Rehabilitering kan løse sammensatte problemer
|
|
- Vibeke Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 December 2010 MEB Fremtidens rehabiliteringsindsats: Rehabilitering kan løse sammensatte problemer Resume Et stigende antal borgere har sammensatte problemer af både helbredsmæssig, social og beskæftigelsesmæssig karakter. Denne udfordring kræver nytænkning og en ny bred, sammenhængende rehabilitering, der kombinerer en sundheds- og genoptræningsindsats med løsningen af sociale problemer og relevante tilbud i forhold til tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dansk Socialrådgiverforening foreslår en bred rehabiliteringsstrategi, der kan sikre, at indsatsen overfor syge borgere sammentænkes med en social og beskæftigelsesrettet indsats. Den socialfaglige indsats i rehabiliteringen skal styrkes og socialrådgiverne skal inddrages i højere grad. Der skal indføres en formel koordinatorfunktion som en del af Sundhedsaftalerne, og borgerne skal have ret til en forløbssamtale, der kan føre til en rehabiliteringsplan. Ved overgangen fra sygehus til den kommunale indsats skal sygehussocialrådgivere inddrages som brobyggere. Sundhedscentrene skal udvikles, så den socialfaglige indsats får en naturlig plads og kan supplere den sundhedsfaglige. Jobcentrenes rammer skal løsnes, så de i højere grad kan bidrage med de nødvendige beskæftigelsesmæssige elementer i rehabiliteringen. Dansk Socialrådgiverforening foreslår også, at den psykosociale rehabilitering styrkes. Unges psykiske problemer skal afdækkes tidligere og psykisk syge borgeres netværk skal inddrages mere. Detaljerne i Dansk Socialrådgiverforenings forslag kan læses på de følgende sider. 1
2 December 2010 MEB Fremtidens rehabiliteringsindsats En 50-årig kvinde er efter udskrivning fra hospitalet blevet langtidssygemeldt med en alvorlig rygskade. Hun har arbejdet i ældresektoren, men kan ikke længere varetage dette job, da det nu er for fysisk krævende. Kvinden er overvægtig og har svært ved at komme i gang med den nødvendige genoptræning. Siden rygskaden har hun haft en dårlig økonomi og har bl.a. en alvorlig huslejerestance. Hun er enlig mor til to store drenge, som hun har svært ved at styre den ene er netop droppet ud af sin uddannelse. Kvinden er bekymret, da hun aldrig selv har fået en uddannelse, og derfor ønsker sig en anden situation for sine drenge. Men pga. smerter fra sin rygskade har hun ikke overskud til at sætte ind overfor dem. Skal denne kvinde hjælpes optimalt, er hospitalets rygoperation ikke nok hele den sundhedsmæssige og sociale palet må sættes i spil. Udover den medicinske behandling har kvinden brug for fysisk genoptræning, et kost- og motionstilbud, der kan mindske overvægten, en socialfaglig indsats, der kan styrke samværet med drengene samt en beskæftigelsesindsats med f.eks. relevant revalidering og uddannelsestilbud, der kan kvalificere kvinden til andre jobs end det fysisk krævende arbejde i ældresektoren. Eksemplet er illustrativt for den stigende gruppe af borgere i lignende situationer. De sundhedsudfordringer, samfundet står overfor, er markante, og der er behov for nye løsninger. Langt flere borgere end tidligere lider af kroniske sygdomme samtidig med, at stadigt flere ældre lægger pres på social- og sundhedsvæsenet. Hertil kommer, at mange har sammensatte problemer af både helbredsmæssig, social og beskæftigelsesmæssig karakter, hvilket kræver nye former for indsatser. Efter kommunalreformen er en sådan sammenhængende indsats blevet endnu mere oplagt, fordi så mange opgaver er blevet samlet i kommunen. Desværre har reformen også betydet, 2
3 at den kommunale indsats er spredt på flere forvaltninger, sundhedscentre, socialforvaltning, jobcenter osv., som ikke umiddelbart arbejder sammen, og der er stadig en opsplitning af det behandlende og rehabiliterende arbejde mellem kommuner og regioner. Derfor er der et påtrængende behov for, at der skabes sammenhængende indsatser overfor syge borgere. Socialrådgiverne er oplagte til at sikre denne sammenhæng, da vi historisk altid har stået for koordinering og samordning af sagsarbejdet, ligesom vi med den uddannelsesmæssige basis for at arbejde helhedsorienteret med borgerne har et klart udgangspunkt for arbejdet. Rehabilitering svaret på fremtidens sundhedsudfordringer En bred og sammenhængende rehabiliteringsindsats, der kombinerer en helhedspræget sundheds- og genoptræningsindsats, løsning af belastende sociale problemer, samt beskæftigelsestilbud som revalidering, kompetenceudvikling og støttet beskæftigelse mv. er nødvendig for at hjælpe borgere med sammensatte problemer. Sektoropdelte og partielle tiltag kan hver for sig være udmærkede, men hvis ikke de kobles op på en integreret sundhedsmæssig og socialfaglig sammenhæng, risikerer de at være spildt arbejde og dermed spildte dyrebare ressourcer. Derfor er en bred rehabiliteringsstrategi nødvendig, hvis vi skal tackle fremtidens sundhedsudfordringer. En bred rehabiliteringsstrategi skal sigte efter: At de nuværende indsatser overfor syge borgere i langt højere grad kobles til og sammentænkes med en social og beskæftigelsesrettet indsats. At den socialfaglige indsats i rehabiliteringen styrkes og, at socialrådgiverne i højere grad inddrages i det rehabiliterende arbejde. At der sikres sammenhængende forløb, der adresserer borgerens samlede situation, så vi undgår, at borgeren falder mellem flere stole ved overgangen mellem forskellige sektorer. Der er store samfundsøkonomiske og individuelle gevinster at hente. En sammenhængende rehabiliteringsindsats kan sikre bedre udskrivelser fra hospitalerne, færre genindlæggelser, færre sygedage, løsning og i bedste tilfælde også forebyggelse af sociale problemer, samt en sikrere placering af borgeren i uddannelse og arbejde alt sammen forhold, som kan spare samfundet milliarder af kroner 1. Samtidig får den enkelte bedre livskvalitet og mindre sygelighed. Omkostningerne ved at løfte de store sundhedsmæssige og sociale problemer, kan umiddelbart synes store, men de er på længere sigt en vigtig og givtig investering i fremtidens samfund. 1 En rapport fra Mandag Morgen (2004) viser, at det er muligt at påvirke 145 mia. kr. på det offentlige budget i en positiv retning ved at satse på rehabilitering. 3
4 Rehabilitering er en løsning med et stort potentiale. Nedenfor præsenteres Dansk Socialrådgiverforenings visioner for en bred og sammenhængende rehabiliteringsindsats. Behov for sammenhængende forløb En 38-årig kvinde indlægges pga. stærke smerter i maven. Hun har to børn på hhv. 3 og 6 år og er gift med en mand, der er sygemeldt på 3. år efter en ulykke, og hvis arbejdsevne er uafklaret. Der er i den forbindelse massive konflikter med kommunen. Kvinden får diagnosen depression, hvilket antages at være en følge af psykisk overbelastning i forbindelse med mandens sygdom. Børnene sendes ofte ikke i daginstitution og skole, da begge forældre mangler overskud. Kvinden sygemeldes pga. depressionen, men kommunen vurderer, at kvinden på sigt kan vende tilbage til sit arbejde, om muligt på halv tid. En bred rehabiliteringsindsats forudsætter, at mange forskellige sektorer og faggrupper samarbejder. Kvinden i eksemplet har både kontakt til hospitalet, egen læge, kommunens børnefamilieafdeling og jobcentret. Manden har ligeledes både en lægelig kontakt, en kontakt til jobcentret og en sagsbehandler i børnefamilieafdelingen. Dertil kommer eventuelle kontakter i daginstitution og skole, som udvides med kontakt til PPR, hvis børnene udviser tegn på mistrivsel på grund af forældrenes vanskelige situation. Skal familien opleve indsatserne som sammenhængende, er der behov for koordinering og klar kommunikation om, hvem der er ansvarlig for de enkelte dele i den brede indsats både mellem regionen og kommunen og internt mellem kommunernes forvaltninger og institutioner. En formel koordinatorfunktion I ethvert rehabiliteringsforløb skal der formelt udpeges en forløbskoordinator fra forløbets start. Koordinatorfunktionen kan varetages af forskellige faggrupper og udpeges ud fra, hvilke problemstillinger hos borgeren, der er mest dominerende. Koordinatorfunktionen skal ind i Sundhedsaftalerne For at gøre koordinatorfunktionen forpligtigende skal den skrives ind i Sundhedsaftalerne mellem regionerne og kommunerne. Det sker allerede nogle steder, men det skal indgå som et fast element i samtlige Sundhedsaftaler. Forløbssamtale som en rettighed for borgeren For at sikre optimal koordination af et forløb, skal borgeren som en rettighed kunne få en afklarende samtale i forløbets start. Samtalen skal munde ud i en plan for rehabiliteringsforløbet, der på baggrund af borgerens mål og ønsker opstiller indsatsområder, tidsfrister for de enkelte dele og angiver relevant faglig ekspertise. 4
5 Fleksible og individuelle forløb Borgerne har forskellige problemstillinger og har derfor behov for forskellige indsatser. Forløbene skal derfor tilpasses borgerens situation nogle borgere har udelukkende brug for genoptræning, mens andre har brug for en bredere vifte af sundhedsmæssige, sociale og beskæftigelsesmæssige tilbud. Det skal i alle tilfælde være en samlet social- og lægefaglig vurdering der afgør, hvilken indsats den enkelte har brug for. Socialfagligt element i sundhedsindsatsen En kvinde på 39 år med brystkræft bliver i forbindelse med ambulant strålebehandling indlagt, da hun er fysisk dårlig og næsten ikke kan hænge sammen længere. Kvinden er enlig mor og har 2 mindreårige børn. Hun modsætter sig indlæggelsen, da hun ikke har noget netværk, der kan tage sig af børnene. Hun har ikke selv nogen kontakt til de kommunale myndigheder. Kvindens kræft skønnes at være alvorlig, i værste tilfælde terminal. Det største potentiale ved en bred rehabiliteringsindsats er, at både den sundhedsmæssige og socialfaglige indsats overfor borgeren sikres. I eksemplet er behandling af kvindens kræft ikke nok der skal også tages vare på hendes børn nu og i fremtiden. I mange år har rehabilitering været på den sundhedsmæssige dagsorden, og den er derfor i dag præget af en sundhedsfaglig tankegang. Hvis en bred rehabiliteringsindsats skal sikres, så er det nødvendigt, at den socialfaglige indsats i sundhedssektoren opprioriteres og forankres. Sygehussocialrådgivere som brobyggere Socialrådgivere på sygehuse er afgørende for at sikre gode og sammenhængende patientforløb. Ud fra deres kendskab til både hospitalsvæsenet og kommunernes tilbud er de ideelle til at bygge bro mellem den primære og sekundære sundhedssektor ved udskrivning fra hospitalet. De kan sikre, at patienten allerede ved sygdomsforløbets start rådgives om sine muligheder både under og efter indlæggelsen, hvilket sikrer, at borgeren hurtigere kan vende tilbage til sit arbejds- og hverdagsliv. En større social indsats i sundhedscentrene En af de sundhedsmæssige udfordringer er den voksende ulighed i sundhed og de mange sociale problemer, der kan være knyttet til et sygdomsforløb. En socialfaglig indsats i sundhedscentrene er derfor nødvendig, hvilket kræver en øget inddragelse af socialrådgivere. De kan sørge for, at der tages hånd om den del af borgerens situation, der rækker udover de sundhedsmæssige problemstillinger ved at henvise borgeren til de rette instanser og koordinere den sociale indsats. På denne måde kan det sundhedsfaglige personale også få ro til at re- 5
6 servere deres indsatser til det helbredsmæssige, i forvisning om, at socialrådgiverne tager hånd om bekymringerne omkring det sociale. Rehabilitering skal kobles til beskæftigelsesindsatsen En 51-årig mand henvises til det kommunale sundhedscenter med diabetes type II. Indtil for fem år siden har han arbejdet i en stor virksomhed. I forbindelse med flytning af firmaaktiviteter til udlandet, bliver han arbejdsløs for første gang i sit liv og kommer, efter 3 måneder med ekstra løn, på dagpenge. Han har ikke haft et arbejde siden. Han er begyndt at udvikle psykiske problemer, herunder depression, som bl.a. er medvirkende årsag til, at han bliver skilt. Han flytter ind i et lille værelse og ser i flere år ikke sine børn eller andre mennesker. Han kan ikke overskue noget og slet ikke at få ændret sine kost- og motionsvaner, som han godt ved er uhensigtsmæssig for hans sygdom. For at sikre, at hele paletten inddrages i rehabiliteringen, skal beskæftigelsesindsatsen også kobles på. Mange sygdomsramte borgere har svært ved at varetage deres job på samme måde som før sygdommen. Det er afgørende, at de hjælpes tilbage til deres arbejdsliv både for den enkeltes livskvalitet og for samfundet. Skal det lykkedes, er det nødvendigt, at kommunernes sundhedsindsats og beskæftigelsesindsats i langt højere grad arbejder sammen om at skabe helhedsorienterede rehabiliteringsforløb for borgerne. En fleksibel beskæftigelsesindsats Jobcentrenes mandat skal gøres fleksibelt, så de kan indgå i rehabiliteringsforløb med beskæftigelsestilbud, revalidering, aktivering, kompetenceudvikling, job med støtte mm., når borgeren har brug for det. Der er behov for en udvikling af metoder og indsatser overfor borgere med sammensatte problemer, hvilket kræver fleksible rammer til at kombinere sundheds-, social- og beskæftigelsesindsatser, som ikke fungerer tilstrækkeligt godt i dag. Sats på systematiske forløb Kommunerne må på tværs af forvaltningerne udarbejde samlede strategier for en helhedsorienteret indsats. Systematiske forløb for sygemeldte, der kan danne klarhed over opgavedelingen og kommunikationen mellem jobcentret og sundhedsforvaltningen er en af mulighederne. Der skal igangsættes tværfagligt udviklingsarbejde for at sammensætte systematiske forløb for at give sygemeldte borgere kvalificeret hjælp. Gør op med organisatoriske barrierer Indsatsen for borgere med andre problemer end ledighed hæmmes tit af, at den opbygges af elementer med hver sit regelgrundlag og hver sit finansieringssystem i beskæftigelses-, social- 6
7 og sundhedslovgivningen. Hvis en helhedsorienteret rehabiliteringsindsats skal blive en realitet, skal de nuværende skarpe organisatoriske opdelinger fjernes. Der bør iværksættes en undersøgelse af barrierer i lovgivningen med henblik på at sikre en sammenhængende indsats. Fokus på psykosocial rehabilitering En ung mand i slutningen af 20 erne indlægges på psykiatrisk afdeling pga. en forværring af hans skizofreni. Han har kun folkeskolens afgangsprøve og har aldrig været i fast arbejde pga. sin psykiatriske diagnose. Han er derfor på kontanthjælp. Han har et alvorligt misbrugsproblem og isolerer sig ofte på sit klubværelse. Han har ikke kontakt med sin familie, som han brød med for flere år siden. Han tager ikke altid sin medicin og bliver ofte genindlagt. Rehabilitering af psykisk syge forudsætter en særlig form for sensitivitet i arbejdet. Borgerens egen proces med at håndtere sine psykiske og sociale udfordringer samt med at komme videre i livet skal understøttes, frem for det nuværende benhårde fokus på at få den psykisk syge i arbejde. Der skal tages realistiske skridt og alle livsområder skal med i det rehabiliterende arbejde. Det er tit de mest basale ting i borgerens liv, eksempelvis et velegnet boligtilbud, der skal på plads, før f.eks. en arbejdsmarkedsrettet indsats kan iværksættes. Tidlig indsats overfor unge med psykisk sygdom Opdages unges psykiske sygdom ikke i tide, kan det have alvorlige konsekvenser for den unges fremtidige liv. Mange dropper ud af uddannelser som en konsekvens af deres sygdom og forbliver herefter uden uddannelse eller arbejde. For at undgå sådanne situationer, bør der være socialrådgivere eller ungdomsvejledere på alle uddannelsesinstitutioner, der kan opfange de unges psykiske problemer tidligt og sikre henvisning til behandling samt hjælpe de unge tilbage til uddannelse og sociale netværk efter længere perioders sygefravær. Inddragelse af borgerens netværk Netværket er en afgørende ressource for psykisk syge borgeres bedring. Mange psykisk syge er ensomme og isolerede, hvilket ofte forværrer tilstanden. Den psykisk syges netværk skal derfor hjælpes og støttes til aktivt at deltage i sygdomsforløbet. Derfor skal der udarbejdes en pårørendepolitik, der beskriver, hvordan de pårørende aktivt kan inddrages som ressourcepersoner i et rehabiliteringsforløb. Den skal indeholde klare ansvarsfordelinger mellem professionelle og pårørende det skal aldrig udelukkende blive de pårørendes ansvar at sikre bedringen. 7
1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereCasekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene
Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereNye reformer - nye løsninger
Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt
Læs mereResume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs merePræsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget
Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats
Læs mereForslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar
19.03.2019 Forslag til ændringer til SA på baggrund af høringssvar S. 5 afsnit 1 Visioner PÅ BORGERENS PRÆMISSER Vi arbejder ud fra en værdi om, at vi sætter borgeren først. Det betyder, at vi inddrager
Læs mereOrganisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet
Arbejds-og Miljømedicinsk Årsmøde 20. april 2007, Nyborg Organisering af forebyggelse Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Kommunalreformen og det forebyggende arbejde 1. Kommunerne er blevet hovedaktør
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereInvestering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem
Notat Dato 24. marts 2017 MLJ Side 1 af 5 Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem Beskæftigelsesområdet, har gennem en årrække været præget af store reformer.
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereR: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!
09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke
Læs mereNeuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Læs mereSAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering
SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs mereReumatologisk rehabilitering
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 55 Offentligt November 2011 Reumatologisk rehabilitering Formålet med Gigtforeningens rehabiliteringsstrategi er, at den reumatologiske rehabilitering generelt
Læs mereNotat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune
SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereKKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereSundhedspolitisk Dialogforum
Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.
Læs mereEt indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.
Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereHvor er vi på vej hen i Rehabilitering?
Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på
Læs mereAftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis. Gældende fra altså ind over valgperioderne
Aftale på tværs af region og kommune dvs. hospitaler, kommuner og praksis Indført med Sundhedsloven 2007 Gældende fra 2019 2023 altså ind over valgperioderne Sundhedskoordinationsudvalget (SKU)har lavet
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereForebyggende initiativer - Børneområdet (Læring og Trivsel)
Input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020, d. 14.3.2019 - Forebyggelse på Børneområdet (Læring og Trivsel) og det specialiserede voksenområde (Aktiv hele livet) Forebyggende initiativer - Børneområdet
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mereEr sygdom et privat anliggende?
Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereKommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse. Kommunale kræftvejledere
Kommunale kræftvejledere Kræftens Bekæmpelse Kommunale kræftvejledere Kommunale kræftvejledere Fordi: det kan give alle kræftpatienter et sammenhængende og relevant tilbud, som tager afsæt i de aktiviteter,
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte
Læs mereIshøj Kommune. Seniorpolitik 2014-2017. Ishøj Kommune
Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Ishøj Kommune Seniorpolitik 2014-2017 Med Seniorpolitikken 2014-2017 ønsker Ishøj Kommune at bidrage til at udvikle gode seniorliv. Politikken tager udgangspunkt i
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereBedre livskvalitet med sundhedstjek
Bedre livskvalitet med sundhedstjek Indsatsen er knyttet til Strategimål 1, Et ligeværdigt liv, da den drejer sig om at sikre lighed i sundhed. En dansk undersøgelse fra 2014 viste, at mennesker med udviklingshæmning
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereGladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 584 Offentligt 1 FRISE. LANDSFORENING FOR FRIVILLIGCENTRE OG SELVHJÆLP Østeraagade 2,2 9000 Aalborg www.frise.dk Tlf 98 122424 27. juni 2006 ET ANDET LIV En rehabiliterings-
Læs mereUdmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud
Læs mereForslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik
Forslag til Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord ved Borgmesteren Her kommer tekst fra borgmesteren J. nr. 16.20.00P22 2 Indhold 1. Rusmiddelpolitik for Gladsaxe Kommune...
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereImplementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereVisionen i kommunens handicappolitik er, at Rødovre vil være landets bedste kommune for borgere med handicap, hvor alle har lige muligheder i livet.
Indledning Under overskriften Lige muligheder i livet har Rødovre Kommune udviklet en handicappolitik, der sætter rammen for denne handleplan på handicapområdet. Visionen i kommunens handicappolitik er,
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mere11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb
Dato 30. september 2016 HEN + MEB Side 1 af 9 11 konkrete forslag til forbedrede ressourceforløb Formålet med ressourceforløbene er at skabe en helhedsorienteret og koordineret indsats for at bringe borgere
Læs mereAnbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser
Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland
Læs mere09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud
Læs mereTemamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Læs mereLovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013
Handicapkonsulent Region Sjælland, PsykInfo Lovens rammer for voksne med psykisk sygdom tirsdag d.3.september 2013 Socialrådgiver handicapkonsulent Inge Louv www.ingelouv.dk Sektoransvar Når man har brug
Læs mereREFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland
REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen
Læs mereBALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019
BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK Januar 2019 1 INDLEDNING I 2018 besluttede kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune, at etablere et psykiatriråd. Psykiatrirådet fungerer som dialogforum mellem politikere,
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereNye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme
Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme FORS 2013 Workshop Dorte Caswell Tanja Dall Jensen Mikkel Bo Madsen Plan Rehabiliteringstiltag i de
Læs mereBehandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet
Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereFællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre:
Fællesmål for Serviceområde 19, Forebyggelse og Serviceområde 18, Sundhed og Ældre: Serviceområde SO 18, Sundhed og Ældre og SO 19, Forebyggelse Det nære sundhedsvæsen - den del af sundhedsvæsenet som
Læs mereErfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Læs mereRehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.
Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste. sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale Sundhedskoordinationsudvalget maj 2018 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som
Læs mereOversigt. Oplæg ved Sundhedsfremmechef, Malene Herbsleb og Sundhedsøkonom, Mads Iversen Rasztar
Oversigt Oplæg ved Sundhedsfremmechef, Malene Herbsleb og Sundhedsøkonom, Mads Iversen Rasztar Sundhedsplan Baggrund, forarbejde og indsatsområder Har vi de rigtige tilbud? Indlæggelser og genindlæggelser
Læs mereFælles temamøde om det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien. Frederiksberg Rådhus den 8. april 2019
Fælles temamøde om det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Frederiksberg Rådhus den 8. april 2019 Program Kl. 14.00 14.05 Kl. 14.05 14.10 Kl. 14.10 15.20 Kl. 15.20 15.25 Kl. 15.25 15.30 Velkomst og
Læs mereN O V E M B E R
A R B E J D S G A N G E M E L L E M DEN R E G I O N A L E P S Y K I A T R I OG K O M M U N E R N E F O R M E N N E S K E R M E D S P I S E F O R S T Y R R E L S E N O V E M B E R 2 0 1 7 A R B E J D S
Læs merePSU møde 14. maj Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer
PSU møde 14. maj 2019 Opsamling psykiatri konferencen Hovedpointer - temaer TEMA 1: Patienter og pårørende 1. Recovery essentielt for at blive rask. 2. Ingen bliver raske hvis ikke vi går patientens vej.
Læs mereAftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef
Aftale mellem Socialsektionen og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereForslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap
Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg-Midtfyn Kommune. Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015-18 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ del Ramme Indsatsområder Specifikke aftaler
Læs mereIndsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed
Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Job- og borgerservicechef Michael Maaløe Silkeborg Kommune 1 Krav til alle niveauer Niveau Politisk Organisation Ledelse Faglig Drift vilje og investering
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereOplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere
Oplæg om ressourceforløb og koordinerende sagsbehandlere D. 10. juni 2013 for Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Susanne Wiederquist www.wiederquist.dk LOVBOG www.wiederquist.dk - Fagligt materiale
Læs mereEt værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik
Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereOrientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring
Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse
Læs mereOpfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb
Opfølgning på tværsektoriel rehabiliteringsindsats og organisering af ressourceforløb Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget 12 juni 2018 www.ballerup.dk Ressourceforløb jf. Førtidspensions- og Fleksjobreformen
Læs mereOpbygning af sundhedsaftalen
Sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft v. oversygeplejerske Marie-Louise Ulsøe og leder af Sundhedscenter Vest Ulla Svendsen www.regionmidtjylland.dk Opbygning af sundhedsaftalen Sundhedsaftalen
Læs mereStyrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune
Styrkelse af sundhedstilbud til borgere i Svendborg Kommune I Danmarks ses stigende sundhedsudfordringer, som sammen med nye krav og retningslinjer fra flere sider stiller større krav til kommunernes arbejde
Læs mereTemamøde : kommunale forløbskoordinatorer
Hvorfor forløbskoordination i kommunen? MÅL: Borgeren skal i størst mulig grad være herre/kvinde i eget liv! Borgeren skal være selvhjulpen, økonomisk uafhængig af kommunal hjælp og støtte i størst mulig
Læs mere