Kortbilag 9 Hoed Ådal.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortbilag 9 Hoed Ådal."

Transkript

1 Kortbilag 9 Hoed Ådal. Indhold: Molslandet (Århus amt) Side 02 Molslandet (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Molslandets kyster (Skov- og Naturstyrelsen) Side 21 Side 1 af 21

2 Molslandet Glacial landskabsserie Molslandet betegner her et geologisk set sammenhængende landskab på Djursland, der omfatter Mols Bjerge, Helgenæs, Ebeltoft halvøen og dele af Tirstrup hedeslette. Hele dette område er udpeget som et større geologisk interesseområde, hvor stadier i områdets geologiske udvikling afspejles på underlokaliteterne: Jernhatten Rugård Klint, Basballe, Ørby Klint, Lushage, Hestehaven, Tirstrup Hedeslette og Mols Hoved. Disse underlokaliteter består af kystklinter og råstofgrave. Lokaliteten i Hestehaven udgøres dog af et jordbundsprofil. Flere steder er der desuden foretaget kortfattede beskrivelser af områdets kystlandskaber, der viser områdets udvikling efter sidste istid. Kortet viser beliggenheden af kystlokaliteterne Jernhatten - Rugård Klint,Basballe Mergelgrav, Ørby Klint, Lushage. jordbundsprofilet i Hestehaven, Glatved Kalkgrav på Tirstrup Hedeslette samt kystlokaliteten ved Mols Hoved. Der er udarbejdet er detaljeret beskrivelse af de enkelte underlokaliteter. Tilsammen afspejler lokaliteterne en komplet glacial landskabsserie dannet i tilknytning til det Østjyske isfremstød sent i sidste istid. Dette isfremstød dannede især på Djursland et markant randmorænekompleks, der betegnes den Østjyske Israndslinie (førhen: den Harderske Israndslinie). Under afsmeltningen af isen, skete der en række genfremstød, der dannede nye markante randmoræner. Genfremstødene overskred dog på intet tidspunkt den Østjyske Israndslinie. Side 2 af 21

3 Denne fil skal ses som en indledning til de egentlige beskrivelser af amtets geologiske interesseområder under overskriften Molslandet. Geologisk beskrivelse Djurslands landskaber er særdeles varierede og viser efter danske forhold en serie storstilede terrænformer. Næsten alle danske landskabstyper er repræsenteret og alle kan indpasses i forskellige dannelsesmiljøer, der viser landskabets opståen og udvikling under den seneste del af sidste istid. Landskabstyperne opbygges af forskellige elementer, der afspejler de dannelsesprocesser der gjorde sig gældende under, over, foran og ved randen af den gletscheris der skred ind over det østlige Danmark for mellem godt og år siden. Isen kom fra det baltiske område, og betegnes overordnet som den Ung Baltiske nedisning. Djursland er desuden rigt repræsenteret på landskabselementer fra tiden efter istiden, hvor afsmeltningen af ismasserne over Skandinavien bevirkede, at det generelle havniveau steg adskillige meter. I en periode blev Djursland så at sige skåret midt over af en fjord, der strakte sig fra øst mod vest ind gennem Kolindsund og helt op til Randers Fjord. Den glaciale landsskabsserie Da det Ungbaltiske fremstød gik i stå ved den Østjyske Israndslinie, skabte den en række karakteristiske landskabstyper der tilsammen udgør en glacial landskabsserie. Den glaciale landskabsserie er den generaliserende følge af landskabstyper i retningen ud mod isranden, i tilfældet Molslandet vil det sige fra syd mod nord. Landskabsserien beskriver udelukkende områdets overordnede opbygning, idet der i mindre skala forekommer variationer og afvigelser fra modellen. En glacial landskabsserie består ideelt set af en smeltevandsslette, en randmoræne og et tungebækken (en lavning) som vist på nedenstående skitse. Smeltevandssletten er dannet af det vand, der strømmede ud fra gletscheren og aflejrede materialer i form af grus, sand og Side 3 af 21

4 ler. Det er karakteristisk, at smeltevandssletten hælder væk fra den bagvedliggende randmoræne. Den bueformede randmoræne angiver isens udbredelse. Bag randmorænen ses tungebækkenet, der er en enorm lavning, hvorfra isen har hentet det materiale som indgår i randmorænen, eller som smeltevandet fragtede videre ud på sletten foran. I tungebækkenet har isen ofte efterladt et bundmorænelandskab eller et dødislandskab. Ofte rummer tungebækkenet centralt en sø. De fleste landskaber er dog mere komplicerede. Det skyldes overprægning af senere gletscherfremstød eller bortsmeltning af ismasser, hvorved et tidligere dannet landskab omformes, begraves af dødisens eller smeltevandsslettens aflejringer. Overføres denne generaliserende model til landskabet på Djursland, kan følgende geologiske hændelseshistorie udledes: Da den Ungbaltiske gletscher var på vej frem til den Østjyske Israndslinie delte isen sig i to lober eller tunger da den pressede sig ind i henholdsvis Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Under isens fremmarch mod nord eroderede den voldsomt i underlaget, hvorved der anlagdes to store tungebækkener, der i dag udgør Kalø Vig og Ebeltoft Vig. Under den fortsatte fremmarch mod den Østjyske Israndslinie skubbede isen jordlagene op foran sig som en bulldozer. Dette ses i landskabet som langstrakte eller bueformede og indbyrdes parallelle randbakker omkring begge vige. Midt imellem Kalø Vig og Ebeltoft Vig ligger Mols Bjerge, der under det Ungbaltiske isfremstød var et højdedrag skabt af foregående gletschere. Under ismassernes fremmarch blev Mols Bjerge yderligere presset op fra begge sider, hvorved de tidligere dannede landskabsformer blev overpræget af et komplekst system af randbakker. Disse randbakker repræsenterer trykzonen i udkanten af den levende gletscheris. Området vest og nord for Stubbe Sø er udformet af dødis og repræsenterer området mellem trykzonen og isranden. Dette landskab ligger markant lavere end randbakkerne. Ved den Østjyske Israndslinie har smeltevandet strømmet ud foran isen og aflejret enorme mængder sand og grus på den isfrie slette. Materialerne opbygger i dag Tirstrup Hedeslette. Landskabet foran isranden er udpræget fladt og ligger typisk lidt højere end det bagvedliggende dødisområde. Fladen hælder væk fra isranden i retning af smeltevandets strømningsretning. I dette tilfælde fra øst mod vest, idet forløbet er afhængigt af terrænforholdende. Det betyder at smeltevandets afstrømning er foregået parallelt med isens rand i retning mod Randers Fjord. Herefter har smeltevandet opnået forbindelse til Gudenåsystemet. Side 4 af 21

5 Tilgængelighed Der er vide muligheder for at iagttage de forskellige terrænelementer i Molslandet via det etablerede vejnet. Tilgængeligheden er i øvrigt nøjere beskrevet for de enkelte underlokaliteter. Værdi Det sydlige Djursland er forsknings- og undervisningsmæssigt et område af største værdi. Landskabet giver et sammenhængende billede af den geologiske udvikling i den sene del af Weichsel Istiden, men indeholder også mange enkeltelementer, der viser detaljer af den dynamiske udvikling. I området ses endvidere mange værdifulde profiler i såvel aktive som nedlagte råstofgrave. Heraf viser flere af de nedlagte grave gode relationer mellem det gamle og det unge glaciallandskab ligesom flere viser blotninger af lag, der er afsat før istiden. Administrative forhold Det sydlige Djursland tilhører Ebeltoft Kommune. Store arealer er statsejede og administreres af Fussingø Statsskovdistrikt. Litteratur Baseret på feltbeskrivelse af Mikael Jørgensen (1986). Geologisk Set Det mellemste Jylland (1994) Geografforlaget, pp Krüger, J. (1989): Glacialmorfologi Fladlandsgletscheren og landskabet. Geografisk Centralinstitut, Københavns Universitet. 133p Pedersen, S. A. S. & K. S. Petersen (1997): Djurslands Geologi. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Geografforlaget. 96p. Foldere, links, m.m. Skov- og Naturstyrelsen, Fussingø Statsskovdistrikt, har udgivet en folder i samarbejde med Århus Amt: Mols Bjerge (nr. 33). Folderen kan downloades fra nettet på Se også let tilgængelig beskrivelse af Mols Bjerge på Søg under Århus Amt. Se desuden Houmark-Nielsen, M. (1989): Danmark i istiden. VARV, nr.2., 72p. Rehfeldt, N. (1994): Fra istid til bøgetid Natur og Museum. Siden er sidst ændret den 20. september 2005 Kilde: Århus Amt Side 5 af 21

6 Side 6 af 21

7 Side 7 af 21

8 Side 8 af 21

9 Side 9 af 21

10 Side 10 af 21

11 Side 11 af 21

12 Side 12 af 21

13 Side 13 af 21

14 Side 14 af 21

15 Side 15 af 21

16 Side 16 af 21

17 Side 17 af 21

18 Side 18 af 21

19 Side 19 af 21

20 Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet: 3E8728FE0385/50941/41.pdf Side 20 af 21

21 64. MOLSLANDETS KYSTER Varierede kystlandskaber hvor marint forland skifter med erosionsklinter - udformet i konsekvens af randmorænernes dobbeltbue. Molsbuerne er - sammen med Odsherredbuerne - Danmarks bedst udviklede israndskompleks. Landskabets rygrad er da også de glaciale storformer, men langs kysterne er der senere sket betydelige modifikationer af de glaciale udgangsformer. Kystudviklingen i Ebeltoft Vig er af særlig interesse, idet den afspejler, at materialetransporten er rettet ind i vigen og rundt med uret, hvor den fører til opbygning af marint forland på østsiden (det ensidige vinkelforland Ahl Hage) og i bunden strandvoldskomplekser med strandsøen Bogens Sø, mens sydvestsidens klinter er under erosion. På nordsiden af Begtrup Vig findes et meget mobilt strandvoldskompleks, Strands Gunger, der kan flytte sig meter på en uge. Et mindre aktivt kompleks findes på sydsiden ved Stavns Øre. Knebel Vig synes at have oprindelse i tektoniske strukturer, idet der under vigen findes en 100 meter dyb lavning i kridtoverfladen. I klinterne ved Molshoved, Ørby og Lushage findes profiler af national interesse. Helgenæs var i øvrigt i stenalderen adskilt fra Mols ved et smalt sund, ligesom Skødshoved og et par småbakker ved indgangen til Knebel Vig først senere er blevet landfast. Østsiden af Ebeltoft-halvøen fremstår som en udligningskyst på tværs af randmorænebuerne, hvor bakkestrøgene eroderes mens marint forland er aflejret i de mellemliggende lavninger. Den aktuelle kyst følges af en hævet terrasse med en storslået strandvold, der fremstår intakt nord for Kobberhage. Hele den sydlige del af Ebeltoft halvøen er ligeledes et stort strandvoldskompleks, hvis formverden dog er ødelagt ved ralindvinding. Profiler i kystklinterne findes ved Jernhatten og Rugård. Kilde: Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet: Side 21 af 21

Kortbilag 1 - Anholt.

Kortbilag 1 - Anholt. Kortbilag 1 - Anholt. Indhold: Anholt (Århus Amt) Side 02 69. Anholt (Skov- og Naturstyrelsen) Side 05 Geologisk set Det mellemste Jylland (Skov- og Naturstyrelsen) Side 06 Side 1 af 11 Anholt Istidslandskab,

Læs mere

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde

Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Marselisborgskovene - Ajstrup Strand - Norsminde Kystklinter med fedt ler, dødislandskaber, smeltevandsdale, randmorænelandskaber og hævet havbund fra Stenalderen Det geologiske interesseområde, der strækker

Læs mere

På kryds og tværs i istiden

På kryds og tværs i istiden På kryds og tværs i istiden Til læreren E u M b s o a I n t e r g l a c i a l a æ t S D ø d i s n i a K ø i e s a y d k l s i R e S m e l t e v a n d s s l e t T e a i s h u n s k u n d f r G l n m r æ

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

1.2 Geologi, jordbund og grundvand

1.2 Geologi, jordbund og grundvand 1.2 Geologi, jordbund og grundvand De geologiske og jordbundsmæssige beskrivelser i denne driftsplan opdeles i en generel beskrivelse, der dækker hele distriktet, og specielle beskrivelser for de enkelte

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle.

Beskrivelse/dannelse. Tippen i Lynge Grusgrav. Lokale geologiske interesseområder for information om Terkelskovkalk og om råstofindvinding i Nymølle. Regionale og lokale geologiske interesseområder i Allerød Kommune Litra Navn Baggrund for udpegning samt A. B. Tippen i Lynge Grusgrav Tipperne i Klevads Mose Lokale geologiske interesseområder for information

Læs mere

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Istidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres.

Det er vigtigt, at de geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhæng ikke ødelægges eller sløres. Geologiske interesser i Haderslev Kommune Baggrundsnotat til Haderslev Kommuneplan 2009 Lokalitetsbeskrivelse Hovedopholdslinjen fra Mølby til Vojens A1 Strøg langs isens hoved-opholdslinie mellem Oksenvad

Læs mere

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi

Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar Redegørelse for geologi Slagelse Kommune Plan og Erhvervsudvikling Januar 2013 Redegørelse for geologi 1 Redegørelse for geologi Indhold 2 Indhold Geologi 3 Områder af national geologisk bevaringsværdi 4 Områder af lokal geologisk

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS

Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Geologi i råstofgrave Claus Ditlefsen, GEUS Hvilke geologiske forhold skal man som sagsbehandler især lægge mærke til? www.dgf.dk GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Geologiske

Læs mere

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann

Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn - et østdansk områdes tilblivelse af Holger Hedemann Sydsjælland og Møn er blevet dannet i flere omgange. De stærkeste kræfter har været gletscherne, men også havets bølger har været

Læs mere

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn

Landskabselementer og geotoper på Østmøn PROJEKTRAPPORT. Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark Møn PROJEKTRAPPORT Østsjællands Museum Rambøll Landskabselementer og geotoper på Østmøn af Tove Damholt, Østsjællands Museum og Niels Richardt, Rambøll Rapport til Natur- og Geologigruppen, Pilotprojekt Nationalpark

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet,

Naturgrundlaget og arealanvendelse. Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Naturgrundlaget og arealanvendelse Ole Hjorth Caspersen Skov & Landskab, Københavns Universitet, Indhold Grundlaget for landskabsanalysen Naturgrundlaget Arealanvendelse Et par eksempler fra Mols og Lolland

Læs mere

19. Gedser Odde & Bøtø Nor

19. Gedser Odde & Bøtø Nor 19. Gedser Odde & Bøtø Nor Karakteristisk bueformet israndslinie med tilhørende inderlavning, der markerer den sidste iskappes bastion i Danmark. Der er udviklet en barrierekyst i inderlavningen efter

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: www.2dgf.dk DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Skodådalen og Hoed Å samt stationsbyen Trudstrup er karaktergivende for området. Karakterområde 27 Skodå ådal og Trudstrup stationsbymiljø Krydset Århusvej/Stationsgade i Trustrup. Stationsbyens tidligste vækst fandt sted langs de to parallelgader Stationsgade og Skolegade. Beliggenhed

Læs mere

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge

Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Datering og dannelse af istidsog mellemistidsaflejringer i Na t i onalpark Mols Bjerge Nicolaj Krog Larsen, Anders Kristensen og Jan-Peter Buylaert NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 16/2017

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber

Læs mere

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler

Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Geologisk detailmodellering til brug for risikovurderinger af grundvand overfor forureningstrusler Hvordan opnår vi en tilstrækkelig stor viden og detaljeringsgrad? Et eksempel fra Odense Vest. Peter B.

Læs mere

20. Falster åskomplekset

20. Falster åskomplekset Figur 98. Åsbakken ved Brinksere Banke består af grus- og sandlag. 20. Falster åskomplekset 12 kilometer langt åskompleks med en varierende morfologi og kompleks dannelseshistorie Geologisk beskrivelse

Læs mere

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside:

DGF s sekretariat. DGF S hjemmeside: DECEMBER 2010 Geologisk Tidsskrift udgives én gang årligt i trykt form af Dansk Geologisk Forening, DGF. Artikler om alle aspekter inden for geologien optages efter invitation fra redaktionskomiteen. Tidsskiftet

Læs mere

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516

Geografi. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn. Tim Djursing 30280503. Casper Vinding 30280516 Geografi Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Ballerup og omegn Tim Djursing 30280503 Casper Vinding 30280516 Indholdsfortegnelse Ballerup og omegn kort 1513

Læs mere

VURDERING AF LANDSKABELIGE FORHOLD VED GRAVEOMRÅDET STÆRHØJ. Kort 1: Kort over graveområdet ved Stærhøj

VURDERING AF LANDSKABELIGE FORHOLD VED GRAVEOMRÅDET STÆRHØJ. Kort 1: Kort over graveområdet ved Stærhøj Notat VURDERING AF LANDSKABELIGE FORHOLD VED GRAVEOMRÅDET STÆRHØJ 5. oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217606063 Version 2 Udarbejdet af SEH Kontrolleret af Godkendt af 1 BAGGRUND Graveområdet

Læs mere

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse

Læs mere

4 - Kulturarv og landskab

4 - Kulturarv og landskab 4 - Kulturarv og landskab Byrådet ønsker, at kulturarv, kulturværdier og landskabsværdier skal spille en central strategisk rolle i arbejdet med at skabe en attraktiv bosætningskommune med en stærk identitet.

Læs mere

WORKSHOP- RAPPORT. Geologien i Nationalpark Mols Bjerge. - om behov for ny viden og formidling. Rapport fra ekskursion og workshop 4. - 5.

WORKSHOP- RAPPORT. Geologien i Nationalpark Mols Bjerge. - om behov for ny viden og formidling. Rapport fra ekskursion og workshop 4. - 5. WORKSHOP- RAPPORT Geologien i Nationalpark Mols Bjerge - om behov for ny viden og formidling Rapport fra ekskursion og workshop 4. - 5. maj 2013 Af Anette Petersen, GEON, og Jette Sørensen, DGF repræsentant

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve December 2009 facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G4 Indledning Aalborg Aalborg ligger i det nordlige Jylland ved

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning Plan09: Områdeanalyser, Skive Kommune Områdeanalysen er udført september oktober 2008 som led i Plan09-processen. Formålet er at delområderne skal være referencearealer for samtale om, forståelse, planlægning

Læs mere

Glacial baggrund for en lokalindustri

Glacial baggrund for en lokalindustri Eksempel på undervisningsmateriale/forløb Glacial baggrund for en lokalindustri Nord for Svendborg ligger et fladt område, der for 10.000 år siden var bunden af en smeltevandssø, der lå indeklemt mellem

Læs mere

Landet omkring Tremhøj Museum

Landet omkring Tremhøj Museum Landet omkring Tremhøj Museum geologien skrevet og illustreret af Eigil Holm tremhøj museum 2014 Indhold Fra istiden til nutiden 3 Jordarterne 10 Dødislandskabet 11 Landhævning og sænkning 12 Den store

Læs mere

Beliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids.

Beliggenhed og afgrænsning Emmedsbo skovlandskab ligger på Djurslands nordspids. Karakterområde 19 Emmedsbo skovlandskab Det lange og næsten ubrudte dige der tidligere afgrænsede Sostrups jorder mod vest kaldes i folkemunde Hovdiget. Diget løber på det meste af strækningen gennem skov.

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Danmark i de seneste år

Danmark i de seneste år Danmark i de seneste 35.000 år Istidslandskabet og naturens udvikling Af: Michael Houmark-Nielsen, lektor, Statens Naturhistoriske Museum, Johannes Krüger, professor, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

De seneste 150.000 år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling

De seneste 150.000 år i Danmark. Istidslandskabet og naturens udvikling De seneste 150.000 år i Danmark Istidslandskabet og naturens udvikling De seneste 150.000 år Michael Houmark-Nielsen... Lektor, Geologisk Institut (michaelh@geol.ku.dk) Johannes Krüger... Professor, Geografisk

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S M I L J Ø C E N T E R R I B E M I L J Ø M I N I S T E R I E T Fase 1 Opstilling af geologisk model Landovervågningsopland 6 Rapport, april 2010 Teknikerbyen 34 2830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst

8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst LANDSKABSKARAKTERANALYSE FAXE KOMMUNE 141 8 Vemmetofte herregårdslandskab med skov og kyst Nøglekarakter Bølget herregårdslandskab med store skovpartier, alléer og vidtstrakte, bygningsløse marker og skovklædt

Læs mere

21. Sydøstlige Lolland

21. Sydøstlige Lolland 21. Sydøstlige Lolland Komplekst landskab dannet under tre isfremstød og karakteriseret ved et bundmorænelandskab med terrænstriber og stenstrøninger Lokalitetstype Landskabet i det sydøstlige Lolland

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik:

Ud og se 2012. Mærk historiens vingesus omkring Kalø Gods. Turens overblik: Ud og se 2012 Turens overblik: 9.20 - Kalø Gods og slot 10.00 Agri Baunehøj (Morgenkaffe) 11.30 Tinghulen gå-tur (Frokost) 13.30 Stenhuset dysse i Strands 14.00 Tre høje (Kaffe) Turen går først gennem

Læs mere

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene Udbyhøj Skanse den vigtige, smalle indsejling til Randers et godt forsvar mod eventuelle fremmede skibe. Det kom dog aldrig til egentlige kamphandlinger ved Udbyhøj og tiden har nok til tider været lang

Læs mere

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV

Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV Geografi Indstillingsopgave 1 Et dansk natur område 1513 I Ballerup NV 17. december 2010 Hold Ge 28-1 Underviser Martin Hermansen Antal anslag: 28.831 Svarende til 11 normalsider Katrine Larsen Mosbæk

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE

KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KLINTEN VED MOLS HOVED, EN KVARTÆRGEOLOGISK UNDERSØGELSE KJELD THAMDRUP THAMDRUP, K.: Klinten ved Mols Hoved, en kvartærgeologisk undersøgelse. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1969, side 2-8. København,

Læs mere

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder

Genopretning af Fjordarm - Sillerslev Kær, Å og Sø Notat om Fjorddige og høfder Juni 2012 Bilag 12.2, dat. 2011.06.24 Udarbejdet til brug for udarbejdelse af forslag til vådområdeprojekt for Sillerslev Kær, Å og Sø i Morsø Kommune. I tabel 1 på side 2 er vist tværprofiler af diget

Læs mere

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Byen, havnen og de sandede hedeområder syd for Grenaa er karaktergivende for området. Karakterområde 30 Grenaa Grenaa Havn, der foruden fiskerihavn og færgehavn også rummer en større industrihavn med fiske- og værftsindustri. Beliggenhed og afgrænsning Grenaa ligger østligst på Djursland

Læs mere

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008

Københavns Universitet. Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin. Publication date: 2008 university of copenhagen Københavns Universitet Kommuneplanlægning for fremtidens landbrugsbyggeri Nellemann, Vibeke; Karlsen, Eva Birch; Kyhn, Martin Publication date: 2008 Document Version Forlagets

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand.

Langt størstedelen af plantagerne under Thy Statsskovdistrikt ligger i klitlandskabet i den kystnære bræmme af flyvesand. 1.3 Geologi, jordbund og grundvand 1.3.1 Landskabet Landskabet i Thy veksler markant mellem lavtliggende flader og højtliggende kuperet landskab. De store flader er hævet havbund, der siden Stenalderen

Læs mere

Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse

Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det danske istidslandskabs dannelse MICHAEL HOUMARK-NIELSEN Houmark-Nielsen, Michael 2003 11 20: Geologiske mærkværdigheder: Kritik af en model for det

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade.

Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Erosionsformer i Midtjyllands Tertiæroverflade. Af KELD MILTHBES. Det er ejendommehgt, at tre af de fire Nedisninger har kunnet passere Midtjylland og dog paa mange Steder kun har efterladt sig nogle faa

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

De mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet.

De mange tilbud på distriktet kan ses på http://www.friluftskortet.dk/ her er alle de faciliteter, som er omfattet af Friluftskortet, optegnet. 1.7 Friluftsliv 1.7.1 Rekreativ anvendelse og friluftsfaciliteter Arealerne under Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland rummer mange arealer af stor friluftsmæssig betydning og distriktets arealer er derfor

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Naturgeografi C Svend

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND

FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND FOTOGEOLOGISKE OG FELTGEOLOGISKE UNDERSØGELSER I NV-SJÆLLAND ASGER BERTHELSEN BERTHELSEN, A.: Fotogeologiske og feltgeologiske undersøgelser i NV- Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE Faaborg Moræneflade strækker sig langs kysten og Nakkebølle Fjord i den sydligste del af Faaborg-Midtfyn Kommune. Området afgrænses umiddelbart vest for

Læs mere

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER Visualisering 44 Højbjerg Vest for Tange Sø ved herregården

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B.

Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof - Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Bilag 2. Kornstørrelsesfordeling og organisk stof Repræsentativitet DJF: Mogens H. Greve, Bjarne Hansen, Svend Elsnab Olesen, Søren B. Torp Teksturdata fra de otte landskabselementtyper er blevet sammenholdt

Læs mere

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 11 Gislinge Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339

Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealer ved Stubbe Sø - arealerne nr. 334, 335, 336, 337, 338 og 339 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Skov- og Naturstyrelsens arealer omkring

Læs mere

Bornholm d. 21.-23. september 2007

Bornholm d. 21.-23. september 2007 Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.

Læs mere

Hindsholm Nord/Fyns Hoved

Hindsholm Nord/Fyns Hoved Hindsholm Nord/Fyns Hoved Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 56 Hindsholm Nord med Fyns Hoved Registreringspunkt 1, Bogensø: Udsyn mod nordvest over havet med megen bevoksning om-kring

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde. Det ses tydeligt af reliefkortet, hvordan

Læs mere

Ved is eller ved vand?

Ved is eller ved vand? Ved is eller ved vand? - debat om istidslandskabet Af mag.scient. Ib Marcussen ( besvarer ) har tidligere arbejdet på Danmarks Geologiske Undersøgelser nu GEUS ; og ph.d.- studerende ved Geologisk Institut,

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

Naturparkens geologi

Naturparkens geologi Foreningen Naturparkens Venner Naturparkens geologi Naturparken er præget af tunneldalene, som gennemskærer Nordsjælland. De har givet anledning til udpegning som naturpark og nationalt geologisk interesseområde.

Læs mere

GEOLOGI I KOMMUNEPLANLÆG- NINGEN FOR DET ÅBNE LAND A P R O P O S

GEOLOGI I KOMMUNEPLANLÆG- NINGEN FOR DET ÅBNE LAND A P R O P O S GEOLOGI I KOMMUNEPLANLÆG- NINGEN FOR DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside.

Læs mere

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde

Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere