Kulturhistorisk Landskabsforståelse Blok Lisbeth Feldskou LAB09002

Transkript

1 Valg af geografisk område... 2 Udvalgte kulturmiljøer/områder... 2 Indledning... 2 Teori... 3 Kulturmiljøbegrebet... 3 Bevaring og rekonstruktion... 4 Prioriteringskriterier... 4 Historisk kortbladsanalyse... 5 Amager Fælled... 6 Historie og kortbladsanalyse... 6 Islands Brygge... 9 Historie og kortbladsanalyse... 9 Sundbyerne, herunder Eberts Villaby Historie og kortbladsanalyse Diskussion Er Amager Fælled et væsentligt kulturmiljø? Er Islands Brygge et væsentligt kulturmiljø? Er Sundbyerne, herunder Eberts Villaby et væsentligt kulturmiljø? Regionsplaner, kommuneplaner (2009), lokalplaner og bydelsplaner Amager Fælled Islands Brygge Sundbyerne, herunder Eberts Villaby Fredning Afslutning Litteraturliste Bilag 1: Jordbundskort, Amager Bilag 2: Generalkvartermesterstabens kort (1), Høje (2) og Lave (3) Målebordsblade og 4cm kort (4) Bilag 3: Kort over kystens udvikling Bilag 4: Naturbeskyttelsesinteresser (Københavns Kommuneplan 2009) Bilag 5: Kulturhistoriske bevaringsværdier (Københavns Kommuneplan 2009) 33 Bilag 6: Byudviklingsområder / 34

2 Valg af geografisk område Kulturmiljøerne indgår i følgende sogne: Islands Brygge sogn, Sundby sogn og Højdevang sogn, i dag bydelen Amager Vest Fig.1 Sognekort (DIS- forum, 2011) Udvalgte kulturmiljøer/områder - Amager Fælled - Sundbyerne Sundbyvester og Sundbyøster, herunder Eberts Villaby - Islands Brygge Indledning Det danske land er et kulturlandskab skabt på baggrund af menneskets afhængighed af naturen som ressource og kilde til overlevelse. Landskabet vidner om et tæt samliv mellem menneske og landskab, natur og kultur. Københavns udvikling afspejler ligeledes en lang kulturhistorie, der afspejler byens forskellige roller igennem tiden. Fra militær- og handelsby til industriby og politisk centrum. Fra moderne by til bæredygtig, mangfoldig og tænkende storby (Apropos 2004). Byens historie afsætter spor og lader fortiden afspejles i nutiden. Vi bygger bro mellem generationer og skaber fælles referencer tilbage i historien. Disse kulturhistoriske spor danner sammen med litterære og kartografiske kilder baggrund for denne opgave, der har som formål at diskutere de nævnte kulturmiljøer/områder i relation til deres samtid, nutid og fremtid. Yderligere lægges der vægt på den flersidighed kulturmiljøbegrebet omfatter i form af en række forskellige forståelser af begrebet. Københavns Kommune foretager løbende registreringer og vurderinger af kulturmiljøer, hvilket afspejles i både Kommuneplaner, lokalplaner og bydelsplaner på 2 / 34

3 baggrund af en række statslige og regionale mål. Disse vurderinger vil ligeledes løbende blive kommenteret i opgaven Teori Kulturmiljøbegrebet Siden midten af 1990erne har kulturmiljø været et centralt begreb i diskussionen af, hvordan kulturhistoriske spor i landskabet bevares og forvaltes. Følgende citat er den officielle definition af kulturmiljøbegrebet og vil løbende blive kommenteret i opgaven: Et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling. (Schou, A. et al., 1999) Definitionen vidner om, at der er tale om et konkret sted, et afgrænset område. Til forskel fra rummet som det abstrakte og objektive, er stedet konkret og subjektiveret (Gieryn, T.F, 2000). Yderligere skal kulturmiljøet afspejle væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling, hvilket er en smule snævert, da der efter min mening er en lang række af samfundsmæssige udviklinger, der præger udviklingen. Det er interessant at kigge på kulturmiljøbegrebet som en sammensat enhed af ordene kultur og miljø. Kultur som resultater af menneskelig virksomhed hos en bestemt befolkningsgruppe i en bestemt periode (Politiken, 2005), og miljø som de ydre forhold som mennesker, dyr og planter lever under og påvirkes af (Politiken, 2005). Kulturmiljø kan på denne måde, efter min mening, betragtes som et sted, der afspejler menneskelig aktivitet påvirket af de ydre forhold vi lever under i en bestemt periode. Kulturmiljøbegrebet således et begreb, som først giver mening igennem den værdi og mening vi selv tillægger den. Kommune-, lokal- og bydelsplaner afspejler alle nogle forskellige nuancer af begrebet alt efter, hvad planen fokuserer på. Kulturmiljøbegrebet indgår således i en række forskellige betegnelser, herunder kulturhistoriske bevaringsværdier, Københavns historiske arv, kulturarven, bygningsarven, særligarkitektonisk værdi mv. Disse nuancer udtrykker en diversitet i kulturmiljøbegrebet, men er samtidig med til at gøre begrebet uigennemskueligheden. Jeg mener, at kulturhistorien som begreb er dækkende for alle kulturmiljøer, da et kulturmiljø netop udspringer af kulturhistorien, og vil i det følgende blive brugt som det overordnede begreb, hvortil kulturmiljø knytter sig. Måske er kulturhistoriske miljøer et mere fyldestgørende begreb end kulturmiljø. Yderligere er en væsentlig del af et kulturmiljø den særlige historie eller fortælling, der i tilknytning til stedet formidler stedets særlige karakter. Fænomenologisk kan der her tales om genius loci, stedets ånd den særlige stemning, der hviler over et sted. Stedet kan altså både opleves sanseligt og igennem viden, hvorved stedets historiske dybde (viden) og nuværende 3 / 34

4 fremtoning (sansning) opleves (Apropos 2004). Ofte vil der, udover de forskellige nuancer i begrebet, være forskellige forståelser af et kulturmiljø alt efter om stedet er af lokal, regional eller national betydning. Betydningen af et sted kan opleves meget forskelligt og det er derfor væsentligt at være opmærksom på et kulturmiljøs kategorisering som lokalt, regionalt eller nationalt, da et kulturmiljø på denne måde bevares i den rette kontekst (Apropos 2004). Kulturmiljøbegrebet er, som pointeret ovenfor, meget nuanceret og ikke altid lige gennemskueligt, hvilket denne opgave hvor muligheden opstår vil sætte fokus på. Bevaring og rekonstruktion Bevaring er ligeledes et aktuelt begreb i forhold til kulturmiljøbegrebet og har kilder langt tilbage i historien, hvor registrering af fortidsminder, stendysser og lign., vidner om et tidligt tegn på beskyttelse. Efterfølgende er der udviklet en række love og værktøjer til bevaring af kulturhistorien, herunder Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Lov om bygningsfredning mv. Værktøjerne tæller primært fredninger og bevarende lokalplaner. Netop sidstnævnte planer er vigtige i selve den aktive bevaring og beskyttelse, da registreringen i sig selv ikke nødvendigvis sikrer en bevaring eller beskyttelse af et kulturmiljø. Registreringen er således en del af processen, mens bevaringen er en helt anden del (Fritsbøger, B., (1) 2011). Yderligere er en række internationale aftaler væsentlige i forvaltningen af kulturhistorien, herunder Granada- konventionen (1985) og Firenze- konventionen (2000). Det er i bevaringsøjemed vigtigt at tænke på den naturlige udviklingsproces man stopper, når forvaltningen tager over. Landskabets upåvirkede udvikling standses i stedet forvaltes landskabet ned i den mindste detalje. Ligeledes er rekonstruktion en vigtig debat, når vi snakker kulturhistorie. Hvor vidt skal vi bevare noget vi ved, der har eksisteret, men som ikke findes fysisk nu? Og hvor meget skal vi genskabe fra fortiden? (Byskov, S. 2003) Denne genskabelse bliver en iscenesættelse af fortiden i nutiden og afspejler efter min mening kun en øget interesse for oplevelsen af og fortællingen om noget, der var engang... Prioriteringskriterier Det er nødvendigt, at der ved udpegning af et kulturmiljø sker en prioritering, så vi ikke på sigt genskaber og bevarer alle eller ingen kulturmiljøer i landet. Men hvordan finder man ud af, hvad der er det rigtige kulturmiljø at bevare, eller det forkerte? Udvælgelsen i kommunerne sker på baggrund af en række prioriteringskriterier, der vil blive diskuteret i forhold til opgavens udvalgte kulturmiljøer. Kriterierne er repræsentativitet, det egnsspecifikke, bevaringstilstanden, funktionen, autenticiteten, historisk kildeværdi, 4 / 34

5 identitetsværdien, oplevelsesværdien, fortælleværdien, diversitet, homogenitet og sammenhæng til naturgrundlaget (Schou, A., 1999). Ved hjælp af disse kriterier, kan en værdisætning være med til at vurdere om et kulturmiljø er bevaringsværdigt. Det er ikke afgørende, hvor mange kriterier, der opfyldes, men hvor høj værdi et kulturmiljø samlet har. Der kan således godt være en høj grad af historisk kildeværdi tilknyttet et kulturmiljø uden, at stedet opfylder alle andre kriterier. Historisk kortbladsanalyse Der er en række forskellige kilder til registrering af landskabets udviklingstræk igennem historien, herunder arkæologiske, statistiske, etnologiske m.fl. Denne analyse bygger på kartografiske kilder, nærmere bestemt en række historiske landkort. Historisk set er kort blevet brugt gennem mange år. De første gengivelser af landskabet begyndte så småt i starten af tallet igennem beretninger fra gårdene. Disse var uden opmålinger, blot skitser. De første reelle opmålinger kommer i løbet af tallet og bliver helt frem til slutningen af den kolde krig taget med henblik på militær brug. Dette skaber en række kort med fremhævninger af militærets interesser, herunder specielt topografiske forhold. Trianguleringen begynder muligvis på Hven i slutningen af tallet, men kommer først for alvor i gang i tallet og har afgørende betydning for kortudviklingen. Opmålingsmetoder og teknologiske fremskridt er også en vigtig del af den kartografiske udvikling og er væsentlige, når vi i dag bruger kort som analyse- og fortolkningskilder. En række kortserier bliver udviklet igennem 17- og tallet, hvor Videnskabernes Selskabs kort er et afgørende vendepunkt for korthistorien, da disse indeholder en landsdækkende matrikulering. Herefter følger Udskiftningskort, Original 1 kort, Sognekort, Generalkvartermesterstabens kort, målebordsblade og 4 cm kort (Korsgaard, P., 2006). Kortbladsanalyserne i denne opgave, vil bygge på Generalkvartermesterstabens kort opmålt i perioden , Høje Målebordsblade opmålt i perioden (dog videreudviklet og rettet siden), Lave Målebordsblade opmålt i perioden og 4 cm kort opmålt i perioden Skalaen er for Generalkvartermesterstabens kort og Høje og Lave Målebordsblade 1:20.000, men med centimeterserien indføres nye, europæiske standarder, hvorfor skalaen her af 1: Anvendeligheden af kort er i høj grad afhængig af skala og formål. Skala vil altid være relativt, men i relation til GIS, vil kort med lille skala være kort, der dækker store arealer, og storskala kort være kort, der dækker mindre områder og derved har en høj grad af detaljer (Heywood, et al., 2006). 5 / 34

6 Kort kan være både dokumenterende og illustrerende alt efter om kortet skal vise noget eksisterende eller noget forventet. Dette er væsentlig i forhold til kortets kildeværdi. Ofte vil kort være selektive udsnit af virkeligheden. Kort afspejler yderligere en proces over tid og kan derfor betegnes som kumulative kilder. Igennem kortbladsanalysen vil jeg prøve at fremhæve disse kumulative processer i det udvalgte område (Korsgaard, P., 2006). Den kartografiske analyse bygger generelt på fortolkninger og vil derfor have en række subjektive perspektiver. Fortolkeren skal så vidt muligt indtage en objektiv rolle, hvilket kan ses som en umulighed, i det fortolkeren, hermeneutisk set, altid vil have sin egen forståelsesramme og en række erfaringer hvorpå han opbygger sine fortolkninger. Dog kan disse erfaringer være medvirkende til at give fortolkningen et bedre teoretisk grundlag og en bredere forståelse af tolkningen. Kortet er i sig selv en kilde til kritik, da kortet reducerer virkeligheden og fremstår som en afbildning af virkeligheden og derved ikke er virkeligheden. Samtidig har kortet rumlige referencer til virkeligheden og fremstår derved som en transformation fra 3D til 2D og ved aflæsningen fra 2D til 3D (Heywood, et al., 2006). I det følgende vil de udvalgte kulturmiljøer blive sat ind i en historisk kontekst, hvorefter en kortbladsanalyse vil præsentere de væsentligste samfundsmæssige udviklingstræk i området. Amager Fælled Historie og kortbladsanalyse Amager har frem til 1658 haft en central placering i Danmark, netop der, hvor handelsveje krydsede hinanden fra nord og syd, øst og vest. Allerede i 1620 fik Amager en fast forbindelse til Sjælland via Knippelsbro. Skellet mellem København, Christianshavn og Amagerland var dog fortsat stort. Befolkningen bag voldene betragtede øen som et primitivt bondesamfund, hvorimod Christianshavn og København ernærede sig som købstad ved håndværk og handel. Indtil midt i tallet havde Amagerport været afgørende for skellet mellem bondesamfund og handelsby, men i 1858 blev byporten nedlagt og der var atter fri adgang mellem Amagerland og Købstæderne (Ehlers, C. og Ege, O., 2010). I en stor del af historien har den nære placering ved København, kyst og havn gjort øen attraktiv for bosætning og i nyere tid også for byudvikling. Amager Fælled udgør i dag 223 ha., og afspejler flere sider af kulturhistorien. I Fællesskabstiden var arealet brugt som græsning af kreaturer fra de lokale gårde - et historisk overdrev. I dag bruges i flere henseender betegnelsen biologisk overdrev som dækker over den vegetative karakter på stedet og ikke funktionen som fælles græsningsområde for dyr (Københavns Kommune (1), 2011). 6 / 34

7 Landboreformernes tid satte ligesom mange andre steder i landet også sin afmærkning på Amager, og varslede i høj grad om nye tider. Amager får endvidere en række landbrugsreformer, herunder en udskiftningsforordning i (Fritzbøger, B., 2009) I takt med bondens overgang til selveje og fastere fæsteformer, bliver Amager Fælled central i delingen af jord. Fællesskabstiden havde sat sit præg i landsbyerne og først op i tallet var fælleden i praksis blevet fordelt mellem byens gårdmænd. Yderligere skabte militærets tilstedeværelse på Amager Fælled problemer i forhold til Sundbyvester, der krævede kompensation for tabt jord (Frandsen, K.- E., et al., 2002). Militæret har siden Chrstian 4.s tid haft stor betydning på Amager. Det startede med befæstningsbyen Christianshavn i Christianshavns Vold er rester fra det daværende fæstningsanlæg og fremstår som et væsentligt kulturmiljø fra denne tid, hvilket ikke vil blive kommenteret yderligere i denne opgave. Efter Christianshavn fulgte en lang række militærrelateret anlæg på Amager, herunder en række krudttårne og ikke mindst søbefæstningen. I 1648 blev de første skanser til indskydning af kanoner anlagt, ligeledes af Christian 4. I 1765 blev det permanente Faste batteri anlagt, hvor militæret øvede sig på skydning, artilleri og håndvåben. En række øvelsesanlæg etableres i årene efter og den militære brug af Amager Fælled intensiveres i 1860erne ved indførelsen af nye og forbedrede våben (Ehlers, C. og Ege, O., 2010). Bortset fra enkelte bygninger omkring Faste Batteri, var fælleden ubebygget frem til 1885, hvor den første militære baraklejr blev oprettet. I 1886 fulgte en ny baraklejr, der i 1916 blev overtaget af Hærens Ballonpark, hvor en stor hangar skulle huse hærens observationsballoner. Ballonparken fungerer i dag som beboelse og fremstår derved som et kulturhistorisk element i relation til Amager Fælled som militærområde. I 1890 kom Artillerivejs Kasserne, der i dag huser Statens Seruminstitut (Frandsen, K.- E., et al., 2002). Under 1. og 2. Verdenskrig har Amager haft en central betydning i beskyttelsen af København. Skydningerne fortsatte helt frem til 1947, hvor udvidelserne af bebyggelsen omkring Sundbyvester og Islands Brygge kom for tæt på skydearealet. Militæret har altså haft afgørende betydning for Amagers udvikling og specielt omkring Amager Fælled. Det har været afgørende for bevarelsen af fælleden som ubebygget areal, at militæret har brugt området (Ehlers, C. og Ege, O., 2010). Militæret har i det hele taget haft en stor betydning også indenfor landbrugets udvikling, da bondetanden igennem sine militære pligter udvidede sin viden. Herigennem udbredtes nye tendenser (Fritzbøger, B., 2009). Også historiske kort er ofte udviklet på baggrund af militærets brug, hvilket kortbladanalysen vil se nærmere på. 7 / 34

8 I modsætning til andre landområder langs kysten på Amager, har udskiftning og udstykning i første del af tallet ikke påvirket Amager Fælled i samme grad som resten af Amager. Dette ses på kortene på bilag 2 (Frandsen, K.- E., et al., 2002). Yderligere er det overraskende at se på bilag 2, at hele Amager Fælled ikke er blevet inddraget til bebyggelse og byudvikling igennem historien området er i høj grad et oplagt område for bebyggelse i forhold til dens placering nær Københavns bykerne. Det er her væsentligt at se på militærets ophold i området, da de militære aktiviteter i høj grad har været med til at holde området frit for bebyggelse i større grad. Dele af området bærer også betegnelser tæt knyttet til militæret, herunder Exerceerpladsen, Faste Batteri, Artillerivej, Ballonparken mv. Flere af disse navne ses på en række historiske kort. På bilag 2 er optegnet militærrelaterede områder og bebyggede områder på hhv. Generalkvartermesterstabens kort, Høje og Lave Måleborsblade og 4cm kort. På denne måde fremstår det, hvordan disse to faktorer har spillet ind på områdets udvikling. I samme grad som militæret har været medvirkende til at friholde dele af Amager Fælled fra bebyggelse, i samme grad har bebyggelse været medvirkende til at skubbe militæret væk, da den bymæssige bebyggelse kom for tæt på de militære skydebaner. Denne relation mellem militæret og bebyggelse kan karakteriseres som en funktionel, cirkulær årsagsforklaring, hvor begge forhold påvirker hinanden og dermed udviklingen, jf. fig 3. Funktion Årsag Fig.3: Funktionel, cirkulær årsagsforklaring (Fritzbøger, B., (2) 2011) Det er svært at give årsagsforklaringer på historiske og landskabelige fænomener, da en lang række forhold spiller ind. Den nomotetiske årsagssammenhæng er for enkel til at kunne overføres til virkeligheden, mens den intentionelle i højere grad kan anvendes. Dog spiller så mange komplekse forhold sammen, at vi kun kan give nogle kvalificerede bud på baggrund af kilder og abduktion, hvor erfaringer fra andre sammenhænge kan bruges (Fritzbøger, B., (2) 2011). Men det er afgørende, at militæret har haft stor betydning for friholdelsen af Amager Fælled. Amagers kyststrækning mod vest har igennem historien været under store forvandlinger. Landindvinding har generelt haft betydelig indvirkning på landskabet og dets karakter igennem tiden. Udvidelsen af Amagers Vestkyst startede i slutningen af tallet, men Amagers udvidelse fra ca.50 til ca / 34

9 km 2 starter helt tilbage ved Christian d.4 s tid, hvor Christianshavn i 1618 blev påbegyndt. Omkring 1895 opfyldes Islands Brygge og i 1956 påbegyndtes en opfyldning af området imellem Sjællandsbroen og den gamle kyst. Opfyldet var hovedsageligt dagrenovation, men da man i midten af 1960'erne ønskede en hurtigere opfyldning, benyttedes en større andel bygningsaffald. Lossepladsen blev plomberet i 1972 (Københavns Kommune (1), 2011). På bilag 3 har jeg påtegnet kystens udvikling, hvor det tydeligt ses, hvordan havnen er indsnævret og Amager er udvidet. På bilag 2 ses yderligere, hvordan bebyggelsen har indtaget dele af Amager Fælled. Det første større bebyggelsesindgreb skete i en tid, hvor industrien var i fokus og begejstringen for glas, stål og beton ingen ende ville tage. URBAN- planen blev en aktualitet i 1960erne og først i 1990erne blev endnu en stor beslutning taget omkring bebyggelse på Amager Fælled Ørestaden og metrobyggeriet (Ehlers, C. og Ege, O., 2010). Ørestad er et led i Folketingets og Københavns Kommunes satsning på Øresundsregionen på baggrund af aftalen om Øresundsbroen i 1991 og Ørestadsloven i København var i 1980erne præget af lav vækst og stor gæld, og nye investeringer i Ørestadsregionen skulle sørge for fornyet vækst i byen. Hovedstaden hvad vil vi med den? (1989) blev afsættet til Ørestadens udvikling. Ørestaden vil blive diskuteret yderligere senere i opgaven. Amager Fælled er således gået fra historisk overdrev og militærområde til bebygget område og rekreativ naturpark. Islands Brygge Historie og kortbladsanalyse Islands Brygge er historien om Københavns industrielle opblomstring og om havnens centrale rolle. Havnens historie rækker helt tilbage til vikingetiden og voksede sig i takt med skibenes udvikling, efterspørgsel på varer og øget handel. Samtidig var havnen sted for mange arbejdspladser, hvilket netop tydeliggøres ved Islands Brygge, hvor arbejderboligerne ligger tæt op ad havnen. Havn og by var i symbiose de var afhængige af hinandens ressourcer. Dampmaskinens indtog slut tallet satte for alvor gang i industrialiseringen sammen med øget velstand og varens indtog. I løbet af tallet omligges en række havne fra sejlskibe til industrihavn. Yderligere kobles havnen kobles til jernbanen, der for alvor sætter gang i varetransporten på land. Befolkningsvækst i byerne skaber sammen med teknologi en optimal situation for industri og vækst. København er dog fortsat klemt inde bag voldene og en koleraepidemi i 1853 sætter fokus på hygiejne og sundhed, lys og luft. Voldene falder i 1855 som følge af sygdom og død. Byerne industrialiseres og fabrikker vidner om fremgang og forandringer, hvilket på dette tidspunkt var meget positivt (Bisgaard, H., 2010). 9 / 34

10 På Islands Brygge udspringer ideen om en ny bydel ligeledes af denne industrielle tidsalder. Dog vidner kortet på Bilag 2 (Høje Målebordsblade) om, at militæret ligesom på Amager Fælled var de første til at benytte området til byggeri i 1880erne. I de følgende år kom flere byggerier til, dels værksteder og tjenesteboliger (Zalewski, B., 2004). Udover militærets ønsker om opfyldning havde også Havnevæsenet et ønske om udvidelse af kajpladsen. Den store aktivitet i Københavns Havn gjorde det nødvendigt at udvide havnearealerne. Efter at Slusen blev bygget og fik styr på strømmen ind igennem havnen, kunne opfyldningen af Islands Brygge i 1903 begynde. Allerede i 1905 stod de første karrébebyggelser klar og mange bebyggelser er fulgt siden hen (Frandsen, K.E. et al., 2002). Kortbladene på bilag 2 viser denne udvikling. I tiden efter 1. verdenskrig var det et blomstrende industriområde, der fra starten af havde stor gavn af placeringen i nær tilknytning til havnen. I løbet af 1970erne svækkedes industrien og byens forstæder med hus og have blev attraktive. Både fra land og by flyttede folk til udkanten af byen og i takt med en begyndende ændring i erhvervsstrukturen, måtte byen se nye og udfordrende tider i øjnene. Godstransporten skiftede samtidig fra vand til land og fra stykgods til containertrafik, hvilket krævede en specialisering af havnene. En lang række kajpladser afindustrialiseres og funktionstømmes og industrien flytter generelt ud af byerne, hvor der er mere plads og bedre infrastruktur. Konsekvensen blev uudnyttede arealer centralt beliggende i byerne, ofte afgrænset af jernbaner, vejnet mv. som specielt havnen havde brugt til godstransport. Jernbanen har ligeledes haft stor betydning på Islands Brygge, hvor spor fra den gamle svingbro vidner om havnens godstransport. Byen er i krise, men langsomt udvikler nye erhverv sig og det postindustrielle videns- og informationssamfund er en realitet. Bysaneringer og byudvikling på de gamle industrigrunde får byen til at blomstre op igen parcelhusene erstattes af havneboliger. Luksusboliger langs havnen vidner om en by i konkurrence og en by med højt uddannede folk og kreativ kapital (Bisgaard, H., 2010). Kortene på bilag 2 viser tydeligt, hvordan Islands Brygge tog form og, hvordan land afløste hav i opbyggelsen af området. Generalkvartermesterstabens kort viser, hvordan området så ud inden opfyldningen. Høje Målebordsblade viser Islands Brygge efter den første opfyldning til militær brug og Lave Målebordsblade viser den endelige opfyldning af området. Kortene taler for sig selv! Yderligere viser bilag 3 ændringen i kyststrækningen som følge af bl.a. Islands Brygges opfyldning og opbygning. Langs Islands Brygge er der en række elementer, der vidner om områdets industrielle historie. Skinner fra den gamle svingbane/jernbane, fabriksbygninger og rester fra siloer. I historisk perspektiv, er Dansk 10 / 34

11 Sojakagefabrik A/S vel nok den mest betydningsfulde fabrik for Islands Brygges industri, grundlagt i En voldsom eksplosion i 1980 blev det væsentligste vendepunkt for afviklingen af områdets industriproduktion, men først i slutningen af 1990erne blev produktionen endelig indstillet igennem en helhedsplan for området (Frandsen, K.- E., et al., 2002). Ud fra de industrielle spor er havneparken blevet skabt med høj grad af fokus på at bevare områdets industrielle tidsalder. Interessen for havneområdet startede allerede i 1970erne, hvor flere unge folk flyttede ind med forventninger og engagement. Allerede her begyndte der at komme fokus på omdannelse af havnefronten, hvilket senere blev til Havneparken vi kender i dag. På Islands Brygge er industriens rivende udvikling omkring tallet en afgørende faktor i skabelsen af Islands Brygge, men om industrien var årsag til øget arbejdskræft eller om den voksende arbejdsklasse var afgørende for industriens fremkomst og udvidelse i byerne, er ikke til at sige. Befolkningsvækst, nærhed til havneanlæg, politiske forhold og teknologiske fremskridt er i ligeså høj grad afgørende for områdets udvikling. Der diskuteres fortsat om det er vigtigst for byen at tiltrække erhvervslivet eller arbejdskræften først, eller om den rette arbejdsstyrke er medvirkende til virksomhedernes tiltrækning. Det er på mange måder en nyttesløs diskussion, da man efter min mening ikke vil kunne adskille disse to parter. De er afhængige af hinanden (Gulmann, S., 2005). Islands Brygge er således historien om industriens storhed og fald og, fortællingen om, hvordan havnen kan bruges i et postindustrielt samfund. Sundbyerne, herunder Eberts Villaby Historie og kortbladsanalyse Sundbyerne består af Sundbyvester og Sundbyøster og er historien om landsbyernes indlemning i København og om deres forvandling til en københavnsk forstad. På bilag 1 ses det, at Amagers jorder består af primært tre forskellige typer af areal, hhv. den dyrkede agerjord, den hævede havbund og strandzonen med sine strandenge og græsklædte holme. Denne kategorisering af jord har sandsynligvis været afgørende for bosætning igennem historien, da det kunne tænkes, at bostederne placeredes på overgangen mellem agerjord og græsklædte områder. Derved udnyttede man både agerjordens høje bonitet og strandengens/overdrevets mulighed for græsning af dyr (Frandsen, K.- E., et al., 2002). 11 / 34

12 Kulturhistorisk Landskabsforståelse Blok Lisbeth Feldskou LAB09002 Fig.2 Matrikelkort Sundbyvester (Frandsen, K.- E., et al., 2002, s117) Fig. 3 Matrikelkort, Sundbyøster (Frandsen, K.- E., et al., 2002, s127) Ved at kigge på de historiske kort på bilag 2 og ovenstående matrikelkort (fig. 2 og 3), ses det, at gårdene er placeret i en tydelig række og ikke i en klynge omkring et gadekær eller lignende. Ved nærmere iagttagelse ses, at der generelt på Amager er en tendens til, at landsbyerne er bygget op omkring en række af gårde. Dette hænger sandsynligvis sammen med ønsket om at udnytte naturgrundlaget optimalt. Landsbyerne er derfor placeret på grænsen mellem agerjord og overdrev, hvorved naturgrundlaget udnyttes bedst muligt. Yderligere viser det sig, at gårdenes form er karakteristisk for Amagers landsbyer, da disse er bygget med en gårdstomt (plads) i midten, en agertoft til den ene side og en nyttehave til den anden side, hvilket bygger op omkring placeringen på grænseområdet mellem agerland og overdrev. Gårdene var 12 / 34

13 generelt på Amager kategoriseret efter 1-, 2-, 3- ottingsgårde eller halvgårde, hvilket var proportioneret med gårdens tomte, toft, have, agre mv. Ottingtallene var altså en slags måleenhed, der blev brugt til en lang række reguleringer i landsbyerne på Amager og vidner om et samfund med høj grad af rettigheder og pligter (Frandsen, K.- E., et al., 2002) Fra litterære kilder fremstår det, at Sundbyvester kun har haft 74 høveder græsning pr. Td. Hartk., mens Sundbyøster har haft 312 høveder græsning pr. Td. Hardk. Den meget store forskel ligger muligvis i militærets tilstedeværelse på fælleden, da der som nævnt før også berettes om kompensation af tabt jord ved udskiftningen (Nicolaisen, Chr., 1982). Efter gårdenes placering på både matrikelkortene ovenfor (fig. 2 og 3), Generalkvartermesterstabens kort og til dels Høje og Lave Målebordsblade, er det oplagt at vurdere den nuværende Englandsvej og Øresundsvej som de daværende bygader og nuværende Tingvej og Frankrigsgade som daværende baggader. Bymarkerne omkring er sandsynligvis vange. Begge Sundbyer har bibeholdt deres landsbykarakter op igennem tallet, men på matrikelkortene ovenfor ses det, at der allerede i slutningen af tallet var en række husmandslodder udlagt, hvor håndværkere og arbejdere boede. Matrikelkortene er fra hhv og 1804 og udtrykker til dels en udparcellering af tomterne til hus- og havebrug efter udskiftningsforordningen for Amager i Efter Landevejens omlægning i 1780erne mellem Sundbyerne, blev denne en fælles hovedvej (Nicolaisen, Chr., 1982). Kortmaterialet viser også, hvordan denne vej er bevaret frem til i dag med kun få ændringer. I Sundbyvester har området tættest på Amagerbrogade karakter af husmandssteder eller jordløse huse, mens de i Sundbyøster ligger langs hele Frankrigsgade. Jordløse, da de ikke var sat i hartkorn og dermed var fri for jordskatter. Omkring 1800 var der ca. 100 huse i Sundbyvester, mens der kun var få udflyttergårde. Et par gårde er muligvis blevet udflyttet fra Sundbyvester, men litterære kilder beretter om en brand i 1852, der højst sandsynlig har medvirket til en reducering af gårdene og et par udflytninger. Muligvis er de gårde, der ligger længere syd på ad Englandsvej, netop gårde, der er udflyttet i forbindelse med brand, se bilag 2, Høje og Lave Målebordsblade med markering af mulige udflyttede gårde. Sundbygård nedlagde som den sidste gård driften i 1960erne og kun en lille bolig på Peder Lykkes vej vidner om landsbyens tilstedeværelse. Netop årene omkring 1960erne og 1970erne har sandsynligvis været afgørende for Sundbyvester. Et faldende folketal i Købehavn fik den daværende overborgmester Urban Hansen til at tænke i nye boliger som atter skulle tiltrække folk til byen. URBAN- planen blev en realitet og Sundbyvesters idyl udslettedes markant, specielt syd for Peder Lykkesvej. Tingvejen ses omlagt og rettet ud. Store dele af den gamle landsbystruktur er igennem tiden blevet 13 / 34

14 udslettet af jorddeling, udskiftning, brande og nybyggeri, hvilket tydeligt fremgår af kortene på bilag 2. I Sundbyøster er det ud over den lige gårdrække, væsentligt at se på fig.3 ovenfor, hvordan gårdene er sammenhængende. En brand i 1814 fik på grund af denne konstruktion voldsomme konsekvenser for landsbyen, da den sammenhængende gårdrække gjorde det nemt for flammerne at få fat. Branden kunne ligesom i Sundbyvester muligvis få flere gårdejere til at flytte gården væk fra landsbyens hovedgade til fordel for mere plads omkring gården. Dette bekræftes igennem litterære kilder (Nicolaisen, Chr., 1982). Andre kunne muligvis udparcellere deres jord, og beboelsen i Sundbyøster har da også udviklet sig mere i retning af små jordbrug end i husmandssteder. Langsomt rykkede der også københavnske forretningsdrivende til Sundbyerne, der erhvervede sig landsteder igennem bønderne. Disse forhold fremgår dog ikke synligt af kortmaterialet. Endnu en brand i 1842 fik yderligere konsekvenser for Sundbyøster og blot få gårde var tilbage. Rødegård og Røde Kro var de vigtigste bebyggelser i landsbyen med hhv. brug af Hoffet og til forlystelser og teater. Rødegård er nu i Frilandsmuseets besiddelse, hvilket lægger op til en relevant diskussion om autenticitet og bevaring i forhold til det oprindelige miljø. Frilandsmuseet er både rammen om bevaring, men samtidig kilden til, at bygninger flyttes fra deres oprindelige miljø. Denne iscenesættelse af gårde fra nær og fjern giver både en fornemmelse af hvordan det var engang.., men også et billede af nogle bebyggelser i en tænkt og iscenesat kontekst. Debatten går på om det er bedst at flytte gårdene til Frilandsmuseet eller lade udviklingen gå i den retning samfundet ville på daværende tidspunkt, hvilket nok ville have forsaget en nedrivning. Det er en svær diskussion, men det væsentlige er efter min mening bevidstheden om, at gårde ikke ses i sin rette kontekst på museet, men, at det kan give et værdifuldt indblik i fortiden. Tilbage i Sundbyvester sker der i slutningen af tallet en opsigtsvækkende handling. En gård tæt på Amagerbrogade vidner om, at andre anvendelser af gårdene blev en aktualitet. Grosseren ved navn Herman Ebert købte i 1894 gården og på de tilhørende jordlodder varslede han om nye tider ved anlæggelsen af Eberts Villaby, som påbegyndtes i Eberts Villaby var højest sandsynligt iblandt de første egentlige villabebyggelser i Danmark. Ebert var også medvirkende til at få sporvognen til Amager og med sporvognen kom folk og med folk kunne der opstå bebyggelse (Nicolaisen, Chr., 1982). Eberts Villaby ses på bilag 2 (Lave og Høje Målebordblade og 4cm kort) udlagt sydøst for Sundbyvester og fremstår umiddelbart som en by i byen, hvilket også afspejles 14 / 34

15 af billedet nedenfor. Billedet udtrykker, hvordan Villabyen udlægges i parceller med egen have og et vejnet i mere lige strukturer end før set. Billede: Eberts Villaby, (Housted, E., 1996) Sundbyerne gennemgik således en transformation fra landsby til forstadsbebyggelse og blev i høj grad offer for efterkrigstidens moderne byggeri (URBAN- planen), hvor kulturhistorien ikke vakte interesse i samfundet. Sundbyernes udvikling er måske netop et symbol på den moderne tankegang, hvor man søger væk fra det traditionelle samfund. Diskussion Er Amager Fælled et væsentligt kulturmiljø? Som beskrevet, hægter der sig en række temaer op på Amager Fælleds historie, i form af dets skiftende karakter fra historisk til biologisk overdrev, den militære historie, landindvindingen og stedet som repræsentativ for den vilde natur i byen. Ud fra de hjælpende spørgsmål til udpegning af væsentlige kulturmiljøer i Apropos 2004 vil jeg vurdere, hvorvidt Amager Fælled fremstår som et væsentligt kulturmiljø (Apropos 2004). Stedets overdrevsfunktion kan vel næppe karakteriseres som et væsentligt kulturmiljø. Med tiden har forståelsen af et overdrev skiftet karakter og det vil derfor være svært at fastholde forståelsen af det historiske overdrev i en tid, hvor det biologiske overdrev er i fokus. Yderligere er Amager Fælled som overdrev hverken særegent eller fremstår som oprindeligt. Fortælleværdien er ej heller særlig høj. Derimod er den militære historie relevant i forhold til kulturmiljøbegrebet, da en række elementer fortsat fremstår i landskabet, f.eks. Ballonparken, HF Faste Batteri, Artillerivej, Artillerivejs Kasserne mv. Historien kan yderligere aflæses af en række stednavne og nævnte elementer. Området er derved repræsentativt for temaet om Københavns militære historie og opnår en tidsdybde igennem dette historiske perspektiv. Amager Fælled påkalder sig dog umiddelbart ikke i 15 / 34

16 sig selv denne militære opmærksomhed. Derimod kunne Ballonparken være et bud på et klart afgrænset kulturmiljø, der netop er en del af den samme militære historie. Amager fælled påkalder sig dog opmærksomhed i forhold til dens åbne karakter, trods en nær placering til Københavns centrum. Dette område er med sit forholdsvise store areal af regional endda Europæisk betydning i forhold til bevaringen af den vilde natur i byen. Yderligere er Amager Fælled en repræsentant for en lang landindvindingshistorie, der har været medvirkende til markante landskabelige forandringer mange steder i Danmark. Men særegent er den ikke. Der er altså flere aspekter i diskussionen om Amager Fælled som væsentligt kulturmiljø - overdrevet, militæret, landindvindingen og den vilde natur i byen. Kulturmiljøbegrebets forskellige nuancer spiller også ind på vores forståelse af Amager Fælled som kulturmiljø, da forskellige synspunkter vil vægte de forskellige hensyn forskelligt. I forhold til den vilde natur i byen, vil forskellige natursyn også påvirke debatten. Når man taler om naturen, er der mange forskellige forestillinger om hvad dette kan være. Det er derfor vigtigt, i forhold til diskussioner om naturens forvaltning og naturpolitik, at der hersker nogle fælles naturforståelser og retningslinjer. Med henblik på dette er der udviklet syv forskellige måder at se naturen på; Det uberørte (vs. det berørte), Det vilde (vs. det tæmmede), Det landlige (vs. det bymæssige), Det grønne (vs. det mekaniske, tekniske), Det fysiske (vs. social/kulturel tænkning), Det jordiske (vs. overnaturlige) og Det hele (Fink, H., 2002). Disse komplekse forhold gør det svært at afgrænse området og jeg vil derfor vurdere, at Amager Fælled som det fremstår i dag, ikke i sig selv er et væsentligt kulturmiljø, men selvfølgelig altid vil fremstå som et miljø påvirket af naturen. Til gengæld vil de nævnte elementer, specielt Ballonparken, fremstå som et væsentligt kulturmiljø i relation til Amager Fælled. Amager Fælled i form af sin vilde natur bevaringsværdigt som naturområde, hvilket også er nævnt i Københavns Kommuneplan 2009, jf. bilag 4. Det er altså ikke afgørende for bevaringen, om stedet er et kulturmiljø, ligesom det omvendt ikke nødvendigvis er bevaringsværdigt selvom stedet er et kulturmiljø. Eftersom min vurdering af Amager Fælled er, at det ikke er et væsentligt kulturmiljø, vil jeg prøve at diskutere de relevante prioriteringskriterier nævnt i starten af opgaven i forhold til Ballonparken, der efter min mening repræsenterer en række af de samme samfundsmæssige udviklingstræk som jeg har beskrevet omkring Amager Fælled. Ballonparken fremstår som en god repræsentant for, hvordan man bl.a. har boet i militæret, nemlig i simple barakbyggerier. Yderligere er den repræsentativt for en markant militær tidsepoke. Ballonparken fremstår som meget velbevaret på trods af den fortsatte brug af stedet og er i dag fredet. Dog 16 / 34

17 er der sket et skift fra militær brug til civil brug. Yderligere afspejles der en høj grad af autenticitet og historisk kildeværdi Ballonparken udgør en kilde til viden om fortiden, dog som en del af den nyere militære historie på stedet. Tidligere var der lignende teltlejre i området. I forhold til autenticitet er det vigtigt, at stedet ikke udgiver sig for at være andet end der er. Ballonparken udstråler en glæde og åbenhed omkring stedet som giver besøgende en høj oplevelsesværdi. Fortælleværdien er udfordret af, at stedet er rimelig ukendt, men autenticiteten underbygger i høj grad muligheden for at øge fortælleværdien omkring stedet. Ballonparken repræsenterer som nævnt en militær del af Københavns historie og fremstår derved på den ene side et homogent miljø, men afspejler en del af den diversitet og mangfoldighed, der er i blandt Københavns boformer. Er Islands Brygge et væsentligt kulturmiljø? Som beskrevet, er Islands Brygge udsprunget af den industrielle tidsalder og en tid, hvor vækst, produktion og handel var kendetegnet for København. Udover at afspejle industriens storhed, udtrykker området også industriens fald det postindustrielle samfund. En periode, hvor nye tanker og planer for byen var nødvendigt og, hvor der skulle kæmpes for at få gang i hjulene igen. Som det sidste tema afspejler Havneparken, som den fremstår i dag, et øget fokus på de kulturhistoriske spor og bevaring af disse. Islands Brygge fremstår som repræsentant for det industrielle tema og består af en række fysiske strukturer, der alle fortæller hver sin del af den industrielle historie arbejderboliger, jernbanespor, kajplads mv. Området består i høj grad af de oprindelige elementer, hvorved en fortælleværdi, oplevelsesværdi og æstetisk kvalitet tillægges. En lang række af Island Brygges industrielle spor har ændret funktion og tjener andre formål (Apropos 2004). Ved gennemgang af prioriteringskriterierne opnås en høj værdisætning både ved repræsentativitet, bevaring, funktion, autenticitet, kildeværdi, identitet og oplevelses- og fortælleværdi. Autenticiteten kan diskuteres, da stedet har været igennem en transformation over tid og derved til dels giver sig ud for at være noget andet end det var. Islands Brygge fremstår som et væsentligt kulturmiljø med høj værdisætning. Dog er det vigtigt at tage med i vurderingen, at der allerede er lavet en række prioriteringer i forbindelse med udviklingen af Havneparken siden 1970erne. Bygninger, spor og elementer fra industriens storhed er bevaret, andre er revet ned. Denne subjektive udvælgelse, der allerede er sket giver en mulighed for at diskutere, hvad vi skal med sådanne færdige kulturmiljøer i fremtiden. Hvor længe skal vi bevare fortiden og hvor meget skal bevares? Og hvordan skal der gøres plads til fremtiden, når fortiden skal stå til skue overalt i landskabet? Noget af svaret findes i kommune- og lokalplaner, plejeplaner og fredninger, hvor vi lægger en bevarende dagsorden 17 / 34

18 for dagen. I den nærmeste fremtid vil bevaring og beskyttelse fortsat være i fokus, men mon ikke vi en dag i fjern fremtid må opgive nogle af de, i dag, væsentlige kulturmiljøer til fordel for nytilkomne. Måske ændrer vi også vores syn på bevaring og beskyttelse i takt med en stadig ophobning af kulturhistoriske spor. Efterkrigstidens modernisme har i hvert fald vist vejen til et samfund, hvor mange kulturhistoriske spor blev slettet til fordel for moderne byggeri. Således fremstår Islands Brygge som et væsentligt kulturmiljø, der er udsprunget af den industrielle tidsalder, men om industriens spor altid vil være synlige i bybilledet på Islands Brygge, er ikke til at sige. Er Sundbyerne, herunder Eberts Villaby et væsentligt kulturmiljø? Som beskrevet er Sundbyernes historie en fortælling om Amagerlandets forvandling fra bondesamfunds til husmandssteder, landsteder, udparcellering og bymæssig forstadsbebyggelse. Samtidig dækker historien om Sundbyerne Fællesskabstidens ophør og Landboreformernes indtog, for dernæst at fortælle historien om sammensmeltningen af land og by og kontrasten mellem landsbykultur og bykultur. Ved gennemgang af de hjælpende spørgsmål til udpegning af kulturmiljøer i Apropos 2004, fremstår det ikke entydigt om Sundbyerne er et væsentlig kulturmiljø. Der er ikke tvivl om, at de afspejler en væsentlig kulturhistorie, der afspejler en hel generel udvikling i Danmark, men netop denne generelle udvikling gør Sundbyerne til en blandt mange. Sundbyerne fremstår med meget få af deres oprindelige elementer og mister derved meget af deres fortælle- og oplevelsesværdi. Den rumlige sammenhæng fremstår også svag, da en række tiltag igennem historien har skabt et broget arkitektonisk billede af området. Heller ej en klar afgrænsning af området forekommer. Dette fører mig hen på en afklaring omkring Sundbyerne som værende et ikke væsentligt kulturmiljø, men et miljø, der i høj grad er påvirket af kulturen. Da Eberts Villaby udspringer af Sundbyernes historie og i den grad afspejler en markant fornyelse i måden at betragte byskabet på, vil jeg forledes til at se på Eberts Villaby som et væsentligt kulturmiljø. Eberts Villaby opfylder en lang række af ovenstående krav til et væsentligt kulturmiljø. Det er interessant, at Sundbyerne ikke i sig selv er et kulturmiljø, men den udvikling de har været medvirkende til, har skabt grundlag for et så væsentligt kulturmiljø som Eberts Villaby. Ved gennemgang af prioriteringskriterierne fremstår det, at Eberts Villaby medtager en høj værdisætning. Området er i høj grad repræsentativt som type i 18 / 34

19 form af den nytænkende måde at bo på. Konceptet omkring villabyen er efterfølgende blevet kopieret mange steder i landet. Funktionen er stadig den samme og autenticiteten er høj i form af den gode bevaring og vedvarende brug, hvilket skaber en god oplevelses- og fortælleværdi. Kildeværdien er god og udgør en central kilde til vores viden om villabyernes udspring. Miljøet er på den ene side homogent i form af villaen som type, men på den anden side bærer området en diversitet på grund af de forskelligartede villaer, der findes i området. Eberts Villaby fremstår som en afgrænset helhed af høj arkitektonisk kvalitet og er efter min overbevisning et væsentligt kulturmiljø. Regionsplaner, kommuneplaner (2009), lokalplaner og bydelsplaner Kommunerne er ifølge Planlovens 11a, stk.14 forpligtiget til gennem kommuneplanerne at sikre de væsentlige dele af kulturhistorien, herunder også kulturmiljøer. En forundersøgelse og en feltregistrering skal lægge til grund for udpegning, udvælgelse, afgrænsning og kortlægning af kulturmiljøet. Københavns Kommune bruger en række redskaber til sikring af byens kulturarv. I Københavns Kommuneplan 2009 står følgende: Byens kulturarv sikres igennem fredninger og bevarende lokalplaner. Det sikrer, at byens historie bevares i de fysiske strukturer, f.eks. bygninger, byrum, kvarterer, fæstningsværker mm. (Københavns Kommuneplan 2009 s.34) Igennem en eksempelsamling og dialog med forskellige interessenter, vil kommunen sikre byens kulturhistorie, herunder også kulturmiljøer. Lokalplanen er et afgørende værktøj i bevaringen af kulturmiljøer, da denne er direkte regulerende for et geografisk afgrænset område. En lokalplan fastlægger under hvilke bestemmelser et område skal udvikles, herunder hvad området og bygningerne skal bruges til, hvor og hvordan, der skal bygges nyt, hvilke bygninger, der skal bevares og hvordan de ubebyggede arealer skal indrettes. Udover lokalplanen, er Bydelsplanerne et vigtigt værktøj til at skabe lokal forståelse for de retningslinier både region-, kommune- og lokalplan indeholder. På denne måde inddrages borgerne i en proces omkring lokalmiljøets udvikling og tilhørende historie. Der skabes en fælles følelse omkring områdernes bevaringsværdige kulturmiljøer. Bydelsplan Amager Vest giver eksempler på denne aktive inddragelse af lokalbefolkningen i håbet om en større tilknytning til området. Bydelsplanen vil blive inddraget senere i opgaven (Bydelsplan Amager Vest, 2010). Amager Fælled Amager Fælled er jf. bilag 4 udpeget som naturbeskyttelsesområde og spredningskorridor for dyr og planter. Denne udpegning er sammen med fredninger, plejeplaner og bydelsplaner de væsentligste redskaber i udviklingen af Amager Fælled. Det er interessant, at Københavns kommuneplan 2009 har et 19 / 34

20 markant fokus på at øge borgernes brug af de grønne områder (Københavns Kommuneplan, 2009). Tilgængelighed og brugbarhed af grønne områder er blevet en væsentlig del af byens grønne profil, hvor der kræves en multifunktionel grøn arena. Billedet af det grønne rum i byen har forandret sig væsentligt igennem historien fra en mere monofunktionel karakter til en multifunktionel dimension. Natursynet spiller som nævnt også ind her (Fink, H., 2002). Nye idealer om den mangfoldige by med diversitet præger opfattelsen af byens grønne områder. Her er det interessant at se Amager Fælleds udvikling fra historisk overdrev til nuværende flersidige brug, f.eks. naturcenter, stisystemer, boldbaner, kolonihaver mv. Området påvirkes af ønsket om øget tilgængelighed og brug, og vil derfor være genstand for en skærpet kulturel påvirkning og øget forvaltning. Amager Fælleds landskabelige karakter bliver styret i retningen af borgernes ønske om tilgængelige og brugbare grønne rum i byen. Om denne udvikling er positiv eller negativt er umulig diskussion, da det vil være afgørende hvilken interesse man har i området naturvejleder, turist, cyklist osv. Det væsentlige er en bevidsthed omkring denne udvikling og hvorvidt den underbygger det ønske de forskellige interessenter har til Amager Fælled. I bydelsplanen for Amager Vest står følgende om Amager Fælled: Lokaludvalgets målsætning for Amager Fælled er todelt: Dels ønsker lokaludvalget, at langt flere både lokale og københavnere generelt skal benytte fælleden. Og dels ønsker lokaludvalget, at der strammes op på de kriterier, der udgør grundlaget for den fortsatte udvikling af fælleden (Bydelsplan Amager Vest, 2010) Med dette citat fra bydelsplanen fremgår det tydeligt, hvilken konflikt Amager Fælled er en del af i fremtiden. En konflikt mellem en øget brug af området med en samtidig skærpelse af de retningslinier, der dikterer brugen og udviklingen af området i praksis repræsenteret ved kommune og lokaludvalg som til dels har modsatrettede interesser! Islands Brygge Som det ses på bilag 5, er dele af Islands Brygge udpeget som bevaringsværdige bygninger med særlig arkitektonisk karakter i Københavns Kommuneplan Yderligere er der bevarende lokalplaner for området og en bydelsplan, der bakker op omkring kommuneplanens retningslinier. Bydelsplanen skriver følgende om visionen for bydelen ved Bryggen: Lokaludvalgets vision for havnen er på baggrund af borgerprocessen, at havnen skal indeholde en bred vifte ag aktiviteter og attraktioner, der kan tiltrække 20 / 34

21 både unge og gamle, motionister og handlende samt faste beboere og besøgende fra andre steder i byen Islands Brygge skal altså i fremtiden bygge videre på de aktiviteter og attraktioner, der findes i bydelen i dag for derigennem at opretholde en mangfoldighed og diversitet i beboersammensætningen. Med borgerne som meddebattører i udviklingen af bydelsplanen, har Islands Brygge formået at få omdannet den industrielle, forfaldne bydel til en blomstrende aktiv havnefront med borgerne dybt forankret i bydelen. Mange byer følger efter i håbet om at kunne skabe en aktiv havnefront med ny kreativ energi og kapital. Islands Brygge er et eksempel på, hvordan et samarbejde imellem de forvaltende organer og planer, kan styrke udviklingen af et byområde. Sundbyerne, herunder Eberts Villaby Dele er Sundbyerne er udpeget som bevaringsværdige bygninger i Kommuneplan Det fremgår dog ikke på hvilket grundlag de er udvalgt, men efter min vurdering er der ikke tale om en bevaring af det historiske Sundby, hvor landsbykarakteren fremgår, men dele af den nyere bebyggelse. Derimod er Eberts villaby jf. bilag 5 udpeget som bevaringsværdige bygninger af særlig arkitektonisk værdi på grund af helhedspræg eller større sammenhængende træk (Københavns Kommuneplan 2009). Min diskussion af prioriteringskriterierne underbygger dette og er næppe til megen diskussion. Dog er det relevant, at der i bydelsplanen ikke nævnes noget om Eberts Villaby i forbindelse med bevaring og beskyttelse af området på trods af kommuneplanens udpegning. Lokaludvalget har ellers i sammenhæng med Amager Fælled skabt debat om, hvorvidt kommunens udpegninger er tilstrækkelige. Bydelsplanen kunne med fordel her bakke op omkring kommunes udpegninger, så man står stærkere i udpegningerne i fremtiden. Eberts Villaby er efter min mening et godt eksempel på, hvordan et væsentligt kulturmiljø kan indgå i samtiden uden en række hensyn til kulturhistorien. I modsætning til Islands Brygge, hvor døde elementer fra kulturhistorien er en del af havneparken, er alle kulturhistoriske elementer i Eberts Villaby levende. Med levende og døde mener jeg hvorvidt elementerne er i brug eller ej. Dog er Frøsiloerne på Islands Brygge også et rimelig godt eksempel på levende brug af kulturhistoriske elementer. Dog er der her en voldsom kontrast mellem siloerne som en del af den pulsende industri til den nuværende brug af siloerne som private og lukkede boliger. Fredning Fredninger er et vigtigt redskab i arbejdet for at beskytte Danmarks natur. Med en fredning lægges rammerne for et område i fremtiden, herunder bl.a. pleje 21 / 34