1.2 Geologi, jordbund og grundvand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1.2 Geologi, jordbund og grundvand"

Transkript

1 1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte arealer, der findes indlejret i de arealvise beskrivelser. Generelle og specielle beskrivelser støtter sig til geologiske og jordbundsmæssige kort i en Kortmappe, der udleveres til distriktet. I en række af distriktets skove er der gravet jordbundshuller til at belyse jordbundsforholdene. Profilbeskrivelser og jordbundsanalyser er samlet i et Jordbundskatalog, der ligeledes findes på distriktet. Som bilag 3 til planen er der udarbejdet et særligt hæfte omhandler geologi og jordbundsforhold på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Landskabet SNS-Kronjylland spænder over en bred vifte af landskaber i det mellemste Jylland. Vest i distriktet findes flade hedesletter og kuperet terræn mellem Hald og Viborg, hvor indlandsisens rand stod for år siden. I øst med Mols i centrum findes frodige kystskove og magre overdrev i de syddjurske randmorænelandskaber, som indlandsisen pressede op for år siden. De to israndslinjer Hovedstilstandslinjen i vest og Den Østjyske Israndslinje i øst - bindes sammen i et fletværk af fjorde og ådale gennem det mellemliggende morænelandskab, langs hvilke de øvrige af distriktets større skove ligger med Fussingø og Ind- og Udskovene i centrum på flankerne af Skalsådalen og Nørreådalen. Til distriktets små arealer hører en stribe kystnære steder, der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af kystformer. Helgenæs knyttes til Molslandet af et drag ved Dragsmur. Vænge Sø er spærret af fra havet af en krumodde. Mågeøen i Kalø Vig består af to modsat rettede odder, som er vokset sammen og danner et vinkelforland. Ved udsejlingen til Århus Bugten ligger Helgenæs, hvor strandvoldene er tydelige. Fordeling af land, hav og is da Nordøstisen stod ved Hovedstilstandslinien (venstre) og den Ungbaltiske Is stod ved den Østjyske Israndslinie (højre). Nordøstisen kom fra Sverige og efterlod sig sandede og næsten kalkfrie moræneaflejringer. Den Ungbaltiske Is kom fra østersøegnene og efterlod lerede og kalkrige moræneaflejringer. De palæografiske kort er fra Varv nr af M. Houmark-Nielsen. At distriktet har arealer på begge sider af den Østjyske Israndslinje betyder, at det ligger i to skovregioner (4 skovregioner er defineret af SNS i forbindelse med handlingsplanen for naturnær skovdrift): Den nord- og midtjyske skovregion samt den østdanske skovregion. Den østdanske skovregion dækker Østjylland og øerne øst for helt til og med Bornholm. Karakteristisk for regionen er, at leret og kalkholdig moræneler dominerer overfladen, men at jordbundsforholdene i øvrigt varierer meget. Kaløskovene har jordbundsforhold, som er typiske for den østdanske skovregion. 4

2 Nordøstisen var sidste isfremstød i den nord- og midtjyske skovregion. Foran Nordøstisen aflejredes mægtige lag af smeltevandssand, som isen efterfølgende gled henover. Derved opstod en lagserie med få meter næsten kalkfri morænesand og moræneler hvilende på op til 30 meter smeltevandssand. Denne lagdeling præger skovene langs ådalene og betyder, at jordbunden er sandet på skråningerne, medens mere lerholdige moræneaflejringer dominerer på fladerne. Indskovene, Udskovene, Hjermind Skov, Vindum Skov og skovene omkring Hald Sø har jordbundsforhold, der er typiske for skræntskove i den nord- og midtjyske skovregion Geologiske interesseområder SNS-Kronjylland har arealer indenfor fire af Danmarks godt 200 nationale geologiske interesseområder. Beskrivelsen af de nationale geologiske interesseområder omkring distriktet findes i bogen Geologisk Set, Det mellemste Jylland udgivet i 1994 af Geografforlaget og Skovog Naturstyrelsen. Udpegningen af de nationale geologiske interesseområder skal sikre, at de geologiske værdier indgår i planlægningen af det åbne land, så lokaliteterne får den nødvendige pleje og fortsat kan bruges til at præsentere Danmarks ældste historie for offentligheden og videnskaben. I disse arealer bør der tages særlige hensyn til de geologiske interesser. En kort præsentation af de fire arealer ses nedenfor samt en opremsning af, hvilke arealer under distriktet, der berøres. Numrene følger nummereringen i Geologisk Set. 40 Molslandet: Molslandet betegner et større landskabsområde, der breder sig mellem Kaløskovene i vest til Hyllested Bjerge i øst til Helgenæs i syd med Mols Bjerge i centrum. Området viser en landskabsserie ved den Østjyske Israndslinje i tydelige og efter danske forhold storstilede terrænformer. I de lavere områder findes udstrakte områder med hævet havbund fra Stenalderen. De vigtigste arealer under SNS-Kronjylland indenfor interesseområdet er skovene og markerne ved Kalø, Mols Bjerge, Hyllested Bjerge og arealerne på Helgenæs samt en række mindre kystnære arealer. Alle arealer i Molslandet ses af kortet med de nationale geologiske interesseområder i Kortmappen. I Molslandet er udvalgt ti underlokaliteter, som påkalder sig særlig interesse. Forvaltes disse underlokaliteter af SNS-Kronjylland, forklares det særlige ved stederne i gennemgangen af de enkelte skove, plantager og naturarealer. 46 Lysnet Bakken: Lysnet Bakken er geologisk interessant, fordi bakken allerede fandtes under forrige istid (Saale), men overlevede isfremstødene under sidste istid (Weichsel). Endvidere betyder lergravningen i bakken, at lokaliteten byder på muligheden for at se havaflejret plastisk ler fra Eocæntiden (55 til 34 millioner år før nu). Fra toppen af Lysnet bakke er der både udsigt over landskabet og indblik til plastisk ler. Arealet Lysnet ligger helt centralt i et nationalt geologisk interesseområde og giver oplagte muligheder for geologisk formidling. 5

3 57 Fladbro del af Gudenåsystemet: Fladbro er en af otte lokaliteter, som hver for sig fortæller om Gudenåsystemets opståen og smeltevandets veje fra indlandsisen i øst til den daværende Nordsø i vest i slutningen af sidste istid. Interessen ved Fladbro samler sig om terrasseniveauer, hvor Gudenådalen og Nørreådalen mødes. På grænsen til interesseområdet ligger Frijsenvold Laksegård og Midtbæk Museumseng. 60 Faldborgdalen del af Gudenåsystemet: Faldborgdalen er en af otte lokaliteter, som hver for sig fortæller om Gudenåsystemets opståen og smeltevandets veje fra indlandsisen i øst til den daværende Nordsø i vest i slutningen af sidste istid. Faldborgdalen ledte smeltevand fra det Midtjyske Søhøjland gennem området ved Tange til Lovns Bredning i Gudenåsystemet tidligste stadie. Viborg Plantage ligger midt i interesseområdet. På grænsen til interesseområdet ligger Klostermarken, Brunshåb samt de nordlige og østlige dele af arealerne til Hald Hovedgård. I Danmark findes også en udpegning af kystlandskaber, hvis geologi, geomorfologi og kystdynamik er i national særklasse. Rapporten med de 99 kyststrækninger findes på Molslandet er udover at være nationalt geologisk interesseområde også indrammet af en kystlinie af national interesse. Kystlandskab 64 - Molslandets kyster: Kystlinien fra Følle Vig til Glatved Strand er udpeget som nationalt interesseområde for geologi, geomorfologi og kystdynamik. I beskrivelsen fremhæves særligt Ahl Hage og Bogens Strand i Ebeltoft Vig, Strands Gunger og Stavsøre i Begtrup Vig, klinterne ved Mols Hoved, Ørby og Lushage, samt udligningskysten på Ebeltoft-halvøens østside. Blandt de fremhævede kystperler forvalter SNS-Kronjylland kystklinten Lushage i Helgenæs Syd og Holme Strandarealer på Stenalder-strandvolden mellem Kobberhage og Jernhatten på Ebeltofthalvøens østside. Et udpluk af de nationale områder er ophøjet til Geosites. GeoSites er enestående lokaliteter af international geovidenskabelig betydning og behandles på SNS-Kronjylland administrerer ingen geosites. Ingen lokaliteter i Mariager Fjord er udpeget som værende af national geologisk, geomorfologisk eller kystdynamisk interesse. Det er dog geologisk interesseområde i regionplanen for Århus Amt, og et ualmindeligt smukt sted at fiske efter havørred i solnedgangen som her på Katbjerg Odde. 6

4 Udover de nationale udpegninger har amterne i forskellig grad udpeget geologiske interesseområder i forbindelse med regionplanlægning. De amtslige udpegninger inkluderer de nationale udpegninger og supplerer i de fleste tilfælde med områder af regional værdi. By og landskabsstyrelsen har præsenteret en omfattende og regional udpegning som kan findes på med tilhørende flotte læseværdige geologiske beskrivelser Geologiske jordarter Overblik over de geologiske aflejringer, der findes i overfladen på SNS-Kronjylland som et hele, stammer fra det geologiske jordartskort med oprindelig målestok 1: Jordartskort i oprindelig målestok 1: findes i Kortmappen for de enkelte arealer hver især. Jordartskortene viser den geologiske jordart i én meters dybde, og er udarbejdet af GEUS. Jordbunden fra Viborg til Grenå domineres af de istidsaflejrede jordarter moræneler, morænesand, smeltevandssand samt terrassesand (ekstramarginale aflejringer på jordartskortet) i dalstrøgene. I dalstrøgene findes også aflejringer fra tiden efter istiden i form af tørv (ferskvandsdannelser), medens havaflejringer og strandvolde ligger langs kyster og fjorde. Kun et enkelt sted når jordarter fra før istiden op til overfladen. Det er Eocænt ler på Lysnet Bakke. Eksempel på geologisk jordartskort i 1: for skræntskoven Hjermind Skov. Gul streg indrammer skoven nord og syd for landevejen. Langs skovens sydrand vises tørveaflejringerne med grønt på hver side af Gudenåen. I et bælte nord og syd for åen viser orange udbredelsen af terrassesand. Den røde farve fortæller om smeltevandssand i skovens stejle skrænter. Brun er moræneler på morænefladerne. Fire små bække løber gennem skoven til Gudenåen. De ligger i tørvefyldte (grønne) dalbunde. Moræneaflejringer er den sammenæltede blanding af sten, sand og ler, der er transporteret og aflejret af ismasserne. Pr definition har morænesand mindre end 15 % ler og moræneler mere end 15 % ler. Moræneler dominerer Kalø arealerne. Her har leret et kalkindhold på omkring 25 %, der dog ofte er udvasket i den øverste meter til halvanden. Moræneaflejringerne mellem Randers og Viborg er næsten kalkfrie. Smeltevandsaflejringerne optræder sorteret men i alle kornstørrelser, ler, sand og grus; ler og grus er dog underordnet på SNS-Kronjylland. Smeltevandssand, som er skubbet op af indlandsis, 7

5 dominerer i Mols Bjerge og omkring Hald Sø. Smeltevandssand i naturlig lejring (terrassesand) findes i den flade del af Viborg Plantage og er hovedbestanddelen i Gudenåterrasserne, som blandt andet en del af Hjermind Skov ligger på. Havaflejringer findes på den hævede havbund fra Stenalderen og udgøres af sand, der i kystnære områder suppleres af grus og sten i strandvolde Jordbunden Jordbunden og de geologiske jordarter er selvsagt to sider af samme sag. I denne sammenhæng handler jordarterne om geologi (alder og aflejringsmiljø), medens jordbunden handler om de egenskaber, der har betydning for plantevæksten (vandholdende evne, næringsstofniveau og rodhæmmende forhold). To jordbundsprofiler fra Vindum Skov. Til venstre ses et profil udviklet i smeltevandssand fra en skrænt i Kaskadedal. Sandet er velsorteret, og hovedparten af kornene har størrelser omkrig en kvart millimeter. Lerindholdet ligger omkring 5 %. Profilet er kraftigt forbrunet. Til højre ses et profil udviklet i moræneler på morænefladen i Store Enemærke. Muldlaget er tykt. Alle kornstørrelser er omtrent ligeligt repræsenteret, og lerindholdet stiger fra knap 10 % i toppen til knap 20 % i bunden på grund af lernedslemning. Marmoreringen i rødbrune og grå farver er tegn på temporær vandstuvning, men det ligger for dybt til for alvor at påvirke rodudbredelsen. De to eksempler er meget udbredte jordbundstyper i skræntskovene mellem Randers og Viborg, ligesom sammenhængen til landskabet er typisk. Næringsstofniveau og vandholdende evne er bedre i de kalkholdige og lerede jorde omkring Kalø. Lerindholdet bliver dog stedvist så højt ved Kalø, at jorderne oplever temporære vandstuvninger. De mest magre jorder på distriktet både med hensyn til næringsstofniveau og vandforsyning findes i Viborg Plantage. I plantagens nordøstlige flade dele findes veludviklede podsoljorder, der stedvist har udviklet cementeret al-lag. I nedenstående skema kan jordbundstyper klassificeres efter vandholdende evne og næringsstofniveau. I profilet ovenfor til højre er den vandholdende evne moderat ringe og næringsstofniveauet moderat fattigt, hvilket giver jordbundskode 33. Til venstre er den vandholdende evne moderat god og næringsstofniveauet middel til god, hvilket giver jordbundskode 44. I kataloget med skovudviklingstyper findes lignende skemaer til at fortælle, hvilke jordbundstyper de forskellige skovudviklingstyper er tiltænkt. Skemaet bygger således bro mellem jordbund og valg af skovudviklingstype. Skovudviklingstypen er et centralt begreb i naturnær skovdrift, som 8

6 består af en række principper, statsskovene drives efter. En skovudviklingstype er en tilstræbt træartssammensætning eller skovbillede, som skoven skal udvikles hen imod. Der er defineret 19 skovudviklingstyper i Skovudviklingstypekataloget, som hver især er tiltænkt et mere eller mindre snævert interval af jordbundstyper. De mest udbredte jordbundstyper i SNS, Kronjyllands skove er cirklet ind i skemaet nedenfor. Den sorte ring er Viborg Plantages nordøstlige del. Det er tørre jorde uden grundvand indenfor røddernes rækkevidde. Jorderne er desuden fattige på næringsstoffer. Den røde ring er jorderne på de sanddominerede skrænter mellem Viborg og Randers. To blå ringe omkranser jorderne på morænefladerne mellem Viborg og Randers. Den venstre gælder de veldrænede jorder, den højre dækker de dårligt drænede morænelersjorder, som findes i en del af Vindum Skov. Endelig viser den grønne cirkel de frodige jorder ved Kalø. Ringen omkring Kaløs jorder er trukket hen over grænsen til de dårligt drænede jorder på grund af stedvise dræningsproblemer. Jordbundsskema.. efter hvilket man kan give en jordbundskode. En jordbund med god vandforsyning og middel næringsstofniveau får kode 54, idet vandforsyningen nævnes først. SNS-Kronjylland Vandforsyning Jorde med fri dræning i dybden cm Tør fugtig Meget ringe Ringe Moderat ringe Moderat god God Meget god Jorde med begrænset dræning i dybden Våd meget våd cm cm 0-40 cm Næringsstof-niveau Fattig Rig Meget fattig 1 Fattig 2 Moderat fattig 3 Middel 4 Rig 5 Meget rig

7 1.2.5 Grundvand Med afsæt i vandforsyningsloven inddelte amterne Danmark i områder med begrænsede drikkevandsinteresser, almindelige drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser. Sidstnævnte kaldes kort OSD. I disse områder skal der gøres en særlig indsats for grundvandet. Hvilke arealer under SNS-Kronjylland, der ligger i indsatsområderne, fremgår af nedenstående liste. Indsatsen i grundvandsområderne er todelt: Først kortlægges geologi, grundvand og vandkvalitet. På det grundlag laves indsatsplanen. Amterne påbegyndte arbejdet. Efter amternes nedlæggelse overtog Miljøcentrene arbejdet med kortlægning, og kommunerne står for at lave indsatsplaner. Strukturændringerne har selvfølgelig betydet forsinkelser af arbejdet. Af listen nedenfor fremgår, hvor langt arbejdet med kortlægning og indsatsplanerne er nået. Skov under SNS- Kronjylland, der helt eller delvist ligger i OSD. Nordlig del af Mols Bjerge Indsatsområde Grundvands kortlægning afsluttes Lyngsbæk 2013 Ørnbjerg Mølle Hyllested Bjerge Tirstrup 2013 Sydlig del af Mols Bjerge Skellerup 2013 Klokkeholm Skov Mørke 2013 Randers Sønderskov Vilstrup 2013 Mosely Gjerlev 2013 Nordlig del Randers Råsted 2009 Nordre Fælled Randers Nørreskov Råsted / Harridslev 2009 / 2013 Hjermind Skov Bjerringbro Nord Afsluttet Dec. 2006, Del af Viborg Plantage Viborg Syd Del af Hald Hovedgård Del af Stanghede Indsatsplan Kommune Miljøcenter Syddjurs Randers Viborg Århus Ringkøbing De fleste af skovene under SNS, Kronjylland ligger udenfor områderne med særlige drikkevandsinteresser. Det skyldes, at skovene ligger forholdsvis langt fra større beboelsesområder. Af de arealer, der ligger indenfor, har flertallet kun minimal betydning for indsatsområdets nedsivning og grundvandskvalitet. Viborg Plantage og Hald Hovedgård dækker dog et større areal af indsatsområdet Viborg Syd og er nedsivningsområde til boringer, hvorfra der indvindes drikkevand i større mængde. Hjermind Skov grænser op til indsatsområdet Bjerringbro Nord. Viborg Plantage er sammen med Lisborg Plantage nedsivningsområde for grundvand til kildepladsen Viborg Syd øst for plantagerne. Der er tre undersøgelsesboringer i Viborg Plantage. Boringerne viser, at smeltevandssand findes til mere end 40 meters dybde, og at grundvandet ligger mellem 5 og 10 meter under terræn. Viborg Syd har haft forhøjet indhold af kloroform, som GEUS sammen med Rambøll og Dansk Hydraulisk Institut (DHI) har påvist stammer fra de svampedominerede morlag i plantagernes granbevoksninger. Vilstrup Vandværk, der hører under Energi Randers Vand A/S, ligger på grænsen til Randers Sønderskov. Fra fire boringer pumper vandværket knap m3/år op til Romalt, der ligger nord for. Vandboringerne går næsten udelukkende gennem sand og grus, indtil kalkoverfladen nås i 75 meters dybde. Grundvandsspejlet ligger omkring 40 meters dybde. For indsatsområdet Bjerringbro Nord findes forslag til indsatsplan. I forslaget til indsatsplan snitter indsatsområdet kun lige nordranden af Hjermind skov. Indvindingsboringerne ligger nord for skoven ved Hjorthede og Sdr. Tulstrup. Som det fremgår af forslaget til indsatsplan, sker 10

8 grundvandsstrømningen ud mod Gudenådalen. Hjermind Skov har derfor minimal betydning for vandværkerne nord for skoven. I forbindelse med forvaltning af alle de skove, som ligger i eller tæt ved områder med særlige drikkevandsinteresser kan der lægges større vægt på anvendelse af løvtræ frem for nåletræ, der indebærer større risiko for udvaskning og forsuring samt begrænse reanafdrifter mest muligt. Ubenyttede boringer og brønde i indsatsområdet bør også sløjfes for at undgå at forurening finder vej til grundvandsmagasinerne. Skovrejsning kan også komme på tale som grundvandsbeskyttende foranstaltning. Måske bliver der med en revision af kommuneplanen mulighed for at lave samarbejdsaftaler med vandværk og kommune om at udvide de skove eller plantager som ligger i eller ved indsatsområderne. Profil, der viser udbredelsen af kloroform i jordlagene, under Viborg Plantage og vandværket Viborg Syd. Fra GEUS, Rambøll og DHI. 11

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Kortbilag 9 Hoed Ådal. Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21 Molslandet Glacial landskabsserie

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE

LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE LOKALITETSKORTLÆGNINGER AF SKOVREJSNINGSOMRÅDER VED NAKSKOV, NÆSTVED OG RINGE MOGENS H. GREVE OG STIG RASMUSSEN DCA RAPPORT NR. 047 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer

LER. Kastbjerg. Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING. Region Midtjylland Regional Udvikling. Jord og Råstoffer LER Kastbjerg Randers Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING NR. 2 2009 Region Midtjylland Regional Udvikling Jord og Råstoffer Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. 8728 5000 Jord og

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Naturgassens afløser. Bilag 1

Naturgassens afløser. Bilag 1 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 0403 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Naturgassens afløser Lars Bøgeskov Hyttel Nordjylland Tel. +45 9682 0405 Mobil +45 2940 7245 lbh@planenergi.dk

Læs mere

GEOLOGI OG JORDBUND. Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland

GEOLOGI OG JORDBUND. Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland GEOLOGI OG JORDBUND Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Henrik J. Granat Skov- og Naturstyrelsen August 2007 Forside billeder: Øverst til venstre: Blegsand og udfældningslag træder frem i et vejprofil

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507

Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune

Skema til brug for intern høring i Skanderborg Kommune Skema til brug intern i Skanderborg Kommune har ret og pligt til at høre alle relevante afdelinger. Ved bagatelagtige hold, kan med den hørte afdeling/person beslutte, at holdet er under bagatelgrænsen,

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

NOTAT Dato 2011-03-22

NOTAT Dato 2011-03-22 NOTAT Dato 2011-03-22 Projekt Kunde Notat nr. Dato Til Fra Hydrostratigrafisk model for Beder-Østerby området Aarhus Kommune 1 2011-08-17 Charlotte Agnes Bamberg Theis Raaschou Andersen & Jette Sørensen

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Hindsholm Nord/Fyns Hoved Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen

Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO

Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes. Jens Baumann GEO Kvalitetskrav i brøndborerbekendtgørelsen - skal vi gøre noget anderledes Jens Baumann GEO Godt borearbejde er en investering i fremtiden Rent drikkevand - også til vores børn Problem: Den måde vi laver

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk

Fremtidssikring af grundvandet til. Strandmarken Vandværk Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk 1 Titel Fremtidssikring af grundvandet til Strandmarken Vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse efter vandforsyningsloven Udgiver Bornholms

Læs mere

Geologiske kort i Danmark

Geologiske kort i Danmark Geologiske kort i Danmark - hvad viser de kvartærgeologiske kort Af Peter Gravesen, Stig A. Schack Pedersen, Knud Erik S. Klint og Peter Roll Jakobsen, alle fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse

Læs mere

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev

Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Redegørelse om byudvikling i OSD og NFI jf. retningslinje nr. 40 og 41 i statens vandplaner i relation til Forslag til Lokalplan 1007 Boligområde ved Ketting Parkvej syd for Harlev Indledning Alle landets

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø

500 meter øst på. Diger og levende hegn skal bevares i vides muligt omfang. Hop Sø Sønderballe landdistrikt - Topografi & natur En af de største ressourcer i Sønderballe Landdistrikt er landskabet, som udgøres af topografi, kultur og natur. I det følgende ses nærmere på topografien og

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Tryggevælde Ådal. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011 Landskabsanalyse 2011 Beskrivelse Området udgøres af en langstrakt dal med flad bund og dyrkede dalsider. Vandet snor sig igennem området som det centrale landskabselement både i åen og som vilkår for

Læs mere

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen

5.4 Delkonklusioner fra detailkortlægningen Delrapport II detailkortlægning nedtrængningsdybden for ilt og nitrat. Denne er igen afhængig af reduktionskapaciteten af undergrundens sedimenter i form af pyrit, organisk stof og Fe(II), som er i stand

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Dansk Vand Konference

Dansk Vand Konference Dansk Vand Konference Den 19. - 20. November 2013 Disposition 1. Varde Forsyning A/S 2. En truet indvinding 3. Hydrostratigrafisk model 4. Sammenfatning 2 Varde Forsyning A/S Fakta: Varde geografisk placeret

Læs mere

Gebyrkortlægning i Århus Syd

Gebyrkortlægning i Århus Syd Gebyrkortlægning i Århus Syd - geologisk, kemisk og hydrologisk da tasammenstil ling Af Birgitte Hansen, Birthe Eg Jordt og Richard Thomsen (Grundvandsafdelingen, Natur og Miljø, Århus Amt) samt Jette

Læs mere

Debatoplæg. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Indkaldelse af idéer og forslag. Region Midtjylland. Regional Udvikling

Debatoplæg. Råstofplan 2016. Region Midtjylland. Indkaldelse af idéer og forslag. Region Midtjylland. Regional Udvikling Debatoplæg Råstofplan 2016 Region Midtjylland Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra 5. februar 10. april 2015 Region Midtjylland Regional Udvikling Miljø Udgiver: Afdeling: Region Midtjylland

Læs mere

Råstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg

Råstofplan 2012. UDKAST! Debatoplæg Region Midtjylland Råstofplan Råstofplan 2012 (1-34-76-1-09) Råstofplan 2012 for Region Midtjylland UDKAST! Debatoplæg Indkaldelse af idéer og forslag Høringsperioden løber fra den xx januar xx marts/april

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.

9 Redegørelse. Odder Kommune. Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder. Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id. Odder Kommune 9 Redegørelse Miljøvurdering af Kommuneplan 2013-2025 for Odder Plan, Odder Kommune 05-08-2013 Dok.id.: 727-2013-70537 Indhold 1. Indledning... 3 2. Integrering af miljøhensyn... 3 3. Miljørapportens

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Ejendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe

Ejendomsrapport 2003. I/S Veggerby. Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan. I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Teknisk notat Tilstandsrapport Og Handlingsplan I/S Veggerby Hvalpsundvej 4 9240 Nibe Notat og tilstandsrapport er udarbejdet af: Mads Kappel Jensen, Civilingeniør, miljø Kvalitetssikring og udvikling:

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

1 Teestrup issølandskab med morænebakker

1 Teestrup issølandskab med morænebakker LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 23 1 Teestrup issølandskab med morænebakker Nøglekarakter Issølandskab med et jævnt stigende og faldende terræn, øst-vestgående morænebakker, adskillige åer samt intensivt

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Dejret Emne: Landsby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Dejret Dejret ligger højt i et frugtbart

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen

LKM metoden og Haderslev kommune. Poul Jørgen Christensen d1 LKM metoden og Haderslev kommune Poul Jørgen Christensen Erfaring Lokalplanlægning Kommuneplanlægning Regionplanlægning Sektorplanlægning Administration af landskabsudpegninger mmmm Ingen erfaring (før

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING

HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING Værktøj: Prognose for jordressource Eksempel Strategi for jordhåndtering i Vinge 1.1.1 HELHEDSORIENTERET BÆREDYGTIG JORDHÅNDTERING 1 FORMÅLET MED NOTATET Dette

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

Indsatsplan for Hobro området

Indsatsplan for Hobro området Indsatsplan for Hobro området En plan for beskyttelse af drikkevandet i Hobro indsatsområde December 2013 Indsatsplan for Hobroområdet 1 Indhold DEL 1 Forord... 3 Læsevejledning... 3 Indledning... 4 Screening

Læs mere

Geologi i Nationalpark Thy

Geologi i Nationalpark Thy Geologi i Nationalpark Thy forslag udnyttelse. Nationalpark Thy tager udgangspunkt i et sammenhængende areal i Vestthy fra Hanstholm til Agger Tange et område præget af klitter, klitheder, plantager og

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

LOKALPLAN NR. 11-0007

LOKALPLAN NR. 11-0007 LOKALPLAN NR. 11-0007 Historiecenter Dybbøl Banke SØNDERBORG KOMMUNE Teknisk Forvaltning Rådhuset 6400 Sønderborg Tlf. 74 42 93 00 Fax 74 43 49 12 - E-mail raadhus@sonderborg.dk SØNDERBORG KOMMUNE LOKALPLAN

Læs mere

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19.

Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me. Referat fra Grundvandsrådsmøde den 19. Referat Dato: 13.10.2011 Sagsnr.: 2011-20611 Dok. nr.: 2011-299466 Direkte telefon: Initialer: LBJ/me Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Referat

Læs mere

Grundvandsredegørelse

Grundvandsredegørelse Side 1 Billund Kommune Grundvandsredegørelse August 2015 Udgivelsesdato : 6. august 2015 Vores reference : 30.5414.28 Udarbejdet Kontrolleret : Sanne Munk Doll og Tore Stamp Kirkeby : Morten Asp Hansen

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere