Børneopdragelse gennem 300 år

Transkript

1 Børneopdragelse gennem 00 år Livet i Danmark har de sidste 00 år ændret sig meget - både for børn og for voksne. For 00 år siden var Danmark et tilbagestående landbrugsland, og bønder og landarbejdere var nærmest slaver på herremændenes jorde. Man kunne ikke vælge bare at flytte til byen og arbejde der, for dels måtte man ikke flytte uden herremandens tilladelse, og dels var der ikke noget arbejde, for industrialiseringen kom først for alvor til Danmark senere. Danmark var et meget autoritært samfund, og nederst i hierarkiet var børnene. Det fik de at føle, hvis de trådte ved siden af; vilkårlig, fysisk straf fandtes allevegne i datidens samfund - for voksne såvel som for børn. Børn blev der født mange af, og en god del af dem gik til, før de blev voksne. Knap hvert fjerde barn døde inden for det første år, og en tredjedel nåede ikke deres tiårs fødselsdag. De blev taget af sygdomme og ulykker, og i perioder med sult og nød stod børnene bagest i køen - hvis de da ikke ligefrem blev sat ud, så der var en mund mindre at mætte. Måske betød den høje børnedødelighed også, at de voksne ikke knyttede sig særlig stærkt følelsesmæssigt til deres børn. I hvert fald var børn hverken blandt rige eller fattige noget, man tog hensyn til eller tog sig særlig meget af. Dengang giftede man sig mest af praktiske grunde; familien var først og fremmest en del af et arbejdsfællesskab. Man boede mange sammen og arbejdede mange sammen, og pladsen var trang, så børn blev kastet temmelig hovedkulds ind i livet. Opdragelsen bestod i at være der og overtage de voksnes adfærd. Der var ikke nogen særlig forskel på børns liv og voksnes liv, og børn lærte om livet ved at se, høre, mærke, lugte og deltage. Manglen på plads gjorde, at meget lidt var privat, og at den sociale kontrol var stærk. Og så snart børn var i stand til det, måtte de arbejde sammen med de voksne. En egentlig barndom, som vi kender den i dag, var der ikke tale om. Flytningen til byerne - opdragelsen bliver en selvstændig opgave I den anden del af 00-tallet tog industrialiseringen fart. Samtidig faldt børnedødeligheden, befolkningen på landet voksede, og befolkningsoverskuddet flyttede til byerne. Det ændrede familiestrukturen. Mændene i byen arbejdede ude, fx på fabrikker, byggepladser og skibe. Kvinderne arbejdede oftest i eller i nærheden af hjemmet, og børnene begyndte at gå i skole, hvad de sjældent havde gjort på landet. Virkeligheden blev delt op i sfærer, og dermed opstod behovet 1

2 for børneopdragelse. Opdragelsen var ikke længere noget, der bare skete af sig selv. Livet i byen havde forskellige afsnit, og børnene måtte forberedes på, hvordan de skulle begå sig som voksne i forskellige områder af samfundet. I løbet af 00-tallet ændrede synet på børn sig. Barndommen kom ind som en fase, hvor barnet blev forberedt til voksenlivet. Det blev en opgave i sig selv at opdrage de små, uskyldige, men uciviliserede væsener til voksne mennesker og nyttige samfundsborgere. Med kærlighed og støtte, men også med tvang og straf. Idealerne for den nye opdragelse kom først til borgerskabet - byernes elite. Det var dem, der havde formet livet i byerne og skolerne og dem, man efterlignede og så op til. Derfor blev den borgerlige families mønstre også idealet i resten af samfundet. Kvinderne stod for hjemmet - mændene var stort set altid på arbejde. Hjemmet var ikke længere en del af et arbejdsfællesskab, men den kærlige ramme om mandens sparsomme fritid - og om børneopdragelsen. At skabe et godt hjem blev en opgave i sig selv, kvindens opgave. Og en vigtig del af denne opgave var børnene, hvilket betød, at mor og barn følelsesmæssigt blev stærkere knyttet til hinanden. Det gjaldt til en vis grad også faren, han var dog stadig herren i huset og den straffende autoritet. Børneopdragelsen var blevet et projekt i sig selv og blev et mål for hjemmets succes eller fiasko: Et barn kunne kaste glans eller bringe skam over sin familie. Skolen tog over, hvor hjemmet slap. Børnene skulle lære værdigrundlaget for de voksenroller, som de senere skulle udfylde. De skulle lære at være stræbsomme, lydige og høflige. Todelt opdragelse - hjem og institution Den næste store omvæltning var kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 0'erne. Industrialiseringen havde betydet, at mange af hjemmets arbejdsopgaver efterhånden var forsvundet. Man kunne fx købe tøj og behøvede ikke selv at sy og strikke hele tiden. En ting som tøjvask havde i generationer lagt beslag på utrolig meget af kvindernes tid og energi, nu klarede vaskemaskinen det meste. Inden for madlavningen blev henkogning erstattet af konserves og dybfrost. Og opgaver som syge- og ældrepleje blev i nogen grad samfundets ansvar. Der var også blevet færre børn i familierne. Denne gradvise funktionstømning af hjemmet gjorde det muligt for kvinderne at tage arbejde uden for hjemmet, når børnene begyndte i skolen. De kom ud på arbejdsmarkedet - typisk i et deltidsjob - og begyndte at tjene deres egne penge. Og det medførte store ændringer i familierne. Børnene passede i starten i høj grad sig selv. Der var mange

3 nøglebørn, som låste sig selv ind, når de kom hjem fra skole. Eller drev omkring i byen, indtil mor kom hjem. De nød en vis frihed, men var selvfølgelig også ensomme indimellem. Fra 0'erne og frem blev daginstitutionerne udbygget: vuggestuer, børnehaver og fritidsordninger. Antallet af 0- årige i daginstitution steg fra ca. % i 0'erne til 0% i 0'erne. I dag går mere end 0% af alle børn i vuggestue og børnehave. Pædagogikken i Danmark lægger stor vægt på socialisering og personlig udvikling - straf og sanktioner står mindre centralt. Og der skal være faste rammer og rutiner - i dag er institutionerne meget langt fra 0'erne vilde pædagogik, hvor børnene selv bestemte rammerne. Men børnene skal ikke bare parkeres i institutionen, mens far og mor arbejder; de skal lære at behandle hinanden på en ordentlig måde, at håndtere konflikter og at blive hele mennesker. På den måde har daginstitutionerne overtaget en vigtig del af socialiseringen fra familien. Det er der overraskende få, der protesterer over. Faktisk er næsten 0 % af forældrene tilfredse med deres børns institutioner. Dels er det ganske bekvemt for forældrene, at de begge kan få lov at arbejde, og dels fødes der nu kun i gennemsnit 1, barn pr. kvinde, så børnene kan reelt ikke lære sociale omgangsformer derhjemme. Hjemmet er i dag først og fremmest rammen om det følelsesmæssige. Det er en ganske vigtig rolle: undersøgelser viser, at børn med et stærk følelsesmæssigt bagland også klarer sig godt i institutionerne. Men vægten på det følelsesmæssige og den gode stemning har måske flyttet forældrenes perspektiv på, hvad der er godt for barnet. Børnenes behov vejer tungt i familierne, de har fået større indflydelse på familiens beslutninger. Rigtig mange børn oplever, at deres forældre bliver skilt, og så er det pludselig barnet, der er familien - det sted, hvor den voksne oplever kærlighed. Den weekend, hvor forældrene har børn, skal være kvalitetstid og indrettes på børnenes præmisser. Børn er kommet i centrum som aldrig før. Også uden for hjemmet sætter forældrene deres barn i centrum. De er hurtige til at tage barnets parti, hvis der er konflikter med personale eller andre børn i institutionerne. Forældrene ser det som deres vigtigste opgave at feje al modstand til side. Det har udmøntet sig i begrebet curlingforældre. Forældre tænker på godt og ondt meget over, hvad der er bedst for netop deres barn. Og det betyder nogle gange, at de tænker for lidt på helheden. Curlingbørnene vokser op i en verden, hvor de ikke behøver at gøre noget, som de ikke selv har lyst til. Og hvis selskabet keder dem, kan de jo altid tjekke facebook.

4 Internettet har brudt familiernes og institutionernes monopol på socialisering. Næsten alle familier har internet, og 0 procent af de -årige har deres egen tablet. I tiårsalderen har % deres egen smartphone. Danske forældre blander sig sjældent særlig meget i, hvad deres børn foretager sig på nettet, og det betyder, at der foregår en hel masse på nettet mellem børnene indbyrdes. Ungdomskultur, trends og normer fra hele verden spreder sig lynhurtigt. Og det er med til at forme børnenes identitet og værdier. Der er ikke noget nyt i, at børn og unge bliver påvirket mere af hinanden end af de voksne omkring dem. Men det er nyt, at det sker i en virkelighed, der i den grad lukker sig om de unge, og som har sine egne regler, krav og forventninger. Og smartphonens virkelighed er der hele tiden, og tilbyder barnet noget mere interessant, end det, der er lige omkring. De gamle rammer: familien, institutionerne og skolen er udfordret af de nye virtuelle rammer. Det kan være svært at føre en samtale, når det hele tiden siger pling i lommen på barnet. Og det kan være svært at motivere børn til at løse en matematikopgave for deres fremtids skyld, når de kan se andre børn tjene en formue på at blogge makeup på Youtube. Opdragelse og barndom er altså noget, der ændrer sig over tid. Og selvfølgelig sker ændringerne gradvis. Børn overtager også i dag roller fra de voksne bare ved at være en del af et fællesskab, som de gjorde for 00 år siden - men fællesskabet er i høj grad en daginstitution eller facebook. Den sociale kontrol er erstattet af pædagoger og likes - folk i bussen opdrager ikke på andres børn. Skolen er stadig vigtig for socialiseringen til voksenlivet, men metoderne er nogle helt andre; fysisk straf er helt udelukket, og troen på angst for straf som motivation er i det hele taget afløst af mere positive tilgange - ligesom det er det i samfundet generelt. Skolen lægger i dag meget mere vægt på at lære børnene at samarbejde. Også familien er i dag en helt anden størrelse end den var. Der fødes i Danmark stort set kun ønskebørn og børneflokken - som man kaldte det i forrige århundrede - er en meget lille flok på 1 eller. Mor går ikke hjemme, men passer et job på lige fod med mænd. Omkring 0 procent af børnene vokser op i skilsmissefamilier, og halvdelen af dem vokser op hos deres mor som eneforsørger. Barnet har derfor tit næsten monopol på kærlighed, og familien er i det hele taget blevet følelsernes sted. Megen debat om børneopdragelse handler om, at det var bedre i gamle dage, da rammerne var fastere. Men det er nok vigtigere at kigge fremad og spørge sig selv, hvad det er for et liv, børnene skal forberedes til. De skal jo i hvert fald ikke forberedes til fortiden.

5 Spørgsmål til næste gang 1. Hvordan tror I, at et barns hverdag ser ud om eller 1 år?. Hvad mener I, børn skal forberedes til i vore dage? Hvilke værdier vil I gerne give jeres eventuelle børn?. Prøv at formulere nogle regler, I vil sætte op for jeres eventuelle børn på følgende punkter: spisning og slik, hjemmetidspunkter, computere, påklædning, skole, motion, penge, brug af andres ting. Argumenter for, hvorfor netop de er vigtige.. I Danmark siger man: Børn gør, hvad du gør, ikke hvad du siger. - Hvad mener I om det?. Hvad mener I er det vigtigste, forældre kan give deres børn? Ordforklaringer: Øv dig i at forklare de understregede ord, de kommer i en kryds-og-tværs.