor. Bruttoindtjeningen for FKA-fartøjer i fiskeret efter torsk var 4 % mindre end i fjor, og udgjorde 171 mio. kr. Andelen af den samlede bruttoindtjening var på 96 %. De ilandbragte mængder var 19 % levere end sidste år. Gennemsnitsprisen var på 14,64 kr./kg, hvilket var 18 % højere end sidste år. Der deltog 493 fartøjer i fiskeriet, hvilket

3 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer i kroner, fordelt på fartøjstyper og farvande i 2014, 2015 og Fartøjs- Nordsøen Skagerrak Kattegat vestlige østlige Andre Alle type Østersø Østersø farvande farvande Trawlere Not- og kombi fartøjer Snurrevods fartøjer Garn/krog fartøjer Andre fartøjer Alle fartøjer Note: - I vestlige Østersø indgår Øresund og ICES underområderne 3C22, 3C24 og 3D24. I østlige Østersø indgår ICES underområderne 3D25-3D32. ICES-område 2A indgår i Nordsøen. - Foreløbige tal for mio. kr. Værdien af landingerne fordelt på fartøjstype og farvande i 2014, 2015 og Andre fartøjer Garn/krog fartøjer Snurrevodsfartøjer Not- og kombifartøjer Trawlere Nordsøen Skagerak Kattegat Vestlige Østersø Østlige Østersø År/Farvand

4 Værdien af landingerne fra danske fiskerfartøjer fordelt på registreringsbogstaver Region/Fartøjsregistrerings- værdi i procent- værdi i procent- værdi i procentbogstav kr. andel kr. andel kr. andel Vestjylland: E , , ,4 L , , ,1 RI , , ,6 SK , , ,9 I alt: , , ,9 Nordjylland: FN , , ,8 HG , , ,1 HM , , ,9 S , , ,0 T , , ,1 I alt: , , ,9 Østjylland og Øerne: A , , ,7 AA - 0,0-0,0-0,0 AS , , ,1 FA 213 0, , ,0 H , , ,9 HK - 0,0-0,0-0,0 HO , , ,2 HV , , ,2 K , , ,1 KA , , ,2 KE 680 0, , ,0 KR , , ,2 M - 0,0-0,0-0,0 MI 305 0, , ,0 N - 0,0-0,0-0,0 ND , , ,0 NF , , ,6 NG - 0,0-0,0-0,0 O , , ,8 RS , , ,7 RU 659 0, , ,0 SG , , ,6 SØ , , ,2 VE , , ,1 I alt: , , ,8 Bornholm: R , , ,4 SE 0 0,0 0 0,0 0 0,0 I alt: , , ,4 Uoplyst 0 0,0 0 0,0 0 0,0 Total: , , ,0 Note: Forløbige tal for Konsumlandinger i værdi mio. kr. inkl. blåmuslinger jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Industrilandinger i værdi mio. kr. jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

5 TABEL 1: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2016 er foreløbige. TABEL 2: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS Index Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NOTE: Tal for 2016 er foreløbige. TABEL 3: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO Index Torsk 16,15 16,15 12,55 14, Anden torskefisk 8,73 14,42 13,99 14, Rødspætte 9,70 11,14 10,88 12, Tunge 69,12 78,07 70,92 83, Anden fladfisk 17,84 21,43 18,56 27, Sild 3,27 4,00 3,45 4, Anden fisk 6,82 6,09 6,31 6, Jomfruhummer 63,83 71,44 66,70 77, Dybvandsrejer 28,51 34,30 33,70 32,51 96 Andre krebs- og bløddyr 13,08 10,30 10,89 29, Samlede konsumlandinger 7,78 8,64 8,92 11, Blåmusling (excl. udsmid) 1,34 1,39 1,42 1,35 95 Industrilandinger 1,51 1,73 1,66 2, NOTE: Tal for 2016 er foreløbige. NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

6 TABEL 4: VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I KR. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 5: DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT - TONS. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt TABEL 6: GENNEMSNITSPRISER FOR DANSKE FISKERES LANDINGER I KRONER PR. KILO. Torsk 16,01 20,67 21,42 12,36 19,58 15,59 14,64 20,51 23,23 Anden torskefisk 14,41 18,32 16,89 13,98 17,91-14,49 18,96 - Rødspætte 11,17 10,25 9,00 10,91 9,85 8,85 12,97 12,84 11,70 Tunge 77,59 88,12 87,64 70,03 86,60-82,64 91,27 - Anden fladfisk 21,81 14,79 13,91 18,71 14,62 15,46 27,78 16,54 16,66 Sild 4,00 3,83 3,14 3,45 3,76 3,13 4,88 4,25 3,36 Anden fisk 6,97 28,96 0,60 7,37 19,85 0,56 7,18 45,27 1,16 Jomfruhummer 71,37 79,44-66,68 70,97-77,38 77,30 - Dybvandsrejer 33,32-35,14 29,80-41,24 40,28-28,73 Andre krebs- og bløddyr 16,21 55,47 5,53 16,65 59,76 5,28 50,34 58,38 5,28 Samlede konsumlandinger 8,65 19,48 7,47 9,00 17,87 6,30 11,45 22,54 10,80 Blåmusling (excl. udsmid) 1,66-1, ,37 1,80-1,28 Industrilandinger 1,73-1,61 1,66-1,66 2, I alt 3,89 19,13 3,22 3,49 17,25 2,43 6,39 22,54 3,19 NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

7 TABEL 7: ANDELEN AF VÆRDIEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I PROCENT Torsk 96% 4% 0% 96% 4% 0% 96% 4% 0% Anden torskefisk 100% 0% 0% 100% 0% - 100% 0% - Rødspætte 97% 3% 0% 98% 2% 0% 97% 3% 0% Tunge 95% 5% 0% 93% 6% - 92% 7% - Anden fladfisk 96% 3% 1% 97% 3% 1% 96% 3% 1% Sild 100% 0% 0% 100% 0% 0% 97% 0% 3% Anden fisk 97% 2% 1% 96% 3% 2% 96% 3% 1% Jomfruhummer 99% 1% - 99% 1% - 99% 1% - Dybvandsrejer 45% - 55% 58% - 42% 41% - 59% Andre krebs- og bløddyr 65% 4% 31% 70% 4% 26% 90% 2% 8% Samlede konsumlandinger 92% 2% 6% 93% 2% 5% 92% 2% 6% Blåmusling (excl. udsmid) 16% - 84% 15% - 85% 16% - 84% Industrilandinger 99% - 1% 99% - 1% 89% - - I alt 92% 1% 6% 93% 1% 6% 90% 2% 9% TABEL 8: ANDELEN AF DANSKE FISKERES LANDINGER I LANDET VÆGT I PROCENT Torsk 97% 3% 0% 97% 3% 0% 97% 3% 0% Anden torskefisk 100% 0% 0% 100% 0% - 100% 0% - Rødspætte 97% 3% 0% 97% 3% 0% 97% 3% 0% Tunge 95% 4% 0% 95% 5% - 93% 6% - Anden fladfisk 95% 4% 1% 96% 3% 1% 94% 5% 1% Sild 100% 0% 0% 100% 0% 0% 96% 0% 4% Anden fisk 84% 0% 15% 82% 1% 17% 93% 0% 6% Jomfruhummer 99% 1% - 100% 0% - 99% 1% - Dybvandsrejer 46% - 54% 66% - 34% 33% - 67% Andre krebs- og bløddyr 42% 1% 58% 46% 1% 53% 53% 1% 46% Samlede konsumlandinger 92% 1% 7% 92% 1% 7% 92% 1% 6% Blåmusling (excl. udsmid) 13% - 87% 12% - 88% 12% - 88% Industrilandinger 99% - 1% 99% - 1% 90% - - I alt 92% 0% 8% 92% 0% 8% 83% 0% 16% TABEL 9: ANTAL DANSKE FARTØJER MED LANDINGER. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.

8 TABEL 10: DEN GENNEMSNITLIGE BRUTTOINDTJENING I KRONER PR. FARTØJ. Torsk Anden torskefisk Rødspætte Tunge Anden fladfisk Sild Anden fisk Jomfruhummer Dybvandsrejer Andre krebs- og bløddyr Samlede konsumlandinger Blåmusling (excl. udsmid) Industrilandinger I alt Den gennemsnitlige bruttoindtjening pr. fartøjskategori Kroner År FKA MAF ØF NaturErhvervstyrelsen Web: Enhver form for hel eller delvis gengivelse af Nyropsgade 30 Tlf: af denne publikation er tilladt med angivelse 1780 København V af NaturErhvervstyrelsen som kilde.