Termik- og distanceflyvning

Transkript

1 Termik- og distanceflyvning DHPU Dansk Hanggliding & Paragliding Union

2 1 Termik og distanceflyvning. 2 udgave marts Oversat og revideret af Jan Knudsen. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Termik og distanceflyvning Trafikregler under Termikflyvning Hvordan man lokaliserer termikken og undgår at blive snydt Hvordan udnytter man en termikboble?... 5 Urolig luft Flyvning i modvind Kurve i en boble Eksempel Eksempel Eksempel Forberedelserne til distanceflyvning Vejrforholdene Vindens retning Valg af starttidspunkt Termik og håndtering Synkområder Svag termik Hastighed ved termikflyvning Flyvning i modvind Flyvning i medvind Flyvning i stig Flyvning i synk Landing i ukendt terræn Andre forhold ved udelandinger Taktik Første base Lyt til alle gode råd Altitude management Flavour of the day (dagens aroma.) Termikkens styrke Inversions-gennembrydning Skyer og løft Donut-modellen Donuts Betydningen af at have modeller At centrere Donut-kernen Analyse af metoder til at centrere kernen Grundlæggende metode Heinz Huth-metoden Helmut Reichmann-metoden Krængningsvinkel I praksis Hvor finder vi termik (Termikkens natur) Synk mellem skyer Henfaldene skyer trigger ny termik

3 2 Praktisk eksempel Flyvning i bjergene Aktive og faste udløsere Dalvinde For foden af bakken Bakke med svag stigning Mellem og stejle skråninger Termikkens retninger Læ-side termik og turbulens Katabatiske udløsere Psykiske påvirkninger under termik/distanceflyvning (U)sikkerhed i luften Hvordan du undgår kørestolen Falsk tryghed Aktiv flyvning Kedsomhed eller udvikling Wingovers Passiv sikkerhed Godkendelse DHV-Güteasiegel Acpul Seler og andet udstyr Aktiv flyvning Aktiv flyvning fortsat Paragliderens bevægelsesakser: Endnu er ingen blevet deroppe Metoder til hurtig nedstigning med paraglider Skema over nedstigningsmanøvrer:

4 3 Termik og distanceflyvning. Nu begynder termiksæsonen for alvor: Mange drage- og paragliderpiloter skal ud og afprøve deres kunnen i praktisk øvelse. Nogle skal teoretiske forhold. Det er vigtigt, at piloterne kender baggrunden for de meteorologiske forhold, der er gældende under termik og distanceflyvning. Termikflyvning er for de fleste drageflyvere, det endelige mål for deres flyvning. De fleste betragter denne form for flyvning som den absolut største sportslige flyveudfordring. Når man behersker teknikken i termikflyvningen, kan man blot ved hjælp af solenergi og pilotens egne evner, flyve over landskabet i op til flere tusinde meters højde. (I Danmark er det dog kun tilladt at flyve i op til 900 meter, og med dispensation op til 2000 meter). Danmark er dog alligevel et godt land, også for termikflyvning. Der findes store områder som udløser termik og som danske piloter har mulighed for at benytte. Dansk Drageflyverunions center for optræk og termikflyvning, er nettop placeret i et sådan et område. Har man først en gang oplevet følelsen af den frihed termikflyvningen giver, oplevet det svage vingesus omkring vingen og set landskabet i fugleperspektiv, ja så er man ikke i tvivl om, at det er det tætteste man kan komme på, at flyve ved egen kraft. Der er ved termikflyvning forhold, som man skal være meget opmærksom på. Når først du er kommet op i lufthavet, vil du mærke at her findes naturkræfter, som det er nødvendigt at være opmærksomt på. En vigtig faktor i termikflyvning er, at man skal huske at arbejde med og ikke imod de kræfter du møder (dog vil kernen i en boble prøve at presse dig ud). De dragetyper der er gode til at flyve termik, har nogle manøvreegenskaber som ikke engang de bedste svæveflyvere kommer i nærheden af, når der tales om at kurve rundt i termikken. T rafikregler under Termikflyvning. 1. Alle piloter skal kurve samme vej. 2. Den pilot der ligger øverst i en boble har altid vigepligt, når der er flere der kurver i en termikboble. 3. Den pilot der først ankommer til en boble, bestemmer hvilken vej der skal kurves. Under konkurrencen foregår alle sving mod venstre hvis ikke andet bliver bekendtgjort. Det skyldes at det er den mest fremtrædende svingretning (internationalt). Hvordan man lokaliserer termikken og undgår at blive snydt. Når luften er ustabil ved vi, at der udløses termikbobler fra forskellige områder i landskabet. Er man kendt med det område der flyves i, vil mange piloter vide, hvor der normalt udløses termik, men grundlæggende kan man observere termik ved: At betragte landskabet og søge over de områder, som vi fra metrologien ved, der må forventes termikudløsning fra. Se efter kredsende fugle, andre drager eller svævefly, der allerede kurver termik. Lede under skyer, som ser ud til at være termisk aktive (cumulusskyer). Fra lav højde kan det dog være svært at bestemme hvorfra skyen trækker. Udløsning af termik, er afhængig af flere forhold. Først og fremmest skal man observere de lokale forhold, men der vil normalt også være en dagsrytme for, hvornår der forventes termik og hvor stærk den vil være. 3

5 4 Tidligt på dagen kan der være termik, men på grund af den forholdsvis svage ling, er det svært at bruge den, på grund af, at der er lang tid mellem at der udløses en brugbar boble (se Fig. A). Senere på middagen kan man observere der dannes cumulusser og termikken udløses nu oftere og stiger højere. I denne omgang fra ikke brugbar til brugbar termik, skal man være opmærk hvis man starter på en distanceflyvning for tidligt. Selv om det ser ud som om der er Et af de sikre kendetegn på at termikken er ved at være parat, er når vinden stiger og falder. Ved at observere hvor lang tid der er imellem disse vindpust, kan man regne ud hvordan termikken har det. Som regel bliver termikken kraftigere som dagen tiltager: Vinden vil stige, når der udløses termik og der passerer en boble. Herefter kan der blive vindstille. På dage med svag vind kan det ofte ske, at vinden pludselig blæser bagfra. Det sker fordi der udløses en boble ude foran startstedet og derved ften til sig. Se foto. Læg her mærke til flagene, de blæser hver sin vej. 4

6 5 Hvordan udnytter man en termikboble? Selv om man ikke kan se udformningen af en termikboble, betragtes de som værende runde. Nærmest som en kegle der står på hovedet, der har en oval form der følger vinden. Det betyder, at da keglen er smallest for neden, er det også sværrest at udnytte en termikboble ved jorden. Den bedste måde at udnytte den på, er at cirkle rundt i den. På den måde vil det oftest være lettest at centrere løftet. Det vil sige at finde og udnytte det bedste stig inde i boblen. (Se fig. B). Termikbobler- nærmest som kegler der står på hovedet Fig. B. Hvor godt det lykkes at centrere en termikboble er afhængig af flere forhold. Først og fremmest afhænger det af piloten. Hvor stor en fornemmelse han/hun har for at udnytte løftet i forhold til sin tekniske kunnen. En anden stor faktor som er afgørende for hvor godt en boble bliver centreret, er hvor god teknik en pilot har i 360 gr.s drej. Både med hensyn til stor og lille krængning. Det har ligeledes betydning at man kan flyve med lav hastighed i sine drej. Husk! Aldrig at cirkle 360 gr. s. sving nær jorden. Et uundværligt hjælpemiddel ved termikflyvning er et variometer. Selv meget erfarne piloter har svært ved at vurdere om man flyver i et synkområde, eller der er tale om stig. Pludselig kan man fornemme at dragen kommer ind i et område med løft, men i virkeligheden er det bare noget urolig luft. Et variometer giver klare signaler om du synker eller om du er i stig. Er der tale om kraftig stig eller synk, vil du dog ikke være i tvivl. Et variometer der har indbygget lydsignaler er som regel de mest brugbare. Du behøver blot at lytte og skal ikke have opmærksomheden rettet mod andet. Lyden alene fortæller dig om du er i det bedste stigområde. At kurve termik går lidt forenklet ud på, at få løft hele vejen rundt inde i en boble. Dette fortæller variometeret dig og du kan samtidig aflæse hvor meget du stiger. Når man cirkler i en boble, skal man flytte sine sving for hver runde. Boblen flytter sig med vinden, men dog en lille smule langsommere på grund af inertien. På den måde vil man finde hvor der er størst stig og dermed flyve i boblens kerne. Som en tommelfingerregel skal man dreje med flade sving i stig, når stiget begynder at formindskes, drejer man skarp tilbage til det større løft, på denne måde lokaliserer man boblen. Er der tale om et jævnt stig, skal man forsøge at holde den samme krængning og svingradius hele tiden. Det kræver nogen øvelse at centrere termikbobler, men ved ihærdig træning vil de flest lære at centrere en boble, så der er løft hele vejen rundt. Det er derimod noget sværere at centrere selve kernen i en boble. Kernen (Se Fig. C) er som regel meget snæver og det kræver en god erfaring og teknik. Inde i termikkernen er stiget meget større end længere ude i boblen. Derfor vil en pilot, ikke mindst i konkurrencer spare meget tid i hver boble ved at han/hun kan finde og centrere et stig inde i kernen. 5

7 6 Urolig luft. Når der er gode termiske forhold skyldes det ofte at luften er ustabil, derved opstår der også afvekslende områder med både synk og stig. Disse områder opleves som værende urolige og turbulente. Dette forhold opleves især i grænseområderne mellem synk og stig i udkanten af et termikområde. Kommer man flyvende ind i et område med løft, mærkes det at dragen løftes en smule. Som modreaktion vil piloten normalt trække lidt fart på for at undgå et stall. Er du først kommet ind i boblen med hele dragen og begyndt at kurve, vil man opleve luften her som værende meget mere rolig og normalt ikke turbulent. Flyves der gennem områder hvor termikken er kraftig, vil man opleve turbulent luft. Denne turbulens kan til tider være ret kraftig og for dem der ikke er vant til denne form for turbulens, kan den ligefrem virke afskrækkende. Det vil dog normalt forsvinde med erfaring og rutine. Selv om termikken til tider kan virke meget kraftig og flyvning i turbulent luft giver stor påvirkninger på både pilot og udstyr, er der ingen strukturel risiko for overbelastning. Alligevel er det vigtigt, at du til enhver tid ved at dit udstyr ikke har lidt overlast ved f.eks. transport, hårde landinger o.lign. Flyver man ind i et område med kraftig turbolens, er det vigtigt at tilpasse hastigheden. Er man i høj hastighed og flyver ind i et kraftigt turbulent område vil resultatet blive, at roll og pithcudslag bliver forstærket, med unødige strukturelle påvirkninger til følge. Hovedreglen i turbulent luft: Hastigheden for bedste glidetal. På den måde vil dragen tilpasse sig luften, og ikke omvendt. Selv om uheld under normal termikflyvning ikke finder sted, er det påkrævet at der flyves med faldskærm. Der flyves i en højde hvor skærmen kan bruges hvis et uheld er ude, f.eks. (kollision med et andet luftfartøj forkert samlet vinge o.lign.) Samtidig kan den (reserven) have en god psykisk virkning under flyvningen. Selv om vinden ved jorden er helt svag, vil den i højden altid have en vis styrke. Det betyder at en termikboble vil hælde til den side vinden blæser mod. (Se fig. D). Er der vind, vil en opadstigende luft stå skråt fra det sted på jorden hvor termikboblen bliver udløst og op til dannelsen af en cumulussky. Afstanden mellem de to punkter kan nemt blive op til flere kilometer. (Se fig. D på næste side). En termikboble vil altid hælde til den side vinden blæser mod 6

8 7 Et problem ved termikflyvning i kraftig vind er, at man driver ud af termik - kernen. Årsagen hertil er, at man ikke kan stige så hurtigt som den opadgående luft i boblen. Derved får man en større afdrift end selve termikken, og kommer derved om på bagsiden af termiksøjlen. (Se fig. D). En metode til at undgå dette er, at man f.eks. ved hver tredje kurve retter op og flyver mod vinden indtil der igen mærkes stig. Her er variometeret igen et værdifuldt hjælpemiddel til at registrere hvor stiget igen er bedst. Før du igen begynder at kurve skal du faktisk være helt ude på forsiden af boblen. Afstanden kan let blive op til flere kilometer. Flyvning i modvind. Flyvning i termik ved svag vind- eller medvind er indtil videre det mest udbredte i Danmark. Det giver derfor nogle begrænsninger i distanceflyvning på de dage, hvor flyvningerne ender ude ved kysterne. Man er simpelthen nødt til at lande og er afhængig af, at få nogen til at hente sig for at komme tilbage. Årsagen hertil ligger i flere ting. En af tingene er, at det er langt sværere at flyve termik i modvind samtidig med at vindstyrken her hjemme ofte er så stærk, at det er svært at penetrere. Endelig er den lovlige højde på 900 meter også en hindring, idet man altid skal forlade en god boble selv om man kunne få en større udgangshøjde mod den næste boble. Fortsat udvikling af materiellet og uddannelse af piloter vil imidlertid betyde, at flere og flere vil tage udfordringen op mod termikken også i modvind. Det største problem ved modvindsflyvning er afdriften. Er termikken svag, vil man få en stor afdrift og blive ført langt tilbage. Når boblen så forlades og der skal flyves mod vinden, taber man ofte den oparbejdede højde igen, inden en ny boble nås. Derfor kræver modvindsflyvning ret gode termikbobler. Det kræver også at piloten forstår at centrere selve kernen, for at få den største udnyttelse, og derved mindst afdrift. Det er vigtigt at vide at kernen befinder sig på den side af boblen der vender mod vinden. Altså forrest i flyveretningen. Årsagen er ligetil når vi ved at selve kernen har det største stig og dermed vil stå mere stejl end resten af boblen (Se fig. F). Man skal derfor vente med at centrere til man er helt fremme i boblen. Er vinden stærk stilles der virkelig store krav til piloternes evner når det gælder centrering og krængningsteknik. Når der flyves i kraftig modvind og synk, vil det altid være nødvendigt at flyve med høj hastighed for at opnå det bedste glid i forhold til jorden. Der kan være forskel på modvinden i forskellige højder, så det er vigtigt at man observerer hvor afdriften er størst. På den måde kan der flyves i det område der er mest gunstig for en modvindsflyvning. 7

9 8 Kurve i en boble. Der findes mange teorier om hvordan der skal kurves i en boble, det vil ikke være muligt at fortælle om dem alle, her er tre simple metoder der kan bruges under forskellige termiske forhold. Lad os starte, hvor tingene endnu er simple. Flyver en drage ligeud i løft, vil den stige, hvis løftet overskrider dragens eget synk. Dragens eget synk forøges eksponentielt med krængningen, og derfor krænges sjældent mere end 60 grader. Nu er det imidlertid så kringlet, at løftet set tværs igennem en termikbobbel som regel har facon som ydersiden af en klokke. Afhængig af diameteren af boblen og hvor udpræget klokkefaconen er, må der bruges mere eller mindre krængning. Her kommer nogle eksempler. Eksempel 1. Du kommer glidende og møder svagt løft. I den første afsøgende kurve ryger du lige igennem den kraftige men snævre kerne. Med et skarpt drej bringer du dig ind i en koncentrisk cirkel omkring kernen, men stiger kun svagt. Du prøver en større krængning for at komme tættere på centrum, men har stadigvæk kun svagt stig og må tillige kæmpe koncentreret for at kolde dig i kernen. Når varioen ikke viser nogen kerne, men heller ikke mindre stig, selvom du krænger noget, er det et tegn på at du er i kernen. Du kan også mærke det ved, at du konstant må kæmpe for ikke at blive vippet ud eller ind og derefter ud på den anden side. Altså dropper du besværet, flader ud og accepterer det svage stig. Eksempel 2. Du kommer glidende og møder svagt løft, der hurtigt bliver meget kraftigt. Du prøver at dreje ind i løftet, men preller af. Når du har lagt dig ind i en koncentrisk cirkel med svagt løft rundt omkring i kernen, skærer du dig med mere krængning ind i kernen, som markeres med større stig. Her holder du den gående med små fine korrektioner, da farten er høj og pladsen lille. Man kan godt blive lidt rundtosset, så se ind langs den inderste vinge, men ellers er det en herlig snurretur.(se eks.2). 8

10 9 Eksempel 3. Du møder svagt løft og går ind i en afsøgende kurve, men finder kun svagt løft. Når du har fundet afgrænsningen af det svage løft, lægger du dig lige indenfor med svag krængning. (se eks. 3) Forberedelserne til distanceflyvning. Når du som pilot forlader det kendte flyveområde omkring optrækspladsen og begiver dig ud over ukendt terræn, stilles der andre og større krav til vurderingerne. Ikke mindst af hensyn til egen sikkerhed. Selv om Danmark er et sikkert land at flyve distance i, er det alligevel forbundet med en vis større risikomargen at lande i ukendt terræn. For at få det største udbytte af sin flyvning er det vigtigt med en god tilrettelægning. En måske ubetydelig detalje kan være medvirkende til at du ikke får din rigtige gode distanceflyvning. F.eks. når du er kommet op under skyerne, finder du nu af at din på klædning er forkert, der er koldt i skybasen, eller pludselig er der ikke mere batteri på din vario, et kold batteri har ikke den samme effekt som et varmt. I det følgende er der ridset nogle grundelementer op ved forberedelse af en distanceflyvning. Vejrforholdene. Undersøg vejrforholdene. Hvordan er vejret på startstedet. Hvordan vil det udvikle sig i løbet af dagen. Hvor højt forventes skybasen. Vindretning og vindstyrke. Kan der forventes fronter. Ligger der et inversionslag. Du kan lytte til vejrmeldingerne, men det mest sikre er, at ringe op til flyvevejrudsigten. Et godt fingerpeg om vejrsituationen til en distanceflyvning kan man f.eks. se allerede tidligt på formiddagen. Hvis du allerede ved 9-10 tiden ser cumulusser der er aktive, er det et sikkert tegn på en ustabil luft, der desværre næsten ligeså sikker betyder en overudvikling tidligt på eftermiddagen og gør mulighederne for en distanceflyvning minimale. Vindens retning. For at kunne planlægge sin flyverute er det nødvendigt at kende vindens retning. Der vil ikke være de lovmæssige forhold, skal der flyves uden om f.eks. TMA og CTR. Det mest naturlige for en lang tur er en flyvning i medvind, eller på dage med svag vind ud og hjem flyvninger, eller planlagte trekantflyvninger. Valg af starttidspunkt. På grund af at man i Danmark kan flyve termik via optræk, er det derved m frem. Det er ukompliceret at komme op i højden, modsat fra et fjeld eller bjerg. Det er vigtigt at man kan fange termikken så højt oppe som muligt, og så tidligt på dagen som muligt. Har man vurderet vejrforholdene rigtigt, er det muligt på de gode dage (sommertid), at komme på distance, allerede før klokken tolv. Den rigtige vurdering kan være, at tage af sted i forholdsvis svag termik, men med forventet god termik senere. Derved forlænger du det tidsrum i luften du har til din rådighed, 9

11 10 hvor du er fysisk i top og har højdepunktet af dagens termik til din rådighed. Starter du senere på dagen kan det godt være, at termikken er rigtig god på pladsen, men efter nogen tids flyvning falder den af. Ønsker man at gennemføre virkelige lange distancer er det nødvendigt at komme tidligt af sted, men også at man er fysisk og psykisk i balance, så også de marginale termikforhold kan udnyttes. Termik og håndtering. Synkområder. Distanceflyvernes modstander nummer et er Synkområder. Selv om der er god termik med stor opdrift, vil det være umuligt at undgå synkområderne på en distanceflyvning. Det er dig muligt at imødegå disse områder en smule og derved gøre afstanden mellem løftområderne så korte som muligt. Hvis man husker at termiksøjlerne er kegleformede med den smalle ende fra jordoverfladen, bliver termikområderne bredere jo højere man kommer op og derved er afstanden heroppe kortere. Se fig. K. Endelig kan man være så heldigt at der dannes skygader, hvor det er muligt at tilbagelægge lange distancer under konstant løft. Når man er kommet op i højden kan det være en del af en god planlægning at bruge de første bobler til at få nogle vigtige og brugbare oplysninger om termikken. 1. Hvornår er stighastigheden bedst? 2. Hvordan er afdriften i forhold til planlægningen? 3. Hvor kraftige er boblerne? Selv med en særdeles god planlægning, kan man blive snydt. Der er mange forhold der spiller ind på vejrsituationen, så vær altid forberedt på at der kan være nogle lokale forhold der skal tages med i din vurdering. Nogle piloter flyver på den måde, at de bestemmer sig for en minimumshøjde. Dvs. beslutter sig for hvor meget de må miste af højde mellem boblerne, og så snart den højde er nået, begynder de at søge og udnytte alt tilgængeligt løft. Det er vigtigt at vide, at man ikke skal forlader den boble man har, før man har vurderet hvor det næste løftområde er, f.eks. ved at observere hvor andre piloter kurver, eller om der er en brugbar cumulus inden for rækkevidde. Svag termik. På dage hvor der er svag termik, eller hvor der er lang tid mellem boblerne, kan det være svært at flyve distance. Alligevel skal man ikke opgive at få en god flyvedag ud af det. Befinder man sig i en boble, hvor variometeret ikke viser stig, men blot 0 synk, vil man alligevel drive med vinden og derved tilbagelægge en vis distance. Under sådanne flyveforhold skal man holde øje med landskabet under sig og ikke mindst i flyveretningen. Undgå at overflyve større skovområder eller vådområder som ingen løft giver fra sig. Under flyvning hvor der hele tiden flyves på 0 synk, gælder det om at være tålmodig. Man kan flyve i mange minutter uden variometeret viser stig, men pludselig 10

12 11 kan der blive udløst termik, og man bliver belønnet. Det vil være sandsynligt at der senere kommer en ny boble på samme sted, men det gælder hele tiden om at kurve så afslappet som mulig. Hastighed ved termikflyvning. Hvor hurtigt eller langsomt der skal flyves under termiske forhold kan være svært at anbefale. De fleste piloter får en god fornemmelse for det, efter nogen tids erfaring. Som en regel kan man bruge følgende retningslinier: Flyvning i modvind. For at opnå det bedste glidetal, skal man flyve med en højere hastighed end hvis der er tale om stille luft. Flyvning i medvind. Her kan man flyve med en hastighed der ligger lavere end bedste glidetal i stille luft. Dog aldrig langsommere end farten for minimum synk. Flyvning i stig. Farten skal være langsommere end hastigheden for bedste glidetal i stille luft. Flyvning i synk. Den bedste hastighed vil være hurtigere end bedste glidetal i stille luft. Det er dog svært at beskrive hvor meget, da det afhænger af hvor meget synk der er. Mere synk mere hastighed. Landing i ukendt terræn. En af de vigtige faktorer ved distanceflyvning er landingen i ukendt terræn. Uanset hvor god eller dårlig flyvning man har haft, afsluttes den jo altid med landingen. Der kan nu ikke tages pejling efter de kendte ting som hjemme på optrækspladsen. Der er ingen vindpose og landingsområdet er total ukendt. En pilot på distanceflyvning må derfor altid planlægge sin landing undervejs, d.v.s. være opmærksom på alternative landingsmuligheder før der flyves væk fra det landingsområde der først var udvalgt. Samtidig skal man være sikker på at kunne nå frem til det nyt område, også når modvind og synkområder tages i betragtning. Andre forhold ved udelandinger. Landingen i ukendt terræn kan som nævnt skabe visse problemer. Sædvanligvis må Danmark dog betegnes som et forholdsvist ukompliceret land at lave udelandinger i. Alligevel er der nogle enkelte ting der altid skal med i betragtning. Vær altid opmærksom på el-ledninger. Selve ledningerne kan være umulige at se, så kik derfor efter el-masterne, de vil være lettere at observere fra luften. Undgå at lande i afgrøder, kornmarker og lignende. Hvis det er uundgåeligt, land da så langt ude mod kanten som muligt og bær dragen ud med det samme. Opsøg landmanden der har marken og fortæl hvad der er sket. Normalt vil de fleste synes det er spændende og afslå evt. erstatning for det nedtrådte korn. Tag det dog ikke som givet! Udøv lidt psykologisk adfærd ved at fortælle om spor- er blevet trådt ned af en drageflyver. Opstår der uenigheder alligevel, så tilbyd der kommer taksator på. Dansk Drageflyver Union kan tilbyde vejledning i sådanne situationer. 11

13 12 Taktik. Af Jerry Pack, oversat af Kaj Lauritzen og Pia Larsen Kjærsgaard. Endvidere er noget af materialet gennemgået af Tommy Pedersen og Nick Godfrey fra Fyns PG Klub. Copyright Jerry Pack. Vi bringer her først del af den tidligere annoncerede serie artikler om flyvetaktik og -sikkerhed. Hovedvægten er lagt på de beslutninger og taktiske beslutninger, man får brug for ved cross-country flyvning. Jerry Pack er en regelmæssig xc-flyver og var den højst placerede debuttant i den britiske liga i Selv om serien er skrevet ud fra en drageflyvers erfaringer, er de beskrevne teknikker i denne og de følgende artikler nyttige både for drage- og skærmflyvere. Første base. Det første stig på enhver cross-country er det vigtigste. Kommer man ikke til skybasis med den første boble er chancen for at nå den næste meget mindre, og turen bliver meget kort. Dette er ikke en gylden regel, men medmindre du har utallige kilometers cross-country bag dig, vil det sandsynligvis gælde for dig. Så hvorfor er det så vigtigt at komme til skybasis med den første boble? 1. Man skal mentalt omstille sig fra skræntflyvning til Cross-country. Den lange opstigning til skybasen giver dig masser af tid til at glemme skrænten som kilden til opdrift og begynde at kigge efter den sandsynlige kilde til den næste termik. Du vil føle det som om hjernen skifter - inden, vil du begynde at kigge efter sandsynlige kilder til termik og afbrækskanter. Du vil også have tid til at analysere skyerne i medvindsretningen. 2. Du vil få en ide om, hvor kraftig dagens termik sandsynligvis er og hvordan boblerne opfører sig, og om der er nogle svage inversioner mellem jorden og skybasis, som kan sinke eller opløse termikken. 3. Du vil vide, hvor højt skybasis ligger. Den viden vil være nyttig senere når du søger efter bobler, da du så vil vide om du skal søge efter sky-kilder eller overflade-kilder. Det vil også hjælpe dig til at beslutte hvor ivrigt du vil søge i en given højde. 4. Endelig vil du fra skybasis have den maksimale højde til at søge efter den næste boble. Det giver dig den bedste chance for at finde den næste. Dette er egentlig den vigtigste grund til at gå boble: jo højere man er, jo længere tid har man til at søge, og desto længere kan man glide før man står på jorden. Så hvad betyder alt dette i praksis? Det betyder, at du kun skal forlade skrænten hvis du mener, at den boble du er i giver dig den bedste chance for at nå skybasis. Dette vil sandsynligvis betyde: At du kommer ind i boblen i stor højde. At der er en cumulus under opbygning, som ser ud til at suge netop din boble til sig. At boblen er kraftig og vel defineret At det er en stor boble. At andre drager og skærme er i gang i den samme boble, da I så vil hjælpe hinanden med at markere kernen i den. Det øger chancen for at blive i boblen hele vejen til skybasis. Det er indlysende, at hvis du venter på, at alle disse kriterier skal være opfyldt på en gang, kommer du aldrig væk fra skrænten/pladsen, men prøv at tage den boble, der ser ud til at være den bedste, du får, dvs. den bedst mulige kombination af de ovennævnte faktorer. Når først du har besluttet at du nu er på en cross-country flyvning, så bid tænderne sammen og klynge dig til boblen med al kraft. Hvis du halvvejs til skybasis mister boblen, så lad være med blot at drive af sted med vinden led efter den mistede boble. Den vil være tættere på dig end den næste, du måske finder hvis du går på medvind. Og du har en ide om, hvor den er, da du er tæt på den! Hvis du oplever, at du altid falder ud af boblerne, er det din teknik du skal øve noget mere. Så kom op til basen i det første stig. Det gør det meget nemmere at finde den næste boble hvor cross-country en virkelig begynder meget nemmere. 12

14 13 Lyt til alle gode råd. Gode cross-country piloter er ikke bare gode fordi de er dygtige til at flyve termik, eller fordi de kan aflæse, hvad skyerne fortæller dem. Gode cross-country piloter har hundreder af små tips, ideer, minder og tanker, der løber gennem hovedet på dem. Deres sind er som omfattende værktøjskasser, med det rigtige værktøj til enhver situation. Når du begynder med at flyve cross-country har du ikke ret meget i værktøjskassen, og dine cross-country flyvninger kan være ret korte, da du endnu ikke har opnået de færdigheder og den erfaring, der skal til for at klare enhver situation. Den bedste måde at få fyldt noget i værktøjskassen på, er ved konstant at opbygge erfaring. Jo oftere, du flyver cross-country, desto mere reel erfaring vil du have at trække på hver gang, du skal træffe en beslutning. Men vi kan også lære af andres erfaringer, hvadenten det er en lille stump information opsnappet ved baren til en klubsammenkomst, et foredrag, en bog, en artikel i et blad, eller en ide fra en svæveflyver. Jeg tror, at den tid jeg bruger på jorden med at tale om og tænke på det rigeligt opvejer den tid, jeg reelt bruger på at flyve cross-country. Så hvis jeg skal bruge ti minutter på at læse endnu overfladen og forlænger en cross-country flyvning med ti minutter, har tiden været brugt konstruktivt. Så selv om jeg kun flyver drage lytter jeg til og læser ikke blot hvad andre drageflyvere (på ethvert niveau) har at sige, men jeg læser også, og lærer af, de erfaringer som paragliderpiloter, svæveflyvere, fastvingepiloter og andre har gjort sig. Jeg er i virkeligheden ligeglad med hvad jeg læser, eller hvem der har skrevet det, når blot det indeholder ideer, som jeg kan arkivere i min hjerne, og som en dag kan vise sig nyttige. Så hvad skal du læse, og hvem skal du lytte til? Skywings, Sailplane & Gliding (for Tom Bradbury s artikler), Dragesport, Cross Country, bøger om vejret (Bradbury, Wallington, Pagen), bøger om love og bestemmelser, bøger om cross-country flyvning (Pagen, Reichmann), instruktørkurser, ligapiloter, o.s.v. Der er nogle paragliderpiloter, der ikke mener, at hanggliderpiloter har noget, de kan lære af (og vice-versa), men det burde være åbenlyst for enhver, at Robbie Whittal ikke blev verdensmester i paragliding ved at begynde forfra med at lære om cross-country, da han begyndte at flyve paraglider. (John Pendry, Bruce Goldsmith, Judy Leden og andre er gode eksempler). (Vi kan her passende nævne vor hjemlige Lars Bo Johansen - red). Vi bruger alle den samme himmel, og løft for en hang glider er det samme som løft for en paraglider vi bruger den blot på hver sin måde. I dag, så vidt jeg ved, er der ikke udgivet en eneste bog om cross-country i England, og da slet ikke en, der handler om meteorologien og luftrummet. Og måske er det en god ting: der er en enorm mængde information at lære, og man vil aldrig kunne lære det hele fra en enkelt bog. Mennesker lærer også trinvis, så det er nødvendigt at opnå en forståelse for et emne på et niveau, før man kan begynde at forstå det næste niveau af viden. (Svæveflyverhåndbogen er et godt sted at starte. Bibliotekerne er meget hjælpsomme med at skaffe bøger om meteorologi, hang gliding, paragliding osv. Søg på internettet, prøv f.eks. red.) Jeg er opmærksom på, at jeg ikke kender alle svarene, og jeg påstår heller ikke, at jeg gør det, men jeg føler at jeg bør viderebringe det, jeg ved, til de piloter, som er interesserede. Hvis du mener, at noget af det jeg siger er ukorrekt eller slet og ret vrøvl, så vær venlig at sige det; jeg kan kun lære ved at høre på, hvad du siger. Endelig er de fleste piloter mere end lykkelige, hvis de kan få lov til at snakke om flyvning; spørg dem om deres cross-country flyvninger, og du vil sandsynligvis lære noget. Ligeledes har du en pligt til at forklare hvad du ved, til dem, der spørger dig. Hvis du kan videregive en viden, som kan forbedre en andens flyvning koster det dig ikke noget. Jeg kan lide at tro på, at på de dage, hvor jeg sidder bundet på mit kontor og kigger på himlen, er der nogen et sted derude som flyver cross-country med store smil på deres ansigter. Det er dejligt at tænke på, at jeg måske har hjulpet med at gøre et af disse smil endnu bredere ved noget jeg har sagt eller viderebragt. 13

15 14 Altitude management. Undskyld. Vi forsøger så vidt muligt at finde danske udtryk for alting, men det er ikke lykkedes i dette tilfælde. Altitude Managemen lyder lidt underligt, så vi holder os foreløbig til det engelske udtryk, enkelte steder forkortet til A.M. o.a. Hemmeligheden ved distanceflyvning er at komme højt op og blive højt. Så enkelt er det. Jo højere du er, desto længere vil det vare før du rammer jorden; desto længere kan du svæve; desto større et område kan du afsøge; desto længere kan du vente på, at en boble slipper; desto mere luftrum kan du undgå; desto nemmere er det at navigere; desto nemmere er det at krydse heder, byer og bjergområder. Der er så få ulemper ved at være højt, og de hænger ofte sammen med konkurrenceflyvning (du kan gå ud fra, at denne serie handler om cross-country flyvning, ikke nødvendigvis konkurrenceflyvning), at jeg kan sige, der er ingen ulemper ved at være så højt som muligt undtagen, selvfølgelig, de meget reelle begrænsninger forskellige typer kontrolleret luftrum repræsenterer. Læs dette afsnit igen og gennemtænk hver situation, så vil du overbevise dig selv om værdien af hver eneste ekstra højdemeter. Altitude management handler om, at man ikke skal ødsle med den vundne højde. Du må altid over- egynder, så snart du er i luften. Hvis du er i skræntløft uden termik, så brug alt det du ved om skræntflyvning til at komme så højt som muligt; dette vil gøre det muligt for dig at søge op mod vinden, race over til boblerne når de kommer, og få den største gavn af termikboblerne, da de ofte bliver bedre med højden. Hvis du er steget i en boble uden at forlade skrænten med den, så koncentrer dig Det kan betyde S-sving i nulsynk, flyde rundt ved min. synk eller søge tilbage til den højeste del af skrænten. Ved at holde højden mellem boblerne, kan du trinvis arbejde dig op i de efterfølgende bobler, til du er højt nok til at forlade skrænten. (Brug af denne teknik gør det ofte muligt at komme helt til skybasis uden at komme bag skrænten). Vær også opmærksom på, hvorvidt du kunne have vundet mere højde ved at forlade boblen foran skrænten fremfor at følge den bag skrænten, for så at flyve op mod vinden for at komme foran skrænten igen. For paraglidere kan det koste dyrt at komme frem mod vinden, med mindre vinden er meget svag. På nogle dage er der kraftig synk bag boblerne, og selv hangglidere mister mere højde ved at komme frem til skrænten igen, end de vandt i termikken. holde højde på den pågældende dag. På en cross country-flyvning er A.M. kritisk. Med meget få undtagelser gælder det, at hvis du finder løft betaler det sig at blive i det, med mindre du ved, der er bedre løft et andet sted. Du kan have set fugle eller andre glidere, der kredsede nær ved eller inden for synsvidde, eller du er måske villig til at tage chancen med en sky eller termikkilde. Der er mange grunde til, at du bør blive i løft. Hvis du finder et område, der giver dig nul-synk, er du i en (svag) boble. Hvis din vario fortæller dig, at du ikke synker, så stiger luften med ca. 1 m/sek. din synkhastighed ned gennem boblen. Det kan væ- d at vriste sig løs fra jordoverfladen for så at udvikle sig til en stærkere boble, der bærer dig til skybasis. Den kan slippe, når den driver over en skrænt eller over en boble af varm luft på jorden (ofte over en by eller mørk mark). Ved at vente i nulsynk og holde højden forsinker du din nedstigning, og holder dig samtidig i det område, hvor den næste boble sandsynligvis er. Selv hvis din nulsynk ikke udvikler sig til en boble du kan bruge, er du drevet måske mange kilometer med vinden og kommet nærmere andre kilder til termik, som du ellers ikke kunne have nået, eller du ankommer til et nyt område med større højde, som giver dig mere tid til at vente på, at den næste boble bliver udløst. Selv når du er i skybasis, vil A.M. stadig være i dine tanker. Der er flere ting, du kan gøre, når du kommer til skybasis: du kan blive ved den sky, du er kommet op til glide afsted med vinden eller komme endnu højere! Du bør blive ved skyen, hvis du ikke kan se en anden aktiv sky eller termikkilde, som du har inden for glideafstand. Hvis du forlader skyen og flyver med vinden, og det løft du er på vej til pludselig bliver til synk i stedet, skal du ikke være bange for at vende mod vin- 14

16 15 den igen og vende tilbage til den termik, du forlod for at komme til skybasis igen. Dette er A.M. igen: at tage beslutninger, der holder dig i god højde. Hvis du beslutter at vente og drive med skyen, har du adskillige valgmuligheder: du kan fortsætte med at flyve lidt væk fra skyen, kigge dig omkring og hvis du ikke kan lide det, du ser, kan du flyve tilbage under den samme sky igen. Du kan også bevæge dig væk fra det stærkeste løft og kredse i nulsynk. Hvis løftet er lidt kraftigere, kan du kredse i mindre effektive 360-ere, så du tilpasser dit drej til termikkens styrke. Den sidste valgmulighed ved skybasis er at fortsætte med at stige. Dette betyder ikke, at du skal flyve ind i skyen. Selv om nogle mennesker gør det, gør jeg det ikke; jeg vil overlade til dem at forklare hvorfor og hvordan, de gør det. En gang imellem er der ligesom et trin i skybasis: en del af skyen er lavere end resten, og du kan bevæge dig over til den høje del og fortsætte med at stige der. Dette er virkelig kun en god ide, hvis siden af skyen også er højere. Der er jo ingen mening i at stige op i en kuppel i skybasis, hvis du skal flyve nedad for at komme væk fra skyen. Min favorit er at stige op langs siden af skyen. Det er sommetider muligt at kredse i den klare luft ved siden af skyen og komme endnu 150 m. højere end man kunne under skyen. At stige op langs skysiden er ikke kun god taktik, men også vældig sjovt. Så altitude management handler altså om at være opmærksom på værdien af højde, bruge den med omtanke og beholde så meget af den, som man kan. eengrass, en pilot fra Thames Valley, som nu flyver svævefly; han forklarede disse ideer for mig. Flavour of the day (dagens aroma.). Luften vi flyver i opfører sig ikke helt efter lærebogen. Hver dag er lidt forskellig fra de andre dage, og disse forskel -country piloter kan vi, hvis vi hurtigt kan gennemskue dagens aroma, bruge disse informationer til vores fordel, og forbedre vores flyvning ved enten at flyve hurtigere, blive i bedre højde, eller u hvilket alt sammen er med til at gøre flyvningen til en større nydelse. Termikkens styrke. Så hvordan kan dagene adskille sig fra hinanden? Det første, man som pilot vil lægge mærke til, er termikkens styrke. Nogle dage er termikken kraftig, med 3-4 m/sek. i boblerne, andre dage er den mere gennemsnitlig eller svag. Men ud over termikkens styrke, skal du også prøve at bedømme boblernes størrelse både hvad angår højde og tværsnit. Denne information kan du enten få, mens du leger med boblerne på skrænten og venter på at stikke af, eller mens du stiger med den første og måske anden boble, som du bruger på din cross-country. Denne værdifulde information kan du bruge, når du senere skal lokalisere og centrere en boble. Hvis du har fundet ud af, at boblerne er stærke, og du så finder et område med svagt løft, vil du ikke prøve på at centrere det svage løft. I stedet vil du søge omkring for at se, om ikke det skulle være yderkanten af noget kraftigere. Størrelsen af det afsøgte område bør svare til den størrelse, du regner med, at boblerne har. Omvendt, hvis dine forventninger til dagen er, at løftet er svagt, vil du uden forsinkelse centrere dette svage løft, uden at spilde tid og højde med at lede efter kraftigere bobler. På nogle dage kan termikken også blive påvirket af svage inversioner, tilstandskurven, og windshear. Disse faktorer kan betyde, at boblen bryder sammen, mister farten eller bliver diffus ved bestemte højder på vejen til skybasis. Det kan være meget vanskeligt for en pilot, hvis boble netop er forsvundet, at finde ud af, om han er fløjet ud af boblen, eller om boblen er blevet svag og brudt sammen, fordi den har ramt et anderledes luftlag. Du bør først antage, at du har tabt boblen, og søge efter den i større cirkler. Men hvis du senere mister bobler i samme højde (plus/minus ca. 75 m.) kan du begynde at spekulere over, om der er en ændring i luftmassen i den højde. Bliver du enig med dig selv om, at det er der, så er dette endnu et egynde at overveje, hvordan du bruger denne viden. 15

17 16 Inversions-gennembrydning. For det første, selv om termikken bliver svag og brudt, vil disse boblers kerner bryde igennem den svage inversion og fortsætte til skybasis det er nogle af dem nødt til, ellers ville der ikke være nogen skyer! Så når du nærmer dig den højde, hvor du har vurderet at inversionen er, skal du holde op med at kigge på kortet, tage billeder og kigge omkring, og udelukkende koncentrere dig om at komme lige ind i midten af boblen, og blive der. Kernen, den kraftigste del af boblen, vil banke igennem inversionen og efterlade de svagere dele af termikken. Hvis det ikke virker kan du, når du har fundet den næste boble, lægge mærke til, hvor den var i forhold til den, du mistede. Du vil ofte finde den næste boble medvinds fra, hvor du mistede den, men den kan være at finde mod vinden eller på tværs af vindretningen på bestemte dage. Så følger helt logisk, at når du igen mister en boble i samme højde, kan du begynde at søge i samme retning igen. Inversioner o. lign. kan også indvirke på termikkens styrke, og der er dage, hvor man kun finder svag termik i lav højde, mens de kraftige bobler findes højere oppe. Dette vil igen hjælpe dig med at afgøre, om du vil blive i noget svagt løft, eller lede efter noget bedre. Skyer og løft. hvordan de ser ud, hvor store de bliver, hvor længe de eksisterer osv. er en hvis du flyver ind under en sky under opbygning, er du næsten sikker på at finde termik. På andre dage virker skyerne ikke, og du kan ikke bruge dem som pålidelige markører for løft. Igen, find ud af, hvad der gælder på den dag, du nu er i gang med, og brug denne viden. Hvor under skyen, du finder løftet, er også en af dagens aromaer. Det kan være op mod vinden, med vinden, på solsiden, under de mørke områder, eller under de høje områder, du kan finde termikken. Det betaler sig at finde ud af dette så hurtigt som muligt, da vi ikke ofte har den fornødne højde og hastighed til at søge under hele skyen. Vi får måske kun en chance for at flyve til den rigtige del af skyen. Den tredje faktor i cross-country flyvning, der hænger sammen med dagen aroma, er den måde, termikkilderne opfører sig på. Hver gang du finder en boble, så prøv at gætte kilden til den. Det kan være, at bebyggelser virker godt den dag, eller at enkeltstående træer er gode termikudløsere. Læg mærke til, hvad der virker den dag. Når du så senere bliver desperat kan du søge på de steder, der giver den bedste chance for at komme op igen. Der er andre elementer i cross- kan se grundideen. Opsøg enhver stump viden du kan om den enkelte dag læg mærke til sammenhænget, se om noget sker mere end en gang og vær så klar til at bruge denne viden. At komme til skybasis med den første boble er en af de bedste måder at begynde på, men alt hvad der sker under flyvningen skal analyseres og katalogiseres. Du skulle så være klar til at bruge disse informationer til at forbedre dine cross-country flyvninger. Donut-modellen. For de fleste piloter er termik og cross-country flyvning én og samme ting. Du bruger i gennemsnit 50% af din cross-country flyvetid på at flyve i cirkler, og på dårlige dage kan du bruge 90% af tiden på termik. Så det er rimeligt at sige, at dine evner til at flyve termik er af vital betydning for din succes som cross-country pilot. Det primære formål med at flyve termik er at vinde højde så hurtigt som muligt i så lang tid som muligt, indtil vi når en skybase, et luftlag eller den højde, som er nødvendig for et slutglid. Glem ikke følgende, når du øver dig: at flyve termik handler ikke om at flyve rundt i cirkler i et område med løft, men om en intens indsats med koncentration, hvor ethvert bip fra varioen, ethvert vingeløft og ethvert drej nøje analyseres og beregnes. Du bør se på det som et kapløb opad mod de øvrige piloter (alle slags glidere) omkring, under eller over dig. Prøv konstant at øge din stigningshastighed. Vær opmærksom på, hvad du gør, og hvad der virker - i- 16

18 17 - du kan flyve langsommere eller hurtigere eller ændre din krængningsvinkel. Der findes mange metoder til at flyve termik, og ingen er den rigtige hver gang. Men nogle teknikker er bestemt bedre end andre. Denne og senere artikler vil se på forskellige termikmodeller og på de teknikker, som er brugbare, når vi vil stige. Donuts. Ikke to termikker er ens, og du er nødt til at tilpasse din teknik til den forhåndenværende termik. Jeg -typen. En donut er en boble af opstigende luft med en tydelig kerne, hvor løftet stiger hurtigere (som regel midten af opvinden). Dette er den type termik, du vil have læst om i de fleste lærebøger om emnet, og generelt er den en god forståelsesmodel for de fleste typer termikflyvning, som vi gør brug af. Ud fra disse lærebogstermikker kan vi lave teorier om forskellige ting, som er observeret under flyvning: 1. Før vi finder den opstigende luft i termikken, møder vi den synkende luft, hvilket er den luft, som skubbes tilside og nedad af den opstigende luft. Ofte kan vi drage fordel af denne information, når vi stiger på en skrænt eller skråning for at finde den næste opvind. Hvis dette skræntløft vender til synk, betyder det sandsynligvis, at vi er på vej mod en termik. Ofte vil farten øges, men fortsæt gennem synket og hold øje med termikken forude - skønt dette er et sats, som ikke altid betaler sig. 2. Efter synket kommer området mellem termikken og den luft, som tvinger sig op. I dette område er luftmasserne turbulente. Og igen kan informationen bruges af piloterne. Når vi i et glid forlader en sky og dens synk, vil luften almindeligvis være jævn, men ethvert tegn på turbulent luft er et fingerpeg om, at vi er gået ind i et nyt aktivt område, hvor luften bevæger sig op og ned omkring os. 3. Turbulensen i termikkens yderområde er normalt ret tam hos os (medmindre vi befinder os tæt ved jorden), men i varmere dele af verden kan turbulensen føre til skærmkollaps, sende glidere i spind og forårsage styrt. Vær opmærksom på faren. Hang gliderens hastighed bør være tilpasset når den flyver ind i eller forlader en kraftig boble, og paraglidere bør slippe accelleratoren i slutningen af glidet, inden de når boblen. 4. Når vi er igennem synket og turbulensen, møder vi løftet. Måske opdager vi ikke løftet med det samme pga. forsinkelsen i varioen, og fordi vi ikke stiger med det samme, oplever vi, at hang gliderens næse dykker, når den rammer løftet og accelererer ind i termikken, før den kommer igen og begynder at stige. En performance paraglider opfører sig efter sigende på samme måde, idet skærmen bølger frem, før piloten begynder at svinge igennem. Piloter med Total Energy (TE) variometre opdager løftet tidligere, fordi varioen opfatter den øgede fart, hvorimod et ikke- TE variometer først bipper, når stigningen er begyndt. Hvorfor glideren dykker og stiger, når den går ind i termikken, overlades det til læseren at tænke over! 17

19 18 5. Hovedessensen i termikmodellerne i oversigten er kernen, som er det sted, hvor luften stiger hurtigst, før den breder sig ud og ned på yderområdet af termikken, hvilket vil sige ned i forhold til termikkens midte (luft i termikkens yderområde kan sagtens stadig være stigende). U- udviklede termikker har en hale under termikhovedet, hvilket kan beskrives som en kerne uden cirkulerende luft på ydersiden. Når vi flyver donut termik er vores mål at finde og blive i (den stærkeste) kerne.(se fig. 1). 6. Det er vigtigt at stige hurtigt i halen på en termik under udvikling (dette vil ofte være tilfældet, når vi er tæt på jorden). Halen er en søjle af opstigende luft mellem et område af varm luft på jorden og selve termikken. Så snart den varme luft på jorden er opbrugt, vil denne forbindelse (halen) brydes og en glider, som er i halen på dette tidspunkt, er i fare for at blive efterladt, når det sidste af den varme luft farer forbi. Dette er set mere end én gang i cross-country flyvning, og det ses også ofte i konkurrencer.(se fig. 2). 7. En gennemgang af diagrammet nedenfor bør øge vor motivation for at blive i disse svage zeroup termikker tæt ved jorden. Det er ofte set at en svag termik, som bevæger sig fremad tæt ved jorden, pludselig får sig selv i gang og løfter. Dette kan ske, når termikken bevæger sig henover et andet område med varm luft, som så aktiveres, når halen rammer toppen af området, eller det kan ske pga. den almindelige roterende luftstrøm i den svage termik. 8. Når strømmene i termikken er steget vertikalt op gennem kernen, vil de bredes sidelæns ud under termikkens kappe for så at recirkulere nedad i yderområdet. Hvis vi går ind i en termik ved kappen eller er steget op til kappen, vil stigningshastigheden være Miller, Simon Ford og Martin Brown. Andre piloter har andre teknikker og ideer, hvoraf nogle (mange!) kan være bedre - så vær opmærksom! 18

20 19 9. En af de første ting piloter lærer når de skal søge termik er, hvis den ene side af vingen bliver løftet, eller dragen bliver trukket til siden, skal man dreje i den retning hvor vingen enten bliver trukket eller løftet for at finde boblen. Vingen bliver løftet af boblen, der vil forårsage at den drejer væk fra boblen. Når du er på glid mellem boblerne eller flyver på hang langs en skrænt (kan også være en bjergside), og din ene side pludseligt løftes eller glider, skift kurs i retning af løftet, og lad dig ikke skubbe ud over kanten af løftet, ved at flyve lige ud.(se fig. 3). 10. Nogle gange kan løftet være så kraftigt, at du ikke er i stand til at presse din vinge ind i den side af boblen hvor vingen bliver løftet. I stedet for at kæmpe med boblen, lav en 270 graders drej i modsatte retning, og flyv direkte ind i boblen. (Se fig. 4). Betydningen af at have modeller. Erfarne cross-country piloter er bedre til at finde bobler en den nybagte pilot. En af grundene til at de er bedre, er at de hele tiden har kontakt med deres vinge, og kan tolke hvad den fortæller dem. Hele tiden holder øje med hvad der foregår omkring dem. Observerer hvad der sker, og om det der så sker er hvad de forventer der ifølge teorien vil ske. Hvis der er en forskel på hvad der forventes og hvad der sker, kan det være på grund af en boble, og de vil begynde at holde udkig- i stedet for at flyve lige igennem en indlysende mulighed for at få løft. Ved at forstå gundmodellerne for en boble, kan vi få en bedre forståelse for hvad der sker i lufthavet omkring os, og på denne måde blive bedre til at finde de steder hvor det løfter. Der findes efterhånden mange måder at kurve og finde termik, vi vil senere beskrive andre. Det vigtigste er dog at du finder din egen facon, på den måde vil du udvikle din evne til at bruge flere teknikker, og kunne tilpasse dem efter forholdene. For at citere den brit Total Energy variometre viser ændringer i både højde og fart, og dermed opstår der ikke forvirring s), er til en vis grad nyttigt for hang gliders og er kun til ringe fordel for paraglidere - på grund af de forskellige flys hastighedspotentiale. 19