10 km på et kilo bøgebrænde - dagligliv under besættelsen

Transkript

1 24 10 km på et kilo bøgebrænde - dagligliv under besættelsen Niels Jarlmark Grundet den tilspidsede diplomatiske situation mellem England og Tyskland i sensommeren 1939 kunne man ane en begyndende bekymring for energiforsyningerne hos både de statslige og kommunale myndigheder. Og da Tyskland angreb Polen den 1. september, var regeringen straks klar med en rationering af kul og olie, som varede helt til Allerede den den 4. og 5, september opfordrede København og Frederiksberg sine borgere til at begrænse forbruget af gas og elektricitet, da man frygtede for kulforsyningerne til de Fig. 1. Generatordrevet lastbil fra 1940erne. kommunale værker. Også regeringen var forberedt på, at konflikten kunne medføre forsyningsproblemer af kul fra England og olie fra Mellemøsten. Det blev dog efterhånden muligt at importere kul fra Tyskland og olie fra tyskdominerede lande i Nordafrika og Mellemøsten. Men forsyningerne var små, så benzinen blev forbeholdt militæret, politiet samt helt specielle formål og kullene blev fortrinsvis tildelt industrien og i et vist omfang de kommunale værker. Industrien og transportsektoren rammes hårdt Selv om kulimportørerne havde oparbejdet store lagre, blev de hurtigt tømte. Kulforsyningerne fra England var ophørt. Tyskland, der havde store forekomster af kul, var først så småt begyndt at levere, men da kullene skulle fordeles mellem alle tyskdominerede lande, blev forsyningerne til Danmark ret små. Da dampmaskiner var datidens dominerende drivkraft begyndte problemerne hurtigt at melde sig for industrien, jernbanerne, skibsfarten og de kommunale værker. Problemerne blev dog en smule lettet, da der efterhånden kom gang i brunkulslejerne i Midtjylland. Også benzinrationeringen skabte hurtigt store problemer. Både den kollektive trafik og biltrafikken måtte erkende, at det var slut med at køre på benzin. Skulle trafikken stadig rulle, var der ikke andre muligheder end at få påmonteret en gasgenerator. Hvis man da ikke lige gik over til den ynkelige skæbne at lade bilen trække af en hest.

2 25 Privatbilisterne var endnu dårligere stillet. De havde absolut ingen mulighed for at skaffe benzin. Selv læger og dyrlæger, der var afhængig af deres bil havde svært ved, at få tildelt benzin. Så mange bilister valgte simpelthen at klodse bilen op og aflevere pladerne til motorkontoret. I stedet måtte man så tage cyklen. Men nissen flyttede med, da man heller ikke kunne skaffe cykeldæk eller slanger. Bøgebrænde erstatter benzin I midten af 1930erne fremlagde Hitler planer om, at Tyskland skulle være så selvforsynende som mulig. Særligt olie og gummi havde den højeste prioritet for Hitler, der var i fuld gang med at opruste det tyske militær. Den tyske kemiindustri, med kemigiganten Faber Kemi i spidsen, begyndte straks forsøg med at fremstille syntetisk gummi og flydende brændstof af kul, som fandtes i næsten uendelige mængder i Tyskland. Forsøgene lykkedes til en vis grad, men fremstillingsprocessen var langsommelig og dyr, så i første omgang opgav man at masseproducere de to produkter. Men Faber Kemi, der havde stor erfaring inden for olieindustrien, forsøgte gennem det meste af krigen at finde frem til, hvordan man kunne skabe en masseproduktion af flydende brændstof baseret på kul. Opel-fabrikkerne kom imidlertid med et andet og brugbart forslag gasgeneratoren. Denne løsning fik ingen nævneværdig militær betydning, men den var i høj grad årsagen til, at den civile trafik, både i Tyskland og Danmark, ikke brød helt sammen. Gasgeneratoren kommer til Danmark Det havde i mange år været en kendt sag, at biler kunne køre på gas. Men det var aldrig slået an. For det Fig. 2. Prøvekørsel i 1941 med gasgenerator på bus. Billedet stammer fra København. første gav gassen langt fra samme ydeevne som benzin, og for det andet skulle man være i nærheden af en tankstation, der solgte gas. Opel løste problemet ved at påmontere et gasværk, en gasgenerator på bilen. Og den helt store fordel ved Opels gasgenerator var, at den kunne fremstille en ren gas med større ydeevne, bedre økonomi og større driftssikkerhed end hidtil kendt. Da Opel havde færdigudviklet gasgeneratoren, blev patentet solgt, bl.a. til Danmark. Og i løbet af kort tid blev den sat i masseproduktion og solgt under navnet IMBERT. Den blev hurtigt vognmændenes foretrukne gasgenerator pga. den gode økonomi og driftssikkerhed. Og økonomien i IMBERT var så god, at man reklamerede med, at man kunne køre op til 10 km. ved 60 km/t. på et kilo bøgebrænde. Træ fra Gribskov blev eftertragtet Træ fra Gribskov blev hurtigt eftertragtet. Forhenværende ekspeditionssekretær ved amtet fru Elisabeth Ingleby fortæller fra sin tid som kontorelev i den afdeling, der fordelte træ fra Gribskov, hvordan amtet

3 26 fordelte træet under besættelsen. Tømmer og rafter var som sædvanligt forbeholdt savværkerne. Og som sædvanligt blev affaldstræet solgt til brændehandlerne. Det var normalt kakkelovnen, som nød godt af brændet, men nu skulle brændet fordeles mellem kakkelovnen og bilen. Det betød, at bøgebrændet blev forbeholdt gasgeneratorerne, medens der resterende måtte gå i kakkelovnen. Fru Ingleby fortæller videre, at normalt skulle brændselshandlerne modtage rationeringsmærke for det for solgte bøgebrænde og aflevere dem til amtet. Amtet skulle så føre kontrol med, at der var overensstemmelse mellem det udleverede bøgebrænde og det modtagne antal rationeringsmærker. Det var imidlertid ikke altid regnskabet stemte. Men da man ikke formodede, at Handelsministeriet kontrollerede regnskabet, overså amtet fejlen, og sendte det ind som godkendt. Det sidste kvas blev solgte til borgerne, der for et mindre beløb kunne sanke inden for et bestemt område. Men det var ikke altid, at skovløberne, der var Fig. 3. Ikke blot biler men også motorcykler, her en Nimbus, kørte på gasgenerator. flinke folk, havde fjernet al brugbart træ. Sankerne var sommetider heldige og fandt noget regulært brænde, som skovløberne havde glemt. Stødene blev normalt også brugt til brænde, eller det blev solgt under hånden som generatorbrænde. Men nu blev alle egestødene kørt til Garvesyren på Holmegårdsvej, hvor de sammen med granbark blev brugt til fremstilling af garveekstrakt. Danske gasgeneratorer Mange danske fabrikker inden for autobranchen begyndte efterhånden at udvikle deres egne gasgeneratorer. F.eks. udviklede De Forenede Automobilfabrikker en gasgenerator, der blev solgt under navnet TRIANGEL, der i øvrigt også var navnet på fabrikkernes lastbil. Det var en lille populær lastbil, der blev fabrikeret fra omkring 1919 til først i 1950erne. Medens IMBERT og TRIANGEL var store og klodsede og fortrinsvis blev brugt til erhvervskøretøjer, udviklede Silkeborg Karosserifabrik en mindre gasgenerator. Den kunne trækkes efter en personbil, men den var ret dyr og fik ikke særlig stor udbredelse. Efterspørgslen på gasgeneratorer var efterhånden blevet meget stor. I perioden kørte mellem og dansk indregistrerede biler på gengas. De fabrikker, der havde den fornødne ekspertise til at lave en drifts- og trafiksikker generator, kunne ikke følge med efterspørgslen. Så mange små lokale maskinfabrikker og smedemestre øjnede en chance for at tjene nogle hurtige

4 27 penge. De begyndte at fabrikere deres egne gasgeneratorer. De var billigere end de originale mærker, men de var ofte kun dårlige efterligninger, der ikke tog den fornødne højde for sikkerheden. Selv om Rigspolitiets motorsagkyndige havde udarbejdet et sikkerhedsreglement med en efterfølgende lovpligtig typegodkendelse, så man stort på det. Myndighederne kendte til problemet, men politiet havde ingen muligheder for at føre en effektiv kontrol. De havde mange andre problemer, de skulle følge op på, og det gik i høj grad ud over trafiksikkerheden. Fig. 4. Trafiksikkerhed er ikke noget nyt tema. Annonce fra Gasgeneratorer og trafiksikkerhed Manglende vedligeholdte og fejlkonstruerede gasgeneratorer var en af hovedårsagerne til mange trafikuheld i besættelsesårene. Specielt var kulilteforgiftning et stort problem. Hvis gasgeneratoren ikke jævnligt blev efterset og justeret, eller den var fejlkonstrueret, var der risiko for, at kulilten sivede ind i kabinen i stedet for ud gennem udstødningsrøret. Så kulilteforgiftninger var årsag til mange trafikuheld, der ofte endte med dødelig udgang. Problemet blev efterhånden så stort, at myndighederne gennem annoncer og pengepræmier opfordrede bilejerne til at vedligeholde deres gasgeneratorer og at komme med forslag til eventuelle forbedringer. Det var dog ikke alle bilister og vognmænd, der så stort på sikkerheden. F.eks. kan man på ordresedler fra Hillerød Maskinfabrik og Kedelsmedie - til dagligt kaldet Gottliebs Maskinfabrik - se, at flere af Hillerøds vognmænd og virksomheder ofte sendte deres biler hen til Gottlieb for at få justeret eller repareret gasgeneratoren. Industrien mangler råstoffer Det var imidlertid ikke kun trafikken, der havde problemer med at få dagligdagen til at hænge sammen. Industrien var efterhånden trængt op i en krog på grund af manglende materialer. I begyndelsen af besættelsen gik det så nogenlunde tilfredsstillende for industrien. Men efterhånden blev situationen forværret. I 1943, hvor krigslykken var vendt, blev Tyskland mere og mere trængt. Det gik ud over de i forvejen små tilførsler af råstoffer, så situationen i industrien var efterhånden blevet katastrofal. Specielt var jern- og metalbranchen hårdt ramt med faldende indtægter, fyringer og lukninger. F.eks. måtte Nordsten ofte sende folk hjem, fordi fabrikken simpelthen ikke kunne skaffe materialer. Fabrikkerne var også ofte nedslidte, så jernindustriens fabrikker måtte nøjes med at arbejde i det omfang, man kunne skaffe kul og jern. Spildindsamlingen kom industrien til hjælp I var arbejdsløsheden endnu høj efter 1930ernes økonomiske kollaps. Der blev gjort mange tiltag for at beskæftige de arbejdsløse, blandt andet stiftede man Landsforeningen Til Arbejdsløshedens Bekæmpelse eller slet og ret LAB. LAB igangsatte flere arbejdsskabende aktiviteter, men den vigtigste blev spildindsamling. Under mottoet Til kamp mod spild satte LAB en effektiv spildindsamling i system. Spildmændene, som de hed, var tidligere arbejdsløse, der blev udstyret med en trehjulet budcykel. De havde spande på ladet til det indsamlede affald, som husmødrene i forvejen havde sorteret.

5 28 Fig. 5. Hillerød Motor Co. s udstillingspavillon i Affald fra fødevarer blev indsamlet og brugt til svinefoder. Kasseret tøj, papir, glas og metal, f.eks. konservesdåser og barberblade, blev efter indsamlingen sorteret og sendt tilbage til industrien til genbrug. Metallet blev sendt til Det Danske Stålvalseværk i Frederiksværk, der blev oprettet i 1940 som den første danske genbrugsvirksomhed. Det indsamlede metal fra LAB, udgjorde efterhånden op til 30 % af Stålvalseværkets råmaterialer. Her blev det omsmeltet sammen med andet skrotmetal og forarbejdet til stål. Ind imellem var Stålvalseværket dog så heldig, at man fik tilført importeret jernmalm. F.eks. aftalte den danske regering og den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best, at Danmark skulle sende et større kvantum smør til Finland, og der blev betalt med jernmalm fra Sverige. Den sending kom blandt andet skibsværftet B&W til gode. Værftet havde udviklet en stor gasgenerator til motortog, men på grund af mangel på råjern, havde de ikke kunnet efterkomme efterspørgslen fra DSB og privatbanerne. Reparation og genbrug En anden løsning på industriens problemer blev reparationer og genbrug. Intet måtte kasseres. Værktøjet eller maskinen der gik i stykker, forsøgte man selv at reparerer. Hvis det ikke lykkedes, måtte man have hjælp af en af de mange fabrikker eller værksteder, der havde specialiseret sig i reparation og renovering. Det kunne f.eks. være Gottliebs Maskinfabrik, der efterhånden var blevet Hillerøds største reparationsværksted.

6 29 Gottliebs Maskinfabrik Gottliebs Maskinfabrik lå i Slangerupsgade, hvor Føtex nu har til huse. Fabrikken havde fra starten specialiseret sig i fabrikation og reparations- og servicearbejder af kedler, transportanlæg og maskiner til gasværker og metalstøberier. I de første besættelsesår arbejdede man videre i det omfang man kunne skaffe materialer. Imidlertid indså Gottlieb hurtigt, at forsyningerne af nye råmaterialer snart ville stoppe, og så en god forretning i at gå ind i reparations- og genbrugsbranchen. I Folkemuseets arkiv findes en del arkivalier fra Gottliebs maskinfabrik, bl.a. en ordrebog fra Den giver et godt indblik i fabrikken og dens kunder under besættelsen. Den fortæller f.eks., at Hillerød Motor Co, der lå i Østergade, Hillerød Autolager ved Lars Larsen og flere af byens vognmænd dagligt sendte biler ned til Gottlieb. Det var ofte for at få gasgeneratoren efterset eller repareret. Ud over service af gasgeneratorer udførte Gottlieb også andre arbejder på specielt lastbiler, f.eks. afdrejning af bremsetromler og alle former for svejsearbejder. Det var imidlertid renovering og reparation af maskiner og værktøj, der var Gottliebs hovedområde. Fabrikken servicerede stort set alle brancher lige fra montagearbejde for Stålvalseværket i Frederiksværk til reparation af redskaber for Guldborg Frugtplantage på Falster. Situationen forværres Gennem hele 1944 og begyndelsen af 1945 forværres produktions- og forsyningssituationen yderligere. Samfundet var ved at bryde sammen. Alt var efterhånden nedslidt. Den kollektive trafik var stort set brudt sammen. DSB kørte uregelmæssigt på grund af manglende materiel og de mange jernbanesabotager. Sporvognene i København og Århus var ramt af rationeringer af el, og mange busser og rutebiler var simpelthen brudt sammen. Det gik heller ikke bedre for jernindustrien. Forsyningerne af kul og jernmalm var mere eller mindre ophørt, og det var kun de fabrikker, som arbejdede Fig. 6. Luksusudgave af gasgenerator fremstillet på Silkeborg Karosserifabrik. Den blev dog ikke solgt i mange eksemplarer, da den var ganske dyr. De, som havde råd til at købe den, havde nok som regel også via deres forbindelser adgang til benzin!

7 30 for værnemagten, der kunne regne med forsyninger. De var til gengæld ret sikre på at blive udsat for sabotage. Det var dog ikke altid, at frihedskæmperne saboterede de rigtige fabrikker. Således fortæller fru Ingleby, at hendes fars metalstøberi på P. Mogensensvej blev sprængt i luften i 1944, da man formodede, at støberiet lavede reservedele til tyske fly. Måske lignede de støbte låg til mælkejunger, som støberiet fremstillede, en flydel? Rationeringerne ophæves Efter afslutningen af krigen i1945 begyndte forsyningerne med olie og kul i Europa så småt at blive normaliseret. Den danske økonomi var imidlertid totalt smadret. For at få gang i økonomien og samhandlen med udlandet indførte Nationalbanken en række valutarestriktioner. F.eks. måtte der ikke importeres varer for mere udenlandsk valuta, end Nationalbanken fandt forsvarligt. Regeringen fulgte trop ved at fastholde rationeringer på specielt landbrugsvarer. De skulle bruges som byttevarer, f.eks. eksporterede Danmark smør til England, som til gengæld skulle genoptage kulforsyningerne. Situationen lettede først i årene mellem 1948 og 1953, hvor Danmark kom med i Marshall-programmet og modtog en hjælpepakke i form af lån og gaver i US dollars. Det gav regeringen mulighed for gradvis at afvikle importreguleringerne af udenlandske varer i al almindelighed og kul og olie i særdeleshed. Kul og olie var nemlig en forudsætning for, at den danske industri atter kunne få gang i hjulene til gavn for både eksport- og hjemmemarkedet. Efterhånden kunne man også begynde at købe benzin, så der blev længere og længere mellem biler med gasgeneratorer. De opklodsede biler kom efterhånden også ud at køre igen. Først i 1953 fandt regeringen, at den danske økonomi var så stabil, at det var forsvarligt at ophæve de sidste rationeringer. Det skete den 28. januar Litteratur og kilder Arkivalier fra museumssag NFH 301 Gottliebs Maskinfabrik, arkivet på Folkemuseet i Hillerød. Niels Jarlmark. Hverdagsliv i Hillerød /2008. Sigurd Jensen (1971). Levevilkår under besættelsen. Svend Nielsen (genudgivet 1998). Det gamle Hillerød bysvendens fortællinger. Hillerød. Eugen Wolfson (1941). Gasgeneratorbilen. Fig. 7. Værnemagten til hest i Hillerød i befrielsesdagene Herrefolkets soldater var på dette tidspunkt ofte temmelig gamle eller, som her, ganske unge knægte. Selv om de næppe kunne forstille sig det denne forårsdag i Hillerød, ville de både komme til at opleve et tysk wirtschaftswunder og brølende bilisme uden benzinmangel.