Fokusområder i udviklingen af den midtjyske region - fælles input til revision af den regionale udviklingsplan fra de 19 midtjyske kommuner

Transkript

1 Fokusområder i udviklingen af den midtjyske region - fælles input til revision af den regionale udviklingsplan fra de 19 midtjyske kommuner Den midtjyske region er, i kraft af en lang række styrkepositioner, Danmarks vækstregion nr. 2. Vi står imidlertid på en brændende platform med en række udfordringer, foran os i form af såvel vigende demografi som skarp national og international konkurrence om vækst og udvikling. Disse udfordringer kan kommunerne bedst håndtere sammen. De 19 midtjyske kommuner ser den regionale udviklingsplan som stedet hvor de røde tråde i den langsigtede fælles indsats for fortsat udvikling af den midtjyske region samles. Den regionale udviklingsplan understøtter således initiativer der allerede sker i regi af for eksempel Vækstforum, ved at se dem dels i en større sammenhæng dels i et længere tidsperspektiv. KKR MIDTJYLLAND Den 15. juni 2011 Jnr P35 Sagsid Ref EGL egl@kl.dk Tlf: KKR Midtjylland Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Den regionale udviklingsplan må således forholde sig til væksten og de kræfter, der driver den såvel som til de elementer der skal bære den. Den regionale udviklingsplan må baseres på, at der er et vækst- og forretningsperspektiv i alle udviklings- og innovationsprojekter, hvor målet nødvendigvis bør være bedre og mere omkostnings- og ressourceeffektive løsninger. I det følgende er det beskrevet, hvilke forhold de 19 midtjyske kommuner sammen ser som særligt væsentlige at arbejde med i den regionale udviklingsplan. 1) Struktureret samarbejde mellem vækstcentre og opland Den midtjyske region er landets vækstregion nr. 2. Både de store byer og oplandet klarer sig godt sammenlignet med andre regioner. De traditionelle og eksportorienterede sektorer har i mange år været styrkepositioner i medvind, men trues i disse år af lav produktivitetsudvikling, og en udflytning der allerede er i gang, og det rammer især den lavt uddannede arbejdskraft.

2 Her er Aarhus og de mellemstore byer bedre rustet til fremtiden med institutioner inden for uddannelse og viden, som tiltrækker og fastholder arbejdskraft, virksomheder og vækst i en selvforstærkende proces. Dette ses også på befolkningsudviklingen, som er stærk i øst, men gået næsten i stå i vest. Også iværksætteriet flytter sig gradvist fra landbrugs- og industritunge egne ind til de videnstunge uddannelsesbyer. Hvis styrkepositioner i hele regionen skal fastholdes og udbygges, er der behov for sektorvis at koble udviklingsinitiativer mellem centre og opland. Samtidig kan udviklingsinitiativer og strategiske samarbejder ikke altid o m- fatte hele regionen, men må tilrettelægges mellem forskellige grupperinger af kommuner og byer - også ud over regionsgrænsen - ud fra de styrkepositioner, der er i spil. Gode eksempler på erhvervsområdet har været arbejdet med vindmøllei n- dustrien og arbejdet med erhvervs- og kystturisme. Et tæt samarbejde mellem kommuner og region er her en forudsætning, og Vækstforum er den centrale arena. Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet: Fastholde fokus på erhvervsudvikling med udgangspunkt i styrkepositioner Arbejde for at de erhvervsmæssige styrkepositioner i regionen udnyttes maksimalt, både i byer og opland Skabe samarbejder på tværs af og udover regionen, som kobler viden sammen med relevante erhvervsstyrkepositioner Tilskynde viden- og uddannelsesinstitutioner til at samarbejde med erhvervslivet i hele regionen gennem videnoverførsel og forlagt uddanne l- se efter behov. 2) Turisme Turisme er en af den midtjyske regions styrkepositioner og omfatter alle typer af ferieformer samt mange muligheder for aktiviteter og oplevelser. Det unikke produkt er naturen, med havet som det centrale omdrejningspunkt. Kystturismen er især koncentreret langs den jyske vestkyst og østkysten på Djursland, mens byturisme er fordelt på Aarhus og de større byer i regionen, hvor bymiljø, shopping, kulturhistorie samt aktiviteter tiltrækker turister. Erhvervsturismen er især koncentreret omkring messer, konferencer og større møder i Aarhus, Herning og de øvrige mellemstore byer i regionen. 2

3 Turismen beskæftiger ca personer, hvilket især har en markant betydning i regionens yderområder, hvorfor en fortsat udvikling understøtter bestræbelserne på udviklingen af disse dele af regionen. De seneste års generelle fald i turismen har sammenlignet med de øvrige regioner uden for hovedstadsregionen været mindre i den midtjyske region. Det er imidlertid en fælles udfordringen for regionen og kommunerne at vende dette fald til vækst. Turismen i regionen står imidlertid over for mange udfordringer hvis vi skal vende de seneste års fald i turismen til fornyet vækst. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at have fokus på udvikling af centrale feriesteder hvis attraktioner og kerneoplevelser gør, at turister vælger en ferie i den midtjyske region. Det vil i den sammenhæng være af stor betydning, at det lykkes at få udviklet og konkretiseret oplevelsesøkonomien til at indgå som et centralt element i regionens turisme. Arbejdet med at udnytte potentialet inden for turisme et tæt samarbejde mellem kommunerne og regionen om realisering af vækstforums handlingsplan Ny VÆKST i turismen. Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet arbejde på: At skabe vækst i turismen gennem udvikling af konkurrencedygtige feriesteder i national og international målestok med udgangspunkt i de stærke kystdestinationer i øst og vest At udvikling af erhvervsturismen med fokus på at sikre Midtjylland en fremtrædende national og international position inden for kongres, konference og mødeindustri At udvikling af oplevelses- og temabaserede produkter med geografisk tilknytning At øge fokus på mersalg til højtforbrugende målgrupper og værdikæder At arbejde for at turismens erhvervsmæssige styrkepositioner i regionen udnyttes maksimalt på tværs af regionen At skabe samarbejder på tværs af regionen, som kobler viden sammen med turismen styrkepositioner. 3) Infrastruktur og kollektiv trafik En velfungerende infrastruktur og fremkommelighed internt i regionen såvel som i forhold til omverdenen er helt afgørende forudsætninger for at udny t- 3

4 te potentialet for fremtidig vækst. I den Regionale Udviklingsplan fra 2008 var infrastruktur da også et centralt tema og dialogen mellem region og kommuner resulterede i en anbefaling af fem projekter, hvoraf flere siden er helt eller delvist realiserede. Der er fortsat opbakning blandt de 19 kommuner til disse anbefalinger Siden da er trafikmængden steget i en grad, så der opleves akutte kapacitetsproblemer på E45 og i de kommende år vil der fortsat være stigning i trafikmængderne med øget trængsel og fremkommelighedsproblemer til følge. Samtidig giver den stigende trafikmængde afledte effekter i form af energiog miljøbelastninger og udfordringer i forhold til trafiksikkerhed. De midtj y- ske kommuner er derfor også af den opfattelse, at infrastruktur skal fastho l- des som et centralt tema i den reviderede regionale udviklingsplan. Overordnet bør der arbejdes for at sikre den størst mulige effekt af investeringerne i infrastruktur. Kattegatforbindelsen vil naturligt forkorte rejsetiden mellem Midtjylland og Hovedstadsområdet væsentligt men sammentænkning med øvrig infrastruktur er en forudsætning for at få det fulde udbytte af investeringen. Kapacitetsproblemerne for den nord-sydgående trafik er en anden central udfordring for at styrke fremkommeligheden i forhold til omverdenen og understøtte udviklingen i hele regionen. Endelig er det af hensyn til uddannelsessøgendes mobilitet, pendling til og fra arbejdspladser og øvrige transportbehov en udfordring at videreudvikle den kollektive trafik. Herunder er der behov for kortere rejsetider på den jyske længdebane, fleksibel kollektiv bustrafik, videreudvikling af letbane- og bybanestrækninger, hensigtsmæssige omstigningssteder mellem cykel, bil, bus og tog, koordinering af køreplaner mv. For at understøtte en udvikling af den kollektive trafik, der er både forretnings- og miljømæssigt bæredygtig, er der behov for at gentænke den midtjyske model for kollektiv trafik ud fra et fremtidsscenarie, hvor emner som målgrupper, områdedifferentiering, klima, miljø m.fl. analyseres og prioriteres med fokus på udvikling af en fremtidssikret kollektiv trafikmodel. Kommunerne i Region Midtjylland vil blandt andet: Arbejde for et sammenhængende Danmark med infrastruktur, der understøtter udviklingen i hele regionen Fortsat arbejde for løsninger, der sikrer fremkommelighed og mobilitet både internt i regionen og i forhold til omgivelserne 4

5 Understøtte potentialet i den nye Kattegatforbindelse gennem koordin e- ring, tilpasning og udbygning af vej- og banestrækninger og øvrige afledte anlæg Initiere et samarbejde mellem stat, region, kommuner og Midttrafik om at gentænke den midtjyske model for et sammenhængende kollektivt trafiknet Indgå i et tæt samarbejde mellem stat, region, kommuner og Midttrafik om det sammenhængende kollektive trafiknet. 4) Viden og uddannelse / kompetence og kvalifikation Et højt vidensniveau i alle regionens virksomheder, en kompetent og velkvalificeret arbejdsstyrke og netværk, som understøtter videndeling, er ce n- trale faktorer, der bidrager til at stimulere vækst og udvikling i hele regionen. Der er behov for et styrket og innovativt samspil mellem alle aktører i regionen; produktions- og vidensvirksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner, kommuner, region og stat m.fl.. Der skal på alle niveauer arbejdes for at understøtte samarbejdet mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder. Ved at motivere alle typer virksomheder til at tilknytte studerende i praktik og job åbnes op for et tættere samspil mellem uddannelses- og forskningsmiljø og virksomheder. Produktionsvirksomhedernes vækstpotentialer skal optimeres ved at give virksomhederne incitamenter til at inddrage nyere og højere uddannede medarbejdere i produkt- og metodeudvikling. Regionen gøres samlet stærkere, når der arbejdes på at styrke produktion s- virksomhedernes interesse i og mulighed for at efterspørge vidensmedarbejdere og tilføje nye værdiskabende elementer i produkter og processer. Der er allerede eksempler på initiativer, som bygger på denne tankegang: Der er i samarbejde mellem en række kommuner og Region Midt etableret en kontaktmægler ordning, som har arbejdet på at få knyttet vidensinstituti o- nerne tættere på virksomhederne. Af andre eksempler kan nævnes it-netværksagenterne, som ligeledes agerer i spændingsfeltet mellem erhverv, forskning og udvikling. Deres formål er at skabe brobygning mellem virksomheder og den tilgængelige it-viden på tværs af regionen og til øvrige vidensinstitutioner i Danmark og udlandet. De mange studerende i praktik er en udbredt katalysator for en udvikling. 5

6 Erhvervs-Phd vinder stigende udbredelse, men egner sig bedst til virksomheder, som i forvejen er bestykket med vidensmedarbejdere. For at sikre kompetenceudvikling i bredden skal der desuden være et stærkt samspil mellem beskæftigelses-, uddannelses og erhvervspolitiske tiltag således at der er samarbejde om at løfte kompetencer på alle niveauer I Region Midt har man over en årrække haft projekt Kompetencemidt, som med succes har fået mange kortuddannede igennem efteruddannelses samt været med til at få opkvalificeret arbejdskraften generelt i Region Midt. Der skal være uddannelsesmuligheder tilgængelige i hele regionen og i mange forskellige former og konstellationer. Alle skal arbejde på at viden udvikles og gøres tilgængelig i hele regionen. Målet er at udnytte Aarhus styrkeposition indenfor forskning og videregående uddannelse gennem samarbejde med forsknings- og uddannelsesinstitutioner i øvrige dele af regionen. Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet: Arbejde for, at videreudvikle regionens videns- og erhvervsmæssige styrkepositioner blandt andet gennem regionalt, nationalt og internationalt samarbejde og netværksdannelse Arbejde for, at arbejdsstyrken løbende kompetenceudvikles blandt andet gennem fortsatte jobrotationsmuligheder Arbejde for,, at styrke netværk og samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelses- og forskningsinstitutionerne for at styrke vidensniveauet i alle typer af virksomheder Arbejde for etablering af konkrete samarbejdsprojekter mellem vir k- somheder og videnmedarbejdere, som kan give virksomhederne erfari n- ger med effekten af at få mere viden ind i virksomheder. 5) Klima, energi og bæredygtighed Det danske vindmølle-eventyr er ikke mindst et midtjysk eventyr, hvor miljømæssige udfordringer har skabt en god forretning. Denne succes skal overføres til andre områder, som blandt andet udvikling af nye, vedvarende energiformer som f.eks. sol- og bioenergi m.v., sikring af rent drikkevand, reduktion af vandforbrug og genbrug af affald. Skal dette potentiale udnyttes, er der behov for samspil og samarbejde mellem forsknings-, videns- og uddannelsesinstitutioner, kommuner, virksomheder og region. Samspil skal sikre, at miljømæssigt bæredygtige løsninger også er kommercielt bæredygtige, og samarbejde skal sikre, at der i fællesskab udvikles og afprøves nye løsninger. 6

7 Desuden er der en væsentlig udfordring i at få styrket forsknings- og uddannelsesbasen på cleantechområdet. De fælles indsatser skal tilrettelægges, så de sikrer og udvikler grundlaget for at alle led i værdikæden er til stede i regionen lige fra udvikling og testfaciliteter over produktion til salg og logistik. Det midtjyske vækstforum er allerede godt i gang med en ambitiøs satsning på energi og miljø. Byggeri og bygninger bidrager voldsomt til det totale energiforbrug og den globale miljøpåvirkning. Byggebranchen, bredt set fra håndværkere til arkitekt- og ingeniørfirmaer, fylder godt i den midtjyske region. En fælles indsats i forhold til udvikling af bæredygtigt byggeri og certificering af dette kan derfor bidrage til, at en væsentlig del af det midtjyske erhvervsliv får et konkurrencemæssigt forspring i forhold til de skærpede energi- og miljøkrav, der må forventes i fremtiden. Kommuner og region kan her spille en særlig rolle, som efterspørger af energi- og miljørigtige renoveringer og nybyggeri til konkurrencedygtige priser. Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet: Arbejde for, at de erhvervsmæssige styrkepositioner inden for energi og miljø fortsat udvikles og brandes Arbejde for, at sikre, at alle relevante led i værdikæden fra udvikling, testfaciliteter og produktion er til stede og har gode vilkår i regionen Arbejde for, at styrke netværk mellem private og offentlige aktører på energi- og miljøområdet med henblik på udvikling af partnerskaber og samarbejder Arbejde for, at kommuner og region sammen videreudvikler de fælles energiregnskaber til et redskab der muliggør opstilling af strategiske mål på klima- og energiområdet Styrke samarbejdet og arbejdsdelingen mellem kommunerne i forhold til deltagelse i test, udvikling, demonstration og implementering af nye løsninger og produkter i samspil med erhvervslivet og videninstitutioner Arbejde for, at nye offentlige bygninger er demonstrationsprojekter for miljørigtige løsninger, der kan bidrage til at regionens styrkeposition inden for miljø- og energiområdet har konkrete projekter at fremvise med henblik på at regionens anlægsvirksomheder bliver Danmarks dygtigste til at udtænke og etablere miljø- og energirigtige bygninger og byområder. 6) Velfærdsteknologi De midtjyske kommuner ser en stor udfordring i forhold til at kunne yde velfærdsservice på et niveau, borgerne vil acceptere de kommende år. Udfordringen forventes at blive størst på hjælpe, - pleje og sundhedsområdet. 7

8 Ikke mindst udfordres kommunerne af de opgaver der følger af, at flere og flere behandlinger kan udføres ambulant, så borgere, også med relativt kompliceret behandlings- og plejebehov, behandles uden indlæggelse. Indlæggelsesforebyggelse vil i det hele taget komme højt på den kommunale dagsorden, i forbindelse med finansieringsomlægning af sundhedsudgifte r- ne, og den strukturelle omlægning af sundhedsvæsenet med færre sengepladser og større specialisering. Her er der et udtalt behov for at videreudvikle de erfaringer, der er med internetbaseret (pervasive healthcare) direkte kontakt mellem borger og sygehus/læge/plejepersonale som telemedicinske løsninger. Der er behov for udvikling af moderne løsninger i dette felt i hele regionen, for eksempel som en del af det nu igangsatte innovationsprojekt det nære sundhedsvæsen. Velfærdsteknologi har efterhånden fået et solidt fundament i arbejdet med at sikre kvalitet og service i kommunerne i den midtjyske region. Særligt to niveauer er i spil. For det første dagligdagsteknologien, hvor der er udvikling i gang med robotstøvsugere, smarte lynlåse, badekabiner til automatiseret personvask mv., og for det andet, kommunikationsteknologisk lettilgængelige systemer til kommunikation med pårørende, sundhedspersonale, varebestilling, dagcenterkontakt m.v. Det ses på såvel lokalt plan på ældrecentre og i de enkelte forvaltninger; på regionalt plan samarbejde med Region Midtjylland, samt med virksomheder og netværk; på nationalt plan gennem deltagelse på konferencer, netværksaktiviteter og projektsamarbejde; og på internationalt plan via studiebesøg, virksomhedsguidede ture og internationale aftaler. Dermed kan arbejdet med velfærdsteknologi i kommunerne ses fra en lang række perspektiver, men overordnet for indsatsen er fokus på at skabe muligheder for at introducere teknologiske løsninger i det ønskede serviceniveau i kommuner med tanke for en fortsat høj kvalitet, tilfredshed hos borgere og medarbejdere, samt potentialet for en forbedret økonomisk balance i kommunerne. Kommunerne i den midtjyske region vil blandt andet: Øge den enkelte modtagers selvhjulpenhed i sin dagligdag, og give den enkelte borger mulighed for selv at kunne kommunikere med pårørende, professionelle og handlende, og dermed øge borgernes værdighed og livskvalitet gennem at kunne selv Effektivisere, udvikle og modernisere arbejdsprocesser og opgaveløsninger med henblik på, at sikre opretholdelse af serviceniveau og kvalitet i opgavevaretagelsen med reduceret arbejdskraft 8

9 Udvikle og modernisere arbejdsprocesser med henblik på at skabe gode arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø for medarbejderne, blandt andet således at fysisk og psykisk nedslidning og sygefravær mindskes Sikre vækst i kommuner. Puljer og den unikke sammenblanding af ko m- petencer som er til stede i kommunerne kan understøtte etablering og udvikling af et nyt forretningsområde indenfor velfærdsteknologi. Forretningsområdet kan skabe vækst og udvikling af arbejdspladser både i forsknings- og erhvervslivet Arbejde for, at styrke netværk mellem private og offentlige aktører på velfærdsområdet med henblik på udvikling af partnerskaber og samarbejder Samarbejde omkring kompetenceudvikling og -opbygning på det velfærdsteknologfiske område. Der er behov for tilførsel af såvel flere som nye kompetencer i forhold til kommunernes rolle som innovationspartner og i forhold til at få accelereret udviklingen og implementeringen af nye løsninger. 7) Kulturhovedstadsprojektet Kulturhovedstadsprojektet er vigtigt i forhold til den regio nale udviklingsplan, da der fra begyndelsen af arbejdet med projektet har været satset på en bred forankring i regionen på flere niveau er. Hele det bagvedliggende analysearbejde (kortlægningen) har taget udgang s- punkt i hele regionen, og henover forår og sommer 2011 forpligter en række kommuner i regionen sig på politisk niveau til deltagelse i projektet. Den regionale forankring er essentiel for Aarhus kandidatur til Kulturby 2017, og er et af de områder, hvor vi står stærkest i konkurrencen med Sønderborg om titlen. Kommunerne i den midtjyske region vil: Arbejde for, at kulturby-projekterne spredes ud i hele regionen således at effekterne af kulturhovedstadsprojektet vil komme hele regionen til gode og vil række længere ud end til Aarhus kommunegrænse. 8) Fleksibilitet, sammenhæng og handlekraft Det er godt med visioner. Det er vigtigt med et fælles billede af hvor vi gerne vil hen, og de 19 kommuner tilslutter sig fortsat den overordnede vision for den midtjyske region: Den midtjyske region i 2030 er en international vækstregion i et sammenhængende Danmark. 9

10 At indfri visionen kræver handlekraft, fleksibilitet og skarphed i anvendelsen af de regionale udviklingsressourcer. Forandringer sker hurtigt i dag og det er afgørende at kunne se forandringer og omstille sig til dem hurtigt og effektivt. Det kalder på samarbejde og helhedstænkning både hvad angår overvågning og analyse af os selv og omverdenen og hvad angår de tiltag vi sætter i gang for at ændre på tingene. Der behov for større helhed og samtænkning mellem erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Der bør være fokus på, at alle dele af regionen inddrages i udviklingsprojekter og at der sker en videndeling om projekterne og deres resultater. Endelig er det vigtigt, at kommunerne kan agere som en mere samlet enhed og innovationspartner i samspillet med virksomheder og videninstitutioner og med de muligheder og synergier der ligger heri med hensyn til bedre udnyttelse af kommunernes (knappe) udviklingsressourcer. De 19 midtjyske kommuner og Region Midtjylland skal med dette udgangspunkt også sammen præge den nationale dagsorden og aktivt påvirke de rammer, der gives for hvordan vi indfrier visionen. 10