Lyt til os og du vil få en positiv oplevelse!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lyt til os og du vil få en positiv oplevelse!"

Transkript

1 Barn nr :69 82, ISSN Norsk senter for barneforskning Lyt til os og du vil få en positiv oplevelse! Kultur, fritid og social trivsel blandt færøske tredjeklasses elever Sammendrag Artikelen forsøger at belyse 9 10-årige børns sociale trivsel på Færøerne med baggrund i en spørgeundersøgelse foretaget i Børneforskningen på Færøerne er af meget begrænset omfang, og derfor kan denne artikel kaste nyt lys over generelle tendenser i det senmoderne færøske samfund. Artikelen gennemgår hovedresultaterne fra undersøgelsen, der berører børns leveforhold i bred social, kulturel, økonomisk og politisk forstand. Artikelen viser også, at det færøske samfund kan siges at befinde sig imellem tradition og modernitet, lokalsamfund og globalisering. De færøske børn, viser undersøgelsen, har kritiske og relativt selvstændige opfattelser af deres hverdag, identitet og samfund. Introduktion Børns trivsel bliver som oftest belyst internt blandt voksne mennesker, der har en speciel faglig interesse for børns opvækst i senmoderne tid. Der findes dog undtagelser, hvor børn selv får anledning til at beskrive sine holdninger og værdier i forhold til det moderne hverdagsliv med hjem, skole og fritid som hovedarenaer (Schultz Jørgensen & Dencik 1999). Der er stor forskel på voksne specialisters og børns egne beskrivelser af børns trivsel. Pædagoger og lærere forsøger naturligvis, gennem sin tætte kontakt med børn, at forstå hvad de føler og tænker, hvad de savner og priser. Men denne viden bliver ret sjælden formidlet videre til lokale og nationale 69

2 politiske myndigheder, der tager beslutningerne angående landets børneog ungdomspolitik. Det færøske kulturministerium besluttede i 2007, som led i arbejdet med at beskrive en almen kulturpolitik for børn og unge, at lave en kvantitativ undersøgelse af børns kultur, fritid og sociale trivsel. Undersøgelsen, der blev gennemført foråret 2008, kan siges at danne pionérarbejde på Færøerne. Færøerne har i løbet af det tyvende århundrede bevæget sig fra at være et traditionelt bondesamfund via et moderne fiskerisamfund, for i dag at være et komplekst senmoderne videnssamfund, uden at den kulturelle præsentation af børn har gennemgået en tilsvarende opdatering. Færøske børn lever i et individualiseret samfund i en globaliseret verden, men bliver i offentlig debat naivt belyst som kopier af de nittende og tyvende århundreders børn (Gaini 2006). Relativt få empiriske studier har været lavet af færøske børn opvokset før ca. 1980, og det forklarer forekomsten af de ofte ret fantasifulde hypoteser om den færøske families historie. Stærke signaler om at de familiebaserede bygdesamfund er i færd med at forsvinde for at blive erstattet af offentlige institutioner i et centraliseret velfærdssamfund, har medført en ny stor efterspørgsel efter nye data om sociale og kulturelle forhold. Et såkaldt videnssamfund kan ikke udfolde sig uden kontinuerlig produktion og formidling af (videnskabelig) viden om samfundet og dets borgere. Børn og unge repræsenterer svage grupper i samfundet, samtidig som fremtiden bogstavelig talt ligger i deres hænder. Ved at forsøge at forstå de yngre generationer kan vi danne os et kvalificeret billede af samfundets fremtid. Et af kulturministeriets primære ønsker med hensyn til undersøgelsen fra 2008, var at opfange de usynlige grupper af børn og unge, der af forskellige årsager ikke deltager i almindelige sociale og kulturelle aktiviteter og foreninger. De børn, der ikke hører til den sunde hovedgruppe, var med andre ord i fokus. Hvordan er disse børns trivsel og hvad savner de mest i deres hverdagsliv, er vigtige spørgsmål som undersøgelsen fremhæver. I forlængelse af samme problematik fortæller børn om voksnes manglende vilje til at give børns personlige meninger seriøs tilbagemelding. Børns trivsel er i stor grad afhængig af god social kommunikation med lærere, forældre og andre overordnede. Denne artikel bygger på den omtalte undersøgelses resultater. 70

3 Metode Undersøgelsen blev gennemført i marts 2008 i samarbejde med kulturministeriet og otte udvalgte almene folkeskoler i landet (Gaini 2008b). Børn fra tredje- og ottendeklasse fik spørgeskemaer at besvare i én skoletime. 111 tredjeklasse elever fra syv forskellige skoler deltog (én skole deltog kun med én ottendeklasse). Jeg koncentrerer mig her kun om den yngre årgang (tredjeklasserne), fordi denne artikel ikke sætter fokus på de årige. Børnene var fra følgende folkeskoler: Eysturskúlin (Torshavn), Argja skúli (Torshavn), Skúlin á Ziskatrøð (Klaksvik), Vágs skúli, Tofta skúli, Miðvágs-Sandavágs skúli og Eiðis skúli. Skolerne repræsenterer alle landets hovedregioner. Det er meget problematisk at bruge børn fra lavere alderstrin end tredjeklasse i sociologiske undersøgelser, pga. børnenes psykiske og intellektuelle udviklingsniveau (Andersen & Ottosen 2002). De 9 10-årige betragtes ofte som de absolut yngste informanter, der selvstændigt kan deltage i videnskabelige spørgeskemaundersøgelser, hvis resultater har validitet og reliabilitet som empiriske forskningsdata. Skemaets 30 spørgsmål blev grundigt testet og evalueret, for at tilpasses aldersgruppens kognitive og sproglige færdigheder, før det blev sendt til de deltagende skoler. Det er desuden altid en stor forskningsudfordring at spørge børn og forvente velartikulerede logiske svar. Skoleundersøgelser indebærer nogle specifikke metodologiske forhold, som det er nødvendigt at reflektere over. Børnene skal føle sig trygge ved undersøgelsens rammer og undgå at besvare gruppevis. De skal få klart besked om, at spørgeskemaet ingen formel tilknytning har til skolens øvrige klasseundervisning (Helve 2005). Desuden er der naturligvis standard etiske hensyn der skal tages. Informanternes anonymitet skal sikres. Forældre skal informeres skriftligt om projektets form, indhold og formål og godkende deres børns eventuelle deltagelse i undersøgelsen. Kvantitativt er undersøgelsen ikke særlig stor, og derfor har den begrænset statistisk analytisk værdi. Resultater og diskussion Mere end 80 procent af børnene var niårige da undersøgelsen blev foretaget; de resterende var tiårige. De fleste børn boede i de byer og bygder, 71

4 hvor deres skole ligger, men enkelte elever boede i små nabobygder, der dog var indenfor kommunegrænsen. Næsten alle børnene havde boet på Færøerne hele livet. Kun én informant svarede, at han havde boet i landet i mindre end tre år totalt. Enkelte børn havde boet i Danmark med familien i kortere perioder. Kun seks børn havde skiftet bosted siden skolestart. De fleste børn trives meget godt der de bor. Børnene har stærke familiebånd til hjemegnen som deres kulturelle identitet er knyttet til. Lokalsamfundet er omdrejningspunktet for deres sociale netværk og hverdagsliv. Den lille gruppe af børn, der direkte mistrives i sine hjem, mangler normalt det de andre børn glæder sig mest over: et trygt og stabilt hjem, en kulturel forankring i lokalsamfundet osv. De føler sig isoleret fra fællesskabet af sunde børnefamilier. Når børnene konfronteres med spørgsmål om deres tanker om fremtidstilværelsen, så er relativt mange i tvivl om deres position i barndommens bygd eller by. Mere and halvdelen af informanterne ved ikke om de ønsker at blive boende på samme sted. De fleste har familie eller venner udenfor hjemkommunen og lader alle døre stå åbne angående fremtidens udfordringer. De drømmer, allerede i niårs alderen, om oplevelser på den anden side av bjergene og havet. De fleste børn, ca. 70 procent, trives meget godt eller godt i skolen. Kun fem børn siger, at de slet ikke kan lide at gå i skole. I tredjeklasse har skolelivet udviklet sig til mere end leg og sjov. Børnene føler sig store og cool i forhold til de yngste årgange. De føler sig selvstændige og danner konkurrerende kliker i fritiden. De fleste er også blevet aktive deltagere i strukturerede fritidsaktiviteter. Mere end 70 procent af børnene dyrker jævnligt sport i fritiden. Omfanget af fritidstilbud til børn og unge afhænger meget af lokalitet, og hovedstaden har naturligvis langt flere strukturerede aktiviteter til sine yngste indbyggere end små bygder i periferien har. Børnene i små bygder er ikke mindre aktive, men har ofte mere uformelle og spontane aktiviteter på programmet. Tro og religiøse foreninger fylder meget i mange børns hverdagsliv. Det færøske samfund omfatter en række ældre og nye kristne frikirker, der har meget aktive medlemmer i alle aldersgrupper. Flertallet af færøske børn har forældre der er moderne og relativt sekulariserede medlemmer af folkekirken, mens procent af børnene har tilknytning til alternative kristne menigheder, der som regel arrangerer sine egne interne sociale aktiviteter for børn. 37 ud af undersøgelsens 111 børn går til såkaldte (religiøse) møder hver uge. Mange færøske udkantskommuner har faktisk kun to typer af fritidstilbud til sine børn: sport og religion. De unge der ik- 72

5 ke interesserer sig for disse typer aktiviteter er også ofte den generelt mest utilfredse ungdom. Af andre populære fritidssysler blandt børn kommer vi ikke udenom musik og sang. Børn fra hele landet, både udkant og centrum, giver musikøvelse høj prioritet. Der er meget lange ventelister for at blive indtaget som elev ved musikskolen i Torshavn mange børn bliver opskrevet allerede ved fødsel men det forhindrer ikke bygdebørn i at lære at spille på instrumenter af sine musikalske slægtninge. Musik, dans og sang er vigtige bestanddele i den rige færøske kulturarv, der fortsat har høj værdi i diverse sociale kontekster. Af andre aktiviteter som børn bruger fritiden til kan flere knyttes til digitale medier primært computere og internet. Disse aktiviteter er mere private og mindre organiserede i klubber. Fritiden på internettet er ofte et mere ensomt projekt uden konkret tidsplan. Tabel 1. Fritid hvad går du til? Ja Nej Uklart N Sang «Møde» Teater Dans Spejder Andet Intet Vi har en tendens til at glemme at spørge børn, hvad de personligt savner og synes bør ændres angående kultur og fritid. Vi giver dem sjældent anledning til at give forslag, der kan forbedre den generelle trivsel blandt jævnaldrende. I undersøgelsen fra 2008 fortalte børnene, hvad de konkret synes mangler i deres hjembygd eller hjemby. 35 børn nævner f.eks. teater. Mange nævner også sang og dans. Idrætten, til trods for dens generelle dominans som fritidsaktivitet, er også at finde på flere børns ønskeliste. Boldsport især fodbold, håndbold og volleybold dominerer i dag, mens andre sportsaktiviteter f.eks. svømning og atletik kun er en valgmulighed for børn og unge i de største byer. Indenfor området kultur og kunst må vi tilsvarende erkende, at musikmiljøet dominerer på bekostning af andre fritidsmiljø. Børn med andre interesser føler sig forsømt. Idrætten bliver i den offentlige diskurs lovprist som et ubetinget gode for børns fysiske, sociale og psykiske helse, men idræt er også hård træning, disciplin og konkurrence. For nogle børn er idrætsaktiviteter indenfor meget strukturerede rammer et mareridt, som skaber en dårlig trivsel, der påvirker hele deres børnetilværelse. En grund- 73

6 læggende forskel på børn knytter sig til denne modsætning: strukturerede og ustrukturerede aktiviteter. Strukturerede aktiviteter foregår normalt i etablerede foreninger med medlemsafgift og faste mødetider for deltagerne. De ustrukturerede aktiviteter er af mere uformel og spontan karakter, ofte med små og løse deltagergrupper. Computerspil er blandt børnenes favoritter på Færøerne som i andre europæiske lande. Alle børn har adgang til computere med internet, enten hjemme eller i skolen, og mange børn er, allerede i 7 8 års alderen, rutinerede computerbrugere. Computere er mest til leg i denne aldersgruppe. Dog er der 37 ud af de 111 deltagende børn, der fortæller, at de ikke interesserer sig for computerspil. Mange af disse informanter bruger dog computere til chat og lignende internet-baserede aktiviteter. For dem der åbenlyst kritiserer de yngstes afhængighed af nye elektroniske medier kan nævnes, at udendørs aktiviteter som at fiske og være i naturen fortsat er en positiv del af mange børns hverdagsliv. Henholdsvis 47 og 66 børn kan lide at gå ture og cykle i fritiden. Halvdelen af børnene synes, at børn generelt trives og har det godt i deres hjemkommuner. 47 elever siger derimod, at de ikke ved hvordan andre børn trives. Det er forståeligt at børnene er lidt i tvivl, når de skal udtale sig på vegne af hele børnegenerationen. Det er også sandsynligt, at børnene fortolker begrebet trivsel på mange forskellige måder. Børnene er i denne alder ikke bevidste om forholdet mellem abstrakte størrelser som trivsel, social baggrund, kultur osv. De fleste børn kan, helt forventet, bedst lide at lege sammen med venner. Kun otte børn fortæller at de helst leger alene. Dog er der selvfølgelig mange børn, der i perioder ufrivilligt leger alene. Kan man sige, at børn allerede i 9 10-års alderen allerede er styret af gamle vaner? Eller søger mennesker altid nye udfordringer? De fleste børn, ifølge undersøgelsen, trives bedst med at lære noget nyt. Det senmoderne samfund er også karakteriseret af relativt store og hurtige forandringer på alle livets områder, af krav om fleksibilitet og tolerance, og disse tendenser er børnene vokset op med. 60 børn i undersøgelsen vil hellere lære noget nyt end at gentage gamle rutiner. De fleste børn har allerede i tredjeklasse meninger om personlige, fremtidige uddannelses- og karrierevalg. De ved at de selv skal tage de store beslutninger om deres arbejde, kultur og identitet. Hvis børnene var politikere der skulle belyse færøske børns vilkår, så havde 50 informanter valgt følgende af fire svarmuligheder: Børn trives men vi må gøre en indsats for at få alle til at trives bedre. 29 børn havde 74

7 derimod sagt: Børn har det ikke godt vi må hjælpe dem og lytte til dem! Kun fem informanter mener, at det er lige meget hvordan børn har det. Børnene har dermed et relativt positivt billede af færøske børns situation, men de synes samtidig, at mere kunde være gjort for at forbedre børns trivsel. Som kommunalpolitikere og beslutningstagere havde børnene lagt følgende punkt frem som højeste prioritet for deres hjemkommuner: Idrætshal børnemusikskole rygeforbud i hele byen bedre skoler legeplads verdens største biograf skøjtehal basketball-klub vandland svømmehal bedre og sødere lærere flere skoler osv. Ønskerne er som vi ser ret interessante og mangfoldige. Børnene, der havde muligheden for at nævne op til tre selvvalgte ønsker, fortalte om det de savner mest i lokalsamfundet f.eks. nævnes idrætshal og svømmehal af børn, der bor i regioner uden disse faciliteter. Mange børn har med helt identiske formuleringer fremsat ønske om totalt rygeforbud. Dette er en tydelig konsekvens af skolernes ihærdige arbejde med at oplyse om folkehelse. Mange børn er desuden utilfredse med skolemiljøet, selv om der i offentlig debat bliver påstået, at den færøske folkeskole tager sig godt af eleverne. Børnene er specielt kritiske til den problematiske kommunikation med lærere. De fysiske rammer er af sekundær betydning. Angående social trivsel i skolen, så er de fleste tredjeklassebørn enige om, at et godt forhold til lærerne er den primære betingelse for et velfungerende skoleliv med gode sociale relationer. Børn fokuserer dog også på flere andre forhold, ikke mindst IKT-faciliteterne, på skolen. De vil have adgang til nye computere med interessante programmer. Computere er i dag mere populære end gode skolebibliotek. Kun to informanter ønsker sig eksplicit et godt bibliotek på skolen. De unge menneskers store idrætsinteresse afspejler sig i børns meninger om skolen. Næsten halvdelen af undersøgelsens informanter ønsker sig en skole med en moderne idrætshal. Idrætten fungerer for mange børn som en tiltrængt afkobling fra den klassiske boglige undervisning. Børn prioriteter også faglig læring i forhold til skolemiljøet. De ønsker sig en skole, hvor man får ny viden, men hvor der samtidigt er underholdende at være. Lektier vil de fleste dog, ikke helt uventet, af med. Børn ønsker også generelt større variation i forhold til hvor meget, der foregår i skoleklasser og hvor meget, der foregår ude i naturen. I 9 10-års alderen har mange børn store vanskeligheder med dagligt at være stillesiddende og i dyb koncentration i mange timer. Selv om børnene ønsker mere musik og teater i skolen, så ønsker de fleste ikke at reducere de sproglige og matematiske fag. Faktisk er der mange der ønsker mere af skriveøvelser, mate- 75

8 matik og religion på skemaet. De sætter, allerede i tredjeklasse, visse krav til skolen angående undervisningsform. Leg er kreativt og personligt udviklende for børn (Østergaard Andersen & Knoop 2002). Leg kan knyttes til både skole- og fritidsliv. De fleste børn i undersøgelsen ønsker at have mere tid til leg i sin hverdag. De vil også gerne selv afgøre hvad, hvornår og med hvem de skal lege. De vil gerne være selvstændige og udenfor forældrenes overvågning. De føler sig lidt som teenagere og er i en livsfase hvor det sociale samspil med venner er forrest i tankerne. De er i færd med at udvikle sin kulturelle identitet blandt jævnaldrende. Mange børn i undersøgelsen savner en børneklub hvor børn selv organiserer fritidsaktiviteter med minimal indblanding fra voksne. Børnene beskriver den ideelle fritidsklub for børn med disse overskrifter: Der forældre er med der de tegner og meget andet der alle spiller bold der børnene rejser (udenlands) der børn går i tivoli der børn leger i gummibåde osv. Børnene tænker også på sin fremtid. De snakker sammen om voksenlivet og dets mystik. Angående voksentilværelsen prioriterer børnene familien højere end alt andet. 38 børn i undersøgelsen ser sin fremtid i lyset af familiebånd. Tabel 2. Fremtiden hvad tænker du mest på? N Procent Arbejde Familie Venner Kærlighed Jeg ved ikke Intet svar Totalt Livet er et projekt, der personer skal tage mange store beslutninger, som påvirker deres kultur, værdier og livsstile. Oplevelser, en kapital af høj værdi i det senmoderne samfund, bliver knyttet til meget: læring, erfaringer, underholdning, venner, kommunikation, osv. Oplevelser betragtes også som noget socialt udviklende, et bidrag til den der ønsker sig et nyt stort socialt netværk. Hvad betragter børn selv, med egne ord, som betydningsfuldt for at gøre færøske børn glade og stærke? Hvad giver dem social trivsel? Her er det mange børn der sætter fokus på helse, både psykisk og fysisk, og på miljøet. Her er et udpluk af svarene fra undersøgelsen: Rygning 76

9 ikke tilladt drikke mælk ingen mobning renere miljø alle er glade mere idræt billigere slik osv. I forhold til deres unge alder, mener jeg at børnene har været meget gode spørgeskemadeltagere. De er dygtige til at sætte ord på sine tanker og meninger. Det lærer de i hjemmet og i skolen. Det forventes af børn i dag, at de skal være i stand til at beskrive og forsvare sine holdninger, at reflektere over sine liv og at lave prioriteringer (valg). Børnene skal også være i stand til at se ind i fremtiden, at evaluere sine handlinger kritisk og at skabe sin kulturelle identitet. Vi må dog ikke glemme at børnene er 9 10 år og har meget begrænsede livserfaringer. Analyse Færøerne bliver i disse år, ligesom mange andre minisamfund i Europas udkantsområder, stærkt påvirket af de globale kulturelle, sociale og politiske strømninger, der radikalt ændrer samfundet angående relationen skolehjem, individ-familie, lokal-global og tradition-modernitet. Den faglige diskurs om globaliseringsprocessens konsekvenser for børns leveforhold tager hovedsagligt udgangspunkt i centrale urbane miljø, uden eksplicit henvisning til de perifere rurale egnes særlige sårbarhed overfor de nye værdier (Karlsen 2001). Færøerne er f.eks. et senmoderne samfund med traditionelle familieenheder, der fremdeles repræsenterer børns vigtigste kulturelle og sociale referenceramme. Lokalsamfundet og familien skaber de værdier, børn tager med sig i skole. Overgangen fra tradition til (sen)modernitet, fra kollektivt landbrugsog fiskerisamfund til individualiseret videnssamfund, har ikke været uproblematisk på Færøerne, der i forhold til befolkningens religiøse og kulturelle identiteter, foruden færingers stærke slægtskabsidentitet, der knytter sig til specifikke bygder og øer, fremdeles er et værdikonservativt og relativt isoleret samfund (Andreassen 1992). Den dybe splittelse mellem det gamle og det nye i det færøske samfund, afspejler distancen mellem de yngre og ældre generationer på øerne i dag. Denne kulturelle polarisering, der demonstreres i den følelsesladede værdikamp med den færøske familie som frontlinje, kommer frem i børns versus politikeres meninger om trivsel og velfærd i undersøgelsen fra Den sociale kapital, i form af nære venner og kontakter, naboer og slægtninge, der giver individer adgang til diverse fora i samfundet, er socialt stratificerende ved at nye grupper av børn og unge marginaliseres i 77

10 samfundet. Det er f.eks. tydeligt, at færøske børn der er aktive i sportsklubber, sangforeninger og andre anerkendte fritidsfællesskaber, generelt har stærke og vidtrækkende sociale netværk, der omfatter personer med lignende interesser og værdier. Disse børn repræsenterer en kærnegruppe, dvs. de mest normale børn, som også besidder en kulturel kapital, der giver status i dagens samfund. De børn, der ikke passer ind i denne kategori, ofte børn med svage sociale netværk, mistrives ofte i skole, fritid og hjem. De har en kulturel kapital, i form af særegne stile, symboler og interesser, der ikke giver samme anseelse som de populære strukturerede aktiviteter. Senmoderniteten er karakteriseret af at børn og unge i langt større grad end tidligere har frihed til at vælge sine fritidsfællesskaber og ungdomskulturer (Schultz & Dencik 1999). De fleste børn, der allerede de første skoleår er bevidste om sin kulturelle frihed, sætter nye kvalitetskrav i forhold til de fællesskaber, de er en del af. De ønsker sig indflydelse, rettigheder og en politisk røst, der kan påvirke landets formelle beslutningstagere. Selvom de fleste børn betragter sig selv som velfungerende personer, der trives godt i sit nærmiljø, er børnene bekymrede over de voksnes manglende forståelse for børnenes interesser og prioriteringer. Børnene mener, at myndighederne ikke taler det samme sprog som børnene. Specielt de børn, der savner fritidsaktiviteter og -institutioner i sine hjemkommuner, er meget kritiske overfor de signaler hovedaktørerne i den offentlige debat på Færøerne sender ud. De børn, der prioriteter familien højest i refleksioner over fremtiden, er relativt praktiske, fleksible og selvstændige mennesker med diverse kulturelle identiteter, der knytter den lokale kulturarv sammen med mediebaserede globale kulturstrømninger. Børnene vælger ikke enten computere og internet eller leg ude i naturen. Børnene identificerer sig med det nye i kulturen, samtidig som de har en stærk forankring i det familiebaserede bygdesamfund (Gaini 2008a). Børnene ønsker både læring, leg og oplevelser i skole og fritid. De hører til en generation, der fra fødselen har fået besked om at tage egne beslutninger og realisere sig selv. De færøske børn i undersøgelsen er påvirkede af denne kendsgerning, men de er samtidig overraskende jordbundne i sine fremtidsvisioner. De fleste er tilfredse med sine leveforhold og ønsker ingen radikale forandringer. Mange børn kommer fra hjem, der religionen spiller en vigtig rolle i alle livets facetter. Din religiøse identitet, f.eks. som del af en frikirkelig menighed, definerer derfor i stor grad dit sociale netværk, din kulturelle kapital og dine fritidsaktiviteter. For mange færinger symboliserer familien 78

11 og kirken de trygge stabiliserende institutioner, der skaber integritet i samfundet i en global tid uden respekt for traditionelle værdier. Følelsen af tryghed i tilværelsen skaber en form for social trivsel og personlig velvære blandt mange børn. Dog er disse karakteristika for det færøske samfund også den indirekte årsag til at mange børn, der ikke har solide familienetværk og tilknytning til etablerede religiøse fællesskab, bliver socialt marginaliserede. I en brydningstid, mellem tradition og (sen)modernitet, fungerer samfundet ofte i to parallelle lag: delvis på den gamle måde, delvis ifølge nye internationale standarder. Børns trivsel eller manglende trivsel opstår ofte i denne brydning, hvor forældre, skole, medier og politiske myndigheder har inkongruente værdinormer og børneopfattelser, og dermed også belyser børns forhold på grundlag af forskellige præmisser. Lærere, psykologer og menighedsledere, f.eks., præsenterer ofte helt forskellige billeder af børns sociale helbred på Færøerne. Senmoderniteten er karakteriseret af at samfundets kulturelle værdier bliver frigjort, og dermed gjort til genstand for personlige valg og fravalg. Værdierne bliver diskuteret og evalueret i en åben debat. Børnene får dog kun sjælden anledning til at bidrage til debatten. Et lille øsamfund som Færøerne har ikke rum for store urbane subkulturer, der har markante grænser udad. De nære lokale relationer er altid i forgrunden. I bygdesamfund er det umuligt at leve en helt anonym tilværelse uden kontakt til sine slægtninge og naboer. Sociale netværk baserede på familie- og venskabsbånd tager i meget begrænset grad hensyn til subkulturelle, ungdomskulturelle og socioøkonomiske forskelle (Gaini 2008a). Bankchefens børn leger med fiskerens børn, forfatterens børn leger med præstens børn, de yngste børn leger med ældre børn, de fodboldinteresserede børn leger med børn, der interesserer sig for computerspil, osv. Med andre ord krydser den enkeltes netværk mange grænser mellem kategorier. Det store spørgsmål bliver: at have et netværk eller ikke. Den relativt marginaliserede ungdom mangler ofte basale sociale kontakter, også med hensyn til vedkommende ungdoms nærmeste familie. Børns fritid, kultur og sociale trivsel kan belyses fra mange vinkler. I denne artikel har fokus ligget hos børnene selv. Undersøgelsen fra 2008 giver indsigt i børns meninger og holdninger angående skole og fritid, leg og læring, familie og venner. Børnene trives som helhed godt og har trygge og sunde leveforhold. Deres kritik centrerer sig hovedsagligt omkring disse punkter: De savner generelt større forståelse fra de voksne; de savner flere og mere varierede kulturtilbud over hele landet; de savner bedre 79

12 kommunikation mellem generationerne ikke mindst i skolen; de savner fritidsinstitutioner hvor børn og ungdom selv sætter dagsordenen f.eks. ungdomsklubber; og de savner større indflydelse i forhold der vedrører børne- og ungdomskultur. Konklusion Den kvalitative undersøgelse af børns levevilkår på Færøerne som jeg lavede for kulturministeriet på Færøerne foråret 2008, viser hvordan tredjeklasse elever fra hele landet selv beskriver børns kultur, skole, fritid og sociale trivsel. Børn er først i de sidste tiår blevet defineret som en egen færøsk samfundskategori i den lokale politiske og kulturelle diskurs, og der er fortsat mange myter om børn og ungdom i omløb blandt voksne meningsdannere. Børnekulturforskningen har ikke fæstet rødder på Færøerne endnu, og der er stor mangel på kvalitative og kvantitative data om børns sociale og kulturelle forhold. Specielt børn, der ikke hører til den dominerende gruppe af almindelige børn i almindelige familier er usynlige i dagens offentlige debat. I undersøgelsen fra 2008 har børnene skriftligt fortalt om sine vurderinger, meninger og prioriteringer om mange forskellige forhold, der på en eller anden måde påvirker deres hverdag og fremtidsudsigter. Børnene trives som helhed godt på skolen. Idrætten repræsenterer en meget vigtig del af mange færøske børns fritid. De deltager i sportsaktiviteter, de støtter sportsvirksomheder og de ønsker en kulturpolitik som placerer idrætten i øverste række. Dette er naturligvis ikke gældende for alle børn. Mange børn er også deltagere ved religiøse møder og sang. Dette gælder for alle landsdele på Færøerne. Moderne medier (f.eks. internettet) sluger også en stor portion af børnenes fritid. De fleste børn kan meget godt lide at lege med computere. Dette kræver intet formelt fællesskab og foregår for det meste i private hjem. Og selv om de nye medier har høj prioritet, så er det interessant at se hvor godt børn synes om at lege i fri natur. Når børn tænker på leg, vil de fleste helst være udendørs og sammen med venner. Dermed har ny informations- og kommunikationsteknologi ikke afløst al udendørs leg uden tekniske hjælpemidler. Det som plager mange børn, ikke mindst i små udkantskommuner, er kedsomhed. Selv om børnene trives godt i hjembygden eller hjembyen, så keder de sig ofte og savner flere kulturelle fritidstilbud. 80

13 Når børnene reflekterer over sin fremtid, ønsker de fleste at opleve meget, der er spændende og giver rige erfaringer. Børnene er åbne og positive når de tænker på sin fremtid. Begrebet kultur knytter børnene både til skole og fritid. Når børnene diskuterer kultur og fritid, er der mange som nævner børneklubber. Mange børn savner fritidsklubber for børn i deres hjembygder. Angående skolen, fylder den naturligvis ret meget i børnenes tanker og hverdag, og børnene har forskellige meninger om, hvordan en ideel skole ser ud. Det vigtigste for børnene er at have gode søde lærere. Hvis kommunikationen mellem elever og lærere ikke fungerer godt, bliver skolemiljøet aldrig tilfredsstillende for børnene. Børns trivsel er tæt knyttet til denne sociale kontakt. Børn nævner også at en god skole har gode sportsfaciliteter (idrætshal) og gode computere. Dette er interessant, fordi at det viser, at de fleste kan lide fysiske øvelser og lege, men også de tekniske midler, der skal give viden, kompetencer og underholdning. Børn lærer også meget om helse i skolen i dag, og det kan vi tydeligt se i undersøgelsens resultater. Mange børn ønsker et vidtgående rygeforbud, der straks skal træde i kraft. Børnene reflekterer også over ændringer der kan skabe en større trivsel i samfundet i fremtiden. Hvad er mest essentielt? Hvad skal prioriteres højest? Børnene i undersøgelsen savner mere tid til leg og sjov. Børnene har som helhed en stærk social og kulturel kapital, men de sætter også krav til samfundet. Litteratur Andersen, D. & Ottosen, M. H., red Børn som respondenter. Om børns medvirken i survey. København: Socialforskningsinstituttet. Andreassen, E Folkelig offentlighed. En undersøgelse af kulturelle former på Færøerne i 100 år. København: Museum Tusculanums Forlag. Gaini, F Familie, leg og erfaring. Barn 24 (3). Trondheim: Norsk senter for barneforskning. Gaini, F. 2008a. Miðlar, mentan og seinmodernitetur. Torshavn: Fróðskapur. Gaini, F. 2008b. Barna- og ungdómskanning (Frágreiðing). Torshavn: Mentamálaráðið. Helve, H., red Mixed Methods in Youth Research. Helsinki: Finnish Youth Research Network. Karlsen, U. D Ung i spenningens land. Analyser av preferanser knyttet til valg av utdannelse, yrke og bosted blant nordnorsk ungdom (Afhandling til graden doctor rerum politicarum). Tromsø: Universitetet i Tromsø. 81

14 Schultz Jørgensen, P. & Dencik, L., red Børn og familie i det postmoderne samfund. København: Hans Reitzels Forlag. Østergaard Andersen, P. & Knoop, H. H Børns liv og læreprocesser. Værløse: Billesø & Baltzer. Institut for Pædagogik og Læreruddannelse Færøernes Universitet FO-100 Torshavn, Færøerne e-post: 82

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Unge og regional identitet

Unge og regional identitet Carsten Yndigegn Unge og regional identitet Forventninger og indstilling til livsbetingelser og livsmuligheder i den dansk-tyske grænseregion INSTITUT FOR GRÆNSEREGIONSFORSKNING 2003 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen!

Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! Eleverne vil have mere bevægelse og variation i undervisningen! En ny undersøgelse fra Børnerådet viser, at eleverne i udskolingen vil have mere aktivitet og variation i undervisningen. Et stort flertal

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune

Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Børn og unge-politik i Albertslund Kommune Kommunalbestyrelsen i Albertslund ser det som væsentligt, at der er sammenhæng i børns og unges liv. Børn og unge påvirkes af mange forskellige voksne: Forældre,

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Danmark. Børnefattigdom i

Danmark. Børnefattigdom i Børnefattigdom i Danmark Det burde ikke komme an på det materielle. Men hverdagen for danske børn er en anden, for her spiller forbrugsmulighederne en rolle for deres deltagelse i sociale fællesskaber,

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE

BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE BOLIGSOCIAL 2012 ÅRSKONFERENCE Hans-Erik Rasmussen, herasmussen2006@yahoo.dk og Ruth Borrits ruth.borrits@webspeed.dk HÅNDBOGEN OM OPSØGENDE SOCIALT ARBEJDE INDEHOLDER Inspiration, konkrete forslag og

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret

BILAGSRAPPORT. Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret BILAGSRAPPORT Ringe Fri- og Efterskole Faaborg-Midtfyn Kommune (Privatskoler) Termometeret Læsevejledning Bilagsrapporten viser elevernes samlede beelser af de enkelte spørgsmål, som indgår i undersøgelsen.

Læs mere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere

En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere En undersøgelse af 13-16-årige grønne pigespejdere De grønne pigespejdere har i 2006-2007 lavet en større undersøgelse blandt de 13-16-årige grønne pigespejdere. Undersøgelsen blev udført af Karen Lauridsen,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes?

Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Seriøst for sjovt. Kan teenagekoden overhovedet knækkes? Et mikro- og midi-perspektiv på frafaldsproblematikken Vejen 26.november 2014 Hvad er der på menuen? Det trænere og ledere tror der årsagen til

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Bevægelse Bevægelse i skolen

Bevægelse Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Bevægelse i skolen Intet mindre end en verdens-sensation!! 6 elektroniske legepladser samlet på ét sted Det begyndte med en Spider på legepladsen ved hovedindgangen, og nye lege kom

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i: Psykologi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: 10-15 tirsdag og torsdag På mailadressen: btmo@kvuc.dk Eller

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Klubblad Januar Juli 2015

Klubblad Januar Juli 2015 Klubblad Januar Juli 2015 Åbningstider i klubben Mandag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Tirsdag: 14.00-18.00 (21.00 for 6.-8. klasse) Onsdag: 13.00-18.00 Torsdag: 13.00-18.00 Fredag: 13.00-17.00

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Antal studerende på e-læring

Antal studerende på e-læring Antal studerende på e-læring Opgørelse over antal e-læringsstuderende oktober 2012 - oktober 2013 på otte professionsbacheloruddannelser på UCSJ Fakta om e-læringsuddannelser UCSJ har i de senere år udbredt

Læs mere

Fagplan for valgfag i folkeskolen

Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Selvudvikling og psykologi få indsigt i dig selv Klassetrin: 7.- 8.-9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt med 60 timer, som 2 årigt med

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Hvad har du lært i skolen i dag?

Hvad har du lært i skolen i dag? Barn nr. 3 2010:7 29, ISSN 0800 1669 2010 Norsk senter for barneforskning Hvad har du lært i skolen i dag? Familiekapital og skole på Færøerne Sammendrag Denne artikel undersøger relationen mellem familie-

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed

Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Trivselsanalyse - ældre døvblindes virkelighed Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund... 2 Deltagerne i undersøgelsen... 2 Metode... 3 Den digitale virkelighed... 4 Den sociale virkelighed... 5 Den

Læs mere

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd

Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Velkommen til fritidsklubber & væresteder i UngSyd Klubben er børnenes fristed. Børn skal have et rum, hvor de har det sjovt - samtidig med at de har mulighed for at blive bedre til nogle konkrete ting:

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

De usikre! Give me direction!

De usikre! Give me direction! De usikre! Give me direction! Unge, som har tøj, penge, mobil og I- pod Unge, som har ondt i selvværdet Unge, som ikke kan hente støtte derhjemme De får det ikke længere i folkeskolen Hjælp af en voksen,

Læs mere

Workshop Forældreskab

Workshop Forældreskab Workshop Forældreskab Dialogen mellem daginstitution og forældre skal være proaktiv. Fleksibilitet i forhold til det enkelte barn. Deltagelse fra forældrenes side. Hvilken rolle spiller vores egne børn

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3

JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010. BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 JUSTITSMINISTERNS BANDEKONFERENCE I DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE Spor: Skole og fritid workshop 3 1 Indholdsfortegnelse DGI-BYEN 29. JANUAR 2010 BRYD FØDEKÆDEN TIL BANDERNE... 1

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere