Vælgernes store julegave-ønske: Folkeafstemning om EU-forfatningen. opfattelse, at befolkningen bør have lejlighed til at tage stilling

Transkript

1 FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Nr. 9 December 2007 / Januar 2008 Folkebevægelsens aktivister Mette Steiner, Bjørn Brønden, Elisabeth Bergsøe og Jens Topsøe-Jensen samler ind på Køge Torv. Foto: Sizze Møller Læs i øvrigt Lederen af Ditte Staun: Kom an, Fogh! Side 2 Fremgang ved valget for afstemningstilhængere Mindst 66 i Folketinget vil spørge vælgerne Side 3 Krav om uvildig 20-vurdering Søren Søndergaard i Folketingets Europaudvalg Side 3 Landsmøde for folke afstemning Billedreportage og nyt forretningsudvalg Side 4 Rejser til Strasbourg Dagbog af 9½ år Casper og nye ture i 2008 Side 5 Næste års arbejde: Afstemning! Om Ungdom mod EUs landsmøde Side 5 Nørgaard vs Nørgaard Ny DVD med bl.a. Ivar Nørgaard og Ole Krarup Side 7 Folk i Bevægelse vender tilbage i februar Redaktionen ønsker alle læsere glædelig jul og et godt nytår! Vælgernes store julegave-ønske: Folkeafstemning om EU-forfatningen Foghs nye regering forsøger at spise befolkningen af med afstemning om undtagelserne. Men Folkebevægelsen fortsætter offensiven for den folkeafstemning, meningsmålinger viser stort ønske om: Den om EU-forfatningen Af Ib Roslund Meningsmålingerne har vist det gang på gang: danskerne vil stemme om EU-forfatningen, selvom den har fået nye navne (først reform-traktaten og siden Lissabontraktaten) og kosmetiske ændringer. Flertallet er markant blandt alle partiers vælgere. Det er ubetinget vælgernes store EU-politiske julegave-ønske i år. Men vil Folketinget eller regeringen optræde som den retfærdige julemand og lytte til ønsket? Det nye Folketing trods valgkampens EU-tabu Efter valget er antallet af erklærede tilhængere af en folkeafstemning vokset i Folketinget (se side 3). Selvom de trodsede partilinien overlevede bl.a. Thomas Adelskov (S), Birgitte Josefsen (V) og Pia Christmas Møller (K). Sidstnævnte fik efterfølgende frataget posten som politisk ordfører, men er dog blevet udenrigspolitisk ordfører. Tidligere EU-ordfører Svend Auken (S) som tidligere ikke helt har afvist en afstemning er nu blevet formand for Folketingets Europaudvalg. Det Radikale Venstre mistede denne post og gik i øvrigt tilbage ved valget. Ingen af deres MF ere har udtrykt ønske om folkeafstemning. Tværtimod har partileder Margrethe Vestager afvist det. De radikale har et forklaringsproblem. Deres argument imod en folkeafstemning har været, at det må vi diskutere op til et folketingsvalg. Men det er slet, slet ikke sket. Ved det her valg har det repræsentative demokrati ikke levet op til sit ry og diskuteret alle emner, mener Marlene Wind, lektor i international politik med speciale i EU ved Københavns Universitet. Fogh: Afstemning om undtagelser De danske EU-undtagelser skader danske interesser. De er over 14 år gamle og fra en tid, hvor både Europa og Danmark var anderledes end i dag. Derfor er det regeringens opfattelse, at befolkningen bør have lejlighed til at tage stilling til de danske EU-undtagelser ved folkeafstemning i denne valg - periode, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin åbningstale for det nye Folketing 27. november. Foghs undtagelses-afstemninger er skrevet ind i regeringsgrundlaget. Men oppositionen er forbeholdne overfor planerne. Lige nu afventer vi en juridisk og politisk vurdering af reformtraktaten. Når det er afklaret, må vi tage stilling til de nærmere om - stændigheder omkring en folkeafstemning om forbeholdene, har Svend Auken udtalt, mens SFs Villy Søvndal var mere kritisk. Regeringens planer om en afstemning om de danske EU-undtagelser er en manøvre for at undgå en folkeafstemning om den kosmetisk reviderede EU-forfatning, siger Folkebevægelsen mod EUs EU-parlamentariker Søren Søndergaard underskrifter for traktat-afstemning Folkebevægelsen mod EU har siden sommeren samlet over underskrifter på gader, stræder, torve, markedspladser, festivaler, ved demonstrationer, i forsamlingshuse og masser af andre steder i alle egne af landet. Trods regn, kulde og begyndende sne fortsætter de lokale komiteer og aktivister indsamlingen og går bl.a. på gaden, når Anders Fogh Rasmussen drager til Lissabon for at underskrive den nye traktat. Se mere om Folkebevægelsens offensiv på Traktaten er EU-forfatningen Eksperter: Form og lyrik ændret, men ikke substansen Indholdet af den såkaldte Lissabon-traktat også kaldet reformtraktaten er i alt væsentligt det samme som i den EU-forfatning, statsminister Anders Fogh Ras - mussen først udskrev og siden aflyste folkeafstemning om i Det britiske parlament har haft en særlig kommission til at se på ligheder og forskelle. Og selv om den har været domineret af premiereminister Gordon Browns venner er konklusionen klar: I al væ - sentlig er indholdet det samme. Ikke et komma er ændret har EU-forfatningens hovedforfatter Valéry Giscard d Estaing skrevet i sin blog så sent som 23. november måske en smule revet med af genkendelsens glæde. Grundlæggende er flere danske eksperter herunder følgende to fra Københavns Universitet enige. I samtlige de kilder, jeg er stødt på, er indtrykket, at det er det samme bort set fra lyrikken og romantikken. Det er samme tekst bortset fra flaget, der fortsat hejses, hymnen, der fortsat spilles, og udenrigsministeren, der bliver udenrigsminister uden at hedde det. Artikel seks om EU-rettens forrang over national ret er taget ud af teksten, men i praksis er situationen også den samme her, siger professor Hjalte Rasmussen, professor i folke- og EU-ret ved Københavns Universitet. Der er stor lighed mellem de to traktater i substansen. Opbygningen er forskellig, da den nye reformtraktat er en ændringstraktat, der bygger videre på det gamle traktatgrundlag, mens forfatningstraktaten var et helt nyt traktat - grundlag. Men selve substansen er der ikke stor forskel på, siger Marlene Wind, lektor i international politik med speciale i EU ved Københavns Universitet. IR

2 2 Folk i Bevægelse nr. 9/2007 LEDER Kom an, Fogh! Af Ditte Staun, talsperson for Folkebevægelsen mod EU Nu afventer vi jo eksperternes svar (på spørgsmålet om suverænitetsafgivelse, red.). Sådan lød det fra statsministeren, da tv-journalisten Jes Dorf Pedersen gjorde det, jeg havde krydset fingre for: Han stillede dét spørgsmål, som skal gentages og gentages: Hvorfor skal vi ikke stemme om traktaten, når nu vi skal stemme om undtagelserne?! At spørgsmålet overhovedet bliver stillet, har vi i Folkebevægelsen en god del af æren for. Vi er med til at sætte det på dagsordenen hele tiden. Det på trods af, at den såkaldte reformtraktat ikke på nogen måde var et tema i valgkampen. Vi har stået på gader og stræder og indsamlet over underskrifter for en folkeafstemning. Vi har skrevet læserbreve og pressemeddelelser, og vi har stillet spørgsmål til folketingskandidaterne i en undersøgelse og på diverse vælgermøder. Og det giver pote. Efter et halvt år med en bevidst taktik for at tie kravet om en folkeafstemning ihjel og at dreje fokus over mod særlig retsundtagelsen, er spørgsmålet stadig det samme: Hvornår får vi den afstemning, som er blevet os lovet? At teksten er den samme er umuligt at tilbagevise det er slået fast med syvtommer søm af bl.a. EU-fatningens far, Giscard d Estaing. Vi skal udnytte hjælpen fra uventede kanter som Giscard d Estaing, og at vi stadig har fat i den lange ende til at forsætte og forstærke indsatsen for at få kravet om en folkeafstemning igennem. Endnu en oplagt chance venter rundt om hjørnet, nemlig underskriftsceremonien i Lissabon. Så inden julefreden sænker sig, skal vi i arbejdstøjet den december. Vi skal ud på gaden med underskriftsblokken (og indmeldelsesblanketterne), og vi skal skrive læserbreve til lokale og nationale me - dier op til aktionsdagene. Efter jul er det op på hesten igen: Efter 7 år med en succesfuld bevarelse af den danske krone, har statsministeren jo bestemt sig til at der er gået en rum tid. Det var dét udtryk han efter nej et til euroen brugte på spørgsmålet om, hvornår der skulle være folkeafstemning om ét eller flere af undtagelserne igen. Men kom bare an, Fogh! På trods af tomme trusler om at blive sat uden for indsatsen over for terror og international kriminalitet i al almindelighed, ser situationen allerede lovende ud: En ny meningsmåling foretaget af Synovate Vilstrup i slutningen af november viser Foto: Jeffery Richt nemlig, at 51 pct. af danskerne vil bevare den retlige undtagelse. I en lignende måling fra 2003 ville kun 39 pct. bevare den. Også i forhold til de øvrige undtagelser har vi en forbedret udgangsposition. Således er opbakningen til kronen vokset fra 36 til 39 pct. i samme periode, mens flertallet for afskaffelse skrumpede fra 54 til 52 pct. Og på det militære område voksede opbakningen til undtagelsen fra 35 til 38 pct., mens 46 pct. fortsat vil afskaffe undtagelsen. I Folkebevægelsen ved vi godt, hvad der sker, når debatten begynder at rulle: Danskerne ønsker i lighed med de øvrige europæere nemlig ikke mere magt til unionen. Derfor vokser flertallet mod afskaffelse af kronen, mod et EU-militær og mod EU-retspolitik, i takt med at fordelene ved en selvstændig politik udfoldes. Så bare kom an, Fogh hvis du tør... Nyt fra Parlamentet Af Henrik Guldborg Bøge og Mette Tonsberg Dansk grundvand sikret mængde sprøjtegifte, som vi i forvejen havde forbudt, da de bl.a. ville skade vores grundvand. Men Parlamentet stemte med et stort flertal et ændringsforslag igennem, der forkastede Kommissionens forslag om miljøzoner. Danskerne kan nu fortsætte med at drikke urenset grundvand. Selvom dette selvfølgelig er en sejr for Parlamentet, er der dog tale om en defensiv sejr, idet vi blot har bevaret, hvad vi i forvejen havde. 9 nye i Schengenklubben 9 af de nye medlemslande (alle nye medlemslande undtagen Cypern, Bulgarien og Rumænien) har deltaget i SIS (Schengen Information Systemet) siden 1. september 2007, men har ikke været clearet til den del af samarbejdet, der omfatter ophævelse af personkontrol ved EUs indre grænser. De 9 lande har længe presset på for, at EU skulle godkende dem som fulde medlemmer af Schengen-samarbejdet, og det har i hvert fald Parlamentet sagt god for nu. Torsdag den 15. november stemte Parlamentet nemlig med et overvældende flertal for at optage de 9 lande som fulde medlemmer af Schengen-klubben og dermed ophævelse af personkontrollen ved de indre grænser. Det sker således ved de interne lande- og hav-grænser i de 9 medlemslande den 31. december 2007, mens kontrollen i lufthavnene først op hæ - ves den 29. marts næste år. Klimaaftale: fly nu omfattet af CO 2 -aftale Den 13. november stemte Parlamentet med et flertal for, at flytrafik skal omfattes af EUs plan for reducering af CO 2 -udslip fra Flertallet accepterede samtidig en meget moderat reduktion af flys udledning af CO 2, som skal ligge på 90 procent af udslippet i årene Det er naturligvis positivt, at fly endelig bliver en del af EU-planen for reduktion af CO 2, men reduktionen på 10 procent er ikke nær nok og er langt fra det generelt erklærede mål om en 20 procents reduktion i CO 2 -udslippet inden 2020, som blev vedtaget på EUtopmødet i foråret. Ny forfatning til debat i Parlamentet Under Parlamentets debat om det nye forfatningsudkast den 23. oktober var langt de fleste medlemmer af Parlamentet ikke overraskende tilfredse med, at der endelig er opnået enighed om forfatningen. Dog påpegede mange, at det er vigtigt at høre befolkningerne. Francis Wurtz, formand for GUE/NGL gruppen, udtalte eksempelvis: Havde man åbnet vinduerne i mødelokalerne i Lissabon, ville man have hørt mistilliden i Lissabons gader. Hermed hentydede han til de store demonstrationer, der havde været i Lissabons gader demonstrationer som bl.a. Folkebevægelsens Søren Søndergaard deltog i. MEP Karin Riis-Jørgensen (V) deltog derimod næppe i nogle demonstrationer og hører heller ikke til den del af MEPerne i Parlamentet, der gerne vil høre befolkningerne. Under debatten i Parlamentet udtalte hun; Hvis vi endelig skal tale proces, så er det mit klare budskab, at vi ikke har brug for en folkeafstemning til ratifikation af traktaten. Folkeafstemninger er absolut ikke løsningen. Lad dog det repræsentative demokrati virke. Det er ikke fordi, jeg er bange for et nej langt fra. Men fordi det er helt forkert at adskille EU spørgsmål fra nationale parlamentsvalg. EU er og skal være en helt integreret del af den nationale politik. Den danske vandforsyning er meget speciel i forhold til resten af EU-landene. Stort set alle andre lande i EU renser deres drikkevand. Danmark benytter derimod urenset vand hentet direkte op fra undergrunden. Det er både en mere miljøvenlig og mere effektiv måde at skaffe drikkevand på. Dette ville Kommissionen imidlertid lave om på. I en ny rapport, der var til afstemning i Parlamentet den 23. oktober, foreslog Kommissionen at indføre såkaldte miljøzoner i hele EU. Med disse zoner ville man kunne indføre overordnede og generaliserede standarder for brug af sprøjtegifte på tværs af landene. Zonerne ville med al sandsynlighed betyde, at Danmark blev tvunget til at acceptere en STATSMINISTEREN af Carsten Graabæk

3 Folk i Bevægelse nr. 9/2007 Klar fremgang i Folketinget for tilhængerne af folkeafstemning Foto: Folketinget Hvor man er end står partipolitisk, kan man glæde sig over klar fremgang i Folketinget for folke - afstemnings tilhængerne, udtaler Ditte Staun og konstaterer, at 66 folketingsmedlemmer allerede nu vil stemme for at spørge vælgerne om EU-forfatningen Af Ib Roslund Da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) udskrev folketingsvalget, aftalte han med Socialdemokraternes partileder Helle Thorning-Schmidt, at EU og folkeafstemning var tabu under valgkampen. Og den nye radikale partileder Margrethe Vest ager har stort set heller ikke omtalt emnet, selvom hun og EU-ordfører Lone Dybkjær (R) ellers har afvist folkeafstemning om EU-forfatningen med henvisning til, at den skulle ratificeres ved et folketingsvalg. Men tavsheden blev dog brudt flere gange: Jeg syntes folkeafstemninger er en gode idé. Det her er alletiders chance for at komme i dialog med befolkningen, sagde medlem af Folketingets Europaudvalg for Venstre, Birgitte Josefsen i fjernsynet søndag aften to dage før valget, da DR TV- Avisen kort fortalte om Folke - bevægelsen mod EUs rund - spørge til folketingskandida - terne. Rundspørgen viste, at 3 kandidater for Venstre, 12 kandidater for Det Konservative Folkeparti, 14 kandidater for Det Radikale Venstre og 9 kandidater for Socialdemokraterne turde stå frem og svare, at de i Folketinget ville stemme for folkeafstemning om den nye traktat. Det samme gjorde stort set alle kandidater for Enhedslisten, SF, Kristendemokraterne, Ny Alliance og Dansk Folkeparti. Ønsket om en folkeafstemning om den nye EU-forfatning er langt bredere end det lyder til i partitoppene. Vi opfordrer vælgerne til, at de på tirsdag stemmer på en kandidat, der er tilhænger af folkeafstemning. Og de findes i alle partier, udtalte Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Dagen før valget omtalte en lang række aviser opfordringen fra Folkebevægelsens forretningsudvalg til at stemme på tilhængere af folkeafstemning. Ved flere lejligheder under valg - kampen havde Folkebevægelsens lokale komiteer og aktivister delt foldere ud med samme opfordring. Og tusinder besøgte den særlige hjemmeside om valget valg07.folkebevaegelsen.dk Fremgang over bred front Fem partier har på forkant besluttet, at vælgerne skal spørges om den nye EU-forfatning. Før valget havde de 42 mandater i Folketinget. Nu har de 57 mandater. Derudover tegner det til at der også kommer afstemningstilhængere ind fra de øvrige partier samt fra Nordatlanten. Det må alt andet lige give et markant øget pres på statsministeren, så han giver sig os den folkeafstemning, som alle meningsmålinger har vist et solidt flertal for, konstaterede Folke - bevægelsens talsperson Ditte Staun efter valget. Da fintællingen af de personlige stemmer var overstået, voksede antallet af medlemmer, som allerede nu har lovet at stemme ja til folkeafstemning til 65 (66 hvis man tæller den konservative politiske ordfører Pia Christmas Møllers udtalelser i september med). De syv ekstra er socialdemokraterne Thomas Adelskov, Klaus Hækkerup, Julie Rademacher og Leif Lahn Jensen, den konservative Mike Legarth og Birgitte Josefsen fra Venstre. Antallet af folketingsmedlemmer, der er erklærede modstandere af folkeafstemning, er endnu begrænset. Det betyder at omkring 100 folketingsmedlemmer endnu ikke er afklaret. 20 eller 90 mandater Med mindre statsminister Anders Fogh Rasmussen presses eller overtales til en folkeafstemning på anden vis, så skal der enten være juridisk erklæret suverænitetsafgivelse efter den danske grundlovs paragraf 20 eller simpelt flertal i Folketinget før vælgerne bliver spurgt om Danmarks tilslutning til den nye EU-forfatning. Statsministeren har længe inden valget givet de ministerielle jurister en facitliste, ved at skrive på sin blog, at der ikke afgives suverænitet. Derfor skal man nok ikke regne for meget med, at juristerne finder en afstemning nødvendig efter paragraf 20. Det er svært at forudse mulighederne for afstemningstilhængerne indenfor regeringspartierne samt deres støttepartier Dansk Folkeparti og Ny Alliance (der jo begge ønsker afstemning). Og det er svært at vurdere, om Socialdemokraterne benytter muligheden for at give statsministeren et hårdt arbejde med en folkeafstemning. Den danske grundlovs paragraf 42 giver mulighed for at sende love til folkeafstemning, hvis 1 3 mindst 60 medlemmer af Folketinget kræver det. Men der er en undtagelse i forhold til grundlovens paragraf 19, der omhandler mellemfolkelige aftaler, som EU-traktater hører under. Derfor er denne paragraf ikke relevant, som Folkebe væ - gelsens tidligere parlamentariker, juraprofessor Ole Krarup har konstateret. Men et såkaldt simpelt flertal altså mindst 90 medlemmer af Folketinget kan sende det til afstemning. Slaget er med andre ord hverken tabt eller vundet. Det fortsætter. Ajour Danskere vil bevare retsforbeholdet 3 Ifølge en måling, som Vilstrup Synovate har foretaget for Politiken, mener 51 procent af danskerne, at det retlige forbehold bør fastholdes, mens blot 32 procent mener, at det bør ophæves. For blot fire år siden var der kun fire ud af ti danskere, der ville holde fast i det retlige forbehold. Kilde: Politiken 26. november 2007 Sarkozy: Afstemninger vil blive tabt En folkeafstemning vil være farlig for Europa. Der ville ikke være nogen traktat, hvis vi havde en folkeafstemning i Frankrig, som ville blive efterfulgt af en folkeafstemning i Storbritannien. Frankrig var bare det første land der stemte nej. Det ville ske i alle medlemslande, hvis de havde en folkeafstemning Der er en kløft mellem befolkninger og regeringer. Sådan lyder den franske præsident Nicolas Sarlozys indrømmelser på et lukket møde i EU-parlamentet. Kilde: Telegraph 15. november 2007 Britisk afstemning efter ratificering De konservatives udenrigsordfører i Storbritannien, William Hague, har udtalt sig meget skarpt mod en britisk ratificering af EU-forfatningen uden en folkeafstemning. Det vil ikke være acceptabelt for en konservativ regering, og vi vil ikke lade sagen ligge, har han sagt og foreslået en folkeafstemning efter en ratificering, hvis den socialdemokratiske premiereminister Gordon Brown ikke vil spørge vælgerne først. De konservative står til stor fremgang i de britiske meningsmålinger. Kilde: The Times 13. november 2007 Faglig dag i EF-Domtolen Tirsdag den 11. december falder der dom ved EF-Domstolen i Vaxholm- og Vikingsagen. Begge sager kan få vidtrækkende betydning for den nordiske model på arbejdsmarkedet. Sagerne handler om forholdet mellem EU-retten og fagbevægelsens ret til at konflikte for at sikre sig overenskomster. Kilde: Fagbevægelsen mod Unionen ( Krav om uvildig 20-vurdering Søren Søndergaard kritiserede i Folketingets Europaudvalg Foghs skriveri om, at EU-forfatningen ikke koster suverænitet Fredag den 26. oktober to dage efter udskrivelsen af folketingsvalget havde Folkebevægelsen mod EUs parlamentariker Søren Søndergaard fore - træde for Folketingets Europaudvalg. Det er nødvendigt at lade uvildige jurister undersøge, om EUs reformtraktat kræver en folkeafstemning efter grundloven. For statsministeren har lagt så stort et pres på Justitsministeriets jurister, at deres afgørelse er dikteret på forhånd, lød budskabet fra Søren Sønder - gaard. EU-ordfører Svend Auken (S) krævede spørgsmålet undersøgt til bunds og opfordrede Folkebevægelsen til at fremsende sine synspunkter. Han var enig i kritikken af Foghs utidige blogskriveri om, at traktaten ikke afgiver suverænitet. Venstres daværende EU-ordfører Charlotte Antonsen meddelte blot tillid til juristernes afgørelse. Og den afgående udvalgsformand Foto: Aage Christensen / Dagbladet Arbejderen Elisabeth Arnold (R) mente, at der blev glimrende mulighed for at diskutere emnet under valgkampen... IR EU-regler koster på byggesikkerhed Danske byggepladser bliver farligere, fordi nye EU-regler betyder, at der ikke længere kan stilles krav til udenlandske arbejdere om dansk uddannelse i arbejdsmiljø, vurderer BAT. Kilde: Fagbladet 3F EU-patienter tager danske sygesenge Vores sygehuse kan blive oversvømmet af patienter fra udlandet, når EU åbner grænserne for alle unionens patienter, forudser sundhedsfolk. Kilde: Dagbladet Politiken Få gratis EU-nyhedsbrev Folkebevægelsen udsender hver uge et gratis nyhedsbrev via med friske nyhedsresumeer, pressemeddelelser mm. Tilmeld dig på

4 4 Folk i Bevægelse nr. 9/2007 Landsmøde for folkeafstemning Med åbent folkemøde og træskopriser markerede Folkebevægelsen mod EU ønsket om den bredest mulige indsats for, at vælgerne skal spørges om næste EU-forfatning Af Ib Roslund Tre dage inden åbningen af Folkebevægelsen mod EUs landsmøde på Valhøj Skole i Rødovre gik Anders Fogh Rasmussen på talerstolen i Folketinget og udskrev Fagforeningsmanden Frank Arnold fik den internationale træskopris for bl.a. sin indsats for det franske nej til EU-forfatningen i Foto: Henning Mortensen valg. Derfor kunne Folkebevægelsens medlemmer, venner og andre interesserede ikke se den sædvanlige valgudsendelse på Danmarks Radio. Det hindrede imidlertid ikke gennemførelsen af et vellykket landsmøde med et større åbent Folkemøde for Folkeaf - stemning om lørdagen, hvor bl.a. advokat Bjørn Elmquist, 3F Ungdoms formand Mattias Tesfaye og skuespilleren Jesper Klein leverede veloplagte verbale indspark salen med op mod 250 tilskuere. Træskopriser Konservativ Ungdoms formand Rune Kristensen måtte melde afbud til folkemødet pga. valgkamp, men han mødte op inden da, da han og SFUs landskasserer Jesper Johansen Meisner modtog den danske træskopris overrakt af Folkebevægelsens talsperson Ditte Staun. Årets danske træskopris går til to organisationer, som står vagt Arne Würgler underholder ved Folkemøde for Folkeafstemning på landsmødet. Foto: Ib Roslund omkring respekt for folkestyret og om retten til at blive hørt, sagde Ditte Staun ved overrækkelsen. SF og SFU ønsker en folkeafstemning om traktaten under alle omstændigheder. Vi er glade for prisen, sagde Jesper Johansen Meisner fra SFU i sin takketale, mens Rune Kristensen fra KU bl.a. sagde: Jeg er modstander af en egentlig europæisk statsdannelse. Vi har derfor brug for mindre stat ikke en mere. Den internationale træskopris blev overrakt søndag til den franske fagforeningsmand Frank Ar - nold som bl.a. har stået i forreste række i indsatsen for et nej til EUforfatningen i Sørens første beretning Landsmødet var i øvrigt det første, hvor Søren Søndergaard aflagde Jesper Johansen Meisner fra SFU og Rune Kristensen fra KU på hver sin side af Ditte Staun ved pris over - rækkelsen. Foto: Henning Mortensen Formanden for 3F Ungdom Mattias Tesfaye fangede salens opmærksomhed med et særdeles veloplagt indspark fra talerstolen under Folkemøde for Fol ke - afstemning. Foto: Henning Mortensen beretningen fra EU-parlamentet. Her bemærkede han bl.a. det bemærkelsesværdige i, at EU-parlamentet det ene øjeblik kan slukke for lyset i fem minutter for at gavne miljøet, mens EU det næste øjeblik vedtager en aftale med USA der betyder 26 millioner flere flypassagerer og endnu mere forurening. Han afsluttede med at opfordre Folkebevægelsens parlaments - medlem Søren Søndergaard kom ind på bl.a. klimaforandringer, postliberalisering, lobbyvirksomhed og EU-forfatning i sin første parlamentariske beretning til landsmødet. Foto: Henning Mortensen til at fortsætte indsamlingen af underskrifter på kravet om folkeafstemning om den nye EU-forfatning. Læs udtalelser fra landsmødet på side 6. Det nye forretningsudvalg fra venstre: Henning Mortensen, Luise Hemmer Pihl, Niels Eriksen, Katrine Klok Due, Johanne Langdal Kristiansen, Jesper Morville, Finn Hermann, Ditte Staun, Rina Ronja Kari, Hans Hansen, Lis Jensen, Karina Rohr Sørensen, Kirsten Annette Christensen, Povl Kristensen, Eva Hallum, Kjeld Richter Mikkelsen, Kim Holm og Per Sørensen. Fraværende: Lars Østergaard Møller, Gustav Sieg Sørensen, Lene Iversen, Sven Skovmand, Gitte Thomsen og Kit Aastrup. Foto: Inger Riemann Nielsen. Det nye forretningsudvalg Der var kampvalg, da der skulle vælges et nyt forretningsudvalg på landsmødet. 28 kandidater dystede om 21 pladser med stemmeret samt tre suppleantposter. Halvdelen af de valgte er kvinder heraf de fire med bedst valg - resultat. Desuden er der indvalgt en lang række folk fra det faglige udvalg. Seks nye Fem af de fuldgyldige medlemmer og en af suppleanterne sad ikke i det afgående forretningsudvalg: Kirsten Annette Christensen, Per Sørensen, Kit Aastrup (suppleant), Johanne Langdal Kristiansen, Kim Holm og Lene Iversen. De tre første har dog tidligere siddet i forretningsudvalget. Fuldgyldige medlemmer med stemmeret (stemmetal i parantes) 1. Ditte Staun (122) 2. Rina Ronja Kari (121) 3. Kirsten Annette Christensen (120) 4. Eva Hallum (120) 5. Per Sørensen (119) 6. Kjeld Richter Mikkelsen (118) 7. Jesper Morville (117) 8. Hans Hansen (116) 9. Lars Østergaard Møller (116) 10. Lis Jensen (111) 11. Karina Rohr Sørensen (110) 12. Johanne Langdal Kristiansen (107) 13. Niels Eriksen (106) 14. Luise Hemmer Pihl (106) 15. Povl Kristensen (104) 16. Gustav Sieg Sørensen (104) 17. Katrine Klok Due Kim Holm (99) 19. Finn Hermann (97) 20. Henning Mortensen (97) 21. Lene Iversen (95) Suppleanter 1. Sven Skovmand (94) 2. Gitte Thomsen (88) 3. Kit Aastrup (85)

5 Folk i Bevægelse nr. 9/ Flere rejser i 2008 Tre ture til Strasbourg på tegnebrættet samt overvejelser om tur til Bruxelles Rejsedagbog for studietur til Strasbourg og EU-parlamentet Af Casper Krogh Nielsen, som var år på turen i Strasbourg Folkebevægelsens Rejser tilbyder tre besøgsrejser til Strasbourg i Datoerne er april, 31. august til 4. september og november. Turen koster kroner inklusiv busrejse, hotel og halvpension. På turene besøges EU-parlamentet, hvor man møder Folkebevægelsen mod EUs parlaments - medlem Søren Søndergaard og oplever parlamentet fra tilhørertribunen. Turene omfatter desuden en tur på Route de vin i Alsace, et besøg hos en vinbonde og et snapsebrænderi samt tid til sightseeing og shopping i den smukke, gamle by Strasbourg. Vi stod op klokken 4 søndag morgen, for taxaen kom klokken 5 og hentede os. Vi blev en time forsinket og kørte klokken 7. Da vi endelig kom på færgen fik vi morgenmad. Mens vi kørte i bus spillede vi drenge Gameboy og PSP. Vi rejste i alt time før vi kom frem til hotellet, hvor vi fik aftensmad klokken halv elleve om aftenen. Bagefter gik vi direkte op i seng. Om mandagen skulle vi på vintur i Alsace. Vi så mange vinmarker, som var meget flotte. Vi kørte gennem nogle små byer, der havde så smalle gader, at bussen næsten ikke kunne køre igennem. På vingården hos Ostermann så vi hvordan de lavede vin, og vi fik lov til at smage på vinen og kunne også købe noget med hjem. Bagefter kørte vi til en by der hed Colmar. Her spiste vi fransk frokost som hed Tarte Flambé som er en tynd pandekage med ost og bacon og løg. Det smagte dejligt Vi kørte på byrundtur i et lille tog. På tilbagevejen var vi på et spiritusmuseum. Der havde de over 6000 forskellige miniflasker med noget i. Og de havde også en masse ting til at lave spiritus med. Om tirsdagen havde vi fri om formiddagen, så der gik vi en tur i Strasbourgs gamle bydel. Vi sejlede på en kanal rundfart, hvor vi så en hel del af byen og EU-parlamentet fra vandsiden. Til frokost købte vi Baguette som er et flute med fyld som man selv kunne vælge. Om eftermiddagen kørte vi til EU-parlamentet. Her skulle vi først igennem en metaldetektor. Så gik vi ind i plenar salen og overværede en debat om skibssikkerhed. Vi havde hovedtelefoner på, så vi kunne høre debatten blive oversat af en tolk. Bagefter kom der en dame fra EU-parlamentet, som fortalte, hvordan parlamentet arbejdede. Til sidst kom Søren Søndergaard, som er parlamentariker for Danmark og fortalte sin ver - sion af, hvordan det var at arbejde i parlamentet. Han var ikke helt enig med damen fra før, for hun fortalte os en løgn om, hvor meget der blev oversat til dansk. På turen til Strasbourg er der ofte mulighed for at tage med kanalrundfart, hvor man bl.a. kan nyde synet af flotte, gamle bygninger i det såkaldte Lille Paris og sejle forbi EU-parlamentets glaspalæ. Foto: Ib Christensen Udover de tre ovennævnte ture er der overvejelser om en tur til Bruxelles. Vil du vide mere, så kontakt Winnie Lind på telefon / mobil eller send en til rejser@folkebevaegelsen.dk IR Onsdag havde vi fri hele dagen, så vi gik på marked og shoppede, og gik ellers rundt i Strasbourg by. Om aftenen var vi ude og spise på restaurant sammen med Søren Søndergård. Det var en middag som vi fik tilskud til fra EU-parlamentet, fordi vi havde været på besøg. Torsdag kørte vi hjem. Undervejs holdt vi spisepause midt i Tyskland og var først hjemme klokken 11 om aftenen. Det var en dejlig tur, hvor vi var sammen med nogle søde mennesker. Vi hyggede os og fik set en hel masse. Det var meget specielt at jeg kom ind og se EU-parlamentet, for der må ikke komme børn under 15 år, men jeg og en til havde fået en særlig tilladelse, fordi vi rejste sammen med vores mødre. Inge Marthe Thorkildsen taler om betydningen af selvstændig norsk miljø - politik. Foto: Nei til EU Sejrsvilje og godt miljø Vellykket landsmøde i norske Nei til EU Af Jesper Morville 300 deltagere i norsk Nei til EU kunne fejre, at Norge fortsat har en regering, hvor to ud af de tre deltagende partier og et flertal af ministre er EU-modstandere. Og de kunne glæde sig over, at organisationen det seneste år har haft en medlemsfremgang på godt 2000 og nu har medlemmer, og at nej-siden i alle meningsmålinger ligger solidt foran ja-siden. At politikerne lytter til Nei til EU fremgik tydeligt af de gæster, der kom med hilsner til landsmødet: forkvinden for Stortingets energi- og miljøkomité Inge Mar - the Thorkildsen fra Socialistisk Venstreparti, fremhævede betydningen, også globalt, af en selv - stændig norsk miljøpolitik og af Nei til EU som medspiller i miljødebatten. Og netop miljøet står i fokus i den arbejdsplan for det kommende år, som landsmødet vedtog. Organisationens årbog for 2008, Klima for handling rummer også mange og skarpe analyser af EU s miljøpolitik. Den norske fagbevægelse var også repræsenteret på landsmødet og bakkede kraftigt op om Nei til EUs pres for at få regeringen til at nedlægge veto mod EUs tjenestedirektiv (en mulighed, Norge faktisk har i modsætning til Danmark!) Også kampen for at få folkeafstemninger om den nye EU-forfatning følges grundigt i Norge. Thomas Rupp fra European Referendum Campaign fortalte om den. Det nordiske samarbejde har også varme venner i Nei til EU, hvad både gæsterne fra Folkrörelsen Nej till EU i Sverige og fra Folkebevægelsen nød godt af. Der var enighed om, at bl.a. det europæiske sociale forum i Malmø til efteråret vil være en god arena for at præsentere den nordiske og europæiske EU-modstand. Til ledelsen i Nei til EU genvalgtes bl.a. den nuværende formand Hemming Olaussen og næstformændene Maria Walberg og To - runn Husvik. Der kan læses mere om Nei til EU og om landsmødet på ungdomshjørnet Næste års arbejde: Afstemning! Hovedprioriteten var klar på Ungdom mod EUs landesmøde Af Rina Ronja Kari, talsperson for Ungdom mod EU Da Ungdom mod EUs landsmøde blev afholdt 24. november, gik ét emne igen i alle dis - kussionerne: Det vigtigste overhovedet lige nu er, at vi skaffer den afstemning om forfatningen og bagefter vinder den. Der var således ikke den store diskussion om prioritering af organisationens arbejde det næste år. Til gengæld deltog de ca. 15 deltagere livligt i diskussionen om, hvordan man så bedst skaffer afstemningen. Forskellige forslag om bl.a. en plakatkampagne blev øjeblikkeligt vel modtaget. Ideen består i at lave tre plakater med tilhørende flyer, som kan bruges under overenskomstforhandlingerne til foråret, og som sætter fokus på forfatningen. Der skal med det samme lyde en opfordring til, at hvis man har nogle gode forslag, modtages de gerne. Der var naturligvis plads til et politisk oplæg, som Jakob Lindblom, fra Folkebevægelsen mod EU, stod for. Også her gik temaet om forfatningen igen, men Jakob fik også fortalt om de mange forskellige scenarier i forhold til afstemning om undtagelserne. Det åbnede bl.a. op for nogle overvejelser om, hvordan vi kan vinkle vores kampagner det næste år, så de både underbygger en forfatningsafstemning og en evt. afstemning om undtagelserne. På de interne linjer kan det nævnes, at der blev valgt en landsledelse bestående af syv unge mennesker fra hhv. Århus og København. Der var derudover besøg fra et par nye hoveder, der overvejer at starte en kampagne i lokalforeningen i Aalborg vi byder naturligvis de nye hjerteligt velkommen i organisationen. Rina Ronja Kari er talsperson for Ungdom mod EU, hun er desuden aktiv i København og sidder i lands ledelsen på 4. år.

6 6 Folk i Bevægelse nr. 9/2007 UDTALELSER FRA LANDSMØDET Landsmødets udtalelse: Vi vil stemme og vi vil stemme nej! I det kommende års arbejde vil kampen for en afstemning og kampen for at vinde nej et stå helt centralt i Folkebevægelsen mod EUs arbejde. Ved topmødet i Lissabon har EU-landenes regeringsledere forhandlet den nye EU-forfatning på plads bag lukkede døre. Den bliver markedsført som garant for åbenhed og demokrati den er i praksis det stik modsatte. Der er røster fremme, som kalder den for en forfatning-light, men Folkebe væ - gelsen mod EU er uenig i denne betegnelse. Der er intet light ved det nye dokument. Tværtimod er den nye EU-forfatning et frontalt angreb på demokratiet og på retten til national selvbestemmelse, ikke bare en simpel reformtraktat, som den kaldes. Praktikant i Europaparlamentet for Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU tilbyder studerende praktikophold på vores kontor i Europaparlamentet i Bruxelles. Arbejdsopgaverne vil være fokuseret omkring Udvalget om International Handel (INTA) med særlig fokus på de dele af dagsordenerne, der relaterer sig til udviklingslande. I forbindelse med udvalgets arbejde skal praktikanten udarbejde politiske analyser og eventuelle alternativer til udvalgets politik, samt skrive artikler, læserbreve og dokumenter til brug på bl.a. Folkebevægelsens hjemmeside Derudover skal praktikanten deltage i det almindelige arbejde på Folkebevægelsens parlamentskontor. Næste praktikperiode er som udgangspunkt fra 1. februar til 31. juli Der ydes et månedligt tilskud til dækning af husleje, transport o.l. Ansøgningsfrist er 10. december For yderligere information og kontakt: Søren Søndergaard: sorenbo.sondergaard@europarl.europa.eu MEP Søren Søndergaard Europaparlamentet, ASP07F343 Rue Wiertz 60, 1047 Bruxelles, Belgien Den nye EU-forfatning er nemlig ikke bare endnu en EU-traktat. Vedtages den, mister med lems - landene vetoret på mere end 60 politikområder, EU får en fælles udenrigsminister og endda en slags præsident. Vedtages den, kan EU blive ved med at udvide graden af magtcentralisering helt uden at skulle skrive et nyt grundlag, som befolkninger og parlamenter vil skulle forholde sig til. Det er nu, vi skal sætte hælene i, nu vi skal spænde ben for EUs supermagtsdrømme, det er ikke sikkert, vi får muligheden igen! I Folkebevægelsen mod EU for - står vi betydningen af den opgave, vi står overfor med den såkaldte reformtraktat. Vi er ikke i tvivl om, at der er stærke kræfter der vil forsøge at trumfe den såkaldte reformtraktat igennem og meget gerne uden at befolkningen høres. Det ser vi f.eks. ved, at Anders Fogh forsøger at samle alle tilhængerpartierne i en bred ja-koalition. Erfaringerne viser os, at skal vi vinde en afstemning, så skal vi sætte ind med en markant og mål - rettet indsats. Dette efterår, hvor vi har samlet mere end underskrifter for en afstemning, er et godt eksempel på, hvad der kræves af os, hvis vi skal vinde chancen for at stemme og derefter vinde nej et. Folkebevægelsen mod EU er en markant og vigtig aktør på nej-siden. Uden os går det ikke. Men det vil være utænkeligt at forestille os, at vi kan vinde alene. Da vi stemte om Maastricht, og da vi stemte om euroen formåede vi at opbygge en bred alliance med mange af de andre, der heller ikke er interesserede i at afgive mere magt til unionen. Også denne gang må vi samle alle gode kræfter, både i og uden for Folkebevægelsen mod EU, hvis det skal lykkes at vinde kampen for en afstemning og kampen for et nej. Derfor opfordrer vi fra vores lands møde til: At lade den nye EU-forfatning blive et tema i folketingsvalgkampen på alle valgmøder bør kandidaterne spørges om, hvorvidt de støtter en afstemning, og hvad de i givet fald vil stemme At alle demokratisk indstillede danskere fortsætter med at samle opbakning til kravet om en afstemning kun et stærkt folkeligt pres kan garantere en sådan At der er fokus på begge de to store opgaver, der venter: 1) Der skal sikres en afstemning, og 2) når den kommer, skal der sikres et klart og tydeligt nej til den nye EU-forfatning Fra demonstrationerne i Danmark mod forringelser af velfærden og den offentlige sektor. Her på Christiansborg Slotsplads. Foto: Ib Christensen Fagligt udvalgs udtalelse på landsmødet: Velfærd og demokrati er ikke på EUs dagsorden Over demonstrerede for nylig i Danmark mod forringelser af velfærden og den offentlige sektor. Flere hundrede tusinder demonstrerede mod forringelser af velfærden og den offentlige sektor i EU, da EUs regeringsledere mødtes bag lukkede døre i Lissabon for en uge siden. Samtidigt viser meningsmålinger konstant et folkekrav om at blive hørt om EUs nye traktat. Men EU vil ikke lytte til befolkningernes krav om demokrati og velfærd. Unionen lægger derimod fortsat en linie for hæmningsløs privatisering, markedsgørelse af den offentlige sektor og bureaukratisk kontrol på borgernes børn, ældre, patienter og andres bekostning. Det fastholdes i den fremtidige EU-stat, som den såkaldte reformtraktat er den fælles EU-grundlov for. EUs regeringsledere tør ikke sende traktaten til afstemning, fordi de frygter, at folk vil stemme den ned, som man gjorde i Frankrig og Holland i Selvom indpakningen er fornyet og vare - deklarationen er ændret en smule, så er indholdet og konsekvenserne for velfærden og arbejdsmarkedet grundlæggende det samme. Derfor vil vi i fagforeningerne fra arbejdsplads til arbejdsplads bringe budskabet ud: Kræv afstemning om traktaten og stem nej! Det afgående forretningsudvalg vedtog desuden udtalelsen Stem kun på tilhængere af folkeafstemning som kan ses på FORRETNINGSUDVALGET Ny styrelse og mødeplan på plads Det nye forretningsudvalgs første møde konstituerede sig KØBENHAVN, 10/ : Alle var enige om, at landsmødet havde været en succes, og man udtrykte en stor tak til såvel sekretariatet som de ansvarlige for mødets afholdelse, Rina Ronja Kari og Karina Rohr Sørensen. Valg af det nye forretningsudvalg blev diskuteret, der var flere, der var utilfredse med afstemningsmetoden, hvor man mindst skulle stemme på 18 kandidater og højst 21. Det blev diskuteret, om vi i fremtiden skulle gå tilbage til det gamle 11/21-system, idet flere gjorde gældende, at det kunne være endog meget svært at stemme på 18 kandidater, da kun de færreste af landsmødets deltagere har kendskab til alle kandidater. Man kunne også overveje pointvalgmetoden, men spørgsmålet blev udsat til diskussion på et senere møde. På grund af at sekretariatet af økonomiske årsager er blevet skåret ned fra fire til tre medarbejdere, og i betragtning af, at vi kan forvente en folkeafstemning og parlamentsvalg i 2009, er det tvingende nødvendigt, at inddrage kræfter udenfor sekretariatet. FU-møder: Det blev besluttet, at forretningsudvalget holder lørdagsmøder i Bogcaféen i Horsens og weekend-møder i København. Lørdagsmøderne finder sted 15. december, 19. januar, 12. april, 14. juni og 13. september. Weekendmøderne finder sted februar og august. Styrelse: Valg af styrelse og talspersoner: Kjeld Richter Mikkelsen blev valgt som økonomiansvarlig, og den øvrige styrelse kom til at bestå af Ditte Staun, Karina Rohr Sørensen, Povl Kristensen og Per Sørensen. Sidstnævnte er nyvalgt, men bestemt ikke ukendt for vore medlemmer. Han har tidligere siddet både i forretningsudvalget og styrelsen i flere perioder. Genvalgt som talspersoner blev Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen. Om udvalg: Mødet nåede ikke at nedsætte alle udvalg, men det blev besluttet medieudvalg og kandidatudvalg fortsat skal sammenlægges, men IT-udvalget skal være selvstændigt. På næste møde, den 15. december, skal oplæg til kandidat- og medieudvalg, miljøudvalg og kampagneudvalg behandles. HM

7 Folk i Bevægelse nr. 9/ KALENDEREN Deadline til kalenderen i Medlemssiderne nr. 1/08: 11. januar 2008 KØBENHAVN SJÆLLAND JYLLAND København Rødovre Frederikssund Helsingør Esbjerg Årsmøde i Københavnsudvalget mandag den 3. december kl i Havestuen på Rødovregård, Kirkesvinget 1 i Rødovre. Der er spisning fra kl , pris 35,- kr. ved tilmelding senest 28. november til Jørgen Bentzen ( ). På dagsordenen er bl.a.: beretning, regnskab, forslag herunder fremtidige aktiviteter og valg af Københavnsudvalg. Alle medlemmer af Folkebevægelsen i hovedstadsområdet er velkommen! Husk at årskontingentet på 275,- kr. pr. komite skal være betalt. Vor girokonto har nr Københavnsudvalget samler underskrifter for folkeafstemning på Kultorvet fredag den 14. december kl Møde i Rødovrekomitéen mod tirsdag den 11. december kl , tirsdag den 15. januar kl , tirsdag den 12. februar kl og tirsdag den 11. marts kl (generalforsamling) på Rødovregård, Kirkesvinget 1 i Rødovre. Søborg Generalforsamling torsdag den 17. januar kl i i Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe-Lyngby- Gentofte på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220. Alle medlemmer er velkomne. Nørgaard versus Nørgaard EU-kritisk debat på DVD Møde og julearrangement med julegodter i Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal onsdag den 12. december kl hos forfatteren Ole Tinghøj, Tulipanvej 6 i Frederikssund. Der vil bl.a. være diskussion af situationen omkring arbejdet for en folkeafstemning. Derudover vil Ole Tinghøj komme med et lokalhistorisk oplæg. Tilmelding til Jan Vogel på telefon eller Ole Tinghøj på telefon Haslev Der afholdes medlemsmøde (julemøde) tirsdag den 11. december kl på Haslev Folkebibliotek i Jernbanegade i Haslev (mødelokale 2). Foruden julehygge med gløgg og æbleskiver bliver den aktuelle situation efter valget drøftet. Evt. fornyet drøftelse af underskriftindsamling, hvis ikke Fogh på det tidspunkt er kommet til fornuft! Der drøftes også planlægning af forårsmøde og grundlovsmøde Helsingørkomiteen mod EU holder generalforsamling tirsdag den 22. januar kl i Det Blå Hus, lokale D, Lundegade 17 i Helsingør. Helsingørkomiteen mod EU samler underskrifter for folkeafstemning fredag den 14. december fra kl. 14 ved det store julemarked på Axeltorv i Helsingør. Køge Folkebevægelsen mod EU i Køge samler underskrifter for folkeafstemning om den nye EU-forfatning lørdag den 8. januar kl i Ølby Centret og lørdag den 15. december kl på Køge Torv. Tilmelding og yderligere oplysning: Kontakt Bjørn Brønden, tlf / e-post bjb@tec.dk, Elisabeth Bergsøe, tfl / e-post elisabeth@alotola.dk eller Niels Rolskov, tlf / e-post niels@rolskov.net Folkebevægelsen mod EUs Esbjergkomite hold generalforsamling hos 3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25 i Esbjerg fredag den 8. februar kl med spisning kl Kl er der offentligt møde med Mattias Tesfaye, tidl. landsformand for 3F Ungdom. Fra kl er der fest, forrygende lotteri og musik ved lokale musikanter. Der er fri adgang til det offentlige møde og festen. Århus Folkebevægelsen mod EU Århus Komiteen samler underskrifter for folkeafstemning lørdag den 8. december kl. 11 ved Hovedbiblioteket. Evt. også andre steder, hvis der melder sig flere aktivister. Se hjemmesiden for nærmere oplysninger og kontakt. Folkebevægelsen mod EUs delegation i GUE/NGL sælger Rød Films nye og aktuelle dokumentarfilm med Ivar og Bente Nørgaard samt forord af Ole Krarup Giv et bidrag til EU-modstandens valgkamp Som socialdemokratisk markedsminister anbefalede Ivar Nørgaard i 1972 et ja til medlemskab af det Europæiske Fællesmarked (EF), mens datteren Bente Nør - gaard var EF-modstander. Efter folkeafstemningen underskrev han Rom-traktaten sammen med daværende statsminister Jens Otto Kragh. Efter 30 års erfaringer er far og datter blevet meget mere enige. Det viser Rød Films lille dokumentarfilm, hvor de to gange Nørgaard diskuterer udviklingen af forholdet mellem Danmark og EU. Den lille halve times snak er tilføjet et forord af Folkebevægelsens parlamentariker gennem 12 år Ole Krarup. DVD en er nu udgivet af Folkebevægelsen mod EUs delegation i GUE/NGL og kan købes for 50 kroner ved henvendelse til Folkebevægelsens sekretariat (telefon eller e-post fb@folkebevaegelsen.dk). IR Vi har både brug for penge til aktiviteterne nu og for økonomisk oprustning til de kommende udfordringer Af Poul Gerhard Kristiansen Mange stærke kræfter ønsker EU-forfatningen gennemført lettere forklædt trods det franske og hollandske nej i Og alle lederne i EU vil undgå folkeafstemning. Derfor er vi ude i en kamp for en folkeafstemning. Vinder vi det slaget, venter det næste kampen for et nej. Og endeligt nærmer EU-parlamentsvalget i 2009 sig hastigt. Det hele koster penge. I år har vi indtil 15. november indsamlet kroner i frivillige bidrag. Og landsmødet den oktober beslutte, at målet for indsamlingen i 2008 er en halv million kroner. En måde at støtte er at købe Folkebevægelsens nye kalender for januar 2008-juni Læs mere om den på den lille forside, på Folkebevægelsens hjemmeside eller ring til sekretariatet på tlf En anden måde at støtte på, er at bestille Sven Skovmands Politikens Verdenshistorie til 300 kroner eller hans firebinds Danmarkshistorie i ny udgave til 500 kroner begge signeret af forfatteren. Udover denne pris tillægger vi portoudgiften. De fleste penge ved salget af disse bøger går til Folkebevægelsen mod EU. Ring til sekretariatet ( ) og bestil eller hør nærmere. Du kan også give Folkebevægelsen mod EU mere direkte. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr nr Der er mange andre måder, at støtte os økonomisk på indsamling ved gadeaktioner, loppemarkeder, ansøgninger ved fagforeningsgeneralforsamlinger og meget andet. Kontakt din lokalkomite og/eller sekretariatet og hør nærmere. På forhånd tak. Radiokalender EU og os på Folkets Radio i København. Sender på 106,3 89,4 på hybridnettet direkte hver torsdag kl Tilrettelæggelse og studievært: Jan Vogel (janvogel@privat.dk) Station 2000 Vølundsgade 3-5, 2200 København N, har en række EU-aktuelle udsendelser. Hver mandag sendes fra kl til kl. 19. Station 2000 kan høres i Københavnsområdet på FM 95,5 i luften og 95,2 på hybridnettet. EU-debat redaktionen i Helsingør Redaktionen sender hver anden torsdag i lige uger kl Der sendes på FM 92,8, TDC (YouSee) Hybrid 94,5 mhz, Stofa-Kabel Helsingør 96,8 mhz, Vapnagård 106,6 mhz og på vores hjemmeside på Internettet: Redaktionen beskæftiger sig med alle aspekter af Danmarks forhold til Den Europæiske Union. Kontakt: eudebat@hotmail.com Folkets Radio i Aalborg Sender på følgende frekvenser: 92,2/106,5/107,4 Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders 102,2 MHz. Der sendes EU-magasin hver fredag kl Stu die vært: Gitte Thomsen. Hjemmeside: home6.inet.tele.dk/rafolket FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf , fax fb@folkebevaegelsen.dk hjemmeside: MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: , Fax: , Redaktør: Ib Roslund. ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Henning Mortensen. Layout: Karen Hedegaard. Tryk: Notat Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 11. januar Vi vil helst have stoffet fremsendt som eller på diskette vedlagt print (disketten returneres). Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

8 Prøv Folkebevægelsen et halvt år for 20 kroner Kender du nogen, der måske gerne vil være medlem? Som måske ikke er overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et særligt tilbud Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen Vil du afgive mere suverænitet til EU? Er du glad for EUs handelsmure? Synes du, at EU tager hensyn til folkestyret, miljøet, velfærden og sundheden? Kan du svare nej til de tre spørgsmål, så meld dig ind i Folkebevægelsen, hvis du ikke allerede er det. Og er du medlem, så stil folk omkring dig de tre spørgsmål. På arbejdet, på uddannelsesstedet, i familien, blandt venner, i forsamlingshuset, på gaden eller hvor du nu er. Tag eventuelt et skriveunderlag, en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Er folk ikke helt sikre og ikke overbevist nok til et fuldt kontingent, så har vi et kampagnetilbud: Prøv Folkebevægelsen mod EU et halvt år for kun 20 kroner. Året op til landsmødet den oktober i år fik vi 212 nye medlemmer. Landsmødet besluttede at fastholde fokus på indsatsen for nye medlemmer. I den første måned (til og med 26. november) har vi fået 21 nye medlemmer. Vi har brug for flere nye medlemmer. Ja-politikerne har stærke økonomiske kræfter bag sig, når de går offensiven for at tromle en EU-grundlov igennem eller afskaffe en undtagelse (eller flere) ved en kommende folkeafstemning. EU-modstandens største styrke er den folkelige opbakning. Og jo flere medlemmer vi har, jo stærkere står vi overfor de udfordringer, der kan komme som et lyn fra en klar himmel. Har du brug hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K Jeg vil med! Jeg vil prøve et halvt års prøvemedlemskab for 20 kr. Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, stude rende og arbejdsløse) Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (100 kr.) men brug frimærke, hvis du kan, så sparer vi penge. Navn Adresse Postnr. By Ved indmeldelse: Folkebevægelsen mod EU København K Dato Underskrift Maskinel magasinpost Bladnr Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th København K FOLK i Nr. 9 December 2007 / Januar 2008 D o k u m e n t a t i o n o g d e b a t o m u n i o n e n BEVÆGELSE U d g i v e t a f F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U Årets julegave: Køb kalender, vind gaver og støt modstanden For kun 50 kroner kan du nu købe en flot kalender fra januar 2008 til og med juni 2009 og samtidig få mulighed for at vinde masser af gode gevinster En ny flot kalender fra Folkebevægelsen mod EU gør det muligt at vinde en lind strøm af flotte gevinster: Roald Als har doneret en flot tegning Carsten Gråbæk har givet signerede tegneseriealbums Erik Clausen har doneret et litografi Hanne Reintoft har givet bøger Rune T. Kidde har doneret signerede tegneseriealbums Sven Skovmand har givet bøger Finn Hermann har doneret en flot gouache Bodil Kaalund har bidraget med et flot maleri Kåre Bluitgen har givet signerede bøger Fotografen Jeffery Richt har givet signerede og indrammede kunstfotografier Og Folkebevægelsen har spædet til med rejser til Strasbourg, bøger og CD er Samtidigt støtter du EU-modstandens oprustning til valgkampen ved parlamentsvalget i juni Oprustning til parlamentsvalg Kalender er trykt med flotte illustrationer i farver i A4-format med girokort i bunden. På forsiden er der et nummer, som skal skrives på girokortet eller oplyses ved indbetaling via f.eks. netbank, hvis man vil vinde månedens præmie (man må naturligvis også meget gerne give bidrag bare for at støtte EU-modstanden). Kalenderen rækker fra januar 2008 til og med juni 2009, hvor næste valg til EU-parlamentet finder sted. Den er således et led i Folkebevægelsens oprustning til det bedst mulige resultat for EU-modstanden. Den koster kun 50 kroner (63,50 inkl. porto) og kan købes hos Folke - bevægelsen mod EU på telefon eller via bogholderi@folkebevaegelsen.dk. Du kan også bare betale mindst 63,50 på et girokort (konto nummer ) og skrive kalender på girokortet. PGK