Professionshøjskolen Via University College Att.: Rektor Harald Mikkelsen Anne Mette Zacheriassen

Transkript

1 Professionshøjskolen Via University College Att.: Rektor Harald Mikkelsen Anne Mette Zacheriassen Sendt pr. Positiv akkreditering af eksisterende udbud af professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling Akkrediteringsrådet har 9. april 2014 truffet afgørelse om akkreditering af det eksisterende udbud af professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling i Herning. Udbuddet er akkrediteret positivt 1. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Rådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter beslutning fra Uddannelses- og Forskningsministeren 2. Uddannelses- og Forskningsministeriet vil meddele Professionshøjskolen Via University College den endelig beslutning om, at udbuddet er godkendt. I kan kun få en godkendelse, hvis rådet har akkrediteret udbuddet positivt. 3 I er velkomne til at kontakte chef for Rådssekretariatet Rune Heiberg Hansen på mail rhh@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behov for yderligere information. Akkrediteringsrådet 11. april 2014 Bredgade København K Tel Fax Mail akkr@akkr.dk Web CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Tel Mail mahy@akkr.dk Ref.-nr. 14/ Med venlig hilsen Per B. Christensen Formand Akkrediteringsrådet Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelses- og Forskningsministeriet 1 jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. 2 jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. 3 jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Side 1/1

2 Professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Professionshøjskolen VIA University College, Herning Eksisterende udbud, 2014

3 Uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling ved Professionshøjskolen VIA University College på TEKO design og business i Herning Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/ DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

4 Uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling ved Professionshøjskolen VIA University College på TEKO design og business i Herning 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via

5 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

6 1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling i Herning. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterier for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering nedenfor. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionerne har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling i Herning samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsen har en dækkende og tæt kontakt med uddannelsens aftagere og dimittender, som er med til at sikre uddannelsens relevans. Hvert andet år gennemfører udbudsstedet fx en aftageranalyse, hvor udvalgte aftagere interviewes om deres forventninger til dimittendernes kompetencer. Desuden gennemfører udbudsstedet hvert år en dimittendundersøgelse, hvor det bl.a. afdækkes, om dimittenderne har fået relevante job inden for branchen, og hvilke kompetencer de mangler. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til professionen, og dels er udviklingsbaseret i relation til professionen og forskningsviden, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx har underviserne en tæt kontakt til aftagerne gennem jævnlige virksomhedsbesøg og ekskursioner til aktuelle udstillinger inden for det tekstile område. Udbudsstedet har en systematisk tilgang til kvalitetsarbejde, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen af kvalitetssikringen af undervisningen og uddannelsen generelt. Udbudsstedet gennemfører regelmæssigt undervisningsevaluering, dimittendundersøgelse, aftageranalyse og studentertilfredsundersøgelse. Derudover gennemførte udbudsstedet i 2012 en selvevaluering af udbudsstedets erhvervs- og professionsbasering og udviklingsbasering i relation til erhverv, profession og forskning samt de studerendes gennemførelse af uddannelsen. Disse aktiviteter er med til at udvikle kvaliteten af undervisningen og uddannelsen generelt. Ekspertpanelet ser det dog som et problem på uddannelsen, at der er for få undervisere på udbudsstedet, som har et uddannelsesniveau, der er højere end tekstilformidleruddannelsens afgangsniveau. Men da dette er det eneste identificerede problem, vurderer ekspertpanelet, at det ikke bør have betydning for den samlede akkrediteringsvurdering, da udbudsstedets undervisergruppe i øvrigt er velkvalificeret, og da udbudsstedets ledelse er opmærksom på behovet for faglig opkvalificering i undervisergruppen og på, at den lokale arbejdstidsaftale giver underviserne mulighed for opkvalificering gennem masteruddannelse. 4

7 Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Undervisere (kriterium 8), fordi andelen af undervisere på udbudsstedet, som har et uddannelsesniveau, der er højere end tekstilformidleruddannelsens afgangsniveau, ikke er tilstrækkelig stor. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 5

8 2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling i Herning. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af tekstil, håndværk og formidlingsuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale for de i alt tre udbud af de to professionsbacheloruddannelser, som indgår i indeværende akkrediteringsrunde, dvs. et udbud af natur- og kulturformidleruddannelsen samt to udbud af tekstilformidleruddannelsen. Der gælder samme vejledende grænseværdi for alle tre udbudssteder, hvor de to uddannelser udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

9 Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling, BEK nr. 667 af Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Marie Koch, master i køn og kulturstudier, ph.d. i pædagogik og didaktik. Specialkonsulent ved Designskolen Kolding og selvstændig konsulent i eget firma, Marie Koch. Project researcher ved Slöjdpedagogiskt Resurscentra, Åbo Akademi University, Finland. Netværkskoordinator i de to nordiske forskernetværk ELISA (Estetiska Läroprocesser som Identitetsskapande Aktiviteter) og Tal, Træ & Tråd. Forsker i læring og identitet i formelle og uformelle læringsrum. Tidligere rektor ved Seminariet for Kunst og Håndværk. Forfatter til artikler og foredragsvirksomhed inden for håndværksaktivisme/craftivism. Carina Starostka Villadsen, håndarbejdslærer, exam.pæd. i håndarbejde, diplomuddannelse i organisation og ledelse, masterstuderende i Public Governance. Uddannelseschef ved SOPU København & Nordsjælland. Tidligere studierektor på KEA (Københavns Erhvervsakademi) og uddannelseschef på BEC Design. Engageret i en række projekter inden for bl.a. uddannelse og pædagogik samt medlem af flere fagrelevante foreninger og bestyrelser. Satja Maria Høi, studerende ved pædagoguddannelsen, University College Lillebælt, specialiseringen børn og unge, linjefaget sundhed, krop og bevægelse. Aktiv i De Studerendes Råd. Lotte Kjær, bachelor i produktdesign med tekstildesign som hovedfag fra Parsons The New School for Design, New York. Indehaver af strikkeværkstedet Lotte Kjær Design. Tidligere underviser på Parsons The New School for Design samt i håndarbejde på diverse danske skoler og seminarer. Står bag en række udstillinger. Forfatter til flere strikkebøger. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulenterne Grith Zickert og Louise Berg Ebbesen fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. 7

10 AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. AI har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

11 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Højskolen for kreative erhverv, TEKO Design + Business VIA University College Birk Centerpark Herning Studiets struktur Strukturelt er studiet bygget op omkring en lang række tekstile fag, en del formidlingsfag og endelig nogle kulturfag. Målet er at udruste dimittenderne med en række kompetencer, der kvalificerer dem til at arbejde med: at tilrettelægge, planlægge og gennemføre opgaver i relation til design og udførelse af tekstile produkter at bevare, udvikle og formidle de tekstile håndværksfag og deres kulturtraditioner De centrale fagområder Tekstile fag At den studerende opnår teoretiske og håndværksmæssige kvalifikationer til at kunne arbejde selvstændigt med tekstile processer fra ide til færdigt produkt. at den studerende arbejder eksperimenterende med de formale og æstetiske virkemidler fagområderne er vævning, strik, beklædning, broderi, materialekendskab, design Formidlingsfag at den studerende tilegner sig professionelle kompetencer i formidling af de valgte tekstilfag enten ved: undervisning eller andre former for formidling i kulturel sammenhæng Kulturfag at den studerende opnår en dybdegående viden om kulturbegreber og kulturteorier samt kunst- og kulturhistoriske tilgange til tekstiler i form af mode- og stilhistorie at den studerende får teoretisk viden inden for design og lærer at forholde sig til et designs æstetiske udtryk 9

12 Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende pr. 1. marts 2013: 40 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 8 Antal årsværk 3,4 De centrale praktiksteder De studerende kommer i praktik inden for to forskellige områder, der afspejler den studerendes speciale med henholdsvis formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst eller undervisning i tekstildesign og -håndværk. Således kommer mange i praktik på efterskoler, højskoler og lignende. Ligesom mange kommer i praktik hos selvstændige strik- og tekstildesignere og unika-producenter med eller uden egen butik og på museer. Forskellige typer virksomheder, fx broderiforretninger med salg og rådgivning, bliver også anvendt som praktiksted. Øvrige oplysninger Uddannelsen er fysisk placeret på VIA University College, Campus Herning, hvor de ca. 40 studerende deler bygninger med 800 andre studerende inden for erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser i design og business, beklædningshåndværk og materialeingeniører. Organisatorisk er VIA Campus Herning en del af Højskolen for Kreative Erhverv (HKE), TEKO Design + Business (TEKO). 10

13 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 29 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 42 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for begge udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Uddannelsesstatistikkens Elevregister og Danmarks Statistiks Institutionsregister for Uddannelsesinstitutioner, Den vejledende maksimumgrænse er beregnet ud fra tal for begge de to professionsbacheloruddannelser (professionsbacheloruddannelsen i natur- og kulturformidling og professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling), der indgår i denne akkrediteringsrunde, da antallet af udbud af de to uddannelser er meget lille. 11

14 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har dækkende kontakt med uddannelsens aftagerfelt, som omfatter virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og salg af tekstiler, herunder specialbutikker og mindre virksomheder, der beskæftiger sig med unikaproduktion og kunsthåndværk. Derudover omfatter aftagerfeltet virksomheder, der beskæftiger sig med kurser, formidling og undervisning inden for det tekstile område, herunder bl.a. museer, udstillingssteder, efterskoler, produktionsskoler og højskoler. Kontakten foregår bl.a. gennem det fælles uddannelsesudvalg for erhvervsakademiuddannelsen til designteknolog, professionsbacheloruddannelsen i design og business og professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling. I uddannelsesudvalget sidder repræsentanter for brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, den faglige organisation Teknisk Landsforbund og Almene Gymnasier og HF. Fra udbudsstedet deltager uddannelseschefen, to repræsentanter for underviserne og en repræsentant for de studerende. Derudover får udbudsstedets ledelse viden om uddannelsens relevans gennem de praktikbesøg, som underviserne systematisk gennemfører på praktikvirksomhederne i forbindelse med de studerendes praktikforløb på 5. semester. Det fremgik af interviewet med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, at alle underviserne under praktikbesøget med afsæt i en obligatorisk spørgeguide spørger praktikvirksomhederne om deres vurdering af de studerendes kompetencer. Underviserne udarbejder efter hvert praktikforløb en skriftlig evaluering på baggrund af de gennemførte besøg på praktikstederne og drøfter evalueringsresultaterne i de enkelte faggrupper. Resultaterne formidles til uddannelseslederen gennem de referater, som underviserne udarbejder på faggruppemøderne. Udbudsstedets ledelse får endvidere viden om uddannelsens relevans gennem den aftageranalyse, som udbudsstedet gennemfører hvert andet år. Analysen bygger på kvalitative interview med udvalgte aftagere, hvor undervisere fra udbudsstedet spørger en række virksomheder, herunder tekstilvirksomheder, om deres forventninger til uddannelsens dimittenders kompetencer. Det fremgik af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget, at udbudsstedets undervisere også gennemfører interview med de udvalgte aftagervirksomheder, og at de efterfølgende præsenterer resultaterne fra de gennemførte interview for de øvrige undervisere. På baggrund af analysen udarbejdes en rapport, som følges op af en konference. 12

15 Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets kontakt med dimittender er tilfredsstillende. Udbudsstedet får primært viden om dimittendernes oplevelse af uddannelsens kvalitet gennem den beskæftigelsesundersøgelse, som udbudsstedet gennemfører en gang om året. Udbudsstedet kontakter alle uddannelsens dimittender fire måneder efter dimissionen for at gennemføre et telefoninterview. Formålet er at undersøge, om dimittender får relevante job inden for branchen. Ledelsen kan desuden beslutte, at undersøgelsen skal afdække udvalgte temaer. Undersøgelsens resultater samles og præsenteres for udbudsstedets chefgruppe, herunder udbudsstedets uddannelseschef. Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet gennem ovenstående kanaler indhenter viden om centrale temaer, der er relevante for professionsbacheloruddannelsen i tekstildesign, -håndværk og formidling, herunder uddannelsens indhold, udvalgte indsatsområder og aftagernes behov. Det er også ekspertpanelets vurdering, at ledelsen bruger den indhentede viden til at sikre uddannelsens relevans. Institutionen redegør således for, hvordan ledelsen anvender de input om uddannelsens fortsatte relevans, som udbudsstedet får gennem aftager- og dimittendkontakten. Fx pegede udbudsstedets dimittendundersøgelse fra 2010 på, at uddannelsens dimittender manglede kompetencer inden for it, design, materialekendskab og iværksætteri. Disse forhold indgik efterfølgende i et udviklingsarbejde, der blev gennemført i 2011, og som resulterede i, at studieordningen blev revideret. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 0.1: Studieordning Bilag 2.1: Oversigt over praktikophold Bilag 2.2: Spørgeark til praktikbesøg. Bilag 2.3: Dimittendundersøgelsen 2012 Bilag 2.4: Procedure for Beskæftigelsesundersøgelsen af dimittender Bilag 2.5: Spørgeskema dimittender 2012 Bilag 2.6: Sektoranalyse Bilag 2.7: Evaluering af praktikophold. 13

16 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen er rettet mod. En kilde til viden er undervisernes deltagelse i de virksomhedsbesøg, der jævnligt indgår som en del af undervisningsforløbene. Sammen med de studerende besøger underviserne både tekstile udstillinger, produktionsvirksomheder, kunsthåndværkere og netbaserede butikker. Som eksempler kan nævnes Trapholt, KunstCentret Silkeborg Bad, Georg Jensen Damask, producenten af uniformstøj Mikkelsens Trikotage, børnetøjsproducenten Aya Naya og kunsthåndværkerfællesskaberne Nr. 4 og Højkant. Udbudsstedet får også viden om tendenser i professionen gennem den ekskursion, som udbudsstedet de seneste to år har arrangeret for de nye studerende på 1. semester, hvor undervisere og studerende besøger aktuelle udstillinger inden for det tekstile eller relevante beslægtede områder eller andre aftagere. Derudover besøgte seks undervisere i 2012 The Knitting and Stitching Shows i London i forbindelse med en studietur for udbudsstedets undervisere. Underviserne har også kontakt med repræsentanter for beskæftigelsesområderne i forbindelse med de besøg på praktikvirksomheder, som underviserne gennemfører i forbindelse med de studerendes praktikforløb på 5. semester, og gennem de gæsteundervisere, som årligt inviteres til i to dage at indgå i et undervisningsforløb. De seneste to gæsteundervisere har været en udstillende kunstner inden for strik og en freelancedesigner og internationalt anerkendt udstiller. Alle udbudsstedets undervisere besøgte desuden i 2013 pej gruppen scandinavian trend institute, der arbejder med udviklingstendenser inden for mode og interiør, og som bl.a. servicerer store trendudbydere som H&M, IC Companys, COOP og IKEA. Endelig har to af udbudsstedets undervisere som led i gennemførelsen af den aftageranalyse, som er beskrevet under kriterium 2, gennemført kvalitative interview med virksomheder inden for uddannelsens beskæftigelsesområder. Derudover deltager underviserne i konferencer og messer, som ekspertpanelet vurderer giver dem viden om tendenser inden for beskæftigelsesområderne. Fx har en underviser deltaget i en konference om fremtidige trends og design arrangeret af pej gruppen scandinavian trend institute, to undervisere har deltaget i en konference om bæredygtige tekstiler, fem undervise- 14

17 re har deltaget i modemessen Copenhagen International Fashion Fair, og fem undervisere har deltaget i modemessen VISION. Endvidere har tre af udbudsstedets undervisere kontakt til uddannelsens beskæftigelsesområder gennem den undervisning, de gennemfører på Skals højskolen for design og håndarbejde, på Rødding Højskole og på en workshop på Fanø Strikkefestival. Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget, at de oplever, at de har en god og tæt kontakt med professionen. Ekspertpanelet vurderer, at de omtalte aktiviteter foregår i et omfang, der sikrer, at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden, og at undervisernes deltagelse sikrer, at den relevante viden indgår i udbudsstedets videngrundlag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3.1: EU projekt Know How Bilag 3.2: Kursus i foretagsomhed Bilag 3.3: Nordplus Bilag 3.4: Plan for Inspirations turen 2011 Bilag 3.5: Besøg PEJ gruppen Bilag 3.6: Gæsteforelæser Bilag 3.7: Konference co-creation Bilag 3.8: Bæredygtighed i undervisningen. 15

18 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at underviserne på udbudsstedet løbende tilegner sig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant og dækkende for de beskæftigelsesområder, som uddannelsen retter sig mod. Institutionen redegør for, at udbudsstedet får viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem undervisernes deltagelse i forskellige aktiviteter og projekter. Fx har udbudsstedets samlede undervisergruppe i deltaget i aktiviteter i regi af Creative Business Center, som er institutionens videncenter. Eksempelvis nævnes en masterclass om fremtidens tekstiler og en konference om fremtidens innovation med oplæg af bl.a. en innovationsekspert med speciale i kreative erhverv og kompetencer og cases fra LEGO Gruppen og opstartsvirksomheder. Udbudsstedet får desuden viden fra forsøgsarbejde gennem netværket Nordisk Textil Net (i regi af Nordplus). Netværket har i igangsat et todelt projekt med fokus på broderi. Første del af projektet var et ugelangt broderisymposium, hvor flere af udbudsstedets undervisere i 2012 deltog sammen med deltagere fra beslægtede uddannelser i Norge, Finland og Danmark. Formålet med symposiet var bl.a. at arbejde med alternative indgangsvinkler til broderi for at udvide fagets muligheder i professionsmæssig sammenhæng og at undersøge, hvordan ideudvikling kan bidrage til nye innovative produkter i unikasammenhæng og industriel sammenhæng. Underviserne fik herigennem bl.a. viden om nye metoder, processer og teknikker inden for hånd- og maskinbroderi og produktion af teaterkostumer. Et tredje eksempel er en underviser fra udbudsstedet, der deltager i en række projekter om udvikling af innovative og bæredygtige tekstiler i regi af Creative Business Center og endvidere gennemfører udviklingsopgaver for virksomheder om bl.a. udvikling af stomiposer og hospitalstekstiler. En af udbudsstedets undervisere har gennemført en masteruddannelse i design og er p.t. i gang med en masteruddannelse i entreprenørskab. En anden underviser har gennemført en masteruddannelse i retorik og formidling. Her har underviserne bl.a. tilegnet sig viden om nye arbejdsmetoder og redskaber, der er relevante for uddannelsens fagområde. 16

19 Institutionen redegør desuden for, at udbudsstedets undervisere løbende holder sig ajour med viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem deres deltagelse i konferencer og gennem læsning af faglige magasiner og tidsskrifter. Eksempelvis nævnes konferencen Copenhagen Fashion Summit om modebranchens nyeste tiltag inden for bæredygtighed og en konference om intelligente tekstiler, fx e-tekstiler og tekstiler med indbygget lys. Af magasiner og tidsskrifter nævnes bl.a. det tyske fagblad Rundschau, Håndarbejde Nu, det engelske tekstilmagasin Selvedge, Tenen (medlemsblad for Dansk Tekstilhistorisk Forening), Rapporter fra tekstilernes verden (der udgives af Dansk Tekstillaug) og TID & Tendenser (der udgives af pej gruppen scandinavian trend institute). Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget, at de generelt oplever, at de har gode muligheder for at deltage i aktiviteter, der giver viden fra relevant forsøgs- og udviklingsarbejde. Det fremgik desuden af interviewet med ledelsen, at underviserne deler den viden, de hver især får gennem deres deltagelse i aktiviteter og gennem øvrige videnkanaler, i deres respektive underviserteams. Det er ekspertpanelets vurdering, at den viden, som udbudsstedets undervisere får gennem forsøgs- og udviklingsarbejde, primært omhandler udvikling af bæredygtige og intelligente tekstiler. Ekspertpanelet vurderer dette som en mindre svaghed. Men da udbudsstedets undervisere i forbindelse med bl.a. de studerendes praktikforløb jævnligt er i kontakt med både modebranche, designvirksomheder, oplevelseserhverv, kulturinstitutioner og uddannelsesinstitutioner, og da underviserne som led i undervisningen i kulturfag på 2. semester deltager i besøg hos bl.a. produktionsvirksomheder, kunsthåndværkere og netbaserede butikker, er det ekspertpanelets vurdering, at underviserne løbende tilegner sig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde fra et felt, der overordnet set dækker uddannelsens beskæftigelsesområder. Desuden fremgik det af interviewet med de studerende under besøget, at de oplever, at underviserne er godt opdaterede om ny viden inden for det formidlingsfaglige felt. Ekspertpanelet vurderer derfor, at kriteriet samlet set er opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3 og 4, interview med ledelsen, de studerende og underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 4.1: Nordplus Slutrapport fra 2011 Bilag 4.2: Fokus på broderi Nordplus Bilag 4.3: Jysk-fynske udviklingssamarbejde Bilag 4.4: Knowhow2 Bilag 4.5: Final Report Knowhow Bilag 4.6: Tekst til Knowhow bog Bilag 4.8: Intelligente tekstiller-konference future textiles Bilag 4.9: Arbejdende værksted Herning lidt forkortet udgave Bilag 4.10: Kick off i Herning Bilag 4.11: Nordic Fashion Association Bilag 4.12: Broderisymposium Herning sept Bilag 4.13: Konference. Hvad er et godt talentudviklingsforløb? Bilag 4.14: Louises artikel om mobning Bilag 4.15: Opgave formulering Tekstil i kulturmødet 2012 Bilag 4.16: Opgaveformulering Tekstil i det offentlige rum Bilag 4.17: Videnskabelig metode Bilag 4.18: Portfoliometoden. 17

20 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for uddannelsens fagområder. Udbudsstedets undervisere tilegner sig løbende ny relevant forskningsviden. Det sker fx gennem undervisernes deltagelse i konferencer og symposier, hvor der indgår oplæg fra forskere. Som eksempel nævnes, at flere undervisere i 2012 deltog i et broderisymposium (som også er nævnt under kriterium 4), hvor der bl.a. indgik et ph.d.-projekt om æstetisk kvalitet i designprocesser. Derudover redegør institutionen for, at udbudsstedet løbende samarbejder med forskningsinstitutioner. Et eksempel er udbudsstedets samarbejde med Aalborg Universitet (AAU) i 2010 i forbindelse med et projekt på 2. semester om produktion af hatte. Underviserne tilegnede sig gennem deltagelse i dette projekt viden om universitetets metoder til idégenerering. Det fremgik desuden af interviewet med ledelsen og underviserne, at udbudsstedet samarbejder med AAU om et kommende ph.d.-projekt om intelligente tekstiler. Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget, at de løbende deltager i aktiviteter, hvor de får viden om forskningsresultater, bl.a. ved foredrag i regi af Centre for Textile Research ved Københavns Universitet. Det fremgik desuden af interviewet, at underviserne oplever, at udbudsstedet bakker dem op med hensyn til at søge ny viden fra relevante forskningsfelter. Udbudsstedets undervisere holder sig løbende ajour med forskningsviden inden for både det tekstile, det kulturhistoriske og det tekstiltekniske felt via uddannelsens fagbibliotek og abonnementer på relevante tidsskrifter. Derudover har både undervisere og studerende adgang til AU Library, som er et offentligt tilgængeligt forskningsbibliotek, og som ligger på samme adresse som udbudsstedet. Det fremgik af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget, at udbudsstedet sørger for løbende at opdatere den tilgængelige forskningslitteratur. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, interview med ledelsen og underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: 18

21 Bilag 4.12: Broderisymposium Herning sept Bilag 5.1: Bøger i tekstiluddannelsens fagbibliotek Bilag 5.2: Hjemmeside Center for Textile Research Bilag 5.3: Hjemmeside Mette Wolf Bilag 5.4: Entreprenørskab i undervisningen Bilag:5 5: Opgaveformulering tekstil og profession 2013 Bilag 5.6: Opgaveformulering 2013 DM&T (Tekstil og profession). 19

22 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for tekstilformidleruddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling af , sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelor i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fag og faglige elementer. I bekendtgørelsen for uddannelsen er der for alle uddannelsens elementer, herunder for de to bundne studieretninger, fastsat mål for læringsudbytte, som er opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. I udbudsstedets studieordning for uddannelsen er der formuleret læringsmål for de tre kerneområder inden for uddannelsens obligatoriske elementer (tekstildesign og -håndværk, kulturfag og formidlingsfag) og for begge bundne studieretninger. Disse læringsmål er opdelt i viden, færdigheder og kompetencer og tager afsæt i og uddyber uddannelsesbekendtgørelsens mål for læringsudbytte. Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen består uddannelsen af obligatoriske uddannelseselementer med et omfang af 115 ECTS-point. De obligatoriske uddannelseselementer skal ifølge bekendtgørelsen tilrettelægges inden for de tre kerneområder tekstildesign og -håndværk, formidlingsfag og kulturfag. Uddannelsens obligatoriske elementer omfatter desuden et tværprofessionelt element med et omfang af 8 ECTS-point. Derudover indeholder uddannelsen to bundne studieretninger med et omfang af 40 ECTS-point, hvoraf de studerende skal vælge én retning. Praktikken har et omfang af i alt 30 ECTS-point, og bachelorprojektet har et omfang af 20 ECTS-point. Derudover indgår et valgfrit emne med et omfang af 5 ECTS-point. 20

23 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 0.1: Studieordning. 21

24 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser herunder, hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for fire følgende fag: Formidling på 1. og 2. semester Væveforløb på 3. semester Strik på 1. semester Kulturfag på 2., 3., 4. og 6. semester. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Som eksempel på undervisnings- og arbejdsformer, der praktiseres på udbudsstedet, kan nævnes holdundervisning med teoretiske oplæg fra underviseren, der suppleres med eksempler og øvelser, undervisningsøvelser med individuel vejledning, diskussion på holdet samt fremlæggelse af produkterne. Derudover anvendes gruppearbejde, projektarbejde med vejledning, selvstændigt arbejde med konkrete, mindre opgaver, obligatoriske studie- og læsegrupper, besøg af gæsteundervisere samt ekskursioner. Det fremgik af interview under institutionsbesøget, at de studerende oplever, at der overordnet set er en passende variation i undervisnings- og arbejdsformerne på udbudsstedet. Samtidig fremgik det, at de studerende havde forskellige meninger om, hvorvidt der er en god balance mellem undervisning og selvstændigt arbejde. Flere studerende oplever, at en stor del af uddannelsen er tilrettelagt som selvstændigt arbejde, og at man som studerende i perioder arbejder meget alene. De studerende oplever, at omfanget af selvstændigt arbejde øges, jo længere de kommer i uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer, at dette er en mindre svaghed. Da de studerende modtager vejledning i forbindelse med det individuelle, og da der er mulighed for at vælge at arbejde i grupper, har ekspertpanelet ikke inddraget dette forhold i vurderingen af kriteriet. 22

25 Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for tekstilformidleruddannelsen fremgår det, som nævnt under kriterium 6, hvilke uddannelseselementer der skal indgå i uddannelsen, herunder hvilke kerneområder de obligatoriske uddannelseselementer og de to bundne studieretninger skal tilrettelægges inden for. Af institutionens redegørelse fremgår det, at uddannelsen er tilrettelagt sådan, at kerneområderne tekstildesign, -håndværk og formidling er placeret på uddannelsens første fire semestre, mens kerneområdet kulturfag er placeret på uddannelsens 2., 3., 4. og 6. semester. Af udbudsstedets studieplan for uddannelsen fremgår det, at de studerende arbejder med uddannelsens fire tekstile discipliner (beklædning, vævning, strik og broderi og tryk) de første fire semestre. Ved afslutningen af 4. semester skal de studerende vælge to af de fire discipliner og arbejde videre med disse på 6. semester. Efter 4. semester skal de studerende desuden vælge en af de to bundne studieretninger: formidling af tekstildesign og -håndværk i kulturel kontekst eller undervisning i tekstildesign og -håndværk. Den studerende arbejder på uddannelsens sidste tre semestre med formidling i forhold til den valgte studieretning. Specialiseringspraktikken er placeret på uddannelsens 5. semester. Det valgfrie emne er placeret i den selvstændige periode på uddannelsens 6. semester. I bachelorprojektet skal den studerende anvende viden, færdigheder og kompetencer fra praktikken, formidlingsfag, kulturfag, tekstile fag og de temaer og tværfaglige projekter, som den studerende har arbejdet med i løbet af uddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 7.1: Fagplan beklædning 1 sem Bilag 7.2: Fagplan Broderi/tryk Bilag 7.3: Fagplan Materialekendskab 1 Bilag 7.4: Fagbeskrivelse, vævning 3. semester Bilag 7.5: Semesterplan 3. semester Bilag 7.6: Vævning med fokus på tekstur, kompendium Bilag 7.7: Detaljeret undervisningsplan Bilag 7.8: Fordeling af opponent og observatør roller Bilag 7.9: Evalueringsskema, 3. semester Bilag 7.10: Fagbeskrivelse for hånd- og maskinstrik Bilag 7.11: Plan for håndstrik på 1. semester efteråret 2012 Bilag 7.12: Fagopgave i håndstrik 1. semester 2012 Bilag 7.13: Plan for maskinstrik på 1. semester efteråret 2012 Bilag 7.14: Fagopgave i maskinstrik på 1. semester 2012 Bilag 7.15: Fagbeskrivelse Design 4 sem. Bilag 7.16: Fagbeskrivelse Formidling 4 semester Bilag 7.1: Fagplan beklædning 1 sem Bilag 7.2: Fagplan Broderi/tryk Bilag 7.3: Fagplan Materialekendskab 1 Bilag 7.4: Fagbeskrivelse, vævning 3. semester Bilag 7.5: Semesterplan 3. semester Bilag 7.6: Vævning med fokus på tekstur, kompendium Bilag 7.7: Detaljeret undervisningsplan Bilag 7.8: Fordeling af opponent og observatør roller Bilag 7.9: Evalueringsskema, 3. semester Bilag 7.10: Fagbeskrivelse for hånd- og maskinstrik Bilag 7.11: Plan for håndstrik på 1. semester efteråret 2012 Bilag 7.12: Fagopgave i håndstrik 1. semester

26 Bilag 7.13: Plan for maskinstrik på 1. semester efteråret 2012 Bilag 7.14: Fagopgave i maskinstrik på 1. semester 2012 Bilag 7.15: Fagbeskrivelse Design 4 sem. Bilag 7.16: Fagbeskrivelse Formidling 4 semester. 24

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen opfylder de krav til pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for tekstilformidleruddannelsen. Ekspertpanelet vurderer desuden, at undervisergruppen løbende holder sig ajour med nye tendenser inden for professionen og med relevante forskningsresultater. Ekspertpanelet vurderer det dog som en afgørende svaghed, at der ikke er flere undervisere på udbudsstedet, som har et uddannelsesniveau, der er højere end tekstilformidleruddannelsens afgangsniveau. Kriteriet vurderes derfor som delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen opfylder de krav til pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, som følger af reglerne for tekstilformidleruddannelsen. Bl.a. har størstedelen af underviserne solid undervisningserfaring, fem af underviserne er lektorbedømte, og tre af underviserne har hele eller dele af den pædagogiske diplomuddannelse. Hvad angår undervisernes professionsmæssige kompetencer, har flere erfaring som selvstændigt erhvervsdrivende eller gennem udstilling af egne værker. Fx har en underviser haft egen butik med brude- og festtøj samt skrædderværksted, og en har været ansat på et grafisk værksted som kobbertrykker og formidler af udstillinger. Det fremgik desuden af interviewet med underviserne under besøget, at den eksterne underviser har en aktiv erhvervskarriere som designer. Ekspertpanelet vurderer, at fordelingen af undervisere med professionskompetence inden for uddannelsens centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til målene for læringsudbytte. Undervisergruppen består af syv fastansatte undervisere og én ekstern underviser. De otte undervisere deler 3,4 årsværk. Af de syv fastansatte undervisere har tre undervisere en uddannelse på kandidatniveau. Den ene af disse tre undervisere har en masteruddannelse i retorik og formidling i kombination med en uddannelse som kunsthåndværker og varetager undervisningen i formidling på udbudsstedet. En anden af de tre har gennemført en masteruddannelse i 25