Generelt om Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets opgaver

Transkript

1 GENERELT Side:1 Generelt om Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets opgaver Sundhedsfremme og forebyggelse. Med den nye sundhedslov af 24. juni 2005 har kommunerne pr. 1. januar 2007 fået ansvaret for sundhedsfremme, borgerrettet forebyggelse samt genoptræning der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal endvidere i samarbejde med regionen varetage den patientrettede forebyggelse. Fra 2007 bidrager kommunerne samtidig til finansiering af sygehusvæsenet ved betaling af et grundbidrag pr. borger samt et aktivitetsbestemtbidrag pr. indlæggelse og brug af sundhedsvæsenets ydelser i øvrigt. Sundheds og forebyggelsesområdet dækker ud over ovenstående også opgaver inden for Kommunal genoptræning og vedligeholdelse, kommunal tandpleje, kommunal sundhedstjeneste, udgifter til hospice-ophold samt forebyggende hjemmebesøg til ældre. Tandplejeområdet. Tandplejens målgruppe er primært børn og unge i alderen 0-17 år. Børn og unge tilbydes undersøgende og behandlende tandpleje. Desuden udføres tandregulering, hvis der er behov herfor. Tandplejen tilbyder omsorgstandpleje til ældre. Generelt er der et individuelt undersøgelsesinterval, normalt indenfor en ramme på 6-18 måneder. Sundhedsplejeområdet. Hovedopgaven på dette område er at sikre børn og unge en sund opvækst og dermed skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Træning. I bred forstand udfører De Trænende Terapeuter træning, vejledning om træning samt en forebyggelsesmæssig indsats ved at instruere borgere i selvtræning. Service ydes til borgere der har brug for genoptræning efter sygdom, eller som generel alderssvækkelse, og til borgere der efter sygehusophold har et lægefagligt begrundet behov for optræning. Forebyggende hjemmebesøg. Alle borgere der er fyldt 75 år og ikke modtager praktisk og personlig hjælp, eller bor på plejecentre er målgruppe for dette område. Området levere service, der har til formål at støtte borgerne i at anvende sine egne ressourcer og bevare eller opbygge netværk og hjælpe borgerne med at bevare sit funktionsniveau. Økonomisk oversigt for Sundheds- og forebyggelsesudvalg Budgetoversigt 2007, Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Sundhedsområde: Træning og forebyggende hjemmebesøg Tandplejen Sundhedspleje Sundhedsfremme Medfinansiering sygehus Grundbidrag sygehus Drift i alt Anlæg i alt Udvalget i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt

2 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Side:2 Sundhedsfremme og forebyggelse Generelt om området: Den 24. juni 2005 blev den nye Sundhedslov, Lov nr. 546 vedtaget i Folketinget. Som følge heraf har kommunerne fra fået ansvaret for sundhedsfremme, borgerrettet forebyggelse, samt genoptræning der ikke foregår under indlæggelse. Kommunen skal endvidere i samarbejde med regionen varetage den patientrettede forebyggelse. Kommunerne og regionerne forpligtes i lovgivningen til at samarbejde om sammenhæng i behandling, træning, forebyggelse og pleje. Som følge deraf har Svendborg Kommune udarbejdet og indgået en obligatorisk sundhedsaftale, som blandt andet indeholder aftaler om ind- og udskrivningsforløb for svage ældre patienter, samt aftaler om forebyggelse og genoptræning. Kommunen bidrager til finansiering af sundhedsvæsenet ved betaling af et grundbidrag pr. borger pr. år (1.102 kr. i 2007), samt diverse aktivitetsbestemte bidrag pr. indlæggelse og brug af sundhedsvæsenets ydelser i øvrigt. For at opfylde vores forpligtelser i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, er der i 2007 udarbejdet og vedtaget en sundhedspolitik, hvor visionen er at Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune, og at det er et fælles anliggende, hvor alle arbejder for at fremme sundheden - både den enkelte og fællesskabet. Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes indsats på området med sundhedsfremme og forebyggelse, og skal ses i sammenhæng med kommunens værdier og øvrige politikker, f.eks. idræts-, frivilligheds- og børne- /ungepolitikken. Svendborg Kommunes sundhedspolitik opstiller målene for den kommunale sundhedsindsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. I sundhedspolitikken målrettes indsatsen i forhold til ressourcetænkning i stedet for problemtænkning. Der fokuseres på hvad der holder borgerne raske i stedet for hvad der gør dem syge. Risikofaktorerne i regeringens folkesundhedsprogram tager udgangspunkt i de forebyggelige årsager til de store folkesygdomme: Aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, rygerlunger (KOL). De i sundhedspolitikkens beskrevne indsatsområder og de enkelte målsætninger danner et idé katalog, som man politisk skal prioritere imellem. Idé kataloget beskriver en bred vifte af ideer, målsætninger og eksempler på hvilke krav det stiller til kommunen, netværket og den enkelte. Udvælgelsen og prioriteringerne vil ske i forhold til ønsker og muligheder, og skal ses i relation til de budgetmæssige rammer. Indenfor for hvert prioriteret indsatsområde skal der vurderes på behovet for dokumentation og evaluering.

3 Side:3 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Når sundheds- og forebyggelsesudvalget udvælger indsatsområder, er det vigtigt at samarbejde om implementeringen på tværs af direktørområderne. Dette både for at der sker en konsekvensvurdering for det enkelte sektor/direktørområde, samt for at der sikres sammenhæng og mulighed for synergieffekt. Sundheds- og forebyggelsesudvalget beslutter hvert år hvilke indsatsområder der skal fokuseres på, og i 2007/2008 er det: Fysisk aktivitet Unge og rusmidler Fastholdelse af funktionsniveauet hos ældre bl.a. via forebyggende hjemmebesøg Svendborg Kommune er en del af Sund By netværket. Målgruppen: Alle borgere i Svendborg Kommune. Målsætning: Svendborg Kommunes sundhedspolitik opstiller målene for den kommunale sundhedsindsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Resultatkrav: Sundhed skal medtænkes i alle politiske og fagligt/administrative beslutninger og handlinger, og derfor skal de sundhedsmæssige konsekvenser altid beskrives (i lighed med de økonomiske konsekvenser) før man træffer politiske beslutninger. Borgernes sundhed prioriteres i Svendborg Kommune, og med en sundhedspolitik sættes der fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og på sammenhængen mellem levevilkår og sundhed. Mødrerådgivningen Mødrerådgivningen er en frivillig organisation, der har kørt et projekt finansieret delvis af Kommunen og delvis af Socialministeriet. Ved budgetforliget er der afsat 1,064 mio. kr. til videreførelse af projektet. Målgruppen omfatter gravide og mødre under 25 år, som tilbydes åben rådgivning og støttesamtaler ved tvivl om abort. Projektet henvender sig også til sårbare gravide og børnefamilier med henblik på at støtte forældrene i at blive kompetente forældre og fastholde deres eventuelle tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Sund mad og bevægelse Ved budgetforliget er den eksisterende pulje - som tidligere var afsat under Børn og unge udvalg - til sund mad og bevægelse på skole- og dagpasningsområdet øget med til i alt kr.

4 Side:4 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Økonomisk oversigt for Sundhedsfremme og forebyggelse Budgetoversigt Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget i 1000 kr Drift: Medfinansiering af sygehusvæsenet Grundbidrag Sundhedsfremme og forebyggelse Drift i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Grundbidrag og aktivitetsbestemt bidrag pr. borger: Grund bidrag pr. borger, kr. pr. år Aktivitetsbestemte bidrag i 2007 niv.: Stationær behandling, somatik 30% af DRG takst, max kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling, somatik 30% af DAGS takst, max. 298 kr. pr. døgn Genoptræning under indlæggelse 70% af genoptræningstakst Stationær behandling, psykiatri 60% af sengetakst, max kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling, psykiatri 30% af besøgstakst Færdigbehandlede patienter og hospise kr. pr. døgn Speciallægebehandling 30% af honorar, max. 298 kr. pr. ydelse Øvrig takst vedr. praksissektor 10% af honorar

5 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE Side:5 Tandplejen Generelt om området Målgruppe børn og unge i alderen 0-17 år personer, der af psykiske eller fysiske årsager ikke kan modtage behandling i samfundets almindelige tandplejesystemer Opgaver Forebyggende, undersøgende og behandlende tandpleje i henhold til Lov Nr. 546 om Tandpleje med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger etc. Børn og ungdomstandpleje 0-15 år Der er i dag 2 forskellige organisationsformer for børn og ungdomstandplejen: kommunal klinik praksistandpleje Der er indgået aftale med 20 tandlæger, der er interesseret i at behandle børn. Aftaler er indgået efter modellen for en forhandlet licitation, idet der blev stillet følgende prækvalifikationskrav: 1. Klinikken skal være placeret i rimelig geografisk/trafikal afstand fra patientgruppen: børn med bopæl i Svendborg Kommune 2. Tandlægen skal forpligte sig til at modtage mindst 150 børn. Tandlægen angiver selv antallet. Når antallet af indskrevne er nået, stoppes der for tilgang, til der igen er plads. 3. Tandlægen skal forpligte sig til at gå ind i et samarbejde om at tilrettelægge Svendborg kommunale tandplejes faglige niveau. Svendborg kommunale tandplejes ydelsesbeskrivelser danner udgangspunkt for forhandlinger herom. 4. Tandlægen skal forpligte sig til at indgå aftale om honorering. Denne aftale er ens for alle involverede tandlæger. Der betales et grundhonorar for hvert barn som er tilskrevet tandlægen. Grundhonoraret dækker beskrevne basisydelse, eventuel behandling udover disse basisydelser afregnes efter BUT-overenskomst. Alle børn og unge i Svendborg Kommune har valgfrihed mellem den kommunale tandpleje og de tandlæger, der er indgået aftale med. Tandregulering varetages dog af den kommunale tandpleje. Forældre, der ikke ønsker at benytte ovenstående tilbud, henvises til Tandplejelovens frit-valgs-bestemmelser. Der er indgået aftale om udførelse af tandreguleringsopgaver for Ærø Kommune. Ungdomstandpleje år Ifølge tandplejeloven kan unge på 16 og 17 år vælge at modtage vederlagsfri kommunal tandplejetilbud hos praktiserende tandlæge efter eget valg, eller vælge at modtage tilbuddet i den kommunale tandpleje. Afregning med privatpraktiserende tandlæge foregår efter BUT-overenskomsten

6 TANDPLEJE Side: Oprettet: Rev.: Omsorgstandpleje Ordningen hvori der er frit valg mellem den kommunale tandpleje, tilmeldte privat praktiserende tandlæger og tilmeldte tandteknikere er bibeholdt. Der er p.t. ingen privatpraktiserende tandllæger som ønsker at deltage i ordningen. Der er en klinisk tandtekniker med i ordningen. Der er lavet en overgangsordning for borgere i omsorgstandpleje fra tidligere Gudme og Egebjerg kommuner som har gået til privattandlæge. Disse borgere kan fortsætte i privat praksis hvis ikke andet bliver aftalt Specialtandpleje Gruppen har et meget specielt behandlingsbehov, der stiller store krav til behandlerne og de tekniske faciliteter, hvorfor opgave løses i en entreprenørmodel sammen med Odense Kommune. Formålet med denne organiseringsform er at sikre en økonomisk forsvarlig og styrbar løsning. Samarbejdet med privat praktiserende tandlæger sikrer, at der opretholdes et godt serviceniveau, og borgerens valgfrihed mellem den kommunale tandpleje og de privat praktiserende tandlæger, der er indgået aftale med, sætter borgerens interesser i centrum. Samarbejdet mellem de offentlige og de private giver mulighed for god interaktion og gensidig læring. Målsætning Børne- og Ungdomstandpleje 1. Der ønskes en tandpleje med mulighed for økonomisk styring 2. Tandplejetilbuddets faglige indhold skal være ens for alle børn og unge i kommunen og det faglige niveau være på højde med det bedste 3. Tandplejen skal i sin behandling respektere børns og forældres ret til selvbestemmelse 4. Der skal gives valgfrihed inden for de rammer, der sættes af ønsket om økonomisk styring og faglig ensartethed Resultatkrav Der er udarbejdet faglige resultatkrav i Svendborg kommune, som bl.a. er nedfældet i tandplejens ydelsesbeskrivelse. Kortfattet kan de vigtigste siges at være: Undersøgelsesintervaller skal fastlægges individuelt inden for en ramme på 6-18 måneder. Der tilstræbes en tandreguleringsprocent på 25.

7 TANDPLEJE Side: Oprettet: Rev.: Økonomisk oversigt for tandplejeområdet Budgetoversigt 2007, Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget I 1000 kr Drift: Drift i alt Anlæg i alt I alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Der er afsat en samlet anlægsbevilling på 27,0 mio. kr. til etablering af en ny central tandklinik. Bevillingen er fordelt med 15,1 mio. kr. overført fra 2006 samt 11,9 mio. kr. afsat i Takster Grundydelse til privatpraktiserende tandlæger, der reguleres 2 gange årligt efter BUT-aftale 552 kr. Fritvalgs bestemmelse, egen betaling 35% årige i fritvalgs ordning Afregnes efter BUT Aktivitetsforudsætninger Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget år børn i beh Privat praksis Kommunalt Svbg børn i alt Børn fra Ærø/tandreg Tandregulering i %

8 SUNDHEDSPLEJE Sundhedspleje Side:8 Generelt om området: Sundhedstjenesten arbejder efter lov nr. 546 af 24.juni 2005, videreført i Sundhedsloven af 1. januar Efter denne har kommunalbestyrelsen ansvaret for at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Målgruppe: Sundhedstjenestens målgruppe er således: 1. familier med spæd og småbørn 2. skolebørn og deres forældre 3. familier og børn med særlige behov 4. gravide efter behov 5. skoler, daginstitutioner og den kommunale dagpleje Opgaver: Den kommunale indsats består i at yde en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats en individorienteret indsats til alle børn og unge indtil undervisningspligtens ophør en øget indsats til børn og unge med særlige behov 2 forebyggende helbredsundersøgelser ved læge sikring af oprettelse af en tværfaglig gruppe, der skal sikre at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes og i tilstrækkeligt omfang formidle kontakt til lægefaglig, psykologisk og anden sagkundskab bistand til skoler og kommunale dagtilbud med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger Målsætning: Kvalitetsmålene er udarbejdet af sundhedsplejerskerne og lederen af Sundhedstjenesten. De skal ses som en harmonisering af målene fra de 3 tidligere kommuner, og som realistiske mål i forhold til de ressourcer Sundhedstjenesten har til rådighed. Kvalitetsmål 1 Alle førstegangsfødende familier med spæd og småbørn tilbydes 6 sundhedsfremmende og forebyggende besøg i hjemmet af sundhedsplejersken, i perioden når barnet er 0-8 måneder: Inden 10 dage Ca. 20 dage Ca. 2 måneder Ca. 4 måneder Ca. 6 måneder Ca. 8 måneder

9 Side:9 SUNDHEDSPLEJE Alle flergangsfødende familier med spæd og småbørn tilbydes 5 sundhedsfremmende og forebyggende besøg i hjemmet af sundhedsplejersken, i perioden når barnet er 0-8 måneder. Inden 10 dage Ca. 20 dage Ca. 2 måneder Ca. 4-6 måneder Ca. 8 måneder Ved særlige behov tilbydes flere besøg ud fra en faglig vurdering af problemets art. Formålet er at medvirke til, så tidligt som muligt, at opspore eventuelle fysiske, psykiske og sociale problemer hos et barn, og iværksætte adækvate tiltag, samt at udvikle familiens handlekompetence i forhold til egen sundhed. Kvalitetsmål 2 Alle familier med spæd- og småbørn tilbydes at deltage i en mødregruppe. Formålet er at danne sociale netværk i lokalsamfundet og dermed optimere rammerne for gensidig støtte i familierollen. Kvalitetsmål 3 Alle børnefamilier kan få telefonisk sundhedsfaglig vejledning på alle hverdage mellem kl og kl Alle børnefamilier kan via sekretæren få lavet aftale med en bestemt sundhedsplejerske alle hverdage fra kl til kl Formålet er hurtig indsats i forhold til eventuelle sundhedsmæssige problemstillinger. Kvalitetsmål 4 Alle skolebørn tilbydes ind- og udskolingsundersøgelse ved læge i henholdsvis 1. og 8. klasse sundhedsfremmende, individuelle samtaler og helbredsundersøgelse i børnehaveklassen, 3., 5. og 7. klasse ved sundhedsplejerske børn og unge med særlige behov tilbydes hyppigere kontakt børn og unge med vægtproblemer og spiseforstyrrelser tilbydes en intensiveret indsats Formålet er så tidligt som muligt, i tæt samarbejde med forældrene, at opspore fysiske, psykiske og sociale problemer hos skolebarnet og iværksætte adækvate handlinger. at yde en både generel og specifik sundhedsfremmende indsats, der motiverer eleverne til at øge deres handlekompetence i forhold til egen sundhed. Dette kan være relateret til f.eks. livsstil, sundhedsadfærd og trivsel.

10 SUNDHEDSPLEJE Side:10 Kvalitetsmål 5 Børn og unge med særlige behov skal tilbydes en særlig specifik og individuelt tilrettelagt sundhedsfaglig ydelse. Formålet er tidlig og koordineret indsats, der bl.a. skal sikre børn og unge med særlige behov en intensiveret indsats i eget miljø, samt helhed i opgaveløsningen. Kvalitetsmål 6 Alle gravide, hvor jordemoder, sagsbehandler og/eller egen læge har vurderet et særligt behov, tilbydes besøg i hjemmet af sundhedsplejerske før fødslen. Formålet er at afklare familiens ressourcer i forhold til behov for en eventuel særlig og tidlig indsats i relation til forældrerollen. Kvalitetsmål 7 På alle skoler, i daginstitutioner og dagplejer fungerer sundhedsplejersken som konsulent for personalet i forhold til sundhedsrelaterede problemstillinger. Formålet er bred implementering af generel sundhedsfremme og forebyggelse, samt vejledning i mere specifikke sundhedsrelaterede problemstillinger. Ved lægefaglige problemstillinger inddrages kommunelæge eller barnets praktiserende læge. Resultatkrav: At målene som ovenfor beskrevet nås. Målopfyldelsen vil blive fulgt og beskrevet løbende. Kvantitativ måling foretages 1 gang årligt ved hjælp af statistisk udtræk fra Novax. Kvalitativ måling foretages 1 gang årligt ved hjælp af dialog med samarbejdspartnere. F.eks. skoleledere. Økonomisk oversigt for Sundhedsplejeområdet Budgetoversigt Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget i kr Drift: Sundhedspleje = Nettoudgift, - = Nettoindtægt

11 TRÆNING Side:11 Kommunal genoptræning og vedligeholdelses træning Generelt om området: De Trænende Terapeuter i Svendborg kommune udfører træning samt vejledning om træning i bred forstand. Træning udføres med hjemmel i serviceloven eller sundhedsloven. Terapeuterne visiterer til og udfører træning, samt udfører træning efter henvisning. Henvisning modtages fra sygehus, praktiserende læge, speciallæge, hjemmeplejen, pårørende eller borgeren selv. Udover den lovmæssigt angivne træning og rehabilitering, udfører terapeuterne i Svendborg kommune en forebyggelsesmæssig indsats ved at instruere borgere i selvtræning. Det er en flere år gammel politisk beslutning, at selvtræning til borgere over 60 år er en mulighed i Svendborg Kommune. Der er i gennemsnit 200 selvtrænere i nuværende Svendborg Kommune. Terapeuterne i Svendborg Kommune yder bistand til hjemmeplejen i forhold til forflytninger. Hvert hjemmeplejeområde har sine egne forflytningsvejledere. Disse er hjælpere der er særligt velkvalificerede på området. Forflytningsvejlederne mødes 4-6 gange om året med en af terapeuterne, som er tovholder for vejlederne. Der er 4 terapeuter der er tovholdere, og på møderne med forflytningsvejlederne gives der undervisning, råd og vejledning. Tovholderne kan tage ud til akutte vanskelige forflytningsopgaver, hvis forflytningsvejlederen har brug for hjælp. Udover disse opgaver er der klinisk undervisning af ergo- og fysioterapi studerende. Alle opgaver udføres i henhold til Svendborg Kommunes vedtagne kvalitetsstandarder for området. Målgruppe Træningen har to målgrupper. I forhold til Lov om Social Service er målgruppen pensionister bosat i Svendborg kommune, med behov for genoptræning eller vedligeholdende træning, enten som følge af sygdom uden indlæggelse på sygehus, eller som følge af generel alderssvækkelse. I forhold til Sundhedsloven, er målgruppen borgere i alle aldre der efter indlæggelse på sygehus, har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Disse borgere er omfattet af frit valg og kan være borgere fra den nye Svendborg Kommune, men også borgere fra andre kommuner, der ønsker genoptræning i Svendborg.

12 TRÆNING Opgaver: Side:12 Efter Lov om Social Service skal der stadig tilbydes genoptræning til borgere der har brug for genoptræning efter sygdom uden sygehusindlæggelse, eller som følge af generel alderssvækkelse. Ligeledes tilbydes der vedligeholdende træning for borgere der har brug for hjælp til at vedligeholde et funktionsniveau, så dette ikke reduceres yderligere. Efter Sundhedsloven skal kommunen vederlagsfrit tilbyde genoptræning til personer, der efter syghusophold har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Denne genoptræning udføres efter en genoptræningsplan udstedt af en læge fra den udskrivende afdeling på sygehuset. Endvidere skal kommunerne også indtænke og forestå borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse. En del af denne opgave er også terapeutarbejde et eksempel herpå kan være selvtræning for borgere over 60 år. Målsætning: Vi skal være på forkant med de nyeste træningsmetoder og der skal løbende kompetence udvikles til gavn for borgernes træning. Mål for træning udarbejdes i samarbejde med borgeren. Målsætning for genoptræning er at opnå det tidligere funktionsniveau. Ved vedligeholdelses træning stiler man mod at fastholde det nuværende funktionsniveau. Der arbejdes i øvrigt efter målsætningerne (tidrammer) i de godkendte kvalitetsstandarder. Resultatkrav: Vedligeholdende træning iværksættes hurtigst muligt og maksimalt 14 dage efter hjemmebesøg. Der opstilles mål i samarbejde med den enkelte borger. Genoptræning uden genoptræningsplan iværksættes hurtigst muligt og maksimalt 10 dage efter hjemmebesøg. Der opstilles mål i samarbejde med den enkelte borger. Ved genoptræning med genoptræningsplan fra sygehuset kontaktes borgeren hurtigst muligt, og senest 5 hverdage efter vi har modtaget genoptræningsplanen. Her skal borgeren have tilbud og introdiktionssamtale eller information om starttidspunkt for træningen.

13 TRÆNING Side:13 Økonomisk oversigt for Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Budgetoversigt Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget i 1000 kr Drift: Træning = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Aktivitetsforudsætninger Forventet antal genoptræningsplaner Ved budgetforliget blev der afsat 1,565 mio. svarende til 4 fuldtidsnormerede stillinger. Ligeledes er der afsat 0,230 mio. kr. til kørselsbudget til vedligeholdende træning.

14 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG Side: Forebyggende hjemmebesøg Generelt om området: Iflg. lov nr af 20. december 1995 i lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre samt tillæg i lovændring af 1. maj 2005, skal alle borgere, der er fyldt 75 år tilbydes 2 besøg årligt. I Svendborg Kommune er undtaget ældre, som modtager både personlig og praktisk bistand efter paragraf 83 i lov om Social service, samt ældre som bor på plejecentre. Ældre der modtager sygepleje får tilbudt det forebyggende besøg af sygeplejersken, der kommer i hjemmet. Det forebyggende hjemmebesøg er et uopfordret, men ikke uanmeldt besøg i borgerens eget hjem. Formålet er at iværksætte den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ved, via samtalen, at drøfte den pågældende borgers aktuelle livssituation. Hjemmebesøget skal altså hjælpe den ældre til bedre at udnytte egne ressourcer og bevare funktionsniveauet længst muligt. De forebyggende hjemmebesøg udføres som beskrevet i den udarbejdede kvalitetsstandard. Der er indgået aftalestyring på området i Målgruppen: Alle borgere der er fyldt 75år, dog ikke borgere som modtager både personlig og praktisk hjælp efter servicelovens 83, eller bor på plejecentere. Opgaver: Tilbud til målgruppen om en samtale x 2 årligt Tilbud til grupper med særlige behov, f.eks. borgere der lige har mistet en ægtefælle Målsætning: Skabe tillid og tryghed, samt yde råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder Støtte den ældres evne til at tage vare på sig selv og anvende egne ressourcer. Støtte den ældre til at bevare sit funktionsniveau. Støtte den ældre i at bevare eller opbygge netværk. Støtte borgere eller grupper af borgere med særlige behov, herunder gruppen af borgere der bliver alene. Dette gøres ved at tilbyde forbyggende hjemmebesøg til alle over 65 år der bliver alene, for at yde råd og vejledning ift. deres ændrede livssituation.

15 FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG Side: Resultatkrav: At 90% af borgerne oplever, at besøget bidrager til at skabe tillid og tryghed, samt vejledning i aktiviteter og støtte muligheder. At 90% af borgerne giver udtryk for, at besøget bidrager til at de kan tage vare på sig selv og anvende egne ressourcer. At 90% af borgerne oplever at besøget bidrager til, at de fastholder funktionsniveauet, eller minimere funktionstabet. At 90% af borgerne oplever at eventuelle henvisninger til læge, hjælpemidler, træningsterapeuter, diverse fysiske aktiviteter i og udenfor kommunalt regi, medvirker til at de fastholder funktionsniveauet, eller minimere funktionstab. At 90% af borgerne oplever besøget bidrager til, at de bevarer eller opbygger sociale netværk. At 90% af borgerne, som får specielle besøg, oplever god effekt af besøget i forhold til råd og vejledning om deres ændrende livssituation. Økonomisk oversigt for forebyggende hjemmebesøg Budgetoversigt Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget i 1000 kr Drift: Forebyggende hjemmebesøg, tilbud til ældre og handicappede Drift i alt Note: Budgettet mangler at blive tilpasset administrativt. + = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Aktivitetsforudsætninger Forebyggende hjemmebesøg Antal + 75 årige