Vindmøller ved Gjørup, Møldrup Kommune. VVM-redegørelse Vurdering af Virkninger på Miljøet September 2006

Transkript

1 Vindmøller ved Gjørup, Møldrup Kommune VVM-redegørelse Vurdering af Virkninger på Miljøet September 2006

2 Vindmøller ved Gjørup VVM-redegørelse September 2006 Udgiver: Viborg Amt, Teknik og Miljø, Amtsgården, Skottenborg 26, 8800 Viborg Redaktion, tekst, foto, layout og tryk: Arkitektfirma Mogens B. Leth, Magnoliavej 16, 7700 Thisted Opsætning, billedarbejder mv.: Henning Appel, Grafisk Designer, MDD Bidrag fra: Tekst og div. undersøgelser: Biolog Jan Durinck Produktionsberegninger: Wind 1 A/S Støj- og skyggekastberegninger: Wind 1 A/S Visualiseringer: Peter Poulsen, Wind 1 A/S Kort: Kort- og Matrikelstyrelsen samt amtets GIS-database Oplag: ISBN: Forsidebillede: Visualisering af to nye møller set fra området syd for Fjelsø. Bagsidebillede: Eksisterende forhold set fra samme område. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING Forslag og alternativer Hovedproblemer Rapportens opbygning Lovgivning og planlægning Hovedkonklusioner PROJEKTBESKRIVELSE Vindressourcer Anlægget Aktiviteter i anlægsfasen Aktiviteter i driftsfasen Sikkerhedsforhold Retablering af areal PÅVIRKNING AF LANDSKABET Landskabet Kulturlandskabet Visuelle forhold Vurdering af den landskabelige påvirkning FORHOLD VED NABOER Afstand og visuelle forhold Støj Skyggekast Vurdering af nabopåvirkning PÅVIRKNING AF MILJØET I ØVRIGT Luftforurening/klima Ressourcer og affald Geologi og grundvandsinteresser Naturbeskyttelse Friluftsliv Samlet vurdering af miljømæssige forhold ANDRE FORHOLD Arealanvendelse Lufttrafik Radiokæder Ledningsoplysninger Socioøkonomiske forhold Mangler ved oplysninger og vurderinger...89 REFERENCELISTE...91 BILAG

4 Forord Wind 1 A/S ønsker at opstille 2 eller 3 vindmøller ved Gydedal nordøst for Gjørup i Møldrup Kommune. De nye møller skal erstatte 8 ældre møller i Viborg Amt. For at projektet kan gennemføres, skal Amtsrådet udarbejde et tillæg til regionplanen og der skal fremlægges en vurdering af projektets virkninger på miljøet en VVM-redegørelse. Møldrup Kommune skal følge op på regionplantillægget med et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan for vindmølleområdet. Denne rapport indeholder VVM-redegørelsen for en vindmøllegruppe bestående af 2 eller 3 vindmøller, med en totalhøjde på op til 121,5 meter, beliggende ved Gjørup. 4

5 1. INDLEDNING 1.1. Forslag og alternativer Wind 1 A/S har ansøgt om tilladelse til at opstille vindmøller ved Gjørup i Møldrup Kommune. Der beskrives et hovedforslag med 2 møller, hver med totalhøjde op til 121,5 meter, samt et alternativ med 3 lidt mindre møller. Dermed er projektet over de generelle grænser, som automatisk udløser VVMpligt. Hovedforslagets møller vil få monteret dæmpet, fast lysafmærkning, mens alternativets møller ikke forventes lysafmærket. Som en del af projektet nedtages 8 ældre møller i samme område. Hovedforslag Projektet består af et hovedforslag, som indeholder 2 møller med rotordiameter på 80 til 82,4 meter og en navhøjde på 78 til 80 m. Dermed vil totalhøjden til vingespids i topstilling være 118 til 121,5 meter. Hovedforslagets møller fremtræder harmoniske og vil produktionsmæssigt være gode på den valgte placering under hensyntagen til de aktuelle forhold. De foreslåede møllestørrelser leveres af Vestas og Siemens. Alternativ Projektet indeholder desuden et alternativ, som indeholder 3 møller med rotordiameter på 62 til 64 meter og en navhøjde på ca. 60 m. Dermed vil totalhøjden til vingespids i topstilling være 91 til 92 meter. Alternativets møller fremtræder harmoniske, men de vil produktionsmæssigt være knap så gode som hovedforslagets møller på den valgte placering. De foreslåede møllestørrelser og -typer kan enten være nye eller brugte møller. 0-alternativet Konsekvenserne af ikke at gennemføre dette mølleprojekt beskrives som et 0-alternativ. De nye møller bliver ikke rejst, der sker ingen yderligere påvirkning af området ved Gjørup, der vil ikke ske yderligere fortrængning af bl.a. CO2, som konsekvens af dette projekt og de 8 eksisterende ældre møller, vil ikke blive fjernet før om ca. 10 år Hovedproblemer I denne VVM-redegørelse er der fokuseret på flere hovedproblemer, som er beskrevet i forskellige afsnit i rapporten. Der er for det første beskrevet genevirkninger for de omkringboende. Selv om mølleprojektet overhol - der gældende love vil møllerne påvirke naboerne i et vist omfang. For det andet redegøres for mølleprojektets visuelle konsekvenser både i nærområdet og længere væk. Specielt vil forskellen mellem hovedforslaget Figur 1. Planlagte vindmølleplaceringer ved Gjørup Figur 2. Vindmøllestørrelser ved Gjørup 5

6 og alternativet blive vurderet. Der vil desuden blive sat fokus på møllernes påvirkning af det nærliggende naturområde ved Gydedal umiddelbart syd for mølleområdet. For det tredje beskrives møllernes visuelle påvirkning af de nærmeste kirker. For det fjerde beskrives mølleprojektets samspil med nærmeste mølleområder. Cirka 3 km mod nord findes fire nyere møller i en gruppe Rapportens opbygning Denne VVM-rapport indeholder 6 afsnit. Det første afsnit er en indledning, som kort beskriver mølleprojektet, den lovgivning, som regulerer området, samt rapportens hovedkonklusioner. Det andet afsnit beskriver selve projektet mere detaljeret. Desuden redegøres for aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen, ligesom det beskrives, hvordan området retableres efter møllerne er udtjente. Det tredje afsnit omhandler landskabelige forhold og den visuelle påvirkning, som opstilling af vindmøllerne vil medføre. Det fjerde afsnit beskriver konkrete forhold ved naboer. Der redegøres for støj- og skyggekastpåvirkninger og der fremlægges vurderinger for påvirkning af de nærmeste naboers beboelser og udendørs opholdsarealer. Det femte afsnit indeholder beskrivelser af mølleprojektets påvirkning af miljøet i øvrigt. Nogle påvirkninger er udelukkende positive, mens andre vil opfattes som negative. Det sjette afsnit omhandler projektets forhold til andre emner. Der beskrives forhold til bl.a. lufttrafik samt en række andre hovedsageligt tekniske aspekter. Mølleområde mod nord Fjelsø Kirke Naturområdet Gydedal Figur 3. Kort over nogle af mølleprojektets problemfelter 6

7 1.4. Lovgivning og planlægning Vindmøllecirkulæret I 1999 udsendte Miljø- og Energiministeriet et cirkulære (nr. 100 af 10. juni 1999) om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (Vindmøllecirkulæret). Vindmøllecirkulæret pålægger amterne at tage omfattende hensyn til muligheden for at udnytte vindressourcen, men også til nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbrugsmæssige interesser. Ifølge cirkulæret kan der kun opstilles vindmøller på arealer, der er specifikt udpegede til formålet i en regionplan. Arealernes størrelse tilpasses vindmøllernes forventede maksimale antal og størrelse og den afstand der skal være mellem vindmøllerne af hensyn til en effektiv udnyttelse af vindenergien. Endvidere er areal-udpegningerne et resultat af en konkret politisk afvejning af de mangeartede interesser, der knytter sig til områderne. Vindmøllecirkulæret fastsætter en række krav til kvaliteten af vindmølleplanlægningen i relation til omgivelserne. Blandt andet er det et krav, at vindmøller ikke må opstilles nærmere nabobeboelse end fire gange møllens totalhøjde. Totalhøjden på det ansøgte projekt er ,5 m, og det medfører et krav om en mindste afstand til nabobeboelse på meter. Lovens krav om afstand til nabobeboelser overholdes både ved hovedforslaget og ved det alternative forslag. Støjbekendtgørelsen Støjbelastningen fra vindmøller reguleres af Bekendtgørelse nr. 304 af 14. maj 1991 om støj fra vindmøller (Støjbekendtgørelsen). Ifølge bekendtgørelsen må støjbelastningen fra vindmøller ikke overstige 45 db(a) ved udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til nabobeboelser i det åbne land. Formuleringen dækker for eksempel terrasser lige uden for huse. I boligområder og i områder, der anvendes eller er udlagt til institutioner, sommerhusområde, kolonihaver eller rekreative formål, må støjbelastningen ikke overstige 40 db(a). Begge de nævnte grænseværdier tillægges en usikkerhed på 2 db(a), som fratrækkes i projekteringsfasen. Projektet overholder disse skærpede krav til grænseværdier for støj. I hovedforslaget er den maksimale støjpåvirkning 43,0 db(a) ved en beboelse i det åbne land. Alternativet har lidt lavere værdier. Der er ikke byzone eller anden støjfølsom arealanvendelse i nærheden af mølleområdet, hvor støjpåvirkningen nærmer sig 38 db(a). Amtet kan dog kræve, at der bliver udført en kontrollerende støjmåling, hvis forholdene taler herfor. Naturbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven beskytter naturtyper, fortidsminder, beskyttelseslinier for blandt andet kyster og skove og indeholder også bestemmelser for administration af internationale beskyttelsesområder, herunder EU-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. Der er registreret områder, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven i området. Hvorvidt vindmøllerne vil påvirke områderne er behandlet i afsnit 5.4. Desuden vil redegørelsen i samme afsnit efter EU-habitatdirektivets artikel 12, bilag 4 undersøge vindmøllernes betydning for en række dyrearter. Det drejer sig om småflagermus, birkemus, odder, markfirben, padder med flere. Lovens 12. fastsætter endvidere beskyttelse af en række fortidsminder. Disse er nærmere specificeret i lovens bilag 1. Okkerloven Okkerlover har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet. Bekendtgørelse nr. 311 af 26. juni 1985 fastsætter at der ikke uden tilladelse må påbegyndes grøftning og grundvandssænkning i områder, der er klassificeret som okkerpotentielle (klasse I, II og III). I kapitel 5 redegøres der for om anlæggelsen af møllerne kan medføre okkerforurening. Museumsloven Lovens kapitel 8 sikrer kultur- og naturarv i forbindelse med planlægning af jordarbejder. Lovens 27 oplyser at den kulturarv, der skal beskyttes, omfatter spor af menneskelig virksomhed, der er efterladt fra tidligere tider, dvs. strukturer, konstruktioner, bygningsgrupper, bopladser, grave og gravpladser, flytbare genstande og monumenter og den sammenhæng, hvori disse spor er anbragt. Herunder hører bevaring af fortidsminder samt sten- og jorddiger. Denne VVM-redegørelse belyser de arkæologiske interesser i projektområdet. Hvis der ved en forundersøgelse ikke findes spor efter væsentlige fortidsminder frigives området til anlægsarbejde. Skulle der efterfølgende alligevel blive påtruffet spor efter fortidsminder, er man i henhold til museumslovens 27 stk. 2 pligtigt at standse anlægsarbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. I henhold til museumslovens 27 stk. 5 er det i så fald staten, der skal afholde udgifterne til en eventuel undersøgelse. Hvis der ved en forundersøgelse findes spor efter væsentlige fortidsminder, vil museet indstille, at disse enten friholdes for anlægsarbejde (ved at anlægsarbejdet flyttes væk fra området, hvor der er væsentlige fortidsminder), eller at fortidsminderne undersøges. Såfremt bygherren fastholder an- 7

8 lægsarbejdet i et område med væsentlige fortidsminder er det bygherren, der skal betale for den arkæologiske undersøgelse, jf. museumslovens 27 stk. 4. Planloven Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (Samlebekendtgørelsen), Bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999, fastsætter, at der ved planlægning for vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller for mere end tre vindmøller i en gruppe skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der indeholder en Vurdering af projektets Virkning på Miljøet. VVM-redegørelsen belyser projektets miljømæssige konsekvenser og mulige gener for naboer, natur og landskab og har det dobbelte formål at give offentligheden mulighed for at vurdere det konkrete projekt og forbedre Amtsrådets beslutningsgrundlag, før det tager endelig stilling til projektet. Samlebekendtgørelsens 5 fastlægger, at VVM-redegørelsen på passende måde skal påvise, beskrive og vurdere vindmølleprojektets direkte og indirekte virkninger på mennesker, fauna og flora, jordbund, vand, luft, klima og landskab, materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. VVM-redegørelsen sikrer således en detaljeret vurdering af vindmølleprojektet og dets omgivende miljø, både på kort og langt sigt. Ikke blot hovedprojektet, men også forskellige alternativers konsekvenser skal undersøges og beskrives herunder et 0-alternativ, som er konsekvensen af, at projektet ikke gennemføres. Det er også et krav, at de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe og om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet, beskrives. I kombination med region- og kommuneplanen, der fastlægger overordnede rammer for benyttelse og beskyttelse af areal og miljø, sikrer VVM-redegørelsen en detaljeret viden om vindmølleprojektet nordøst for Gjørup og dets omgivelser. Regionplanen Der var pr. maj 2005 i Viborg Amt en samlet installeret vindmølleeffekt på ca. 300 MW. Det er amtets mål at bibeholde en stor vindbaseret energiproduktion ved at fremme opstillingen af nye store vindmøller som erstatning for mange af amtets ældre og mindre vindmøller. Ved planlægning for vindmøller er det Amtsrådets mål, at beskytte landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier samt minimere gener hos naboer mest muligt. Området nordøst for Gjørup er udpeget som interesseområde for vindmøller i Regionplan Udpegningen i regionplanen betyder, at der efter en nærmere planlægning med VVM-procedure kan opstilles vindmøller i det udlagte område. Følgende kriterier indgår i vurderingen af, om et område kan udlægges til vindmøller i Viborg Amt (Skema 33A): Der skal holdes en afstand på 4 gange en mølles totalhøjde til alle beboelser, herunder også vindmølleejerens beboelse. Støjberegninger skal dokumentere, at ingen beboelser påføres støj, der overstiger 45 db(a)/40 db(a). Beregningernes usikkerhed på 2 db(a) skal ud fra et forsigtighedsprincip indregnes, så usikkerheden kommer naboerne til gode. Skyggeberegninger skal dokumentere, at ingen beboelser påføres mere end 10 timers skygge om året. Der skal holdes en afstand på 500 meter fra eksisterende byområder, landsbyafgrænsninger og byvækstområder. Kystnærhedszonen, særlige beskyttelsesområder og beskyttelsesværdige kulturmiljøer skal som udgangspunkt friholdes for møller. Opstilling af møller må som udgangspunkt ikke ske på arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinier samt bestemmelser om beskyttede naturtyper. Nye møller kan ikke opstilles indenfor internationale beskyttelsesområder, og opstilling af møller inden for en randzone på m fra EU fuglebeskyttelsesområder skal som udgangspunkt undgås. Der skal som udgangspunkt holdes en afstand på 200 m fra overordnede radiokædeforbindelser. Der skal som udgangspunkt holdes en afstand på 4 gange en mølles totalhøjde fra overordnede vejforbindelser af hensyn til trafiksikkerheden. Nye møller skal opleves som klart afgrænsede tekniske anlæg i forhold til andre vindmøller. Opstilling af møller må ikke fra offentligt tilgængelige steder skæmme indsynet til kirker og større fortidsminder. 8

9 Visualiseringer skal dokumentere, at den visuelle virkning af vindmøller i området er acceptabelt på nær-, mellem- og langdistance. Ved planlægning for vindmøller vil amtet lægge vægt på, at der ikke opstilles vindmøller, der kræver synlig og landskabelig dominerende lysaf - mærkning. Amtet vil dog acceptere, at der på møllehatten (nacellen) placeres et lavintensivt fast, rødt lys med en intensitet på ca. 10 Candela. En Candela svarer til et stearinlys. Ti Candela svarer til lysstyrken fra en almindelig 8,5 W elpære. Det forventes, at det er denne form for lysafmærkning, der fra luftfartsmyndighedernes side vil blive stillet krav om til møller med en totalhøjde mellem 100 og 150 meter. Ifølge Regionplan 2005 vil amtet arbejde for, at der sker en betydelig sanering i forbindelse med opstilling af nye vindmøller. Det skal sikres, at en række af amtets mindre og uhensigtsmæssigt placerede møller erstattes af nogle få, store vindmøller. Amtet vil derfor lægge vægt på, at der sker en betydelig sanering i det landskabsrum, som de nye møller bliver opstillet i, og i amtet som helhed. Kommuneplanen Møldrup Kommunes kommuneplan blev vedtaget i 20. september Kommuneplanen indeholder rammebestemmelser for de eksisterende møller, men de er utilstrækkelige til også at omfatte de nye møller. Ligeledes er den gældende lokalplan for det eksisterende vindmølleområde ikke rummelig nok til også at omfatte det nye mølleprojekt. Der skal derfor laves et nyt kommuneplantillæg samt en ny lokalplan for området før mølleprojektet kan realiseres, uanset om man vælger hovedforslaget eller alternativet. VVM-proceduren Forud for udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er der gennemført en debatfase som sluttede d , hvor borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede har kunnet kommentere et fremlagt projektforslag. VVM-redegørelsen danner grundlag for den politiske beslutningsproces samt udarbejdelsen af et regionplantillæg. Samtidigt med offentliggørelsen af VVM-redegørelsen fremlægges et forslag til et regionplantillæg i en offentlighedsfase på 8 uger, hvor borgere, organisationer og myndigheder igen har mulighed for at komme med bemærkninger. Derefter vil der i amtsrådet/byrådet i den nye storkommune blive taget endelig stilling til, om - og hvordan - projektet skal gennemføres. Amtsrådets/byrådets endelige beslutning vil i øvrigt kunne påklages til Naturklagenævnet i henhold til gældende regler. Resultat af idéfasen I debatfasen kom der 2 bemærkninger eller indsigelser. Der er indkommet en indsigelse fra forsvaret som indskærper at møllerne skal påføres lavintensivt lysafmærkning. Viborg Stiftsmuseum gør opmærksom på den sandsynlige forekomst af fortidsminder i området. Begge bemærkninger er indarbejdet i planen. Efterfølgende er projektoplægget blevet revideret, så der nu kun lægges op til totalhøjder på maksimum 121,5 meter mod 140 meter i debatoplægget. Reduktionen skyldes dels generelle afstandskrav, dels sikring af, at projektet overholder gældende krav med hensyn til støj- og skyggekastpåvirkning af nabobeboelser. Videre planlægning Sideløbende med en vedtagelse af et regionplantillæg i Amtsrådet vil en realisering af vindmølleprojektet forudsætte, at der vedtages et kommuneplantillæg, da det foreslåede mølleområde ikke er indeholdt i kommuneplanen for Møldrup Kommune. Endelig vil opførelsen af vindmøllerne være af - hængig af, at der udarbejdes en lokalplan for arealet omkring møllerne, der nærmere angiver, hvordan projektet kan udformes Hovedkonklusioner Påvirkning af landskab På den overvejende del af visualiseringerne fremstår møllerne harmonisk i forhold til det omgivne landskab og dets skala. Enkelte steder især i nærområdet virker møllerne skalamæssigt meget større end landskab, bygninger og beplantning. Det er i øvrigt et generelt fænomen, som ikke kun forekommer i dette projekt. Projektet vurderes ikke at påvirke kulturhistoriske forhold, hverken fra oldtiden eller fra nyere tid. Fjelsø Kirke vil blive visuelt påvirket af møllerne, men dog ikke så markant, at møllerne vil dominere kirken og dens omgivelser. De øvrige kirker i nærområdet vil kun blive påvirket visuelt i yderst begrænset omfang. Samspillet med andre møller forekommer kun i begrænset omfang og på en måde, som vurderes at være acceptabel. Der findes kun et andet mølleområde i nærheden, som ikke saneres i forbindelse med dette eller et andet konkret udskiftningsprojekt og antallet af møller indenfor ca. 4 km. fra projektområdet reduceres fra 17 møller i dag til 6 eller 7 møller efter udskiftningen er gennemført. Samlet 9

10 set sker der således en væsentlig oprydning med hensyn til vindmøller i landskabet omkring Gjørup. Der er ikke væsentlig forskel på hovedforslaget og alternativets påvirkning af landskabet. Fra nogle positioner vil en mølle, der er ca. 120 meter høj kunne ses mens en mølle, der er ca. 20 meter lavere, vil være skjult af terræn og beplantning, og dermed vil synligheden af den højere mølle alt andet lige være større. Begge møllestørrelser vil dog være synlige over store afstande. Møllernes opstillingsform i både hovedforslag og alternativ virker harmonisk i forhold til det omgivne landskab. ikke forventes at påvirke overhovedet. Møllerne vil tvært imod yde meget store positive bidrag til nedbringelse af luftforureningen i Danmark. Møllerne vil kunne forsyne ca enfamilieshuse med forureningsfri elektricitet hvert år i mere end tyve år. De omkringliggende naturområder vil ikke blive påvirket fysisk, men der kan være visuelle gener forbundet med publikums oplevelse af naturværdierne. Påvirkning af nabobeboelser Ved alle beboelser og udendørs opholdsarealer tæt ved boligerne overstiger støjniveauet ikke 43 db(a), som er Viborg Amts højst tilladte støjniveau. Ligeledes respekteres amtets krav om overholdelse af den vejledende grænse på 10 timers skyggekast pr. år ved nabobeboelser. For de omtalte punkter vil der kun være små afvigelser fra hovedforslaget til alternativet. De visuelle påvirkninger fra møllerne vurderes til at være mest markante på ejendommene nord og til dels vest for projektområdet. Visuelt vil der ikke være stor forskel på hovedforslag og alternativ, men hovedforslagets møller vil dog være mere synlige både i nærområdet og på distancen. Andre miljømæssige påvirkninger På baggrund af denne gennemgang af mølleprojektets miljøpåvirkning kan det konkluderes, at projektet ikke vil medføre væsentlige genevirkninger for områdets dyre- og planteliv. Det samme vil være tilfældet m.h.t. vandindvinding, hvor mølleprojektet 10

11 2. PROJEKT- BESKRIVELSE 2.1. Vindressourcer Vindressourcernes udbredelse i Danmark er kortlagt af Energi- og Miljødata og Forskningscenter Risø i projekt Vindressourcekort for Danmark der blev færdiggjort i Denne kortlægning beskriver vindens energiindhold i 200x200 m kvadrater dækkende hele landet, og beregnes i fire forskellige højder, nemlig for navhøjder på 25 meter, 45 meter, 70 meter og 100 meter. Som kortet viser, er området ved Gjørup blandt de mere vindrige områder i Danmark - også ved navhøjder omkring 70 m. Området overgås naturligvis af mere kystnære placeringer. Der er beregnet en middelvindhastighed på 6,9 meter pr. sekund i 70 meters højde og 7,1 m/sek i 80 m højde. Alternativets møller har navhøjder på ca. 60 meter og derved vil de opnå lidt lavere middelvindhastighed Anlægget Møllernes udseende Der er skitseret to projektforslag et hovedforslag og et alternativ med forskellige mølletyper og to navhøjder - 60 og ca. 80 meter. Hovedforslaget åbner mulighed for opstilling af 2 stk. f.eks. Vestas V 80-2,0 MW eller Siemens 2,3 MW vindmøller. Både hovedforslaget og alternativets mølletyper overholder amtet krav om harmoni, dvs. højst 10 % afvigelse mellem møllernes navhøjde og rotordiameter. Hovedforslaget har enten 80 meter nav og 82,4 meter rotor (Siemens 2,3MW) eller 78 meter nav og 80 meter rotor (Vestas 2 MW). Dermed er forskellen kun ca. 3 % for begge mølletyper. Alternativet har enten 60 meter nav og 64 meter rotor (NEG-Micon 1,5 MW) eller 60 meter nav og 62 meter rotor (Siemens 1,3 MW). Dermed er forskellen kun ca. 3-6 % for disse mølletyper. Møllerne er alle tre-vingede og har koniske rørtårne. Møllerne leveres malet i lys grå farve og overfladen er behandlet således, at den fremstår mat. Derved minimeres refleksioner fra metal- og glasfiberoverfladerne. I hovedforslaget vil møllernes rotorhastighed vari - erer fra 9-15 omdrejninger pr. minut ved den ene type til ved den anden type. I alternativet vil møllernes rotorhastighed varierer mellem 11 og 17 omdrejninger pr. minut ved den ene type og 13 til 19 ved den anden type. Dermed fremstår møllerne Figur 4 Vindressourcekort for området ved Gjørup W/m2 i 70 meters højde. Figur 5 Vindressourcekort for samme område i 100 meters højde. 11

12 med et meget roligt og harmonisk udseende - specielt i forhold til de eksisterende møller i området, som kører med ca. 43 omdrejninger pr. minut. Belysning Det forventes, at møllerne i hovedforslaget vil få monteret lysafmærkning af hensyn til flytrafikken. Hver mølle får på nacellen monteret en eller to lyskilder med lavintensivt rødt lys, som er tændt konstant. Der kan monteres en vandret afskærmning af lyskilderne, således at lyset stort set ikke ses fra terræn i nærområdet. Lysstyrken ved lavintensivt lys er fastsat til 10 Candela, svarende til lysstyrken fra 10 stearinlys eller en 8,5 W elpære. Placering I hovedforslaget står møllerne med en indbyrdes afstand på ca. 290 meter, hvilket svarer til ca. 3,5 gange rotordiameteren, mens møllerne har en indbyrdes afstand på 197 m ved alternativet, hvilket svarer til 3,1 gange rotordiameteren. Rækken er ikke orienteret således, at møllerne står optimalt i forhold til den fremherskende vindretning, som er sydvest, da det ikke har været muligt af hensyn til nabobeboelser. Den indbyrdes mølleafstand mellem møllerne svarer stort set til hvad man normalt vil se. Møllerne opstilles i et jævnt terræn og det vil være muligt, at placere møllerne i næsten samme terrænkote, både i hovedforslaget og i alternativet. Terrænet stiger svagt fra m hvilket betyder at hovedforslagets møller vil stå i 30 og 32 m terrænkote, mens alternativets møller vil stå i henholdsvis kote 30, 31 og 32. De 3 møller, der beskrives i alternativet, opstilles på en ret linie med ens afstand mellem møllerne. Møllernes forventede produktion Møllernes produktion afhænger af flere forhold. Der er tre væsentlige punkter, som lægges til grund, når et projekt vurderes. For det første ser man på vindressourcerne i det pågældende område. Dernæst vurderes de potentielle mølletyper, som kan opstilles på den valgte lokalitet. Sidst vurderes om møllernes opstillingsform giver mulighed for en fornuftig produktion. Vindressourcerne er beskrevet i afsnit 2.1 og det kan konstateres, at møllernes mulige produktion må betegnes som acceptabel. Kystnære placeringer vil dog give højere produktion. Hovedforslagets møller vil producere ca. 40 % mere strøm pr. mølle end ved alternativets møller, da de store møller både har større rotorareal og 18 meter højere tårn og vindens energiindhold stiger jo højere møllens rotor er placeret. Årsproduktionen på de to nye Vestas-møller i hovedforslaget er ca. 11,6 mio. kwh og det svarer til årsforbruget af el i ca husstande med et gennemsnitligt forbrug på 5000 kwh. Det andet Skemaet viser, hvilken gennemsnitsproduktion pr. mølle der forventes ved de valgte mølletyper hovedforslag med Siemens-møller er de tilsvarende tal 12,4 mio. kwh og husstande. Alternativets møller vil årligt producere anslået ca. 10 mio. kwh svarende til husstandes elforbrug. Til sammenligning svarer de 8 saneringsmøllers produktion til ca. 770 husstandes årsforbrug. Arealudlæg og vejadgang til møllerne Til hver mølle vil der være behov for et areal på ca. 5 x 5 meter svarende til arealet af hver mølles tårn. Fundamentet, der er ca. 15x15 meter, etableres ca. 2,5 meter under terræn og størstedelen af fundamentet dækkes af ca. 1 meter tykt lag jord og en stor del af arealet kan derfor efterfølgende anvendes til almindelig landbrugsdrift. I anlægsfasen vil der være behov for et arbejdsareal på 75x75 m. I dette areal anlægges en kørefast plads på ca. 20 x 40 meter ved hver mølle. Der skal anlægges en ca. 5 meter bred vej til hver vindmølle. Vejene kan anlægges med overflade af stabilgrus og bund af sten og andet godkendt materiale. * Anslåede årsproduktioner Projekt Gjørup Navhøjde Rotordiameter Totalhøjde Mølle-effekt Årlig produktion Hovedforslag Vestas 78 m 80 m 118 m 2,0 MW kwh* Hovedforslag Siemens 80 m 82 m 121,5 m 2,3 MW kwh* Alternativ Nec Micon 60 m 64 m 92 m 1,5 MW kwh* Alternativ Siemens 60 m 62 m 91 m 1,3 MW kwh* 12

13 Møllernes nettilslutning For at forbinde møllerne med elnettet fremføres jordkabler fra møllerne og til et af elforsyningssel - skabet udpeget tilslutningspunkt. Tilslutningspunktet kendes først, når elforsyningsselskabet har behandlet en ansøgning om nettilslutning. Elforsyningsselskabet sørger selv for at udføre dette arbejde og håndterer selv de deraf følgende problemstillinger, såsom udpegning af tracé og tinglysning af ledningerne. Der er ved opførelse af de store vindmøller ingen behov for bygninger i øvrigt. Transformere placeres i selve vindmøllen. Nettilslutning af vindmøller til elnettet sker i henhold til gældende lovgivning og efter bestemmelserne i det lokale elforsyningssel - skab Aktiviteter i anlægsfasen Figur 6. Kort med møller, arbejdsarealer og adgangsveje for hovedforslaget. Alternativet udarbejdes efter samme princip. De eksisterende markveje vil behøve både udvi - delse og forstærkning for at kunne anvendes af de store og tunge køretøjer, som skal transportere mølledele frem til området. Vejene vil efterfølgende fortsat kunne anvendes i forbindelse med den landbrugsmæssige drift af arealerne. Den største del af hvert arbejdsareal kan fjernes efter møllebyggeriet er færdiggjort. Arealet kan reetableres til landbrugsjord eller beplantes svarende til arealets tilstand før byggeriet. En del af hvert arbejdsareal, svarende til arbejdsområdet for en større kran, fastholdes som kørefast areal efter byggefasen indtil møllerne skrottes om ca år. Arealets overflade kan fremstå med græs eller lignende for bedst muligt at falde naturligt ind i området. Opmåling og afsætning af møllerne For naboer og andre, som færdes i området, vil de første synlige aktiviteter være landmålernes opmåling af projektområdet, fastlæggelse af vejene til området og fastlæggelse af de nærmeste nabobeboelsers nøjagtige placering i forhold til mølleplaceringerne. Denne opmåling forventes skønsmæssigt at vare 1-2 dage og normalt vil denne fase ikke skabe konflikt med hverken naboer eller andre i området. Afmærkning af mølleplaceringerne og af de nye tilkørselsveje sker typisk med træpæle. Jordbundsanalyser Det må påregnes prøveboringer, for at undersøge om jordbunden er stabil. Boringerne foretages fra 13

14 14 køretøjer og forventes at tage 1-2 dage. Det er sandsynligt, at prøveboringer foretages inden der er etableret veje i området. Etablering af veje Til dette projekt skal der kun etableres nye veje på de involverede ejendommes arealer. Desuden anvendes de eksisterende, offentlige grusveje, som vil blive forstærket og udvidet. Alle nye veje vil fremstå som markveje i ca. 5 meters bredde med en belægning af stabilgrus. På kortet i foregående afsnit er vejføringerne vist. Først rømmes ca cm jordlag af og køres i midlertidigt depot i projektområdet udpeget af Møldrup Kommune. Dernæst bundsikres vejene, hvorefter de tromles, for til sidst af få pålagt ca cm stabilgrus, som afrettes og tromles. Eventuelt overskudsjord kan anvendes i forbindelse med regulering omkring møllefundamenterne eller køres i anvist depot. Etablering af veje vil vare ca. 1 uge, men kan forsinkes af dårligt vejr. På grund af de forholdsvis store afstande mellem området, hvor der arbejdes og nabobeboelserne forventes ingen gener i form af rystelser og lignende, men der må påregnes en del aktivitet af gravemaskiner og lastbiler. Støbning af fundamenter Efter udgravning støbes fundamenterne på stedet. Jorden deponeres midlertidigt ved den enkelte mølleplacering. Til sidst i byggefasen afrettes arealerne rundt om møllerne og evt. overskudsjord køres i anvist depot. Anlæg af fundamenter forventes at vare ca. 1-2 måneder. Det forventes, at der skal anvendes læs beton til hver mølles fundament afhængig af betonkanonens størrelse. Levering og opsætning af møllerne Mølletårne, møllehatte og vinger leveres med lastbil så tæt ved hver placering som muligt. I forbindelse med opsætning af møllerne ankommer 2-3 mobil-kraner, som i løbet af ca. 2 uger monterer møllerne på fundamenterne. Der forventes ingen væsentlige nabogener i den forbindelse, men der må forventes en del ekstra trafik til og fra området, ligesom større lastbiler kan holde parkeret på områdets veje i kortere eller længere tid. Krandelene leveres på ca. 18 lastvognlæs. Det forventes, at ca lastvognstræk kan levere komponenterne til de 2-3 møller. Kabelarbejder Møllerne forbindes til elnettet med kabler dels mellem de enkelte møller, dels fra mølleområdet til et tilslutningspunkt, som udpeges af elforsyningsselskabet, når selskabet har behandlet ansøgning om nettilslutning. Kabelarbejdet vil tidsmæssigt ofte blive placeret sidst i byggefasen, men forsyningsselskabet kan selv fastsætte et andet tidspunkt. Ud over kabel til strøm skal der nedgraves kabel til telefonforbindelse til hver enkelt mølle. Nedtagning af eksisterende møller I både hovedforslag og alternativ fjernes i alt mindst 8 møller. De vindmøller, som forudsættes saneret i henhold til de indgående aftaler, fjernes senest i løbet af den periode, hvor de nye møller rejses og indkøres på el-nettet. Det forudsættes derfor, at de eksisterende møller skal være nedtaget senest når de nye møller sættes i drift. Der må påregnes en del aktivitet i nærområdet omkring de eksisterende møller. Normalt fjernes en gammel mølle i løbet af 2-3 dage. Alt materiel køres fra stedet i lastbil Aktiviteter i driftsfasen Indkøringsperioden I indkøringsperioden vil der være behov for skærpet tilsyn. Ligeledes vil der være behov for at kunne optimere møllernes drift, når de har kørt i en periode med stærk blæst. Indkøringsperiodens længde afhænger af vejrforholdene. Der kan i visse tilfælde være behov for at anvende større kraner i forbindelse med denne optimering. Daglig drift Den daglige drift af vindmøllerne foregår ved hjælp af computerstyret overvågningsudstyr og der vil kun i særlige situationer være behov for at besøge møllerne. Ud over almindelig service på møllerne ca. 2-4 gange årligt forventes der ikke fysisk tilstedeværelse af hverken personer eller materiel. Den almindelige service foregår udelukkende ved hjælp af person- og varevogne. Større skader Ved større skader på materiellet kan der være behov for at anvende kraner til at nedtage større dele af møllen, ligesom der kan være behov for, at større lastbiler fragter defekte dele væk og kører nye dele til møllen. Større skader repareres mest effektivt på jorden eller på værksted f.eks. defekt generator, beskadiget gear eller ødelagte vinger Sikkerhedsforhold Sikkerhed i forbindelse med opførelse Der findes generelle sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med byggeri. Disse bestemmelser forudsættes beskrevet i udbudsmaterialet og efterfølgende overholdt i byggefasen.

15 Sikkerhed i forbindelse med drift I forbindelse med møllernes almindelige drift er der tilknyttet en driftsleder med ansvar for at alt forløber som det skal. Der forefindes specificerede sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med drift af en vindmølle. Der er f.eks. opsamlingsanordning for evt. spildt olie, ligesom der er sikkerhedsanordninger til brug ved servicering af maskindele i møllehatten. I Danmark er det et krav, at vindmøller typegodkendes i henhold til Energistyrelsens certificerings- og godkendelsesordning inden de opstilles. Typegodkendelsen sikrer overensstemmelse med gældende krav vedrørende sikkerhedssystemer, mekanisk - og strukturel sikkerhed, personsikkerhed og elektrisk sikkerhed. Isdannelser på møllevingerne kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Det er dog ikke sandsynligt, at is, der falder fra møllens vinger, kan ramme beboelser eller biler. Dels er der stor afstand til beboelser eller til befærdede offentlige veje, dels falder is lodret ned fra vingerne i forbindelse med møllens opstart, hvor møllevingerne drejer langsomt rundt. Der kan dog være risiko for isnedfald på Gydedalsvej i mølleområdet, men vejen har en kvalitet, som klart indikerer, at den ikke bruges til gennemkørende trafik. Demontering af møller Ved indstilling af driften af vindmøllerne er ejeren af den enkelte vindmølle på afviklingstidspunktet forpligtiget til at foretage en fuldstændig fjernelse af alle anlæg i et omfang, som modsvarer de krav, som lokalplanen fastsætter. Det forventes, at alle veje og de tilbageblevne arbejdsarealer ved hver mølleplacering fjernes når vindmøllerne er fjernet. Ligeledes forventes det, at møllefundamenterne fjernes til en meter under terræn, hvorefter arealerne reetableres til landbrugsformål eller andet relevant formål. Møller og transformatorer kan nedtages og skrottes efter brug, ligesom fundamenter kan knuses. Det er ikke muligt at forudsige kommende krav til skrotning og genbrug af materialet fra mølleprojektet. Møllerne forventes at have en levetid på år og udviklingen indenfor genbrugsområdet må forventes at gå hurtigt i de kommende år. Allerede på nuværende tidspunkt kan langt den overvejende del af vindmøllernes komponenter indgå i genbrugssystemer efter endt brug og der forskes i, at opnå en 100 % genanvendelse af alle mølledele Retablering af areal 15

16 3. PÅVIRKNING AF LANDSKABET 3.1. Landskabet Landskabets dannelse Området ved Gydedal ligger nord for det der var isens hovedopholdslinie under den sidste istid Weichsel. Området ligger på et morænelandskab afsat af isen under seneste istid. Morænelandskabet er gennemskåret af smeltevandsfloder, der skar dale ud i landskabet, som f.eks. den nærliggende Simested Ådal. Højderne mod øst ved Fjelsø er dannet af en randmoræne. Der er gamle fjorddale fra stenalderen, og hævet havbund forekommer som strandvoldssletter langs kysten. /2//3/. Figur 7. Landskabskort (efter Per Smed 1979). Kort over området ved Gjørup med mølleområdet vist med rød cirkel. 16

17 Landskabsform Det jævnt bakkede landskab får sit hovedpræg gennem de dybe dale der strækker sig ind fra Lovns Bredning. Landskabet er næsten fladt, sine steder svagt bakket, gennemskåret af vandløb i stærkt markerede ådale mod øst og syd. Bratte kløfter leder til Gydedal syd for møllerne. Syd for projektområdet løber Gydedal Bæk og mod øst løber Simested Å. Moræneplateauet falder i terræn mod vest ud til Lovns Bredning. Projektområdet ligger ca. Lovns Bredning Figur 8. Terrænkort i kote 32, det højeste punkt i nærheden er 38 m ved Tørrehøj, mens terrænet stiger til 57 m ved Fjelsø /2/. Beplantning Området er præget af landbrugsområder, store agre med spredte levende hegn. Der er spredte småplantager men længere til større plantager. Krat, buske og træer præger kløfterne og der er spredte beplantninger rundt i terrænet. Omkring 3 km syd for Mølleområdet Gydedal Kommunegrænse projektområdet findes Bak Royels Plantage og 4 km mod sydøst ligger Ettrup Plantage. Flere småplantager ligger langs landevejen mellem Gedsted og Fjelsø. I Ådalene er der strækninger med enge og overgroede mosearealer domineret af pil. Der er ikke skovrejsningsområder nær projektområdet. Bebyggelse Den nærmeste samlede bebyggelser er Gjørup mod vest og Fjelsø mod øst. På lidt større afstand ligger Lille Torup, Store Torup, Bystrup og Ettrup. På ca. 4 km afstand mod nordvest ligger Gedsted og ca. 6 km mod nordøst ligger Aalestrup. Viborg ligger mod syd på en afstand af ca. 22 km. Infrastruktur Vest for Gjørup forbinder Rute 533 Aggersund med Viborg. Nord for projektområdet løber landevejen mellem Gjørup og Klotrup og mod syd løber landevejen mellem Gjørup og Lille Torup. Mod nordøst løber landevejen fra Aalestrup over Fjelsø til Gedsted. Regionplanens retningslinie om minimumsafstand på 4 gange møllens totalhøjde fra mølle til overordnet vej er overholdt i både hovedforslag og i det alternative forslag. Fra transformatorstationen nord for projektområdet, løber der to rækker højspændingsmaster mod syd, hvoraf den østlige række løber tæt forbi de planlagte mølleplaceringer i hovedforslaget og mellem de to sydligste møllerplaceringer i alternativet med tre møller. Møller Der er 8 møller opstillet i Møldrup Kommune. Indenfor 1500 m fra projektområdet er der opstillet 10 møller. Fire af disse eksisterende møller står i sel - 17

18 ve projektområdet. Det er Vestas V kw møller med en navhøjde på 31,5 m. Lidt øst for projektområdet, i Ålestrup Kommune, står yderligere fire Vestas V kw møller og ved Søndergård, nord for Gjørup står to 150 kw Bonus møller med en navhøjde på 24,5 m. Sydøst for Gedsted står tre 150 kw Nordtank møller med en navhøjde på 32,5 m. Godt 2 km nord for projektområdet øst for Gedsted ved Sillekær står fire 660 kw Vestas V47 møller med en navhøjde på 50m. Nord for disse står to 150 kw Nordtank møller med navhøjder på 33 m. Øst for Ullits står tre 660 kw Vestas V47 møller med navhøjder på 50 m. Nord for Aalestrup står to 150 kw Nordtank møller med navhøjder på 32 m. På sigt reduceres antallet af vindmøller meget væsentligt i området. De otte eksisterende møller ved Gydedal forventes at blive taget ned i forbindelse med realisering af dette projekt. Desuden vil de to møller nord for Gjørup, samt de tre møller syd for Gedsted, blive taget ned inden for få år i forbindelse med andre konkrete projekter. Alt i alt vil der således ske en væsentlig sanering ved realisering af dette projekt, hvor op til 13 møller vil blive fjernet og to eller tre sat op. Landskabsopdeling i afstandszoner Landskabet opdeles i denne rapport i 3 forskellige afstandszoner. Den ene er nærzonen, som omfatter området omkring selve mølleområdet i en afstand af ca. 3 km og dermed bebyggelserne rundt om mølleplaceringerne, herunder Gjørup. Møllerne vil generelt være meget dominerende i nærzonen og møllernes størrelse overgår alt andet. Figur 9. Eksisterende møller under 450 kw 0 2,5 5 7,5 10 km 18

19 Figur 11. Nedtagningsmøller. Røde firkanter angiver møller, der nedtages i forbindelse med dette projekt, grønne firkanter angiver møller, der nedtages i forbindelse med andre konkrete projekter i Viborg Amt. Der kan ske en justering af antallet af saneringsmøller til projektet i forbindelse med amtets endelige vedtagelse af regionplantillægget for vindmøller ved Gjørup. 0 2,5 5 7,5 10 km Den anden er mellemzonen, som især omfatter de kuperede områder indenfor ca. 3-8 km fra mølleområdet. I denne afstand er møllerne mindre synlige og dermed mindre dominerende. Til gengæld vil samspillet med andre mølleområder være væsentlig, ligesom antallet og størrelsen af læhegn og anden beplantning vil have væsentlig betydning for, om møllerne kan ses. Den sidste zone er fjernzonen, som omfatter arealerne mere end 8 km fra mølleområdet. Der vil især blive fokuseret på de høje punkter samt de store, flade, åbne arealer i området indtil ca. 10 km fra mølleområdet. Mølleområdernes indbyrdes samspil vil have stor betydning. Figur 10. Eksisterende møller over 450 kw 19

20 3.2. Kulturlandskabet I forbindelse med udarbejdelse af regionplanretningslinier for vindmølleområdet og ved udpegning af nye vindmølleområder er flere forhold taget i betragtning. Et af disse forhold vedrører kulturlandskabet og formuleringen er følgende. Opstilling af møller må ikke fra offentligt tilgængelige steder skæmme indsynet til kirker og større fortidsminder. Der er derfor udarbejdet en beskrivelse og foretaget en vurdering af disse forhold i forbindelse med denne VVM-redegørelse. Fredede fortidsminder Gravhøje Der findes ikke større fortidsminder i eller i nærheden af projektområdet. Der befinder sig en enkelt fredet gravhøj nær projektområdet på en afstand af ca. 300 m fra mølle 2. I en radius på ca. 2 km fra selve projektområdet, befinder der sig i alt 14 fredede gravhøje, men det vurderes, at projektet ikke vil påvirke disse fredninger. Det er museets vurdering at der er risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i området, der berøres af mølleprojektet. For at afklare, om der faktisk er væsentlige fortidsminder i området, er det nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse (prøvegravning) på de arealer, der berøres af opstilling af vindmøllerne samt veje hertil. Diger Der ligger 16 fredede diger inden for en afstand af 2 km fra projektområdet. Inden for en afstand af 500 m ligger der to beskyttede diger. Det vurderes, at projektet ikke vil påvirke disse fredninger. Figur 12. Beskyttede gravhøje og diger Kirker Vindmølleprojektet ligger i Ulbjerg Sogn. Der findes 3 kirker indenfor en afstand af ca. 5 km. Ulbjerg Kirke ligger ca. 4,5 km fra projektområdet midt i Ulbjerg By. Det vurderes, at møllerne ikke vil påvirke kirken og dens omgivelser. På en afstand af 4,4 km ligger Gedsted Kirke ligeledes midt i byen. Også her vurderes mølleprojektet at få ringe indvirkning på kirken og dens omgivelser. På en afstand af 2,6 km ligger Fjelsø Kirke. På kirkens vestside er der en kraftig beplantning, men der er forholdsvis åbent mod syd. Mølleområdet kan være synligt, men det vurderes at møllerne ikke vil dominere kirken og dens omgivelser. 20

21 Figur 13. Ulbjerg Kirke Øverst til venstre Figur 14. Gedsted Kirke Nederst til venstre Figur 15. Fjelsø Kirke Øverst til højre 3.3. Visuelle forhold Som tidligere beskrevet ligger mølleområdet på et plateau nord for Gydedal. Landskabets skala forekommer stor, når man befinder sig ved eller på fjordene. Der er især tale om stor skala horisontalt. Landskabets højdedrag udgør den vertikale skala, da der ikke findes tekniske installationer, som når op på mere end ca. 25 meter over terræn bortset fra enkelte vindmøller. Landskabets skala er derimod mindre i selve mølleområdet, hvor to masterækker og nogle mindre skorstene er de højeste elementer. Landskabsrummet er skalamæssigt stort omkring Limfjorden og de forholdsvis store møller vurderes ikke at være dominerende set herfra. Der er generelt ikke andre elementer i landskabet, som størrelsesmæssigt kan måle sig med de nye møller. 21

22 Nærzonen 0-3 km Når man færdes i nærzonen vil møllerne opleves som markante og de vil fra flere områder være dominerende. Møllerne er væsentligt større end andre landskabselementer, både naturlige elementer såsom bakkeformationer og beplantning, men også bygningsværker, herunder kirker, industribygninger og højspændingsledninger. De mange læhegn og beplantninger i området er medvirkende til, at møllerne ikke er synlige overalt, men hvis man bevæger sig gennem nærområdet, vil man utvivlsomt kunne se møllerne adskillige gange uanset hvilken vej man vælger. Mellemzonen 3-8 km I mellemzonen vil møllerne generelt være mindre synlige, da disse områder er kuperede og indeholder mange plantager, som slører eller helt skjuler møllerne. Fra de områder, hvor møllerne kan ses, vil de dog fremtræde markant, men landskabets generelt store skala indenfor denne zone vil få selv store møller til at fremstå acceptabelt. Fjernzonen 8-25 km I fjernzonen opleves møllerne mest markant i klart og solrigt vejr, og især fra åbne områder uden større beplantning vil møllerne være synlige. Når man i klart vejr betragter landskaber med møller især i medlys kan store møller ses over meget store afstande. Derfor kan man forvente, at man på afstande op til 25 km vil kunne se møllerne ved Gjørup, hvis man befinder sig på åbne arealer eller på høje punkter i landskabet. Det vil under specielle forhold være muligt at se møllerne endnu længere væk, men det vil være meget svært, at skelne de enkelte mølleområder fra hinanden. Der er 2 visualiseringer af møller fra mere end 10 km s afstand. Andre vindmøller i området I området omkring projektområdet findes der 13 ældre møller, som kan saneres under gældende saneringsordning. Alle disse møller forventes fjernet i forbindelse med gennemførelse af en række konkrete mølleprojekter i Viborg Amt indenfor den nærmeste fremtid. De fire gamle møller i selve projektområdet samt de fire gamle møller øst for projektområdet saneres i forbindelse med dette mølleprojekt. Samtidig sikres, at også de to ældre møller vest for projektområdet nedtages ligesom de tre ældre møller nordvest for projektområdet saneres. Dette vil dog ske i forbindelse med godkendelse af andre konkrete mølleprojekter, som tidsmæssigt forventes at forløbe parallelt med dette projekt. Der findes én anden møllegruppe nær projektområdet ud over de fire møllegrupper, som bortsaneres i forbindelse med dette mølleprojekt eller et andet konkret udskiftningsprojekt i Viborg Amt. Det drejer sig om møllegruppen med 4 stk. Vestas-møller på 660 kw, der står ca. 2 km. nord for projektområdet. Disse møller er endnu så nye, at det må forventes, at de vil kunne opretholde strømproduktionen i mindst år endnu. Når man kører nordpå på landevej 533, vil man på nogle få tidspunkter være i stand til at se de to grupper samtidigt. Møllegrupperne vil dog fremstå som adskilte mølleområder dels med forskellige orienteringer dels med forskellige antal. De nye møller vil ligeledes adskille sig fra det andet mølleområde specielt med hensyn til møllestørrelse. Fra områderne nord for landevej 561 mellem Gedsted og Aalestrup vil de to mølleområder ligeledes kunne ses samtidigt. Beplantninger og terrænmæssige forhold er dog medvirkende til, at møllerne kun sjældent ses som sammenfaldende. Der er udarbejdet visualiseringer, som viser mølleområdernes samspil. Samlet set sker der en væsentlig oprydning med hensyn til vindmøller i landskabet omkring Gjørup. Visualiseringer Der er udarbejdet visualiseringer fra områderne omkring projektområdet. Fotopunkter og afstandszoner fremgår af kortet. Gennemgang af visualiseringerne I nærzonen er det udarbejdet 6 visualiseringer. Billede 1 er taget ca. 2,2 km syd for mølleområdet sydvest for Lille Torup. Billede 2 er taget ca. 1,6 km fra mølleområdet nordøst for Lille Torup. Billede 3 er taget sydvest for Fjelsø ca. 2,3 km fra mølleområdet. Billede 4 er taget nordvest for Fjelsø ca. 1,9 km fra mølleområdet. Billede 5 er taget på landevejen syd for Store Torup ca. 2,5 km fra mølleområdet. Billede 6 er taget sydøst for Gedsted ca. 2,5 km fra mølleområdet. Fra Mellemzonen er der taget 8 billeder. Billede 7 er taget ca. 6,1 km nord for mølleområdet ved Vesterbølle. Billede 8 er taget på landevejen syd for Gedsted ca. 3,9 km fra mølleområdet. Billede 9 er taget ved sommerhusområderne ved Lovns Bredning ca. 3,7 km vest for mølleområdet. Billede 10 er taget ved Tulsbjerge ved Simested Å ca. 6 km fra mølleområdet. Billede 11 er taget syd for Aalestrup ca. 6,3 km fra mølleområdet. Billede 12 er taget sydvest for Aalestrup på vejen mod Fjelsø ca. 5 km fra mølleområdet. 22