Bilag: Ressourceoversigt over anbefalinger til. Hvidbog

Transkript

1 Bilag: Ressourceoversigt over anbefalinger til Hvidbog Arbejdspapir til revision af Bornholms energistrategi Introduktion : Mere og renere fjernvarme : Mere vedvarende energi udenfor fjernvarmeområderne : Mere strøm fra flere vindmøller : Mere biogas : Mere miljø med flere el-biler : Bornbiofuel nye veje til energi : Bioethanol til transport : Spar på strømmen : Spar på varmeregningen : Mere motion og mindre transport : Information og rådgivning : Mere koordinering og samarbejde : Ny teknologi siden den gældende energistrategi blev vedtaget : Mere viden : Mere værdiskabelse og flere arbejdspladser : Branding forankring og omtale Konklusion

2 Introduktion Hvidbogen til revision af Bornholms Energistrategi 2025 indeholder en række anbefalinger til den nye strategi. I dette dokument er det vurderet hvorvidt den enkelte anbefaling under hver enkelt handling kræver ressourcer for Bornholms Regionskommune at gennemføre. Ressourcerne er opdelt dels i: Ekstra timer, hvor det vurderes at der skal afsættes personalemæssige ressourcer til at arbejde med eller gennemføre handlingen. Ekstra kroner, hvor der må forventes at BRK skal bruge midler til eksterne parter/informationsmateriale mv. Vurderingen skal ses i forhold til hvordan arbejdet foregår i dag. For hver handling er BRK s rolle søgt nærmere præciseret i forhold til om anbefalingen kræver at BRK bør/kan drive arbejdet, hvor BRK i højere grad kan påtage sig en projektlederrolle eller om anbefalingen nærmere kræver at BRK skaber, hvor rollen i højere grad er facilitering eller decideret myndighedsarbejde. I den sidste kolonne er forslag til andre aktører opført. 2

3 3.1: Mere og renere fjernvarme 1. Klippebyerne Gudhjem (inkl. Melsted), Svaneke, Årsdale, Listed, Allinge, Sandvig, Sandkås og Tejn kan i prioriteret rækkefølge udbygges med fjernvarme baseret på halm, energiafgrøder og sol evt. kombineret med store varmepumper. Dog kan forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger, der understøtter dette, ændres med et ændret afgiftsgrundlag for biomasse. Dette vil kunne klarlægges senest i Ressourcemæssigt vil det være mest optimalt med en kombination af biomasse og sol og/eller el-baseret teknologi som fx varmepumper. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber udfører m 2 (eller mere) solvarmeanlæg opsættes bl.a. på eller i tilknytning til biomassebaserede fjernvarmeanlæg. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber udfører. 3. Fjernvarmeselskabernes reservelast bør fremadrettet trække på el-nettet frem for sine egne oliekedler. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber udfører. 4. Løsning på Rønnes fjernvarme skal findes, så de fossile brændsler kan udfases og CO2- udledningen går i nul. Hvilken teknologi, der skal anvendes, skal afklares nærmere. Her kan være flere muligheder i spil: geotermi, mere biomasse, forgasning af biomasse, dampturbine, kondenseringsanlæg, hav-varmepumpe, etc. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber udfører. 5. Varme fra industrier bør genanvendes ved fjernkøling. Det fordrer en dialog med Staten om ændring af afgiftspolitikken. BRK/ Bornholms Vækstforum er rammeskaber. Øens virksomheder er beslutningstagere. 1 x Forsyningsselskaber 2 x x Forsyningsselskaber Private 3 x x Forsyningsselskaber 4 x x Forsyningsselskaber 5 x x I samarbejde med øens virksomheder Bornholms Vækstforum 3

4 3.2: Mere vedvarende energi udenfor fjernvarmeområderne 6. De resterende oliefyr bør omlægges enten til fjernvarme i de områder, hvor det bliver muligt, eller til varmepumper evt. som nabovarme. Omlægning til varmepumpe kræver dog også en investering i bygningens klimaskærm. Biomassefyr (fx træpiller) med solvarme er også en mulighed udenfor fjernvarmeområder, men er næppe en langsigtet løsning, da efterspørgslen og dermed prisen på biomasser formentlig vil stige på sigt. Beslutningen ligger hos den enkelte borger/virksomhed. Omstillingen vil blive hjulpet på vej med det indgåede energiforlig omkring udfasning af individuelle oliefyr. Endvidere vil statens ordning frem til 2014 om håndværkerfradrag (servicefradrag) kunne afhjælpe den enkeltes husstands økonomiske incitament til at skille sig af med sit oliefyr. Andre ordninger kan træde i stedet qua analyser planlagt gennem det brede energiforlig. 6 x * x * x * Private * I form af information og rådgivning 4

5 3.3: Mere strøm fra flere vindmøller 7. Staten har udpeget en potentiel havvindmøllepark på Rønne Banke, men der er ingen garanti for, at hverken kabel eller investeringer vil involvere Bornholm og Bornholms energibalancer. Beslutningen ligger i Folketinget. 8. Investorer har fortsat ønske om at opføre en kystnær havvindmøllepark ved Arnager (Rønne bakke) på ca. 80 MW (eller mere), såfremt afregningsprisen er konkurrencedygtig, hvilket de ikke har vurderet, at den eksisterende åben-dør mulighed har været. Pt. afventer de Statens prioritering af de 19 udpegede potentielle kystnære havvindmølleområder. Beslutningen ligger i Folketinget. 9. Der arbejdes videre med at planlægge for flere landbaserede vindmøller på Bornholm. Debatoplæg er udarbejdet. BRK er rammeskaber. Private investorer, lokale vindmøllelav samt forsyningsselskaber kan udføre. 10. Transmissionsnettet skal evt. udbygges, så der opnås en passende stabilitet. 11. Den flukturerende vindenergi skal lagres fx ved fleksibelt forbrug hos borgerne eller i buffertanke/akkumuleringstanke i forbindelse med fjernvarmenettet. På forsøgsbasis tages elementer op til afprøvning i projektet Eco-Grid EU. Forsyningsselskaber og borgere beslutter. 12. På længere sigt kan det overvejes, om der skal bygges et mindre gaslager, hvor overskydende el fra især vindmøller kan lagres. 7 Folketinget 8 Folketinget Private investorer 9 x* Private investorer Lokale vindmøllelav Forsyningsselskaber 10 Energinet dk Folketinget 11 Forsyningsselskaber Private 12 x x Forsyningsselskaber * I form af planlægning 5

6 3.4: Mere biogas 13. Yderligere mindst 33 % af den tilgængelige biogas-ressource skal udnyttes. BRK er rammeskaber. Forsyningsselskaber og landmænd udfører. 14. Den offentlige transport skal aftage biogas som drivmiddel i busser. BRK beslutter. 15. Det kan overvejes, om slam fra rensningsanlæg kan indgå som ressource i et biogasanlæg. Forsyningsselskaber beslutter. 13 x x Forsyningsselskaber Landmænd 14 (x) x (x) x (BAT) Forsyningsselskaber 15 (x) x (x) x (Forsyningsselskaber) 6

7 3.5: Mere miljø med flere el-biler % af det samlede benzin og dieselforbrug til person- og varebiler skal erstattes af el. Det vil kræve en massiv satsning. Beslutningen ligger primært hos Bornholms borgere. 17. Der bør opsættes infrastruktur i form af ladestandere i det offentlige rum. BRK sætter rammerne og evt. beslutter gennemførelse af etablering. Sidstnævnte kan evt. gøres som offentlig-privat samarbejde. 18. Der bør skabes mulighed for intelligent opladning med billigere nattakster. Forsyningsselskaber beslutter. 19. Der bør være flere pionérprojekter, som kan introducere nye måder (forbrugsmønstre) at bruge el-biler til fx ved delebilsordning eller som udlejningsbiler. Det kan formentlig også anvendes som god markedsføring af Bornholm. Beslutningen ligger hos private virksomheder fx hos øens udlejningsvirksomheder. 16 x* x Bilforhandlere Private 17 x x x Forsyningsselskaber 18 x x Forsyningsselskaber 19 x x Udlejningsvirksomheder Private * Primært i form af information og rådgivning 7

8 3.6: Bornbiofuel nye veje til energi 20. Der etableres og idriftsættes et anlæg, der kan producere 2. generations bioethanol med en ny og banebrydende teknologi, der bl.a. anvender lokale affaldsprodukter som råvarer. Beslutningen ligger hos Biogasol A/S. 20 Biogasol A/S 3.7: Bioethanol til transport 21. Formuleringen af delmålet ændres til: m 3 bioethanol erstatter diesel og benzin (svarende til 22 % af 2005-forbruget) 22. Den lokalt producerede mængde bioethanol skal afsættes til konkurrencedygtige priser på Bornholm fx i bilparken til at fortrænge benzin og diesel. Tiltag bør dog afvente anlæggets etablering. Det er primært Bornholms borgere, der beslutter. 23. Alternativt kan den lokalt producerede mængde bioethanol, evt. afsættes til konkurrencedygtige priser til fly- eller skibstrafikken, og fortrænge den branches fossile brændstoffer. Tiltag bør dog afvente anlæggets etablering. Det er primært transportsektoren, der betjener fly- og skibstrafik, der beslutter i samarbejde med oliebranchen og det lokale afsætningsfirma af bioethanol. 24. Der bør etableres infrastruktur i form af påfyldningsstationer og blandefaciliteter. Initiativet ligger hos borgerne og hos erhvervslivet. BRK kan skabe rammerne og afsætningsvirksomheden af bioethanol beslutter. 21 x 22 x* x Private 23 Oliebranchen Fly- og skibstrafik sektoren Bioethanolafsætningsfirma 24 x x Private Bioethanolafsætningsfirma * I form af information og rådgivning 8

9 3.8: Spar på strømmen 25. Elforbruget skal reduceres med 7 % (eksklusiv forbrug til varmepumper og elbiler) i forhold til 2005-niveau. 26. Elforbruget skal udnytte ressourcen af vedvarende energikilder bedre gennem et mere fleksibelt og intelligent forbrug, som det er tilfældet i Ecogrid EU-projektet. 25 x x x Energirådgivere 26 Private * I form af information og rådgivning 9

10 3.9: Spar på varmeregningen 27. De nye bygningsreglementer vil løbende sikre, at boliger bliver mere og mere energieffektive. Men på Bornholm kan det have lange udsigter til en implementering, da der her primært vil være tale om energirenoveringer og ikke nybyggerier. Statens håndværkerfradrag (servicefradrag) kan dog frem til 2014 hjælpe på husejernes incitament til at investere i energiforbedringer. Andre ordninger kan træde i stedet qua analyser planlagt gennem det brede energiforlig. 28. Bygninger på Bornholm skal have forbedrede klimaskærme, så varmeforbruget kan reduceres med mindst 10 % i forhold til referenceåret Dette bør især ses i relation til at den anbefalede opvarmning udenfor fjernvarmeområderne går på varmepumper, hvilket kræver en særlig god isolering af bygningen, men også indenfor fjernvarmeområderne kan det betale sig at efterisolere. Grundejerne træffer beslutningerne. 29. Der bør ses på muligheden for at implementere ESCO-modellen (hvor firmaer finansierer energisparetiltag, og efterfølgende i en periode beholder besparelsen, som energirenoveringen har medført) for boligselskaber og private husejere. BRK kan tage initiativet. 30. Bornholmske håndværkere skal uddannes bedre til at foretage energirenoveringer fx gennem projektet Grønt byggeri uddannelse og spin off. Håndværksmestrer træffer beslutningen. 27 x* x* x* Boligejere 28 x* x* x* Boligejere 29 x* x* x* Boligejere 30 Campus Bornholm Håndværksmestrer * I form af information og rådgivning 10

11 3.10: Mere motion og mindre transport 31. Formuleringen af delmålet ændres til: Energiforbruget til landtransport må ikke stige til mere end 2005-niveauet (0-vækst) 32. Den kollektive trafik skal forbedres fx med kapacitet, fleksibilitet, energieffektivitet, frekvens og fart. BRK beslutter. 33. Trafiksikkerhed og komfort for cyklende og gående skal øges. BRK beslutter. 34. Trafikanter skal køre mere brændstoføkonomisk, derfor bør der tilbydes kurser og oplyses mere. Også andre fx køreskoler kan træffe beslutning om at tilbyde kurser. 31 x 32 (x) x (x) x (BAT) 33 (x) x (x) x Vejvirksomheden 34 x x Køreskoler 11

12 3.11: Information og rådgivning 35. Undersøgelser har vist at uvildig energirådgivning er vigtig, når borgere skal beslutte, om de vil investere i energibesparelser i deres bolig. BRK kan informere mere og støtte mere information og rådgivning. 36. Håndværkere kan opkvalificeres til bedre rådgivning. Bygmestre og Campus Bornholm kan træffe beslutninger. 37. Det må forventes, at rådgivning, der kan føre til energibesparelser, i endnu højere grad end tidligere vil få en værdi, som stiller stigende krav til private rådgivningsfirmaer, Bornholms forsyningsselskaber og Bornholms energitjeneste, som vil fortsætte og evt. opprioritere sin information og rådgivning. 35 x x x x 36 Campus Bornholm Bygmestrer 37 Rådgivningsfirmaer Forsyningsselskaber evt. Bornholms energitjeneste 12

13 3.12: Mere koordinering og samarbejde 38. Koordinering er en fortløbende proces, som ikke nødvendigvis sker af sig selv. Og det kan være svært både som aktør og som strateg at få det nødvendige overblik, hvis gensidig orientering mellem diverse projektpartnere og strategilæggere ikke er systematiseret, derfor vil Bornholms Regionskommune fortsat tage initiativ til at sikre et forum, hvor de mange initiativer på energiområdet på Bornholm kan koordineres i forhold til hinanden. 39. Bornholms Regionskommune vil facilitere et eller flere netværk såvel internt som eksternt, hvor koordinering og forpligtende samarbejde kan føre til, at energistrategien kan implementeres. Dette kan evt. kombineres med at udarbejde udviklingskontrakter med de kommunalt ejede forsyningsselskaber. 40. Bornholms Regionskommune vil sikre, at de fremadrettede løsninger er de samfundsmæssige mest optimale således, at det så vidt muligt undgås, at der iværksættes suboptimale løsninger for at tjene bestemte interesser. 41. Bornholms Regionskommune vil løbende monitorere energistrategien ved at udarbejde energibalancer hvert andet år. 42. Bornholms Regionskommune vil bakke op om et projektkontor, der via eksterne projektmidler kan drive et kontor, der varetager projekter på energi -og klimaområdet. 38 x x 39 x x 40 x x 41 x x 42 x Øvrige energiinteressenter på øen 13

14 4: Ny teknologi siden den gældende energistrategi blev vedtaget Solceller er blevet udrullet i stor stil på Bornholm siden 2010 og bør være en indsats i en revideret strategi. Afsnit 3:3 om mere vind kan omdøbes til Mere el fra vedvarende energikilder og rumme foruden indsatser på vind-området følgende indsatser om solceller: Nye anbefalinger til en revideret strategi: 43. Bornholms Regionskommune vil løbende opsætte solceller på kommunale ejendomme, hvor det har en tilbagebetalingstid på under 10 år 44. Der bør opsættes solceller på tage af private husstande og virksomheder og/ eller etableres større solcelleanlæg i tilknytning til, hvor der er et tilsvarende forbrug på ca. 830 husstandsanlæg af 6 kw svarende til ca. 4 GWh. BRK er rammeskaber. Private og forsyningsselskaber beslutter. 43 (x) x (BRK Ejendomsservice) 44 x x Private Forsyningsselskaber 14

15 5.1: Mere viden 45. Bornholms Regionskommune ønsker at styrke sit uddannelsessystem afledt af den fokus, som Bornholm har i forbindelse med de øvrige aktiviteter, der er på energiområdet. Dette vil kunne finde sted indenfor følgende: a) Bornholms Regionskommune vil diskutere om målsætninger for naturvidenskab på folkeskoleområdet skal opprioriteres. Forud for dette kan der arbejdes med et tværgående projekt, hvor evt. én skole går foran og gør sig erfaringer, og udvikler et videncenter for faglighed for de øvrige skoler. Alternativt vil Bornholms Regionskommune diskutere, om man ønsker profil-skoler med en særlig naturvidenskabelig profil. b) Bornholms Regionskommune vil skabe gunstige rammer for, at videregående uddannelser vil finde det interessant at beskæftige sig med energiområdet på Bornholm. Derfor vil Bornholms Regionskommune I. Støtte, at relevante aktører på Bornholm går foran, og fortsat involverer sig i flere gode projekter. II. bakke op om en tilrettelæggelse af et fjernundervisningsprogram evt. kombineret med et mindre ophold på Bornholm fx indenfor grøntbyggeri uddannelse. III. bakke op om, at der udarbejdes en færdig projektbeskrivelse inkl. program, indkvartering og rejseplan for at tiltrække fx 3-ugers kurser fra universiteterne. 46. Bornholms Regionskommune ønsker, at øens virksomheder kan inspireres til øget produktudvikling / innovation fx ved at koble sig på de større energiprojekter på Bornholm 47. Bornholms Regionskommune ønsker at bakke op om en projektorganisation, hvor synergier kan opstå på tværs af projekter og netværk. 45.a (x) x (x) x (Skolesekretariatet) (Folkeskolerne) 45.b.I x x Forsyningsselskaber Erhvervsfremmeaktører Virksomheder Evt. Vækstforum Andre 45.b.II x x Campus Bornholm Evt. Vækstforum 45.b.III x x Bornholms akademi Evt. Vækstforum 46 x x Projektejerne Virksomheder Evt. Vækstforum 47 x x div. energiaktører 15

16 5.2: Mere værdiskabelse og flere arbejdspladser 48. Bornholms Regionskommune ønsker en øget værdiskabelse indenfor energiområdet, ved at dele af turismeproduktet tillægges en merværdi ved Energy Tours fx ved CO2 neutrale overnatninger. 49. Bornholms Regionskommune ønsker den erfaring, som de større energiprojekter på Bornholm genererer, videresælges i en systemeksport gennem systematisering og forankring med henblik på flere arbejdspladser. 50. Bornholms Regionskommune ønsker, at der skabes nye kontakter med henblik på nye ordrer mellem øen virksomheder og de eksterne projektpartneres netværk. Derfor vil man fremadrettet arbejde for, at det bliver et vilkår ved nye projektpartnerskaber. 51. Bornholms Regionskommune ønsker, at fjernundervisning i grønt byggeri bliver en bornholmsk eksportvare. Derfor vil man arbejde for, at der skræddersys et forløb evt. med et kortere ophold på Bornholm, så det kan udbydes i første omgang til resten af landet og på sigt til andre dele af vores omverden. 52. Bornholms Regionskommune ønsker, at der skeles til lokale arbejdspladser i både etablering og drift ved energiomlægninger. 48 x x Turismeerhvervet m.fl. Business Center Bornholm 49 x x Projektejere Evt. Vækstforum 50 x x Projektejere Virksomheder Evt. Vækstforum 51 x x Campus Bornholm Evt. Vækstforum 52 x x div. energiaktører 16

17 5.3: Branding forankring og omtale 53. Bornholms Regionskommune vil sikre, at der etableres et modtageapparat for eksterne henvendelser indenfor energiområdet. Dette kan bl.a. gøres ved at sikre en god dialog mellem de energiaktører, som får henvendelser således, at de kan henvise til hinanden, når det er relevant. 54. Bornholms Regionskommune vil arbejde for, at den grønne bevidsthed bliver allestedsnærværende i det bornholmske samfund både politisk, erhvervsmæssig og hos den enkelte borger. 55. Bornholms Regionskommune ønsker at foretage en revision af brandingstrategien Bright Green Island med henblik på en større forankring såvel kommunalt som i de private virksomheder og hos borgerne. Dette kan gøres ved bl.a. a) At lægge fokus i Bornholms styrkeposition i den oplagte mulighed for samspil mellem de forskellige teknologier og ejerskaber. b) At bakke op om en fælles informationsplatform om de forskellige muligheder, som virksomheder og borgere tilbydes på energiområdet. c) At bakke op om iværksætteres muligheder for knopskydningsvirksomheder indenfor Clean Tech området. 53 x x div. energiaktører 54 x x 55.a x x x +Business Center Bornholm 55.b x x x Evt. Vækstforum 55.c x x Erhvervsfremmeaktører Evt. Vækstforum 17

18 Konklusion Oplægget til revision af Bornholms energistrategi indeholder en række anbefalinger til en ny samlet strategi, hvor indsatserne justeres men målet fastholdes. Der er gjort mange gode tiltag i den rigtige retning for at nå målet men da det er et meget ambitiøst mål er der langt endnu. I dette bilag er der gjort et forsøg på at skabe et overblik over de enkelte anbefalingers ressourcebehov for så vidt om det kræver en kontant finansiering og/eller det kræver mandetimer. Ved sidstnævnte skelnes der mellem om det er noget BRK skal sætte i gang og lade andre udføre, eller om det er noget, som BRK med fordel selv bør drive, som den neutrale part og naturlige samlingspunkt BRK er. Mange af anbefalingerne kan udføres i større eller mindre omfang. Optimistisk kan nogle anbefalinger hjælpes i gang af anden vej fx via statslige initiativer. Det er dog tydeligt at der skal afsættes ressourcer til energiarbejdet såfremt målene i energistrategien skal nås og Bornholm skal opnå det fulde udbytte fx af at være en test-ø og et samfund, der på verdensplan er interessant for andre at gæste. Der bør løbende evalueres på de opnåede resultater så der sikres tilstrækkelig fremdrift i omstillingen af det bornholmske samfund. 18