Forslag til udmøntning af Forebyggelses- og Socialudvalgets pulje på kr.

Transkript

1 Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr Brevid Ref. RABA Dir. tlf Forslag til udmøntning af Forebyggelses- og Socialudvalgets pulje på kr. 13. december Sundhedskampagne om bevægelse og fysisk aktivitet målrettet børn og unge Baggrund Projektet er målrettet alle børn og deres familier på 4-5 udvalgte skoler. Fysisk aktivitet spiller en stor rolle i sundhedsfremme og forebyggelse af sygdomme, understøttelse af indlæring og udviklingen af motorikken. Fysisk aktivitet er ikke kun defineret som træning og motion, men også som den daglige bevægelse til og fra skole og i fritiden. Sedentarisme (stillesiddende adfærd) er det nye begreb i fremtidens folkesundhedsarbejde. Begrebet indrammer sundhedsudfordringen i det moderne samfunds strukturelle indretning med kørsel til og fra skole og arbejde, stillesiddende beskæftigelse og tv-kiggeri eller computerspil i fritiden. Nyeste diabetesforskning peger på, at denne adfærd bliver den største udfordring i bekæmpelsen af kroniske sygdomme i den vestlige verden. Dette projekt understøtter sundhedsstyrelsens 2011-kampagne om fysisk aktivitet og målrettet børn og unge skal projektet være med til at skabe mere bevidsthed om fysisk aktivitets betydning og være med til at understøtte skolernes arbejde med at øge bevægelsen i de timer, børnene befinder sig i skolen. Skal sundhedsstyrelsens kampagne have den nødvendige gennemslagskraft og budskaberne nå helt ud til målgruppen, opfordrer sundhedsstyrelsen kommunerne til at tage aktiv del med understøttelse af lokale kampagner, aktiviteter og politikker. Projektet understøtter også sundhedspolitikkens mål om at øge andelen af borgere, der er fysisk aktive. Formål Projektets formål er gennem en målrettet kampagne, at øge børn og unges samt forældrenes bevidsthed omkring sundhedsstyrelsens budskaber om fysisk aktivitet. Derudover er formålet gennem dialog med lærere, ledelse og bestyrelse at pege på muligheder og værktøjer til, hvordan den enkelte skole kan arbejde fremadrettet med sundhedsfremme i skolens undervisning og omgivelser.

2 Side2/8 Endeligt vil der i projektet blive afprøvet elektroniske elevsundhedsprofiler for en klasseårgang på de udvalgte skoler, dels for at skabe et grundlag for den enkelte elevs forståelse af sin egen sundhed og dels for at skabe et grundlag for målrettet sundhedspleje til skoleelever. Alle skolerne bliver inviteret og der vil være mulighed for, at 4 5 skoler er med. Projektet er baseret på, at skolerne selv skal være motiveret for at deltage. Der vil være mulighed for skolerne for at påvirke indsatserne afhængigt af, hvad den enkelte skole ser af udfordringer og muligheder. Projektet baserer sig på sundhedsstyrelsens anbefalinger og budskaber om fysisk aktivitet. Der vil være forskellige delindsatser afhængigt af den enkelte skoles muligheder, og nedenfor er de aktiviteter, der bliver lagt vægt på. Kampagne med viden og fakta om bevægelse og fysisk aktivitet Målet med denne indsats er en bred formidling af viden og fakta om bevægelse og fysisk aktivitet målrettet børn, unge, forældre og lærere. Hvad betyder bevægelse og fysisk aktivitet for forebyggelse? Hvad betyder det for udviklingen af børn og unges motorik, færdigheder og indlæring? Bevægelse i hverdagen bevægelsesfremmende indsatser I konkrete samarbejde med skolerne vil der bliver afprøvet forskellige muligheder for bevægelsesfremmende initiativer, der skal være med til ændring af vaner og rutiner i hverdagen både for børn og unge i transporten til og fra skole og i forhold til leg i frikvarterer og timerne. Der vil være mulighed for afprøvning af ny teknologi til leg, nye lege på legepladsen, legepatruljer, strukturen på skolernes timeinddeling, mv. Børn, leg og bevægelse - efteruddannelse Lærere på de udvalgte skoler får tilbud om efteruddannelse. Uddannelsen bygger på gamle idrætslege og nyere former for fysisk aktiv leg. Der bliver undervist i hvordan fysisk aktiv leg virker ind på en række forskellige udviklingsområder, der ligger inden for skolernes fokusområder: De fremmer sundheden; de udvikler børnenes sociale kompetencer; og de understøtter børnenes motoriske udvikling. Elektroniske sundhedsprofiler for den enkelte elev Der afprøves elektroniske sundhedsprofiler hvor sundhedsplejen udvikler et spørgeskema til udfyldelse i hjemmet, Svarene giver den enkelte elev en sundhedsprofil til at sætte fokus på egen sundhed. Projektet skal som et led i langsigtede effekt med øget viden og motivation

3 Side3/8 for at ændre vaner både for den enkelte og for skolen. Der vil blive afprøvet nogle nye muligheder for bevægelse, der enten forkastes eller med succes kan fastholdes og implementeres som en fast del af skolernes sundhedsfremmende indsats. Indsatsen vil være en engangsindsats. Økonomi Projektmidler: kr. Midlerne går til: - Understøttelse af sundhedsstyrelsens kampagne budskaber - Afprøvning af nye metoder til bevægelse i hverdagen - Efteruddannelse af lærere - Profilering af bevægelsesmuligheder i det offentlige rum Der er ikke indregnet midler til personale, da projektet vil blive drevet af eksisterende personale i sundhedsplejen og sundhedscenteret. Skolernes egne indsatser med at øge bevægelse og fysisk aktivitet. Skolernes motionsdag. Skolernes deltagelse i cykelkampagne. 2. Sammenhængende sundhedsindsats til unge på gymnasier Baggrund Gymnasieelever Roskilde Kommune har fået SATS-puljemidler fra sundhedsstyrelsen til at udvikle sundhedsindsats til socialt udsatte unge på erhvervsskolerne i 2010 og Projektet går ud på at forebygge misbrug af rusmidler og skadelig sundhedsadfærd, at fremme unges trivsel og bidrage til at skolerne skaber sunde rammer for unges liv på skolen. Der er i projektet udviklet sundhedseksperimentarium til alle unge og rådgivningsforløb til unge med begyndende misbrug. Projektet har indtil videre været en stor succes og efter afslutningen i efteråret 2011 foreslås det at fortsætte på gymnasierne i efteråret 2011 og hele 2012 for at afprøve metoderne med gymnasieelever. Formål Formålet med projektet er at øge unges egen livsstil og mulighed for at forbedre sundhedsadfærd med særligt fokus på rusmidler og dels er

4 Side4/8 formålet at opspore unge med storforbug / begyndende misbrug af rusmidler og tilbyde dem rådgivning. Projektet har fire indsatsområder: Sundhedseksperimentarium Projektet stiller et sundhedseksperimentarium op på skolen, som udvalgte klasser besøger sammen med holdlæreren. I Sundhedseksperimentariet guider de to ungerådgivere klassen gennem forskellige 'boder' som handler om rygning, alkohol, rusmidler, sex, fysisk aktivitet og trivsel. Rådgivningsforløb Elever på skolerne, der har et storforbrug eller begyndende misbrug af rusmidler kan få rådgivning af ungerådgiverne. Den unge skal være motiveret til at reducere eller stoppe forbruget af rusmidler. Der er ikke tale om egentlig misbrugsbehandling, samtalerne har form af en åben og motiverende samtale med udgangspunkt i den unges ressourcer og handlemuligheder. Rådgivningen tilbydes hurtigt efter den første henvendelse. Samtalerne foregår i undervisningstiden på skolen og den unge får ikke fravær i den tid de får rådgivning. Forældre kan deltage i rådgivningen, hvis den unge ønsker det. Kompetenceudvikling I samarbejde med skolerne tilbyder projektet kompetenceudvikling til skolernes medarbejdere om unge og misbrug. Formålet er at formidle den nyeste viden om rusmidler til medarbejderne samt at sætte fokus på handlemuligheder for de professionelle, der er tæt på de unge i hverdagen. Denne del af projektet gennemføres i partnerskab med Servicestyrelsens afdeling for Unge og Misbrug. Den Sunde Skole I tæt samarbejde med den enkelte skole bidrager projektet med inspiration til at skabe sunde rammer for de unges liv på skolen. Initiativerne tager udgangspunkt i de rammer der i forvejen er på skolen. Det forventes, at 80 procent unge på gymnasierne gennemfører sundhedseksperimentariet og opstiller konkrete mål for deres egen sundhed. At skolerne igennem sundheds- eller rusmiddelpolitikker og skabelse af rammer for sundhedsfremmende adfærd kan være med til at fastholde de unges sunde livsstil.

5 Side5/8 Endeligt forventes det, at en gruppe unge med begyndende misbrug deltager i rådgivningsforløbet og får indsigt og redskaber til at nedsætte rusmiddelforbruget. Økonomi Projektmidler: kr. i 2011 og kr. i 2012 Midlerne går til: - udvikling af materiale til sundhedseksperimentariet - frikøb af undervisere - projektansættelser i resten af 2011 og 2012 SSP vejledning til unge og familier på skoler og ungdomsuddannelser. Misbrugsvejleder i Familie- og Børneafdelingen. Nuværende behandling af stof- og alkoholmisbrug i Center for Alkohol- og Stofbehandling. 3. Forebyggelse til yngre borgere med psykiske problemer Formål og mål Yngre borgere mellem år med psykiske lidelser, som jobcenteret har kendskab og kontakt til. Indsatsen handler om afprøvning af tværgående sundhedsindsats til yngre borgere med stress, angst og depression (SAD). Borgere med stress, angst og depression fylder meget i gruppen, der enten er på kontanthjælp, sygedagpenge eller på førtidspension. Udfordringen er, at den enkelte med psykiske problemer ikke bliver fastholdt på overførselsindkomst, da den psykiske lidelse vil blive sværere og sværere at hjælpe. Projektet handler om, at der i sundhedscenteret afprøves forløb for yngre borgere med psykiske lidelser. Målet med forløbene er at afprøve om der med en målrettet sundhedsindsats kan skabes resultater med den enkelte borgers liv med henblik på bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. n henvises fra jobcenteret til sundhedscenteret med tilbud om et frivilligt forløb. Forløbet starter med en motiverende samtale, hvor den enkeltes mål afklares og fastsættes i samarbejde med sundhedskonsulenten. Afhængigt af den enkeltes behov og mål bliver der tilbudt fysisk træning internt i sundhedscenteret og/eller psykologisk / psykiatrisk afklaring med ekstern samarbejdspartner. Forløbet vil vare uger afhængigt af den enkeltes problem og

6 Side6/8 udviklingen. Resultatet forventes at være en ændring af borgerens fysiske og psykiske sundhed, så det i sammenhæng med beskæftigelses vil resultere i færre borgere på overførselsindkomster. Har projektet den forventede effekt, er det målet, at det implementeres som en fast del af sundhedscenterets arbejde indenfor den nuværende ramme. Projektet er en omlægning af, der kan kræve et længerevarende forløb for at høste gevindsten og det kan derfor være nødvendigt med en 2- årig projektperiode. Økonomi Projektmidler: kr. til projektansættelse af sundhedskonsulent der skal udvikle og gennemføre dele samt udgifter til afprøvning af psykologisk / psykiatrisk afklaring med ekstern konsulent. Samarbejde med psykiatrifonden om foredrag vedr. psykiske lidelser målrettet borgere uden for arbejdsmarkedet 4. Telemedicinsk behandling til stofmisbrugere Formål Borgere i langvarigt misbrug der får udleveret medicin i Center for alkoholog stofbehandling. De mest socialt udsatte misbrugere kommer ugentligt i den medicinske afdeling af Center for Alkohol- og Stofbehandling. Udover udlevering af medicin foregår der også sårpleje for at minimere sundhedsmæssige skader og indlæggelser på sygehuset. Centeret er jævnlig i kontakt med sygehuset eller sender borgeren på sygehuset for at få tjekket sår. Med telemedicinsk sårbehandling er det muligt, at lægen eller sygeplejersken på sygehuset kan tjekke såret imens borgeren befinder sig i centeret. Formålet er dels, at kommunens misbrugsindsats har fokus på sundere misbrugere og afhjælper nogle af komplikationerne i forbindelse med misbruget, og dels er målet at afprøve telemedicinsk samarbejde med sygehuset. Når den aktive misbruger får udleveret medicin, får nogle også tilset sår af sygeplejersken. Mange problemer kan sygeplejersken selv klare, men der er også mange der skal på opsøge en sårspecialist for nærmere behandling. Ved brug af telemedicin er det muligt at oprette en sårjournal, der vil blive opdateret med billeder af såret.

7 Side7/8 Alle involverede parter kan følge med i alle patienters tilstand elektronisk. Ambulatoriet vil blive kontaktet af den daglige plejer, hvis de skønner, at der er behov derfor, hvilket vil være med til at skabe en god tovejskommunikation mellem den kommunale misbrugsbehandling, den praktiserende læger og sygehuset. Diagnosticeringen foregår på baggrund af billeder, videoklip samt standardiserede skemaer. Når patienten er i behandling bliver alle relevante spørgsmål gennemgået. Dette er også grundlaget for den enkle opfølgning af om såret heler som det skal. Økonomi Resultatet forventes at være færre indlæggelser med komplikationer i forbindelse med misbrug samt bedre tværgående samarbejde med sygehuset omkring de mest udsatte borgere. Projektmidler: kr. Midlerne går til teknologi, licens, workshop og efteruddannelse. Når teknologien er implementeret vil denne fortsætte indenfor de nuværende økonomiske rammer. Traditionelt samarbejde med sygehuset om at håndtere borgere med sår som konsekvens af misbrug. 5. Netværksdannelse og samarbejde med patientforeninger Mål Patientforeningerne lungeforeningen, diabetesforeningen, hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse samt depressions- og angstforeningen Målet er bedre understøttelse af borgere med kroniske lidelser i at lære at leve med deres sygdom. Dette gøres ved at understøtte udvalgte patientforeningers arbejde samt udvikle og formidle patientforeningernes tilbud og samarbejde om temaaftner om tværgående emner til borgere med kroniske sygdomme. Nogle patientforeninger har efterspurgt i tættere samarbejde med bedre henvisning til kommunens og patientforeningernes forskellige tilbud. Indsatsen vil være en udvikling af dette samarbejde i form af at invitere patientforeningerne ind til workshops om, hvordan vi i primærsektoren understøtter kronikeres egenomsorg, så de bedre lære at leve med en kronisk sygdom.

8 Side8/8 Dette gøres i form af fælles workshop, hvor der sættes fokus på problemer og udfordringer for den kroniske patient. Her kommer der input til, hvordan det er muligt med et bedre samarbejde omkring borgere med udvalgte kroniske lidelser. Dette vil blive fulgt op med en samarbejdsmodel. Kommunens sundhedscenter vil bruge samarbejdet til i højere grad at gøre opmærksom på patientorganisationernes eksistens og stille faglig viden til rådighed i forbindelse med udvikling af organisationers frivillige støtte til deres medlemmer. Derudover vil der i 2011 blive arrangeret forskellige temaaftner målrettet den kronisk patient med udvalgte temaer om sund livsstil, håndtering af medicin og at leve med kronisk sygdom. Økonomi Indsatsen forventes at resultere i, at borgere med kroniske sygdomme bedre lære at leve med deres sygdom. Projektmidler: kr. til workshops, oplæg og udvikling af samarbejdet med patientforeningen. Der foregår i dag løbende dialogmøder med udvalgte patientforeninger som er en overbygning på.