Da WERNER BEST blev mentalundersøgt

Transkript

1 FRA ARKIVERNE AF KLAUS LARSEN Da WERNER BEST blev mentalundersøgt Psykoanalytikeren Nancy Bratt Rorschach-testede mere end 200 krigsforbrydere, da deres sag skulle for retten i Danmark efter Befrielsen. Den mest prominente var Dr. Werner Best, Hitlers rigsbefuldmægtigede i Danmark. 12 PSYKOLOG NYT Nr

2 Bag historien I forbindelse med anden research i Rigsarkivet stødte journalist Klaus Larsen på et antal arkivbokse, som af ukendte årsager bærer betegnelsen Overlæge Nancy Bratts Embedsarkiv. Nancy Bratt var ikke læge, men psykoanalytiker, og mange psykologer vil kende hende som den, der i sin tid introducerede Rorschach-testen i Danmark. Arkivet rummer de test, hun lavede kort efter Besættelsen i forbindelse med retsopgøret med de ledende tyske nazister og deres danske kollaboratører i alt over 200. Psykolog Nyt bringer her historien om Nancy Bratts professionelle møde med Hitlers rigsbefuldmægtigede i Danmark Dr. Werner Best. Hun var ikke imponeret. Den 21. maj 1945, godt to uger efter Danmarks befrielse, blev Dr. Werner Best hentet fra en mild husarrest i luksusvillaen Rydhave i Charlottenlund, i dag den amerikanske ambassadørs bolig, og indsat i Kastellets arrest. Fængslingen var et chok for den forfængelige Dr. Best, som indtil for nylig havde været Danmarks mægtigste mand. En af de skarpeste juridiske hjerner i Det Tredje Rige, den næstmægtigste mand i det tyske hemmelige politi Gestapo efter Reichsführer SS Heinrich Himmler og siden 1942 Hit lers rigsbefuldmægtigede i mønsterprotektoratet Danmark. Best havde regnet med en slags æresarrest. Danskerne ville nok vide at påskønne de store tjenester, han havde ydet landet ved at fastholde samarbejdspolitikken, selv når Hitler og hans mest rabiate generaler forlangte, at han skulle sætte danske nazister ind i regeringen og i øvrigt regere det danske spisekammer med terror. Var det ikke hans fortjeneste, at de danske jøder blev advaret, så næsten alle nåede til Sverige i stedet for at ende i gaskamrene? Og havde han ikke sikret, at Danmark undgik at blive slagmark i krigens slutspil? Og nu dette en fængselscelle. Her brød Best helt sammen. Han reagerede med depression og krampegråd, ligesom han havde gjort i Frankrig, da hans foresatte Reinhard Hey drich intrigerede imod ham, og som han havde gjort under folkestrejken i København i august Og som han i øvrigt skulle gøre regelmæssigt i de følgende par år, da retssagen mod ham blev forberedt. I Rigsarkivet ligger tre bokse med de undersøgelser, som psykoanalytikeren Nancy Bratt gennemførte af 176 danske og 33 tyske krigsforbrydere. Mens hun endnu levede hun døde i 2002 forsøgte hun uden held at gøre flere historikere opmærksom på det interessante materiale, som hun stadig opbevarede. Nancy Bratts arkiv er enestående. Hendes Rorschach-undersøgelser er formentlig de eneste, som eksisterer af nazistiske krigsforbrydere (og deres medløbere) ud over de få, som blev foretaget på nazistiske topledere under processen i Nürnberg, samt mentalerklæringen om Adolf Eichmann ved retssagen i Jerusalem Nr PSYKOLOG NYT 13

3 Og Nancy Bratts konklusion på de omfattende undersøgelser er den samme som de amerikanske kollegers i Nürnberg: De anklagede var umådelig selvhævdende, uden ret meget indlevelse i andre, overkompenserende og fortrængende i forhold til deres angst, mange af dem havde en mærkelig blanding af sledskhed og eksplosivitet, skrev Nancy Bratt i et brev i Best analyseres Som helt ung i begyndelsen af 1930 erne studerede Nancy Bratt psykoanalyse i Schweiz på selveste Rorschachs institut. Som den første dansker blev hun fortrolig med den test, han havde opfundet, og som var opkaldt efter ham. I 1947, da sagerne mod krigsforbryderne blev rejst ved Københavns Byret, tilbød Nancy Bratt at Rorschach-teste de sigtede. - Hun sad i kørestol efter en bilulykke nogle år tidligere og havde ikke andet at bestille. Så hun tilbød anklagemyndigheden, der var ret skeptisk, at lave de første test uden betaling, fortæller hendes datter Eva Bratt Østergaard, som er praktiserende psykiater. Retten gav hende snart grønt lys, hun ville endda få betaling, og i april 1947 sad hun med skemaet fra den test, som var foretaget med Werner Best. - Testen var anonym. Nancy vidste ikke, om besvarelserne gjaldt en sigtet krigsforbryder, en vestjysk landpost eller anden sagesløs, der som kontrolgruppe var blandet i bunken af anonymiserede besvarelser, forklarer Eva Bratt Østergaard. Nancy Bratt skriver bl.a., at testpersonen tænker klart og logisk i ydre teknisk organisatoriske ting, har god abstraktionsevne, udmærket overblik, god organisator, virksom, handlekraftig, selvhævdende og karrierepræget. Men personen er samtidig meget egocentrisk under den formfuldendte overflade. Utålmodig og affektlabil, i grunden har han en del angst og indre usikkerhed, som han som regel lykkes udmærket med at camouflere for andre og sig selv. Vedkommende har en skematisk, doktrinær og unuanceret indstilling 14 PSYKOLOG NYT Nr

4 til menneskelige problemer; mennesker skal rette sig efter principper, ikke omvendt. Han er overraskende infantil og umoden i visse af sine reaktioner, han er bange for at gå i dybden med sine egne problemer og flygter hellere ud i ydre aktivitet. Forhindres han i denne form for flugt, går gassen hurtigt af ham. Der er ikke ret meget personligt indhold og stabilitet at falde tilbage på. På overfladen har personen en god kontaktevne og forekom elskværdig, smidig og imødekommende, men der mangler ( ) varme, dybde og inderlighed i hans forhold til andre. Ærgerrig, svag for ydre glans og pragt. Ydre pragt og glans Uden at vide, hvem hun beskrev, havde Nancy Bratt tegnet et præcist portræt af den faldne storhed. Gassen var sandelig gået af Dr. Karl Rudolf Werner Best. Politiets retspsykiater, overlæge Max Schmidt, skulle skrive de endelige mentalerklæringer på grundlag af bl.a. Nancy Bratts undersøgelser. I et brev til Nancy Bratt bekræfter han hendes beskrivelse. Han har også vist den til Bests hustru, der kan bekræfte det meste bortset fra Bemærkningen om, at han var ærgerrig og svag for ydre Pragt og Glans, hvad dog imidlertid er tilstrækkeligt fastslaaet fra anden side. Det skyldtes formentlig ogsaa, at hun selv utvivlsomt er baade meget ærgerrig og højt begavet og derfor har haft vanskeligt ved at indse Mandens Fejl paa dette Punkt, skriver Dr. Schmidt. Det gik efterhånden op for Best, at han nok ikke ville blive lynchet. Og han regnede bestemt med, at hans diplomatiske immunitet og danske politikeres frygt for skandale ville beskytte ham mod at blive retsforfulgt. Depressionen lettede derfor og blev til en slags heroisk højstemthed. Han begyndte at skrive selvbiografiske notitser, skitser af ledende nazister og brudstykker til de erindringer, han en dag ville udgive. Men han stod i et dilemma: På den ene side måtte han fremhæve sit ansvar for Danmarks relativt milde besættelse og camouflere sit ansvar for de terrordrab og den modterror, som han havde godkendt. Og på den anden side var det ham magtpåliggende at skildre sin egen vigtige, historiske rolle. Desuden måtte det gerne fremgå, at hans nazistiske karriere havde rod i hans opvækst i kølvandet på Den første Verdenskrig, hvor hans far var faldet, og i en ideologi, som i sig selv var sund, men som var blevet afsporet efter Best skrev i en patetisk blanding af mytologisering, fortielser og kitsch, blandet med præcis analyse og iagttagelser af nazispidser som Himmler, Göring og Ribbentrop. Snusket og usoigneret Nancy Bratt besøgte flere gange Best i arresten, formentlig i Vestre Fængsel, hvortil han blev overført, da retssagen nærmede sig. Man kan se scenen for sig: Den lille, handicappede kvinde med to krykkestokke kommer ind, og Best retter sig op, slår hælene sammen og bukker let i et forsøg på at fastholde embedsmandens og diplomatens stramme korrekthed. Nancy Bratt er ikke imponeret og har Nr PSYKOLOG NYT 15

5 svært ved at bevare den professionelle distance: Best er underdanig og næsten krybende, skriver hun. Sammensunken, grå og snusket i tøjet, ubarberet med usoignerede negle. Ved de første samtaler var B. ulykkelig og selvmedlidende, konstaterer hun. Han tør kun ligge i den øverste køje, da den nederste minder ham om en ligkiste, hvor låget kan smække i. Han mener, at Den danske stat behandlede ham uridderligt i betragtning af de store tjenester, han mente at have gjort. Best mener også, at hans indespærring i fængslet er umenneskelig. De tyske kz-lejre, derimod, var meget mere humane og indrettede for at give Fangerne Lejlighed til Fællesskab og bevæge sig over et større Område. Han forlanger kaffe og te i ubegrænsede mængder, selv om den slags er stærkt rationeret. Når det gjaldt ham, burde det sagtens ordnes. Best viser ingen tegn på skyldfølelse. Derimod truer han jævnligt med selvmord trusler, som ingen dog tager alvorligt. Han gør barnagtigt prægede forsøg på ikke at spise og forekommer veg, fej, lidet mandig, fuldstændig opgivende, rapporterer Nancy Bratt. Fængselslægen mente, at det måske kunne hjælpe på hans depression, hvis Best fik lov at besøge sin kone Hilde, som må have været frygtindgydende: Under hele besøget hulkede han krampagtigt, mens konen iskoldt betragtede sin mand og bebrejdede ham for hans Svaghed. Bagefter skrev han breve til Frau Hilde, som var interneret sammen med de fem børn, vist nok på en gård i Nordsjælland. Han skrev med sit eget blod, og ifølge Nancy Bratt Østergaard var brevet drivende sentimentalt, yderst selvmedlidende, grovt uartigt og forfærdelig forlorent og teatralsk. Det mindede om gymnasiaster i første kærlighedssorg. Umodent Wagnerpatos. Fandt dårligt selvstændige personlige udtryk for sine følelser. ( ) Inviterede hustruen til at bivåne hans henrettelse, som han direkte gjorde hende ansvarlig for. Fru Best tog brevet roligt og sagde, at lignende breve kom fra andre anklagede nazister. Klicheerne om landssvigerne Efter befrielsen i 1945 var der ikke plads til nuancer: De fleste danskere havde, når de selv skulle sige det, været gode patrioter. Trangen til at distancere sig fra landssvigerne, stikkere, værnemagere og tyskertøser fik folk til at stimle sammen for at råbe, true og spytte, når frihedskæmpere med armbind paraderede de tilfangetagne gennem byernes gader i en blanding af frihedsrus og hævntørst. Den tanke, at der kunne stå almindelige mennesker bag rædslerne, var ikke til at bære. Aviserne fulgte retsopgøret tæt, og befolkningen slugte artiklerne, hvor journalisterne glemte alt om objektivitet og fx sammenlignede landssvigerne med dyr. De danske kollaboratører i Hilfspolizei, Hipo erne, blev i en bog i 1946 beskrevet som bestående af Undermaalere, der aldrig paa normal Maade kunde have gjort sig gældende 16 PSYKOLOG NYT Nr

6 i Samfundet, og 31. marts samme år skrev Politiken, at 50 Pct. af Landssvigerne er psykisk abnorme. Som Helhed er det aandeligt lavtstaa ende og defekte Mennesker. I de østfrontfrivilliges rækker fandtes adskillige Forbrydernaturer, straffede eller arveligt belastede Personer, for hvem Skændselsgerninger ikke krævede Selvovervindelse, og endelig fandtes der mangfoldige defekte Individer ( ) Taaber, som var ude af stand til at gennemskue Hulheden og Fraserne i den nazistiske Presses Trommeild. Det var altså hverken samfundsforholdene eller den direkte opmuntring fra samarbejdspolitikerne i krigens første halvdel, der havde motiveret forræderne; det var deres egen, slette karakter. De skulle straffes hårdt, have håret klippet af og spyttes på. De var onde og skulle udstødes af samfundet, der på den måde kunne betragte resten af os som gode. Denne holdning kom til at præge den officielle opfattelse i de næste 50 år. Uhyggeligt normale Det påfaldende ved Nancy Bratts erklæringer om de mange danske og tyske anklagede er imidlertid, at næsten ingen viser tegn på at være sindssyge, Aandssvage eller Sinker. Når man efter næsten 60 år gennemlæser Nancy Bratts optegnelser og profiler, virker mange af de danske medløbere snarere som nogen, tilværelsen har været lidt hård ved, og som af naivitet og opportunisme på et tidspunkt har truffet et skæbnesvangert valg. Nr PSYKOLOG NYT 17

7 Nancy Bratts Rorschach-test og interview viser, og overlæge Max Schmidts mentalerklæringer bekræfter, at de fleste faktisk var psykisk normale. Enkelte var, som Werner Best, psykopater i lettere grad. Nogle få viste svært psykopatiske træk til gengæld var ganske mange neurotiske. De fleste manglede menneskelige kontaktevner, men higede samtidig efter at tilhøre et ydre fællesskab dvs. at trække i uniform eller i det mindste tilhøre en selvopfattet elite. Flertallet var sårbare og nærtagende, irritable, fulde af angst, trang til selvhævdelse og så manglede de, som Best, fantasi og selvindsigt. Der er altså tale om mennesker med intellektuelle evner, der ikke var ringere end gennemsnittets, og i nogle tilfælde endda højere. De kunne have fordrejede karaktertræk, men de var hverken idioter eller uhyrer. De var faktisk ret normale. Og de tjente alle lydigt og stolt et regime så ondt, at det stadig er svært at fatte. Og dét er det virkeligt uhyggelige. Klaus Larsen, journalist Blå bog Nancy Bratt, , voksede op i Sverige som datter af en læge, der som en af de første i Sverige interesserede sig for Sigmund Freud. Som 17-årig tog hun til England, hvor hun kom i huset hos Summerhill-skolens grundlægger A.S. Neill. I begyndelsen af 1930 erne havde hun fundet ud af, at hun ville arbejde med psykoterapi: Jeg tog til Schweiz og gik i en klassisk psykoanalyse, hvor analytikeren sad bag sofaen, og det var rædsomt, forklarede hun senere. I Schweiz blev Nancy Bratt af sin psykoanalytiker introduceret for Rorschach-testen, som hun tog med sig hjem, og som hun siden underviste nye generationer af danske psykologer i. Efter krigen henvendte Nancy Bratt sig til Retspsykiatrisk Klinik i København og tilbød at Rorschach-teste de danske nazi-kollaboratører, fordi hun ønskede at finde ud af, hvad det var for nogle mennesker, som hun udtrykte det. Hun kunne dog ikke få lov til selv at publicere sit materiale, ligesom hun forgæves forsøgte at gøre nogle af de førende historikere interesseret i det. Til sidst afleverede hun materialet til Rigsarkivet, hvor det befinder sig i dag. I mange år arbejdede hun især med børn, men koncentrerede sig i sine seneste år om voksenklienter og undervisning. Kilde: Interview i Weekendavisen 17. nov. 1995: Jagten på altings begyndelse. Werner Best, , voksede op i det franskbesatte Rhinland. Som ung blev han aktiv i den højrenationale studenterbevægelse. Juridisk embedseksamen indmeldt i Nazipartiet. I forbindelse med den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i 1933 blev han politichef i delstaten. Snart er han chefjurist i det hemmelige statspoliti Gestapo og får i de følgende år et stort medansvar for fængslinger og mord på tusinder af jøder og politiske modstandere i besatte lande. I 1942 bliver Best tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark. Han ønsker samarbejde med den danske regering og forholder sig derfor fleksibelt. I 1943 skærpes modstandskampen under indtryk af tyske nederlag på flere fronter. Samarbejdspolitikken bryder sammen. Presset vokser på Best fra Berlin med krav om, at han skal skærpe den relativt milde besættelse betydeligt. De sidste af hans to år i Danmark er præget af terrorpolitik fra tysk side. Ved jødeaktionen i 1943 er Bests rolle tvetydig. Politiets opløsning i 1944 sker imod hans ønske. Kort før befrielsen i 1945 synes Best dog igen at have greb om magten i sin egen lejr. Ved retsopgøret idømmes han dødsstraf ved Københavns Byret. Dommen omstødes af Landsretten til fem års fængsel. Efter folkelige protester skærper Højesteret til 12 år. I 1951 løslades Best efter pres fra Vesttyskland og udvises af Danmark. 18 PSYKOLOG NYT Nr