tredobbelt LOA-fest lørdag 10. november 2007

Transkript

1 NYHEDSBREV Oktober 2007 Efter godt tre års restaureringsarbejde på LOA Værft er vi gået ind i sidste fase af istandsættelsen af LOA. Derfor er vi nu i stand til at indbyde rederklubbens medlemmer til en tredobbelt LOA-fest lørdag 10. november 2007 De overordnede linjer i programmet, som løbende vil blive suppleret på er: 1000 LOA Værft åbner (Gen-)dåb af LOA Herefter Søsætning med to kraner samt transport til LOAs nye, midlertidige placering nær Hedegaard på den østlige side af Limfjordsbroen LOA-fest på kajen ved Hedegaard. Musik, LOA-øl, pølser, historieudvalgsformand Jens Thidemanns beretning om LOA s første dåb og søsætning i 1922, salg af merchandise, rundvisning om bord og naturligvis rig mulighed for at snakke med LOA-folket. Alle rederklubmedlemmer er velkomne til at dåben og vi opfordrer til at man bliver og overværer søsætningen og derefter begiver sig til festen på kajen. Af hensyn til planlægningen er det nødvendigt med tilmelding, der kan ske på til steen@loa.dk eller senest mandag 5. november 2007 og gerne hurtigst muligt, så vi tidligt kan danne os et overblik over deltagerantallet. Travle måneder på LOA Værft Siden det seneste nyhedsbrev er der for alvor sket ting og sager på LOA Værft. Dette er hovedtrækkene af arbejdet, der i øvrigt uge for uge kan følges under punktet Dagbog på Uge 14/2007 Uge 15/2007 Uge 16/ mand fra Vestre Bådelaug i Aalborg besøger LOA Værft. 10 mand fra Moe & Brødsgaard i Aalborg besøger væftet. Fredag og lørdag skinner solen over LOA Værft og omkring 150 gæster nød først et arrangement for sponsorerne og så et for medlemmerne af LOAs Rederklub. Aktuel status fra projektleder Herluf Stærk Christensen: Fokkeråen, mesanmasten og fokkemasten er under forarbejdning. Alle tanke fra maskinskottet og frem er lagt i og er under fastgøring. Dørkstrøer fra maskinskot og seks meter frem er monteret. Skot ved trappe og kabys er i gang. Udboring til ankerklyds er i gang. Jernskot i maskinrum er 50 % færdig. Skandæk og støtter på agterdæk er kalfatret og beget. Kraveller til nedgang til banjen er monteret. Lønning mangler fjederbolte og knæ agter, men er ellers færdig. Rør for skrogventilation er monteret. Projekt vedrørende ventilation er udarbejdet og der er fundet en virksomhed, der vil være med. Der er ligeledes fundet sponsor til kabler, ligesom der er skabt kontakt til en virksomhed, der vil se på VVS-arbejdet. Der arbejdes i den kommende tid videre med konkrete aftaler, hvorefter der kan sættes navn på de sponsorerende virksomheder. 1

2 7 mand fra Værftshistorisk Selskab Frederikshavn besøger LOA Værft. LOAs kædekasser, der er fremstillet hos Siemens Wind Power i Aalborg, ankommer til værftet. Uge 17/2007 Uge Uge 20/2007 Uge 21-22/2007 Uge 22/2007 Undervisningsminister Bertel Haarder besøger LOA Værft for at se hvordan Tall Ship Aalborg Fonden har anvendt den donation, som ministeriet gav ved projektets start. Omkring 150 medlemmer af Nordjyske Mediers Klub Nordjyske besøger i to omgange LOA Værft, der også får besøg af mand fra Lions Club Aalborg Budolfi. Ugen byder også på besøg af blandt andre Jørgen Weber, der er barnebarn af den Weber, der i sin tid tegnede og byggede LOA. Masteproduktionen er i fuld gang. Således er storstangen, mesanstangen, mesanundermasten, storbommen, storgaflen, mesanbommen, fokkeråen, bramråen og røjlråen nu groft bearbejdet. Rorbrønden er tilpasset og dørkens underlag i banjen og på toiletterne er monteret, klar til isolering og varmeslanger. Skotter omkring kabys, tørrerum og toiletter samt skot mellem toiletter og mandskabskamre er sat op, ligesom kædekasserne er tilpasset og fastgjort. Stålskottet til maskinrummet forventes at kunne sendes til maler i uge 21. DR Nordjyllands Radio sender fra LOA Værft og viderebringer således opfordringen til frivillige med håndværksmæssig ekspertise: Kom og gi' en hånd på det gode skib LOA. 24 Nordjyske sender Søren Broust Hansens anden film fra LOA - denne gang fire minutter, der beskriver udviklingen i løbet af år 2 og 3 af restaureringen. LOA Værft får igen besøg af en gruppe medlemmer af Skibs- og Maskinteknisk Faggruppe i Ingeniørforeningen i Danmark. Og omkring 35 mand fra Lions Club Hammer Bakker kommer om bord til et arrangement med spisning. Storbommen, storgaflen, mesanbommen, fokkeråen, mærseråen, bramråen, røjlråen, mesanundermasten, fokkestangen. storstangen og mesanstangen er nu alle groft bearbejdet og oliebehandlet og fokkemasten er under bearbejdning. Alle skotinddelinger for diverse rum er sat op, ligesom alle dørkplader på banje, toiletter og kamre er tilpasset. Jernskottet til maskinen er hos maleren. Karm for nedgang og skylight for er monteret. Dæksplanker på halvdækket er ved at være færdige og udboring til ankerklyds er gennemført. Garnering fra maskinskot og frem til skot til kamre er afrenset og behandlet med borokol. Mange børn og voksne besøger LOA Værft i forbindelse med Historiens Dag. Uge 23/2007 Uge 24/2007 Uge 25/2007 Uge 26/2007 Uge 27/2007 Uge 29-30/2007 Uge 33/2007 LOA Værft får besøg af en gruppe på herrer fra Madholdet. Bodil Henningsen fra Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune aflægger LOA Værft besøg i spidsen for en delegation på cirka 25 personer fra 3F. Endnu en parthavers køb af én meter dæksplanke betyder, at der nu er solgt mere end halvdelen af de 120 meter. Blandt ugens besøg: Aabybro Rotary Klub og repræsentanter for Arkitektur & Design på Aalborg Universitet. Stålskottet i maskinrummet er kommet fra maleren og er under montering. Fisk for mastehuller i dækket er monteret. Alle karme på dækket er monteret og vi er ved at opbygge nedgange. Skandæksnåden er kalfatret hele vejen rundt. Skanseklædning er under bearbejdning. På mastesiden er vi i gang med fokkeundermasten, hvorefter kun mesangaflen mangler. Grundindretningen af de to kamre til mandskab forskibs er på plads. Der er udboret til ankerklys. Søfartsstyrelsen besøger atter LOA Værft - der er fortsat stor tilfredshed med arbejdet. Besætningen fra skoleskibet Danmark, der i Aalborg i forbindelse med 4. juli-festlighederne, besøger LOA Værft. En tredjedel af skanseklædningen er monteret og resten er under bearbejdning. Fremstilling af nedgangskapper er i gang. Udvendig afpudsning af skroget er 80 % færdig. Halvdelen af de nye dæksplanker er høvlet. Den sidste del af lønningen er monteret. De første 45 meter nåde (mellemrum mellem plankerne) i styrbord side agter er kalfatret og beget. Der starter to nye mand mandag , begge med kalfatring som hovedopgave. Skanseklædningen er 85 % færdig. Ilægning af nyt dæk er i gang og de første 85 meter er på plads. Dæksplankerne har fået et tyndt lag hvid oliemaling på undersiden inden nedlægningen. Stålkonstruktion til dørk i kaptajnens kahyt og bestiklukafet er i gang. Luftrør til en dieseltank er monteret. En gruppe fra Round Table besøger værftet det samme gør to professorer fra Aalborg Universi- 2

3 tet for at se på akustikforhold. Diverse pumper er ude af huset for at få monteret frekvensstyring. Stråkølen er monteret, kølbeslagene er klar til montering. Stålrør i ankerklyds er foreløbigt monteret. Tre toiletter til god pris er blevet identificeret. Igen er der mange besøgende på LOA Værft - blandt andre en gruppe fra Letland, Aalborg Industri- & Handelskammer med omkring 25 gæster og et hold fra skonnerten Marilyn Anne, der er på visit i Aalborg, samt en gruppe norske journalister i regi af VisitAalborg. Uge 35/2007 Kalfatringen skrider planmæssigt frem. Vi producerer p.t færdigkalfatrede meter om dagen og 40 % af klædningen er kalfatret. Den midtskibs del af dæksplankerne er lagt i til yderkanten af lugerne. Skanseklædning er færdig, der mangler låsebeslag på lugerne til redningsflåderne. Naglebænke på støtterne er 75 % færdige. Beslag for rørføring i kanal langs kølsvinet er monteret. Skroget er udvendigt afpudset over vandlinien. TV2/Nord besøger atter LOA Værft for at dække restaureringen af skibet og bringer et længere indslag i nyhederne. Uge 36/2007 r ankommer til værftet om cirka 14 dage - indbygning sker først lidt senere, da vi p.t. er ved at hvordan vi dæmper vibrationer fra motor/gear. Der er aftalt møde med Glenco vedrørende emføringer, spjæld m.m. i forbindelse med installation af ventilatorer, ligesom der er ved at blive elig aftale med Lotek om brandsikring. Rørmontage under banjen er igangsat, delvis med frivillig er aftalt møde med Thrane & Thrane om placering af antenner i masterne. Eltavlerne er nu under se/fremstilling. Uge 37/2007 Uge 38/2007 Uge 39/2007 Der kommer stadig frivillige til LOA-projektet senest en til rør- og en til elarbejder. Søfartsstyrelsen besigtiger atter LOA denne gang ikke mindst for at godkende kalfatringen af den nederste del af skroget. Igen er der rosende ord til det arbejde, der udføres på LOA Værft. Tilstrømningen af frivillige fortsætter - på gode dage er flere end 10 mand (ansatte og frivillige i forening) i gang med at arbejde på LOA. Fra ugens besøgsprogram: Cirka 20 gæster fra Aalborg Østre Rotary, der er blandt LOAs sponsorer, en gruppe af nogenlunde samme størrelse fra Dansk-Amerikansk Klub i Aalborg og i flere omgange studerende fra Arkitektur & Design på Aalborg Universitet, der henter inspiration til en arkitektkonkurrence. Desuden i regi af Kurs Aalborg omkring 30 gæster - for fleres vedkommende gengangere - der besøger LOA Værft som optakt til Limfjorden Rundt. Kalfatring af skroget er stort set afsluttet i den kommende uge arbejdes der med dækket. Kobberforhudningen er også stort set på plads. Træk fra LOAs tidlige historie Skibshistoriker Jens Thidemann, der er formand for Historieudvalget, har skrevet dette bidrag til kortlægningen af LOAs historie denne gang om de tidlige år med fokus på Newfoundland-farten: LOA blev bygget i Svendborg i 1922 på Sophus Webers Værft i Gl. Hestehauge. Oprindeligt havde planen været et større lystfartøj, som var Webers speciale, men planerne ændredes, og LOA søsattes som et sejlførende fragtskib og havde de første år navnet Aphrodite. Indledningsvis var det Weber selv, der stod som reder, men efter en kort årrække fik han solgt Aphrodite til en reder i Marstal, R.H. Østermann. Skibet blev sat ind i farten på Newfoundland, der var en af de sidste ruter, der var rentabel for de traditionelle sejlskibe. I 1920 erne var dampskibsfarten ved at få overtaget på langt de fleste ruter og fragter, og sejlskibene blev trængt ud, eller blev omriggede, motoriserede og indsat på den mindre indlandsfart. Den primære last på Newfoundland-ruten var tørret saltet fisk, der skulle fragtes fra Newfoundland til Middelhavslandende, Spanien og Portugal. Undervejs kunne man være heldig at få anden last med træ til Island eller salt retur fra Middelhavslandende til Newfoundland ellers måtte man sejle med ballast og altså uden indtjening. På Newfoundland samlede skonnerterne last op på de mange små fi- 3

4 skepladser. Det var ikke altid, at skibet kunne blive fyldt på én plads, og det måtte derfor gå videre til den næste. Det kunne tage op til en måned inden et skib var fuldt lastet. På mange de små fiskepladser var der ingen egentlige havne, måske en mole eller en bro. Men det var netop disse forhold, der gjorde, at ruten langt op i tiden vedblev at være forbeholdt sejlskibene og ikke fik den samme konkurrence fra dampskibene. Det var simpelthen for dyrt at have et dampskib til at ligge over i så mange dage og vente på last eller at sejle mellem havnene få at tage små laster ombord. Endelig var havneforholdene på de små fiskepladser slet ikke udbyggede til at modtage dampskibe, der stillede langt større krav til havneanlæg end sejlskibene, både med hensyn til kajplads og dybdegang. De langt større skibe havde også større behov med hensyn til bunkring af kul og vand. I 1920 erne og 30 erne var de sidste sejlskibe ved at være trængte. Motorskibene trængte sig ind på de traditionelle sejlskibsruter. Geografisk var sejlskibene på Newfoundland-farten også trængt ud i en afkrog i det nordvestligste hjørne af Atlanterhavet. Turen, der efter man havde rundet Skagen, gik over Island til Newfoundland, var en barsk og hård tur. Der er mange af de danske skonnerter, der aldrig nåede hjem igen. LOA havde to søsterskibe fra Webers værft, og deres skæbne giver et billede af den farlige sejlads: Centaurus (1919) forsvandt sporløst i Nordatlanten i 1923, Bastian (1920) blev efter en grundstødning ved Newfoundland kondemneret, hvilket vil sige, at den blev erklæret så ødelagt efter strandingen, at en reparation ikke kunne svare sig. Kun LOA nåede hel hjem. Nordatlanten var et barsk farvand at besejle, navnlig når men nåede hen sidst på sæsonen og efterårsstormene satte ind. Havde man ventet længe på den sidste last på Newfoundland, kunne man komme hen mod vinter før man kunne begive sig af sted. En af de største farer ved at sejle i Nordatlanten var isbjergene. De garvede søfolk kunne sejle deres skibe og ride hårde storme af, men et isbjerg, der pludselig dukkede og af disen eller nattemørket, kunne få fatale følger. Det er højst sandsynligt, at det er sådan de mange skibe, der er sporløst forsvundet i Nordatlanten, har fundet deres skæbne. I vinteren forsvandt fem skibe alene fra Marstal i Nordatlanten. Ufarligt var frostvejret heller ikke, når skibene blev overisede og tyngede under isens vægt og risikerede slagside. At det har været hårde vilkår at være sømand i Danmarks sidste sejlskibsflåde, kan der ikke herske nogen tvivl om I 1931 blev skibet solgt til skibsreder C.H. Groth. stadig hjemskrevet i Marstal, men nu under navnet Johanne. Ved denne lejlighed blev den første motor installeret, en 98 HK Vølund, og det er sandsynligvis også her riggen ændres fra den karakteristiske Virginiarig til den mere traditionelle skonnertrig. Farten på Newfoundland var ved at ebbe ud, og det mest almindelige område for Marstalskonnerterne var nu Nord- og Østersøen. Der blev hovedsageligt sejlet med træ fra Norge til England og kul retur eller korn og træ fra Finland eller Sverige. Efterhånden blev den hjemlige transport af korn og foderstoffer også betydelig, og senere ikke mindst cement. På vej mod medlem nummer 900 Også LOAs Rederklub udvikler sig. Vi er nu oppe på 875 medlemmer, der repræsenterer hele landet, men også i Belgien, Kina, Norge, Storbritannien, Sverige og USA følges arbejdet med LOA. Organisationen arbejder Som beskrevet i tidligere nyhedsbreve er arbejdet i Tall Ship Aalborg Fonden blandt andet organiseret i en række udvalg med fokus på hver deres speciale, blandt andet rig, teknik, skibskoordinering, historie, øko- 4

5 nomi og fundraising. Flere udvalgsformænd har skrevet om deres funktioner og denne gang giver vi ordet til Bo Rosberg, der blandt andet er medlem af bestyrelsen, men også meget andet og mere: Min baggrund for at være med i LOA-projektet er godt 30 års sejlads med FDF-skibet Jens Krogh, hidtil Aalborgs flagskib inden for træskibene. Det var under sejlads med Jens Krogh i Limfjorden, at vi i sin tid fandt LOA i en sørgelig forfatning strandet lidt øst for Løgstør. Den meget korte historie er, at vi fik erhvervet skibskroget og slæbt det til Aalborg, i første omgang blot for at redde, hvad reddes kunne. Efter en del års ørkenvandring fik FDF Aalborg Søkreds i vinteren 2000/2001 taget et afgørende initiativ, nemlig at få nedsat en arbejdsgruppe, der var villig til at kaste sig ud i arbejdet med at skaffe midler til og udarbejde et projekt for restaurering af LOA. Jeg var dengang formand for arbejdsgruppen. Senere har vi omstruktureret os selv flere gange. Blandt andet er LOA jo blevet overdraget til Tall Ship Aalborg Fonden. Her er Steen Bjerre formand, men jeg er fortsat stærkt involveret i projektet på alle ledder og kanter. Min formelle position, bortset fra at være bestyrelsesmedlem, er at være formand for Skibskoordineringsudvalget. Som det tidligere har været fortalt, har vi en række arbejdsgrupper, der står for planlægning af restaureringsarbejdet, blandt andet Skrog/indretningsudvalget, Teknikudvalget, Rigudvalget og Udrustningsudvalget. Det første af disse udvalg er jeg selv formand for, men i øvrigt går det ud på at få koordineret udvalgenes forskellige planer. Det er ikke så lidt, der går på tværs af udvalgenes arbejdsområder. Jeg tager initiativer med hensyn til at finde folk, der kan bidrage, stiller irriterende spørgsmål om alle mulige emner, presser på for at få mere gang i visse arbejdsprocesser, præsenterer ideer til forbedringer, holder skarpt på, hvad jeg finder nødvendigt for at vi kan få et godt og velsejlende skib etc. etc. Derudover står jeg sammen med Herluf Stærk Christensen, vores projektleder, for kontakten til Søfartsstyrelsen. Og som noget nyt, men efterhånden meget presserende, skal jeg se at få løbet et arbejde i gang med at organisere rekrutteringen til skibet, både de nødvendige erfarne folk og alle de unge mennesker vi gerne skulle have ud at sejle, hele ideen med projektet. Flådens eg gør gavn Efter englændernes artilleribeskydning af civilbefolkningen i København i september 1807 det første terrorbombardement mod en europæisk hovedstad måtte Danmark opgive sin flåde. Da englænderne erfarede, at Frankrig og Rusland ville tvinge det i Napoleonskrigene neutrale Danmark til at vende sig mod England, gik man fra engelsk side til angreb for at sikre sig kontrollen over den danske flåde. Danmark fik et ultimatum: Indgå alliance med England og udlever flåden ellers bliver der krig. Kravet blev afvist og englænderne svarede igen med tre nætters bombardement af København de første septemberdage. Til slut måtte hovedstaden kapitulere og udlevere den hjemmeværende del af flåden. Terrorbombningen kostede omkring mennesker livet og 300 ejendomme blev totalt ødelagt. Danmarks mulighed for at opretholde en position som maritim magtfaktor var borte sammen med den hjemmeværende del af flåden, som blev sejlet bort i oktober Overalt i verden blev handelsskibe under dansk flag opbragt og besætningerne interneret i engelske fængselsskibe. Og for at fuldende katastrofen gik det sidste linjeskib, Prins Christian Frederik, til i kampen ved Sjællands Odde i Begrebet flådeeg egetræ udset til skibstømmer forbindes ikke mindst med englændernes ran af den danske flåde. Dog har det ikke sit udspring på dette tidspunkt, for egen havde været brugt til skibsbygning i århundreder. Skovrydning og stigende efterspørgsel skabte allerede tidligt frygt for råvareleverancerne og derfor blev der overalt i Europa fra 1500-tallet indført forordninger, der beskyttede egeskovene mod hugst og eksport. Samtidig blev der foretaget nyplantninger alene med henblik på skibsbygning. Systema- 5

6 tisk udpegning af ege til flådebrug i privatskove kendes fra Frankrig i 1669, hvor flåden fik forkøbsret til kystnære ege. Herhjemme blev der også opereret med flådeege før tabet af flåden, men det var denne begivenhed, der satte sikringen af egetømmer i system. Der gik kun få dage fra flåden var bortført til der var udstedt forbud mod udførsel af egetræ og senere på året beslaglagde regeringen alt egetræ anvendeligt til skibsbygning, uanset om det var fældet eller stod på roden. Samtidig blev der plantet nye ege for at sikre landet forsyninger af egetømmer. Der gik imidlertid kun få årtier før man begyndte at anvende metal i skibsbygningen og da de nyplantede træer endelig var klar, var der ikke behov for dem i al fald ikke til bygning af krigsskibe. På LOA Værft er vi glade for, at der blev plantet masser af egetræer i Danmark efter de skelsættende begivenheder i Alt det rare træ kom ikke til at spille en rolle i genskabelsen af flåden, men nu sidder en lille del af flådegene i LOA. Vi har købt omkring 200 kubikmeter eg, der er hentet i Sønderjylland, på Fyn og i Slesvig-Holsten altså også dansk område, da træerne blev plantet. Således kan vi altså, midt i al markeringen af englændernes flåderan, glæde os over, at flådens eg gør gavn om end i en anden sammenhæng end oprindeligt tiltænkt. Steen Bjerre Bestyrelsesformand Indsamlede midler Vi har nu indsamlet cirka 6 mio. kr. i kontanter samt donationer i form af produkter, service- og tjenesteydelser for et nogenlunde tilsvarende beløb, hvoraf de 2,6 mio. kr. er direkte relaterbare til restaureringen. Dette er de sponsorer, der er kommet til siden nyhedsbrev nr. 9: Uge 17/2007 Uge Uge 22/2007 Uge 24/2007 Uge 25/2007 Uge 26/2007 Uge 27/2007 Uge 33/2007 Uge 36/2007 Uge 38/2007 Aalborg Vestre Rotary støtter LOA med kr. Stena Jern & Metal i Køge melder sig blandt projektets sponsorer på produktsiden. LOA modtager en donation på kr. fra Gudbjörg og Ejnar Honorés Fond. LOAs Rederklub støtter projektet for tredje gang, nu ved at erhverve én m forstævn ( kr.), kahyt nr. 1 forskibs ( kr.), fem m lønning ( kr.), én m køl (7.500 kr.) og én m dæksplanke (1.000 kr.). TrygFonden støtter LOA med kr. til indkøb af sikkerhedsudstyr. BHJ-Fonden (Svend Beck, Peter Holm og Vagn Jacobsens Almene Fond) støtter LOA med kr. Endnu en parthavers køb af én meter dæksplanke betyder, at der nu er solgt mere end halvdelen af de 120 meter. Nørresundby Håndværkerforening støtter LOA med kr. Jubilæumsfonden af 12. august 1973 betænker LOA med kr. Solar A/S i Vejen sponsorerer alle LOAs elkabler. Metalservice A/S i Horsens sponsorerer en del af det kobber, der skal anvendes til forhudning af skibet. Enersys A/S sponsorerer atter LOA - denne gang med et nødbatteri. Første gang var med bly til ballast. Norisol A/S sponsorerer brand- og lydisolering. Aalborg Kommune - Renovationsvæsenet hjælper med indsamling af bly til ballast. Karmisholt Trapper ApS sponsorerer trapper. SystemTeknik A/S hjælper LOA med design, projektering og produktion af hovedtavler til LOA. Aalborg Industri- & Handelskammer (aih) sponsorerer LOAs bestiklukaf. Mød alle LOAs sponsorer og rederklubmedlemmer på 6

7 Mangler du en god gave? Er du løbet tom for idéer til en speciel gave? Så fortvivl ikke, for du kan fortsat nå at købe en del af LOA. For eksempel: Motor inkl. ombygning Fokkemast Dækshus Ankerkæde Køje i banjen Nedgang for Nedgang agter Kahyt til to mand kr kr kr kr kr. pr. stk kr kr kr. Rorhus kr. Forstævn kr. pr. m. Anker med kæde Navneplade agter kr. pr. stk kr. Rat kr. Køl kr. pr. m. Lønning kr. pr. m. Dæksplanke kr. pr. m. Sejl 700 kr. pr. kvm. 6" spiger 500 kr. pr. 50 stk. 7" spiger 200 kr. pr. 10 stk. 18 mm galvaniserede bolte 150 kr. pr. 5 stk. 8" spiger 100 kr. pr. 5 stk. Mailadresse, tak! Dette nyhedsbrev er udsendt til alle medlemmer af rederklubben. For flertallets vedkommende har vi heldigvis mailadresser, men der er stadig mange, der modtaget nyhedsbrevet pr. almindelig post. Det koster LOA penge og det tager ekstra tid at kuvertere og sende. Derfor beder vi alle, der modtager nyhedsbrevet pr. post, men har mulighed for at få det elektronisk, om at oplyse os en mailadresse hvortil vi kan sende nyheder om LOA. Adressen kan sendes til steen@loa.dk. ---ooooo--- Vi håber, at rigtig mange af rederklubbens medlemmer har mulighed for at være med, når vi markerer søsætningen af LOA lørdag 10. november Vi står klar med mad, drikke og friske nyheder om LOA og håber, at rederne kommer med det gode vejr Mange hilsner Tall Ship Aalborg Fonden 7