***I UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 25. oktober 2001 FORELØBIG 2001/0098(COD) ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (KOM(2001) 226 C5-0203/ /0098(COD)) Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi Ordfører: Alejo Vidal-Quadras Roca PR\ doc PE /ændr.

2 Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE /ændr. 2/21 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE... 4 FORSLAG TIL RETSAKT... 5 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING BEGRUNDELSE UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ- OG SUNDHEDSANLIGGENDER OG FORBRUGERPOLITIK... KOMMISSIONENS HOLDNING/ERKLÆRING (ART. 66, STK. 3)... PR\ doc 3/21 PE /ændr.

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 14. maj 2001 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med EFtraktatens artikel 251, stk. 2, og artikel Parlamentet forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (KOM(2001) /0098 (COD)). På mødet den 17. maj 2001 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi som korresponderende udvalg og til Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik som rådgivende udvalg (C5-0203/2001). På mødet den meddelte Parlamentets formand, at forslaget desuden var henvist til som rådgivende udvalg. På mødet den 29. maj 2001 havde Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi valgt Alejo Vidal-Quadras Roca til ordfører. På mødet den behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Udtalelsen fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik er vedføjet denne betænkning; (og Kommissionens holdning/erklæring) er vedføjet denne betænkning/vedtog den... ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den. Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles/er fastsat til den. PE /ændr. 4/21 PR\ doc

5 FORSLAG TIL RETSAKT Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (KOM(2001) 226 C5-0203/ /0098(COD)) Forslaget ændret som følger: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 9 (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som foruden varmeisolering også omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi og bygningens udformning. En fælles fremgangsmåde for denne proces og kvalificerede personer til at gennemføre den vil bidrage til at skabe lige vilkår for medlemsstaterne bestræbelser på at spare energi i bygningssektoren; det ville desuden give potentielle ejere eller brugere bedre oplysning om energimæssig ydeevne på Fællesskabets ejendomsmarked. (9) Bygningers energimæssige ydeevne bør beregnes ved hjælp af en metode, som foruden varmeisolering og anvendelse af byggematerialer, der i sig selv er isolerende, også omfatter andre forhold, der spiller en stigende rolle, for eksempel opvarmnings- og klimaanlæg, anvendelse af vedvarende energi og bygningens udformning. En fælles fremgangsmåde for denne proces og kvalificerede personer til at gennemføre den vil bidrage til at skabe lige vilkår for medlemsstaternes bestræbelser på at spare energi i bygningssektoren; det ville desuden give potentielle ejere eller brugere bedre oplysning om energimæssig ydeevne på Fællesskabets ejendomsmarked. Ud over anvendelsen af elementer, som specifikt er beregnet til forbedre bygningens varmeisolering, bør direktivet også nævne eksistensen af byggematerialer med egenskaber, der gør dem isolerende i sig selv. Ændringsforslag 2 Betragtning 11 (11) Større renoveringsarbejder på eksisterende bygninger over en vis størrelse bør benyttes som lejlighed til at (11) Større renoveringsarbejder på eksisterende bygninger over en vis størrelse bør benyttes som lejlighed til at 1 EFT C 213 af PR\ doc 5/21 PE /ændr.

6 foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre deres energimæssige ydeevne. foretage omkostningseffektive indgreb for at forbedre deres energimæssige ydeevne. De nødvendige investeringer bør være økonomisk rentable, dvs. give et potentielt afkast inden for en tidshorisont, der gør dem tilstrækkeligt attraktive. Energibesparelser opnået gennem forbedringer af en bygnings energieffektivitet giver et afkast på de foretagne investeringer, som er ejerens største incitament til at træffe sådanne foranstaltninger. Ændringsforslag 3 Betragtning 12 (12) Energiattestering vil øge ejendomsmarkedets gennemskuelighed og tilskynde til energibesparende investeringer, idet man således tilvejebringer objektiv information om bygningers energimæssige ydeevne ved opførelse, salg og udlejning. Det vil også lette anvendelsen af incitamentsystemer. Myndighedsbygninger og offentligt tilgængelige bygninger bør gøres til forbilleder med hensyn til opfyldelse af miljø- og energimæssige hensyn; de bør derfor energiattesteres med jævne mellemrum. De derved fremkomne oplysninger om disse bygningers energimæssige ydeevne bør formidles til offentligheden, ved at energiattesterne opslås på iøjnefaldende steder. Misbrug af varme-, klima- og ventilationsanlæg bør hæmmes ved tilsvarende opslag om officielt anbefalet indetemperatur sammen med visning af den faktisk målte temperatur. Dette vil bidrage til at undgå unødigt energiforbrug, uden at det går ud over indeklimakomforten (termisk komfort) i forhold til udetemperaturen. (12) Energiattestering vil øge ejendomsmarkedets gennemskuelighed og tilskynde til energibesparende investeringer, idet man således tilvejebringer objektiv information om bygningers energimæssige ydeevne ved opførelse, salg og udlejning. Attesteringsprocessen bør ledsages af offentlige støtteprogrammer, der kan sikre en ligelig adgang til forbedringer af den energimæssige ydeevne, navnlig med hensyn til boligejendomme, der er opført eller administreres som led i den sociale velfærdspolitik. Det vil også lette anvendelsen af incitamentsystemer. Myndighedsbygninger og offentligt tilgængelige bygninger bør gøres til forbilleder med hensyn til opfyldelse af miljø- og energimæssige hensyn; de bør derfor energiattesteres med jævne mellemrum. De derved fremkomne oplysninger om disse bygningers energimæssige ydeevne bør formidles til offentligheden, ved at energiattesterne opslås på iøjnefaldende steder. Misbrug af varme-, klima- og ventilationsanlæg bør hæmmes ved tilsvarende opslag om officielt anbefalet indetemperatur sammen med visning af den faktisk målte temperatur. Dette vil bidrage til at undgå unødigt energiforbrug, uden at det går ud PE /ændr. 6/21 PR\ doc

7 over indeklimakomforten (termisk komfort) i forhold til udetemperaturen. Det sociale boligbyggeri udgør et særligt marked for lejere eller købere med beskeden indtægt. Direktivet bør derfor tage hensyn til denne sektors særlige karakter med henblik på at undgå forskelsbehandling i forbindelse med dets gennemførelse. Ændringsforslag 4 Betragtning 14 a (ny) (14a) Medlemsstaterne råder over forskellige instrumenter til fremme af forbedringer i den energimæssige ydeevne, såsom skattefradrag, långivning på favorable vilkår samt indføjelse af den energimæssige ydeevne som en relevant faktor i forbindelse med de offentlige forvaltningers indkøbs- og aftalepolitik. Positive incitamenter er altid bedre end tvang. Direktivet bør derfor nævne de hertil indrettede instrumenter. Ændringsforslag 5 Betragtning 14 b (ny) (14b) En fakturering af beboernes udgifter til opvarmning, luftkonditionering og varmt brugsvand, i et passende omfang beregnet på grundlag af det faktiske forbrug, vil bidrage til energibesparelser i boligsektoren. Det er ønskeligt, at beboerne i sådanne bygninger er i stand til selv at regulere deres varme-- og varmtvandsforbrug. Rådet har vedtaget henstillinger og resolutioner om faktureringen af sådanne udgifter 1. Dette princip er endvidere nedfældet i Save-direktivet 2. PR\ doc 7/21 PE /ændr.

8 1 Henstilling 76/493/EØF /EFT L 140 af , s. 12), henstilling 77/712/EØF (EFT L 295 af , s. 1), resolution af (EFT C 149 af , s. 3) og resolution af (EFT C 20 af , s. 1). 2 Artikel 3 i Rådets direktiv 93/76/EØF af om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (EFT L 237 af s. 28). Det er indlysende, at individuel fakturering bidrager til en mere rationel og effektiv anvendelse af energiressourcerne, og alle medlemsstaterne bør derfor fremme en sådan fakturering. Princippet er allerede etableret i forskellige henstillinger fra Rådet og i Savedirektivet, der vedtoges i Ændringsforslag 6 Betragtning 15 (15) Der bør være mulighed for hurtigt at tilpasse beregningsmetoden for bygningers energimæssige ydeevne til den tekniske udvikling og til udviklingen inden for standardisering. (15) Der bør være mulighed for hurtigt at tilpasse beregningsmetoden og mindstenormerne for bygningers energimæssige ydeevne til den tekniske udvikling og til udviklingen inden for standardisering. Såvel metoderne til beregning af energieffektivitet som mindstenormerne bør løbende tilpasses til den tekniske udvikling med henblik på inkorporering af de nye løsningsmodeller, der måtte udvikles. Ændringsforslag 7 Artikel 1, stk. 1 Der fastlægges en fælles ramme til fremme af bygningers energimæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til klima og lokale forhold. Mål Der fastlægges en fælles ramme til fremme af bygningers energimæssige ydeevne i Fællesskabet under hensyntagen til ude- og indeklima, lokale forhold og omkostningseffektivitet. PE /ændr. 8/21 PR\ doc

9 Forbedringen af en bygnings energieffektivitet bør ikke ske på bekostning af indeklimaet, og dette bør derfor også indgå i overvejelserne. Argumenterne for at medtage omkostningseffektivitet er de samme som dem, der anføres i betragtning 11. Ændringsforslag 8 Artikel 2, nr. 1 (1) bygning: en bygning som helhed eller - i boligsektoren - en del af en bygning, der er udformet til særskilt benyttelse som lejlighed eller rækkehus Definitioner (1) bygning: en overdækket konstruktion forsynet med mure som helhed betragtet eller - i boligsektoren - en del heraf, der er udformet til særskilt benyttelse som lejlighed eller rækkehus Det, der defineres, bør ikke indgå i definitionen. Ændringsforslag 9 Artikel 2, nr. 2 (2) en bygnings energimæssige ydeevne: en bygnings samlede energieffektivitet udtrykt ved et eller flere indikatortal, som beregnes under hensyntagen til bygningens varmeisolering, egenskaberne ved dens installationer, dens udformning og placering, egenproduktion af energi og andre forhold, der påvirker dens nettobehov for energi. (2) en bygnings energimæssige ydeevne: den del af energiforbruget ved opfyldelsen af de med bygningens brug forbundne behov (opvarmning, varmt vand, køling, ventilation, belysning etc.), som rent faktisk udnyttes til disse formål. Denne størrelse udtrykkes ved et eller flere indikatortal, som beregnes under hensyntagen til bygningens varmeisolering, egenskaberne ved dens installationer, dens udformning og placering, egenproduktion af energi og andre forhold, der påvirker dens nettobehov for energi Det, der defineres, bør ikke indgå i definitionen. PR\ doc 9/21 PE /ændr.

10 Ændringsforslag 10 Artikel 2, nr. 3 (3) mindstenorm for en bygnings energimæssige ydeevne: et foreskrevet mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne (3) mindstenorm for en bygnings energimæssige ydeevne: et foreskrevet mindstekrav til bygningers energimæssige ydeevne og til de elementer, der bestemmer denne. Hvis dette direktiv skal have succes, bør det ikke kun være baseret på et mindstekrav til den energimæssige ydeevne, men også på krav til de øvrige elementer, der øver indflydelse herpå, såsom varmeisolering, belysning, fyrs nytteeffekt m.v. Det må desuden ikke glemmes, at disse faktorer også skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af beregningsmetoden for energieffektivitet. Ændringsforslag 11 Artikel 2, nr. 10 (10) nyttevirkning udtrykt i procent: forholdet mellem den varmemængde, der tilføres vandet i kedlen pr. tidsenhed, og produktet af den nedre brændværdi ved konstant brændstoftryk og brændstofforbruget pr. tidsenhed (10) nyttevirkning udtrykt i procent: forholdet mellem den varmemængde, der tilføres vandet i kedlen, og produktet af den nedre brændværdi ved konstant brændstoftryk og brændstofforbruget Den af Kommissionen foreslåede definition er ikke dimensionelt konsekvent. Ændringsforslag 12 Artikel 2, nr. 11a (nyt) (11a) varmeisolering: en bygningskomponent, der er beregnet til at reducere varmevekslingen med omgivelserne, herunder også byggematerialer med egenskaber, der gør dem isolerende i sig selv. PE /ændr. 10/21 PR\ doc

11 Direktivet savner en definition af udtrykket "varmeisolering", som bruges gentagne gange og er af afgørende betydning for forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne. Ændringsforslag 13 Artikel 3, stk. 1 Medlemsstaterne vedtager en metode til beregning af bygningers energimæssige ydeevne på grundlag af den overordnede ramme, der er anført i bilaget. Metoden videreudvikles og raffineres efter fremgangsmåden i artikel 11, stk. 2. Medlemsstaterne vedtager en metode til beregning af og mindstenormer for bygningers energimæssige ydeevne på grundlag af den overordnede ramme, der er anført i bilaget. Hovedlinjerne i denne metode videreudvikles og raffineres efter fremgangsmåden i artikel 11, stk. 2. Mindstenormerne skal skelne mellem nye og allerede eksisterende bygninger samt tage hensyn til klimaforhold, lokale forhold samt bygningens anvendelse og alder. Medlemsstaterne kan undtage bygninger, der nyder officiel anerkendelse og beskyttelse som historiske bygninger, midlertidige bygninger (bygninger, der skal benyttes i mindre end 2 år), industrianlæg, værksteder og boligejendomme, der ikke benyttes som almindelige boliger i størstedelen af året. Hvis det foreliggende direktiv skal være effektivt, bør hovedlinjerne i den fælles metode samt mindstenormerne for energimæssig ydeevne fastlægges på fællesskabsplan. Mange af bestemmelserne i det foreliggende direktiv var allerede forudset i Save-direktivet, der vedtoges i Erfaringerne med anvendelsen af sidstnævnte direktiv har vist, at foranstaltninger, der udelukkende bygger på frivillighed, er klart utilstrækkelige, og at der følgelig er behov for bindende foranstaltninger. Kommissionen kom i sin grønbog om energiforsyningssikkerhed til samme konklusion. Ændringsforslag 14 Artikel 3, stk. 2 En bygnings energimæssige ydeevne angives ved et enkelt og gennemskueligt udtryk, der kan omfatte en indikator for udledning af CO 2. En bygnings energimæssige ydeevne angives ved et enkelt og gennemskueligt udtryk, der kan - og ved nye bygninger skal - omfatte en indikator for udledning af PR\ doc 11/21 PE /ændr.

12 CO 2. Mange bygninger har et stort potentiale for reduktion af CO 2 -emissioner, såfremt der anvendes en integreret indfaldsvinkel, hvor de traditionelle sparemuligheder kombineres med indførelse af mindre forurenende energiproduktionsalternativer. Det vil derfor være rimeligt, om attesterne for nye bygningers vedkommende ledsages af en CO 2 -emissionsindikator, som kan sætte køberen eller lejeren i stand til at foretage en sammenlignende vurdering. Ændringsforslag 15 Artikel 4 Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at nye bygninger, der er bestemt til regelmæssig brug, opfylder mindstenormer for energimæssig ydeevne beregnet efter den metodiske ramme i bilaget. Disse normer skal inkludere almindelige indeklimakrav med henblik på at undgå mulige negative effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation. Normerne for energimæssig ydeevne ajourføres mindst hvert femte år, for at de kan følge med den tekniske udvikling i byggesektoren. Medlemsstaterne kan undtage historiske bygninger, midlertidige bygninger, industrianlæg, værksteder og boliger, der ikke benyttes som almindelige boliger. For nye bygninger, hvis samlede areal er større end m 2, sikrer medlemsstaterne, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at installere decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme eller under visse omstændigheder varmepumper vurderes, før der gives byggetilladelse. Resultatet af en sådan vurdering forelægges alle interesserede parter, så de kan tage stilling til det. Nye bygninger Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at nye bygninger, der er bestemt til regelmæssig brug, opfylder de i artikel 3 anførte mindstenormer for energimæssig ydeevne beregnet efter den metodiske ramme i bilaget. Disse normer skal inkludere almindelige indeklimakrav med henblik på at undgå mulige negative effekter som for eksempel utilstrækkelig ventilation. Normerne for energimæssig ydeevne ajourføres mindst hvert femte år, for at de kan følge med den tekniske udvikling i byggesektoren. For nye bygninger, hvis samlede areal er større end m 2, sikrer medlemsstaterne, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at installere decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme eller under visse omstændigheder varmepumper vurderes, før der gives byggetilladelse. Resultatet af en sådan vurdering forelægges alle interesserede parter, så de kan tage stilling til det, og inddrages i planlægningen forud for bygningens opførelse. PE /ændr. 12/21 PR\ doc

13 Med henblik på at gøre det foreliggende direktiv mere koncist bør de i artikel 3 anførte undtagelser nævnes. Med hensyn til vurderingen af de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at installere decentrale energiforsyningssystemer baseret på vedvarende energi, kraftvarme, fjernvarme eller under visse omstændigheder varmepumpe, er det på sin plads at fremhæve, at resultaterne heraf skal tages i betragtning, inden man begynder at opføre en bygning. Ændringsforslag 16 Artikel 5 Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en højnelse af eksisterende bygningers energimæssige ydeevne, når sådanne bygninger med et samlet areal på over m 2 skal renoveres, således at de når op på mindstenormerne for energimæssig ydeevne, i det omfang dette er teknisk muligt ved omkostningseffektive investeringer, dvs. investeringer, som, beregnet ud fra den aktuelle gennemsnitsrente, kan betales tilbage på 8 år med de opnåede energibesparelser. Dette princip anvendes i alle tilfælde, hvor de samlede omkostninger ved renoveringen er større end 25% af bygningens aktuelle forsikringsværdi. Eksisterende bygninger Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en højnelse af eksisterende bygningers energimæssige ydeevne, når sådanne bygninger med et samlet areal på over m 2 skal renoveres, således at de når op på de i artikel 3 anførte mindstenormer for energimæssig ydeevne, i det omfang dette er teknisk muligt ved omkostningseffektive investeringer, dvs. investeringer, som, beregnet ud fra den aktuelle gennemsnitsrente, kan betales tilbage på 12 år med de opnåede energibesparelser. Dette princip anvendes i alle tilfælde, hvor de samlede omkostninger ved renoveringen er større end 25% af bygningens aktuelle værdi uden grund. Såvel under forudsætning af en rimelig rente som i betragtning af bygningers gennemsnitlige levetid er 8 år for kort en periode. Hvad bygningens værdi angår, har udtrykket "forsikringsværdi" et præg af regelrytteri, som ikke passer sig for et direktiv. Det er på sin plads at understrege, at grundværdien ikke skal medregnes. PR\ doc 13/21 PE /ændr.

14 Ændringsforslag 17 Artikel 6, stk Medlemsstaterne sikrer, at der ved opførelse, salg og udleje af bygninger forelægges potentielle købere eller lejere en højst fem år gammel energiattest. Medlemsstaterne kan undtage historiske bygninger, midlertidige bygninger, industrianlæg, værksteder og boliger, der ikke benyttes som almindelige boliger. Energiattest 1. Medlemsstaterne sikrer, at der ved opførelse, salg og udleje af bygninger forelægges potentielle købere eller lejere en højst fem år gammel energiattest. For så vidt angår eksisterende bygninger sørger medlemsstaterne for, at dette direktivs bestemmelser overholdes fuldt ud senest 5 år efter dets ikrafttræden. Medlemsstaterne kan undtage bygninger, der nyder officiel anerkendelse og beskyttelse som historiske bygninger, midlertidige bygninger (bygninger, der skal benyttes i mindre end 2 år), industrianlæg, værksteder og boliger, der ikke benyttes som almindelige boliger i størstedelen af året. I betragtning af den enorme mængde af eksisterende bygninger i EU forekommer det rimeligt at indføre en realistisk overgangsperiode, som kan lette attesteringsprocessen og sætte ejerne af alle eksisterende bygninger i stand til at tilpasse sig til disse regler. Ændringsforslag 18 Artikel 6, stk En bygnings energiattest skal indeholde oplysninger, der er relevante for potentielle brugere. Den skal indeholde referenceværdier som f.eks. aktuelle lovpligtige normer og oplysninger om bedste praksis, så forbrugerne kan sammenligne og vurdere bygningers energimæssige ydeevne. Attesten skal være ledsaget af råd om, hvordan den energimæssige ydeevne kan forbedres. 2. En bygnings energiattest skal indeholde oplysninger, der er relevante for potentielle brugere. Den skal indeholde referenceværdier som f.eks. aktuelle lovpligtige normer og oplysninger om bedste praksis, så forbrugerne kan sammenligne og vurdere bygningers energimæssige ydeevne. Attesten skal være ledsaget af råd om, hvordan den energimæssige ydeevne kan forbedres, og - ved nye bygninger - af en indikator for CO 2 -udledning. PE /ændr. 14/21 PR\ doc

15 Attestens oplysninger og råd skal efterfølgende videreudvikles og fastlægges efter proceduren i artikel 11, stk. 2. Eftersom de oplysninger, der optræder på energiattesterne, skal være sammenlignelige i de forskellige medlemsstater, bør de fastlægges efter forskriftsproceduren i artikel 11, stk. 2. Ændringsforslag 19 Artikel 9 Medlemsstaterne sikrer, at attestering af bygninger og eftersyn af varme- og klimaanlæg udføres af kvalificerede og uafhængige personer. Medlemsstaterne sikrer, at attestering af bygninger og eftersyn af varme- og klimaanlæg udføres af kvalificerede og uafhængige personer med den fornødne autorisation og særlige ekspertise inden for de forskellige teknikker til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne. Det er vigtigt, at de personer, som skal forestå attestering og eftersyn har den fornødne ekspertise og autorisation, med henblik på at sikre, at arbejdet udføres med tilstrækkelige garantier. Ændringsforslag 20 Artikel 9 a (ny) Information Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger til at oplyse brugerne af bygninger om de forskellige måder, hvorpå man kan bidrage til at forbedre den energimæssige ydeevne. Kommissionen bistår medlemsstaterne med gennemførelsen af sådanne oplysningskampagner, der kan indgå i fællesskabsprogrammer. PR\ doc 15/21 PE /ændr.

16 Det foreliggende direktivs succes afhænger i høj grad af, om offentligheden tager godt imod det og bidrager aktivt til dets gennemførelse. Der bør til den ende gennemføres oplysningsog bevidstgørelseskampagner om bygningssektorens betydning for energiforbruget og de betydelige sparemuligheder, der findes her, og om de metoder, der mest effektivt bidrager til forbedringen af den energimæssige ydeevne. Ændringsforslag 21 Artikel 12, stk Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. december Ikrafttræden 1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 36 måneder efter dets ikrafttræden, jf. dog artikel 6, stk. 1. Der bør fastlægges en rimelig overgangsperiode for gennemførelsen af direktivets bestemmelser. Et tidsrum på 3 år forekommer passende i lyset af karakteren og rækkevidden af de foranstaltninger, der skal træffes. Konkret hvad angår attesteringen forekommer en lidt længere overgangsperiode dog at være rimelig som foreslået af ordføreren i ændringsforslaget til artikel 6. Ændringsforslag 22 Bilag, punkt 1, litra f a (nyt) fa) indeklima Indeklimaet er et grundlæggende aspekt, som øver en ikke ubetydelig indflydelse på brugernes helbred og velbefindende. Ændringsforslag 23 Bilag, punkt 1, litra f b (nyt) fb) bygningens brugsintensitet PE /ændr. 16/21 PR\ doc

17 Metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne bør også omfatte brugsintensiteten, dvs. hvor mange personer, der bruger bygningen regelmæssigt, og hvor ofte de gør det. Ændringsforslag 24 Bilag, punkt 3, litra f a) (nyt) fa) idrætsanlæg Idrætsanlæg er en kategori af bygninger, som på grund af deres høje antal og store areal bør nævnes i bilaget. PR\ doc 17/21 PE /ændr.

18 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om bygningers energimæssige ydeevne (KOM(2001) 226 C5-0203/ /0098(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) ), der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel (C5-0203/2001), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi og udtalelse fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0000/2001), 1. godkender det således ændrede forslag; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. 1 EFT C 213 af PE /ændr. 18/21 PR\ doc

19 BEGRUNDELSE 1. Energiforbrug og sparemuligheder i bygningssektoren I 1997 lå det samlede endelige energiforbrug i EU på omkring 930 Mtoe (mio. tons olieækvivalent). Ifølge Kommissionens tal tegner boligsektoren og tertiærsektoren sig for 40,7% af den samlede energiefterspørgsel, og størstedelen af dette forbrug er bygningsrelateret. Rumopvarmning er med 57% langt den største post i EU-husholdningernes energiregnskab fulgt af varmt vand (25%). Husholdningsapparater og belysning står for 11% af boligernes samlede energiforbrug. I den tertiære sektor tegner rumopvarmningen sig for en lidt mindre del (52% af sektorens samlede energiforbrug), medens energiforbruget til belysning og andet (hovedsagelig kontorudstyr) ligger på henholdsvis 14% og 16%. Det skal påpeges, at cirka 10% af energiforbruget i bygninger dækkes af vedvarende energikilder. Kommissionen anslår, at der inden 2010 kan realiseres omkostningseffektive sparemuligheder svarende til omkring 22% af det nuværende forbrug til rumopvarmning, varmt brugsvand, klimaanlæg og belysning. Dette tal bygger på en antagelse om en normal moderniserings- og renoveringsrate for eksisterende bygninger, en nettovækst i bygningsbestanden på 1,5% om året og en gradvis stigende anvendelse af bedste teknik i bygninger 1. Ifølge de seneste tal fra Eurostat er der stor forskel på, hvor meget boligerne isoleres i de forskellige medlemsstater, hvilket bl.a. kan tilskrives forskellige klimaforhold. 2. Forløberne for det foreliggende direktiv Forbedringen af bygningers energimæssige ydeevne har tidligere været genstand for lovgivningsinitiativer såsom handlingsplanen for større energieffektivitet i Det Europæiske Fællesskab 2 og det europæiske klimaændringsprogram 3. Europa-Parlamentet har ved flere lejligheder fremhævet, at dette bør være en prioriteret målsætning for Fællesskabets energipolitik 4. Blandt de vigtigste af de hidtidige EF-tiltag på bygningsområdet er "kedeldirektivet" (92/42/EØF), "byggevaredirektivet" (89/106/EØF) og de bygningsrelaterede artikler i Savedirektivet (93/76/EØF). Sidstnævnte kræver, at medlemsstaterne udformer og gennemfører programmer på seks konkrete områder med henblik på at forøge den energimæssige ydeevne. Disse programmer kan tage form af love, økonomiske og administrative instrumenter, oplysnings- og uddannelsestiltag samt aftaler af frivillig karakter. Nogle af foranstaltningerne i det foreliggende forslag fra Kommissionen (såsom attestering af bygninger, varmeisolering af nye bygninger og periodiske eftersyn af kedler) fandtes allerede i Save-direktivet, men var ikke bindende for medlemsstaterne. Det må endvidere understreges, at direktiv 93/76 blev vedtaget i en anden politisk kontekst, dvs. før udarbejdelsen af Kyoto-protokollen, og inden der opstod nye betænkeligheder ved 1 Se f.eks. statusrapporten for det europæiske klimaændringsprogram (ECCP Progress Report 2000), 2 KOM(2000) KOM(2000) 88 af Se f.eks. Europa-Parlamentets beslutning om Kommissionens meddelelse om EU's olieforsyning (A5-0163/20001), der vedtoges den PR\ doc 19/21 PE /ændr.

20 EU's voksende afhængighed af eksterne forsyningskilder. Selv om direktivet utvivlsomt har været et skridt fremad, "har det ikke været tilstrækkeligt til at nå det vigtige mål at forbedre bygningers energimæssige ydeevne i det omfang, der anses for teknisk og økonomisk opnåeligt". Kommissionen har i grønbogen om energiforsyningssikkerhed foreslået flere efterspørgselsrelaterede foranstaltninger, især med henblik på at fremme energibesparelser i bygninger og i transportsektoren. Kommissionen når også i grønbogen til den konklusion, at fællesskabsprogrammerne til fordel for de nye teknologier generelt ikke har haft held til at få indført effektive normer for bygningers energimæssige ydeevne i ret mange EU-lande. Af alle disse grunde finder Kommissionen det nu nødvendigt at træffe mere konkrete foranstaltninger, og den foreslår derfor et lovgivningsramme, der skal supplere og styrke de gældende nationale normer på området samt sikre en vis konvergens mellem normerne for bygningers energimæssige ydeevne. 3. Direktivforslagets formål og rækkevidde Det grundlæggende formål med det foreslåede direktiv er at fremme den energimæssige ydeevne i bygningerne i alle EU's medlemsstater og i den forbindelse i videst mulig udstrækning sikre, at kun de mest omkostningseffektive foranstaltninger iværksættes. På grund af bygningers lange levetid (typisk 50 til 100 år) har Kommissionen i sit forslag medtaget visse foranstaltninger, der bl.a. berører den eksisterende bygningsmasse, som er den, der på kort og mellemlang sigt frembyder de største muligheder for at forbedre den energimæssige ydeevne. Direktivforslaget fastlægger en ramme, som skal muliggøre en øget samordning mellem medlemsstaternes lovgivning på området og som omfatter alt, der vedrører selve bygningens ydre (klimaskærmen), herunder vinduer, og faste installationer som varme-, klima- og ventilationsanlæg. Det vedrører ikke udstyr, der ikke er fast installeret, som f.eks. husholdningsapparater (inklusive apparater til madlavning), der i alt står for 18% af boligernes samlede energiforbrug. Forslaget omfatter fire hovedelementer: A) Der opstilles en overordnet ramme med en fælles metode til beregning af bygningers samlede energimæssige ydeevne (artikel 1-3): En sådan tilgang anvendes i forvejen såvel inden for EU (i lande som Tyskland, Frankrig, Italien og Nederlandene) som uden for (USA, Australien, Canada, New Zealand m.fl.). En fælles metode vil gøre det lettere at foretage en kvalitativ sammenligning af bygninger til fordel for deres slutbrugere i hele EU og danne grundlag for de mindstenormer for samlet energimæssig ydeevne for forskellige bygningskategorier, der skal vedtages af medlemsstaterne og afspejle de lokale forhold, navnlig klimaet. B) Nye bygninger - og ved renovering visse eksisterende bygninger - skal opfylde mindstenormer for energimæssig ydeevne (artikel 4-5): Ifølge Kommissionens forslag skal nye etageboliger og enfamiliehuse såvel som nye bygninger i den tertiære sektor opfylde mindstenormer for energimæssig ydeevne, der er udarbejdet efter en helhedsorienteret metode. Disse normer skal også anvendes på større eksisterende bygninger (over m 2 ) når de gennemgår en mere omfattende renovering. C) På grundlag af ovennævnte normer indføres der attesteringsordninger for nye og eksisterende bygninger, og attester for energimæssig ydeevne samt anbefalet indetemperatur PE /ændr. 20/21 PR\ doc

21 samt andre indeklimarelevante forhold opslås i offentlige og i offentligt tilgængelige bygninger (artikel 6): Ifølge Kommissionen vil sådanne oplysninger påvirke lejen og dermed være et incitament for ejeren til at investere i bygningers og boligers energieffektivitet. Da det normalt er lejeren, der betaler energiregningen, er ejerens tilskyndelse til at investere i energieffektivitet svag. Den bedste måde at gøre sådanne investeringer attraktive på er at skaffe potentielle lejere klar og pålidelig information. Attesterne, som ikke bør være mere en fem år gamle, bør også indeholde råd om, hvordan bygningens energimæssige ydeevne kan forbedres. For nye bygningers vedkommende er attestering på nuværende tidspunkt obligatorisk i Danmark, Tyskland og Det Forenede Kongerige. Hvad angår eksisterende bygninger har kun Danmark en obligatorisk ordning, men der er frivillige programmer i flere medlemsstater. Kommissionen fremhæver eksemplet med Danmark, hvor "attesteringen og gennemførelsen af de anviste foranstaltninger [har] givet et afkast på 13% af investeringerne, hvad der er særdeles omkostningseffektivt". D) Der indføres særlige eftersyn og vurderinger af kedler og varme-/køleanlæg (artikel 7-8): Kedler, der yder mere end 10 kw, som det kræves til mindre husholdninger med akkumulationskapacitet og til lejlighedsejendomme, kontorbygninger osv., skal kontrolleres regelmæssigt, så deres driftsforhold optimeres. Sådanne eftersyn er obligatoriske i 10 medlemsstater, mens andre anvender frivillige ordninger og oplysningsprogrammer. Endelig skal der foretages regelmæssige eftersyn af klimaanlæg med en nominel køleeffekt på over 12 kw. 4. De vigtigste aspekter af ordførerens ændringsforslag Nogle af bestemmelserne, herunder de definitioner, der anvendes i det foreliggende forslag, bør tydeliggøres og præciseres med henblik på at lette dets fulde gennemførelse. Desuden tager visse overforenklende generaliseringer ikke hensyn til de undertiden meget betydelige forskelle mellem nye og eksisterende bygninger. Der bør lægges større vægt på vigtige aspekter som omkostningseffektivitet og kvaliteten af indeklimaet. Med hensyn til energiattesterne mener ordføreren, at de oplysninger, der skal optræde på disse i de forskellige medlemsstater, skal være sammenlignelige, og at det tekniske personale, som skal forestå attesteringen, skal være i besiddelse af den fornødne autorisation og ekspertise med henblik på at sikre, at arbejdet udføres med tilstrækkelige garantier. Hvis det foreliggende direktiv skal være effektivt, bør hovedlinjerne i den fælles metode samt mindstenormerne for energimæssig ydeevne fastlægges på fællesskabsplan. Erfaringerne med anvendelsen af Save-direktivet har vist, at foranstaltninger, der udelukkende bygger på frivillighed, er klart utilstrækkelige, og at der følgelig er behov for bindende foranstaltninger. Desuden afhænger direktivets succes efter ordførerens opfattelse i høj grad af, om offentligheden tager godt imod det og bidrager aktivt til dets gennemførelse. Med dette for øje foreslås der gennemført oplysnings- og bevidstgørelseskampagner om bygningssektorens betydning for energiforbruget og de betydelige sparemuligheder, der findes her, og om de metoder, der mest effektivt bidrager til forbedringen af den energimæssige ydeevne. Der bør fastlægges en rimelig overgangsperiode for gennemførelsen af direktivets bestemmelser, således at der bliver tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger, og alle aktører i bygningssektoren kan tilpasse sig til de nye lovrammer. Et tidsrum på 3 år forekommer passende i lyset af karakteren og rækkevidden af de foreslåede foranstaltninger. Konkret, hvad angår attesteringen, forekommer en lidt længere overgangsperiode dog at være rimelig, for så vidt angår eksisterende bygninger, ikke mindst i lyset af den enorme bygningsmasse i EU. PR\ doc 21/21 PE /ændr.

22 New.eu Domain Changed Web and Addresses The introduction of the.eu domain also required the web and addresses of the European institutions to be adapted. Below please find a list of addresses found in the document at hand which have been changed after the document was created. The list shows the old and new address, a reference to the page where the address was found and the type of address: http: and https: for web addresses, mailto: for addresses etc. Page: 19 Type: http: Old: New: Addendum: 1