Folkets århundrede. -demokrati og velfærd FOR LIV OG BRØD GØR DIN PLIGT OG KRÆV DIN RET! VEJEN FREM HVAD NU? ARBEJDS- SPØRGSMÅL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkets århundrede. -demokrati og velfærd FOR LIV OG BRØD GØR DIN PLIGT OG KRÆV DIN RET! VEJEN FREM HVAD NU? ARBEJDS- SPØRGSMÅL"

Transkript

1 Folkets århundrede -demokrati og velfærd FOR LIV OG BRØD GØR DIN PLIGT OG KRÆV DIN RET! VEJEN FREM HVAD NU? ARBEJDS- SPØRGSMÅL

2 Folkets århundrede INTRODUKTION Det er en stor del af vores selvforståelse som danskere, at vi lever i et demokratisk velfærdssamfund. Er det et naturligt og selvfølgeligt gode, som alle har krav på? Hvordan er det samfund, vi kender i dag,opstået? I et demokratisk velfærdssamfund har alle i princippet - uanset fødsel, økonomi, religion og politisk overbevisning lige rettigheder og muligheder. Vi er alle ligeværdige borgere i Danmark. Alle danske statsborgere over 18 år har stemmeret og har mulighed for at få en uddannelse, både rig og fattig. Det velfærdssamfund, som vi er del af i dag, er det foreløbige resultat af over 100 års kampe, reformer, kompromiser og dialog på tværs af meningsforskelle. Da det 20. århundrede begyndte, havde der igennem længere tid været flere konflikter mellem dem, som sad på magten, og dem som var uden for magtens centrum. Kampene handlede om retten til at bestemme, hvordan samfundet skulle indrettes: Skulle kapitalismen og den private ejendomsret gælde, eller skulle socialismen og den fælles ejendomsret fordele samfundets ressourcer til alles bedste? Et samfund, En folketaler malet af Erik Henningsen, Metalskolen Jørlunde, Dansk Metalarbejderforbund. Foto: Allan Schnipper. 2

3 FAKTA: hvor hver enkelt ydede efter evne og nød efter behov? Skulle magten være placeret på et (kongen) eller få hoveder (adelen og borgerskabet), eller skulle magten fordeles mellem alle borgerne i samfundet uafhængigt af formue? Det var den kapitalistiske samfundsmodel med den private ejendomsret, der blev grundpillen i den demokratiske velfærdsmodel, som blev udformet i Danmark i løbet af 1900-tallet: Folkets århundrede. De sociale, økonomiske og politiske goder, som arbejderbefolkningen efterhånden fik tilkæmpet sig, fik de ikke, fordi magthaverne "gav efter" for presset. Magthaverne gav befolkningen en række goder lidt efter lidt, så utilfredsheden aldrig voksede sig så stor, at Danmark ville opleve en revolution, som ville ændre magtstrukturen fuldstændigt. Magthaverne var bange for socialisterne, da de ville ændre verden. På kanten til det 20. århundrede var de socialistiske tanker og idéer ved at få mange tilhængere blandt arbejderne. Arbejderne var mange, og det var deres styrke. Magthaverne var nødt til at lytte til dem. I løbet af 1900-tallet indgik de en række sociale, politiske og økonomiske kompromiser og reformer, som udjævnede noget af den ulighed, som herskede omkring år Omvendt var arbejdernes svaghed, at de var en broget skare, der ikke altid havde samme ønsker og overbevisninger som arbejderbevægelsens ledelse. Kapitalisme og socialisme: Det kapitalistiske samfund bygger på et økonomisk system. Det socialistiske samfund er en ideologisk konstruktion. Alle samfund er opbygget omkring en fordeling af ressourcerne. Adgangen til disse ressourcer bestemmer magtfordelingen. Et kapitalistisk samfund er styret af den private ejendomsret og markedsøkonomien. Et socialistisk samfund er opbygget omkring fælles ejendomsret, produktion og distribution. Den kollektive fordeling af ressourcerne giver ideelt set også alle del i magten. Socialister vil forandre verden det er en revolutionær overbevisning, hvor man regner med, at det er den kapitalistiske markedsøkonomi, som er årsagen til elendigheden. Hvis den afskaffes, vil elendigheden forsvinde. Demokrati: Demokrati er både en styreform, hvor flertallet bestemmer ved hjælp af love, og en livsform, hvor flertallet skal tage hensyn til mindretallet gennem dialog, hvor alle synspunkter kan blive hørt. Et andet kendetegn ved demokratiet er en 3-deling af magten i en dømmende, lovgivende og udøvende magt. Modsætningen til demokrati er diktatur, hvor én diktator har alle magtbeføjelserne. Velfærdssamfund: I et velfærdssamfund har statsmagten forpligtet sig til i stor udstrækning at sørge for, at intet menneske lider social eller økonomisk nød. Til gengæld er borgeren forpligtet til at yde for at kunne nyde. Eksempelvis skal borgeren arbejde eller "i aktivering", hvis hun eller han modtager penge fra det offentlige system. Det danske velfærdssamfund er opbygget omkring, dels en fælles finansiering af ydelserne gennem skatter, dels et universelt princip, hvor alle har ret til de offentlige ydelser, og endelig individuelle rettigheder, der er knyttet til den enkelte fremfor husstanden. 3

4 FOR LIV OG BRØD Fabriksarbejdere på tændstiksfabrik i Drivremmene i loftet leder hen til en dampmaskine, som forsynede hele fabrikken med kraft. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Virkeligheden for arbejderne sidst i 1800-tallet var præget af hårdt arbejde for både børn og voksne, dårlige boliger, høj børnedødelighed, mangel på rettigheder, socialt og poltisk. I dag kan vi have svært ved at forstå den hverdag, fordi den er så langt fra det velfærdssamfund, vi selv er opvokset i. Industrialiseringen Industrialiseringen var en dynamisk og sammensat periode i Danmark fra ca til ca Det er vigtigt at kende til industrialiseringen for at forstå Danmark i dag. Den ændrede livet for alle i Danmark. Det var opfindelsernes tid. Blandt andet blev dampmaskinen i starten af 1800-tallet videreudviklet af englænderen James Watt, så den kunne bruges i landbruget og industrien. Mange af de nye virksomheder og fabrikker, som voksede op i Danmark sidst i 1800-tallet, brugte dampkraft. Nye maskiner kunne fremstille nye produkter hurtige- re og billigere, end hvis alt skulle fremstilles ved håndkraft. Serie- og senere masseproduktionen begyndte. Det var ikke kun i byerne, maskinerne indtog arbejdet. I landbruget brugte bønderne også de nye maskiner. Landbruget blev mekaniseret. Det betød, at maskinerne kunne gøre mange landarbejderes arbejde hurtigere og billigere. Samtidig blev der født flere mennesker, end der døde. Befolkningen voksede, og mange af landarbejderne blev overflødige på landet. Derudover var deres løn så lav, at de reelt ikke kunne leve af den. Vandringen til byerne mennesker vandrede fra landet til byerne fra 1870 til København blev en pulserende storby. Landarbejderne flygtede fra fattigdommen. I byerne fandtes arbejde både til mænd og kvinder store og små fabrikker og industrier skød frem overalt, ligesom hjemmeindustrien blomstrede. Lønnen var en anelse bedre, men arbejdet var 4

5 FAKTA Lønninger gennem tiden Løn : Tyende dagløn, land: 0,90 kr. (mænd) 0,63 kr. (kvinder), Faglært dagløn, København: 4 kr. (mænd) Ufaglært dagløn, København: 3,33 kr. (mænd) 1,86 kr. (kvinder) stadig hårdt, slidsomt og ensformigt. Arbejdsdelingen (dvs. at man kun udførte en afgrænset del af arbejdsprocessen) gjorde produktionen hurtigere og mere effektiv. Den gjorde varerne billigere. Arbejdet på fabrik var helt anderledes end arbejdet på landet. I stedet for at følge årets gang med travle måneder om sommeren og mere stille måneder om vinteren, var fabriksarbejdet indrettet efter et krav om effektivitet. Arbejderen mødte kl. 7 om morgenen og gik igen kl. 18. Han gav sin tid og fik til gengæld en afmålt løn arbejderen blev lønarbejder. Et arbejdsliv på fabrik var indrammet af tiden. Fabrikkens ur udsendte et klart signal om at man skulle (over)holde tiden. Alle arbejdere skulle stemple ind på en særlig maskine, når de mødte om morgenen, og stemple ud, når de gik hjem om aftenen. Hvis man kom for sent, blev man trukket i løn. Arbejdsgiveren havde ingen forpligtelser over for sine ansatte ud over at betale løn. Omvendt kunne arbejderen gøre, hvad han ville i sin fritid. Men arbejdsgiverne så ikke med milde øjne på dem, som var aktive i organiseringen af arbejderne. Kort til ind- og udstempling fra 1950 erne. Når man mødte om morgenen og gik om aftenen, registrerede maskinen det præcise tidspunkt. Arbejdermuseet. Løn 1924: Tyende dagløn, land: 2,39 kr. (mænd) 1,38 kr. (kvinder) Faglært dagløn/timeløn, København: 15,60 kr./ 1,95 kr. (mænd), Ufaglært dagløn/timeløn, København: 12,24 kr./ 1,53 kr. (mænd) 7,52 kr./ 0,94 kr. (kvinder) Løn 1946: Faglært timeløn, København: 2,86 kr. (mænd) Ufaglært timeløn, København: 2,65 kr. (mænd) 1,73 kr. ( kvinder) Løn 1960: Faglært timeløn, København: 7,33 kr. (mænd) Ufaglært timeløn, København: 5,92 kr. (mænd) 4,35 kr. ( kvinder) Løn 1974: Faglært timeløn: 33,18 kr. (mænd) Ufaglært timeløn: 28,76 kr.(mænd) 25,33 kr. (kvinder) Løn 1995: Faglært timeløn: 114,25 kr. (mænd) 84,00 kr. (kvinder) Ufaglært timeløn: 105,77 kr. (mænd) 80,00 kr. (kvinder) Folkets århundrede 5

6 Folkets århundrede Fotografiet stammer fra en reportage i Billedbladet fra 1945 om børns dårlige opvækst vilkår i byen. Først i 1960 erne begyndte man langsomt at rive kooridorejendommene ned. Storbylivet København voksede med mennesker i løbet af kun 30 år. For alle de nye byboere gjaldt det om at få et godt (dvs. fast) arbejde og en god (dvs. lys og tør) lejlighed. Det var en hård kamp. Nogle så på udviklingen af storbyen med forundring, nogle med angst for, hvad det gjorde ved mennesker at være så mange på så lidt plads. Ville de blive moralsk fordærvede, eller ville samfundets underste lag rotte sig sammen mod magthaverne? Præsten Henry Ussing udtrykte det sådan i 1897: "En anden Følge af Befolkningens Tæthed er, at man ikke kan undgaa at bo nærved Umoraliteten og se den. I den store Menneskemængde findes der jo ogsaa alskens Bærme, og hvo ved, om man ikke kommer til at bo lige op saadant." Og lidt senere: "Af Massen udspringe derfor ogsaa Revolutionerne, der slet ikke lade sig organisere i mindre Forhold." Nørrebro, Vesterbro og Østerbro blev bygget i de sidste tiår af 1800-tallet. Lejlighederne var små, men i bedre stand end de gamle i den indre bykerne. Som regel boede arbejderne i små 1- og 2- værelses lejligheder i meget dårlig stand, uden indlagt vand og med lokum i gården. Mange af de nye lejligheder, som blev opført, blev ikke bygget for at hjælpe dem, der ledte efter et sted at bo, men for at bygherrerne kunne tjene penge. Det var spekulationsbyggeri. Der opstod bl.a. et byggeri, man kaldte korridorlejligheder. Korridorlejligheder var ikke større end et klasselokale, og der kom kun lys ind fra én side. Nogle gange flyttede familierne hver måned enten fordi lejligheden var for dårlig, eller fordi det ikke var lykkes at få et arbejde, så familien kunne betale huslejen. Den billigste måde at bo på var i en nybygget ejendom, da huset ikke var tørt endnu. Når huset var blevet tørt, flyttede familierne videre til næste fugtige lejlighed. I sådanne lejligheder blev børn og voksne tit syge og hvert 4. barn døde inden det var fyldt 5 år. Demokrati og rettigheder Grundloven af 5. juni 1849 havde sikret "folket" medbestemmelse. Den enevældige konge var afskaffet. Nu kunne kongen kun regere i kraft af en folkevalgt forsamling. Demokratiet var blevet lovfæstet. Demokrati kommer af det græske ord "demos", som betyder folk, og "kratia", som betyder at herske det vil sige, at 6

7 Grundloven af 1849, Københavns Bymuseum Grundloven Danmarks Riges Grundlov af 1849 fastlår i 67, 71, 77, 78 og 79 dels den personlige friheds ukrænkelighed og dels religions-, ytrings- og forsamlingsfriheden. Det vil sige, at enhver har lov til at tro, sige og mødes med dem, man vil, under ansvar. Arbejdernes forsøg på at danne fagforeninger og politiske foreninger i slutningen af 1800-tallet blev modarbejdet af myndighederne. Mange møder blev afholdt på en kro eller et værtshus, hvor man kunne være flere mennesker samlet. Det skete tit, at disse møder blev afbrudt eller aflyst, fordi kroejerne var blevet truet af myndighederne. 7

8 Folkets århundrede FAKTA Demokrati 1901: Systemskiftet 1908: Kvinder og tyende får kommunal valgret 1915: Kvinder og tyende får almindelig valgret til Rigsdagen. 1953: Landstinget nedlægges. Folketinget bliver den eneste lovgivende forsamling. 1961: Forsorgsloven, som sikrer, at alle kan modtage økonomisk hjælp uden at miste stemmeretten folket hersker. Hvem var "folket", som fik disse borgerrettigheder med Grundlovens indførelse? Hvor stor en del af befolkningen udgjorde de? Og hvem blev slet ikke anerkendt som borgere? Grundloven fra 1849 sikrede først og fremmest borgerskabet og de velhavende bønder samme rettigheder, som adelen før havde haft. Den nye samfundsgruppe arbejderne, som var blevet til i kraft af industrialiseringen blev udelukket. De blev ikke anset for at være menneskelige og dannede nok til at kunne varetage basale borgerrettigheder. Det nye demokrati gjaldt kun for en meget lille del af befolkningen: Nemlig mænd over 30 år med en vis indtægt. Indtil 1915 var det kun 18% af hele Danmarks befolkning, som havde stemmeret. 82% af Danmarks samlede befolkning blev ikke anset for at være ligeværdige samfundsborgere. De "uværdige" borgere var de 5 f er: Fruentimmere (alle kvinder), Folkehold (mænd i tjeneste hos andre), Fattige (mænd som havde modtaget offentlig hjælp), Fjolser (sindssyge eller åndssvage) og Forbrydere (mænd der var straffede). Grundplan af korridorlejligheder på Nørrebro. Tegningen stammer fra Arkitekten I 1901 var systemskiftet med til at udvikle demokratiet i Danmark. Systemskiftet knæsatte parlamentarismen, dvs. det princip at kongen ikke kan udnævne en regering, som er i strid med flertallet i Folketinget. Landet blev styret af den lovgivende forsamling og var indtil 1953 opdelt i et landsting og et folketing. Landstinget havde den afgørende rolle og bestod hovedsageligt af adelen og velhavende mænd. En plads i Landstinget kunne enten opnås gennem fødsel (privilegium) eller i kraft af formue. Det betød, at godsejerne var stærkt overrepræsenteret i forhold til deres andel af den samlede befolkning. Endelig skulle man være over 30 år for at være valgbar til Landstinget. I Folketinget gjaldt der ikke et lovmæssigt krav om formue. Det var i Folketinget, at de fleste forhandlinger foregik, men deres lovforslag skulle godkendes af Landstinget. Folketinget bestod i 1898 af Venstre med 85 mandater, som repræsenterede bønderne, Socialdemokratiet med 12 mandater, som var arbejdernes repræsentanter, Højre (senere De konservative) med 25 mandater, som repræsenterede adel, godsejere og borgerskab. Systemskiftet markerede afslutningen på en periode, hvor partiet Højre med dets leder, godsejeren Estrup, i 20 år havde regeret ved hjælp af midlertidige eller provisoriske love imod flertallet i Folketinget. Systemskiftet fastslår Grundlovens tanke om, at en regering skal afspejle Folketingets sammensætning. 8

9 Fattiglemmer fra Københavns Kommunes fattiggård: Ladegården. Fattiglemmerne er på vej ned ad Gyldenløvesgade for at feje byens gader og pladser i Københavns Bymuseum. Drømme om et andet liv Danmark befandt sig på en skillevej på tærsklen til det 20. århundrede. Det var på vej til at forandre sig fra et landbrugsland til et industrisamfund, fra enevælde til demokrati: Et nyt samfund og et nyt land skulle bygges op. Derfor var der brug for at udnytte alle midler: Kroppe der kunne arbejde, så penge kunne skifte hænder, kroppe der kunne forsvare landet, så Danmark ikke forsvandt som selvstændig nation, kroppe der kunne føde nye borgere, kroppe med hoveder, så der kunne tænkes nye tanker til fordel for landet mennesket var en ressource, også arbejderen. Derfor var magthaverne også nødt til at lytte til de krav, arbejderne stillede. Omvendt var nyt arbejde, nye boliger og livsbetingelser grobund for drømme frem for alt drømte almindelige men- nesker om et liv, hvor de var mætte, fik tørt tøj på kroppen, havde tag over hovedet, kunne sende børnene i skole og blev ordentligt betalt for det arbejde, de lavede. Til gengæld for den indsats, arbejderne ydede i opbygningen af et nyt Danmark, ville de også have indflydelse de ville have rettigheder, som stemte overens med deres pligter. Mange af de politiske kompromiser og lovkomplekser, som blev skabt i løbet af 1900-tallets første halvdel, havde fokus på de basale rettigheder: Stemmeret til alle, ret til økonomisk hjælp ved sygdom, arbejdsløshed og alderdom, afskaffelse af børnearbejde mv. De mange nye love og politiske tiltag gav en stor del af Danmarks befolkning rettigheder, som de ikke havde haft før. De fik dem, både fordi de kæmpede for dem, og fordi magthaverne ikke var interesserede i en borgerkrig eller revolution. 9

10 GØR DIN PLIGT OG KRÆV DIN RET! Tiden omkring århundredeskiftet var en tid med slagord og paroler. Mange ville forandre arbejdernes liv og hverdag. Slagordene og parolerne fortæller om de drømme, arbejderne havde: 8 timers arbejde, 8 timers hvile og 8 timers fritid, Skaan børnene!, Gør din pligt og kræv din ret!, Gør alderdommen hædret, sorgfri og skøn. Arbejderbevægelsen "Arbejdere i alle lande: foren eder!" hed det, for arbejderbevægelsen var (og er) en international bevægelse. Rundt om i Europa havde arbejderne kæmpet kampe, der havde givet genlyd over resten af Europa. Magthaverne kunne rystes, hvis man stod sammen. Arbejderbevægelsens paroler fortalte præcist om de krav, de stillede om et andet liv. De tog den franske revolutions slogan "Frihed, lighed og broderskab" til sig. Det viste tydeligt, hvilke rettigheder det var, arbejderne ville have: De ville være frie til at bestemme over egen krop og tid, de ville have samme muligheder som de bedrestillede, og de ville stå sammen for at nå målene. Arbejderbevægelsen ville give mulighederne for et bedre liv for arbejderne og i sidste ende for alle danskere. Arbejderbevægelsen bestod (og består) af en faglig organisering (fagforeninger) og en politisk bevægelse (socialdemokratiet). Rundt om fagforeningerne og socialdemokratiet udviklede arbejderbevægelsen Kooperationen. Det var (og er) et net af virksomheder, der dels solgte varerne til den billigst mulige pris, da arbejderne selv ejede fabrikkerne og derfor ikke skulle tjene på varerne og dels gjorde det muligt for den enkelte familie kun at bevæge sig i arbejderbevægelsens verden. Fagforeningernes arbejde bestod i at kæmpe for et bedre arbejdsliv. Men fagforeningernes krav til arbejdsgiverne var ikke kun, at arbejderne skulle have gode arbejdsvilkår og en ordentlig løn for det arbejde, de lavede. I 1880 erne og frem til 1. verdenskrig var fagforeningernes mål at lave en revolution i Danmark og gøre landet til et socialistisk samfund. Det krævede en organiseret, selvbevidst arbejder, der kendte sine rettigheder og pligter - en arbejder som kunne læse og skrive. Socialdemokratiet havde ansvaret for at skabe de politiske betingelser: Lovene, som gjorde, at også arbejderne fik et bedre liv. I løbet af første halvdel af 1900-tallet gennemførte Socialdemokratiet sammen med især det Radikale Venstre en række love, som var til gavn for arbejderne og husmændene. Fagforeningerne og det politiske parti var to sider af samme sag. De skulle hjælpe hinanden på vej. Derfor var Danmarks socialdemokratiske parti i begyndelsen også revolutionært. På en 10

11 Folkets århundrede FAKTA Vigtige begivenheder og love. 1873: Lov om børnearbejde. Den forbyder, at børn under 10 år arbejder mere end 6 timer dagligt & 1892: Lov om alderdomsunderstøttelse og Lov om sygekasser. Lovene er de første tiltag til, at det offentlige anerkender et større ansvar for de trængende. 1899: Hovedaftalen er "arbejdsmarkedets grundlov". Den gav arbejderne ret til at strejke og arbejdsgiveren ret til at "lede og fordele arbejdet". Hovedaftalen kaldes Septemberforliget og den knæsatte også arbejdernes ret til at organisere sig i fagforeninger. 1908: Kvinderne opnår kommunal valgret. 1915: Kvinderne og tyende opnår valgret til Rigsdagen. 1919: Tjenestemandlov, der i princippet sikrer ligeløn for mænd og kvinder. 1920: 8 timers arbejdsdagen vedtages i en overenskomst. Den gjaldt dog ikke for landarbejdere, sømænd og tjenestefolk, der stadig havde ubegrænset arbejdstid. 1921: Kvinderne får adgang til alle offentlige embeder undtaget præsteembedet. 1933: Lov om folkeforsikring, Lov om offentlig forsorg, Lov om arbejdsløshedsforsikring og Lov om ulykkesforsikring. Det var K.K. Steinckes socialreform, der gav ret til offentlig hjælp ved sygdom, arbejdsløshed og alderdom ud fra et retsprincip i stedet for skønsprincip. 1937: alle børn ligestilles juridisk uanset om de er født i eller uden for ægteskab. 1957: Folkepension bliver indført. Socialdemokratiets 1.maj-plakat 1898 lavet af Walter Crane og trykt i Socialdemokraten. Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv. 1974: Bistandsloven, som erstatter den tidligere sociale lovgivning. 11

12 partikongres i 1908 blev det vedtaget, at socialdemokraterne ikke måtte danne regering, før de havde flertallet i befolkningen og Folketinget. Ellers skulle de indgå sidehandler og kompromiser, der ikke var med til at føre Danmark mod et socialistisk samfund. I 1924 blev målet i Socialdemokratiet ændret. Det dannede en mindretalsregering med støtte fra Det radikale Venstre og accepterede det kapitalistiske markeds grundstruktur den private ejendomsret som grundlag for det danske samfund. I 1930 erne havde Socialdemokratiet regeringsansvaret. Banneret blev brugt til 1. maj demonstrationen i Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv. 12

13 Arbejdsmændenes skovtur i Dyrehaven under den store lock-out i Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. En konflikt blandt snedkerne i 7 jyske byer førte i 1899 til, at arbejdsgiverne lockoutede medarbejderne. Dvs. at de ikke kunne komme på arbejde. I løbet af sommeren var arbejdere lock-out et. Efter mere end 100 dages storkonflikt blev fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne enige om "Septemberforliget". Her blev det fastslået, at arbejderne har ret til at strejke, men også at arbejdsgiveren har ret til "at lede og fordele arbejdet"."septemberforliget" gælder også i dag. FAKTA De første år. I 1871 udkom to små pjecer "Socialistiske Blade". Bladene opfordrede til solidaritet med de franske arbejderes opstand i Paris i Forfatteren var Louis Pio. Sammen med Poul Geleff og Harald Brix grundlagde han avisen Socialisten eller Social-Demokraten og stod for den første politiske organisering af arbejderbevægelsen i Danmark. 15. oktober 1871 blev "Den internationale Arbejderforening for Danmark" grundlagt. Det var både en fagforening og et politisk parti. Det blev senere til "Internationale" og senere igen til "Danmarks socialdemokratiske parti". I 1872 havde foreningen/partiet 8000 medlemmer. I 1873 blev "Internationale" forbudt. I 1876 blev det første politiske partiprogram "Gimle-programmet" vedtaget, hvor det bl.a. hed: "Arbejde er Kilden til al Rigdom og Kultur, og hele Udbyttet bør tilfalde dem som arbejder" og ".. det danske socialdemokratiske Arbejderparti stræber ved alle lovlige Midler efter en fri Stat og et socialistisk Samfund". I 1878 blev det politiske parti udskilt fra fagforeningerne i "Socialdemokratisk forening". I 1884 blev de første socialdemokratiske medlemmer til Folketinget valgt. I 1896 blev centralorganisationen "Samvirkende Fagforbund" dannet. "Samvirkende Fagforbund" senere bliver LO Landsorganisationen. FAKTA Kooperationen Kooperationen er den "tredje streng" i arbejderbevægelsen. Den omfatter en række institutioner, som gjorde det muligt for arbejderbevægelsen at følge den enkelte arbejder fra "vugge til grav". Kooperationens formål var ikke at ændre samfundsforholdene, men at give den enkelte arbejderfamilie mere for pengene. De kooperative virksomheders storhedstid er 50 erne og 60 erne. I dag er der dog stadig mennesker beskæftiget i kooperative virksomheder. 1886: Arbejdernes Fællesbageri åbner i København, senere kommer fabrikkerne til at hedde Rutana. I 1980 nedlægges det sidste fællesbageri. 1896: Mejeriet Enigheden stiftes, lukkes i : Bryggeriet Stjernen åbner, nedlægges i : 16 københavnske brugsforeninger går sammen i Hovedstadens Brugsforening (HB). I 1973 sammenlægges HB og FDB (Forende Danske Brugsforeninger). FDB stod før det for brugsforeningerne i provinsen. 1916: Arbejdernes Brændselsforening. 1908: Arbejdernes Ligkistemagasin, nedlægges i : Arbejdernes Landsbank. 1903: Arbejdernes Livsforsikringsselskab, i dag Forsikringsselskabet AL- KA. Folkets århundrede 13

14 Folkets århundrede Velfærdssamfundet Udviklingen af velfærdssamfundet er et politisk projekt. Socialdemokratiet var en af hovedkræfterne bag det. Samfundets goder skulle fordeles lige mellem alle borgere. Det var ikke, fordi alle skulle være ens, men idéen var, at alle skulle have lige muligheder og rettigheder socialt, økonomisk og politisk. FAKTA Kvinderne ud af hjemmet Udviklingen af velfærdssamfundet krævede mere kvindelig arbejdskraft. Samtidig krævede kvindernes indtog på arbejdsmarkedet et udbygget velfærdssystem. Børnene blev ikke længere passet i eller omkring hjemmet, men kom i daginstitutioner. Arbejderkvinderne havde i 1930 erne den højeste erhvervsfrekvens i forhold til andre grupper af kvinder. Deres udearbejde var med til at sikre familiens levestandard. I 1960 arbejdede 27% af alle gifte kvinder uden for hjemmet. I 1973 arbejdede mere end 52% uden for hjemmet. I dag arbejder 73,5% af alle kvinder mellem 16 og 66 år uden for hjemmet. I 1997 gik 90% af alle børn mellem 3 og 6 år i børnehave, og 79% af alle børn mellem 0 og 3 år blev passet i vuggestuer eller dagpleje. I 1901 oprettes den første folkebørnehave som supplement til de private "Asyler". I 1949 oprettes "Frie børnehaver", som lægger vægt på det pædagogiske indhold i pasningstilbudene i modsætning til "Asylerne". Fabriksarbejderske ved Novo Nordisk, Kvinden sætter etiketter på insulinportionerne. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Efter 2. verdenskrig ændrede arbejderbevægelsens visioner sig igen. Mange af de politiske kampe var vundet. Nu var det ikke længere retten til et basalt menneskeligt liv uden sult og kulde, som stod på dagsordenen. Mange havde fået det økonomisk, socialt og politisk bedre i løbet af første halvdel af det 20. århundrede. Målet efter 2. verdenskrig var, at arbejderne skulle få det endnu bedre: De skulle sikres deres del af det økonomiske opsving i 1950 erne og særligt 1960 erne.velfærden blev af mange omsat til ting: Arbejderne skiftede den lille lejlighed i byen ud med et hus i forstaden, sparede sammen og købte en bil, et fjernsyn, en vaskemaskine. Samtidig betød velfærdsstigningen, at der blev sat et omfattende (ud)dannelsesprojekt i værk. Arbejderne skulle også udrustes mentalt og kulturelt til "Det gode liv". Velfærdsstigningen ændrede betingelserne for arbejderfamilien. Nogle realiserede idealet om en hjemmegående hustru, som tog sig af hus og børn, mens manden til gengæld tog sig af at skaffe husstandens indkomst. De penge, som kvinden og børnene tidligere havde ydet til familiens samlede økonomi, kunne manden nu skaffe alene på grund af bedre lønninger og højkonjunktur (i 1950erne). I andre familier fortsatte arbejderkvinderne med at arbejde. Tidligere havde kvindernes lønnede arbejde ofte været som husassistenter, rengøring, vaskeri, børnepasning i private hjem. Disse jobs fortsatte arbejderkvinderne med, men nu både i private hjem og i offentligt regi, ligesom de overtog mange af de ufaglærte jobs, eksempelvis i industrien og socialsektoren. 14

15 Valgplakat for Socialdemokratiet fra Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Selvom mange kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, var der også mange arbejderfamilier, som realiserede drømmen om kernefamilien med den hjemmegående husmor. 15

16 VEJEN FREM Propaganda for Socialdemokratiet mod bl.a. kommunisterne. Tryk i Socialdemokraten 1936, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsen ønskede at forandre Danmark, men der var ikke altid enighed om, hvordan forandringen skulle ske. Nogle ville gå med små skridt ad den sikre vej, andre ville revolutionere verden her og nu. I løbet af 100 år var skolesystemet, det sociale sikkerhedsnet, den politiske verden og arbejdslivet blevet forandret fra grunden. Reform eller revolution Arbejdernes styrke var deres antal de var mange, og hvis de stod sammen, kunne de få magthaverne til at lytte. Enigheden i arbejderbevægelsen holdt dog ikke. En del holdt fast på det socialistiske samfund som målet med revolutionen som middel. En anden del ønskede i stedet at indgå kompromiser, som hver gang gav lidt mere til den enkelte arbejder og hans familie: De ønskede, at arbejderbevægelsen skulle kæmpe (for) "dagskampen" eller for "5 øre mere i timen og næstformandsposten i sygekassen" - også selv om det så ikke medførte et socialistisk samfund. I dannede socialdemokratiet en mindretalsregering. I 1929 gik Socialdemokratiet med Thorvald Stauning som leder i regering med det Radikale Venstre, igen uden at have flertallet. Den idealistiske beslutning om at ville bestemme alene blev opgivet til gengæld for at få indflydelse. Det splittede endeligt arbejderbevægelsen i et reform og kompromissøgende parti (socialdemokraterne) og i et revolutionært parti (kommunisterne). Det blev den reformsøgende del af arbejderbevægelsen, som blev den mest magtfulde og indflydelsesrige. I 1930erne gik Socialdemokratiet fra at være et arbejderparti til at blive et folkeparti og i denne proces blev det statsbærende. Det henvendte sig ikke blot til den organiserede, selvbevidste, faglærte arbejder, men f.eks. også til dem, der arbejdede i butik og på kontor. Offentlig hjælp uden ydmygelse Socialreformen fra 1933 blev udarbejdet af den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke. Den er en af grundstenene i (og forløberne for) det sociale sikkerhedsnet, vi kender og bruger i dag. Det offentlige system skulle være ansvarligt for alle borgere i samfundet. Allerede i 1912 skrev Steincke: "Og naar det Offentlige alligevel er nødt til at træde til, saa burde man ogsaa kunne blive enige om, at Hjælpen i videste Omfang bør ydes saaledes, at vedkommende saa vidt muligt ikke sløves eller demoraliseres derved, idet det tværtimod gælder om at styrke hans Karakter og bevare hans Selvstændighedsfølelse. Men hertil duer offentlig Velgørenhed ikke, hvilket Navn man saa i øvrigt udstyrer Almisseuddeleren med. Hertil 16

17 kræves der Indrømmelse af Rettigheder overfor det Offentlige, egentlige Retkrav, hvis Opfyldelse alene er afhængig af de i Forvejen satte Betin-gelsers tilstedeværelse, og ikke af et senere vilkaarligt Skøn fra Per eller Povls Side." Tildelingen af hjælp skulle med socialreformen ske ud fra et retsprincip i stedet for et skønsprincip. Myndighederne havde før skønnet, om en person havde ret til økonomisk hjælp ud fra en moralsk målestok, som mange mennesker ikke kunne leve op til. Nogle af de personer, der skulle bedømme dem, som søgte om hjælp, havde aldrig manglet noget i deres liv. En del af dem var sognepræster. F.eks. kunne man ikke modtage hjælp, hvis man selv var "skyld" i situationen. En arbejdsløs eller alkoholikers familie havde ikke store chancer for at modtage hjælp, for hvem vidste, om den arbejdsløse i virkeligheden havde forsøgt at få arbejde,eller om alkoholikeren ikke blot havde en svag karakter? Udover at man fjernede det vilkårlige element i tildeling af økonomisk hjælp med skønsprincippet, var det også tanken at fjerne det ydmygende ved at skulle stå med hatten i hånden og bede om hjælp. Med socialreformen og retsprincippet blev det en ret at modtage økonomisk hjælp for alle og i stramme tider krævede man sin ret i stedet for at tigge. Sovesalen på Ladegården, som var Københavns Kommunes fattiggård. Her kom man først, når alle andre muligheder var slået fejl. Ca. 1900, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv FAKTA Folkets århundrede Social sikkerhed I 1912 var simpelt tyveri eller tiggeri grunden til 35 % af alle anholdelser i København. De blev med andre ord anholdt, fordi de var fattige. Indtil 1961 mistede man valgretten hvis man modtog offentlig (fattig)hjælp, ligesom man mistede muligheden for at få aldersrente, dvs. en form for pension, hvis man tidligere havde modtaget fattighjælp. I stedet skulle man arbejde til den dag, hvor man døde. Socialreformen fra 1933 består af fire hovedområder. Den sikrede en økonomisk hjælp, hvis man blev syg, blev arbejdsløs, var gammel eller hvis man kom ud for en ulykke. Det var begivenheder, som før havde betydet økonomisk og social katastrofe for en familie. Det sociale sikkerhedssystem ændrede først grundlæggende karakter igen i 1976, da den nye Bistandslov blev indført. 17

18 Arbejderoplysning. Studentersamfundet lavede et stort stykke arbejde for at være med til at (videre)uddanne arbejderbefolkningen. 1903, Arbejderbevægelsen Bibliotek og Arkiv Arbejdernes Oplysnings Forbund udbød tit undervisning som havde en direkte forbindelse til arbejdernes liv og hverdag. Emnet i 1960 var "Septemberforliget fra 1899", som også hedder Hovedaftalen. Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Viden er magt I dag er en gratis skole, hvor børn fra alle grupper i samfundet har lige adgang, et indgroet element i det danske velfærdssamfund. Omkring år 1900 var arbejdernes uddannelser ikke boglige, men praktiske: Drenge kom i lære og blev faglærte, og piger havde lært, hvad de skulle kunne hjemme og kom i huset som tjenestepiger. For mange arbejderbørn var de 7 års skolegang på den kommunale skole et onde, der skulle overstås, inden de kom ud i "det virkelige liv" og tjente penge til familien. Så skulle de "kun tjene penge", i stedet for både at arbejde og gå i skole. Da Socialdemokratiet satte ulighederne i uddannelsessystemet på den politiske dagsorden, mødte de ikke begejstring blandt arbejderne. Børnenes indtægt var vigtig for arbejderfamilierne. Det var sjældent, at de arbejderbørn, som havde lyst og evner til en boglig skole, fik lov af deres forældre. Mange familier kunne ikke få pengene til at slå til, hvis ikke børnene bidrog til den samlede økonomi. Socialdemokratiets strategi for at hæve uddannelsesniveauet blandt arbejdere var bl.a. at gøre den almindelige kommunale folkeskole lige så god som betalingsskolen. Skolen blev et middel i den politiske kamp mod økonomisk ulighed og uretfærdighed. Hvis de bedrestillededes børn skulle gå i samme skole som arbejdernes børn, skulle den kommunale folkeskole være lige så god, som de bedrestillede ønskede det. Derfor blev 18

19 Tobaksarbejdere fra Randers i I de første rækker kan man se en række børn. Deres løn var vigtig for familiens liv og hverdag. Randers Lokalhistoriske Arkiv. Skolen ved Sundet er et eksempel på den nye folkeskole - en fælles skole for alle børn. Skolen er bygget i 1938, men billedet er fra omkring 1950, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv. Folkets århundrede 19

20 Folkets århundrede FAKTA Skolens udvikling 1903: Lov om højere almenskoler fastslår, at afgangseksamen fra den private latinskole giver adgang til gymnasiet. 1908: Alle Københavns offentlige skoler bliver gratis : Socialdemokratiet sejrer ved kommunalvalget og fjerner alle tilskud til latin- og realskolerne. 1937: Folkeskoleloven vedtages. Folkeskoleloven indfører bl.a. 7 års skolepligt og skolen opdeles i en grundskole (1.-5- klasse), som er fælles for alle, og en overbygning med en eksamensfri mellemskole "den frie mellem" (6.-8. klasse) og en eksamens-mellemskole (6.-9. klasse). For at komme i gymnasiet og dermed videre i uddannelsessystemet skal man have en realeksamen. 1958: Ny folkeskolelov vedtages. Folkeskolen bliver i løbet af et par år samlet i en 9-årig skole med en afgangsprøve, som giver adgang til det resterende uddannelsessystem Ny folkeskolelov vedtages, hvor der fokuseres på undervisningens form og indhold med begreber som "Undervisningsdifferentiering" og "Ansvar for egen læring". Social rekruttering til uddannelsessystemet I 1884 kom 0.2% af de elever som begyndte i gymnasiet, fra en arbejderfamilie sammen med dem startede bl.a. 32 % børn af embedsmænd og 6 % børn af bønder. I 1941 var der nu 3 % børn af arbejdere, som startede i gymnasiet, stadig sammen med 6 % børn af bønder og 28% børn af akademikere. I 1961 var andelen af børn fra arbejderfamilier steget til 8 %, børn af bønder lå på 7% og børn af akademikere var 27 %. Op igennem 1900-tallet er længden og mængden af uddannelser steget. Det vil sige, at for hver generation har børnene fået højere uddannelser end deres forældre. Omvendt er der efter 1960, hvor andelen af børn af arbejdere var gået fra 0.2 % til 8 %, ikke sket yderligere udjævning af forskellige gruppers brug af uddannelsessystemet. opdelingen i en eksamensskole åndens arbejdere og den (eksamens)frie mellemskole håndens arbejdere ikke nogen succes. I den "frie mellem" lå vægten på de praktiske fag bl.a. sløjd, håndarbejde, hjemmekundskab; eleverne skulle lære "noget nyttigt", når de nu alligevel var i skolen. Det var færdigheder, som de kunne overføre direkte til en arbejdsplads, når skoletiden var forbi. En eksamen fra "den frie mellem" gav ikke adgang til videregående uddannelser. Viden er magt. Men da de fleste arbejderbørn gik ud af "den frie mellem", fik de hverken del af de bedre lønnede eller mindre fysisk krævende jobs, som krævede længere uddannelse. Selvom et barn fra en arbejderfamilie tog realeksamen og kom i gymnasiet, var det ekstremt sjældent, at det også tog en længere eller kortere videregående uddannelse. For mange af de børn som gik ud af den frie mellemskole, har fagbevægelsen været - og er stadig - en meget vigtig uddannelsesinstitution. De uddannelser og kurser, man fik her, var praktisk orienteret og skulle kunne omsættes til forskellige virksomheder. Arbejderbevægelsens kamp for at give arbejderbørnene de samme muligheder for uddannelse, som de mere velstillede børn, der kom fra familier, hvor der var tradition for at tage eksamen og videreuddanne sig, blev et langt sejt træk, som stadig ikke er færdigt. 20

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret!

Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Slaget på Fælleden Gør din pligt kræv din ret! Konfrontationen 3 gange opfordret i lovens navn styrtede de (politibetjentene) som gale ind på folk, huggede med deres frygtelige stave til højre og venstre,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER

GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER GRUNDLOVEN 1915 TEKSTER DA DEMOKRATIET BLEV TIL I DANMARK Den 5. juni 1849 gik Danmark fra enevælde til demokrati. Enevælde vil sige, at der er en konge, der regerer over landet. Når Danmarks Frederik

Læs mere

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne

FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE. Pionererne FORBUNDET AF OFFENTLIGT ANSATTE Pionererne De første formænd Kabellodder A. Jensen er formand fra 19. marts 1899 til 18. juni 1901 for det nystiftede Københavns kommunale Arbejderforbund. Sprøjtefører

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Fra bondegård til baggård

Fra bondegård til baggård Danmark i 1930erne Som alle andre årtier rummede 1930'erne modsatrettede tendenser. Årtiet var præget af mellemkrigstidens moderniseringsproces, hvor nye tanker, urbanisering, industrialisering og mekanisering

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale.

Den danske grundlov sikrer, at ENHVER har ret til at offentliggøre sine tanker. På tryk, i skrift og i tale. Villy Søvndals tale Grundlovsdag 2011 Det danske demokrati har mange år på bagen. Vi er vant til det. Faktisk så forvænte, at vi nogle gange tager det for givet. Vi er så sikre på vores ytringsfrihed her

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Moderne tider (side 192-203)

Moderne tider (side 192-203) Moderne tider (side 192-203) Karakteriser industrialiseringen Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens begyndelse. Beskriv situationen i Danmark omkring industrialiseringens afslutning.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion

Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion 1 Borgerløn/medborgarlön på den politiske dagsorden: Mellem inklusion og eksklusion Erik Christensen I Danmark har borgerløn/medborgarlön kun to gange været på den officielle politiske dagsorden, siden

Læs mere

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant

Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Navn: Casper Nellemann Alder: 39 år Skole: Try Efterskole Stilling: Jeg er ud over de tilsynsmæssige ting på en efterskole, ansat som musiklærer, skolevejleder og tillidsrepræsentant Baggrund: Uddannet

Læs mere

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.

Kapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole. Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008

Sundhedsforsikringer ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 10/2008, 11/2008, 12/2008 Sundhedsforsikringer Undersøgelsen er foretaget blandt 2.264 personer og danner baggrund for denne række af artikler: - Kun 18 % ser det ikke som et problem, at nogle kan springe over andre i køen til

Læs mere

Lige løn? - om ligelønseftersyn

Lige løn? - om ligelønseftersyn Lige løn? - om ligelønseftersyn Ligestillingsgruppen Oktober 2000 Ligeløn er et lovkrav Kvinder og mænd har krav på samme løn, når de udfører samme arbejde eller arbejde, der har samme værdi for arbejdsgiveren.

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen

Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen 1 Tale til folkemødet i Allinge, juni 2014 Johanne Schmidt-Nielsen En af de danskere, der voksede op her på Bornholm, er arbejderforfatteren Martin Andersen Nexø. Og øen danner også rammen om første del

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder.

Vi kan for tiden glæde os over alle de mange job, der er på det danske arbejdsmarked. Der er lige frem mangel på arbejdskraft i nogle områder. PDMWDOHYHG/2VHNUHW U7LQD0 OOHU.ULVWHQVHQ Første maj er en god tradition. Det er her vi gør status, og fejrer de resultater, vi har nået - og de resultater, modige mænd og kvinder nåede før os. Og det er

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense

Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom. - Odense bryder den negative sociale arv. odense Valg og muligheder er vejen ud af fattigdom - Odense bryder den negative sociale arv odense Baggrund Danmark er et rigt samfund, og alligevel har vi fattige. Odense Kommune bestilte i 2006 en fattigdomsundersøgelse,

Læs mere

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning

Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik. Spillevejledning Jeopardy-quiz om C.W. Obels Tobaksfabrik Spillevejledning 1. Klik ind på hjemmesiden http://jeopardylabs.com/play/jeopardy-cw-obels-tobaksfabrik 2. Vælg hvor mange hold I skal være og tryk derefter på

Læs mere

Hverdag og arbejde under demokratiseringen. foto. Vidste du, at.. Landet. Kvindearbejde på landet. Mandearbejde på landet. Byen. Kvindearbejde i byen

Hverdag og arbejde under demokratiseringen. foto. Vidste du, at.. Landet. Kvindearbejde på landet. Mandearbejde på landet. Byen. Kvindearbejde i byen Historiefaget.dk: Hverdag og arbejde under demokratiseringen Hverdag og arbejde under demokratiseringen Det daglige arbejde var forskelligt alt efter køn, og om man boede på landet eller i byen. Landbefolkningens

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere