Regeringsgrundlag Et Danmark der står sammen

Transkript

1 ANAN Kontakt: Andy Andresen - anan@ftf.dk - Tlf: Regeringsgrundlag Et Danmark der står sammen S-R-SF-regeringen har offentliggjort sit meget omfattende regeringsgrundlag. Den økonomiske politik fortsættes, men den danske økonomi skal kick-startes med fremrykkede offentlige investeringer. Uddannelse og forskning prioriteres højt og der lægges op til bredt samarbejde, hvoraf trepartsforhandlinger om øget arbejdsudbud bliver et væsentligt element. _ Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og SF har dannet regering og den 3. oktober 2011 offentliggjort deres regeringsgrundlag. Det dannede naturligvis også baggrund for Statsminister Helle Thorning-Schmidt redegørelse i forbindelse med folketingets åbning den 4. oktober I regeringsgrundlaget lægges der op til at inddrage arbejdsmarkedets parter i trepartsforhandlinger, og det understreges i grundlaget, at der som led i en helhedsløsning sigtes mod at indgå en omfattende trepartsaftale, der skal medvirke til at styrke arbejdsudbuddet, beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Temaer vedr. arbejdsudbud, uddannelse, lønkonkurrenceevne og aktiv arbejdsmarkedspolitik nævnes forskellige steder i regeringsrundlaget som noget, der skal indgå i trepartsforhandlinger og for så vidt angår arbejdsudbuddet angives en målsætning om at øge arbejdsudbuddet med netto personer frem mod 2020 svarende til en forbedring af de offentlige finanser med ca. 4. mia. kr. FTF er godt tilfreds med, at den nye regering lægger op til et udvidet samarbejde med arbejdsmarkedets parter og er parat til at indgå i konstruktive drøftelser, der kan bidrage til at finde løsninger på de udfordringer Danmark står overfor. Regeringsgrundlaget er dog ikke helt præcis vedr. omfanget og rammerne for trepartsforhandlinger. Det fremgår bl.a. ikke hvilken timing regeringen lægger op til for de kommende forhandlinger og bl.a. spørgsmålet om udvikling og modernisering af arbejdsløshedsforsikringen står uklart. FTF forventer, at den nærmere tilrettelæggelse af trepartsforhandlingerne vil blive drøftet med arbejdsmarkedets parter. Notat Side 1

2 Regeringsgrundlaget er meget omfattende og på nogle punkter meget detaljeret. På andre områder udtrykker grundlaget mere målsætningerne for regeringen. Det må forventes, at den konkrete udmøntning af en række af målsætningerne vil blive tydeligere i forbindelse med fremlæggelsen af regeringens lovprogram, som forventes at foreligge i november måned.. I det følgende gennemgås og vurderes de væsentligste punkter i regeringsrundlaget. En troværdig og ansvarlig økonomisk politik Regeringen har som udgangspunkt sat sig 9 mål for dansk økonomi: 1. Saldomålsætning for 2020: Den strukturelle offentlige saldo skal i 2020 mindst være i balance. 2. Efterlevelse af EU s Stabilitets- og Vækstpagt og af EU s henstilling om en strukturel forbedring af den offentlige saldo med 1 ½ pct. i Holdbarhed: Den såkaldte holdbarhedsindikator HBI skal altid være positiv. 4. Offentlig gæld: Regeringens økonomiske politik skal sikre en bred sikkerhedsafstand til kravene i EU's Stabilitets- og Vækstpagt. 5. Produktivitet: Produktiviteten skal øges, så Danmark kommer tættere på toppen i OECD. 6. Lønkonkurrenceevne: Danmark skal forbedre sin lønkonkurrenceevne over for udlandet. 7. Investeringer i forskning og uddannelse. 95 pct. af en ungdomsårgang skal have ungdomsuddannelse. 60 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i pct. af en ungdomsårgang skal have en lang videregående uddannelse i Samtidig skal flere unge gennemføre en erhvervsuddannelse gerne som et skridt til en videregående uddannelse. Desuden er det nødvendigt at forbedre mulighederne for at ufaglærte senere i livet kan tage en kompetencegivende uddannelse. 8. Arbejdsudbuddet skal øges strukturelt med personer frem mod 2020, så der er grundlag for vækst og økonomisk råderum til nye initiativer. 9. Regeringen lægger vægt på at begrænse uligheden. Regeringen vil måles på at mindske fattigdommen og sikre reelt lige muligheder. På baggrund af målene og et kasseeftersyn vil regeringen fremsætte en ny økonomisk 2020-plan. Notat Side 2

3 De opstillede mål for den danske økonomi er meget ambitiøse. Det vil kræve meget af både regeringen og danskerne. Det skal ses i lyset af, at den internationale økonomi er i krise og Danmark som en lille åben økonomi er afhængig af den økonomiske udvikling i verden omkring os. Netop derfor mener FTF, det er vigtigt, at den danske økonomi ruster sig til en fremtid, hvor den internationale konkurrence bliver stadig hårdere og hvor specielt udfordringen om at have en stor og veluddannet arbejdsstyrke er et kerneelement i at bevare Danmark som en konkurrencedygtig økonomi. Det er derfor positivt, at netop målet om investering i forskning og uddannelse er så ambitiøst og konkret. FTF er enig i, at Danmark hverken kan eller skal konkurrere på lav løn. Vi skal konkurrere på viden, fleksibilitet og samarbejde. Vi skal konkurrere på at danske lønmodtagere får nye muligheder for at øge deres evner. Målet om at forbedre den offentlige saldo med 1 ½ pct. frem til 2013 vil lægge et meget stort pres på den offentlige sektor. S-SF havde i deres oprindelige udspil til 2020-plan indregnet, at der skulle være plads til en positiv vækst i den offentlige sektor, hvilket med en samtidig forudsætning om en betydelig reduktion af det offentlige underskud bliver overordentlig svært at realisere. Helhedsløsning for dansk økonomi Regeringen vil gennem reformer øge arbejdsudbuddet med i alt personer i Hertil kommer bidragene fra genopretningspakken fra 2010 og den aftalte tilbagetrækningsreform, således at arbejdsstyrken øges med i alt personer frem mod Regeringen nævner initiativer på fire områder: En trepartsaftale der har som mål at øge arbejdsudbuddet med personer frem mod 2020 og forbedre de offentlige finanser med 4 mia. kr. om året. Midlerne vil blive reserveret arbejdsmarkeds- og uddannelsesinitiativer. Reformer af aktivering, kontanthjælp, fleksjob, førtidspension, international rekruttering, uddannelse, forebyggelse integration m.v. Sigtet med reformerne er at øge arbejdsudbuddet med personer frem mod 2020 og forbedre de offentlige finanser med ca. 7 mia. kr. Notat Side 3

4 Regeringen vil gennemføre en skattereform der skal øge arbejdsudbuddet med personer og styrke de offentlige finanser med 3 mia. kr. Boligskatter og rentefradrag holdes i ro. I 2012 og 2013 vil regeringen sikre ekstra indtægter på samlet 7 mia. kr. ved at øge skatter og afgifter samt omprioriterer erhvervsstøtten. Det skal ske ved at forhøje afgifterne på usunde fødevarer og cigaretter, afskaffe fradrag på sundhedsforsikringer, begrænse fradrag for store pensionsindbetalinger. Hertil kommer at multimedieskatten skal afskaffes. Omprioriteringerne af erhvervsstøtten vil frigøre 2 mia. kr. Genopretningsaftalen videreføres og tilbagetrækningsaftalen gennemføres under den nye regering. Dette indebærer bl.a., at dagpengeperioden - bortset fra den midlertidige forlængelse med op til et halvt år frem til 1. januar 2013 frem over vil være 2 år. Regeringen lægger således ikke op til, at provenuet som følge af forkortelsen af dagpengeperioden indgår som en del af rammen for de bebudede trepartsdrøftelser. Forkortelsen af dagpengeperioden indebærer, at tusinder af ledige er i risiko for at miste dagpengeretten. Hertil kommer, at skærpelsen af beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge gør det langt vanskeligere for ledige, der er faldet ud af dagpengesystemet at generhverve dagpengeretten. Forkortelsen af dagpengeperioden skete uden, at der i beskæftigelsesindsatsen blev sat særligt fokus på de ledige, der var i risiko for at miste retten til dagpenge. Derfor bør en modernisering af dagpengesystemet og forbedringer af beskæftigelsesindsatsen være en del af trepartsdrøftelserne. Her bør bl.a. indgå spørgsmålet om beskæftigelseskravet for genoptjening af retten til dagpenge, muligheder for konjunkturregulering af dagpengeperioden samt en håndholdt indsats for ledige, der er i risiko for at miste retten til dagpenge. Det er ambitiøse ekstra målsætninger regeringen har sat sig for arbejdsudbuddet især set i lyset af at genopretningsaftalen opretholdes og tilbagetrækningsaftalen gennemføres. Det fremgår ikke hvilke temaer, der konkret kommer til at indgå i trepartdrøftelserne. Det vil være naturligt, at en række af de reforminitiativer, der i øvrigt nævnes vedr. aktivering, kontanthjælp indgår i de kommende trepartsdrøftelser. FTF hilser en skattereform der er fuldt finansieret og vil sænke skatten på arbejde velkommen. FTF havde dog gerne set, at boligskatterne var en del af reformen. Den tidligere regerings skattestop har udhulet skatten på boliger og medvirket til at boligpriserne før finanskrisen blev urealistiske høje. Som et minimum bør skattestoppets nominalprincip afskaffes, så skatten på fx boligområdet kan følge prisudviklingen. Notat Side 4

5 FTF har siden multimedieskatten blev indført, peget på dens negative effekter i forhold til fleksibilitet og udvikling i arbejdet som følger af brugen af ny teknolog. Det er derfor positivt, at multimedieskatten nu afskaffes. På samme måde har FTF foreslået, at fradraget for sundhedsforsikringer afskaffes, så der ikke via skattesystemet medvirkes til, at der skabes et A og B-hold i forhold til adgangen til behandling. Begrænsningen af fradrag for store pensionsindbetalinger er derimod problematisk. Dels er det er bedst at beskatte pensionsmidlerne ved udbetalingen, så beskatningen sker samtidig med, at den enkelte trækker mest på de offentlige velfærdsydelser. Dels vil loftet over fradrag for indbetalinger risikere at ramme personer, som ikke har en jævn pensionsopsparing gennem livet, men har perioder uden opsparing og derfor behov for at kunne foretage store indbetalinger i andre perioder. I forhold til, at S-SF tidligere har talt om et loft på kr for indbetaling til ratepension og livrenter, er meldingen i regeringsgrundlaget mere uklar. FTF håber på, at det giver mulighed for at en eventuel begrænsning kan få en anden udformning, der ikke i samme grad rammer arbejdsmarkedspensionen. Håndfast udgiftspolitik Regeringen vil sørge for at udgiftsrammerne overholdes og overskridelser af budgetter undgås. Den vil derfor foreslå en budgetlov med udgiftslofter for stat, regioner og kommuner. Der skal nedsættes et udvalg, der skal vurdere, hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst på længere sigt. I finansloven for 2012 vil regeringen foretage en prioritering af, hvor der er behov for genopretning efter den tidligere regerings nedskæringer. Reelt har der længe været en stram styring af både udgifts- og indtægtssiden i den offentlige sektor med en temmelig restriktiv sanktionslovgivning tilknyttet. Det kan derfor være svært at se behovet for en egentlig lovgivning om udgiftslofter. Samtidig rokker lovgivning på dette område ved, om man kan tale om, at der er kommunalt selvstyre i Danmark. Love om udgiftsloft for offentlige udgifter kendes ganske vist fra udlandet, fx Sverige. Men i Sverige har man bevaret det kommunale selvstyre ved at give kommunerne ret til at skrive skatter ud tilsvarende det niveau, de ønsker for servicen. Kravet er bare, at der skal være balance på den enkelte kommunes budget. I Sverige har det ikke ført til økonomisk uansvarlighed i kommu- Notat Side 5

6 nerne, og man kunne ønske, at den danske regering ville have samme tillid til danske kommunalpolitikere. FTF vil med spænding se frem til resultatet af udvalgsarbejdet vedrørende de forskellige offentlige udgifters bidrag til økonomisk udvikling og vækst. For FTF er det klart, at en velfungerende offentlig sektor er betingelse for en velfungerende privat sektor og omvendt. Med hensyn til at genopretning efter den tidligere regerings nedskæringer mener FTF, at det formentlig ikke kan lade sig gøre bare via finansloven for 2012, der må en meget længevarende indsats til. Stabilitetsorienteret finanspolitik og kick-start i 2012 For at sætte gang i økonomien vil regeringen fremrykke offentlige investeringer for 10 mia. kr. Konkret vil regeringen sikre: Flere investeringer i veje, baner, cykelstier mv. i Flere investeringer i kommunerne og i regionerne i 2012 herunder i klimatilpasning og energirenovering. Flere renoveringer af de almene boliger i Styrket indsats for praktikpladser. Grønt tilskud til energirenovering af private boliger i 2012 og Samtidig skal tidspunktet for udløbet af dagpengeperioden udskydes med op til et halvt år for ledige, som opbruger dagpengeretten i 2. halvår Da udgangspunktet for regeringens økonomiske politik er aftalen om tilbagetrækningsreformen vil der i 2012 blive udbetalt 17 mia. kr. af indbetalte efterlønsbidrag. I stedet for den såkaldte BoligJobordning indføres tilskud til konkrete energirenoveringsprojekter i boliger. BoligJobordningen ophører Det er vigtigt, at man vælger investeringsvejen ud af krisen frem for at tro, at man kan spare sig til at økonomien forbedres. Samtidig er der stort behov for at forbedre og renovere i den offentlige sektor også for at opnå miljø- og energiforbedringer. Det er derfor meget positivt, at regeringen vil fremrykke offentlige investeringer for at kickstarte økonomien. Notat Side 6

7 I den sammenhæng er det også et rigtigt perspektiv, at BoligJobordningen skiftes ud med en energirenoveringsordning. FTF håber, at man ved samme lejlighed tilbagefører de midler til finansiering af BoligJobordningen, som der var planlagt skulle tages fra ABT-fonden og Forebyggelsesfonden. Det fremgår ikke tydeligt af regeringsgrundlaget, men både de radikale og SF markerede under valgkampen, at det var en dårlig ide, at finansiere BoligJobordningen med midler fra Forebyggelsesfonden. Stærk konkurrenceevne og varig jobskabelse Regeringen anfører, at de nye økonomier som Kina, Indien og Brasilien presser danske virksomheder. Ikke alene fordi de er billigere, men også fordi de på stadigt flere områder bliver bedre end tidligere. Og også vore nabolande har øget deres konkurrenceevne i forhold til os, hvilket bidrager til, at Danmark har en af de laveste vækstprognoser blandt OECD-landene. Derfor vil regeringen udvikle den danske konkurrencemodel, som bygger på et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem det offentlige, virksomhederne og lønmodtagerne. Regeringen konkluderer, at Danmark hverken kan eller skal konkurrere på lav løn. Vi skal konkurrere på viden, fleksibilitet og samarbejde. Vi skal konkurrere på at danske lønmodtagere får nye muligheder for at øge deres evner. På den baggrund foreslår regeringen, at der nedsættes en kommission, der skal se på produktiviteten og som skal kortlægge årsagerne til den lave produktivitetsvækst siden midten af 1990'erne og på den baggrund komme med konkrete anbefalinger, der kan styrke produktiviteten i Danmark. Produktivitetskommissionen er et fornuftigt tiltag, da den lave danske produktivitetsvækst er et mysterium, også for Det Økonomiske Råd, der sidste år foretog en grundig analyse af problemet uden at nå frem til klare konklusioner. Kommissionen bør også forholde sig til, at der er betydelige måleproblemer knyttet til produktivitetsopgørelser. Der er vanskeligt at måle produktivitet i servicesektoren, mens den offentlige sektors produktivitet pr. definition sættes til nul i statistikkerne. FTF bidrager gerne til kommissionsarbejdet om at sikre en forbedret produktivitet. Uddannelse, forskning og kompetencer Uddannelse og forskning ses som afgørende for at sikre vækst og velfærd. Danmarks konkurrencefordel skal bygge på vores kompetencer og kreativitet og derfor skal der investeres i mennesker. Uddannelse ses samtidig som vigtig for den enkeltes forberedelse til at deltage Notat Side 7

8 som kritisk og aktiv borger i demokratiet. Regeringsgrundlaget understreger dermed uddannelsernes dobbelte formål. Der lægges konkret op til 8 indsatser, der samlet skal forny uddannelses- og forskningssystemet. De politiske initiativer retter sig mod daginstitutions- og folkeskoleområdet, flere uddannelsespladser, sikring af praktikpladser og nedbringelse af frafaldet, kvalitetsløft af de videregående udannelser, øget forskningsindsats og en særlig indsats overfor de ufaglærte. Den nye ressortfordeling mellem ministerierne indebærer væsentlige ændringer på Undervisningsog Videnskabsministeriets område. Det er meget positivt, at regeringsgrundlaget giver en høj prioritet til uddannelse og forskning. FTF har længe efterlyst netop en høj prioritering, som et afgørende element i at sikre vækst og velfærd. De prioriterede politiske indsatsområder er relevante og flugter på mange områder FTF s uddannelsespolitiske prioriteringer. Det er dog skuffende at efter- og videreuddannelsesindsatsen målrettet de videregående uddannede ikke vægtes. Det er uklart i hvilken udstrækning Genopretningsaftalens besparelser på uddannelses- og forskningsområdet bliver tilbageført, som lovet under valgkampen. Spørgsmålet er udskudt til finanslovsforhandlingerne. Dagtilbudsområdet Højere kvalitet i dagtilbuddene Dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge flyttes fra Socialministeriet til det nye Ministerium for Børn og Uddannelse, og Regeringen ønsker, at kvaliteten i dagtilbuddene øges, og at pædagogerne anvender en større del af deres tid på aktiviteter vendt mod børnene. Konkret foreslås det, at der stilles krav om minimumsnormeringer. Det påpeges desuden, at det er i dagtilbuddet, at grundstenen til en god skolegang lægges, og at gode dagtilbud er en vigtig forudsætning for at bryde den sociale arv. Det foreslås også, at antallet af lukkedage begrænses. Placeringen af daginstitutionsområdet i det nye ministerium for Børn og Undervisning kan give en bedre sammenhæng mellem daginstitutionsområdet og grundskolen, og det er rigtig set, at der skal være mere tid, kvalitet og øget faglighed i det pædagogiske arbejde i daginstitutionerne. Det er vigtigt, at kravet om minimumsnormeringer fastsættes centralt gennem lovgivning. Samtidig er det væsentligt, at mulighederne for efter- og videreuddannelse styrkes på området. FTF har gennem adskillige år understreget behovet for, at antallet af lukkedage begrænses. Notat Side 8

9 Folkeskolen en bedre folkeskole, så flere unge lærer mere Regeringen vil fremsætte forslag om en reform af folkeskolen. En reform, der sikrer en faglig stærk folkeskole, hvor færre børn modtager specialundervisning og hvor flere inkluderes i den almindelige undervisning. Denne reform skal bl.a. indeholde: En sikring af at alle børn ved afslutningen af 2. klasse kan læse, skrive og regne. En sikring af at alle lærere i folkeskolen underviser i fag, hvor de har linjefagskompetence. En bedre skoleledelse. Ledelsesopgaven skal videreudvikles. At alle elever får det bedste udgangspunkt for skolearbejdet f.eks. ved at der ydes lektiehjælp og en relevant social indsats. At styrke kommunernes tilskyndelse til at oprette helhedsskoler. At der iværksættes forsøg med tolærerordning på forskellige klassetrin. En prioritering af modersmålsundervisningen. I relation til denne reform kaldet en ny start for folkeskolen indbydes alle partier til forhandling. Et reelt partnerskab betones kraftigt. Et partnerskab, hvor folkeskolens aktører elever, forældre, lærere, skoleledere og andre medarbejdere, kommuner, og organisationer forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsområder. Det er særdeles positivt, at regeringen kraftigt betoner ambitionen om et reelt partnerskab i udviklingen af folkeskolen, og der indgår en række væsentlige og positive elementer i regeringens reformoplæg. F.eks. øget fokus på at udvikle børnenes læsekompetencer, at lærerne er optimalt fagligt og videnmæssigt opdateret, større inklusion i den almindelige undervisning med nødvendige støtteforanstaltninger og faglige udfordringer, og det er godt, at modersmålsundervisning igen gives prioritet. FTF savner dog en større fokusering på problemstillingen i relation til overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse og den vejledning, der knytter sig hertil. Notat Side 9

10 FTF havde gerne set et forslag om et permanent 2-lærersystem på visse klassetrin, men opfatter at forsøg med en tolærerordning på forskellige klassetrin er et skridt i den rigtige retning. Ungdomsuddannelserne bedre kvalitet i ungdomsuddannelserne og uddannelsesgaranti til alle unge Denne del af regeringens oplæg fokuserer især på erhvervsuddannelserne. Der skal sættes ind overfor det store frafald på EUD, der skal være højere kvalitet ved f.eks. mere lærerstyret undervisning, færre elever på hvert hold og en udvikling af det faglige niveau, så undervisningen udfordrer alle elevgrupperne. Der skal skaffes praktikpladser, så alle sikres at kunne færdiggøre deres uddannelse. Dette skal bl.a. ske ved indførelse af sociale klausuler, hvor der ved offentlige udbud laver aftale om at leverandørerne opretter praktikpladser. Det foreslås også, at det skal være dyrere for virksomheder, der ikke tager elever. Endelig understreges det, at hvis arbejdsgiverne ikke kan oprette de nødvendige praktikpladser, så vil regeringen give de unge en garanti for en skolepraktikplads. På gymnasieområdet foreslås en øget kvalitet ved at nedbringe klassestørrelserne. Regeringen vil desuden foretage et serviceeftersyn af de gymnasiale uddannelsers indhold og rammer. Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal udarbejde forslag til en taxameterreform, der fordeler ressourcerne til ungdomsuddannelserne mere retfærdigt. Taxametersystemet skal bl.a. tage højde for uddannelsesstedernes forskellige geografiske og sociale udfordringer. Endelig vil regeringen indføre en fleksuddannelse, hvor de unge kan gennemføre moduler indenfor ungdomsuddannelser, produktionsskoler, højskoler etc. Kombinationen skal tilsammen udgøre en fuld ungdomsuddannelse. Det er godt, at der sættes ind overfor dårlig kvalitet i uddannelsessystemet f.eks. den udbredte ordning med lærerfri timer og de mange overfyldte klasser. Der skal være praktikpladser til alle, og FTF kan f.eks. støtte, at der indføres sociale klausuler overfor arbejdsgivere i forbindelse med offentligt udbud. At sætte ind overfor arbejdsgivere, der ikke tager elever, virker også fornuftigt. FTF kan også støtte, at der arbejdes med et udkantstaxameter, men under den klare forudsætning, at det drejer sig om nye penge. Notat Side 10

11 Det er positivt, at der indfører en yderligere uddannelsesmulighed for unge fleksuddannelsen. Det er opfattelsen, at 95 % målsætningen ikke kan realiseres uden sådanne nye uddannelsestiltag. I den forbindelse skal der peges på, at daghøjskolerne kan spille en væsentlig rolle og der kan være grund til at bruge anledningen til udarbejdelse af en ny lov om daghøjskoler. Videregående uddannelser og forskning på højt niveau Regeringsgrundlaget slår fast, at det er vigtigt allerede nu at komme i gang med at udvide og forbedre de videregående uddannelser, så det bliver muligt at imødekomme den fremtidige efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. 60 pct. af en ungdomsårgang skal i 2020 gennemføre videregående uddannelse, og 25 pct. skal gennemføre en lang, videregående uddannelse. Det kræver både flere studiepladser og kvaliteten i uddannelserne, så frafald reduceres. Udvidelsen af antal studiepladser starter i 2012 og når fuldt indfaset i 2020 op på ekstra pladser. Til indsatsen hører, at alle videregående uddannelser samles i ét ministerium; det gælder ikke blot videregående uddannelser fra Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet, men også de videregående uddannelser, som hidtil har hørt hjemme i Økonomi- og Erhvervsministeriet samt de forskningsbaserede videregående uddannelser, der har hørt hjemme i Kulturministeriet. Det indgår endvidere, at styrings- og bevillingssystemet for de videregående uddannelser ændres, så institutionerne får større frihed og mindre detailregulering, og bedre kan satse på kvalitet i uddannelser og forskning, og akkrediteringssystemerne skal evalueres. Overgangene mellem uddannelsessektorerne skal forbedres, fx fra professionsbacheloruddannelser til universitetsuddannelser. Samtidig skal kvaliteten i undervisningen på de videregående uddannelser styrkes, og der skal være et stærkt samspil mellem velfærdsuddannelserne og mere teknisk og merkantilt prægede uddannelser på alle niveauer. Det fremhæves, at der er behov for at styrke professionshøjskolerne for at fremme kvaliteten af velfærdsydelser i Danmark. Professionshøjskolerne skal i samarbejde med universiteterne have mulighed for at få del i forskningsmidler og opbygge stærke videncentre. Endelig fremhæves det, at flerårsaftalen for de kunstneriske uddannelser skal gennemføres, og at der prioriteres en tættere sammenhæng til øvrige uddannelser og internationalisering. Notat Side 11

12 Det er positivt, at regeringens målsætninger for de videregående uddannelser er ambitiøse, og at de ikke kun omfatter universiteternes uddannelser, men alle videregående uddannelser. FTF s Vækst 2 -oplægget indeholder også klare anbefalinger om at sætte højere mål for, hvor stor andel af en ungdomsårgang, der skal gennemføre videregående uddannelse. FTF har tidligere dokumenteret, at det er nødvendigt at hæve uddannelsesmålsætningerne markant, hvis fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft skal imødekommes. Ellers vil man allerede i 2020 mangle godt personer med videregående uddannelse. En samling af de videregående uddannelser i ét ministerium rummer mulighed for at skabe større sammenhæng og synergi mellem de forskellige former for videregående uddannelser, det gælder både i forhold til niveau og faglige områder. Der ligger en udfordring i at finde fælles styringsparadigmer for de videregående uddannelser, herunder akkreditering og udbudsgodkendelser. FTF har i flere år arbejdet for at overgangene mellem professionsbachelor og kandidatuddannelser gøres mere direkte og smidig og for at suppleringsuddannelser hvor de måtte være nødvendig kan integreres i kandidatuddannelserne og dermed være gratis. Det er fint, at der ikke alene sættes mål for antallet af uddannelsespladser, men også for en højere kvalitet i undervisningen. Der foreligger undersøgelser, som bl.a. peger på meget varierende timetal på uddannelserne, og dokumenterer, at antallet af undervisningstimer på visse uddannelsessteder er endog meget lavt. Et højt timetal er ikke nødvendigvis lig med høj kvalitet i undervisningen. Men der hvor besparelser fører til nedsatte undervisningstimetal er det vanskeligt ikke at opleve konsekvenserne som forringelser af kvaliteten, hvilket også bekræftes af FTF s store ungdomsundersøgelse fra foråret Her svarer knap 40 pct., at de oplever at timetallet er forringet, og 40 pct. mener, at de har for få undervisningstimer. Det er positivt, at regeringsgrundlaget også forholder sig til professionshøjskolerne som vidensinstitutioner. At professionshøjskolerne får adgang til at søge forskningsmidler i samarbejde med universiteter er også en FTF-anbefaling, for det vil uden tvivl vil kunne hæve niveauet i både uddannelser og professioner. En permanent bevilling til videnudvikling er en forudsætning for, at de enkelte institutioner kan tilrettelægge deres arbejde rationelt og sammenhængende, og det vilkår har ikke været til stede hidtil. Det samme gælder erhvervsakademierne. Den samlede vurdering af målsætningerne for de videregående uddannelser afhænger i høj grad af, hvilke økonomiske rammer der bliver at realisere dem inden for. Det vil i første omgang vise sig i forhandlingerne om finansloven for Hurtigere gennem uddannelserne Notat Side 12

13 Regeringen vil tilskynde de unge til at komme hurtigere gennem uddannelserne. Det fremgår dog tydeligt, at regeringen vil bevare det nuværende SU-system, men undersøge mulige positive incitamenter indenfor SU-systemet, der kan få de unge til både at begynde tidligere på deres uddannelse og gøre uddannelsen hurtigere færdig end i dag. Regeringen vil også undersøge om uddannelserne kan tilrettelægges anderledes evt. ved forkortelse af ferie og lave tre årlige semestre i stedet for to. Frafaldet skal også mindskes ved bedre vejleding og nye optagelsesformer. FTF-vurdering Det er positivt, at regeringen vil bevare det nuværende SU-system, og ikke som den afgåede regering nedsætte SU-ydelsen til normeret tid. FTF støtter målet om, at unge gennemfører uddannelse hurtigere. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at konsekvensen af konkrete initiativer som nævnes i oplægget ikke bliver ringere muligheder for andre grupper af studerende. En gennemgang af de enkelte uddannelsers tilrettelæggelse og en nærmere vurdering af tiltag som omlægning af semesterstrukturen kan være en vej til at spare uddannelsestid, men det er en vigtig forudsætning, at målet ikke skal være at reducere pensum eller antallet af undervisningstimer og en bedre vejledning vil givet medvirke til at mindske frafaldet. Forskning som vækstmotor Investeringer i forskning og innovation er forudsætninger for fremtidens arbejdspladser og velfærd. Derfor udbygges ambitionen for den offentlige forskningsinvestering, så den fremadrettet er minimum 1 pct. Samtidig prioriteres en fordeling af forskningsmidlerne, så en større andel bliver basismidler og universiteterne dermed får bedre mulighed for at langtidsplanlægge. De strategiske forskningsmidler skal fokuseres på færre indsatsområder, som afspejler danske styrkepositioner, og den politiske styring skal udelukkende være strategisk. Endelig lægges der vægt på, at universiteter og uddannelsesinstitutioner skal åbne sig og dele viden med det omgivende samfund for at skabe en velfungerende vidensøkonomi. Regeringen vil skabe et nationalt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og offentlige myndigheder med det formål at nyttiggøre forskning til gavn for samfundet. Partnerskabets opgave vil bl.a. være at komme med konkrete anbefalinger til, hvordan forskningen kan nyttiggøres, og udvikle modeller for erhvervssamarbejde, der er meriterende for forskere, samt erhvervsforskningscentre. Notat Side 13

14 Prioriteringen af øget offentlig investering i forskning og udvikling er positiv og nødvendig. Regeringsgrundlagets tiltag flugter på mange måder anbefalingerne i Vækst 2. Men det er afgørende, at ambitionerne realiseres i en bred kontekst: Det er ikke kun universiteter, der foretager forskning. Det er ikke kun universiteter, der kan være attraktive samarbejdspartnere for erhvervslivet. Erhvervsakademier og professionshøjskoler er i den dobbelte rolle, at de dels er afhængige af et velfungerende samarbejde med universiteterne dels selv er videnproducerende, uden at de dog har et tilstrækkeligt økonomisk fundament for at opbygge og udvikle uddannelsernes og professionernes videngrundlag. Det er nødvendigt, at alle videnproducerende institutioner har et økonomisk fundament som gør det muligt at langtidsplanlægge. Det gælder altså også de institutioner, der ikke er universiteter. En permanent bevilling skal styrke videngrundlaget i form af anvendt forskning og udvikling, og give gode muligheder for, at professionshøjskoler og erhvervsakademier kan blive attraktive samarbejdspartnere for universiteter og erhvervsliv. En del af den strategiske styring af forskningsmidlerne kan og bør derfor være, at der sikres en pligt til at inddrage andre videnmiljøer i forskningsprojekter, som modtager strategiske forskningsmidler, og at et effektivt formidlingskoncept er tænkt ind i forskningsprojektet, allerede fra ansøgningsfasen. Mere uddannelse til dem, der har fået mindre uddannelse Der er brug for at forbedre kvalifikationerne blandt de voksne ufaglærte, så de bliver i stand til at varetage de nye job, der kan erstatte de gamle job, der flytter til udlandet. Regeringen vil som led i trepartsforhandlingerne drøfte, hvorledes der kan ske en styrkelse af voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Det er givet nødvendigt med yderligere initiativer for at styrke opkvalificeringen af de voksne ufaglærte. Behovet for opkvalificering er dog bredere end det, og regeringsgrundlaget savner overvejelser om også at styrke VEU-indsatsen for voksne med en videregående uddannelse. Ikke mindst på AMU området er der behov for meget hurtigt at finde konkrete løsninger. Ny vækstpolitik Notat Side 14

15 Regeringen vil føre en ny og mere målrettet vækst- og erhvervspolitik. Der skal satses på områder, hvor danske virksomheder har særlige styrkepositioner, fx sundhed/velfærdsteknologi, klima, miljø samt design og oplevelsesøkonomi (bl.a. gastronomi). Centralt står en satsning på at forbedre innovationskapaciteten i Danmark. Det skal ske gennem en kortlægning af, hvor Danmark i dag har globale styrkepositioner, udvikling af en samlet innovationsstrategi i samarbejde mellem alle relevante sektorministerier, samt en analyse af de nuværende innovationsordninger. Der peges også på, at uddannelsessystemet er en afgørende rammebetingelse for at virksomhederne kan udnytte mulighederne for innovation indenfor vækstområder som energi, miljø og velfærd, men det kræver at uddannelsessystemet løbende kan reagere på forandringer på arbejdsmarkedet og de krav, der stilles til viden og kompetencer hos arbejdskraften. Der lægges desuden op til en ny strategi for intelligent offentligt indkøb, da den offentlige sektor står for en tredjedel af den samlede efterspørgsel i samfundet, hvorfor offentlige indkøb kan være en vigtig kilde til ny innovation i samfundet. Der skal også være flere nye samarbejdsformer og partnerskaber mellem offentlig og privat, og der skal bl.a. gennemføres en analyse af, hvornår det er fordelagtigt at benytte OPP til offentlige anlægsprojekter. Det nuværende erhvervsstøttesystem, som beløber sig til over 20 mia. kr. årligt, skal reduceres med 2 mia. kr., og ordningerne skal forsynes med en solnedgangsklausul, så de løbende evalueres. De vækstpolitiske tiltag i regeringsgrundlaget harmonerer overordnet set ganske fornuftigt med FTF s eget vækstoplæg, Vækst 2, som også har det dynamiske samspil mellem offentlig og privat som fundament, samtidig med en satsning på både rammebetingelser som fx uddannelse og innovation, samt danske styrkepositioner som fx velfærdsteknologi, cleantech, oplevelsesøkonomi og biotek. Satsningen på innovation er helt nødvendig, hvis Danmark for alvor skal finde ind i vækstsporet igen. Der er mange ordninger i dag, men de er for spredte og ukoordinerede, samtidig med at der er mangler fokus på den offentlige sektors innovation samt bruger- og medarbejderdreven innovation. Det bør derfor sikres, at den af regeringen skitserede innovationsstrategi kommer til at dække bredt dvs. både offentlige og private virksomheder samt den innovation, der kommer fra brugere og medarbejdere. Det er også rigtigt set, at samspillet mellem uddannelse og innovation skal styrkes. I strategien er det bl.a. vigtigt at inddrage uddannelses- og videnmiljøerne på akademier og professionshøjskoler, som bl.a. kan bidrage til innovation på velfærdsområdet. Notat Side 15

16 Endvidere bør de mange nuværende innovationsordninger samtidig også sammentænkes, og der bør være en stærkere koordination af innovationspolitikken mellem specielt Erhvervsministeriet og Videnskabsministeriet. Det er også positivt med mere strategisk offentligt indkøb og friere rammer for offentligtprivat samarbejde, fx gennem OPP, hvor det er økonomisk fordelagtigt, og gennem OPI, hvor offentlige og private virksomheder udvikler nye løsninger sammen. Det fremgår dog ikke tydeligt af regeringsgrundlaget, om man også vil fjerne kommunernes udbudspligt, som der ellers har været lagt op til af S-SF. FTF mener, at traditionelle udbud og udliciteringer kan være fornuftige i visse tilfælde, men der mangler generelt viden om de fulde effekter, hvilket en omfattende AKF-forskningsoversigt også dokumenterede for nyligt. Derfor bør kommunerne ikke tvinges ud i udliciteringer, men selv have friheden til kun at anvende dem, hvor det er fornuftigt. Med hensyn til omlægningen af erhvervsstøtteordningerne løber regeringen en åben dør ind, da langt de fleste, inkl. den afgående regering, efterhånden var enige om behovet herfor. FTF har her foreslået, at omlægningen sker på baggrund af en international uvildig analyse, da der naturligt nok er mange særinteresser forbundet med erhvervsstøtten. Aktiv arbejdsmarkedspolitik Det fremhæves, at der de seneste ti år er der sket en bureaukratisering af arbejdsmarkedspolitikken, og at undersøgelser dokumenterer, at indsatsen ikke er tilstrækkeligt effektiv trods de store summer, der anvendes på den aktive beskæftigelsespolitik. Regeringen ønsker, at beskæftigelsesindsatsen i højere grad måles på sine resultater end på processer. Regeringen nævner en række temaer for indholdet i en ny aktiv beskæftigelsespolitik: Fremrykning af aktiveringsindsatsen Dialog med de relevante parter om eventuelle ændringer ad organiseringen af beskæftigelsesindsatsen med understregning af behovet for grundige forberedelser. Ændret refusion med større vægt på resultater frem for proceskrav En mere jobnær og individuel beskæftigelsesindsats Undgå dobbeltarbejde mellem a-kasserne og jobcentrene. Det nævnes, at eventuelle merudgifter finansieres af trepartsforhandlingerne. Notat Side 16

17 Efter FTF s opfattelse er der et samfundsøkonomisk potentiale forbundet med en reform af beskæftigelsespolitikken. En omlægning af beskæftigelsespolitikken, fra ensidigt fokus på kontrol og motivation af ledige til aktiv jobsøgning, til at omfatte mål om velkvalificeret arbejdskraft, øget arbejdsstyrke og bedre jobmatch, indebærer muligheder for vækst og højere beskæftigelse. De overskrifter, regeringen lancerer for ændringer i beskæftigelsespolitikken, flugter i høj grad med de temaer FTF sammen med LO og AC har opstillet som fælles holdepunkter vedrørende den nødvendige reformering af beskæftigelsessystemerne og den arbejdsmarkedspolitiske indsats bl.a. en ny forankring af beskæftigelsesindsatsen, en øget rolle for a-kasserne, samt en ny arbejdsmarkedsindsats med nye og forbedrede redskaber. FTF ser gode muligheder for, at trepartsdrøftelserne om de nævnte temaer kan munde ud i en aftale mellem arbejdsmarkedets parter og regeringen om en ny arbejdsmarkedspolitik. Grøn omstilling Den grønne omstilling, som regeringen sigter efter, indebærer ambitiøse mål samt forskellige politiktiltag indenfor energi, trafik og landbrug. Til sammen skal den grønne omstilling gavne miljøet og samtidig skabe ny vækst og beskæftigelse ved at udnytte de nuværende danske, grønne styrkepositioner. Der fastsættes bl.a. målsætninger i en ny klimalov om, at hele vores energiforsyning skal dækkes af vedvarende energi i 2050, og at drivhusgasser skal reduceres med 40 pct. i 2020 i forhold til Desuden opprioriteres forskningsmidler til energiteknologier, der laves en strategi for etablering af det smarte el-net og så indføres den meget omtalte betalingsring i Hovedstadsområdet. Satsningen på grøn vækst har den nye regering overtaget fra den afgående regering, dog lægges der op til mere ambitiøse mål og til at grøn omstilling vil få en endnu mere central og tværgående rolle. Det er fornuftigt med ambitiøse målsætninger nedfældet i en egentlig klimalov, og flere af forslagene går også igen fra FTF s eget vækstoplæg, hvor cleantech/energiteknologier er en af de udvalgte styrkepositioner. Der bør samtidig også være øget fokus på, hvilke kompetencebehov den grønne omstilling stiller nu og fremover. Her har FTF foreslået et nationalt kompetencebarometer for cleantech-arbejdskraft, så der hurtigt kan sættes ind med efteruddannelse mv. Et aktivt Danmark i et stærkt Europa Regeringens program nævner behovet for et stærkt europæisk samarbejde, som en lille åben økonomi som Danmark er dybt påvirket af. Notat Side 17

18 Den 1. januar 2012 overtager Danmark formandskabet i EU, og regeringen vil arbejde for, at der sættes en offensiv dagsorden indenfor grøn og bæredygtig vækst i lyset af den internationale finanskrise og klimakrise. Hovedopgaven bliver at få lagt krisen bag os og få skabt grundlaget for en bred vækststrategi. Regeringen foreslår desuden, at der gennemføres en folkeafstemning omkring forsvarsforbeholdet, samt at retsforbeholdet ligeledes afprøves ved en folkeafstemning, hvor dele af forbeholdet kan opretholdes, mens andre bortfalder en tilvalgsordning, der betyder, at Danmark selv kan bestemme, hvilke dele af retssamarbejdet Danmark vil deltage i. Derudover foreslår regeringen 12 områder, som de vil sætte øget fokus på. Dette er bl.a. sikring af en effektiv bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, indsats mod social dumping, og arbejde for indførelse af en global finansiel transaktionsskat. FTF kan fuldt ud støtte regeringens ønske om at foretage offensive investeringer for at få gang i vækst og beskæftigelse i Europa. FTF har støttet europæisk fagbevægelses ønske om investeringer i nye jobs frem for nedskæringer. Det vil være naturligt, at få afprøvet de 2 forbehold på forsvarsområdet og retsområdet. Forbeholdene var tænkt i en helt anden tid, og tiden er nu til en vurdering af, om det ikke vil være i bedre overensstemmelse med virkeligheden at disse afskaffes. Der er klart et behov for, at der sættes en stopper for den sociale dumping, der truer med at ødelægge velfungerende arbejdsmarkedssystemer overalt i Europa. FTF støtter derfor varmt et ønske om større fokus på en løsning af dette problem. En global finansiel transaktionsskat vil kunne dæmpe de rent spekulative pengestrømme, som er en trussel mod den virkelige økonomi. FTF støtter derfor tanken om en global skat, som også ville kunne give et provenu til investering i nye jobs, men finder det ikke hensigtsmæssigt, hvis transaktionsskatten begrænses til Europa. Det vil skade vækst og beskæftigelsen i Europa, hvis den europæiske finansielle sektor får ringere konkurrencevilkår end resten af verden. Fattigdom og global ulighed Regeringen foreslår en styrkelse af dansk udviklingspolitik, bl.a. ved at sætte som mål, at Danmark igen bruger 1 % af BNP på udviklingsbistand. En forøgelse fra nu 0,7 %. Regeringen ønsker et større fokus på fattigdomsbekæmpelse med et særligt fokus på kvinders rettigheder. Notat Side 18

19 For at fastholde fattigdomsorienteringen vil regeringen oprette 2 separate budgetrammer. Den ene er rettet mod fattigdomsorientering, og den bliver den klart største. Den anden budgetramme er rettet mod stabiliseringsindsatser og udviklingsbistand, som ikke nødvendigvis er direkte fattigdomsorienteret. Det er godt og ansvarligt, at regeringen vil arbejde for en forøgelse af ulandsbistanden. Det er også rigtigt, at fattigdomsbekæmpelse skal være et centralt tema. Det vil dog fortsat være vigtigt, at der også skabes grundlag for etablering af nødvendige fordelingsmekanismer, som det nævnes ved god regeringsførelse, men også gennem støtte til civilsamfundet, herunder arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Sundhed og forebyggelse Regeringen har en lang række initiativer på sundhedsområdet herunder at den vil afskaffe behandlingsgarantien som den er nu og i stedet indfører en differentieret behandlingsgaranti med vægt på at livstruende sygdomme behandles først. Derudover vil regeringen: sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden. forhøje cigaretafgifterne og afgifterne på øl, vin, sukker, fedt og anden usund mad og afsætte midler til en ny strategi for bekæmpelse af rygning hos unge, igangsætte målrettede sundhedsindsatser for udsatte og arbejde for konkrete mål for forebyggelsesindsatsen i kommunerne. sætte som mål, at patienter med symptomer på alvorlig sygdom er udredt inden for 30 dage. afdække behovet for flere lægeambulancer og akut/lægebiler til udkantsområderne. tilskynde regionerne til øget brug af telemedicinske behandlingsformer, der skal tænkes ind i opbygningen af de nye supersygehuse. pålægge gebyr for udeblivelse fra behandling eller undersøgelse. nedsætte et udvalg, der skal kulegrave struktur og incitamenter i sundhedsvæsenets økonomistyring, herunder afregningspriserne i sundhedsvæsenet (DRG-taksterne). modernisere apoteksområdet. Notat Side 19

20 Regeringen vil prioritere psykiatrien højt. Udredning og behandling af psykiatriske sygdomme skal ligestilles med de fysiske sygdomme. Det skal bl.a. ske ved at indføre en effektiv udrednings- og behandlingsgaranti for psykiatriske sygdomme. Børn og unge med psykiatriske lidelser skal være en særlig målgruppe. Indsatsen i den nære psykiatri skal udbygges og regeringen vil styrke tilbuddene til mennesker med angst og depression. Regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal udarbejde anbefalinger til en langsigtet plan for udvikling og udbygning af psykiatriindsatsen og regeringen vil drøfte med regionerne, hvorledes psykiatrien kan blive en del af den bygningsmæssige opgradering, som regionerne forbereder for den somatiske del af sundhedsvæsenet. Regeringens initiativer på sundhedsområdet er generelt fornuftige. Især falder en differentieret behandlingsgaranti samt at der sættes nationale mål for danskernes sundhedstilstand i tråd med, hvad FTF har foreslået på området. Ligeledes ser FTF frem til udvalget der skal kulegrave struktur og incitamenter i økonomistyringen, hvor de seneste års afskedigelser på sygehusene har vist, at økonomistyringen lader meget tilbage at ønske. FTF ser positivt på at regeringen i deres ønske om modernisering af apoteksområdet også fokuserer på patientsikkerhed og rådgivning og ikke kun økonomi og tilgængelighed. Regeringens plan for at prioritere og forbedre den psykiatriske indsats og ligestille psykiatrien med de fysiske sygdomme, ligger helt i tråd med FTF s politik på området, og det må forudsættes at prioriteringen vil kunne ses på den kommende finanslov. Sygefravær og tilkendelse af førtidspension på baggrund af mentale helbredsproblemer er i meget kraftig stigning i den danske befolkning, herunder lidelser som stress, depression og angsttilstande. Tidligere og mere effektive tilbud og adgang til psykiatrisk udredning og behandling vil forbedre mulighederne for at nedbringe langvarigt sygefravær og tilgangen til førtidspension for denne gruppe. FTF har desuden arbejdet for at tilskud til psykologhjælp bliver udvidet via sygesikringen, så flere kan få tilskud efter henvisning fra egen læge. Det ser ud til, at dette budskab er blevet hørt. Nye mål for socialpolitikken Regeringen vil bekæmpe fattigdom og forebygge sociale problemer i samfundet. Den har som mål at vende den sociale udvikling, hvor stigende ulighed betyder, at flere danskere lever under fattige livsvilkår, herunder at flere børn vokser op i fattigdom. Regeringen vil opstille en plan med konkrete mål og indsatser for de mest sårbare og udsatte grupper. Desuden vil regeringen afskaffe de fattigdomsskabende sociale ydelser og gøre op med negative sanktioner. Notat Side 20

21 Der skal være særlig fokus på udsatte børn ved bl.a. at følge op på anbefalingerne fra FN`s børnekomité om børns rettigheder og vilkår. Tilsynet med og indsatsen for anbragte børn skal forbedres. Forældre der har børn med handicap eller alvorlig sygdom skal have en rimelig lønkompensation, når de selv passer deres børn. Og anbringelsesområdet skal analyseres med henblik på at vurdere, om udgifterne anvendes bedst muligt. Der lægges op til reformer, der kan nedbringe antallet af borgere på passiv forsørgelse og på sigt reducere udgifterne til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse. Desuden vil regeringen skærpe fokus på fattigdom i Danmark. Regeringen vil i samarbejde med kommunerne vurdere mulighederne for at øge udbredelsen af velfærdsteknologi inden for ældreområdet og muligheden for at give ældre ret til digitale løsninger, når det kan forbedre kvaliteten og reducere omkostninger. Desuden skal kommunerne have tilladelse til at tilbyde ældre tilkøbsydelser. Dødeligheden blandt misbrugere på gaden skal nedbringes og der skal sikres en bedre indsats over for prostitution og de hjemløse. Regeringen vil sætte kraftigt ind over for handel med kvinder, ofre for menneskehandel skal tilbydes bedre beskyttelse og der skal gennemføres en undersøgelse af et forbud mod købesex. Regeringen fremfører, at den frivillige sektor er et vigtigt supplement til den offentlige sektor, der har hovedansvaret for marginaliserede børn, unge og voksne. Regeringen vil arbejde for at begrænse unødvendig bureaukrati for frivilligt arbejde og derved gøre det lettere at være frivillig i Danmark. FTF glæder sig over regeringens sociale initiativer og udtalelse om, at Danmark skal kendes på den måde, vi behandler de svageste borgere. Forebyggelse af sociale problemer i samfundet, større lighed og socialøkonomisk værdighed styrker sammenhængskraften i velfærdssamfundet. Det gælder for såvel regeringens styrkede sociale indsats over for marginaliserede børn, unge og ældre som for særligt udsatte grupper. Det er FTF s vurdering, at de særligt lave kontanthjælpsydelser har medført større ulighed, marginalisering af de svageste og større fattigdom i Danmark. Udover mangel på muligheder for de fattige, kan konsekvenserne meget nemt føre til øget kriminalitet og omsorgssvigt under børns opvækst og livsvilkår. Derfor har de meget lave forsørgelsesydelser store samfundsøkonomiske konsekvenser på længere sigt. Afskaffelse af de særligt lave kontanthjælpsydelser skal således også ses som et forebyggende værn mod social arv og kriminalitet. FTF glæder sig også over, at regeringen vil arbejde for at fastlægge en fattigdomsgrænse i Danmark. Notat Side 21

22 Gennem de seneste år er der gennemført lempelser i varighedsbegrænsningen i udbetaling af sygedagpenge ved indførelse af flere forlængelsesmuligheder efter 52 uger. Men det er ikke godt nok. Varighedsbegrænsningen medfører, at syge overgår til kontanthjælp eller ægtefælleforsørgelse. FTF har gennem flere år presset på for at få afskaffet varighedsbegrænsningen i sygedagpengeloven således, at udbetaling af sygedagpenge ikke stopper før de syge er endelig afklaret i forhold til muligheden for at kunne vende helt eller delvist tilbage til arbejdsmarkedet eller at pågældende er berettiget til førtidspension. Derfor hilses afskaffelse af varighedsbegrænsningen velkommen samtidig med at det skal understreges, at der fortsat er behov for at prioritere hurtig afklaring af de enkelte sygdomstilfælde. Den bebudede reform af fleksjob og førtidspension har været undervejs i meget lang tid. I det foreliggende regeringsgrundlag er indholdet ikke præciseret. Det ligger dog fast, at reformen skal medføre, dels en begrænsning af antallet, der visiteres til fleksjob og tilkendes førtidspension dels et ønske om at reducere udgifterne. Derfor savner FTF en tilkendegivelse fra regeringen side i forhold til styrkelse af revalideringsindsatsen med henblik på at få flere tilbage i beskæftigelse på ordinære vilkår. Det gælder ikke mindst i forhold til ret og pligt til uddannelses til de uddannelsesparate årige. FTF mener, at en satsning på velfærdsteknologi og digitale løsninger i ældreplejen kan bidrage til at effektivisere og forbedre den offentlige sektor og imødekomme den fremtidige mangel på arbejdskraft. Det er imidlertid helt afgørende, at teknologierne udvikles med inddragelsen af medarbejderne, da de skal anvende dem i det daglige. Muligheden for de ældre for at få tilkøbsydelser kan rumme mange fordele, men det beror på den konkrete udformning af muligheder og den økonomiske formåen for den ældre, som det stiller krav om. Det er grundlæggende en god ide at inddrage frivilligt socialt arbejde i et tættere samspil med den offentlige opgaveløsning, når det alene udføres som et supplement til velfærdssamfundets kerneydelser. Men det er en vigtig pointe, at organisering og drift tilrettelægges fleksibelt og at det frivillige arbejde ikke bliver omfattet af unødigt bureaukrati og kontrol, der tager fokus fra de frivilliges engagement. Ny balance i integrations- og udlændingepolitikken Regeringen lægger op til ændringer i reglerne for familiesammenføring og til en mere human tilgang i asylpolitikken uden dog at ændre på kriterierne for, hvem der kan få asyl. Der lægges samtidig op til en styrket integrationsindsats med vægt på, at begrænse fattigdom ved afskaffelse af starthjælpen og en række arbejdsmarkedsrettede initiativer, herunder bedre tilbud om danskundervisning, udbredelse af jobpakker og partnerskaber med erhvervsliv samt Notat Side 22