National digitaliseringsstrategi Digitalisering som drivkraft

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "National digitaliseringsstrategi 2014-2017. Digitalisering som drivkraft"

Transkript

1 National digitaliseringsstrategi Digitalisering som drivkraft

2 Forord Landet står på spring til en hastig udvikling - både nationalt og internationalt. Med det udtalte globale udsyn blandt vore unge, stadigt flere med en kompetencegivende uddannelse og den store interesse fra mange lande og virksomheder, har vi troen på, at vi langsomt, men sikkert er på vej mod et moderne og selvbærende Grønland. I denne udvikling er det vigtigere end nogensinde, at vi konstant betragter digitaliseringen som drivkraft og fokuserer på at give borgere, organisationer og virksomheder de allerbedste betingelser for at kunne deltage aktivt og på lige fod - uanset baggrund og bosted. Dette stiller store krav til, hvordan vi udnytter informationsteknologien - og ikke mindst, hvordan vi sikrer, at teleinfrastrukturen tænkes ind i den samlede infrastruktur, så vi får varigt udbytte af de forestående investeringer. Digitaliseringen viser allerede sine fordele: fra økonomiske besparelser i administration og papirarbejde over sundhedsfaglige forbedringer gennem telemedicin til en smidigere og mere personlig kommunikation mellem borgere og myndigheder på blandt andet Sullissivik. Vi gennemførte en undersøgelse af borgernes brug af IT i juli Resultatet viste en markant interesse for digital kommunikation. Den offentlige service og administration skal digitaliseres yderligere. For at sikre alle borgere en lige adgang til at kommunikere digitalt og dermed også at kunne benytte digitale services, så igangsættes en række initiativer som hjælp til mere digital selvhjælp. Digitalisering stiller krav til et øget samarbejde på tværs af den offentlige sektor - mellem Selvstyret og kommunerne, ligesom samarbejdet med helt eller delvist Selvstyre-ejede virksomheder fremover får en voksende betydning. Barriererne mellem de enkelte forvaltninger og myndigheder skal nedbrydes, så ydelserne bliver ensartede, let tilgængelige og forståelige for brugeren. For at sikre koordination og samarbejde har vi nu etableret Digitaliseringsstyrelsen, der har ansvaret for at være omdrejningspunkt i samarbejdet og en kompetent national enhed til løbende styring og justering af de mange digitaliseringsprojekter. Med digitaliseringen som drivkraft kan vi styrke sundhedsvæsenet, så alle borgere uanset bopæl kan få adgang til sundhedsydelser på højeste niveau. Inden for den offentlige administration kan digitaliseringen sikre en øget demokratisering i form af lige muligheder til services. Inden for uddannelsessystemet skal vi udbygge anvendelsen af IT i de enkelte fag ved hjælp af ledelsesfokus, udbygning af lærerkompetence og interaktive uddannelseshjælpemidler. Dette skal bidrage til at skabe fremtidens ledere og sikre alle unge en solid uddannelse til morgendagens arbejdsmarked. Med Digitaliseringsstrategien er der fastlagt mål for den videre digitalisering, så der kan skabes den vækst, velfærd og sociale udvikling, som er forudsætning for en moderne og selvbærende nation. Vittus Qujaukitsoq Minister for Finanser og Indenrigsanliggender 2

3 Indhold Samfundsøkonomien er under pres side 4 Digitale grundprincipper side 5 Fra IKT til digitalisering side 6 Tema 1 Mere og billigere internet side 7 Tema 2 Modernisering af grunddata side 9 Tema 3 Enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor side 11 Tema 4 Digital uddannelse og kompetencer side 13 Tema 5 Sundhed for alle side 15 Tema 6 Innovation og investeringer side 17 Stram styring er nødvendig side 19 Prioritering og videndeling side 20 3

4 Samfundsøkonomien er under pres Det offentlige budget er i dag i balance. Men på grund af ændringer i befolkningens sammensætning med stadig flere ældre og færre unge samt øgede sociale udgifter, forventes der et stort og voksende underskud i de kommende årtier, sådan som det ses i prognosen vist i figur 1. Presset kommer fra endnu flere fronter. De unge rejser væk. Der er stor migration mellem kommunerne og mellem bygder og større byer. Samfundet er afhængigt af kompetencer fra udlandet, og landets geografi gør det svært at samarbejde og opnå stordriftsfordele mellem bygder, kommuner og Selvstyret. Digitaliseringen kan være drivkraften, som trækker udviklingen i den rigtige retning, men det forudsætter, at den grundlæggende infrastruktur med en bedre og billigere internetforbindelse til alle borgere og virksomheder kommer på plads. Ellers vil yderområderne blive de digitale tabere. Kløften mellem bygderne og de større byer bliver dybere. Yderområderne bliver afkoblet fra de økonomiske vækstcentre og den globale videndeling som er en helt nødvendig forudsætning for en harmonisk og demokratisk udvikling. En demokratisk uligevægt vil blot forstærke affolkningen yderligere, fordi unge ikke vil bo i et digitale tomrum. Samtidig er det især i yderområderne, at kommuner og sundhedsvæsen kan spare mandetimer og dyr og besværlig transport ved betjeningen af velfærdstrængende borgere. En stærk internet- og mobildækning er en helt nødvendig forudsætning for, at Grønland kan arbejde efter OECD-landenes principper for god praksis for offentlig digitalisering, så de politiske ambitioner om at være en selvstændig, ligeværdig og selvbærende nation kan opfyldes. Figur 1: Prognose for udviklingen i Grønlands økonomi frem mod Kilde: Grønlands Statistik og Grønlands Økonomiske Råd 4

5 Digitale grundprincipper Strategien tager udgangspunkt i international best practice for at drive digitalisering. OECDs 10 principper for offentlig digitalisering holdes op mod Digitaliseringsstrategien. Princip 1 Øg transparens, åbenhed og inklusion Borgere, virksomheder, pressen, politikere m.v. kan læse om de digitale indsatser på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside. Endvidere inddrages borgere og virksomheder i form af interviews og tilfredshedsanalyser. Videoplatformen, som blandt andet øger den demokratiske dialog og skaber sammenhænge mellem bygder og byer, er et af de projekter, som strategien har prioriteret højt. Princip 2 Anspor til engagement og deltagelse i et miljø med mange interessenter Der er etableret faglige fora, for eksempel Speeddating arrangementer i Digitaliseringsstyrelsen. Foreningen Qissartoq, som Digitaliseringsstyrelsen er formand for, arbejder med vidensdeling og digitalisering på tværs af faglige og sociale skel i det grønlandske erhvervsliv og den offentlige sektor. Princip 3 Etablér de rigtige forhold for en styrket tillid til digitale tjenester IT sikkerhed, juridiske rammer og kommunikation i forbindelse med digitalisering er prioriterede indsatser. Princip 4 Vedtag en regeringsstrategi for den offentlige sektor I Koalitionsaftalen Et samlet land et samlet folk er der defineret en række målsætninger for den offentlige sektor, og i Redegørelse for samarbejdsaftale mellem Selvstyret og kommunerne indgår udmøntning af disse målsætninger. Digitaliseringsstrategien understøtter begge aftaler. Princip 5 Sørg for ledelse og politisk opbakning Naalakkersuisut godkender strategien og dens indsatser. Strategien og dens projekter er forankret i departementschefkredsen i Selvstyret, mens topchefer fra kommuner og KANUKOKA påvirker arbejdet i FOIS (Fælles Offentlig IT Styregruppe). Værdien beskrives og defineres af forretningsenhederne, for det er her digitalisering giver kontante gevinster, og topcheferne i Selvstyret og kommunerne er ansvarlig for den værdi den enkelte organisation skaber ud af forandringer med eller uden IT. Princip 6 Etablér effektive organisatoriske og styringsmæssige rammer Den Fælles Offentlige Projektmodel indeholder organiserings- og styringsprincipper for at skabe succesfulde projekter. Princip 7 Fastlæg business case for IT-projekter Business cases indgår i den Fælles Offentlige Projektmodel som er udviklet i samarbejde mellem KANUKOKA, kommunerne og Selvstyret, og tager afsat i en tilpasset udgave af Prince2. Businesscasen indgår som beslutningsgrundlag for at starte, styre og evaluere projektet. Princip 8 Styrk den institutionelle kapacitet til ledelse og opfølgning på implementering Digitaliseringsstyrelsen arbejder med et kompetenceløft i forhold til styregruppearbejdet i form af kurser og evalueringsprocesser. Herudover arbejdes der med effektmåling i Businesscasen, og Digitaliseringsstyrelsen gennemfører reviews af projekter. Princip 9 Fokusér på strategiske beslutninger I projekterne arbejdes der med gevinstrealisering og arkitektur som en del af digitaliseringsindsatsen. Princip 10 Gennemgå og opdatér de juridiske rammer så de tilpasser sig ændringer Lovgivningen er under revision i forhold til at kunne implementere e-løsninger som f.eks. Digital post. 5

6 Fra IKT til digitalisering IKT er en forkortelse for Information, Kommunikation og Teknologi, som har fokus på IT, hvorimod Digitaliseringsstrategien har fokus på de tre P er: Personer, Processer og Produkter. Strategien er båret af en forståelse for at digitalisering overvejende handler om mennesker og adfærd. IT leverer ingen værdi alene. Digitaliseringsstrategien indeholder både de tidligere IKT strategiprojekter fra IKT-strategi samt en række nye. Formål med digitaliseringsstrategien Digitalisering skal skabe gevinster og understøtte den forretningsmæssige udvikling og drift. Digitaliseringsstrategien er den fælles ramme, som beskriver hvordan. Gevinsterne realiseres gennem mere forpligtende samarbejde og øget vægt på innovation. De politiske prioriteringer i Koalitionsaftalen afspejles i strategiens seks temaer. De beskrives og udmøntes i initiativer, som hver især har effektmål. Samfundsmæssige og teknologiske trends påvirker processen og valg af løsninger. Vi ser med denne strategi ikke verden i en IToptik, men i stedet handler det om vores egen evne til at skabe værdi ud af alle de investeringer, der foretages i forandringer - hvad enten de indeholder IT eller ej. Strategien kan derfor udtrykkes i ét løfte: Vi lover, at vi hver dag vil arbejde for at maksimere den værdi vi skaber for borgere, virksomheder og medarbejdere i alle de investeringer vi foretager i forandringer med eller uden IT. Sammenhæng med andre strategier Digitaliseringsstrategien står ikke alene, men er i mange sammenhænge midlet til at opnå nogle af de andre strategiers mål. Dette kan illustreres på følgende måde: Budgetsamarbejdsaftalen Beskæftigelsesstrategien Strategier på social- og ældreområdet Digitaliseringsstrategien Uddannelsesstrategien Råstofstrategien Sundhedsstrategien Turismestrategien Indkøbsstrategien Effektmåling Naalakkersuisut skal kunne måle effekten af Digitaliseringsstrategien. For hvert tema i strategien er der defineret en række gevinstområder, som de ansvarlige ledere og politikere skal konkretisere i direkte effektmål. Det er de ansvarlige lederes opgave at definere de konkrete effektmål, for det er også deres ansvar at målene indfries. Dette stramme fokus på opnåelse af gevinster skal ses i lyset af de økonomiske udfordringer som vort samfund står overfor. Fremadrettet følges op på effektmål for strategien efterhånden som den udmøntes og revideres. Ligesom der rapporteres på effektmålene til departementschefkredsen. Finansiering Der er en årlig pulje på 10 mio. kroner på Finansloven til fordeling mellem initiativerne. En række af initiativerne delfinansieres i den faglige enhed, hvor effekterne skal opnås. Initiativerne kan ligeledes søge ekstern finansiering f.eks. via fondsmidler, Offentlig- Privat-Partnerskab/Innovation el.lign. Det er projektejerens ansvar at afdække mulige finansieringskilder. 6

7 Modernisering af grunddata Enkel, effektiv offentlig sektor Digitale uddannelser og kompetencer Sundhed for alle Investeringer og innovation Tema 1 Mere og billigere internet I Koalitionsaftalen fremgår der et politisk mål om mere og billigere telekommunikation til borgere og virksomheder. Den delvise liberalisering har skabt innovation og nye produkter men primært i de byer, der har adgang til søkablet. Liberaliserings-processen skal fortsættes. Landet skal bindes sammen og alle borgere i både byer og bygder skal sikres adgang til basale teletjenester, så alle kan deltage i samfundet. Gevinster Erhvervslivet har ved flere lejligheder påpeget, at den nuværende situation er en hindring for vækst. De kommercielle parter på teleområdet efterspørger muligheder for at udvikle nye forretningsområder. Borgeren efterspørger at være en større del af det globale samfund. De lovgivningsmæssige rammer skal på plads, og der skal tages politiske beslutninger, som sikrer finansiering og udvikling af en effektiv teleinfrastruktur i hele landet og lige adgang til markedet for teleudbyderne. En velfungerende teleinfrastruktur er en afgørende forudsætning for, at vi kan høste de planlagte gevinster i digitaliseringsstrategiens seks temaer som det er illustreret i figur 2. Der ligger store økonomiske gevinster for den offentlige sektor gemt i yderområderne, hvor kommercielle partnere ikke umiddelbart kan tjene penge på at investere i infrastruktur. Derfor skal politikerne fastlægge nye finansieringsmodeller blandt interessenterne. Formålet er en fortsat udbygning af udbredelse, kapacitet og hastighed til lavere priser for brugerne. Samtidigt skal prisaftalerne skærpe leverandørernes fokus på innovative løsninger. Data og hurtige internetforbindelser kan bane vejen for en bølge af innovation i samfundet. Det kan for eksempel være digitale iværksættervirksomheder, sociale fællesskaber, digitale forsamlingshuse, online undervisningsforløb og digitale servicetilbud, som skaber vækst og nye arbejdspladser. Evnen til at udnytte de nye teknologier er afgørende for, at Grønland bliver en vindernation i den globale digitale omstilling. Vi har en enestående chance for at flytte samfundet - alle er klar. Vi kan springe flere udviklingstrin over ved at lære af internationale erfaringer. Mere og billigere internet Figur 2: Illustration af strategiens afhængigheder af teleinfrastruktur Adgang til Internet og global kommunikation er en menneskeret 7

8 Initiativer Mere internet Naalakkersuisuts beslutning om mere og billigere telekommunikation skal udmøntes i rammer for teleområdet. Der skal udarbejdes oplæg til en politiske beslutningstagning omkring rammer og mål for fremtidens mobiltelefoni og internet. Oplægget skal indeholde ejerstrategi for koncessionshaveren, liberaliseringsrammer, finansieringsmodel samt reguleringsmekanismer. Der skal udarbejdes en række analyser herunder en samfundsøkonomisk analyse, som skal være med til at kvalificere den fremtidige model på teleområdet. Arbejdet med teleområdet koordineres bl.a. med digitaliseringsindsatsen. Analyse af det offentlige behov Det er målet at få 10 Mbit/s inden for strategiperioden som grundlag for at lykkedes med strategiprojekterne. Frekvens og kapacitetsbehovet stiger løbende med at strategiens projekter implementeres og der bliver flere digitale services for borgere og virksomheder. Reguleringsmekanismer Markedsanalyser og prisanalyser skal gennemføres til grund for udvikling af de rigtige reguleringsmekanismer - og sikre, at markedet bevæger sig i den rigtige retning. Eventuelle tilpasninger af telereguleringsmyndigheden skal implementeres. Bedre udnyttelse af kapaciteten Der er ledig kapacitet på netværksforbindelse til omverdenen via søkabel. Kapaciteten skal udnyttes gennem kommercielt salg og etablering af nye forretningsområder. Effektmåling for strategiens tema 1, Mere og billigere internet Større udbredelse. Mindst 80 procent af borgerne skal have adgang til internet i hjemmet i strategiperioden Øget kapacitet med udgangen af 2018: 80 % af befolkningen har adgang til mindst 30 Mbit/s download 100 % af befolkningen har adgang til mindst 10 Mbit/s download Virksomheder i byer med søkabel har adgang til op til Mbit/s Virksomheder i radiokædebyer har adgang til op til 100 Mbit/s Virksomheder i satellitområdet har adgang til op til 10 Mbit/s Øget salg af søkablets kapacitet Flere innovative produkter Sikre rammevilkår der understøtter både konkurrence og mulighed for at udbygge infrastruktur 8

9 Tema 2 Modernisering af grunddata Personligt fremmøde på det ene kontor efter det andet, endeløse køer foran skrankerne og urimeligt lange sagsbehandlingstider. Alle kender ulemperne ved en offentlig administration, hvor de forskellige forvaltninger har deres egne registre og arbejdsgange - og hvor der ikke udveksles oplysninger imellem dem. Hvad er grunddata? Grunddata er data om de grundlæggende oplysninger til brug for offentlig forvaltning: Ejendomme, boliger, bygninger og adresser Personers identitet, bopæl og familieforhold Virksomheder og deres nøglepersoner Geografiske kortdata, landskab, miljø m.v. Det skal være nemt at udveksle data på tværs af institutionerne - så borgere og virksomheder ikke skal give de samme oplysninger flere gange. Og det skal være nemt at finde de informationer, man har brug for. Der skal være styr på de basale grunddata som personnummer, virksomhedsnummer samt geografiske data (for eksempel adresseoplysninger). Det er afgørende for en øget digitalisering, og en effektiv offentlig administration, at grunddata er korrekte og let tilgængelige. Ny lovgivning om persondata skal sikre, at sundhedsdata og andre personlige data kan bruges på tværs i administrationen uden at krænke privatlivets fred. Samarbejdet mellem de offentlige myndigheder skal sikre bedre og mere effektiv service til borgere og virksomheder. Den voksende nationale interesse sammen med den øgede digitalisering øger risikoen for cyberkriminalitet og andre anslag mod informationssikkerheden. Derfor bliver konsekvenserne ved en brist på sikkerheden mere og mere omfattende. Informationssikkerheden skal derfor styrkes, så det er muligt at sikre både virksomheder og borger mod læk af forretningshemmeligheder og personfølsomme oplysninger. Hvis uheldet skulle være ude, og der sker et større nedbrud, et læk af fortrolige informationer, datatab eller digitale angreb, er det nødvendigt at have et beredskab, så skaderne hurtigt kan begrænses mest muligt. Der skal være et sikkert fundament for digitalisering. Effektiv administration og sikker kommunikation 9

10 Initiativer Modernisering af de offentlige registre Udvikling af en national infrastruktur skal sikre ejerskab til egne data og bedre og hurtigere distribution af grunddata til offentlige organisationer og private virksomheder. Der skal fortsat sikres mere effektive grunddata gennem reduktion af kopidata og simplere opdateringsmuligheder. Dette skal ske gennem større genbrug af data på tværs af grunddata. Den nuværende virksomhedsregistrering er vurderet teknisk, funktionelt og lovmæssigt utidssvarende. Der skal derfor snarest findes en ny løsning på virksomhedsregistreringen, som binder Grønland bedre sammen med resten af verden end det eksisterende erhvervsregister (GER). Effektmåling for strategiens tema 2, Modernisering af grunddata Reduktion af registerforskrifter Etablering af en national infrastruktur Etablering af rammer for udveksling af følsomme data mellem myndigheder Reduktion af IT sikkerhedskrænkelser Reduktion af 7 folkeregisterdatabaser til 1 Etablering af ét adresseregister Mål for anvendelse af geodata Nødvendighed for etablering af en effektiv virksomhedsregistrering skærpes i øvrigt af et voksende antal udenlandske virksomheder. I flere sammenhænge er det af stor betydning at have et nationalt overblik over bygningsmassen. Derfor danner de nuværende bygningsnumre grundlag for etablering af et egentligt fælles bolig og bygningsregister. Der eksisterer allerede strukturerede geodata og de skal inddrages aktivt i udvikling af services for borgere og virksomheder. Potentialet for geodata indarbejdes i digitaliseringsindsatserne, som f.eks. etablering af et fælles adresseregister og vider-udvikling af det fælles offentlige GIS (NunaGIS) til understøttelse af den offentlige sektors sagsbehandling, planlægning og koordinering. For at sikre de største synergier og sammentænkte digitale løsninger, så flyttes geodataområdet tættere på de nationale digitaliseringsindsatser. Fokus på informationssikkerhed Kendskabet til informationssikkerhed inden for det offentlige og private sektor skal øges, så grunddata og andre data ikke udsættes for misbrug. Der gennemføres en række aktiviteter på dette område. Rammer for persondata De juridiske rammer for håndtering af personfølsomme data mindsker mulighed for udveksling af data mellem myndigheder. De skal moderniseres, så borgernes rettigheder sikres og udbygning af digitaliseringen kan ske i den takt, borgere og virksomheder efterspørger det. 10

11 Tema 3 Enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor Det kan være en uoverkommelig opgave at få behandlet et sundhedsproblem eller opklaret en fejl i skattebetalingen, hvis man skal transportere sig til en større by, for at komme i dialog med sundhedspersonale eller sagsbehandler. Når det så alligevel lykkes, kan sprogbarrieren være årsag til nye misforståelser og fejl. Geografien må ikke være en hindring for, at borgere og virksomheder kan få den samme velfærd og de samme standardiserede ydelser fra det offentlige uanset sprog og bopæl. Der skal sættes yderligere fokus på det grønlandske sprog, herunder skal det styrkes i administrationen gennem fælles offentlige tolkeværktøjer. Arbejdet med standardisering af det grønlandske sprog videreføres derfor. En af forudsætninger for at tilbyde ensartede ydelser overalt er, at Selvstyret og kommunerne får et fælles økonomistyrings- og ledelsesinformationssystem. Et fælles system vil forbedre udvekslingen af data mellem institutionerne og dermed understøtte udviklingen af en effektiv digital forvaltning ligesom det vil give grundlaget for bedre planlægning og ledelse. Med de store afstande, er der mange fordele ved videokommunikation. Kommunerne har en omfattende sagsbehandling, hvor en del af opgaverne kan gennemføres hurtigere via videokonsultationer. Skattestyrelsen har en række sagsforløb med borgerne og virksomhederne, hvor videokommunikation også kan give fordele for alle parter Videokonferenceplatformen kan endvidere bruges i den demokratiske dialog mellem politikere og borgere ved oplysningsmøder, dialogmøder og høringsmøder. De nuværende administrative processer i betjening af Nalakkersuisut er tunge. Derfor skal processerne digitaliseres, og dokumenterne i sagsgangen skal kunne tilgås digitalt uanset tid og sted. I de senere år har der været en stadig stigning i gælden til det offentlige, både til kommunerne og Selvstyret. Situation er uholdbar. Det er afgørende at stoppe opbygningen af ny gæld, samtidig med at den gamle gæld inddrives. Arbejdet med at inddrive gælden skal digitaliseres yderligere, og systemet skal indrettes til at opfange faresignaler og understøtte mulige indsatser for den enkelte borger eller familie, der er i risiko for at havne i en gældsklemme. I analysen Borgerne og IT, som blev gennemført i juli 2013 efterspørger borgerne digital kommunikation med det offentlige - samtidigt med at der bruges alt for store økonomiske summer på at sende fysisk post og producerer papirblanketter. Det skal der gøres noget ved. Myndighedernes betjening af borgere, virksomheder, presse og politikere skal dokumenteres. Også af den grund skal de administrative processer understøttes bedre af IT. Demokratisk dialog styrkelse af det grønlandsk sprog mere selvbetjening 11

12 Initiativer Strategi for selvbetjening Udvikling af en strategi for selvbetjening via Sullisivik.gl er nødvendig. Potentialerne afdækkes, og der udarbejdes en handlingsplan. Borgere og virksomheder skal have mulighed for at se de data, som det offentlige har registreret om dem på en sikker måde på. Det gælder f. eks. oplysninger om dagsinstitution, skatteforhold, ophold og sundhed. Adgangen til egne data skal også omfatte data, som de selvstyre-ejede virksomheder har registreret for eksempel forbrug på vand, el og internet. Bedre indkøb på IT området Konsolidering af IT drift på tværs af faglige og organisatoriske skel. Effektmåling for strategiens tema 3: En enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor Mere selvbetjening Effektive arbejdsprocesser Reduktion af rejseomkostninger Færre restancer til det offentlige Nedbringelse af antallet af papirblanketter Nedbringelse af mængden af fysisk post Reduktion af omkostninger til IT drift med mindst 30 procent i løbet af strategiperioden Fælles grønlandsk termbase Der skal etableres en fælles grønlandsk/dansk term- og frasebase til brug for såvel kommuner og selvstyre som for private virksomheder. Arbejdet med standardisering af det grønlandske skriftsprog videreføres. Bedre økonomistyring Der skal implementeres et fællesoffentligt økonomisystem, som skal sikre et godt grundlag for at træffe bæredygtige og sammenhængende beslutninger for både kommuner og Selvstyret. Mindre gæld til det offentlige Der skal gennemføres en analyse af de lovgivningsmæssige og tekniske muligheder for at fremme betalingen af gæld til det offentlige og forebygge, at der ikke opstår ny gæld. Der skal gennemføres en analyse af mulighederne for en øget digitalisering af inddrivningen af gæld. Færre papirblanketter og brevpost Der skal gennemføres en analyse af mulighederne for brug af digital post, apps og sms tjenester i dialogen mellem borgeren og den offentlige administration. Målet er, at der sker en øget digital kommunikation. Det digitale Naalakkersuisut Den demokratiske dialog er hjørnestenen i samfundet, og derfor skal politikerne have adgang til dokumenter uanset tid og sted. Der skal gennemføres en analyse af behovet, kortlægning af processer og valg af løsning som kan understøtte politikernes arbejde og effektivisere administrationen. Video i sagsbehandlingen og til øgning af den demokratiske dialog De offentlige institutioner skal i højere grad bruge videokommunikation til dialog med borgere og virksomheder - på de områder, hvor det kan fremme sagsbehandlingen. Videokonferencesystem skal bruges til blandt andet oplysningsmøder, dialogmøder og høringsmøder. Elektronisk sags- og dokumenthåndtering Der skal gennemføres en analyse af om Selvstyrets behov i forhold til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) er dækket. I den forbindelse skal der ske en identificering af de kerneprocesser, som kan danne baggrund for vurdering af mulige systemløsninger. 12

13 Tema 4 Digital uddannelse og kompetence Alle skal tilbydes kompetencegivende uddannelse og muligheden for livslang læring. Det er en grundforudsætning for velfærden - og digitaliseringen skal være omdrejningspunktet. Visionen for uddannelsesområdet er, at hele befolkningen skal have generelle IT-kompetencer og et bredt kompetenceløft for at kunne konkurrere i det globale samarbejde. Uddannelse er af afgørende betydning for samfundets udvikling, fremtidige vækst og den almene velfærd. Og specielt IT vil have afgørende betydning i udførelse af arbejdsopgaver i fremtiden. I dag bruges stadig kun godt 2 procent af uddannelsesbudgettet til indarbejdelse af IT i undervisningen. Dette skal ændres for at sikre en kompetent arbejdsstyrke i fremtiden, skabe fremtidens ledere og sikre alle unge en solid uddannelse til morgendagens arbejdsmarked. Vellykkede anvendelser af IT-løsninger i undervisningen handler ikke om, hvor mange pc er eller ipads skolerne har. Det handler om at få mennesker, organisationer, pædagogik og teknik til at spille sammen på måder, der sikrer motivation og udvikling både hos elever og lærere. Kun herved sikres en fortsat udvikling af uddannelserne og elever. Både nationale og internationale erfaringer viser, at der er en række centrale faktorer, der skal tages højde for, når IT skal integreres i undervisningen: Ledelsesfokus Kompetencer hos ledelse, lærere og elever Organiseringen af indsatsen Kvalitet af undervisningsprogrammer Udstyr og netværk Hvis man glemmer bare en af dimensionerne, er der risiko for, at man taber det hele på gulvet. Man kommer heller ikke langt på IT-området, hvis man ikke er god til engelsk. Der er en næsten uudtømmelig ressource af undervisningsmateriale, vejledninger og erfaringsudveksling på internettet, som i dag indgår naturligt i arbejdet på de fleste ITorienterede arbejdspladser. De unge generationer skal derfor bliver bedre til engelsk, så de ikke bliver hægtet af den globale videndeling og udelukket fra at kunne spille en rolle i internationale virksomheder og organisationer både i Grønland og i udlandet. Mennesker er landets råstof derfor er uddannelse helt afgørende! 13

14 Initiativer Konkrete mål for IT i undervisningen Et markant kompetenceløft kræver, at der opstilles mål for brugen af IT såvel på de enkelte skoler og uddannelsesinstitutioner som i de enkelte fag og på de enkelte klassetrin. Opstilling af mål for udvikling af undervisningsmateriale samt ledelsesfokus på, at målene bliver nået. Her under etablering af lokalt samarbejde om ITlæring mellem skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Effektmåling for strategiens tema 4: Digital uddannelse og kompetence Mål for IT i uddannelsen Styrkede engelskkundskaber Færre fysiske ansøgninger til SU Antallet af e-learning kurser samt brugernes tilfredshed skal stige Lærernes efteruddannelsesaktiviteter indenfor anvendelse af IT i undervisningen skal stige Antallet af studerende på IT bachelor uddannelsen samt herboende ansættelsesprocent efter dimission Fordobling af trafikken i uddannelsesnettet i hvert af årene i perioden uden meromkostning for uddannelsesinstitutionerne Bedre vidensgrundlag om udviklingen Viden om de unges uddannelsesforløb samles i en børne- og ungedatabase, som kan styrke beslutningsgrundlaget for tilrettelæggelse af uddannelsestilbuddene. E-learning Etablering af en videoplatform som grundlag for læring uanset tid og sted. Der er mange målgrupper for denne type læring, og den kan derfor dække mange kompetencebehov. Den øget telekapacitet og billigere internetpriser sikrer at forudsætningerne er på plads. Uddannelse og efteruddannelse af lærere i anvendelse af IKT i undervisningen Underviserne skal øge brugen af IT i undervisningen med hensyn til den enkelt elevs niveau og til mulighederne i forskellige undervisningsforløb. IT-uddannelse på bachelor-niveau IT som en karrierevej Etablering af IT-bacheloruddannelse på Ilisimatusarfik i samarbejde med udenlandske universiteter. Undervisningen foregår via e- learning fordi målet er at de studerende skal være bosat i Grønland, og indgå i lokale praktikforløb parallelt med uddannelsen. Fra pilotprojekt til praksis Der skal findes en måde hvorpå gevinsterne fra pilotprojekter udbredes landsdækkende, og dermed er med til at udvikle uddannelsesområdet. Undervisningsportal Der skal etableres en portal med uddannelsesmaterialer til e-læring og brugen af internettets store viden om IT i uddannelse, som er tilgængelige for både elever og undervisere. Portalen skal også være tilgængelig for borgere, der ønsker at opkvalificere sig. Digital ansøgning om optagelse og SU Det skal være nemmere at komme i gang med en uddannelse. De informationer og ansøgningsskemaer, der anvendes i forbindelse med erhvervsvejledning, tilmelding, SU og kollegieplads gøres digitalt tilgængelige for de uddannelsessøgende og deres forældre. Do you speak english? Der skal udarbejdes en strategi med klare mål og handlingsplaner for, hvordan engelskkundskaberne kan styrkes generelt og integreres i de øvrige IT-rettede initiativer på uddannelsesområdet. It kompetente borgere Hjælp til digital selvhjælp er overskriften på strategien som skal udarbejdes med tilhørende handlingsplaner. Fokus er på hvordan borgerne bliver klæde på til at kunne kommunikere digital og bruge digitale selvbetjeningsløsninger. 14

15 Tema 5 Sundhed for alle Alle borgere, uanset hvor de bor, skal have adgang til sundhedsydelser på højt niveau, så både den fysiske og den psykiske sundhed højnes. Sundhedsvæsenets økonomi er presset, og dette pres vil blive større i fremtiden, hvor der bliver væsentligt flere ældre med stigende efterspørgsel på sundhedsydelser. Hvis der fortsat skal være råd til fri og lige adgang til sundhedsydelserne, er det nødvendig at effektivisere sundhedsbetjeningen både hvad angår behandlingskvalitet og sygehusdrift, og her kan digitalisering spille en afgørende rolle. De sundhedsteknologiske løsninger skal sikre, at sundhedsvæsenet kan imødegå de geografiske, demografiske og infrastrukturelle udfordringer og tilbyde borgerne høj sundhedsfaglig kvalitet og ekspertise uanset bosted. En af de vigtigste forudsætninger er, at der er adgang til alle relevante sundhedsdata. Det kræver først og fremmest indførelsen af en fælles elektronisk patientjournal (EPJ) for hele landet. For at få det fulde udbytte af EPJ skal det gøres muligt at integrere data fra de i dag isolerede systemer i forskellige dele af sundhedssektoren, ligesom man skal kunne modtage og sende kritiske data fra udlandet. Dette stiller ligeledes krav til vedtagelse af og overholdelse af vedtagne standarder eller de facto anvendte internationale standarder. Telemedicin er taget i brug i hele landet i en første fase - Pipaluk - og det er naturligt nu at give adgang til flere sundhedsydelser fra flere specialer. Dette sker ved hjælp af flere telemedicinske teknologier og en bredere anvendelse af videokommunikation. Denne udbygning skal ses i sammenhæng med projektet om den fælles videoplatform for hele den offentlige sektor. Borgerne skal sikres hurtig og nem adgang til egne sundhedsdata og til informationer om behandling og forebyggelse samt til selvbetjeningsløsninger som e-doktor, tidsbestilling og lignende. Borgeren i centrum uanset bosted 15

16 Initiativer Bedre overblik i sygdomsforløb Sundhedsvæsenets elektroniske patientjournal (EPJ) skal fra 2017 understøtte sammenhængende patientforløb, medvirke til styrket patientsikkerhed og bidrage til optimering af ressourceudnyttelsen i sundhedsvæsenet Den Elektroniske Patient Journal (EPJ) udbredes til alle sygehuse. EPJ-systemet integrerer med alle relevante sundhedsdatabaser på tværs af sundhedssektoren herunder også tandplejen. Effektmåling for strategiens tema 5: Sundhed for alle Højere gennemførselsprocent i misbrugsbehandlingen Effektivisering af administrationen Reduktion af patientophold i Nuuk Færre henvendelser i telefon og lægeklinikken Færre fejlbehandlinger Effektivisering af behandlingen Udbredelse af telemedicin Telemedicin er et nøgleredskab i at sikre tryghed for service da patienten får mulighed for at konsultere læger og søge hjælp hos speciallæge i en virtuel konsultation. Målsætningen er at samtaler og konsultationer via videokonference indgår i behandlingen indenfor alkohol, psykiatri kontroller mm. Bedre patientoplysninger Udvekslingen af sundhedsdata standardiseres, så de registrerede oplysninger om en patient kan følge med, hvis patienten overføres til Danmark eller Island. Der sker en integration mellem patientjournalerne og danske sundhedsdatabaser, så der er digital adgang til danske analyseprøver og andre danske registreringer på grønlandske patienter. Sundhedsportal Borgeren skal gives mulighed for hurtig og nem adgang til informationer om behandlingstilbud, forebyggelsesindsatser samt generelle sundhedsinformationer. Der igangsættes analyser som skal afdække mulighederne for at udvikle selvbetjeningsløsninger indenfor sundhedsområdet Effektiv sundhedsadministration Der skal gennemføres en analyse af hvordan arbejdsgangene omkring vagtplanlægning og lønprocesser kan effektiviseres. 16

17 Tema 6 Innovation og investeringer Hvis virksomheder og iværksættere oplever, at det er svært komme i dialog med myndigheder, kunder, mulige partnere og medarbejdere, og hvis de har problemer med at finde viden om erhvervsmuligheder og lovgivning - så finder de simpelthen andre steder at etablere sig. Der er i den grad brug for innovation, vækst, arbejdspladser og udenlandske investeringer. For at finansiere dette behov skal der sættes fokus på, at det skal være nemt for både grønlandske og udenlandske virksomheder at finde de informationer, de har brug for. Det gælder for eksempel informationer om offentlige udbud, til sikring af, at grønlandske virksomheder og deres internationale partnere er opmærksomme på og deltager i de investeringer, der kan forudses i de nærmeste år. Det bliver nemt for virksomhederne at komme i dialog med de offentlige institutioner og finde information om arbejdsmarkedsforhold, skatteforhold, miljølovgivning og anden lovgivning, blanketter til ansøgninger, tilmeldinger, afrapportering og så videre. Og det skal være nemt at fakturere og få pengene til tiden, når man handler med det offentlige. De ledige stillinger skal i højere grad besættes af grønlandsk arbejdskraft, når denne er til stede i landet, ved at skabe opmærksomhed om både stillinger og ansøgere. Endelig skal det sikre, at de kommende udenlandske investorer i storskalaprojekterne har nem adgang til dialog med de relevante myndigheder om de krav, der gælder, og om hvilke planer og muligheder der allerede eksisterer for udbygningen af landets infrastruktur. Formålet er især, at den infrastruktur, som skal etableres i forbindelse med storskala-projekterne, tænkes ind i den samlede grønlandske infrastruktur, så der sikres varigt udbytte af investeringerne. Men der er også brug for små og nye virksomheder. Mere og bedre internet samt øget digitalisering giver unge iværksættere flere muligheder. Men der skal mere til. Viljen og evnen til entreprenørskab kommer ikke af sig selv. Der er brug for nye initiativer på tværs af uddannelse, erhvervsliv og andre sektorer, hvis der skal skabes flere iværksættersucceser. Vækst afhænger af kompetencedygtige kandidater og favorable erhvervsvilkår 17

18 Initiativer Erhvervsportal Erhvervsportalen skal give let adgang til blandt andet offentlige udbud, relevant information og lovgivning, ansøgningsblanketter samt tilmelding og afrapportering til offentlige myndigheder. Portalen henvender sig også til udenlandske virksomheder og indeholde information om arbejdsmarked, skatteforhold, miljølovgivning og lignende på engelsk. Effektmåling for strategiens tema 6: Innovation og investeringer Øget antal af nye virksomheder Mere rentable udbud Flere grønlandske kandidater i job Flere storskalaprojekter Minimering af fysiske fakturaer Færre konkurser Information til storskalaprojekter Som en del af Erhvervsportalen etableres et informationssystem for udenlandske investorer, hvor de kan komme i dialog med de relevante myndigheder om hvilke krav, der gælder, og hvilke muligheder der er for en udbygning af landets infrastruktur. Informationerne skal dække infrastruktur i bred forstand, herunder teleinfrastruktur, havne, elforsyning, kloak, miljøbeskyttende foranstaltninger med videre. En fælles jobportal Der etableres en fælles jobportal med opslag fra den offentlige sektor og erhvervslivet. Det skal sikre grønlandsk arbejdskraft og mobilitet på arbejdsmarkedet. Ansøgere kan også lægge deres CV online. E-faktura Digital fakturering implementeres til brug for leverandører til Selvstyret. Der er flere gevinster ved denne service, bl.a. en hurtigere og kvalitetssikker betalingsproces. Det offentlige kan spare en række manuelle processer. For virksomhederne betyder dette et besparelsespotentiale i form af eliminering af administrative rykkerprocedurer m.v., og vil derfor kunne prissætte en vare uden administrationsoverhead. Strategi for iværksættere Der skal formuleres en strategi med konkrete målsætninger, som kan fremme iværksætterkulturen med særligt fokus på mulighederne inden for IT. Strategien udvikles i et samarbejde mellem erhvervslivet, brancheforeninger, uddannelsessektoren og eventuelt andre sektorer. 18

19 Stram styring er nødvendig Naalakkersuisut Departementschefkreds Digitaliseringsstyrelsen FOIS Mere og billigere internet Modernisering af grunddata Enkel, effektiv og sammenhængende offentlig sektor Digital uddannelse og kompetencer Sundhed for alle Investeringer og Innovation Initiativ 1 Initiativ 2 Initiativ 3 Initiativ 4 Departementschefkredsen skal godkende projektkommissorium og business cases for nye projekter, mens den fællesoffentlige IT styregruppe, FOIS har en informerende og koordinerende rolle. Når et projekt er godkendt, er det projektejeren, der har det fulde ansvar for projektet. Digitaliseringsstyrelsen skal kvalitetssikre projektdokumenterne inden forelæggelsen for departementschefkredsen. Digitaliseringsstyrelsen rolle er dog alene rådgivende. Styrelsen kan således ikke bremse et projekt. Projekterne rapporterer halvårligt til Digitaliseringsstyrelsen, med henblik på at der kan aflægges en samlet årlig statusrapport om strategien som helhed til FOIS, Naalakkersuisut og Finans- og Skatteudvalget. Den daglige styring af initiativerne skal ske efter den Fælles Offentlige Projektmodel (FOP), og departementschefkredsen skal også godkende projektafslutningsrapporten. 19

20 Prioritering og videndeling Disse projekter har højest prioritet Projekter med en sund business case Projekter der bidrager positivt med leverancer til kvalitet for borgerne og erhvervsliv Projekter der understøtter effektivisering i både kommunerne og selvstyret Projekter med de største direkte og indirekte positive effekter for borgerne og erhvervsliv Projekter der har medfinansiering Forudsætningsprojekter (som for eksempel vedrørende teleinfrastruktur og grunddata) Små projekter (fordi chancen for succes er større) Der er afsat 10 mio. kroner i Digitaliseringspuljen som prioriteres på tværs af sektorer. Projekterne ansøger om midler til analysefasen på grundlag af projektkommissoriet - og til hele projektet på grundlag af business casen. Prioriteringen af projekterne sker især på baggrund af, om projektets business case indeholder specifikke og målbare effektmål. De øvrige prioriteringskriterier fremgår af tekstboksen til venstre. Kickoff Af hensyn til videndeling og erfaringsudveksling tilbyder Digitaliseringsstyrelsen et kickoffarrangement med projektstyregrupperne efter nærmere aftale - forud for behandlingen af kommissorium eller business case i departementschefkredsen. Når projekterne er afsluttede, skal der afleveres en projektafslutningsrapport, hvor man opsamler de erfaringer, man har opnået i løbet af projektet. Såvel afslutningsrapport som kommissorium og business case indeholder værdifuld viden, som andre projekter kan have glæde af. Digitaliseringsstyrelsen tilbyder derfor også muligheden for gøre disse dokumenter tilgængelige for andre projekter på en projektportal, hvis man ønsker det. Digitaliseringsstyrelsen udvikler standarder, metoder og værktøjer og stiller disse til rådighed for digitaliseringsindsatsen f.eks. et projekt- og porteføljeværktøj. 20

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1

Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur. Sarfarissoq 2015 1 Digitaliseringsstrategien - Deniz Gøgenur 1 Baggrund for Digitaliseringsstrategien Har sit udspring i IKT-strategien fra 2011 Digitaliseringsindsatsen startede med den første IKT strategi i 2011, og er

Læs mere

Allakkiaq Notat. Behandling af høringssvar på Digitalisering som drivkraft, Digitaliseringsstrategi 2014-2017

Allakkiaq Notat. Behandling af høringssvar på Digitalisering som drivkraft, Digitaliseringsstrategi 2014-2017 Naalakkersuisut Government of Greenland Digitaliseringsstyrelsen Allakkiaq Notat 03-06-2014 2014-097894 Postboks 1078 3900 Nuuk Tel. (+299) 34 50 00 Behandling af høringssvar på Digitalisering som drivkraft,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune

ØU 100517 pkt. 06_01. Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune It med ny mening Strategi for digitalisering og it-anvendelse i Hvidovre Kommune Indhold Borgmesterens forord 3 Baggrund 4 Strategiens gyldighed og sammenhæng 5 Organisering af digitaliseringsarbejdet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 Oplæg Ved Charlotte Münter, Direktør, Digitaliseringsstyrelsen Dagsorden Baggrund Strategi indhold og status Fokus på grunddata Økonomisk modvind

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Telemedicin i Grønland. Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen Telemedicin i Grønland Hannah Højgaard Telemedicinsk konsulent, MI Det Grønlandske Sundhedsvæsen 3 Hovedbudskaber 1. Telemedicin kan sikre at sundhedsydelserne når ud til borgeren i de yderste distrikter

Læs mere

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien.

I det følgende er der omtalt nogle emner, der også kan indgå i kommunens politiske drøftelse af strategien. N OT AT Høring Kommunernes fælles digitaliseringsstrategi Repræsentanter fra en lang række kommuner har sammen med KL udarbejdet et udkast til en fælleskommunal digitaliseringsstrategi, der nu er sendt

Læs mere

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik

Agenda. overblik. trafikområdet. 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik Agenda 1) Selvbetjeningsløsninger hvad og hvorfor? 2) Bølge 3 aktiviteter og vejsektoren - overblik 3) Selvbetjeningsløsninger hvor går de hen? 4) Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi overblik

Læs mere

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013

Grunddata som kilde til vækst og innovation. Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Grunddata som kilde til vækst og innovation Oplæg for Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi v/ Rikke Gram-Hansen 21/8-2013 Agenda 1. Data som driver for vækst og velfærd 2. Det offentliges initiativer på

Læs mere

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015

Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Ikast-Brande Kommunes digitaliseringsstrategi 2012-2015 Økonomi- og planudvalget d. 19. Juni 2012 Byrådet d. 26. Juni 2012 Indhold Indledning... 4 Digitalisering med fokus på innovation, kreativitet og

Læs mere

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-

Velkommen. Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016- 1 of 18 Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen

På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark. Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen På vej mod et mere digitalt offentligt Danmark Digitaliseringskonferansen, 30. maj 2013 Direktør Lars Frelle-Petersen Dagens oplæg kort Hvorfor digitalisere? Det politiske mandat Strategier - og organisering

Læs mere

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen

Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd. XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Et digitalt eventyr? Danskernes digitale vej til fremtidens velfærd XBRL Event 2013 Kgl. Dansk Ambassade Stockholm Direktør Lars Frelle-Petersen Mere og bedre for færre ressourcer Hvis produktivitetsvæksten

Læs mere

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi

Silkeborg Kommune. Digitaliserings- og Kanalstrategi Silkeborg Kommune Digitaliserings- og Kanalstrategi 2013 2017 Forord At gå fra landbrugssamfund til industrisamfund forandrede verden radikalt. Lige nu befinder vi os i en brydningstid, der ser ud til

Læs mere

Indstilling til Naalakkersuisut

Indstilling til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Indenrigsanliggender 09-06-2014 Sagsnummer: 2013-088947 Ad dagsordenspunkt: Indstilling til Naalakkersuisut Indstilling Det indstilles til Naalakkersuisut, At

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI

EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI EFFEKTIVISERINGS- STRATEGI Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-31103 Dokumentnr.: 480-2014-43672 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune

Bilag 1. Strategi for digital forvaltning 2006-2009. Hørsholm Kommune Bilag 1 Strategi for digital forvaltning 2006-2009 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse 1 HØRSHOLM KOMMUNES IT-STRATEGI STRATEGI FOR DIGITAL FORVALTNING 2006-2009... 1 2 VISION... 1 3 PEJLEMÆRKER... 4

Læs mere

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018

Geoforum og fremtiden. Strategi 2018 Geoforum og fremtiden Strategi 2018 Virkegrundlag Geoforum er det danske forum for geodata Geoforum er en bredt sammensat interessebaseret forening med medlemmer fra både offentlige institutioner, private

Læs mere

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011

Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 Borgerservice og administration opfølgning på indsatsområder 2011 2. Indsatsområder under Økonomiudvalget 2.1 Rekruttere, fastholde og udvikle de rigtige medarbejdere Det er afgørende at kunne rekruttere,

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING DELSTRATEGI FOR D I G I T A L I S E R I N G 2014-2017 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 2 AMBITION DET VIL VI I FORHOLD TIL DIGITALISERING Ambitionen

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella

Kort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Digitale ambassadører

Digitale ambassadører Digitale ambassadører 01-01-2013 31-12-2014 Politisk udvalg: Økonomiudvalg I juni 2012 vedtog Folketinget lov om digital post og lov om obligatorisk selvbetjening, som gør det obligatorisk for erhvervsliv

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015

Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Digitaliseringsstrategi for Nordfyns Kommune for årene 2011-2015 Sagsnummer: 480-2011-10070 Dokumentnummer: 480-2011-163055 Afdeling: Borgmesterkontoret Udarbejdet af: Gunner Andersen 1 Indhold 2 Indledning

Læs mere

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014

IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 IT-strategi i Københavns Kommune 2010-2014 1 Indhold Vision...4 Strategiske indsatsområder...5 Borgere, virksomheder og brugere...6 Kommunens opgaver og måden at løse dem på...8 Medarbejdere...10 Styring

Læs mere

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi.

Projektet er en del af den fælles kommunale digitaliseringsstrategi. N OTAT Den 7. november 2013 Business case for projekt vedr. digital byggesagsbehandling Sags ID: 1728511 Dok.ID: 1728511 AKP@kl.dk Direkte 3370 3241 Mobil 2215 8678 1. Ledelsesresumé Projektet om digital

Læs mere

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009

Fra ord til handling. - Et moderne, IKT-baseret Grønland i et fællesoffentligt perspektiv. 14. oktober 2009 NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik Økonomi- og Personalestyrelsen 14. oktober 2009 Fra ord til handling - Et moderne, IKT-baseret Grønland

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni

Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Region Hovedstaden Center for It, Medico og Telefoni Foto: Thomas Hommelgaard 2 FORORD Region Hovedstaden er den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet samt et sammenhængende sundhedsvæsen

Læs mere

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år.

Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Tema: Uddannelsesministeriets digitaliseringsfokus de kommende år. Uddannelsesministeriets ressortområde 8 universiteter 7 professionshøjskoler + Danmarks Medie og Journalisthøjskole og Ingeniørhøjskolen

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata

Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata NOTAT MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Fordelingen af kommunale gevinster i business casen for initiativet Genbrug af adressedata 18. juli 2012 Sag: /mli-mbbl Baggrund Initiativet Genbrug af

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016

28. november 2013. Fødevareministeriets. Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 28. november 2013 Fødevareministeriets Koncerndigitaliseringsstrategi 2013-2016 0 Indhold Indledning... 2 Udgangspunkt i de strategiske pejlemærker... 2 Koncerndigitaliseringsstrategiens formål... 2 Fokus

Læs mere

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering

ITA - Manifest for Visioner for digitalisering ITA - Manifest for Visioner for digitalisering Manifest Et manifest er en tekst som danner grundlaget for en ideologi eller en anden slags bevægelse, ved at gøre rede for principperne og intentionerne

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Stevns Kommune 2011-2015 Indledning Denne digitaliseringsstrategi har til formål at sætte retning på digitaliseringen i Stevns Kommune 2011-15. Strategien består af en vision og

Læs mere

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv

Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II. Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Videndeling via nye IT-platforme Digitalisering efter Virksomhedsudvalg II Sune Impgaard Schou Kontorchef Miljøstyrelsen, Erhverv Emner Rammerne for PDE (Projekt Digitalisering Erhverv) Formål. Hvad er

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018

Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Hillerød Kommunes Kanalstrategi 2014-2018 Forord Hillerød Kommunes Kanal- og Servicestrategi er en samlet strategi for kommunikation mellem kommune og borgere, virksomheder og foreninger. Service over

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Konsulentydelser fra BDO

Konsulentydelser fra BDO Konsulentydelser fra BDO 3 Konsulentydelser fra BDO Viden og kompetencer til jeres organisation BDO s konsulentydelser har afsæt i vores erfaring og omfattende indblik i hele det grønlandske samfund.

Læs mere

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement?

Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Hvad er DEFF og hvordan kan DEFF og DeIC samarbejde om Datamanagement? Styregruppeformand Børge Obel DEFF 01-10-2013 DeIC konference 2013 1 Indhold Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF)

Læs mere

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013

Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen. Januar 2013 Resultatkontrakt for Digitaliseringsstyrelsen Januar 2013 1. Indledning Denne resultatkontrakt er udarbejdet i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer for udarbejdelse af resultatkontrakter.

Læs mere

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017

Kanalstrategi 2.0. Aarhus Kommune 2013-2017 Kanalstrategi 2.0 Aarhus Kommune 2013-2017 Aarhus Kommune November 2013 Indhold Formål...3 Visionen...3 Tværgående mål...3 A. Digitalisering... 3 B. Organisering... 4 C. Dokumentation og ledelsesinformation...

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Den digitale vej til fremtidens velfærd

Den digitale vej til fremtidens velfærd Den digitale vej til fremtidens velfærd V. Ulla Larney, Erhvervsstyrelsen Midtjysk Erhvervsakademi 21/8-2013 Danmark i front med digitalisering Fællesoffentlig digitaliseringsstrategi 2011-2015 Ansøgninger,

Læs mere

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1

Kanalstrategien 2013-2015. Kanalstrategien 1 Kanalstrategien 2013-2015 Kanalstrategien 1 1. Baggrunden for Varde Kommunes kanalstrategi...4 Hvad er en kanalstrategi?... 4 Hvorfor skal Varde Kommune have en kanalstrategi?... 4 Hvem gælder kanalstrategien

Læs mere

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning

1. Sammenhæng med Regeringens vækstaftale om mobil- og bredbåndsdækning Notat Spørgsmål til projektoplæg vedr. bredbånd i Nordjylland BRN-direktionen behandlede på deres møde d.3.marts et oplæg til projekt vedr. bredbånd i Nordjylland. BRN-direktionen stillede en række spørgsmål

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL

Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser

ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser ATTAVIGISSAARNEQ - Gode forbindelser Grønlands IKT-strategi 2011-2015 Del 1 Informations- og Kommunikationsteknologi bidrager til at binde landet sammen og er grundlaget for en globalt orienteret samfundsudvikling,

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST.

Til besvarelsen af dine spørgsmål har jeg indhentet informationer hos Telestyrelsen og TELE-POST. Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Bydelskonkurrencen: Den Digitale Bydel 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Borgerservice, Udviklingsafdelingen E-mail: tgl@aarhus.dk

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017

22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 14. juni 2013 22 initiativer i Digitalisering med effekt - national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet 2013-2017 Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om en ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012

Undersøgelse af plejefamilieområdet. Juni 2012 Undersøgelse af plejefamilieområdet Juni 2012 Dagsorden 1. Opdrag 2. Tilrettelæggelse af projektet 3. Resultater Organisering Tilbudsvifte Plejebørn Plejefamilier Rekruttering og matchning Sagsbehandling

Læs mere

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE

DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE DEN KOMPLETTE VÆRDIKÆDE MOBILITET SKABER VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Læs mere på www.locus.dk LOCUS VÆRDI FOR MOBILE MEDARBEJDERE Locus makes mobility easy! Det er vores vision og leveregel. Vi leverer

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Automatisering af systemadministration (1)

Automatisering af systemadministration (1) Automatisering af systemadministration (1) 01-01-2013 31-12-2015 Politisk udvalg: Økonomiudvalg Der findes i Faaborg-Midtfyn Kommune 13 systemer, hvor medarbejdere og organisatoriske enheder er registreret.

Læs mere