Lyt til os og du vil få en positiv oplevelse!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyt til os og du vil få en positiv oplevelse!"

Transkript

1 Barn nr :69 82, ISSN Norsk senter for barneforskning Lyt til os og du vil få en positiv oplevelse! Kultur, fritid og social trivsel blandt færøske tredjeklasses elever Sammendrag Artikelen forsøger at belyse 9 10-årige børns sociale trivsel på Færøerne med baggrund i en spørgeundersøgelse foretaget i Børneforskningen på Færøerne er af meget begrænset omfang, og derfor kan denne artikel kaste nyt lys over generelle tendenser i det senmoderne færøske samfund. Artikelen gennemgår hovedresultaterne fra undersøgelsen, der berører børns leveforhold i bred social, kulturel, økonomisk og politisk forstand. Artikelen viser også, at det færøske samfund kan siges at befinde sig imellem tradition og modernitet, lokalsamfund og globalisering. De færøske børn, viser undersøgelsen, har kritiske og relativt selvstændige opfattelser af deres hverdag, identitet og samfund. Introduktion Børns trivsel bliver som oftest belyst internt blandt voksne mennesker, der har en speciel faglig interesse for børns opvækst i senmoderne tid. Der findes dog undtagelser, hvor børn selv får anledning til at beskrive sine holdninger og værdier i forhold til det moderne hverdagsliv med hjem, skole og fritid som hovedarenaer (Schultz Jørgensen & Dencik 1999). Der er stor forskel på voksne specialisters og børns egne beskrivelser af børns trivsel. Pædagoger og lærere forsøger naturligvis, gennem sin tætte kontakt med børn, at forstå hvad de føler og tænker, hvad de savner og priser. Men denne viden bliver ret sjælden formidlet videre til lokale og nationale 69

2 politiske myndigheder, der tager beslutningerne angående landets børneog ungdomspolitik. Det færøske kulturministerium besluttede i 2007, som led i arbejdet med at beskrive en almen kulturpolitik for børn og unge, at lave en kvantitativ undersøgelse af børns kultur, fritid og sociale trivsel. Undersøgelsen, der blev gennemført foråret 2008, kan siges at danne pionérarbejde på Færøerne. Færøerne har i løbet af det tyvende århundrede bevæget sig fra at være et traditionelt bondesamfund via et moderne fiskerisamfund, for i dag at være et komplekst senmoderne videnssamfund, uden at den kulturelle præsentation af børn har gennemgået en tilsvarende opdatering. Færøske børn lever i et individualiseret samfund i en globaliseret verden, men bliver i offentlig debat naivt belyst som kopier af de nittende og tyvende århundreders børn (Gaini 2006). Relativt få empiriske studier har været lavet af færøske børn opvokset før ca. 1980, og det forklarer forekomsten af de ofte ret fantasifulde hypoteser om den færøske families historie. Stærke signaler om at de familiebaserede bygdesamfund er i færd med at forsvinde for at blive erstattet af offentlige institutioner i et centraliseret velfærdssamfund, har medført en ny stor efterspørgsel efter nye data om sociale og kulturelle forhold. Et såkaldt videnssamfund kan ikke udfolde sig uden kontinuerlig produktion og formidling af (videnskabelig) viden om samfundet og dets borgere. Børn og unge repræsenterer svage grupper i samfundet, samtidig som fremtiden bogstavelig talt ligger i deres hænder. Ved at forsøge at forstå de yngre generationer kan vi danne os et kvalificeret billede af samfundets fremtid. Et af kulturministeriets primære ønsker med hensyn til undersøgelsen fra 2008, var at opfange de usynlige grupper af børn og unge, der af forskellige årsager ikke deltager i almindelige sociale og kulturelle aktiviteter og foreninger. De børn, der ikke hører til den sunde hovedgruppe, var med andre ord i fokus. Hvordan er disse børns trivsel og hvad savner de mest i deres hverdagsliv, er vigtige spørgsmål som undersøgelsen fremhæver. I forlængelse af samme problematik fortæller børn om voksnes manglende vilje til at give børns personlige meninger seriøs tilbagemelding. Børns trivsel er i stor grad afhængig af god social kommunikation med lærere, forældre og andre overordnede. Denne artikel bygger på den omtalte undersøgelses resultater. 70

3 Metode Undersøgelsen blev gennemført i marts 2008 i samarbejde med kulturministeriet og otte udvalgte almene folkeskoler i landet (Gaini 2008b). Børn fra tredje- og ottendeklasse fik spørgeskemaer at besvare i én skoletime. 111 tredjeklasse elever fra syv forskellige skoler deltog (én skole deltog kun med én ottendeklasse). Jeg koncentrerer mig her kun om den yngre årgang (tredjeklasserne), fordi denne artikel ikke sætter fokus på de årige. Børnene var fra følgende folkeskoler: Eysturskúlin (Torshavn), Argja skúli (Torshavn), Skúlin á Ziskatrøð (Klaksvik), Vágs skúli, Tofta skúli, Miðvágs-Sandavágs skúli og Eiðis skúli. Skolerne repræsenterer alle landets hovedregioner. Det er meget problematisk at bruge børn fra lavere alderstrin end tredjeklasse i sociologiske undersøgelser, pga. børnenes psykiske og intellektuelle udviklingsniveau (Andersen & Ottosen 2002). De 9 10-årige betragtes ofte som de absolut yngste informanter, der selvstændigt kan deltage i videnskabelige spørgeskemaundersøgelser, hvis resultater har validitet og reliabilitet som empiriske forskningsdata. Skemaets 30 spørgsmål blev grundigt testet og evalueret, for at tilpasses aldersgruppens kognitive og sproglige færdigheder, før det blev sendt til de deltagende skoler. Det er desuden altid en stor forskningsudfordring at spørge børn og forvente velartikulerede logiske svar. Skoleundersøgelser indebærer nogle specifikke metodologiske forhold, som det er nødvendigt at reflektere over. Børnene skal føle sig trygge ved undersøgelsens rammer og undgå at besvare gruppevis. De skal få klart besked om, at spørgeskemaet ingen formel tilknytning har til skolens øvrige klasseundervisning (Helve 2005). Desuden er der naturligvis standard etiske hensyn der skal tages. Informanternes anonymitet skal sikres. Forældre skal informeres skriftligt om projektets form, indhold og formål og godkende deres børns eventuelle deltagelse i undersøgelsen. Kvantitativt er undersøgelsen ikke særlig stor, og derfor har den begrænset statistisk analytisk værdi. Resultater og diskussion Mere end 80 procent af børnene var niårige da undersøgelsen blev foretaget; de resterende var tiårige. De fleste børn boede i de byer og bygder, 71

4 hvor deres skole ligger, men enkelte elever boede i små nabobygder, der dog var indenfor kommunegrænsen. Næsten alle børnene havde boet på Færøerne hele livet. Kun én informant svarede, at han havde boet i landet i mindre end tre år totalt. Enkelte børn havde boet i Danmark med familien i kortere perioder. Kun seks børn havde skiftet bosted siden skolestart. De fleste børn trives meget godt der de bor. Børnene har stærke familiebånd til hjemegnen som deres kulturelle identitet er knyttet til. Lokalsamfundet er omdrejningspunktet for deres sociale netværk og hverdagsliv. Den lille gruppe af børn, der direkte mistrives i sine hjem, mangler normalt det de andre børn glæder sig mest over: et trygt og stabilt hjem, en kulturel forankring i lokalsamfundet osv. De føler sig isoleret fra fællesskabet af sunde børnefamilier. Når børnene konfronteres med spørgsmål om deres tanker om fremtidstilværelsen, så er relativt mange i tvivl om deres position i barndommens bygd eller by. Mere and halvdelen af informanterne ved ikke om de ønsker at blive boende på samme sted. De fleste har familie eller venner udenfor hjemkommunen og lader alle døre stå åbne angående fremtidens udfordringer. De drømmer, allerede i niårs alderen, om oplevelser på den anden side av bjergene og havet. De fleste børn, ca. 70 procent, trives meget godt eller godt i skolen. Kun fem børn siger, at de slet ikke kan lide at gå i skole. I tredjeklasse har skolelivet udviklet sig til mere end leg og sjov. Børnene føler sig store og cool i forhold til de yngste årgange. De føler sig selvstændige og danner konkurrerende kliker i fritiden. De fleste er også blevet aktive deltagere i strukturerede fritidsaktiviteter. Mere end 70 procent af børnene dyrker jævnligt sport i fritiden. Omfanget af fritidstilbud til børn og unge afhænger meget af lokalitet, og hovedstaden har naturligvis langt flere strukturerede aktiviteter til sine yngste indbyggere end små bygder i periferien har. Børnene i små bygder er ikke mindre aktive, men har ofte mere uformelle og spontane aktiviteter på programmet. Tro og religiøse foreninger fylder meget i mange børns hverdagsliv. Det færøske samfund omfatter en række ældre og nye kristne frikirker, der har meget aktive medlemmer i alle aldersgrupper. Flertallet af færøske børn har forældre der er moderne og relativt sekulariserede medlemmer af folkekirken, mens procent af børnene har tilknytning til alternative kristne menigheder, der som regel arrangerer sine egne interne sociale aktiviteter for børn. 37 ud af undersøgelsens 111 børn går til såkaldte (religiøse) møder hver uge. Mange færøske udkantskommuner har faktisk kun to typer af fritidstilbud til sine børn: sport og religion. De unge der ik- 72

5 ke interesserer sig for disse typer aktiviteter er også ofte den generelt mest utilfredse ungdom. Af andre populære fritidssysler blandt børn kommer vi ikke udenom musik og sang. Børn fra hele landet, både udkant og centrum, giver musikøvelse høj prioritet. Der er meget lange ventelister for at blive indtaget som elev ved musikskolen i Torshavn mange børn bliver opskrevet allerede ved fødsel men det forhindrer ikke bygdebørn i at lære at spille på instrumenter af sine musikalske slægtninge. Musik, dans og sang er vigtige bestanddele i den rige færøske kulturarv, der fortsat har høj værdi i diverse sociale kontekster. Af andre aktiviteter som børn bruger fritiden til kan flere knyttes til digitale medier primært computere og internet. Disse aktiviteter er mere private og mindre organiserede i klubber. Fritiden på internettet er ofte et mere ensomt projekt uden konkret tidsplan. Tabel 1. Fritid hvad går du til? Ja Nej Uklart N Sang «Møde» Teater Dans Spejder Andet Intet Vi har en tendens til at glemme at spørge børn, hvad de personligt savner og synes bør ændres angående kultur og fritid. Vi giver dem sjældent anledning til at give forslag, der kan forbedre den generelle trivsel blandt jævnaldrende. I undersøgelsen fra 2008 fortalte børnene, hvad de konkret synes mangler i deres hjembygd eller hjemby. 35 børn nævner f.eks. teater. Mange nævner også sang og dans. Idrætten, til trods for dens generelle dominans som fritidsaktivitet, er også at finde på flere børns ønskeliste. Boldsport især fodbold, håndbold og volleybold dominerer i dag, mens andre sportsaktiviteter f.eks. svømning og atletik kun er en valgmulighed for børn og unge i de største byer. Indenfor området kultur og kunst må vi tilsvarende erkende, at musikmiljøet dominerer på bekostning af andre fritidsmiljø. Børn med andre interesser føler sig forsømt. Idrætten bliver i den offentlige diskurs lovprist som et ubetinget gode for børns fysiske, sociale og psykiske helse, men idræt er også hård træning, disciplin og konkurrence. For nogle børn er idrætsaktiviteter indenfor meget strukturerede rammer et mareridt, som skaber en dårlig trivsel, der påvirker hele deres børnetilværelse. En grund- 73

6 læggende forskel på børn knytter sig til denne modsætning: strukturerede og ustrukturerede aktiviteter. Strukturerede aktiviteter foregår normalt i etablerede foreninger med medlemsafgift og faste mødetider for deltagerne. De ustrukturerede aktiviteter er af mere uformel og spontan karakter, ofte med små og løse deltagergrupper. Computerspil er blandt børnenes favoritter på Færøerne som i andre europæiske lande. Alle børn har adgang til computere med internet, enten hjemme eller i skolen, og mange børn er, allerede i 7 8 års alderen, rutinerede computerbrugere. Computere er mest til leg i denne aldersgruppe. Dog er der 37 ud af de 111 deltagende børn, der fortæller, at de ikke interesserer sig for computerspil. Mange af disse informanter bruger dog computere til chat og lignende internet-baserede aktiviteter. For dem der åbenlyst kritiserer de yngstes afhængighed af nye elektroniske medier kan nævnes, at udendørs aktiviteter som at fiske og være i naturen fortsat er en positiv del af mange børns hverdagsliv. Henholdsvis 47 og 66 børn kan lide at gå ture og cykle i fritiden. Halvdelen af børnene synes, at børn generelt trives og har det godt i deres hjemkommuner. 47 elever siger derimod, at de ikke ved hvordan andre børn trives. Det er forståeligt at børnene er lidt i tvivl, når de skal udtale sig på vegne af hele børnegenerationen. Det er også sandsynligt, at børnene fortolker begrebet trivsel på mange forskellige måder. Børnene er i denne alder ikke bevidste om forholdet mellem abstrakte størrelser som trivsel, social baggrund, kultur osv. De fleste børn kan, helt forventet, bedst lide at lege sammen med venner. Kun otte børn fortæller at de helst leger alene. Dog er der selvfølgelig mange børn, der i perioder ufrivilligt leger alene. Kan man sige, at børn allerede i 9 10-års alderen allerede er styret af gamle vaner? Eller søger mennesker altid nye udfordringer? De fleste børn, ifølge undersøgelsen, trives bedst med at lære noget nyt. Det senmoderne samfund er også karakteriseret af relativt store og hurtige forandringer på alle livets områder, af krav om fleksibilitet og tolerance, og disse tendenser er børnene vokset op med. 60 børn i undersøgelsen vil hellere lære noget nyt end at gentage gamle rutiner. De fleste børn har allerede i tredjeklasse meninger om personlige, fremtidige uddannelses- og karrierevalg. De ved at de selv skal tage de store beslutninger om deres arbejde, kultur og identitet. Hvis børnene var politikere der skulle belyse færøske børns vilkår, så havde 50 informanter valgt følgende af fire svarmuligheder: Børn trives men vi må gøre en indsats for at få alle til at trives bedre. 29 børn havde 74

7 derimod sagt: Børn har det ikke godt vi må hjælpe dem og lytte til dem! Kun fem informanter mener, at det er lige meget hvordan børn har det. Børnene har dermed et relativt positivt billede af færøske børns situation, men de synes samtidig, at mere kunde være gjort for at forbedre børns trivsel. Som kommunalpolitikere og beslutningstagere havde børnene lagt følgende punkt frem som højeste prioritet for deres hjemkommuner: Idrætshal børnemusikskole rygeforbud i hele byen bedre skoler legeplads verdens største biograf skøjtehal basketball-klub vandland svømmehal bedre og sødere lærere flere skoler osv. Ønskerne er som vi ser ret interessante og mangfoldige. Børnene, der havde muligheden for at nævne op til tre selvvalgte ønsker, fortalte om det de savner mest i lokalsamfundet f.eks. nævnes idrætshal og svømmehal af børn, der bor i regioner uden disse faciliteter. Mange børn har med helt identiske formuleringer fremsat ønske om totalt rygeforbud. Dette er en tydelig konsekvens af skolernes ihærdige arbejde med at oplyse om folkehelse. Mange børn er desuden utilfredse med skolemiljøet, selv om der i offentlig debat bliver påstået, at den færøske folkeskole tager sig godt af eleverne. Børnene er specielt kritiske til den problematiske kommunikation med lærere. De fysiske rammer er af sekundær betydning. Angående social trivsel i skolen, så er de fleste tredjeklassebørn enige om, at et godt forhold til lærerne er den primære betingelse for et velfungerende skoleliv med gode sociale relationer. Børn fokuserer dog også på flere andre forhold, ikke mindst IKT-faciliteterne, på skolen. De vil have adgang til nye computere med interessante programmer. Computere er i dag mere populære end gode skolebibliotek. Kun to informanter ønsker sig eksplicit et godt bibliotek på skolen. De unge menneskers store idrætsinteresse afspejler sig i børns meninger om skolen. Næsten halvdelen af undersøgelsens informanter ønsker sig en skole med en moderne idrætshal. Idrætten fungerer for mange børn som en tiltrængt afkobling fra den klassiske boglige undervisning. Børn prioriteter også faglig læring i forhold til skolemiljøet. De ønsker sig en skole, hvor man får ny viden, men hvor der samtidigt er underholdende at være. Lektier vil de fleste dog, ikke helt uventet, af med. Børn ønsker også generelt større variation i forhold til hvor meget, der foregår i skoleklasser og hvor meget, der foregår ude i naturen. I 9 10-års alderen har mange børn store vanskeligheder med dagligt at være stillesiddende og i dyb koncentration i mange timer. Selv om børnene ønsker mere musik og teater i skolen, så ønsker de fleste ikke at reducere de sproglige og matematiske fag. Faktisk er der mange der ønsker mere af skriveøvelser, mate- 75

8 matik og religion på skemaet. De sætter, allerede i tredjeklasse, visse krav til skolen angående undervisningsform. Leg er kreativt og personligt udviklende for børn (Østergaard Andersen & Knoop 2002). Leg kan knyttes til både skole- og fritidsliv. De fleste børn i undersøgelsen ønsker at have mere tid til leg i sin hverdag. De vil også gerne selv afgøre hvad, hvornår og med hvem de skal lege. De vil gerne være selvstændige og udenfor forældrenes overvågning. De føler sig lidt som teenagere og er i en livsfase hvor det sociale samspil med venner er forrest i tankerne. De er i færd med at udvikle sin kulturelle identitet blandt jævnaldrende. Mange børn i undersøgelsen savner en børneklub hvor børn selv organiserer fritidsaktiviteter med minimal indblanding fra voksne. Børnene beskriver den ideelle fritidsklub for børn med disse overskrifter: Der forældre er med der de tegner og meget andet der alle spiller bold der børnene rejser (udenlands) der børn går i tivoli der børn leger i gummibåde osv. Børnene tænker også på sin fremtid. De snakker sammen om voksenlivet og dets mystik. Angående voksentilværelsen prioriterer børnene familien højere end alt andet. 38 børn i undersøgelsen ser sin fremtid i lyset af familiebånd. Tabel 2. Fremtiden hvad tænker du mest på? N Procent Arbejde Familie Venner Kærlighed Jeg ved ikke Intet svar Totalt Livet er et projekt, der personer skal tage mange store beslutninger, som påvirker deres kultur, værdier og livsstile. Oplevelser, en kapital af høj værdi i det senmoderne samfund, bliver knyttet til meget: læring, erfaringer, underholdning, venner, kommunikation, osv. Oplevelser betragtes også som noget socialt udviklende, et bidrag til den der ønsker sig et nyt stort socialt netværk. Hvad betragter børn selv, med egne ord, som betydningsfuldt for at gøre færøske børn glade og stærke? Hvad giver dem social trivsel? Her er det mange børn der sætter fokus på helse, både psykisk og fysisk, og på miljøet. Her er et udpluk af svarene fra undersøgelsen: Rygning 76

9 ikke tilladt drikke mælk ingen mobning renere miljø alle er glade mere idræt billigere slik osv. I forhold til deres unge alder, mener jeg at børnene har været meget gode spørgeskemadeltagere. De er dygtige til at sætte ord på sine tanker og meninger. Det lærer de i hjemmet og i skolen. Det forventes af børn i dag, at de skal være i stand til at beskrive og forsvare sine holdninger, at reflektere over sine liv og at lave prioriteringer (valg). Børnene skal også være i stand til at se ind i fremtiden, at evaluere sine handlinger kritisk og at skabe sin kulturelle identitet. Vi må dog ikke glemme at børnene er 9 10 år og har meget begrænsede livserfaringer. Analyse Færøerne bliver i disse år, ligesom mange andre minisamfund i Europas udkantsområder, stærkt påvirket af de globale kulturelle, sociale og politiske strømninger, der radikalt ændrer samfundet angående relationen skolehjem, individ-familie, lokal-global og tradition-modernitet. Den faglige diskurs om globaliseringsprocessens konsekvenser for børns leveforhold tager hovedsagligt udgangspunkt i centrale urbane miljø, uden eksplicit henvisning til de perifere rurale egnes særlige sårbarhed overfor de nye værdier (Karlsen 2001). Færøerne er f.eks. et senmoderne samfund med traditionelle familieenheder, der fremdeles repræsenterer børns vigtigste kulturelle og sociale referenceramme. Lokalsamfundet og familien skaber de værdier, børn tager med sig i skole. Overgangen fra tradition til (sen)modernitet, fra kollektivt landbrugsog fiskerisamfund til individualiseret videnssamfund, har ikke været uproblematisk på Færøerne, der i forhold til befolkningens religiøse og kulturelle identiteter, foruden færingers stærke slægtskabsidentitet, der knytter sig til specifikke bygder og øer, fremdeles er et værdikonservativt og relativt isoleret samfund (Andreassen 1992). Den dybe splittelse mellem det gamle og det nye i det færøske samfund, afspejler distancen mellem de yngre og ældre generationer på øerne i dag. Denne kulturelle polarisering, der demonstreres i den følelsesladede værdikamp med den færøske familie som frontlinje, kommer frem i børns versus politikeres meninger om trivsel og velfærd i undersøgelsen fra Den sociale kapital, i form af nære venner og kontakter, naboer og slægtninge, der giver individer adgang til diverse fora i samfundet, er socialt stratificerende ved at nye grupper av børn og unge marginaliseres i 77

10 samfundet. Det er f.eks. tydeligt, at færøske børn der er aktive i sportsklubber, sangforeninger og andre anerkendte fritidsfællesskaber, generelt har stærke og vidtrækkende sociale netværk, der omfatter personer med lignende interesser og værdier. Disse børn repræsenterer en kærnegruppe, dvs. de mest normale børn, som også besidder en kulturel kapital, der giver status i dagens samfund. De børn, der ikke passer ind i denne kategori, ofte børn med svage sociale netværk, mistrives ofte i skole, fritid og hjem. De har en kulturel kapital, i form af særegne stile, symboler og interesser, der ikke giver samme anseelse som de populære strukturerede aktiviteter. Senmoderniteten er karakteriseret af at børn og unge i langt større grad end tidligere har frihed til at vælge sine fritidsfællesskaber og ungdomskulturer (Schultz & Dencik 1999). De fleste børn, der allerede de første skoleår er bevidste om sin kulturelle frihed, sætter nye kvalitetskrav i forhold til de fællesskaber, de er en del af. De ønsker sig indflydelse, rettigheder og en politisk røst, der kan påvirke landets formelle beslutningstagere. Selvom de fleste børn betragter sig selv som velfungerende personer, der trives godt i sit nærmiljø, er børnene bekymrede over de voksnes manglende forståelse for børnenes interesser og prioriteringer. Børnene mener, at myndighederne ikke taler det samme sprog som børnene. Specielt de børn, der savner fritidsaktiviteter og -institutioner i sine hjemkommuner, er meget kritiske overfor de signaler hovedaktørerne i den offentlige debat på Færøerne sender ud. De børn, der prioriteter familien højest i refleksioner over fremtiden, er relativt praktiske, fleksible og selvstændige mennesker med diverse kulturelle identiteter, der knytter den lokale kulturarv sammen med mediebaserede globale kulturstrømninger. Børnene vælger ikke enten computere og internet eller leg ude i naturen. Børnene identificerer sig med det nye i kulturen, samtidig som de har en stærk forankring i det familiebaserede bygdesamfund (Gaini 2008a). Børnene ønsker både læring, leg og oplevelser i skole og fritid. De hører til en generation, der fra fødselen har fået besked om at tage egne beslutninger og realisere sig selv. De færøske børn i undersøgelsen er påvirkede af denne kendsgerning, men de er samtidig overraskende jordbundne i sine fremtidsvisioner. De fleste er tilfredse med sine leveforhold og ønsker ingen radikale forandringer. Mange børn kommer fra hjem, der religionen spiller en vigtig rolle i alle livets facetter. Din religiøse identitet, f.eks. som del af en frikirkelig menighed, definerer derfor i stor grad dit sociale netværk, din kulturelle kapital og dine fritidsaktiviteter. For mange færinger symboliserer familien 78

11 og kirken de trygge stabiliserende institutioner, der skaber integritet i samfundet i en global tid uden respekt for traditionelle værdier. Følelsen af tryghed i tilværelsen skaber en form for social trivsel og personlig velvære blandt mange børn. Dog er disse karakteristika for det færøske samfund også den indirekte årsag til at mange børn, der ikke har solide familienetværk og tilknytning til etablerede religiøse fællesskab, bliver socialt marginaliserede. I en brydningstid, mellem tradition og (sen)modernitet, fungerer samfundet ofte i to parallelle lag: delvis på den gamle måde, delvis ifølge nye internationale standarder. Børns trivsel eller manglende trivsel opstår ofte i denne brydning, hvor forældre, skole, medier og politiske myndigheder har inkongruente værdinormer og børneopfattelser, og dermed også belyser børns forhold på grundlag af forskellige præmisser. Lærere, psykologer og menighedsledere, f.eks., præsenterer ofte helt forskellige billeder af børns sociale helbred på Færøerne. Senmoderniteten er karakteriseret af at samfundets kulturelle værdier bliver frigjort, og dermed gjort til genstand for personlige valg og fravalg. Værdierne bliver diskuteret og evalueret i en åben debat. Børnene får dog kun sjælden anledning til at bidrage til debatten. Et lille øsamfund som Færøerne har ikke rum for store urbane subkulturer, der har markante grænser udad. De nære lokale relationer er altid i forgrunden. I bygdesamfund er det umuligt at leve en helt anonym tilværelse uden kontakt til sine slægtninge og naboer. Sociale netværk baserede på familie- og venskabsbånd tager i meget begrænset grad hensyn til subkulturelle, ungdomskulturelle og socioøkonomiske forskelle (Gaini 2008a). Bankchefens børn leger med fiskerens børn, forfatterens børn leger med præstens børn, de yngste børn leger med ældre børn, de fodboldinteresserede børn leger med børn, der interesserer sig for computerspil, osv. Med andre ord krydser den enkeltes netværk mange grænser mellem kategorier. Det store spørgsmål bliver: at have et netværk eller ikke. Den relativt marginaliserede ungdom mangler ofte basale sociale kontakter, også med hensyn til vedkommende ungdoms nærmeste familie. Børns fritid, kultur og sociale trivsel kan belyses fra mange vinkler. I denne artikel har fokus ligget hos børnene selv. Undersøgelsen fra 2008 giver indsigt i børns meninger og holdninger angående skole og fritid, leg og læring, familie og venner. Børnene trives som helhed godt og har trygge og sunde leveforhold. Deres kritik centrerer sig hovedsagligt omkring disse punkter: De savner generelt større forståelse fra de voksne; de savner flere og mere varierede kulturtilbud over hele landet; de savner bedre 79

12 kommunikation mellem generationerne ikke mindst i skolen; de savner fritidsinstitutioner hvor børn og ungdom selv sætter dagsordenen f.eks. ungdomsklubber; og de savner større indflydelse i forhold der vedrører børne- og ungdomskultur. Konklusion Den kvalitative undersøgelse af børns levevilkår på Færøerne som jeg lavede for kulturministeriet på Færøerne foråret 2008, viser hvordan tredjeklasse elever fra hele landet selv beskriver børns kultur, skole, fritid og sociale trivsel. Børn er først i de sidste tiår blevet defineret som en egen færøsk samfundskategori i den lokale politiske og kulturelle diskurs, og der er fortsat mange myter om børn og ungdom i omløb blandt voksne meningsdannere. Børnekulturforskningen har ikke fæstet rødder på Færøerne endnu, og der er stor mangel på kvalitative og kvantitative data om børns sociale og kulturelle forhold. Specielt børn, der ikke hører til den dominerende gruppe af almindelige børn i almindelige familier er usynlige i dagens offentlige debat. I undersøgelsen fra 2008 har børnene skriftligt fortalt om sine vurderinger, meninger og prioriteringer om mange forskellige forhold, der på en eller anden måde påvirker deres hverdag og fremtidsudsigter. Børnene trives som helhed godt på skolen. Idrætten repræsenterer en meget vigtig del af mange færøske børns fritid. De deltager i sportsaktiviteter, de støtter sportsvirksomheder og de ønsker en kulturpolitik som placerer idrætten i øverste række. Dette er naturligvis ikke gældende for alle børn. Mange børn er også deltagere ved religiøse møder og sang. Dette gælder for alle landsdele på Færøerne. Moderne medier (f.eks. internettet) sluger også en stor portion af børnenes fritid. De fleste børn kan meget godt lide at lege med computere. Dette kræver intet formelt fællesskab og foregår for det meste i private hjem. Og selv om de nye medier har høj prioritet, så er det interessant at se hvor godt børn synes om at lege i fri natur. Når børn tænker på leg, vil de fleste helst være udendørs og sammen med venner. Dermed har ny informations- og kommunikationsteknologi ikke afløst al udendørs leg uden tekniske hjælpemidler. Det som plager mange børn, ikke mindst i små udkantskommuner, er kedsomhed. Selv om børnene trives godt i hjembygden eller hjembyen, så keder de sig ofte og savner flere kulturelle fritidstilbud. 80

13 Når børnene reflekterer over sin fremtid, ønsker de fleste at opleve meget, der er spændende og giver rige erfaringer. Børnene er åbne og positive når de tænker på sin fremtid. Begrebet kultur knytter børnene både til skole og fritid. Når børnene diskuterer kultur og fritid, er der mange som nævner børneklubber. Mange børn savner fritidsklubber for børn i deres hjembygder. Angående skolen, fylder den naturligvis ret meget i børnenes tanker og hverdag, og børnene har forskellige meninger om, hvordan en ideel skole ser ud. Det vigtigste for børnene er at have gode søde lærere. Hvis kommunikationen mellem elever og lærere ikke fungerer godt, bliver skolemiljøet aldrig tilfredsstillende for børnene. Børns trivsel er tæt knyttet til denne sociale kontakt. Børn nævner også at en god skole har gode sportsfaciliteter (idrætshal) og gode computere. Dette er interessant, fordi at det viser, at de fleste kan lide fysiske øvelser og lege, men også de tekniske midler, der skal give viden, kompetencer og underholdning. Børn lærer også meget om helse i skolen i dag, og det kan vi tydeligt se i undersøgelsens resultater. Mange børn ønsker et vidtgående rygeforbud, der straks skal træde i kraft. Børnene reflekterer også over ændringer der kan skabe en større trivsel i samfundet i fremtiden. Hvad er mest essentielt? Hvad skal prioriteres højest? Børnene i undersøgelsen savner mere tid til leg og sjov. Børnene har som helhed en stærk social og kulturel kapital, men de sætter også krav til samfundet. Litteratur Andersen, D. & Ottosen, M. H., red Børn som respondenter. Om børns medvirken i survey. København: Socialforskningsinstituttet. Andreassen, E Folkelig offentlighed. En undersøgelse af kulturelle former på Færøerne i 100 år. København: Museum Tusculanums Forlag. Gaini, F Familie, leg og erfaring. Barn 24 (3). Trondheim: Norsk senter for barneforskning. Gaini, F. 2008a. Miðlar, mentan og seinmodernitetur. Torshavn: Fróðskapur. Gaini, F. 2008b. Barna- og ungdómskanning (Frágreiðing). Torshavn: Mentamálaráðið. Helve, H., red Mixed Methods in Youth Research. Helsinki: Finnish Youth Research Network. Karlsen, U. D Ung i spenningens land. Analyser av preferanser knyttet til valg av utdannelse, yrke og bosted blant nordnorsk ungdom (Afhandling til graden doctor rerum politicarum). Tromsø: Universitetet i Tromsø. 81

14 Schultz Jørgensen, P. & Dencik, L., red Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Østergaard Andersen, P. & Knoop, H. H Børns liv og læreprocesser. Værløse: Billesø & Baltzer. Institut for Pædagogik og Læreruddannelse Færøernes Universitet FO-100 Torshavn, Færøerne e-post: 82

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S

Unges brug og ikke-brug af museer. Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Unges brug og ikke-brug af museer Statens Museum for Kunst 2012 Center for Museologi, Aarhus Universitet Damvad A/S Hvorfor er der såmeget fokus i dansk kulturpolitik påden sværeste gruppe af museumsbrugere?

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering 2014 Rejsby Europæiske Efterskole november 2014 1 Undervisningsmiljøvurdering November 2014 Beskrivelse af processen for indsamling af data I uge 39-40 har vi gennemført den

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)

Spørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk) Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger i Greve Kommune Forord Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune

Børn og unges fritidsliv i Hedensted Kommune 1 Introduktion Baggrund Fritid til Alle er et projekt under Kultur og Fritid i Hedensted Kommune. Projektet løber fra foråret 2011 til foråret 2015 og arbejder for, at alle børn og unge i Hedensted Kommune

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT

FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser.

Haderslev-reformen. Opvækst - udvikling. Dagpasning - skole. Sundhed - fritid og. Fremskudt indsats. børne-, junior- og ungeuniverser. 1 Per Schultz Jørgensen, sept. 2010 Kort udgave Haderslev-reformen Opvækst - udvikling Dagpasning - skole Sundhed - fritid og Fremskudt indsats i børne-, junior- og ungeuniverser Udarbejdet for Børne-

Læs mere

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur!

Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! Man går ikke primært til noget for at være sammen med sine venner! Perspektiver på tween og foreningsliv i en synes godt om -kultur! 5.klasse i 1984 5.klasse i 2016 Hvad er der på menuen.? Lidt om tweens.

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk

Marie Louise Exner. Vedsted Friskole. www.vedsted-friskole.dk Marie Louise Exner www.vedsted-friskole.dk er en grundtvig-koldsk grundskole med børn fra børnehaveklasse til 10. klasse. Skolen vil give børnene et fælles skoleliv, der udover fagligheden udvikler deres

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE?

2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? 2.7. HVAD BETYDER DET EGENTLIG AT BETEGNE SIG SELV SOM TROENDE? Abstract: Danmark har i de seneste 50-60 år været igennem dramatiske forandringer på en række samfundsområder inklusive det religiøse. Disse

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

TEENAGERES IDRÆTSVANER

TEENAGERES IDRÆTSVANER TEENAGERES IDRÆTSVANER Notat på baggrund af undersøgelsen Danskernes motions- og sportsvaner 2016 Steffen Rask Notat / Maj 2017 Idrættens Analyseinstitut 2 www.idan.dk TEENAGERES IDRÆTSVANER Idrættens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

En helhedsorienteret børn og unge-politik

En helhedsorienteret børn og unge-politik Århus Ungdommens Fællesråd UDKAST til kommentering i ÅUFs medlemsforeninger En helhedsorienteret børn og unge-politik Resume Århus Ungdommens Fællesråd (ÅUF) ønsker en helhedsorienteret til gang til en

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter

Daginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling

Selvevaluering 13/14. Emne: Elevernes personlige udvikling Selvevaluering 13/14 Emne: Elevernes personlige udvikling Emnebegrundelse og metode: Af vores værdigrundlag fremgår det bl.a. at vi ønsker..et skoleliv hvor balancen mellem den personlige udvikling og

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge

Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Pædagogisk grundlag for Skolen på Islands Brygge Formål med grundlaget Det pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i lovgivning og kommunale beslutninger for skole og fritidsordninger og skal sammen med

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole

Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Forældreaften i 5. klasse Marie Kruse skole Med Thomas Aistrup, SSP-kontaktlærer Du må meget gerne hente app en socrative student. Den kan hentes til Iphones og Android-telefoner. Programmet Oplæg ved

Læs mere

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse Valgfag i UKC Halsnæs - rapport på baggrund af spørgeskemaundersøgelse I forbindelse med udvikling af Unge- og Kulturcentrets valgfagstilbud til børn og unge i Halsnæs Kommunes 6. - 9. klasser, blev der

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008

Forord. Fritid og Kultur, januar 2008 Børns fritidsvaner i Høje-Taastrup Kommune Fritid og Kultur Januar 2008 1 Forord Fritid og Kultur i Høje-Taastrup Kommune iværksatte i efteråret 2007 en undersøgelse omhandlende børn og unges fritidsvaner

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år

Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret. MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år Vi SPRINGER over sukkeret 1 vi SPRINGER over sukkeret MAD-, MÅLTIDS- & BEVÆGELSESSTRATEGI 0-18 år 2 Vi SPRINGER over sukkeret Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn og unges sundhed er et fælles ansvar.

Læs mere

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen.

Formidlingsartikel. Redegørelse. I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Formidlingsartikel Redegørelse I det følgende vil vi redegøre for valget af medie, målgruppe, fokus, virkemidler, formidling og sprog i artiklen. Målgruppe, medie og fokus Vores målgruppe er historielærere

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030

Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 Fremtidsvision for offentlig ledelse anno 2030 3. plads i prisopgaven unge på en ungdomsuddannelse Hannah Engmose Johansen Borupgaard Gymnasium Offentlige ledere i 2030 skal tage højde for fem forhold

Læs mere

Hvad gør mig glad i skolen?

Hvad gør mig glad i skolen? Glæde og trivsel I klassen har vi lavet en lille spørgeskema-undersøgelse om trivsel og glæde i skolen. Der ser heldigvis ud til at være meget at glæde sig over på en skoledag! Nogle af eleverne har selv

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt

Læs mere

Opsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel

Opsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Opsamling af kultur- og fritidsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Spørgeskemabesvarelserne er indsamlet gennem Østerbro Borgerpanel i perioden 3.-10. oktober 2017. Spørgeskemaet er blevet sendt ud på

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere