Vindmøller ved Skansen, Karup Kommune. VVM-redegørelse Vurdering af Virkninger på Miljøet Maj 2006

Transkript

1 Vindmøller ved Skansen, Karup Kommune VVM-redegørelse Vurdering af Virkninger på Miljøet Maj 2006

2 Vindmøller ved Skansen - VVM-redegørelse Maj 2006 Udgiver: Viborg Amt, Teknik og Miljø, Amtsgården, Skottenborg 26, 8800 Viborg. Mail: mt@vibamt.dk Redaktion, foto, layout og tryk: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted. Bidrag fra: Produktionsberegninger: Vestas A/S og Siemens Wind Power, Støj- og skyggekastberegninger samt visualiseringer: Peter Poulsen, Wind 1 A/S Rapportskrivning og div. undersøgelser: Biolog Jan Durinck Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen samt amtets GIS-database Oplag: ISBN: VINDMØLLER VED SKANSEN 2

3 INDHOLDS- FORTEGNELSE FORORD INDLEDNING Forslag og alternativer Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabet Kulturlandskabet Visuelle forhold Vurdering af den landskabelige påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støjniveau Skyggekast PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening/klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger BILAGSOVERSIGT REFERENCELISTE Bilag 1 - Støjberegning Bilag 2 - Skyggekastberegning VINDMØLLER VED SKANSEN

4 Forord Wind 1 A/S ønsker at opstille 2 nye vindmøller ved Skansen i Karup Kommune. De nye møller skal erstatte 4 ældre møller i samme område. For at projektet kan gennemføres, skal Amtsrådet udarbejde et tillæg til regionplanen og en vurdering af projektets virkninger på miljøet (VVM). Karup Kommune skal følge op på regionplantillægget med et tillæg til kommuneplanen og lokalplan for vindmølleområdet. Denne rapport indeholder VVM-redegørelsen (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) for en vindmøllegruppe bestående af 2 nye vindmøller ved Skansen. Derudover beskrives konsekvenserne, hvis projektet ikke gennemføres. Ud over denne rapport er der udarbejdet et tillæg til Regionplan 2005, som indeholder de påtænkte ændringer af regionplanens retningslinier. VINDMØLLER VED SKANSEN 4

5 1. INDLEDNING 1.1. Forslag og alternativer Wind 1 A/S har ansøgt om at opstille nye større vindmøller ved Skansen i Karup Kommune. Der er tale om 2 stk. møller, hver på ca. 2 MW med navhøjde på ca. 80 meter og ca. 120 meter til vingespids i topstilling. Dermed er projektet over de generelle grænser, som automatisk udløser VVM-pligt. Som en del af projektet nedtages fem ældre møller i amtet herunder en sanering af de 4 eksisterende, ældre møller i nærområdet. Figur 1. Mølleområdets beliggenhed Hovedforslag Projektet indeholder 2 møller. Der er ikke valgt en bestemt mølletype i denne VVM-redegørelse, men området kan umiddelbart indeholde enten 2 stk. Vestas V80 2 MW eller 2 stk. Siemens 2,3 MW. De to forslag til mølletyper vil være sidestillet og vil blive behandlet som et samlet forslag - ikke som hovedforslag og alternativ. Det vil dog ikke være muligt at vælge en mølle af hver type. Navhøjden vil variere mellem 78 meter, som er navhøjden for en Vestas-mølle og 80 meter, som findes hos Siemens-møllen. Rotordiameteren vil ligeledes varierer mellem de to mølletyper. Vestas-møllen har en 80 meter rotor, mens Siemens-møllen har en 82,4 meter rotor. Den totale møllehøjde vil derfor enten være 118 meter eller 121,2 meter. Der vil ikke være synlig forskel på de to mølletypers størrelse. Der er forsøgt indplaceret andre møllestørrelser, men de to valgte typer vurderes at være optimale for placeringen. Der kan ikke placeres større møller i dette område. Dels vil afstandskravene - 4 gange møllens totalhøjde til nærmeste nabo - ikke kunne overholdes, dels vil støj- og især skyggekastgenerne ved naboerne blive store, dels vil større møller øge påvirkningen af området rent visuelt. Det vil på den anden side heller ikke være realistisk at satse på mindre møller. Vestas har én mindre mølle målt i installeret effekt, nemlig en 1,8 MW-mølle, men den er større i di- Figur 2. Vindmølle 5 VINDMØLLER VED SKANSEN

6 mentioner og vil ikke kunne overholde gældende krav til bl.a. afstand til nabobeboelse. Siemens har en mindre mølle - en 1,3 MWmølle, som kan holdes under 80 meter i totalhøjde. Denne mølle vurderes til at have en for ringe økonomi, da den valgte placering primært er egnet ved navhøjder på ca. 80 meter og derover på grund af vindens øgede energiindhold i større højder. Der er ikke undersøgt andre møllefabrikater. 0-alternativet I idéfasen forud for denne fase blev der foreslået et projekt, hvor møllernes rotordiameter afveg mere end 10 % fra møllernes navhøjde og hvor møllerne dermed ikke overholdt regionplanens harmonikrav. Dette alternativ er forkastet og er ikke beskrevet i denne VVM-redegørelse, bl.a. på grund af, at Karup Kommune ikke anbefaler projektet. Der vil derfor ikke være noget beskrevet alternativ ud over 0-alternativet i denne VVM-redegørelse. (0- alternativet beskriver alene situationen, hvor de 4 eksisterende møller i området fortsat vil være i drift i en årrække. Figur 3. Mølleplaceringer for både Vestas-møllerne og Siemens-møllerne VINDMØLLER VED SKANSEN 6

7 1.2. Hovedproblemer I denne VVM-redegørelse er der fokuseret på flere hovedproblemer, som er beskrevet i forskellige afsnit i rapporten. Der er for det første beskrevet genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overholder gældende love og vejledninger vil møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser både i nærområdet og længere væk. For det tredje beskrives mølleprojektets samspil med især ét mølleområde, som ligger i umiddelbar nærhed. Figur 4 - Kortet viser nogle af mølleprojektets problemfelter - naboer, Frederiks Kirke og mølleområde vest for Skansen 1.3. Rapportens opbygning Denne VVM-rapport indeholder 6 afsnit. Det første afsnit er en indledning, som kort beskriver mølleprojektet, den lovgivning, som regulerer området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet afsnit beskriver selve projektet mere detaljeret. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente. Det tredje afsnit omhandler landskabelige forhold og den påvirkning, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Det fjerde afsnit beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger og der fremlægges vurdering for påvirkning af de nærmeste naboers beboelser og udendørs opholdsarealer. Det femte afsnit indeholder beskrivelser af mølleprojektets påvirkning af miljøet i øvrigt. Nogle påvirkninger er udelukkende positive mens andre vil opfattes som negative. Det sjette afsnit omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter Lovgivning og planlægning Vindmøllecirkulæret Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 handler om planlægning for - og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. "Vindmøllecirkulæret" beskriver hvilke hensyn, der skal tages, når der planlægges for vindmøller, f.eks. i forhold til nabobeboelse, 7 natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. I følge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, som en regionplan specifikt udpeger til formålet. I Vindmøllecirkulæret fastsættes en række krav til planlægningens kvalitet. Konkret beskrives, at en mølle ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end 4 gange møllens totalhøjde. Møller i dette projekt skal derfor opstilles mere end 485 meter fra nabobeboelser og med aktuelle afstande på mindst 539 meter overholdes bestemmelserne. Støjbekendtgørelsen Støj fra vindmøller er reguleret af Bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller. I følge bekendtgørelsen må støjen fra vindmøller ikke overstige 45 db(a) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til beboelser i det åbne land. I boligområder og i områder, der er udlagt til institutions-, sommerhus-, kolonihave- eller rekreative formål, må støjen ikke overstige 40 db(a). Som udgangspunkt vil støjen fra vindmøller beskrevet i denne VVM-redegørelse ikke overstige henholdsvis 43 db(a) og 38 db(a). Dermed indregnes en skærpelse på 2 db(a) i forhold til lovens krav, og da 3 db(a) som forøgelse eller reduktion svarer til en fordobling eller halvering af den hørbare støj, vil der være væsentlig margin til de fastsatte grænseværdier. VINDMØLLER VED SKANSEN

8 Naturbeskyttelsesloven 3 i Lov om naturbeskyttelse omhandler beskyttede naturtyper. VVM-redegørelsen beskriver eventuelle forhold, hvor møller berører sådanne områder. Desuden findes en række andre naturområde-typer, hvoraf EU-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder er de væsentligste. For mølleprojekter, der planlægges i nærheden af disse områder gælder, at VVM-redegørelsen skal beskrive, på hvilken måde, møllerne kan påvirke naturområderne. Planloven Efter bekendtgørelse nr. 428 af 02/06/1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning, kaldet samlebekendtgørelsen, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) med tilhørende regionplantillæg for vindmøller med en totalhøjde på over 80 meter eller for grupper af møller med mere end 3 vindmøller. Desuden kan også mindre anlæg erklæres for VVM-pligtige, hvis særlige forhold taler herfor. Ved planlægning for vindmøller mindre end 2,5 km fra en eksisterende vindmølle eller fra et andet vindmølleområde, skal redegørelsen særligt belyse den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét. Formålet er at undersøge og vurdere alle miljøkonsekvenser for omgivelserne, og dermed frembringe et forbedret beslutningsgrundlag for amtsrådets stillingtagen til, om - og på hvilke betingelser - et projekt kan gennemføres. Regionplanen Det er amtsrådets mål, at vindenergien i amtet udnyttes optimalt og på en måde, der ikke generer omboende eller ødelægger landskabsbilledet. Opstilling af nye store vindmøller skal resultere i færre møller i amtet med en større produktion og en bedre placering i forhold til naboer, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Store vindmøller kan kun opstilles i udlagte områder specifikt udpeget til vindmøller. Området ved Skansen nord for Frederiks er udpeget som et muligt fremtidigt vindmølleområde i regionplanen og der er i efteråret 2005 offentliggjort et idéoplæg for et vindmølleprojekt indeholdende 2 nye vindmøller indenfor området. Regionplan 2005 for Viborg Amt indeholder konkrete retningslinier for opstilling af vindmøller i amtet. På et enkelt punkt forudsættes regionplanen ændret for at give mulighed for at gennemføre dette vindmølleprojekt, nemlig punktet om belysning af møller. Regionplanen forudsætter at møller ikke må opføres, hvis det vil blive krævet, at der skal opsættes lysafmærkning på møllerne. Reglerne for lysafmærkning er imidlertid ændret, således at møller mellem 100 meter og 150 meter som udgangspunkt kun behøver at få påmonteret lav-intensivt lys. Det forudsættes, at denne belysningsform vil komme til at gælde for dette projekt, og derfor skal regionplanen ændres, således at lavintensivt lys kan godkendes. VINDMØLLER VED SKANSEN 8 Kommuneplanen Kommuneplanen for Karup Kommune ( ) indeholder i form af et kommuneplantillæg rammebestemmelser for mølleområdet ved Skansen nord for Frederiks. Tillæggets bestemmelser om møllehøjder er dog ikke tilstrækkelige og muliggør ikke gennemførelse af dette mølleprojekt. Der skal derfor laves et nyt kommuneplantillæg samt en lokalplan for området før mølleprojektet kan realiseres. VVM-proceduren Forud for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er der gennemført en idéfase som sluttede d , hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et fremlagt projektforslag. VVM-redegørelsen danner grundlag for den politiske beslutningsproces samt udarbejdelsen af et regionplantillæg. Samtidigt med offentliggørelsen af VVM-redegørelsen fremlægges et forslag til et regionplantillæg i en offentlighedsfase på 8 uger, hvor borgere, organisationer og myndigheder igen har mulighed for at komme med bemærkninger. Derefter vil der i amtsrådet blive taget endelig stilling til, om - og hvordan - projektet skal gennemføres. Amtsrådets endelige beslutning vil i øvrigt kunne påklages til Naturklagenævnet. Resultat af idéfasen I idéfasen kom der 4 bemærkninger eller indsigelser. På baggrund af bemærkningerne fra idéfasen er vindmølleprojektet optimeret. Antallet af vindmøller er stadig det samme, men projek-

9 tet er udformet således, at støj- og skyggekastgener ved flere naboer er reduceret. Der er således ingen nabobeboelser, som påføres mere end 42,9 db(a) i støjniveau, hvor kravet er max. 45 db(a) og ikke mere end 8:51 timers skyggekast målt som reduceret værdi i henhold til gældende vejledning om skyggekastberegning, hvor det henstilles, at ejendomme ikke påføres mere end 10 timers skyggekast efter samme beregningsmetode. Ligeledes overholdes kravet om minimumsafstand fra møller og til nabobeboelser på mindst 4 gange møllens totalhøjde. Nærmeste beboelse ligger 539 meter fra den ene mølle, hvor mindstekravet er 485 meter. Samtidigt er det oprindelige alternativ, som ikke overholdt amtets retningslinie om harmoni (forhold mellem rotor og tårn) ikke længere indeholdt i projektet. Derudover er der belyst en række andre forhold, som har betydning for at kunne give en samlet vurdering af anlæggets miljøkonsekvenser. Videre planlægning Sideløbende med en vedtagelse af et regionplantillæg i Viborg Amtsråd vil en realisering af vindmølleprojektet forudsætte, at der vedtages et kommuneplantillæg, da det foreslåede område og de viste møllestørrelser ikke ligger indenfor rammerne af den gældende kommuneplan for Karup Kommune. Endelig vil opførelsen af vindmøllerne være afhængig af, at der udarbejdes en lokalplan for arealet omkring møllerne, der nærmere angiver, hvordan projektet kan udformes Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab På den overvejende del af visualiseringerne fremstår møllerne harmonisk i forhold til det omgivne landskab og dets skala. Enkelte steder især i nærområdet virker møllerne skalamæssigt noget større end landskab, bygninger og beplantning. Det er i øvrigt et generelt fænomen, som ikke kun forekommer i dette projekt. Projektet vurderes ikke at påvirke kulturhistoriske forhold, hverken fra oldtiden eller fra nyere tid. Frederiks Kirke vil blive visuelt påvirket af møllerne, men dog ikke så markant, at møllerne vil dominere kirken og dens omgivelser. De øvrige kirker i nærområdet vil kun blive påvirket visuelt i yderst begrænset omfang. Samspillet med andre møller forekommer kun i begrænset omfang og på en måde, som vurderes at være acceptabel. 9 Påvirkning af nabobeboelser En enkelt nabobeboelse ligger tæt ved mindstekravet til afstand mellem mølle og beboelse, men afstandskravet respekteres. Ved alle beboelser og udendørs opholdsarealer tæt ved boligen overstiger støjniveauet ikke 42,8 db(a), hvor kravet er 45 db(a). Ved ingen nabobeboelse vil skyggekastniveauet overstige den vejledende grænse på 10 timer/år. For de omtalte punkter vil der kun være små afvigelser fra projektet med Vestas-møllerne til projektet med Siemens-møllerne. De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes til at være mest markante på ejendommene nær projektområdet. Der vil ikke være stor forskel på anvendelsen af møller med 78 eller 80 m navhøjde. Andre miljømæssige påvirkninger På baggrund af gennemgang af mølleprojektets miljøpåvirkning kan det konkluderes, at projektet ikke vil medføre væsentlige genevirkninger for områdets dyre- og planteliv. Det samme vil være tilfældet m.h.t. vandindvinding, hvor mølleprojektet ikke forventes at påvirke overhovedet. Møllerne vil tvært imod yde meget store positive bidrag til nedbringelse af luftforureningen i Danmark. De vil kunne forsyne hvad der svarer til 2750 enfamilieshuse med forureningsfri energi i mindst tyve år. De omkringliggende naturområder vil ikke blive påvirket fysisk, men der kan være visuelle gener forbundet med publikums oplevelse af landskab og naturværdier. VINDMØLLER VED SKANSEN

10 2. PROJEKT- BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt "Vindressourcekort for Danmark" der blev færdiggjort i Denne kortlægning beskriver vindens energiindhold i 200 x 200 m kvadrater dækkende hele landet, og beregnes for fire forskellige navhøjder. Som kortet viser, er vindressourcerne i området acceptable. Der er forholdsvis stor forskel på møllernes mulige årsproduktion med navhøjde på 70 meter i modsætning til navhøjde på 100 meter, som angivet på kortene. Det aktuelle projekt indeholder møller med navhøjde på meter og produktionen vil derfor ligge mellem de viste angivelser Anlægget Møllernes udseende Som nævnt tidligere åbner dette projekt mulighed for opstilling af to typer vindmøller. Begge typer er tre-vingede og har koniske rørtårne. Udformningen af nacellen er en smule forskellig på de to typer, men ellers fremstår de meget ens. De er begge malet lys grå og overfladen er behandlet således, at de fremstår med mat overflade. Derved minimeres reflek- Figur 5 - Vindressourcekort for området ved Skansen målt i W/m2 i 100 m s højde Figur 6 - Vindressourcekort for området ved Skansen målt i W/m2 i 70 m s højde VINDMØLLER VED SKANSEN 10

11 sioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. Da der opstilles 2 møller vil de altid stå på række. Rækken er orienteret således, at den stort set er parallel med vejen vest for mølleområdet. De to møllers placering vil være den samme uanset om der vælges Vestas- eller Siemensmøller, da placeringen er valgt for at tage størst mulig hensyn til de omkringboende. Den indbyrdes afstand mellem møllerne er ca. 280 meter, hvilket svarer til ca. 3,5 gange rotordiameteren. Dermed står møllerne med den indbyrdes afstand, som man normalt vil vælge at opstille sådanne møller med. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Der er tre væsentlige punkter, som lægges til grund, når et projekt vurderes. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1 og det kan konstateres, at møllernes mulige produktion må betegnes som acceptabel. Kystnære placeringer vil give højere produktion, men den valgte møllehøjde og størrelse kompenserer delvist herfor. Med hensyn til valg af mølletype kunne der med fordel have været valgt en mølle med 90 til 93 meter rotor i stedet for rotor på 80 til 82,4 meter. Denne mølletype skal have et tårn på 90 til 95 meter for at overholde amtets krav om harmoni mellem rotor og tårn, og det har ikke været muligt, at indpasse en sådan mølle i området uden at overskride gældende krav til afstand fra mølle og til nabobeboelse samt de vejledende bestemmelser om maksimalt 10 timers skyggekast ved de omkringboende. En mølle med en større rotor på et højere tårn medfører væsentlig større skyggegener hos naboer, og det har ansøger ikke ønsket at forsøge end ikke i et alternativ. Møllerækkens orientering kunne have været mere optimal, da fremherskende vindretning er sydvest og den ene mølle vil derfor komme til at stå i læ af den anden i visse perioder. Det har dog ikke været muligt, at ændre møllernes placering, således at denne lævirkning kunne minimeres. Det vurderes, at den nordlige mølle mister ca. 3 % produktion i forhold til den sydlige mølle. Skemaet viser, hvilken produktion der forventes ved de to mølletyper. Desuden angives produktionen på de 4 eksisterende møller i området. De 4 møller saneres i forbindelse med opstilling af de nye møller. Produktionen på de to nye møller er ca. 11 mio. kwh og det svarer til årsforbruget i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på 4000 kwh. Til sammenligning svarer de 4 gamle møllers produktion til ca. 300 husstandes årsforbrug. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 meter svarende til arealet af møllens tårn. Størstedelen af fundamentet, der er ca. 15x15 meter, dækkes af ca. 1 meter tykt lag jord og en stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. I anlægsfasen vil der desuden være behov for en kørefast plads ved hver mølle. Arealet til dette vil være ca. 20x40 meter, men pladsen vil delvist kunne fjernes efter møllerne er sat i normal drift, og området vil igen kunne indgå i landbrugsmæssig drift. Den del af arbejdsarealet, som er nødvendig for servicering af møllen, vil henligge som græsdækket grusplads. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med overflade af stabilgrus og bund af sten og andet godkendt materiale. De eksisterende markveje vil behøve både udvidelse og forstærkning for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil kunne anvendes i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne efterfølgende og de vil fremstå dækket af græs. Projekt Skanse navhøjde rotordiameter totalhøjde mølle-effekt årlig produktion Vestas-mølle 78 m 80 m 118 m 2,0 MW kwh Siemens-mølle 80 m 82 m 121 m 2,3 MW kwh 4 eksisterende 30 m 24 m 42 m 4x0,250 MW 4x kwh 11 VINDMØLLER VED SKANSEN

12 Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningsselskabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Kablerne fremføres som nævnt som nedgravede kabler og elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer selv de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne Aktiviteter i anlægsfasen Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers placering. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage og normalt vil denne fase ikke skabe konflikt med hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Det må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Det er sandsynligt, at prøveboringer først foretages, når der er etableret veje i området. Figur 7. Kort med mølleplaceringer, arbejdsarealer og adgangsveje VINDMØLLER VED SKANSEN 12 Etablering af veje Til dette projekt skal der kun etableres veje på de involverede ejendommes arealer. Alle vejene vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde med en belægning af stabilgrus. På kortet i foregående afsnit er vejføringerne vist. Først rømmes ca cm jordlag af og køres i midlertidigt depot i projektområdet udpeget af Karup Kommune. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca. 10 cm stabilt-grus, som afrettes og tromles. Eventuelt overskudsjord kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot.

13 Etablering af veje vil vare ca. 1 uge, men kan forsinkes af dårligt vejr. Pga. de forholdsvis store afstande mellem området, hvor der arbejdes og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal ca. 50 læs beton til de to møllers fundamenter. Levering og opsætning af møllerne Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobil-kraner, som i løbet af ca. 1 uge monterer begge møller på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Det forventes, at ca. 15 lastvognstræk kan levere komponenterne til de to møller. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Nedtagning af eksisterende møller De eksisterende vindmøller indenfor området, som forudsættes saneret i henhold til de indgående aftaler, fjernes i løbet af den periode, hvor de nye møller rejses og indkøres på elnettet. Det forudsættes derfor, at de eksisterende møller skal være nedtaget senest når de nye møller sættes i drift. Nedtagningen kan ske i en tidlig fase, hvis en eksisterende mølle står for tæt på en fremtidig placering eller det kan ske i forbindelse med at kraner og lastbiler arbejder i området. Der må påregnes en del aktivitet i nærområdet omkring de eksisterende små møller. Normalt fjernes en gammel mølle i løbet af 1-2 dage. Alt materiel køres fra stedet i lastbil Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden vil der være behov for skærpet tilsyn. Ligeledes vil der være behov for at kunne optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. 13 Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator, beskadiget gear eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen. Sikkerhed i forbindelse med drift I forbindelse med møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for at alt forløber som det skal. Der forefindes diverse sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med drift af en vindmølle. Der er f.eks. op- VINDMØLLER VED SKANSEN

14 samlingsanordning for evt. spildt olie, ligesom der er sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er afstanden mere end 500 meter til beboelser eller til offentlige veje, dels falder is af vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor møllevingerne drejer langsomt rundt. Demontering af møller Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug Retablering af areal VINDMØLLER VED SKANSEN 14

15 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabet Landskabets dannelse Ved sidste istid lå isens hovedopholdslinie ved Skelhøje, hvor den dannede et næsten vinkelret knæk. Fra store dele af Nordjylland strømmede smeltevand ud under isen gennem gletsjerportene ved Skelhøje ud over det isfri land, hvor det aflejrede de tykke lag af sand og grus, der danner Alheden og Karup Hedeslette [1]. Skansen ligger på den store Alhede, en smeltevandsslette aflejret under den sidste istid. Fra istidens gletsjerposte omkring Skelhøje skråner terrænet ganske svagt mod sydvest og aflejringerne fra smeltevandsfloderne skifter fra grove grusaflejringer til stadigt finere materiale [2]. Mod nord ligger Dollerup Bakker der er dannet af moræneaflejringer under sidste istid og mod øst mod Sjørup er landskabet præget af dødis. Hald Sø mod nordøst er en af istidens tunneldale, hvor igennem smeltevandet strømmede ud under gletsjeren mod porten ved Skelhøje. Landskabsform Området er præget af isens hovedstilstandslinie under sidste istid. På en stor skala er der dramatiske forskelle på området, der ved Viborg er præget af istidens tunneldale over højdedragene dannet af randmoræner til de flade hedesletter mod syd og vest [3]. På en mindre skala er området fladt med ganske små niveauforskelle mellem 72 og 73 m over havets overflade, hvor terrænet falder ganske svagt fra nordøst til sydvest. Mod øst stiger Figur 8. Kort over området omkring Karup med mølleområdet markeret med rød cirkel 15 Per Smed 1979 Figur 9. Terrænkort med mølleområdet markeret med sort figur VINDMØLLER VED SKANSEN

16 terrænet til kote 87 ved Skelhøje og mod nord til kote 86 i Guldborgland Plantage. Beplantning Den sandede hedeslette var tidligere dækket af lynghede, som nu er forsvundet, siden de første bebyggelser fandt sted ved Havredal og Grønhøj omkring 1760 ved tyske kolonister. Området er nu landbrugsland med mange levende hegn. Mod nord ligger Guldborgland Plantage, mod sydøst ligger Havredal Plantage på 183 ha., og mod vest ligger Winklers - og Alhede Plantager. Bebyggelse Den nærmeste samlede bebyggelse er Frederiks mod syd og Skelhøje mod nordøst. Begge landsbyer ligger i samme landskabsrum som de planlagte vindmøller. Der er nord for Frederiks udlagt et muligt byvækstområde i amtets Regionplan 2005; byvækstområdet er orienteret mod nord og dermed mod mølleområdet, som dog er over 500 m. fra dette. Afstanden fra møllerne til Frederiks er knapt 1000 m. og til Skelhøje er der knapt 2 km. Vest for projektområdet ligger Skansen, en klynge huse og gårde ved Rute 12 i en afstand af ca. 600 m. fra den nærmeste planlagte vindmølle. Der er en del fritliggende gårde i området, især langs med Karuphøjvej. trafikerede. Desuden findes der mindre lokale veje både nord og øst for mølleområdet. Disse vejes betydning må anses for mindre væsentlige. Jernbanen fra Karup til Viborg forbandt tidligere Frederiks og Skelhøje, men den er nu nedlagt og der er en cykelsti på den gamle banedæmning. Både nord og syd for mølleområdet er der masterækker, hvor den nordligste er den mest markante. Der er ikke planlagt forlægning af de overordnede veje i nærheden af mølleområdet. Det må derfor antages, at møllerne ikke vil genere fremtidige vejudbygningsplaner i området. Møller Der står i dag 611 vindmøller i Viborg Amt, heraf 12 i Karup Kommune, med en gennemsnitshøjde på 55 m. Indenfor en radius på 10 kilometer fra projektområdet er der i dag opstillet 13 vindmøller. Der står allerede fire møller ved Skansen; to stk. NEG Micon 250kW møller lige vest for Skansen samt to af samme type nær Skelhøje. Knapt to kilometer Infrastruktur Syd for området gennem Frederiks går Rute 186 og umiddelbart vest for området går Rute 12. Begge veje indgår i det overordnede regionale vejnet og må betegnes som relativt km Figur 10. Eksisterende vindmøller i området omkring Skansen VINDMØLLER VED SKANSEN 16

17 nordvest for projektområdet står der tre 750 kw Micon møller med en totalhøjde på ca. 75 m. Nær Grønhøj står der en husstandsmølle, en Bonus mølle fra 1981 med en totalhøjde på ca. 24 m. Sydvest for Frederiks står to 1 MW Bonus vindmøller med en totalhøjde på ca. 75 m. Nær Tohuse er der i 2002 opstillet to 900 kw NEG Micon møller med en totalhøjde på ca. 75 m. og endelig er der nær Daugbjerg en 225 kw Danwin mølle med totalhøjde på ca. 47 m. På grund af det flade terræn og fraværet af nærliggende plantager ses vindmøller viden om ved projektområdet, dels de fire der står i selve området og de tre der står vest herfor ved grusgraven. Fra Frederiks by kan man se ti møller, der står på en afstand af mindre end fem kilometer. I forbindelse med gennemførelse af dette projekt reduceres antallet af vindmøller i nærområdet, idet der nedtages de fire eksisterende vindmøller ved Skansen, samt en ældre mølle ved Daugbjerg og en i Spøttrup Kommune. Dette projekt vil således medføre nedtagning af seks ældre vindmøller, mens kun to vil blive sat op. Mølleområdet er beliggende umiddelbart nord for Frederiks. Arealet, hvorpå møllerne skal stå, anvendes som landbrugsareal og til vindmøller. I området omkring mølleplaceringerne findes flere større og mindre læbælter, og på flere arealer i nærheden indvindes grus. Møllerne vil være synlige fra de fleste veje i nærområdet og fra store strækninger på de regionale veje. Møllerne vil bl.a. kunne ses, når man kører gennem de store flade arealer ved Kongenshus Mindepark. Der er i forbindelse med denne VVM-redegørelse udarbejdet en række visualiseringer, som viser møllerne, som de vil komme til at se ud. Flere af disse billeder er taget fra vejene omkring Frederiks. Billederne er gengivet i et senere afsnit. Terrænet mod syd og vest er meget fladt og her findes bl.a. Kongenshus Mindepark. På grund af det flade terræn og meget sparsom bevoksning er der vid udsigt fra hedearealerne. Rundt om mindeparken står flere vindmøller, som fremtræder markant og dermed er synlige over store afstande. Møllerne ved Skansen vil ligeledes kunne ses fra mindeparken. Terrænet mod nord og øst er væsentlig mere kuperet og der findes større skovarealer. Der findes få markante udsigtspunkter, hvor større landskabssammenhænge kan opleves og møllerne i de forskellige mølleområder ses sjældent på samme tid. Landskabsopdeling i afstandszoner Landskabet opdeles i denne rapport i 2 forskellige afstandszoner. Den ene er nærzonen, som omfatter selve mølleområdet og bebyggelserne rundt om møllerne, herunder byerne Frederiks og Skelhøje. Den anden er mellemog fjernzonen, som især omfatter de flade arealer mod syd og vest, samt høje markante punkter mod nord og øst. Når man færdes i nærzonen vil møllerne opleves som markante og de vil fra flere områder være dominerende. De mange læhegn og beplantninger i området er medvirkende til, at møllerne ikke er synlige overalt, men hvis man bevæger sig gennem nærområdet, vil 17 man utvivlsomt kunne se møllerne adskillige gange uanset hvilken vej man vælger. I mellem- og fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og især fra åbne områder uden større beplantning vil møllerne være synlige. Når det er klart vejr og man betragter landskaber med møller i medlys, kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at man fra Kongenshus Mindepark vil kunne se møllerne ved Skansen meget klart især om eftermid km Figur 11. Saneringsmøller knyttet til realiseringen af Skansen-projektet - desuden saneres en mølle i Spøttrup Kommune VINDMØLLER VED SKANSEN

18 dagen. Det samme vil gøre sig gældende, hvis man befinder sig på høje punkter ved Dollerup Bakker blot vil møllerne være mest synlige tidligt på dagen Kulturlandskabet Fredede fortidsminder Gravhøje: Der er ikke fredede gravhøje i projektområdet og den nærmeste ligger ved Karup Høj godt 1000 m. fra den nordligste mølleplacering. Diger: Der ligger ingen fredede diger i selve projektområdet. De nærmeste fredede diger ligger på en afstand af ca. 1200m Det vurderes at projektet ikke vil påvirke de omtalte fredninger. Kirker Vindmølleprojektet ligger i Frederiks Sogn. Der findes 3 kirker indenfor en afstand af ca. 5 km. Frederiks Kirke ligger ca m. fra projektområdet i den nordvestlige udkant af Frederiks. Nordøst for kirken er der en forholdsvis kraftig beplantning med flere rækker træer, som vil forhindre, at møllerne ses fra kirkens omgivelser. Der er taget et billede fra de sydligst beliggende arealer ved kirken og møllerne er vist, som de vil se ud, hvis træerne blev fjernet. Støjen fra møllerne vil ikke være hørbar ved kirken, da baggrundsstøjen vil være væsentlig mere dominerende. Skyggekast ved kirken kan forekomme. Arealerne nordvest for kirken ligger indenfor det område, som teoretisk set vil blive berørt af skyggekast om end i meget begrænset omfang og kun meget tidligt om morgenen (ved solopgang) i sommermånederne. Kirken ved Dollerup ligger med en afstand af ca. 3 km. fra projektområdet. Fra kirkeomgivelserne vil man se møllerne mod sydvest. Beplantning ved kirken og læhegn på markerne vil flere steder helt eller delvist skjule møllerne. Der vil ikke være støj eller skyggekast fra møllerne ved kirken i henhold til beregningen fore- Beskyttet dige Fredet gravhøj VINDMØLLER VED SKANSEN 18 Figur 12. Fredede gravhøje og diger, samt grænse mod kulturhistorisk område mod sydvest.

19 Figur 13. Frederiks Kirke. Figur 14. Dollerup Kirke. taget i programmet WindPro med de forudsætninger, som er lagt til grund for beregningerne. Da disse beregninger ikke indregner skyggekast fra solen fra højder op til 3 grader Figur 15. Lysgård Kirke. over horisonten kan det ikke afvises, at der kan forekomme skyggekast ved kirken ved solnedgang, men kun på årets korteste dage. Kirken ved Lysgård ligger på en afstand af ca. 5 km. fra projektområdet. Kirken og dens omgivelser vil ikke blive væsentligt påvirket hverken visuelt eller på anden måde. 19 Kulturmiljøer I amtets regionplan er området fra Grønhøj over Frederiks til Havredal udpeget som et beskyttelsesværdigt kulturmiljø. Området er vist på figuren, og som det fremgår ligger mølleområdet nordøst for dette. Landsbyerne Grønhøj og Havredal er udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesværdige landsbyer. Udpegningen er sket for at bevare de specielle træk ved "Kartoffeltyskernes kolonistbyer" med specielle udstykningsformer og bygninger. Den øvrige udpegning er sket for bl.a. at beskytte gravpladser og Hærvejen, herunder specielt hærvejsovergangen i Vimdal og i Stendal, samt forløbet ved Gulhøje. Desuden er Havredal Plantage, Skovridergården, Stendalgård, Stendal Plantage og Jens Langknivs Hule udpeget som interessepunkter. Det vurderes, at mølleprojektet ikke vil påvirke det beskyttelsesværdige kulturmiljø væsentligt og udnyttelsen af vindkraften fint kan harmonere med bevarelse og formidling af områdets kulturarv Visuelle forhold Andre vindmøller i området Nordvest for mølleområdet står to møllegrupper. Den ene befinder sig knap 2 km væk og den anden ca. 4 km væk. Møllerne, der står nærmest, er en møllegruppe med 3 stk. 750 kw NEG-Micon møller. De har en tårnhøjde på ca. 50 meter og rotordiameter på ca. 48 meter. Dermed bliver totalhøjden på møllerne ca. 74 meter. Den anden møllegruppe består af 2 stk. 900 kw NEG-Micon møller. De har en VINDMØLLER VED SKANSEN

20 tårnhøjde på ca. 49 meter og rotordiameter på ca. 52 meter. Dermed er deres totalhøjde ca. 75 meter og dermed stort set den samme som den anden møllegruppe. De to møllegrupper fremstår som to adskilte mølleområder med forskellige orientering og forskelligt antal. De to nye møller vil ligeledes adskille sig fra de to andre mølleområder specielt med hensyn til opstillingsretning og møllestørrelse. De tre eksisterende mølleområder er forsøgt fotograferet således at de nye møller også kan ses, men kun fra få positioner kan mølleområderne ses samtidigt. De projekterede møller og det nærmeste mølleområde ses samtidigt fra enkelte åbne områder eller høje punkter sydøst og nordvest for projektområdet. Fra nærområdet mod sydøst vil de mange læbælter og større plantager gøre det næsten umuligt at se de to mølleområder samtidigt. Fra fjernzonen mod sydøst vil de eksisterende møller i kraft af deres mindre størrelse og den forholdsvis store afstand være mindre synlige. Fra nordvest kan mølleområderne opleves samtidigt fra området nord for Tohuse, hvilket er forsøgt illustreret med en visualisering senere i rapporten. Det er vurderingen, at møllegrupperne vil fremstå som forskellige både hvad angår størrelse og udseende, og de projekterede møller vil ofte have en mere rolig rotation end den nærmeste møllegruppe. Der bør ikke opstå tvivl om, hvorvidt der er tale om forskellige anlæg uanset hvor man opholder sig i forhold til de to mølleområder. 2 stk. 900 kw 3 stk. 750 kw 2 stk. 1 MW Projektområdet Visualiseringer Der er udarbejdet 23 visualiseringer. Fotopunkter og afstandszoner fremgår af kortet Figur 17 og fotobeskrivelserne af næste afsnit. Nærzone 0-3 km Når man færdes i nærzonen vil møllerne opleves som markante og de vil fra flere områder være dominerende. Møllerne er væsentligt større end andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker, herunder kirker, industribygninger og højspændingsledninger. De mange læhegn og beplantninger i området er medvirkende til, at møllerne ikke er synlige overalt, men hvis man bevæger sig gennem nærområdet, vil man utvivlsomt kunne se møllerne adskillige gange uanset hvilken vej man vælger. Figur 16. Eksisterende vindmølleområder i nærheden af projektområdet VINDMØLLER VED SKANSEN 20

21 Fjernzone Mellemzone Nærzone Mellemzone 3-7 km I mellemzonen mod nord og øst vil møllerne generelt være mindre synlige, da disse områder er kuperede og indeholder mange skovarealer, som slører eller helt skjuler møllerne. Fra de områder, hvor møllerne kan ses, vil de dog fremtræde markant, men landskabets generelt store skala indenfor denne zone vil få selv store møller til at fremstå acceptabelt. I mellemzonen mod vest vil møllerne være mere synlige, da områderne er flade hedearealer med spredt beplantning. Herfra kan møllerne virke dominerende, men på grund af den forholdsvis store afstand til de åbne, flade arealer syner møllerne mindre og dermed ikke særlig dominerende. Fjernzone 7-12 km I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og især fra åbne områder uden større beplantning vil møllerne være synlige. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller - især i medlys - kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at man på afstande op til 25 km vil kunne se møllerne ved Skansen, hvis man befinder sig på åbne arealer eller på høje punkter i landskabet. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det vil være meget svært at skelne de enkelte mølleområder fra hinanden km Figur 17. Visualiseringspunkter med nær-, mellem- og fjernzone 21 VINDMØLLER VED SKANSEN

22 Gennemgang af visualiseringerne I nærzonen er der udarbejdet 7 visualiseringer fra forskellige retninger, dog med hovedvægten lagt på Frederiks By og de nærmeste omgivelser. Billede 1 er taget på hovedlandevejen nord for mølleområdet. Billede 2 er taget syd for mølleområdet i det nordøstlige byområde ved Frederiks. Billede 3 er ligeledes taget syd for mølleområdet bag hallen ved klubhusets parkeringsplads. Billede 4 er taget ved Frederiks Kirke på hovedlandevejen gennem byen. Møllerne er vist uden beskæring selv om de står bag træerne. Billede 5 er taget ca. 1,8 km øst for Frederiks ved Trehuse. Billede 6 er taget fra Sjørup, der ligger ca. 2,8 km øst for Frederiks. Billede 7 er taget fra Skelhøje i den vestlige randzone af byen. Fra mellemzonen er der valgt 9 fotopunkter, hvorfra der er lavet visualiseringer. Punkterne er primært valgt ved større veje, men enkelte punkter findes i naturen. Billede 8 er taget fra hovedlandevejen, der går gennem Frederiks ca. 3 km. syd for byen tæt ved Havredal. VINDMØLLER VED SKANSEN Billede 9 er taget sydvest for mølleområdet på hovedlandevejen fra Karup mod Viborg ca. 4,6 km fra nærmeste mølle. Billede 10 er ligeledes taget sydvest for området på samme vejstrækning som forrige billede, men i en afstand af ca. 3,4 km. Billede 11 er taget fra hovedlandevejen ved Grønhøj nordvest for mølleområdet i en afstand af ca. 3 km. Billede 12 er taget fra nordvest ved Tohuse ca. 4,7 km fra møllerne. Billede 13 er taget ca. 5,7 km. nordøst for mølleområdet på hovedlandevejen fra Viborg. Billede 14 viser de nye møller set fra nordøst hen over Dollerup Kirke fra et af de højeste punkter i Dollerup Bakker ca. 4,6 km fra nærmeste mølle. Billede 15 er taget fra Dollerup Kirke. Møllerne er vist ubeskåret, men de vil være skjult bag beplantning og terræn. Afstanden til møllerne er ca. 3,2 km. Billede 16 er taget øst for mølleområdet på gravhøjen Lyshøj, der ligger umiddelbart nord for Lysgård. Der er ca. 4,6 km til mølleområdet. Fra fjernzonen er der valgt 7 fotopunkter, hvorfra der er lavet visualiseringer. Punkterne er valgt ved større veje og i naturområder. 22 Billede 17 er taget nordøst for mølleområdet tæt ved Rute 13 syd for Viborg. Fotopunktet er en gravhøj, der ligger lidt vest for landevejen ca. 7,8 km fra mølleområdet. Billede 18 er ligeledes taget nordøst for mølleområdet, men lidt sydligere end det tidligere billede. Fotopunktet ligger ca. 7 km fra mølleområdet. Billede 19 er taget nord for Thorning i en afstand af ca. 7,7 km fra mølleområdet. Fotopunktet ligger højt på en mindre bivej. Billede 20 er taget fra hovedvejen ved Kongenshus Mindepark i en afstand af ca. 7,5 km fra mølleområdet. Billede 21 er ligeledes taget fra Kongenshus Mindepark, men lidt vestligere inde i naturområdet ca. 7,9 km fra møllerne. Billede 22 er også fra Kongenshus Mindepark, men sydligere end de to foregående billeder ca. 7,2 km fra mølleområdet. Billede 23 viser visualisering fra landevejen der forbinder Viborg og Holstebro. Fotopunktet er placeret øst for Daugbjerg. Afstanden til møllerne er mere end 11 km.

23 Visualiseringsmetode I denne VVM-redegørelse er der primært anvendt digitalkamera med 50 mm fast brændvidde. Det valgte objektiv betegnes som et normalobjektiv, da det svarer til den måde, hvorpå virkeligheden opleves med det menneskelige øje. En optimal betragtningsafstand er ca. 36 cm for billederne gengivet i denne VVM-redegørelse. Til enkelte billeder i VVM - en er anvendt 45 mm objektiv, hvor betragtningsafstanden er ca. 32 cm. Det drejer sig om billede 5, 6, 7, 8, 9 og 10, samt billede 19, 20 og 23. Ved alle fotopunkter er der opmålt et koordinatsæt med GPS, som har en nøjagtighed på ca. 5 meter. Billederne er efterfølgende behandlet i programmet WindPro, hvor de nye møller er vist samtidig med, at der er foretaget tilpasning af mølletårne og vinger i forhold til beplantning og bygninger, som afskærmer for synligheden. Enkelte billeder er gengivet med de nye møller uden nogen form for bearbejdning primært for at vise, hvordan møllerne ville se ud, hvis der ikke var bakkeformationer, beplantning eller bebyggelse. Hvis dette er tilfældet vil det fremgå af teksten til hvert billede. Der er ikke vist billeder uden projekterede møller - dvs. før-billeder - da der ikke saneres gamle møller i området, hvor de nye møller opstilles. 23 VINDMØLLER VED SKANSEN

24 24 Billede 1

25 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1NyJa VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :05:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 130 Fotoretning: 156 Kamera: Nord for området, 4120 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4120 kopi.jpg Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

26 26 Billede 2

27 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1NyJa VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :35:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 230 Fotoretning: 4 Kamera: Frederiks Nord, 4080 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4080 kopi.jpg Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

28 28 Billede 3

29 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1NyJa VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :45:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 236 Fotoretning: 21 Kamera: Frederiks klubhus ved Hallen, 4081 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG 4081 kopi.jpg Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

30 30 Billede 4

31 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :30:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 227 Fotoretning: 48 Kamera: Ved Frederiks, 4082 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4082.JPG Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

32 32 Billede 5

33 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :22:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 0 Fotoretning: 331 Kamera: Trehuse, 2404 Billedbeskr.: Trehuse 2404 Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

34 34 Billede 6

35 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :30:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 300 Fotoretning: 313 Kamera: Hvamvej, 3951 Billedbeskr.: 3951 Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

36 36 Billede 7

37 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :53:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 300 Fotoretning: 262 Kamera: Falkevej, Skelhøje, 3954 Billedbeskr.: 3954 Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

38 38 Billede 8

39 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :11:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 356 Fotoretning: 352 Kamera: Havredal, 2402 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_2402.JPG Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

40 40 Billede 9

41 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :20:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 0 Fotoretning: 57 Kamera: Viborg landevej 20km sten, 2937 Billedbeskr.: 2937 Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

42 42 Billede 10

43 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :45:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 0 Fotoretning: 53 Kamera: Viborg Landevej ca. ved 17km sten, 2938 Billedbeskr.: 2938 Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

44 44 Billede 11

45 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1NyJa VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :45:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 130 Fotoretning: 93 Kamera: Øst for Grønhøj, 4116 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4116 kopi.jpg Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

46 46 Billede 12

47 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :35:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 130 Fotoretning: 134 Kamera: Nord for tohuse, 4124 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4124.JPG Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

48 48 Billede 13

49 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :20:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 360 Fotoretning: 209 Kamera: Vest for Bækkelund4132 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG 4132.JPG Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

50 50 Billede 14

51 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1NyJa VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :15:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 214 Fotoretning: 240 Kamera: Dollerup Bakker, 4072 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4072 kopi.jpg Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

52 52 Billede 15

53 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :50:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 241 Fotoretning: 238 Kamera: Dollerup Kirke, 4070 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4070.JPG Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

54 54 Billede 16

55 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1NyJa VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :15:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 225 Fotoretning: 280 Kamera: Lyshøj, 4076 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4076 kopi.jpg Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

56 56 Billede 17

57 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1NyJa VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :45:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 102 Fotoretning: 241 Kamera: Vranum, 4074 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4074 kopi.jpg Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

58 58 Billede 18

59 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :55:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 245 Fotoretning: 261 Kamera: Gl. Almind, 4075 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4075.JPG Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

60 60 Billede 19

61 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :05:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 300 Fotoretning: 334 Kamera: Skovvej, Impgårde, 3948 Billedbeskr.: 3948 Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

62 62 Billede 20

63 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :14:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 302 Fotoretning: 111 Kamera: Kongenshus Mindepark, 2939 Billedbeskr.: 2939 Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

64 64 Billede 21

65 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :25:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 103 Fotoretning: 111 Kamera: Kongenshus, Museum, 4137 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4137.JPG Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

66 66 Billede 22

67 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 40 cm Billede taget: :33:00 Linse: 50 mm Film: 36x24 mm Punkter: 4368x2674 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 254 Fotoretning: 86 Kamera: Kongenshus Nord for Herredsdal, 4127 Billede: \\Filserver\Vindkraft\Dokumenter\Wind 1\Wind1-Projekter\Viborg Amt\Karup Kommune\Skansen Karup\Foto\IMG_4127.JPG Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

68 68 Billede 23

69 Projekt: Skansen, Karup Kommune Aktuel Fabrikat Type Effekt Diam. Højde Afstand [kw] [m] [m] [m] 1Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Ny Ja VESTAS V80-2.0MW ,0 78, Anbefalet betragtningsafstand: 36 cm Billede taget: :15:00 Linse: 45 mm Film: 36x24 mm Punkter: 3072x1881 Kamerapunkt: UTM WGS 84 Zone: 32 Øst: Nord: Vindretning: 4 Fotoretning: 134 Kamera: Øst fordaubjerg Viborgvej, 2959 Billedbeskr.: 2959 Oprettet af: Wind 1 A/S Holgersgade 1 DK-7900 Nykøbing M

70 70

71 3.4. Vurdering af den landskabelige påvirkning Store møller med totalhøjder omkring 120 meter vil altid påvirke oplevelsen af landskabet. Mølleprojektet beskrevet i denne VVM-redegørelse er på flere punkter indpasset i landskabet og den direkte påvirkning af bl.a. kulturhistoriske elementer er minimeret. Der er således ingen påvirkning af fortidsminder, hverken gravhøje, fredede diger og lignende. Kirken i Frederiks ligger nær mølleområdet, men der forudses ingen væsentlige genevirkninger i den forbindelse. Heller ikke de øvrige kirker og kulturhistoriske interessepunkter i området omkring mølleområdet vurderes at blive påvirket væsentligt af møllerne. Trafikalt krydser to landeveje hinanden vest for Frederiks og møllerne vil stå tæt ved krydset. Møllerne vil derfor være sigtepunkt og milepæl, når man krydser Frederiks. Der vurderes ikke at være trafikale problemer i relation til mølleplaceringen, dog kan der være skyggekast på visse vejstrækninger og dermed på trafikanterne. Beboerne i den nordlige del af Frederiks vil kunne se møllerne, men med mølleplacering nord for bebyggelsen vil den visuelle påvirkning være minimal, da vinduer og udendørs opholdsarealer ofte er orienteret mod syd og dermed væk fra møllerne. Det mulige byudviklingsområde, som ligger mellem byen og mølleområdet vil blive visuelt påvirket af møllerne. Da området endnu ikke er udnyttet kan byggeprojekter og andre anvendelser af området tage højde for møllerne og deres forventede tilstedeværelse i de næste år. Herefter forventes møllerne at være saneret og der vil ikke kunne stilles større møller op i området, hvis de regler, som gælder på området i dag også vil være gældende i fremtiden. 71 VINDMØLLER VED SKANSEN

72 4. FORHOLD VED NABOER 4.1. Afstand og visuelle forhold I området rundt om mølleplaceringerne ligger beboelser, hvoraf ingen ligger nærmere mølleplaceringerne end 500 meter. Den beboelse, der ligger nærmest de nye møller ligger 539 meter fra nærmeste mølle. Der foretages alligevel en kort gennemgang af de nærmeste naboer og møllernes påvirkning af disse ejendomme. Vindmøllecirkulæret, som beskriver kravet om særlig belysning af gener for naboer nærmere end 500 meter fra møllerne, er lavet på et tidspunkt, hvor møllerne var betydeligt mindre. I dag vil der stort set ikke blive sat møller op, hvor afstande til nærmeste nabo er under 500 meter. Dels er møllerne alle så høje, at 4 gange møllens totalhøjde i de fleste tilfælde vil være mere end 500 meter, dels vil støj og især skyggekastgener ofte være så store, at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at placere nye møller indenfor denne afstand. VINDMØLLER VED SKANSEN Figur 18. Udvalgte naboers placering 72

73 Nabo A og B Begge beboelser ligger nordøst for møllerne. Ved almindelig orientering af især stuevinduer og terrasser vil møllerne være dominerende ved disse beboelser. Beplantning kan give afskærmning, men møllestørrelsen betyder, at beplantningen skal være forholdsvis høj og den skal placeres tæt på området, hvor læeffekten ønskes. Støjen varierer mellem 40,5 og 41,0 db(a) ved disse beboelser og skyggekastberegningen viser, at de kun udsættes for nogle få timers skyggekast hvert år, henholdsvis 1:41 og 3:40 timer pr. år. Nabo C og D Disse beboelser ligger øst for møllerne og de vil primært være visuelt sårbare ved vestvendte terrasser og opholdsrum. Beboelsernes beliggenhed i forhold til møllerne og i forhold til udhuse og beplantning betyder, at der ikke vil være væsentlige genevirkninger af møllerne. Støjen varierer mellem 36,3 og 40,1 db(a) ved disse beboelser og skyggekastberegningen viser, at de nabo C kun udsættes for nogle få timers skyggekast hvert år (2:26 timer pr. år) mens nabo D får den største mængde skyggekast i dette projekt, nemlig 8:51 timer pr. år. C A B D 73 VINDMØLLER VED SKANSEN

74 Nabo E Denne nabobeboelse er sammen med et par andre ikke navngivne beboelser beliggende syd for mølleområdet. Denne placering vil normalt ikke medføre væsentlige gener, da terrasser og opholdsrum normalt ikke er orienteret mod nord. Støjen ved nabo E er 40,7 db(a) og lidt mindre ved de unavngivne naboer samme sted. Der vil ikke være skyggekast i dette område. E F holdsvis højt niveau, men dog et stykke under ti timer pr. år (7:05 timer pr. år). Nabo G og nabo H Disse ejendomme er beliggende ved Rute 12 umiddelbart nordvest for mølleplaceringerne. Beboelserne vil blive påvirket visuelt ved sydog østvendte terrasser og opholdsrum. Beplantning og driftsbygninger beskytter til dels nabo H, mens nabo G ligger mere udsat for visuel påvirkning, selvom ejendommen er beliggende på vestsiden af landevejen. Støjen ved nabo H er den højeste i dette projekt, nemlig 42,9 db(a) og dermed kun 0,1 db(a) fra den grænseværdi, som Viborg Amt har fastsat for mølleprojekter i amtet. (De almindelige krav er 45 db(a)) Nabo G påvirkes noget mindre. Skyggekast ved disse to naboer ligger tæt på 5 timer årligt (5:14 og 5:52 timer pr år). Nabo I Denne beboelse ligger nord for møllerne og vil som nabo A og B blive visuelt påvirket. Ejendommen ligger vest for landevejen og der findes ikke væsentlig beplantning, der kan afskærme. Støjmæssigt ligger beboelsen under 38 db(a) og skyggekastproblemet er stort set ikke eksisterende, nemlig 0:13 timer pr. år Nabo F Denne ejendom er beliggende ved Rute 12 umiddelbart sydvest for mølleplaceringerne. Ejendommen er for tiden ubeboet. Stuehuset ligger med facade mod vejen og dermed væk fra mølleområdet. Ejendommens driftsbygninger ligger mellem stuehuset og mølleområdet og møllerne vil ikke kunne ses fra gårdspladsen og fra stuehusets underetage. Støjpåvirkningen ved denne beboelse er 38,5 db(a) mens skyggekastet ligger på et for- G H I VINDMØLLER VED SKANSEN 74

75 Figur 19. Luftfoto fra projektområdet 75 VINDMØLLER VED SKANSEN

76 4.2. Støjniveau Indledning Som beskrevet i et tidligere afsnit har Viborg Amt fastsat et skærpet krav til møllers støjpåvirkning af nabobeboelser, som normalt er 45 db(a). Den usikkerhed, som normalt findes i sådanne beregninger fratrækkes i forbindelse med projekteringen, således at ingen beboelse eller udendørs opholdsareal i umiddelbar nærhed af beboelsen må udsættes for mere end 43 db(a) i støjniveau. Da der ikke er valgt en endelig mølletype i dette projekt vil støjberegningerne fungere som angivelse af maksimal støjniveau ved hver nabobeboelse. I støjberegningerne er der valgt en kildestøj fra hver vindmølle på 105,5 db(a). Med denne støjkilde vil den nabobeboelse, som bliver mest støjbelastet, få påført et støjniveau på 42,9 db(a), hvilket respekterer amtets krav. Beregninger Der er foretaget beregninger i programmet WindPro, hvor alle de nærmeste nabobeboelser figurerer. På baggrund af disse beregninger kan der udtegnes et kort, der viser støjudbredelsen fra projektets to møller og der kan udskrives et skema, hvor hver enkelt nabobeboelses støjpåvirkning kan aflæses. Kortet og skemaet er gengivet i dette afsnit og det er fremstillet ud fra et projekt med to stk. Siemens 2,3 MW-møller med et kildestøj på 105,5 db(a). Hver enkelt mølletype gennemgår en løbende udvikling og de bliver stadig mere støjsvage. Der er desuden mulighed for at justere mølletypernes kildestøj. Det er dog VINDMØLLER VED SKANSEN j g g g g g Ny mølle Støjfølsomt område Højde over: 20,0 m 38,0 db(a) 40,0 db(a) 43,0 db(a) 45,0 db(a) m Figur 20 Kort over udbredelse af beregnede maksimale støjzoner.(siemens) 76

77 ofte forbundet med reduktion af møllernes produktion, når en mølles kildestøj reduceres. Vurdering af støjforhold De beregninger, der er foretaget i forbindelse med dette projekt viser, at det er muligt, at overholde amtets krav om maksimalt at påvirke nabobeboelser med 43 db(a) Skyggekast Indledning Skyggekast har vist sig som et voksende problem i forbindelse med mølleprojekter. Generne for nabobeboelserne kan være uoverskuelige og kan i værste fald medføre, at boliger bliver ubeboelige. Der er derfor udarbejdet vejledende retningslinier for maksimal skyggekastpåvirkning, som et mølleprojekt må påføre nabobeboelser. Som beskrevet tidligere er denne henstilling til ikke at overskride 10 timers reel skyggekast ved nabobeboelser indføjet som en retningslinie i regionplanen. Beregninger Da der ikke er valgt mølletype i forbindelse med denne VVM-redegørelse udarbejdelse anvendes den af de skitserede mulige mølletyper, som har den største rotor placeret på det højeste tårn. Teoretisk set vil en større rotor medføre mere skyggekast, mens et højere tårn ikke altid giver samme resultat ved nærmeste naboer. Da tårnhøjden i dette projekt kun afviger 2 meter, vurderes det ikke at spille nogen rolle, da ingen nabobeboelser ligger tæt på 10 timers skyggekast. j g g g g g Ny mølle Støjfølsomt område Højde over: 20,0 m 38,0 db(a) 40,0 db(a) 43,0 db(a) 45,0 db(a) m Figur 21 Kort over udbredelse af beregnede maksimale støjzoner. (Vestas) 77 VINDMØLLER VED SKANSEN

78 Beregninger er som i det foregående afsnit foretaget i programmet WindPro. Programmet er godkendt til at blive anvendt som dokumentation for mølleprojekter. Punkterne ved hver enkelt nabobeboelse, hvor skyggekastet beregnes, er fastsat ved beboelsens facade, som vender i retning af møllerne. Skyggeudbredelsen fra en vindmølle afhænger udover vindmølleanlæggets udformning primært af solens højde over horisonten samt tidspunktet på dagen. Ved beregningerne tages der højde for den årstidsmæssige variation i solens indstrålingsvinkel. Solen antages dog ikke at kunne give anledning til skyggedannelser, når den er mindre end 3 grader over horisonten pga. den lave lysintensitet. Der tages ikke højde for andre terrænobjekters skyggevirkning, og når skyggeperioden beregnes antages det, at der ikke er andre objekter, der kan blokere for vindmøllens skygge. Der kan som supplement foretages en konkret vurdering på baggrund af registrering af de faktiske forhold ved de enkelte nabobeboelser. En sådan vurdering vil ofte være påkrævet, hvis de vejledende grænseværdier overskrides. Derudover antages møllen altid at være i drift. Modellen giver derfor et urealistisk højt resul tat for, hvor meget skygge der vil falde på en given lokalitet. Worst case modellen Modellen for "worst case" er en beregningsmodel som typisk anvendes, hvor der er fastsat en grænseværdi på 30 timers skyggekast om året. Ved beregningen forudsættes det, at solen altid skinner fra en skyfri himmel, og at vindretningen er således, at vindmøllen altid giver maksimal skygge på en given lokalitet. VINDMØLLER VED SKANSEN Figur 22. Kort over udbredelse af beregnede skyggekast ved Siemens-møllen 78 p,, Ny mølle Skyggemodtager Isolinier viser skygge i Skyggetimer pr. år m

79 Møller 1: SIEMENS SWT VS !O! nav: 80,0 m (7) 2: SIEMENS SWT VS !O! nav: 80,0 m (8) Figur 23. Grafisk kalender over skyggekast for Vestas-møllerne ved nabobeboelser. Skemaerne angiver hvilket klokkeslet og hvilken måned man kan forvente skyggekast fra en bestemt mølle (angivet med en farve) Real case modellen Modellen for "real case" eller "reel værdi" er en beregningsmodel som anbefales fulgt i Danmark. Ved beregningerne tages der højde for den statistiske forekomst af både antallet af soltimer samt den fremherskende vindretning og vindstyrke. Hensynet til de statistiske meteorologiske forhold gør at beregningen sandsynligvis kommer meget tæt på det faktiske antal skyggetimer på en given lokalitet. For hver enkelt beboelse eller lokalitet kan der foretages en supplerende beregning, hvor det kan fastsættes, hvornår skyggekast teoretisk set kan forekomme. Der er desuden udviklet et program, som kan stoppe en mølle på de tidspunkter, hvor skyggekastgenerne ved bestemte nabobeboelser er størst. Programmet anvendes primært i de tilfælde, hvor projektets beregninger viser, at det fastsatte maksimale antal skyggekasttimer (10 timer pr. år) ikke kan overholdes. Det forventes ikke, at der skal anvendes "skygge-stop" i dette projekt. WindPRO er udviklet af EMD International A/S, Niels Jernesvej 10, DK-9220 Aalborg Ø, Tlf , Fax , windpro@emd.dk 1: SIEMENS SWT VS !O! nav: 80,0 m (7) 2: SIEMENS SWT VS !O! nav: 80,0 m (8) Beregningerne ved alle nabobeboelser er foretaget med en ny facilitet, den såkaldte "drivhustilstand" i WindPro. Denne metode tillader måling af skyggekast fra alle retninger samtidigt i modsætning til retningsbestemt måling, som hidtil har været anvendt. Drivhustilstanden vil teoretisk set resultere i en lidt højere målt værdi for skyggekast. Skyggekastberegningen er gengivet på et kort i dette afsnit. Den røde "amøbe-form" angiver området, hvor indenfor der kan forventes mere end 10 timer skyggekast pr. år. På tilsva- 79 VINDMØLLER VED SKANSEN

80 rende vis angives med blå farve området med mere end 15 timer og med grøn farve mere end 5 timer. Den yderste sorte farve angiver området, hvor skyggekast er teoretisk muligt under forudsætning af, at solhøjder under 3 grader i forhold til horisonten ikke medregnes. De nærmeste nabobeboelsers skyggekastpåvirkning varierer mellem 0 timer og 8:51 timers skyggekast pr. år målt som reel værdi. For de to nabobeboelser, der har det højeste antal timers skyggekast nabo D og F med henholdsvis 8:51 og 7:05 ligger beplantning og driftsbygninger mellem møllerne og beboelsen. Det forventes derfor, at skyggekastgenerne vil være en del mindre, end det der er anført i skemaet. På grund af møllernes placering i forhold til vejene kan der opstå skyggekast til gene for trafikanter. Generne vil være størst, når man kører i retning af den opgående sol og blændes af solens stråler. Hvis dette tilmed sker som blink kan det virke yderligere generende. Nordgående færdsel på Rute 12 kan opleve generende skyggekast i forbindelse med solopgang på strækningen fra hvor kirkeområdets beplantning ender og ca. 1 km mod nordøst. På tilsvarende vis vil trafikanter, der kører mod sydøst ad Rute 186 kunne opleve skyggekast på den sidste kilometer inden rundkørslen ved Frederiks. Det vil ligeledes kunne ske ved solopgang i sommermånederne. Der kan ske en mindre påvirkning af den sydgående færdsel på Rute 12 lige inden man passerer Skansen. Her vil skyggekast primært kunne forekomme ved solopgang i vintermånederne. Generne for trafikanterne vurderes dog ikke at være alarmerende. Vurdering af skyggekastforhold Samlet set vil dette mølleprojekt overholde regionplanens retningslinier og ingen nabobeboelse vil blive udsat for mere skyggekast end 10 timer pr. år. Desuden vil de to nabobeboelser, som får påført mest skyggekast, have afskærmede driftsbygninger liggende mellem beboelsen og møllerne. Påvirkningen af Frederiks kirkes omgivelser vil være minimal og vurderes ikke at give anledning til bekymring. Frederiks byzone vil ikke blive påvirket overhovedet, mens det mulige byudviklingsområde umiddelbart syd for mølleområdet kun vil få skyggekast i meget begrænset omfang og kun på en meget lille del af arealet længst mod nordvest. Det vurderes, at der vil kunne ske skyggekast på hovedvejene tæt ved krydsningspunktet ved Frederiks, men generne vurderes at være begrænsede. VINDMØLLER VED SKANSEN 80

81 5. PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT 5.1. Luftforurening/klima Indledning Vindmølleprojektet har i sin helhed en positiv klimapåvirkning. Vedvarende energi, hvoraf vindenergi er en meget væsentlig faktor, kommer til at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af de næste årtiers klimamål. Der er mange gode argumenter for at udnytte de rigelige vindressourcer ikke kun i Danmark, men overalt på kloden. I takt med, at vindenergiproduktion bliver mere og mere økonomisk rentabel, vil mølleprojekterne skyde op mange steder, til gavn for klimaet på kloden. Opstilling af vindmøller fører til en øget produktion af vedvarende energi der ikke medfører udledning af drivhusgasser. Den herved producerede mængde elektricitet fortrænger produktion af elektricitet på konventionelle kraftværker, hvor der overvejende produceres på basis af kul, olie, naturgas og i mindre omfang biobrændsel. Det er både et nationalt og et internationalt politisk mål, at formindske luftforureningen, herunder CO2-udledningen. Den største CO2 frembringelse kommer fra energiproduktion. Ud over CO2, der primært bidrager til global opvarmning, fokuseres der desuden på SO2 og på NOx, der bidrager til forsuring af nedbøren. Opstilling af vindmøller medvirker bl.a. til at Danmark kan opfylde sine forpligtelser i forbindelse med Kyoto Klimaaftalen. For at opgøre reduktionen af de nævnte forureningstyper anvendes omregningstal fra Energinet.dk, samt produktionsberegninger for vindmøllerne udarbejdet dels på baggrund af fabriksoplysninger, dels ud fra landskabsmæssig ruhedsanalyse mm. i edb-programmet Wind-PRO fra Energi- og Miljødata. I dette projekt er der beregnet en total produktion på ca. 11 mio. kwh pr. år for de 2 nye møller. De 6 eksisterende møller, som nedtages i forbindelse med dette projekt, er ikke indregnet. Det anslås, at de sanerede møller tilsammen ville kunne producere 9,5 mio. kwh i de 3 til 8 år møllerne har tilbage. Det svarer til, at saneringsmøllerne ville fortrænge ca ton CO2 mindre end opgjort, ca. 0,8 ton SO2 mindre og ca. 7,5 ton NOx mindre i løbet af møllernes resterende produktionstid. Det fremgår af Miljødeklaration for el leveret til Vestdanmark 2005, [4], at en produceret kwh medfører udledning af 479 g CO2, 0,09 g S02 og 0,98 g NOx. På basis af disse værdier er den positive klimaeffekt af møllerne beregnet. Der er beregnet en netto-reduktion idet der Figur 24. Reduktion i udledning af drivhusgasser. både opstilles 2 nye møller, men samtid nedtages 6 gamle møller og deres positive klimaeffekt trækkes fra i det overordnede klimaregnskab. CO2-udledning Energinet.dk s omregningstal for reduktion af CO2-udledning i forbindelse med vindmølleproduceret el er 645 gram pr. produceret kwh el i forhold til produktionen på et centralt kulfyret kraftværk. Det giver en reduktion på mindst ton CO2 på de 20 år møllerne forventes at producere. Omregningstallet for elproduktion leveret til forbrug i vest-danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) er 483gram pr. produceret kwh el. I forhold hertil giver vindmøllerne en reduktion på ca ton CO2 på 20 år. Til sammenligning sker der en årlig udledning af CO2 i Danmark på ca. 50 mio. ton pr. år (2005). Heraf fremgår, at der vil ske en ganske betydelig reduktion af CO2 som følge af dette ene vindmølleprojekt med 2 møller. 81 VINDMØLLER VED SKANSEN

82 SO2-udledning Energinet.dk s omregningstal for reduktion af SO2-udledning er 0,1 gram pr. vindmølleproduceret kwh i forhold til produktion af 1 kwh på et kulfyret kraftværk. Det vil her betyde en SO2-reduktion på ca. 22 tons i løbet af møllernes 20-års produktionsperiode. Omregningstallet for elproduktion leveret til forbrug i vest-danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) er 0,082 gram pr. produceret kwh el I alt giver det en reduktion på ca. 18 ton SO2. Heraf fremgår, at der vil ske en ganske stor reduktion af SO2 som følge af dette vindmølleprojekt. NOx-udledning Energinet.dk s omregningstal for reduktion af NOx -udledning er 0,902 gram pr. vindmølleproduceret kwh i forhold til produktion af 1 kwh på et kulfyret kraftværk. Det vil her betyde en NOx -reduktion på ca. 200 tons på 20 år. Omregningstallet for elproduktion leveret til forbrug i vest-danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) er 0,791 gram pr. produceret kwh el. I alt giver det en reduktion på ca. 175 ton NOx. Heraf fremgår, at der vil ske en ganske stor reduktion af NOx som følge af dette vindmølleprojekt. VINDMØLLER VED SKANSEN Slagger og flyveaske Energinet.dk s omregningstal for reduktion af slagger og flyveaske er 40,69 gram pr. vindmølleproduceret kwh i forhold til produktion af 1 kwh på et kulfyret kraftværk. Det vil her betyde en reduktion på ca tons i løbet af møllernes produktionstid. Omregningstallet for elproduktion leveret til forbrug i vest-danmark (en blanding af fossile og vedvarende energikilder) er 29,26 gram pr. produceret kwh el. I alt giver det en reduktion på mindst ton slagger, flyveaske og andet affald pr. år Ressourcer og affald 82 Ressourceforbruget energimæssigt set - i forbindelse med møllefremstilling, opstilling, drift og skrotning er i et efterfølgende afsnit opgjort til en energimængde svarende til møllens produktion i 3 måneder. Det er tidligere fastslået, at stort set alle dele fra møllen indgår i genbrugssystemer efter møllens skrotning. Kun glasfiberdele genanvendes ikke i dag, men man kan forvente, at der vil skabes mulighed for genanvendelse i fremtiden. Det må forventes, at der i løbet af de næste 20 år sker en yderligere vækst i genbrugsmængden. Ressourceforbruget til fremstilling af møllen er af fabrikken opgjort til ca. 240 ton jern og stål. Energibalance er vigtig, når man vurderer forskellige typer el-produktionsanlæg. Energibalancen er den samlede vurdering set over produktets samlede levetid af forholdet mellem energiforbrug og energiydelse. Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance i forhold til andre el-produktionsmetoder. En moderne vindmølle producerer i sin levetid (20 år) ca. 80 gange mere energi, end der medgår til at fremstille den, selvfølgelig afhængig af vindforhold osv. Under normale vindforhold bruger den kun ca. 3-4 måneder til at skabe den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse. I dette projekt anvendes enten Vestas 2 MW eller Siemens 2,3 MW møller, som må betegnes som moderne møller. Produktionsberegningerne, der ligger til grund for mølleprojektet, ligger på gennemsnittet for møller opstillet på land. Ud fra disse forhold, vil Energistyrelsens beregning være brugbare i dette projekt, således at projektets energibalance svarer stort set til Energistyrelsens tal, som er nævnt ovenfor Geologi og grundvandsinteresser Projektområdet er fladt med ganske små niveauforskelle mellem 72 og 73 m over havoverfladen. Som det fremgår af et tidligere afsnit lå isens hovedopholdslinie ved Skelhøje hvor smeltevand strømmede ud under isen ved gletcherportene og ud over det isfri land, hvor det aflejrede tykke lag af sand og grus. Jordbunden i den østlige og nordlige del af nærområdet består derfor af lerblandet sandjord, mens den vestlige del består af grovsandet jord.

83 Figur 25. Jordbundstyper Grundvand og jordbund Jordbunden i området består af lerblandet sandjord og sandblandet lerjord. Jordtypen beskytter ikke grundvandet ret godt mod forurenende stoffer spild på jordoverfladen. Det vurderes dog ikke, at anlægget vil påvirke grundvandet. Det kan eventuelt i anlægsfasen være nødvendigt midlertidigt at sænke grundvandstanden, ved de enkelte mølleplaceringer. Hver mølle indeholder i gear m.v. ca. 300 liter olie. Ved uheld er der en risiko for at en del af denne oliemængde kan havne på jorden. Risikoen anses dog for at være minimal, ligesom et uheld på grund af den automatiske overvågning hurtigt vil blive opdaget, således at der kan træffes de nødvendige foranstaltninger for at forhindre jord- og grundvandsforureninger. Vindmøllen er desuden konstrueret således, at et evt. oliespild vil blive ledt ned i tårnet og opsamlet i bunden af tårnet. Grundet afstand til eksisterende brønde samt terrænets flade beskaffenhed må det vurderes Figur 26. Vandboringer at bygning og drift af de planlagte vindmøller ikke vil have negativ påvirkning på eksisterende privat vandindvinding. Omkring en halv kilometer sydvest for mølleområdet ligger et af regionplan 2005 s særlige drikkevandsområder, så projektområdet ligger på sikker afstand herfra Området, der grænser op til mølleområdet, er tillige et undersøgelses-område for drikkevand. Møllernes etablering og efterfølgende drift forventes ikke at påvirke de regionale drikkevandsområder af samme grunde som nævnt i det foregående Naturbeskyttelse Internationale beskyttelsesområder Afstanden til det nærmeste internationalt beskyttede område er godt 2 kilometer. Dette område er EU Habitatområde 35, Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker. Figur 27. Særlige drikkevandsinteresser. Udpegningsgrundlaget for dette område er: - Odder (Lutra lutra) - Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) - Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks - Vandløb med vandplanter - Tørre dværgbusksamfund (heder) - Enekrat på heder, overdrev eller skrænter - *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund - Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn - *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand - Rigkær - Bøgeskove på morbund uden kristtorn - Stilkegeskove og krat på mager sur bund - Skovbevoksede tørvemoser - *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 83 VINDMØLLER VED SKANSEN