Byggeprogram del II. Egedal Kommune Nyt Rådhus og Sundhedscenter. 9. marts 2012

Transkript

1 Byggeprogram del II Egedal Kommune Nyt Rådhus og Sundhedscenter 9. marts 2012

2 Udarbejdet af: Jan Sørensen, Henning Jørgensen, Jette Zwinge, Poul Rahbek Kontrolleret af: Stine Bjødstrup Jensen Godkendt af: Jan Sørensen Dato: Version: Projekt nr.: Side 2 af 69

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 GENEREL INFORMATION Indledning Udbud i totalentreprise Organisation og samarbejde Grundlag for tilbud Myndigheder, normer, vejledninger og regler m.v OPLYSNINGER OM GRUND M.V Beliggenhed Terrænforhold Planforhold Jordbundsforhold Varmeforsyning El-forsyning Vandforsyning Kloakforsyning Renovation DISPONERING OG ARKITEKTUR Lokalisering Rådhuset Sundhedscenter Krav til tilgængelighed, generelt BÆREDYGTIGT BYGGERI Generelt Energi Indeklima Rengøring Arbejdsmiljø Affaldshåndtering PROJEKTDOKUMENTATION Projektering Kvalitetssikring og kvalitetsstyring FUNKTIONS- OG BYGNINGSDELSBESKRIVELSE Generelt Bygningsdelsbeskrivelse HVAC-arbejder El- og mekaniske anlæg CTS-anlæg UDENDØRSAREALER Side 3 af 69

4 1 GENEREL INFORMATION 1.1 Indledning Dette Byggeprogram del II, skal ses som en supplerende arkitektonisk og tekniske del i forhold til del I, som beskriver visioner og funktioner, og sammen med rumoversigter og det øvrige udbudsmateriale tilsammen udgør de samlede krav til byggeriet. 1.2 Udbud i totalentreprise Den tilbudte totalentreprise, skal indeholde et fuldt færdigt byggeri, der opfylder bygherres samlede krav og ønsker til et nyt rådhus og sundhedscenter, herunder bl.a.: Udarbejdelse af totalprojekt til bygge- og anlægsarbejdets gennemførelse. Samtlige ydelser og leverancer for entreprisens fulde konditionsmæssige færdiggørelse, herunder samtlige planlægnings-, projekterings- og håndværksarbejder, der ligger efter nærværende udbud, tillige med forhandlinger med myndigheder, forsyningsværker, kvalitetssikring og tilsyn med arbejdets udførelse m.v. Alle former for vinterforanstaltninger i den samlede byggeperiode, skal være indeholdt i ydelsen og i tilbudssum. Tilbuddet skal således omfatte alle nødvendige biydelser, materiel, forbrugsgods, oprydning, rengøring, samtlige vejrligsforanstaltninger uanset art og omfang, udtørring, nødvendige folkerum og fælles toiletfaciliteter på byggepladsen m.v. samt skurvogn til afholdelse af ugentlige byggemøder. Etablering af webkamera på byggepladsen med overførsel af billede til kommunens hjemmeside, hvor borgerne kan følge byggeriet Kvalitetssikring, drift- og vedligeholdelsesinstruktion. Fremlæggelse af samlede oversigter af materiale- og farvevalg. Følgende omkostninger skal som de eneste ikke indeholdes i tilbudssummen, og betegnes som bygherreleverancer: Gebyr for byggetilladelser Omkostninger til arkæologiske undersøgelser Tilslutningsomkostninger til el, vand, fjernvarme og afløb Vejbidrag til Egedal Kommune Forsikringspræmie (all-risk, brand og storm) Rejsegildeudgifter Skilte Løst inventar, såsom stole, borde, reoler og skærmvægge Inventar der er anført som bygherreleverancer i udbudsmaterialet i øvrigt. AV-udstyr i henhold til afsnit 6.4. Kunstnerisk udsmykning TE skal koordinere og samarbejde med kunstnere Totalentreprenøren skal overtage koordinationen af de af bygherreleverancerne, der kræver fysisk tilknytning til byggeriet, som installationer m.v. og skal samme med bygherre fastlægge installationsudtag m.v. Side 4 af 69

5 1.3 Organisation og samarbejde Det forudsættes, at projektlederne hos henholdsvis bygherren, bygherrerådgiveren og totalentreprenøren etablerer et regelmæssigt og systematisk mødeforløb, som sikrer, at alle spørgsmål, problemer og konflikter behandles positivt og hurtigt til fremme af kvalitet og god styring. Der afholdes bygherremøder 1 gang hver måned. I møderne deltager bygherre, bygherrerådgiver, totalentreprenør og dennes arkitekt og ingeniør. Politisk styregruppe (økonomiudvalget) Rapporteringsvej Beslutningsvej Adm. styregruppe (Direktionen) Følgegrupper MED-Administrationen Arbejdsmiljøorganisation Byggeudvalget Ekstern Byggerådgiver Arbejdsgrupper Myndighedsbehandling Lokalplan Arbejdsmiljø Totalentreprenør Byggeudvalget består af følgende medlemmer: Jacob Madsen Egedal Kommune. Teknisk direktør. Kristine Kohave Sørensen Egedal Kommune. Ingeniør. Erik Petersen Egedal Kommune. Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg Uffe Rasmussen Egedal Kommune. Udviklingskonsulent Ekstern byggerådgiver er: Jan Sørensen Christina Wojtaszewski Rikke Hansen Bygherrerådgiver, Moe & Brødsgaard A/S SIGNAL arkitekter Erik Møller Arkitekter Side 5 af 69

6 1.4 Grundlag for tilbud Grundlag for såvel tilbudsafgivelse som arbejdets udførelse er følgende dokumenter, altid i sidst reviderede udgave, hvor ikke andet er nævnt: Evt. rettelsesblade udsendt i konkurrenceperioden Samlet udbudsgrundlag, der fremgår af konkurrencetekniske betingelser. Gældende byggelove, vedtægter, regulativer, cirkulærer, bekendtgørelser, reglementer, anordninger m.v., hvor disse er relevante for byggearbejdet Dansk Ingeniørforenings normer og forskrifter Danske standarder og rekommandationer Forsyningsselskabernes bestemmelser Arbejdstilsynets anvisninger og bekendtgørelser. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr december 2010 om Bygge- og anlægsarbejder Bygge- og Boligstyrelsens cirkulære nr. 174 af 10/10/1991 om fast pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, inkl. vejledning Erhvervs- og Byggestyrelsens bekendtgørelse nr /09/2010 om kvalitetssikring af byggearbejder 1.5 Myndigheder, normer, vejledninger og regler m.v. Alle reglementer, love, normer, standarder, vejledninger og arbejdstilsynets materiale nævnes ikke i beskrivelsen, da disse forudsættes de bydende bekendt og indeholdt i tilbud. Totalentreprenøren har det fulde ansvar for projektets opfyldelse af alle myndighedskrav. Ekstrakrav som følge af myndighedsforhold vil ikke blive honoreret. Totalentreprenøren indhenter alle nødvendige tilladelser og godkendelser fra de relevante myndigheder og forsyningsselskaber. Der må ikke ansøges om dispensationer, med mindre bygherre kan acceptere dette Koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet Koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet under projekterings- og udførelsesfase, overdrages til totalentreprenøren jf. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr af 27. december 2008 om bygherrens pligter: Personen, eller personerne, der udpeges til at varetage opgaven som hhv. arbejdsmiljøkoordinator (P) og/eller arbejdsmiljøkoordinator (B), skal have følgende dokumenterede kompetencer: Sagkyndig ekspertise om bygge- og anlægsarbejde Praktisk erfaring i byggeledelse Fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål Arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer inden for bygge og anlæg Koordinator (P) s opgaver under projekteringen omfatter bl.a.: Koordinering af sikkerhed og sundhed ved projektering, undersøgelse og udarbejdelse af projektet. Udarbejdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). Side 6 af 69

7 Afgræsning af fællesområder. Udarbejdelse af arbejdsmiljøjournal for sikkerhed og sundhed ved drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Koordinator (B) s opgaver under udførelsen omfatter bl.a.: Anmeldelse af byggepladsen til Arbejdstilsynet. Indkalde til, afholde og referere såvel ordinære koordinerende sikkerhedsmøder som eventuelle ekstraordinære sikkerhedsmøder samt opfølgning på mødernes beslutninger. Koordinering af: - planlægning af de forskellige arbejder eller arbejdsfaser, som skal udføres samtidig eller efter hinanden. - tilrettelæggelse af samarbejdet mellem arbejdsgiverne i forbindelse med forebyggelsen af sikkerheds- og sundhedsmæssige risici. - arbejdsgivernes anvendelse af korrekte forebyggelsesprincipper. - arbejdsgivernes anvendelse af PSS når det er påkrævet. - arbejdsgivernes kontrol med, at arbejdsprocesserne gennemføres efter forskrifterne. Koordinering og kontrol af arbejderne og sikkerhedsforanstaltningerne i fællesområderne. Ajourføring af PSS inkl. dennes bilag, herunder bl.a. tids- og byggepladsplaner. Tilpasning af arbejdsmiljøjournalen for det færdige byggeri. Herudover skal koordinator (B): Afholde opstartsmøder med alle entreprenører, hvor Planen for Sikkerhed og Sundhed gennemgås. Deltage i projektgennemgangsmøder og påse, at sikkerheds- og sundhedsproblemer bliver vurderet og tilgodeset, herunder at totalentreprenøren og dennes underentreprenører fremlægger metoder til forebyggelse af sikkerhed og sundhed. Holde rede på, hvilke firmaer der aktuelt arbejder på byggepladsen. Føre statistik over alle arbejdsulykker på pladsen. Rapportere til bygherren hver 14. dag, idet der afleveres følgende: - sikkerhedsmødereferat. - evt. supplerende rapportering. - ulykkesstatistik, bilagt eventuelle ulykkesrapporter. Gennemføre dokumenteret kvalitetssikring af koordinatoropgaverne. Koordinatorerne skal i forbindelse med varetagelsen af koordinatorfunktionen sikre mest muligt samarbejde mellem bygherre, projekterende, entreprenører og ansatte på byggepladsen. Koordinatorerne skal endvidere generelt være proaktive med hensyn til at afklare såvel akutte som mulige fremtidige arbejdsmiljøproblemer. Bygherren har altid ret til at tage direkte kontakt til koordinatorerne og til at indgå aftaler med denne om forhold vedrørende varetagelse af koordinatorfunktionen. Såfremt bygherren finder, at koordinatorerne ikke udfører opgaverne tilfredsstillende, kan bygherren forlange, at koordinatorerne udskiftes indenfor en periode på 5 arbejdsdage. Side 7 af 69

8 2 OPLYSNINGER OM GRUND M.V. 2.1 Beliggenhed Grundarealet er beliggende umiddelbart øst for Egedal Station som en del af Ramme- og Lokalplan 20. Der pågår ved udbudstidspunktet et byggeri af en dagligvare butik på matr. 4fg, Ølstykke by, Ølstykke. 2.2 Terrænforhold Terrænforhold fremgår af vedlagte kortbilag. 2.3 Planforhold Ramme og Lokalplan 20, er gældende for totalentreprisekonkurrencen. 2.4 Jordbundsforhold Se de vedlagte geotekniske rapporter samt miljøundersøgelser for området. De vedlagte geotekniske rapporter er den ydelse som Bygherre leverer i forbindelse med udbud. Nødvendige undersøgelser udover vedlagte, som måtte være nødvendig for opgavens udførelse, skal være indeholdt i totalentreprisen. 2.5 Varmeforsyning Varmeforsyning udføres som fjernvarme fra ny varmecentral ved Maglevad Erhvervsområde. Anlæg forventes at stå klar i Designparametre for varmeanlæg skal følge leveringsbestemmelser for fjernvarme fra Egedal Fjernvarme. Anlæg skal udføres som direkte anlæg. Varmeanlægs sekundærside skal udlægges for 70 C/30 C ved -12 C udetemperatur. Brugsvandsanlæg dimensioneres til et temperatursæt på 60 C/30 C på opvarmningssiden og 55 C/10 C på brugsvandssiden. Fjernvarmereturvandet må ikke overstige 30 C fra varmeanlæg og 30 C fra brugsvandsanlæg dog 40 C ved stilstand. Installationer skal udføres til 10 bar driftstryk ved en temperatur på maksimalt 95 C. 2.6 El-forsyning Byggeriet skal el-forsynes fra en fritstående transformerstation fra netselskabet DONG Energy. Transformerstationen skal placeres i terræn, så stikledningen bliver kortest mulig. Side 8 af 69

9 2.7 Vandforsyning Vandforsyningsområdet ligger inden for Ølstykke vandværk. Se vedlagte ledningsplaner for vandforsyning i området. Forsyningstryk i området er oplyst af vandforsyningen til 5,4 bar over dansk kote Kloakforsyning Spildevand tilsluttes offentligt spildevandssystem. Regnvand tilsluttes offentligt regnvandssystem. Se vedlagte ledningsplaner for spildevand og regnvand i området. Spildevandsledninger på matriklen 4et tilsluttes det offentlige spildevandssystem nord eller øst for matriklen ved eksisterende spildevandsbrønde eller etableret tilslutningsledning. Overfladevand fra matriklen skal opsamles og føres til fællesanlæg for nedsivning. Egedal kommune har udført afløbssystem langs vej, der føres frem til sølandskab (bassin) syd for grunden. Tilslutning til etableret regnvandsanlæg skal ske ved fordelingsvej øst for matriklen ved regnvandsledning ført ind på grunden. Overfladevand fra befæstede køre- og parkeringsarealer skal som minimum renses i olieudskiller og sandfang inden nedsivning i bassin. Tiltag med lokal nedsivning af regnvand (LAR-løsninger) ses gerne indarbejdet som forskønnende landskabeligt element i udearealerne. 2.9 Renovation Generelt gældende forhold, fremgår af ramme og lokalplan 20, samt Regulativ for erhvervsaffald i Egedal Kommune. Side 9 af 69

10 3 DISPONERING OG ARKITEKTUR 3.1 Lokalisering Rådhus og Sundhedscenter skal i henhold til Ramme og Lokalplan 20 placeres i Område A, Stationsområdet. Området afgrænses mod vest af jernbanen, mod nord og øst af den kommende bymæssige bebyggelse i område A1 og mod syd af det åbne landskab i område D, Den grønne fletning. Citat fra Lokalplanen: "Området planlægges med en urban karakter med gader, torve, pladser og baggårde. Bebyggelsen skal udformes som karrébebyggelse, hvor der bygges til kant af byggefelterne, så der dannes en tæt og bymæssig karakter." Der henvises i øvrigt til lokalplanen. DEN SAMLEDE BEBYGGELSE Rådhus og Sundhedscenter skal tænkes som en helhed, idet der lægges vægt på den indbyrdes sammenhæng. I tilknytning hertil skal der disponeres en Rådhusplads, som kan planlægges i forbindelse med Sundhedscenterets (motions/bevægelses) udearealer. I Egedals Kommunes sundhedspolitik er bevægelse udpeget som et vigtigt fokusområde. Med henvisning til "Sundhed og bevægelse" skal der i forbindelse med Sundhedscenteret "planlægges udearealer til genoptræning, og disse skal udvikles som et multifunktionelt byrum, der kombinerer forskellige funktioner og anvendelsesmuligheder." Opførelsen af et Plejecenter, som ikke er en del af totalentreprisen, skal i disponeringen af arealet samtænkes med Rådhus og Sundhedscenter. Plejecenteret omfatter 2 x 40 boliger. Idéen med at placere det i sammenhæng med Sundhedscenter og Rådhus er at sikre en rationel drift samt at muliggøre genbrug/sambrug af lokaler. Det kommende Plejecenter skal vises på situationsplanen, hvor bebyggelsens placering skal fremgå. RÅDHUSPLADS OG UDEAREALER Der ønskes forslag til disponering af en plads i tilknytning til Rådhuset som respekterer intentionerne i lokalplanen. Pladsen skal have en repræsentativ karakter, der gerne nyfortolker den traditionelle "rådhusplads". Pladsen må gerne indeholde grønne og landskabelige elementer, og kan evt. samtænkes med ankomstområdet til Sundhedscenteret. Dette område skal være en (aktiv) plads, som indbyder til fysisk aktivitet. Der henvises til notatet "Sundhed og bevægelse", som er vedlagt. Vedr. Arkitektur og indretning henvises der til Byggeprogram del I, 1.6 Arkitektur og indretning. Side 10 af 69

11 3.2 Rådhuset FRONTOFFICE OG BACKOFFICE Rådhuset skal overordnet deles i 2 områder: frontoffice og backoffice. Frontoffice er en betegnelse for de områder, hvor borgeren møder Rådhuset: Borgertorvet (indgangsområde med skranker), åbne samtale- og mødeområder, bogcafé og samtalerum. Backoffice er de ansattes område. Her findes kontorer og arbejdsområder, uformelle mødesteder, stillerum og interne møderum. BORGERTORVET Der ønskes et rum, som er imødekommende men som også har en rumlighed, der indbyder til samling af såvel mange som få mennesker. Der skal være synlig forbindelse fra hovedindgang til skrankeområde, uden at det er det første man møder når man ankommer. Hovedvægten skal lægges på de andre uformelle områder. Det er op til de bydende at tænke utraditionelt ved udformningen af Borgertorvet, dvs at vælge "skrankeløsningen" som nævnt ovenfor, eller at foreslå alternativer, der understøtter funktionen med en anden og mere uformel borgerbetjening. 3.3 Sundhedscenter Sundhedscenteret skal placeres i nær tilknytning til Rådhuset, da der løbende foregår et tæt samarbejde mellem de udførende enheder, sagsbehandlerne og visitatorerne. Dette åbner bl.a. mulighed for fælles mødelokaler. Der ønskes forslag til hvordan Sundhedscenter og det påtænkte kommende Plejecenter kan fungere sammen. Bindeleddet bør være via fællesfunktioner, der er fælles for Sundhedscenteret og det kommende Plejecenter (herunder vagt- og ledelseskontorer nærhedskrav er anført i rumoversigter) og skal kunne fungere som Backoffice for kommende plejecenter. I Sundhedscenteret skal alle typer handicappede samt gangbesværede tilgodeses. Døre, gange og elevatorer skal være indrettet, så der kan transporteres borgere i hospitalssenge. Tilgængeligheden skal optimeres for borgere, der benytter offentlig transport, så en god forbindelse til Egedal Station indtænkes. 3.4 Krav til tilgængelighed, generelt Rådhuset skal udformes med hensyntagen til kørestolsbrugere, gangbesværede, hørehæmmede, synshandicappede m.fl., således at der fuld tilgængelighed for alle. Bygninger og udearealer skal overalt disponeres efter gældende regler for tilgængelighed, ligesom de indarbejdede løsninger til fysisk handicappede skal indgå som en naturlig del af de daglige funktioner. Indretning og udformning af arealer i og omkring bygningen skal følge DS 3028, Tilgængelighed for alle. Side 11 af 69

12 4 BÆREDYGTIGT BYGGERI 4.1 Generelt Der henvises endvidere til Bygherres Grøn Kravspecifikation til Rådhusbyggeri ved Egedal Park, vedlagt som bilag til udbudsmaterialet. 4.2 Energi Energiramme Bygningens energiforbrug skal samlet set opfylde kravene i Bygningsreglement 2010 kap dvs. overholdelse af kravene til lavenergiklasse Desuden skal bygningen som minimum overholde energirammen til lavenergiklasse 2015 jf. BR10 uden brug af energiproducerende tiltag. Beregningerne skal udføres i den seneste version af beregningsværktøjet Be10. Der skal anvendes fjernvarme i området til opvarmning og produktion af varmt brugsvand. Der vil i bedømmelsen blive lagt vægt på bygningens energiforbrug, herunder yderligere reducering af energiforbrug i forhold til kravene formuleret til energiklasse Opnåelse af energikravene skal sikres gennem fornuftige løsninger mht. passive energitiltag samt fokus på energi-optimerede installationer. Det ønskes desuden dokumenteret at bygningen kan overholde energi-kravene til lavenergiklasse 2015 uden producerende energitiltag dvs. solceller, solvarme, varme-pumper, etc. Hvis der opnås et energiniveau under lavenergiklasse 2020 uden producerende energitiltag, dvs. kun ved passive tiltag og energioptimerede installationer, vil dette indgå positivt i bedømmelsen. Byggeriet ønskes gennemført efter et helhedsbegreb, der handler om både miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Ved udformning af energiforbrugende anlæg skal der tilstræbes en optimal løsning med hensyn til driftssikkerhed, driftsudgifter, vedligeholdelse samt lavt energiforbrug, ved anvendelse af de nyeste energi- og miljørigtige teknologier. Hvis der arbejdes med vedvarende teknologier skal disse integreres i bygningens arkitektur således funktion og æstetik bibeholdes. Energimærkning af bygningen skal være indeholdt i totalentreprisen. Energimærkningen skal udføres af uvildig part som udvælges i samarbejde med bygherren Tæthed Byggeriet skal, af totalentreprenør, trykprøves inden aflevering og det skal dokumenteres at utætheder i klimaskærmen ikke overstiger 0,5 l/s pr. m² ved trykprøvning på 50 Pa over- og undertryk. Inden for det første år efter afleveringen skal totalentreprenøren termofotografere alle facader og tagflade og derved dokumentere at klimaskærmen ikke indeholder kuldebroer og utætheder. Termofotograferingen skal gennemføres ved en optimal udetemperatur. Side 12 af 69

13 4.2.3 Minimering af energi- og vandforbrug. Projekteringen skal tilrettelægges med henblik på opnåelse af flg.: Reduktion af bygningernes varmetab ved forbedringer af energirammen Reduktion af varme- og elforbrug ved behovsstyret varme, ventilation og lys Reduktion af vandforbrug ved anvendelse af vandbesparende armaturer Herudover skal der fokuseres på opnåelse af driftsbesparelser på energi- og vandforbrugene i alle henseender herunder: Undgå solindfald, som kræver efterfølgende køling, f.eks. ved udvendig solafskærmning Udstrakt anvendelse af frikøling. (Placering af luftindtag, gennemskylning i nattetimer, styring m.v.) Udformning af varmeanlæg (minimering af varmetab, god varmefordeling) Udformning af ventilationsanlæg (minimering af tryktab i anlæg, effektiv varmegenvinding) Udformning af varmtvandsanlæg (minimering af cirkulationsledning evt. ved decentral varmtvandsproduktion) Begrænse varmetab fra varmeledninger Lysdæmpning/dagslysstyring Styring af belysning med tilstedeværelses sensorer Udformning af belysningsanlæg med reduceret effektforbrug og lang levetid på lyskilder 4.3 Indeklima Bygherrens generelle holdning til indeklimaet er som følger: Indeklimaet ønskes generelt optimeret i alle lokaler, set i relation til de tekniske krav. Valg af byggematerialer og -komponenter og sammensætning heraf skal tilstræbe at give en positiv indflydelse på bygningens indeklimamæssige kvaliteter. Der må ikke anvendes materialer eller metoder med negativ påvirkning af indeklimaet. Mangler forårsaget af, at kendt viden ikke er udnyttet, accepteres ikke. Det generelle indeklima omfatter termisk indeklima, atmosfærisk indeklima, akustisk indeklima samt optisk indeklima. Ved en samlet vurdering af indeklimaet skal der være 90% eller flere, der er tilfredse. Nærmere specifikation eller særlige krav kan være anført i rumoversigterne Termisk indeklima Generelt Gældende er DS 474 og DS 1752 med de præciseringer og tilføjelser som er angivet nedenfor. Side 13 af 69

14 Definitioner (Pkt. 1.3 i DS474) Acceptabelt termisk indeklima jf. Definitioner, DS 474, pkt. 1.3: En kombination af klimaparametre der tilsammen opfattes som acceptabel af en vis procentdel af en stor gruppe personer. Acceptabelt termisk indeklima skal i nærværende kravspecifikationer opfattes således, at ved en samlet vurdering af kriterierne i DS 1752, afsnit A.2.4.1, tabel A.1, må højst 10 % være utilfredse svarende til kategori B. Krav til klimaparametre (Pkt. 2.3 i DS 474) Skal være i overensstemmelse med DS 474 med følgende bemærkninger: PMV-indekset skal ligge mellem - 0,5 og + 0,5 ved en aktivitet på 1,2 met, svarende til max. 10% utilfredse. Den forudsatte Clo-værdi er for vinterforhold 1,0 og for sommerforhold 0,5 Middellufthastigheden må højest være 0,15 m/s (vinter) og 0,18 m/s (sommer) i kontorer, møderum og lign. rum Ved en turbulensintensitet over 40% skal middellufthastigheden sænkes Generelle påvirkninger inden for hvilke, der for min. 90 % kan forventes et acceptabelt termisk indeklima for siddende personer (ca. 1,2 met) med almindelig indendørs på klædning svarende til årstiden, er således: Vinterforhold 20 C < top < 24 C (Beklædning 1,0 clo) Sommerforhold 23 C < top < 26 C (Beklædning 0,5 clo) Temperaturkravene er gældende for alle opholdsrum med mindre andet fremgår af rumoversigterne. Øvrige påvirkninger I h.t. DS/CEN/CR 1752 pkt. A Træk, kategori B. Acceptable toleranceoverskridelser (Pkt. 2.4 i DS 474): I periode, hvor udetemperaturen eller andre forhold er ekstreme og overskrider projekteringsforudsætningerne, kan toleranceoverskridelser accepteres i henhold til DS 474 afsnit 2.5, dvs. den operative temperatur i opholdsarealer højst må overstige 26 C i 100 timer og 27 C i 25 timer i løbet af et typisk år. For produktionskøkken, grovkøkken og opvaskerum gælder, at den operative temperatur i opholdsarealer højst må overstige 27 C i 100 timer og 28 C i 25 timer i løbet af et typisk år. Som grundlag for vurdering af udeklimaforholdene anvendes SBI-rapport 135, Vejrdata for VVS og energi, Dansk Referenceår, DRY. I forbindelse med sikring af optimale, termiske indeklimaforhold, skal foretages flg. prioritering ved projektering: 1. Effektiv solafskærmning 2. Natkøling med naturlig ventilation 3. Natkøling med mekanisk ventilation 4. Mekanisk køling Projekteringsforudsætninger (Pkt. 3 i DS 474) Kravene til termisk indeklima under vinterforhold skal kunne opfyldes ved udetemperatur ned til -12 C. Side 14 af 69

15 Intern varmebelastning fremgår af nedenstående tabel. Det skal tilstræbes, at der døgnet rundt kan opretholdes en så ensartet temperatur som muligt. Projektering og dokumentation af termisk indeklima (Pkt.4 i DS 474) Krav til luftskifte i de enkelte rum fremgår nærværende byggeprogram og af rumoversigterer. De anførte luftskifter skal betragtes som min. luftskifter. De endelige luftskifter beregnes på basis af indeklimaberegninger. Interne belastninger er angivet nedenfor, med mindre krav til interne belastninger er angivet i rumoversigterne, da rumoversigterne så er gældende. De interne belastninger fremgår af nedenstående tabel: Intern belastning mv. Personvarme 100 watt/person Belysning 10 watt/m2 Arbejdsstation (PC inkl. skærm og arb. belysning) 150 watt Belastningen beregnes på basis af valgt inventar/maskiner. For opfyldelse af ovennævnte krav, lægges følgende til grund, idet den angivne, tilførte effekt til rummene regnes som tillæg til effekt fra personbelastning, belysning og solindfald: Kategori Brugstid Udstyr Udstyrseffekt Kontorer m.v. Mandag-onsdag kl , torsdag kl og fredag kl arbejdsstation pr. arbejdsplads Mødelokaler, konference Mandag-onsdag kl , torsdag kl og fredag kl (3 x 3 timer/dag med 1 times pause) 1 Bærbar PC pr. 3 mødepladser 1 projekter pr. rum Bærbar: 50 W Projektor: 250 W Personbelastninger og arbejdspladser er angivet i rumskemaer. Åbningstider angivet i skema er gældende, og hvis andre åbningstider er gældende er disse angivet i rumskema. I rum med glaspartier skal der udføres foranstaltninger, således at generende kuldenedfald, kuldestråling, solindfald, blænding samt generende refleksion i opholdszonerne undgås. Midlertidige boliger: Krav i BR10 er gældende. Rådhus og sundhedscenter: Dimensionerende luftskifte: Luftskiftet dimensioneres iht. ovenstående, dog minimum 10 l/s pr. person. Side 15 af 69

16 Der skal regnes med følgende minimums luftskifter: Garderobe, 5 h -1. Tekøkken, 4 h -1. Depot, arkiv, 2 h -1. Værksted, 2 h -1. Rengøringsrum, 50 m 3 /h Luftkvalitet Materialer, som afgiver skadelige dampe, støv eller på anden måde kan være allergifremkaldende, skal undgås. Materialer der indeholder PVC må ikke indbygges i byggeriet. Kuldebroer i bygningen vil kunne forårsage skimmelsvampe og skal ubetinget undgås. Afsyring af blankt murværk skal udføres korrekt og skal i videst muligt omfang undgås indvendigt. Lime, spartelmasser og fugematerialer, der kan afgive organiske opløsningsmidler, skal ubetinget undgås. Den nødvendige luftmængde fastsættes således, at den tilstræbte indeluftkvalitet i opholdsrum er maksimalt 1,4 decipol svarende til 20 % utilfredse. Det forudsættes, at der ikke ryges indendørs. I forbindelse med det atmosfæriske indeklima forudsættes det, at der overalt anvendes lavtafgassende byggematerialer, kategori M1, jfr. mærkningsordningen for byggematerialer. Ved beregning af det nødvendige luftskifte forudsættes lav-olf bygning med en belastning fra udstyr og møbler på 0,05 til 0,10 olf pr. m². Som fælles indikator for diverse bioeffluenter anvendes CO 2. For opretholdelse af et acceptabelt atmosfærisk indeklima, dimensioneres friskluftmængden desuden således, at CO 2 -koncentrationen i rummene aldrig overskrider CO 2 - koncentrationen udendørs med mere end 650 ppm, jævnfør DS/CEN/CR 1752, figur A8 (kategori B), idet udendørs koncentration forudsættes til 350 ppm Statisk elektricitet Lys Statisk elektricitet skal i videst muligt omfang undgås, bl.a. ved anvendelse af anti-statiske belægninger og beklædninger. Der anvendes materialer i normal handelskvalitet. Der skal kunne afskærmes mod generende direkte og diffust sollys. Der skal være god dagslystilgang, og der skal derfor anvendes glas med stor lystransmittans. Farver må ikke forvrænges eller forringes som følge af farvede ruder. Med henvisning til SBI-rapport 200 skal belysning, farvevalg og materialevalg tilpasses, således at generende reflekser i dataskærme undgås. Dagslysfaktoren og lysniveauet ved kunstig belysning skal dokumenteres ved beregninger. Beregninger skal foreligge efter afslutning af hver projektfase, herunder sammen med dispositionsforslag Akustisk indeklima Det er målet, at byggeriets akustiske forhold skal være optimale og give grundlag for en positiv oplevelse for både brugere og medarbejdere. Idet en større del af byggeriet ikke er Side 16 af 69

17 omfattet af lovgivning om akustiske forhold, beskrives kravene og intentionerne i det følgende. Som grundprincip er der lydkrav til samtlige konstruktioner og rum, bortset fra rengøringsrum, depoter og lignende. Følgende lovgivningsmæssige grundlag gælder: Bygningsreglement 2010 DS/ISO 490 "Lydklassifikation af boliger" Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 "Ekstern støj fra virksomheder" Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2007 "Støj fra veje" Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1997 "Støj og vibrationer fra jernbaner", 2. udgave Miljøstyrelsens orientering nr. 9/1997 "Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø" At anvisning A.1.16 "Akustik i arbejdsrum", december 2008 Hvad angår de interne akustiske forhold dækker ovenstående lovgrundlag kun i ringe grad for dette byggeri, da specielt administrationsområdet ikke er omfattet af Bygningsreglementet. Med hensyn til akustiske forhold, skal alle anbefalede projekteringsværdier i SBI anvisning 230 "Anvisning om Bygningsreglement 2010" opfyldes for dette byggeri. På steder hvor der skulle være flere akustiske krav til samme konstruktion/rum, gælder det mest restriktive krav. Nedenfor er der på skemaform listet et udvalg af krav hentet fra ovenstående publikationer, suppleret med kraverfaringer fra lignende byggerier. Følgende krav til luftlydisolation skal overholdes: Fra Til For adskillende vægkonstruktion, mindst R w [db] Midlertidige boliger 1) Midlertidige boliger eller fællesrum For adskillende vægkonstruktion med dør. (krav til den samlede adskillelse), mindst R w [db] 55 - Byrådssal Omkringliggende rum Direktions- og borgmesterkontor Træningsrum og lignende Omkringliggende rum Omkringliggende rum Øvrige rum Øvrige rum 44 - Øvrige rum Fællesrum eller gang Vælges således krav til installationsstøj overholdes Teknikrum/skakte - 1) Døre til midlertidige boliger skal være i Lydklasse 35 db Såfremt vægge helt eller delvist består af glas, kan ovenstående lydkrav reduceres efter aftale med bygherren, på baggrund af oplæg fra entreprenør. Side 17 af 69

18 Følgende krav til trinlydniveau skal overholdes: Fra gulve i Til For adskillende konstruktion, højest L n,w [db] Alle rum udenfor den midlertidige bolig Midlertidig bolig 53 Omkringliggende rum Byrådssal 53 Omkringliggende rum Direktions- og borgmesterkontor Træningsrum og lignende Omkringliggende rum 58 Fælles gange Kontorrum 58 Øvrige rum Øvrige rum Følgende krav til rumakustik i umøblerede rum skal overholdes: Rum Efterklangstid (Gennemsnit Hz) [s] Absorptionsareal i % af gulvareal (gennemsnit Hz) [%] Midlertidige boliger 0,6 - Fællesområder, borgertorv, loungeområde Arbejdsrum, print-/kopirum, klinikrum, køkkener og enkeltmandskontorer Flerpersoner kontorer og møde-/samtalerum, herunder byrådssal 1) og kantine Opholdsrum/-områder 0,6 - Træningsrum og lignende rum med samme funktion Korridorer 0,9-0,6 1) I byrådssalen skal der tilvejebringes et taleforståelighedsindex på mindst 0,8 ved alle pladser Side 18 af 69

19 Følgende krav til støjniveau skal overholdes: Rum Maksimalt støjniveau fra tekniske installationer. LAeq [db] Maksimalt støjniveau fra vejtrafik. Lden [db] Midlertidige boliger Fællesområder og korridorer Enkeltmandskontorer, byrådssal og samtale-/møderum Flerpersoners kontorer og øvrige arbejdsrum Træningsrum og lignende rum med samme funktion Køkken 1), depotrum, printerrum o.lign Teknikrum 75-1) Kravet gælder alene rumventilationen Støjen må ikke indeholde tydeligt hørbare toner eller impulser. 50 db med emhætter tændt. Såfremt konkurrenceprojektet indeholder et åbenstående atrium, skal lydudbredelsesforholdene begrænses mest muligt ved anvendelse af højabsorberende materialer på alle tilgængelige overflader, herunder på brystninger, værn, trappeløb, vægge, lofter og i ovenlys. Ved valg af gulvbelægninger er det ønskeligt, at der anvendes materialer der reducerer gener fra trommelyd. Den eksterne støj fra hele byggeriet inklusiv alle støjkilder skal overholde gældende grænseværdier ved nabobebyggelse. Den eksterne støj fra tekniske installationer på egne udendørs opholdsarealer må ikke overstige 45 db. Facader må ikke støjbelastes med mere end 40 db hvor der er vinduer med gående rammer, og 50 db, hvis der alene er faste vinduespartier. I entreprisen skal indregnes udførelse af dokumentation for de akustiske forhold i form af lydmålinger udført inden aflevering. Målingerne skal udføres af et anerkendt firma i henhold til retningslinjerne i SBI Anvisning 217 Udførelse af bygningsakustiske målinger. Stikprøven skal omfatte ca. bygningsakustiske 15 målinger Dokumentation Det skal inden byggeriets igangsætning dokumenteres, at den projekterede bygning overholder de stillede krav. Eftervisning af indeklimaparametrene skal udføres med simuleringsprogrammet BSim eller tilsvarende. Som grundlag for indeklimaredegørelsen skal der udføres BSim-beregninger for udvalgte rum. Som dokumentation afleveres beregninger på 8 af bygherren udvalgte rum. Side 19 af 69

20 Følgende rumtyper skal indgå i den endelig aflevering: Flerrumskontor Mindre kontor (en- eller tomandskontor) Møderum Kantine Byrådssal 3 yderligere af bygherren udvalgte rum. For alle ovennævnte rumtyper gælder det, at der skal udvælges det hårdest belastede lokale (interne- samt eksterne belastninger), hvor indeklimakravene skal dokumenteres. Beregningerne samles i en indeklimaredegørelse, der desuden skal indeholde nærmere beskrivelse af valg af de nødvendige ventilations-systemer, solafskærmning, glastyper samt lydforhold m.m. for opnåelse af det krævede indeklima. Indeklimaredegørelsen skal omfatte: Termisk indeklima Luftkvalitet Akustisk indeklima Lysforhold På baggrund af indeklimaberegningerne mv. udarbejdes en samlet redegørelse for samtlige rum i bygningen. Resultatet samles i et skema over samtlige rum med angivelse af areal, volumen, luft-skifte og luftmængder (total og pr. person), mv. Ovennævnte indeklimaredegørelse skal godkendes samtidig med projektforslagets godkendelse. Indeklimaredegørelsen revideres i takt med projektets udvikling, såfremt forudsætningerne ændres og i første udgave 4 uger efter kontrakt. 4.4 Rengøring De bydende skal i forbindelse med design af byggeri, ind tænke den fremtidige drift, herunder rengøring. De bydende skal som et fokuspunkt redegøre for hvilke tiltag der er foretaget for at sikre en optimal rengøring, dvs. rengøringsvenlighed, tidsbesparende samt sikre et optimalt arbejdsmiljø, for dem der skal forestå rengøringen Generelt Benyttes mange forskellige materialer, bliver rengøringen fordyret, da arbejdsprocessen bliver splittet, og der skal bruges mange forskellige rengøringsmidler. Hvis der indrettes med gulvkonvektorer og el-gulvbokse skal disse indrettes så de let kan rengøres. Gelænder og lign. må heller ikke være ru, da de ikke kan tørres af. Side 20 af 69