ELEFANTEN I DET ØKOLOGISKE RUM

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ELEFANTEN I DET ØKOLOGISKE RUM"

Transkript

1 28 3 ELEFANTEN I DET ØKOLOGISKE RUM Af JENS-CHRISTIAN SVENNING PROFESSOR, PH.D. LEDER AF SEKTION FOR ØKOINFORMATIK OG BIODIVERSITET, INSTITUT FOR BIOSCIENCE, AARHUS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER ARDENS-PROJEKTET: MEGAFAUNA ECOSYSTEM ECOLOGY FROM THE DEEP PREHISTORY TO A HUMAN- DOMINATED FUTURE (MEGAPAST2FUTURE) I millioner af år og indtil for få tusinde år siden vrimlede det med store dyr som elefanter, næsehorn, heste og store kattedyr megafauna i økosystemerne verden over. I dag er mange uddøde eller i stærk tilbagegang de fleste steder. Samtidig peger en stigende mængde forskning på, at megafaunaen kan have uforholdsmæssig stor betydning for økosystemers opbygning og funktion. Semper Ardens-forskningsprojektet MegaPast2Future har to omdrejnings punkter. Dels vil vi tilvejebringe en grundlæggende forståelse af de store dyrs økologiske betydning. Dels vil vi udvikle strategier for, hvordan megafaunaer og deres økologiske funktioner kan beskyttes og genetableres i en tætbefolket verden, til gavn både for den biologiske mangfoldighed og for mennesker og samfund. ÅRSSKRIFT 2017 CARLSBERGFONDET

2 En 6-ton tung europæisk skovelefant (Palae oloxodon antiquus) gnubber sig op af den ru bark på et egetræ, og træet må give efter og knækker som en tændstik under dyrets store vægt. Det knaser fra kindtænderne på en 4,5-ton lodden amerikansk mastodont (Mammut americanum), hvor et grantræ splintres, inden det fortæres. Sådanne scener var engang dagligdags verden over. Elefanter og andre kæmpedyr har været en del af naturen i millioner af år næsten overalt på Jorden også i Europa og det er kun inden for de sidste ca. 50,000 år, at de gradvist er forsvundet. Det betyder, at langt størstedelen af vores nulevende arter af planter, dyr og svampe har udviklet sig i økosystemer fyldt med kæmpedyr og det at de største dyr, de nu findes sammen med, oftest er en hjort, fx rådyr eller kronhjort, er usædvanligt og nyt. Hvis man kender historien, ser man den manglende elefant i Langt størstedelen af vores nulevende arter af planter, dyr og svampe har udviklet sig i økosystemer fyldt med kæmpedyr. Afrikansk elefant (Loxodonta africana) i Maasai Mara. For år siden fandtes der elefanter fra Patagonien til Alaska og fra Sibirien til Spanien og Sydafrika. Foto: Jens-Christian Svenning. CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2017

3 30 det økologiske rum. Det kan fx være europæisk skov elefant i tempererede skovområder i store dele af Eurasien, uldhåret mammut (Mammuthus primigenius) i arktiske tundraegne og på det centrale Eurasiens stepper, amerikansk mastodont i de nordamerikanske skove fra Florida til Alaska, snotandsgomphother (Cuvieronius hyodon) i Andesbjergene, og asiatisk elefant (Elephas maximus) fra Sydasien til Tyrkiet og Kina, helt op til omkring Beijing. Men de fleste kender ikke historien og ser og taler ikke om den manglende elefant, men kun rådyret og bøgetræet. Det er et eksempel på det, man kalder shifting baseline-syndromet, hvor man antager, at den naturlige tilstand for et system er en given referencetilstand (fx den tilstand, man husker fra sin egen barndom), som uden man er opmærksom på det allerede er ændret i forhold den naturlige tilstand. Megafaunaen og mennesket Det moderne samfunds krav på plads og udnyttelse af ressourcer er en stor trussel mod den biologiske mangfoldighed. De resterende bestande af elefanter, næsehorn og mange andre arter af store dyr er under stærkt pres og ofte i hastig tilbagegang på grund af krybskytteri og tab af levesteder. Historiske optegnelser og fund vidner om, at denne dynamik har dybe historiske rødder. For eksempel blev ulven udryddet fra store dele af Europa i og 1700-tallet under forordning af konger og adelsmænd. Udryddelseskampagner, jagt og habitattab er også tydelige årsager til mange andre store dyrs Megafauna: Dyr med stor kropsstørrelse. En klassisk definition er mindst 45 kg, men bruges her lidt mere bredt. Rewilding: En ny tilgang til naturforvaltning, som overordnet kan beskrives som økologisk restaurering med henblik på at genetablere selvforvaltende økosystemer, der bidrager til den overordnede beskyttelse af den biologiske mangfoldighed. Dette indbefatter ofte genudsætninger af manglende megafaunaarter. Kvartær: De sidste 2,6 milioner år, en periode karakteriseret ved et stort antal istider og mellemistider og omfatter også den nuværende varmeperiode, der begyndte for godt år siden. Antropocæn: En foreslået ny geologiske epoke for den tid, hvor menneskets aktiviteter er blevet en afgørende faktor for Jorden som overordnet system. Det eksakte starttidspunkt er til debat, men det fremherskende bud er midten af de 20. århundrede. Økosystemtjenester: Et samlebegreb for de goder og tjenester, som vi får fra økosystemer. tilbagegang og evt. uddøen i historisk tid: i Europa fx los, bjørn, europæisk bison og urokse. Er der også en sammenhæng mellem menneskets udbredelse og megafaunaens forsvinden langt tilbage i tiden? Trods fortsat diskussion, fremgår det efterhånden tydeligt bl.a. ved hjælp af min forskning, at de høje forhistoriske tab af store dyr i slutningen af Kvartær-perioden (se faktaboks) også kan tilskrives mennesket. Ser vi på hele Kvartær-perioden, har mangfoldige megafaunaer været normen alle steder og til alle tider, uanset klimaet. Faktisk har det været normen i mere end 20 millioner år, og det stigende tab af megafauna i de sidste 50,000 år er en bemærkelsesværdig undtagelse. Det drejer sig fx om en ekstrem tilbagegang af store dyr i Australien for ca år siden og i Nordamerika for år siden. I samme periode har det moderne menneske spredt sig ud af Afrika, og der er et påfaldende sammenfald mellem de store dyrs tilbagegang og Homo sapiens ankomst, ofte med dramatiske, hurtige tab, som afspejler det moderne menneskes flair for storvildtsjagt. I dag tager man typisk ikke til Sydamerika for at komme på storvildtsafari, for de største dyr fx tapir og jaguar, er ikke noget match for, hvad man kan se i Afrika, men for blot år siden husede regionen flere arter af elefantdyr (såkaldte gomphotherier), en lang række arter af kæmpe-dovendyr og -bæltedyr og en masse andre større planteædere og rovdyr. Megafaunaerne har klaret sig bedst i de områder, man også betegner som menneskets evolutionære vugge, hvor det moderne menneske er opstået. Det drejer sig især om Afrika. Den primære forklaring er, at dyrene her har haft bedre mulighed for nå at tilpasse sig til mennesket. Et spændende alternativ er, at netop i disse områder har mennesket været holdt mest nede af parasitter, der har tilpasset sig til os. Comebacks og rewilding I dag ser vi dramatiske dynamikker i bestandene af store vilde dyr verden over, med fortsat tilbagegang som langt det mest udbredte mønster. En vigtig undtagelse ser vi i Europa og andre dele af den industrialiserede verden. Her gør de store dyr i stor stil comeback i Danmark har vi fx en bestand på over 20,000 krondyr, og ulven er tilbage efter 200 års fravær. Rundt om i Europa er stort set alle store dyrearter i fremgang, fx los, bjørn og vildsvin. Det skyldes primært en øget accept og lovmæssig beskyttelse, men også affolkning af store tidligere landbrugsområder i Øst- og Sydeuropa. Mange steder er dyrene vandret tilbage af sig selv, men der har også været en række genudsætninger, fx af los til Harzen. I stigende grad hjælpes de store dyr tilbage som led ÅRSSKRIFT 2017 CARLSBERGFONDET

4 i rewilding -projekter, hvor de genindføres med henblik på at genetablere deres økologiske funktioner og få mere selvforvaltende økosystemer (se Faktaboks). En kerneidé her er at erstatte eller minimere behovet for naturpleje. Motiverne omfatter både et værdibaseret ønske om en mere naturlig natur, hvor naturlige vilde processer er fremherskende og mere pragmatiske grunde. To pragmatiske grunde er særligt vigtige. Den ene, mere fundamentale, er en forventning om, at en genetablering af de store dyrs økologiske rolle vil være en mere effektiv måde at bevare den biologiske mangfoldighed, da man kommer nærmere de økologiske forhold, som arterne har udviklet sig under. Den anden er en forventning om, at rewilding med megafauna vil være mere omkostningseffektiv end den klassiske naturpleje og mere attraktiv for publikum, hvilket i sig selv kan generere indtjening via økoturisme. I Danmark er der en lang række rewilding-projekter. Det Rewilding er et lovende nybrud i naturforvaltningen, men præget af et stort vidensunderskud. Rewilding-projekt med vildtlevende heste i Holland. Foto: Jens-Christian Svenning. CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2017

5 32 stærkeste eksempel er nok udsætningerne af bæver i det fri i Vestjylland og Nordsjælland for få genetableret bæverens evne til at fremme en varieret natur nær vandløb og søer, via sin træfældning og dæmningsbyggeri. Der er også projekter med europæisk bison, vilde heste og elg på arealer af varierende størrelse. Alle under hegn og derfor med en vis bestandsforvaltning. Da vi for nylig lavede en gennemgang af den videnskabelige litteratur vedrørende rewilding, viste det sig, at studier af de konkrete økologiske effekter er sjældne. Studier af de samfundsmæssige fordele og ulemper er også stort set fraværende. Så, rewilding er et lovende nybrud i naturforvaltningen, men præget af et stort vidensunderskud. Hvordan virker økosystemer med store dyr? De store dyr kaldes ofte for økosystemernes ingeniører, fordi de skaber levesteder og ressourcer for andre dyr og planter, med bæveren og dens dæmningsbyggeri som et klassisk eksempel. Hvad er konsekvenserne af, at vi i de sidste år har mistet mange af disse ingeniører, og hvad betyder det, at enkelte har fundet deres vej tilbage i nogle områder? Generelt er vores viden om de store dyrs økologiske betydning ufuldstændig og fragmenteret. Netop denne problemstilling er et af de to fokusområder for MegaPast2Future-projektet. En øget forståelse for de store dyrs betydning i økosystemerne er af stor relevans ikke bare for rewilding, men også for forståelsen og forvaltningen af vores natur helt generelt. Økosystem-ingeniører kan have stor betydning for den fundamentale struktur af økosystemer fx ved at forme vegetationsstrukturen og styre, om et område er domineret af skov eller savanne. I min forskergruppe har vi påvist, at forhistoriske økosystemer med et klima à la nutidens, men før elefanter og andre stor dyrs uddøen ofte rummede meget høje bestandstætheder af store dyr (større end i Jægersborg Dyrehave i dag) og en varieret vegetation, med en blanding af skov og mere åben natur. Tilsvarende er der kommet nogle få studier fra andre steder i verden, der viser store ændringer i økosystemerne som følge af megafaunaens forsvinden, fx en øget hyppighed af ildebrande i et australsk område og tab af brandfølsomme træarter. Anden forskning bl.a. fra min forskergruppe viser eller sandsynliggør en række økologiske effekter: tættere savannavegetation, tilbagegang af megafauna-spredte træarter, reduceret evne til ophobning af kulstof i tropiske skove, stærkt reduceret spredning af næringsstoffer i landskabet, samt tilbagegang og uddøen hos en række organismetyper, der er direkte afhængige af megafaunaen, fx gødningsbiller og ådselædende fugle. Den viden, der er, er desværre meget spredt og i mange tilfælde også begrænset og behæftet med betydelig usikkerhed. I MegaPast2Future er det min ambition at bidrage til en mere sammenhængende og generel forståelse ved at koble udvikling af basal økologisk teori om megafaunaens betydning med analyser af opbygning af megafaunaer og af deres økologiske funktioner. Vi vil benytte eksisterende data fra nutidens økosystemer og for fortidens rige megafaunaer, samt indsamle nye empiriske og eksperimentelle data på megafaunaens betydning i områder med rige megafaunaer i Afrika og Sydamerika samt i forbindelse med rewilding-eksperimenter. Megafauna og biologisk mangfoldighed i Antropocæn, menneskets epoke Man taler om, at vi siden midten af det 20. århundrede har været i menneskets epoke, Antropocæn, hvor menneskets aktiviteter er blevet en afgørende faktor for Jorden som samlet system (se faktaboks side 30). Vi er i en befolkningseksplosion, med nu 7 milliarder mennesker og sandsynligvis omkring 11 milliarder mennesker ved udgangen af det 21. århundrede. Samtidig er ressourceforbruget og påvirkningen af klima og andre dele af miljøet også stærkt intensiveret og stigende. Et resultat er store tab af arter og bestande, så store at der i stigende tales om, at vi er i eller på vej ind i en periode med masseuddøen, på niveau med den katastrofe, som udryddede dinosaurerne for 66 millioner år siden. Det vil ikke bare være et enormt tab af menneskehedens naturmæssige og tilknyttede kulturelle arv, men også medføre negative effekter for samfund verden over via tab af økosystemtjenester (se faktaboks) og fremtidige handlemuligheder. Megafaunaen står særligt for skud her, da de store arter er særligt udsatte for ubæredygtig jagt og tab af levesteder. Det er derfor et åbent spørgsmål, om der overhovedet er plads til rige megafaunaer i Antropocæn? Et eksempel på det er et af verdens mest berømte megafauna-naturområder Greater Mara Ecosystem i det sydlige Kenya, som sammen med Serengeti i Tanzania huser de berømte enorme vandringer af gnuer og zebraer, som alle kender fra TV. Området genererer stor indtjening ÅRSSKRIFT 2017 CARLSBERGFONDET

6 Generelt er vores viden om de store dyrs økologiske betydning ufuldstændig og fragmenteret. Semper Ardens-forskningsprojektet MegaPast2Future er organiseret i fire koblede arbejdspakker. Foto: Jens-Christian Svenning (ø.tv., n.th.), Matt Davis (ø.th.). CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2017

7 34 via safariturisme netop på grund af de store dyr, og man kunne tænke, at området derfor er sikret. Men store dele af området er ikke formelt beskyttet, og vi har netop gennemført et nyt satellitbaseret studium, der viser, at økosystemet er akut truet af en øget frahegning til kvæggræsning og agerbrug. Det skyldes bl.a., at området oplever en stærk menneskelig befolkningstilvækst, ligesom store dele af Afrika i øvrigt. Sker der ikke noget, vil økosystemet kollapse i løbet af ganske få år. Det peger på flere grundlæggende spørgsmål, som vi vil arbejde med i MegaPast2Future. Hvad kan der gøres for at fremme sameksistens mellem mennesker og megafaunaer? Hvilke metoder kan være effektive for at minimere konflikter? Hvordan kan man lave landskabsplanlægning, der vil tillade sameksistens? Hvilke samfundsmæssige konsekvenser vil der være ved tab af megafaunaer, som i Mara-tilfældet, og modsat ved deres genetablering? Svarene på de spørgsmål vil have afgørende betydning for fremtidens naturbeskyttelse, vores natursyn og interaktion med naturen og endda kunne påvirke de grundlæggende livsvilkår for mennesker. Litteratur Løvschal, M., Bøcher, P.K., Pilgaard, J., Amoke, I., Odingo, A., Thuo, A. & Svenning, J.-C Fencing bodes a rapid collapse of the unique Greater Mara ecosystem. Scientific Reports 7: Svenning, J.-C. & Fjalland, J Bevarelse af Jordens biologiske mangfoldighed. FN s verdensmål nr. 15. I: Hildebrandt, S. (ed.) Bæredygtig global udvikling FN s Verdensmål i et dansk perspektiv, pp Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Bakker, E.S., Gill, J., Johnson, C.N., Vera, F.W.M., Sandom, C.J., Asner, G.P. & Svenning, J.-C Combining paleo-data and modern exclosure experiments to assess the impact of megafauna extinctions on woody vegetation. Proceedings of the National Academy of Science USA 113: Ejrnæs, R Step carefully, there is an elephant in the room: human trampling as threat Et af verdens mest berømte megafauna-naturområder Greater Mara Ecosystem i det sydlige Kenya, som sammen med Serengeti i Tanzania huser de berømte enorme vandringer af gnuer og zebraer, er truet af en eskalerende opsplitning, hvor små dele frahegnes til kvæggræsning og agerbrug. Figuren viser udbredelsen af frahegninger fra 1985 til Foto: Peder Klith Bøcher. Modstående side øverst: Logo for Semper Ardens-forskningsprojektet Megafauna ecosystem ecology from the deep history to a human-dominated future (MegaPast2Future). Logoet er baseret på hulemalerier af den uddøde kæmpehjort (Megaloceros giganteus) og en hånd, for at lede tanken hen på de stærke samspil mellem megafauna og mennesker. Kæmpehjorten er valgt, fordi den på en gang symboliserer den trængte megafauna (denne kæmpestore hjorteart, med 2,1 m i skulderhøjde og et gevirspand på op til mere 3,5 m, uddøde for år siden) og som medlem af hjortefamilien også symboliserer, at det er muligt for mennesker og megafauna at sameksistere. Mange hjortearter er almindelige arter selv i stærkt menneskedominerede landskaber, som fx det danske. Der er et påfaldende sammenfald mellem de store dyrs tilbagegang og Homo sapiens ankomst. ÅRSSKRIFT 2017 CARLSBERGFONDET

8 35 or treat in conservation. Applied Vegetation Science 18: Svenning, J.-C., Pedersen, P.B.M., Donlan, C.J., Ejrnæs, R., Faurby, S., Galetti, M., Hansen, D.M., Sandel, B., Sandom, C.J., Terborgh, J.W. & Vera, F.W.M Science for a wilder Anthropocene: Synthesis and future directions for trophic rewilding research. Proceedings of the National Academy of Science USA 113: Doughty, C.E., Roman, J., Faurby, S., Wolf, A., Haque, A., Bakker, E.S., Malhi, Y., Dunning, J. & Svenning, J.-C Global nutrient transport in a world of giants. Proceedings of the National Academy of Science USA 113: Sandom, C., Faurby, S., Sandel, B. & Svenning, J.-C Global late Quaternary megafauna extinctions linked to humans, not climate change. Proceedings of the Royal Society B: Biological Sciences 281: Sandom, C., Ejrnæs, R., Hansen, M.D.D. & Svenning, J.-C High herbivore density associated with vegetation diversity in interglacial ecosystems. Proceedings of the National Academy of Science USA 111: Svenning, J.-C., Fløjgaard, C., Ejrnæs, R. & Pedersen, P.B.M Rewilding. Natur og Museum 53(4).

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2017

CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2017 CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2017 CARLSBERGFONDET ÅRSSKRIFT 2017 CARLSBERGFONDET 2017 REDAKTION: JANE BENARROCH ANNE MARIE NIELSEN PETER THOSTRUP DESIGN: KONTRAPUNKT TILRETTELÆGNING OG PRODUKTION: K GRAFIK

Læs mere

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Δklima) Community

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed

Forvaltning af fremtidens natur i Danmark Biologisk mangfoldighed Biologisk mangfoldighed Carsten Rahbek Professor i Makroøkologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet Forskningschef for Center for Makroøkologi og Evolution (http://www.macroecology.ku.dk/) Klimas

Læs mere

Ulvetider. Lægernes bijob boomer. Krigen sætter barske spor. Galehuset i Gaza-striben

Ulvetider. Lægernes bijob boomer. Krigen sætter barske spor. Galehuset i Gaza-striben Bedst i det lange løb 49-årige Ann Dalby fra Hadsund løber i eftermiddag med over 40.000 andre deltagere de 42.195 meter gennem New Yorks gader. Side 18 SØNDAG 7. november 2010 Lægernes bijob boomer På

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN?

NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN? BIODIVERSITETSSYMPOSIET 1. FEBRUAR 2017 NATURENS TJENESTEYDELSER: LØFTESTANG ELLER LIGKISTE FOR BIODIVERSITETEN? Rasmus Ejrnæs (AU) & Hans Henrik Bruun (KU) Arter, nicher og funktioner Et økosystem med

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne

Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Når WWF Verdensnaturfonden modtager en arv - er det en gave til Dyerne Her kan du se nogle af dem vi hjælper: Koala Elefanter Pandaerne Den røde panda Rød panda Rød Panda Rød Panda (Ailurus fulgens) er

Læs mere

Hvor blev alle de store dyr af?

Hvor blev alle de store dyr af? 22 BIODIVERSITET Hvor blev alle de store dyr af? tion: "ArctodusSimusReconstruct" by Dantheman9758 via Wikimedia Commons Mennesket er årsagen til, at faunaen i Europa, Amerika og Asien er fattig på store

Læs mere

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF)

Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Specialemuligheder ved Økoinformatik & Biodiversitet (ØKOINF) Vejledere og medvejledere, PhD Professor mso, sektionsleder Makroøkologi (planter, pattedyr, etc.) Global change biology, fx Dklima) Community

Læs mere

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND

ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND 44 7 ØKOLOGISK RUM EN NY INDIKATOR FOR NATURTILSTAND Af ANE KIRSTINE BRUNBJERG PH.D. HAR MODTAGET STØTTE TIL AT ARBEJDE MED UDVIK- LINGEN AF KONCEPTET ØKOLOGISK RUM I EN POST- DOC-STILLING VED UNIVERSITY

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer

Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty

Læs mere

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande

Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Vildtets grænseløshed - individer, nationale og internationale bestande Jesper Madsen, Bioscience, Aarhus Universitet Foto: C. Jaspers GRÆNSER MED KONSEKVENSER Mange typer af grænser med konsekvenser Løsninger?

Læs mere

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN

INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN INVASIVE ARTER OG GMO ER NYE TRUSLER MOD NATUREN TEMARAPPORT 1 2001 Kort om Naturrådet Naturrådet er en uafhængig institution nedsat af miljø- og energiministeren. Titel: Invasive arter og GMO er nye trusler

Læs mere

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet København 2007 Grønland 2005 Elben, Dresden 2003 Bangladesh 2007 Klimaforandringer har mange effekter Effektparameter Temperatur

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet

Den danske Rødliste. Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter. Peter Wind. Vildtbiologi & Biodiversitet AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Status 2003-2010 for rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter Peter Wind Vildtbiologi & Biodiversitet Hvad er en rødlistevurdering? At foretage en vurdering

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Læseplan for faget biologi

Læseplan for faget biologi Læseplan for faget biologi Undervisningen i biologi bygger bl.a. på de kundskaber og færdigheder, som eleverne har erhvervet sig i natur/teknik. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: De levende

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter

Moesgaards kulturarv. Moesgaard Museum har udover udstillinger også aktiviteter og events for publikum samt møde- og konferencefaciliteter Moesgaards kulturarv Moesgaard Museum er en kulturhistorisk museumsoplevelse i unikke rammer med enestående arkitektur midt i et skønt naturområde. Museet rummer arkæologiske og etnografiske udstillinger

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

De første mennesker. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade

Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade Etnobotanik, smartphones og kampen mod illegal tømmerhugst Ida Theilade PLCN Danmission Peace Bridges Organisation Community Peacebuilding Network Web Essentials Københavns Universitet Institute of Food

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene

Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene Bæredygtighedens balancegang mellem prioriteringer i skovene fra bøgens brede top til fyrrens finrødder Vivian Kvist Johannsen KU-IGN, Skov, Natur og Biomasse 14-11-2017 2 Bæredygtighedens balancegang

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Skabelsesberetninger

Skabelsesberetninger Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved IDA Miljø seminar den 31. oktober 2016 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan ser fremtidsudsigterne

Læs mere

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE?

VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? VILDTPLEJE HVILKE TILTAG FOR VILDTFORVALTNING ANSES FOR ACCEPTABLE? Christian Gamborg 1 og Frank Søndergaard Jensen 2 1 2 Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog

Den danske Rødliste. Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind. Seniorbiolog AARHUS UNIVERSITET Den danske Rødliste Rødlistevurdering af plante-, svampe- og dyrearter v. Peter Wind Seniorbiolog Danmarks Miljøundersøgelser, Vildtbiologi og Biodiversitet pwi@dmu.dk Hvad er en rødlistevurdering?

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden?

Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? Genopretning og fremme af biodiversiteten - søger vi fortiden eller forholder vi os til fremtiden? "Sustainable development is a development that meets the needs of the present without compromising the

Læs mere

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro

Ringvej truer fredet natur ved Resenbro PRESSEMEDDELELSE 10. FEBRUAR 2011 Ringvej truer fredet natur ved Resenbro Silkeborg Kommune planlægger et nyt vejprojekt gennem det fredede og internationalt beskyttede landskab ved Resenbro. Danmarks

Læs mere

LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000

LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Uddelinger Jagt og Vildt 1.1.2001-17.05.2016 Navn Beskrivelse Behandling Bevilget beløb kr. LMO Formidlingsprojekt om sikker vildt- og biodiversitetspleje. 27-04-16 250.000 Nationalmuseet, Ulla Odgaard

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder

Formål for biologi. Tankegange og arbejdsmetoder Formål for biologi. I natur/biologi skal eleverne tilegne sig viden om det levende liv og dets omgivelser. De skal kende til miljøet og dets betydning for levende organismer. Undervisningen skal søge at

Læs mere

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove

Regnskov. Verdens regnskove. Tempereret regnskov. Tropisk regnskov. Eksempler på tempererede regnskove Regnskov Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn. Regnskove opstår overalt, hvor nedbørsmængden overstiger fordampningstabet måned for måned. Regnskoven producerer

Læs mere

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet

Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Dyr i bevægelse Fra Fælles Mål 1l læringsmål for forløbet Fælles Mål for N/T Efter 4.klassetrin Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske

Læs mere

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet

Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata. Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Overvågning af habitater ved hjælp af LiDAR baserede højdedata Peder K. Bøcher Økonformatik & Biodiversitet Aarhus Universitet Aarhus Universitet Bioscience Kalø Silkeborg Økoinformatik & Biodiversitet

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Erstatningsnatur hvor fører det os hen?

Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Erstatningsnatur hvor fører det os hen? Oplæg ved KTC s Natur og Miljøkonference den 7. juni 2017 v. Ann Berit Frostholm, Danmarks Naturfredningsforening Hvor fører det os hen? Hvor står vi i dag? Hvordan

Læs mere

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020

DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 DEN NY VERDEN 2008:3 Udviklingssamarbejde anno 2020 1 Stig Jensen Boganmeldelse Klaus Winkel: Hvorfor er det så svært for Afrika? København 2008: Geografforlaget og Mellemfolkeligt Samvirke Forventningerne

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 05.11.2012 B7-0000/2012 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsler til mundtlig besvarelse B7-0038/2012 og B7-0029/2012 jf. forretningsordenens artikel

Læs mere

Storvildt i dansk natur?

Storvildt i dansk natur? Storvildt i dansk natur? Om samspillet mellem store planteædere og vegetationen i nordvesteuropæisk natur. Konference om den nordvesteuropæiske naturs indhold og udseende under indflydelse af store planteædere

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00

Reintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00 Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt

Læs mere

DEN STORE MAASAI-LAND VANDRING

DEN STORE MAASAI-LAND VANDRING Dato: 06. 01 2017 DEN STORE MAASAI-LAND VANDRING En helt unik safari for dig der gerne vil prøve noget anderledes: En uges vandring gennem den klassiske afrikanske natur, hvor lokale Maasaier guider dig

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion

Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Faunaforurening i forbindelse med insektproduktion Regulering af udsætning af dyr Natur & Miljø 2017 Kolding Lovgrundlag Naturbeskyttelsesloven 31 Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark,

Læs mere

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø

Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015: 1.6 Natur Nationalpark Gribskov & Esrum Sø BILAG 5-2-7 UDKAST TIL HB Dato: 11. november 2014 Til: Repræsentantskabet på mødet 22.-23. november 2014 Sagsbehandler: Michael Leth Jess, mlj@dn.dk, 31 19 32 41 Ændringsforslag til HB s forslag til AP2015:

Læs mere

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER

GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER GEOGRAFISK KORTLÆGNING AF ØKOSYSTEMTJENESTER OG ØKONOMISKE VÆRDIER Mette Termansen PLAN HVAD ER ØKOSYSTEMTJENESTER? MAES PROCESS I EU MAES DK OVERSIGT & TILGANG: MAES1: REVIEW + STATUS FOR VIDEN MAES2:

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Side 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret

Læs mere

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI

BIOLOGI KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER FOR FAGET BIOLOGI BIOLOGI Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Der skal lægges særlig

Læs mere

Læreplan for faget biologi

Læreplan for faget biologi Læreplan for faget biologi Formål for faget biologi Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om

Læs mere

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det?

Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Carbondebt(kulstofgæld) hvad er det og hvordan reduceres det? Niclas Scott Bentsen Lektor, PhD Københavns Universitet Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

CBD COP13 - teknisk gennemgang

CBD COP13 - teknisk gennemgang Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 377 Offentligt CBD COP13 - teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 5. april 2017 Hans Christian Karsten Biodiversitetskonventionen

Læs mere

700.000 ÅR GAMMELT DNA

700.000 ÅR GAMMELT DNA Spørgsmål & svar 700.000 ÅR GAMMELT DNA Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 9.10.2013 Morten Allentoft: Fossilt DNA - et vindue til fortiden Når man sammenligner arters slægtskab

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution

Din REgnskov. Undervisningsforløb. biiodiversitet og evolution Din REgnskov Undervisningsforløb biiodiversitet og evolution BIO / NATGEO Side 2 DIN regnskov De tropiske regnskove udgør et enestående og fascinerende økosystem. Med deres kompleksitet og udbredelse samt

Læs mere

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET

NATUREN I VANDLØB. Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi AARHUS AU UNIVERSITET NATUREN I VANDLØB Seniorforsker Annette Baattrup-Pedersen, Bioscience, Sektion for Vandløbs- og Ådalsøkologi FAKTA OM VANDLØB Vandløb og grøfter 78.615 km Private vandløb 59.580 km (primært grøfter og

Læs mere

Biodiversitet i vandløb

Biodiversitet i vandløb AARHUS UNIVERSITET Biodiversitetssymposiet 2011 Biodiversitet i vandløb Op- og nedture gennem de seneste 100 år Annette Baattrup-Pedersen, FEVØ, AU Esben Astrup Kristensen, FEVØ, AU Peter Wiberg-Larsen,

Læs mere

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring

Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring Foto: Bjarke Huus Jensen AARHUS Adaptiv forvaltning Proaktiv tilgang til forvaltning af natur under forandring 1. Nogle definitioner 2. Foreløbige erfaringer 3. Perspektiver Jesper Madsen, Bioscience Kalø,

Læs mere

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn Økonomisk analyse 7. juni 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vand - det 21. århundredes olie Verden præget af ubalancer Verden står i det

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval

Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Marsvin i Vestgrønland den ukendte hval Af Nynne Hjort Nielsen Ph.d. studerende ved Grønlands Naturinstitut (GN) og Aarhus Universitet (AaU) I 2012 lykkedes det for første gang at fange og mærke marsvin

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

BENNS Lægårdvej 86 7500 Holstebro Danmark Tlf. +45 65 65 65 65

BENNS Lægårdvej 86 7500 Holstebro Danmark Tlf. +45 65 65 65 65 Jambo Serena Safari 8 dage fra kr. 18.098,- pr. person Inkl. fly, ind kvartering, guid e mm. Tag med på en fantastisk safarirejse i Tanzania og besøg nogle af de aller bedste safariområder I fantastiske

Læs mere

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug.

Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Beskyttelse / benyttelse af naturen, når der skal også være skal være plads plads til landbrug til landbrug. Morten DD DD Hansen, Naturhistorisk Museum Aarhus Naturhistorisk Museum Aarhus Benyttelse contra

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt

Læs mere